Mido magnific. Prævalens af pterygium og katarakt i Peru. Lav skærmhøjde er godt for øjnene. Hvor stive er bløde kontaktlinser?

Transkript

1 Mido magnific. Hvor stive er bløde kontaktlinser? Prævalens af pterygium og katarakt i Peru. Lav skærmhøjde er godt for øjnene.

2

3 JUNI 2008 LEDEREN 3 Sker der overhovedet noget i Danmarks Optikerforening Der er mange, der i foråret har udtrykt forundring over en tilsyneladende inaktivitet i Danmarks Optikerforening. Jeg kan forsikre jer for, at Danmarks Optikerforening er en forening, der kører i højeste gear. Vores medarbejdere arbejder på højtryk, og vores stab er mere homogen og kompetent, end den har været i mange år. Omstillingen efter vores tidligere direktør har virkelig trukket tænder ud, og det har været en lang og sej kamp for at få alle ender til at nå sammen. Vi mangler endnu afholdelsen af den ekstraordinære generalforsamling efter sommerferien, før vi kan sige os helt fri af fortiden. Når den er overstået vil banen være ryddet for vores vej fremad, som en betydningsfuld organisation for dig og dit fag. Det har ikke været nogen hemmelighed at Danmarks Optikerforening var kommet ud i et, fra bestyrelsens side, utilsigtet overforbrug, der havde sin årsag i fejlagtige og mangelfulde dispositioner. Det er der nu kommet styr på, og fremtiden ser nu meget bedre ud. Danmarks Optikerforening er nu på vej imod en ny æra, hvor faget og fagets udøvere kommer til at stå i højsædet. Vi skal være synlige, og du vil helt sikkert komme til at høre meget fra Danmarks Optikerforening i din hverdag. DO vil være din vej frem imod en hverdag, hvor du vil føle faglig stolthed, og hvor der bliver sat pris på dit arbejde, hvad enten du er arbejdsgiver eller ansat. Steen Saust næstformand

4

5 OPTIKEREN NUMMER Indhold INDHOLD 5 LEDER Steen Saust MIDO MAGNIFIC Lars Rindebæk OPTIMUS PRISEN Bjarne Hansen LAV SKÆRMHØJDE ER GODT FOR ØJNENE Pernille Kofoed Nielsen NÅR SYNET LAVER FEJL Jan Skøt FORSIDE INFO: Hermod fra Kunoqvist, Rustfrit stål i 7 Farver Firma: OPO Danmark tlf HVOR STIVE ER BLØDE KONTAKTLINSER Sebastian Marx PRÆVALENS AF PTERYGIUM OG KATARAKT I PERU Optometristeleverne VISION Jette Rosenstand Møller MESOPISK MYOPI Optometristeleverne PROBLEMORIENTERET SYNSANALYSE Optometristeleverne KONTAKTLINSEKONGRASSEN I STOCKHOLM Johanna Enbuske, Johan Östlund og Kurt Östlund MEDIATION AF MOBNING Hans b Boserup PRODUKTNYT BRANCHENYT KALENDEREN ADRESSER

6 MODE 6 Mido magnific Af Lars Rindebæk, partner Alivestyle I pinsen løb Mido messen af stablen for 38. gang. Det største arrangement af sin art i verden er samtidig det mest spektakulære udstillere fylder de knap m2 messeareal og byder besøgende velkommen til et show af mode, ideer, teknologi og design. Messen afholdtes for anden gang i Fiera Milano i Rho-Pero i udkanten af Milano. Messecentret er et af de nyeste, og det danner en moderne ramme om udstillingen. På trods af den enorme mængde indtryk gæsterne udsættes for, er oplevelsen god. Man mister ikke overblikket i det velorganiserede center, der er godt indrettet og klimatiseret, så solen gerne må skinne fra en høj italiensk forårshimmel. Sidste år var den store udfordring for os at flytte messen fra Fieramilanocity til Rho-Pero centret, men det gik godt, og årets messe er endda vokset lidt. fortæller Midopresidenten Vittorio Tabacchi med et smil. Mode, trends, design og forretning er elementerne i det koncept, som har gjort Mido så stor. Det handler naturligvis ikke blot om gode udstillingslokaler. Vi ser hele tiden fremad for at vise vore udstillere og besøgende, at vi formår at forandres og forbedres. Det stigende antal stande og gæster viser, at vi er på rette vej. mener Vittorio Tabacchi. Helt på linje med en af tidens flere modestrømninger var årets Grand Gala Show fredag aften en retro-oplevelse ud over det sædvanlige. Temaet var sat med en interaktiv oplevelse gennem The World of Cinema. Gæsterne blev budt velkommen som stjerner på den røde løber blandt look-alike skuespillere, statister, paparazzi er med kameraer og håndholdte blitzer og journalister i bedste 50 er Hollywood stil. Scenariet krydret med gamle Vespa scootere ved indgangen kunne få enhver til at føle sig som Gregory Peck eller Audrey Hepburn i filmen Roman Holiday. I aftenens løb gjorde selveste den italienske filmdronning Sophia Loren entré måske det var en look-alike og et fantastisk akrobatik show af gruppen Flic trak opmærksomhed på denne storslåede aften. Tre haller husede Midos core business, nemlig de store italienske leverandører af stel som Luxottica som fyldte en fjerdedel af hal 1 Marcolin, Safilo, Marchon, De Rigo m.fl. I hal 5 kunne man gå på opdagelse blandt hovedsageligt asiatiske brilleproducenter fra bl.a. Taiwan, Kina og Hong Kong. Under navnet Mido Tech var hal 7 omdannet til et forum for teknik, maskiner og råvarer i alle afskygninger. Mido Education i samme hal gav rum til indlæg og diskussioner om branchens behov for udvikling indenfor optometri, marketing, mode og management. Mido Design Lab var genopstået i hal 6, hvor man fandt de mest innovative design produkter. En hal fyldt med danske og udenlandske design-firmaer, som gav deres bud på brillemoden i de kommende sæsoner.

7 MODE 7 Et betragteligt udbud af kraftige fullbody briller overbeviser om, at branchen vil fremad på markedet for personlige accessories. En brille må gerne være stor og udtryksfuld, blot den samtidig er æstetisk og nytænkt. Modens forskellighed Efter en periode med en ensartet linje i modebilledet, oplever man i Design Lab, at der igen er givet frit løb for individualitet med skøre som geniale påfund til følge. Ved første indtryk er den spændende hal 6 et overflødighedshorn af nyskabte stande. Her er overdådige, farverige firmapræsentationer og stringente, stilrene stande. Mangfoldigheden afspejler de mange retninger brillemoden bevæger sig i. Det er blevet sjovere at komme på messe og det vil blive sjovere at købe briller i butikkerne. Som dansker falder man hurtigt over en original bybus, som Bellinger har lakeret kulsort og taget med til Milano for at danne en spektakulær ramme om præsentationen af den nye, seje Blac kollektion. Blac kendetegner en ny tid ved at vælge nye materialer som kul- og glasfiber i kombination med titanium. I den anden ende af skalaen hersker retrobøljen i takt med gallaaftenens tema. Mange orienterer sig bagud og resultatet er en elegant, moderne retrostil. Inspirationen er fundet i de klassiske catseye og panto former, som er opdateret elegant, sobert passende til den enkelte designers udtryksform. På samme måde finder aviator og pilotfaconerne genanvendelse i mange kollektioner. Acetat indtager scenen med et gennemgående blødt aldrig aggressivt farvevalg. Man søger de raffinerede farver som sand, creme, perlemor, mørk og lys brun, lys grå, dyb rød og lavendel i en kombination af forslag fra fortiden og forventninger til fremtiden. Den sofistikerede vintage-stil med former fra 50 erne og 60 erne findes på mange stande. Igen har flere producenter formået at kombinere nutidens materialer og udtryk med den gamle stil, som man i årtier blot har trukket på smilebåndet af. Metropolitan look inspireres af datidens og nutidens ikoner som Sophia Loren, Woody Allen og Dalai Lama. Nye forarbejdningsteknikker forfiner de traditionelle materialer. Således ser nye overfladebehandlinger, laminater, mønstre og montagesystemer dagens lys for at modernisere og i denne tid blødgøre de hårde elementer. Naturlige miljørigtige materialer er stærkt i trend. Vi finder mange fine briller i horn, guld, træ og læder. Ingen tvivl om, at producenterne er blevet teknisk dygtigere gennem tiden og kan nu ramme en meget høj kvalitet i disse følsomme materialer.

8 MODE 8 Honoreres begreberne pureness og comfort er næsten alt tilladt i de kommende sæsoner. De fleste designs bliver bredere, dybere, rundere og blødere i facon som i farve. Samtidig er der plads til kollektioner med stærke, klare farvevalg i frække kombinationer af metal og acetat. Der er rum for fast-living-style og rum for slowliving-style. Mangfoldigheden gør det muligt for forbrugeren at tage stilling og træffe bevidste stilvalg. En tydelig trend er, at logo er bliver mindre eller forsvinder helt fra brillernes udvendige sider. Den voldsomme overeksponering af brand names er ved at være passé, og æstetikken vinder frem. Fremtidens Mido Fra 2009 ændres tidspunktet for Mido til marts og afholdes samtidig med den internationale messe for sko, læder og pelse. Vi gør det således for at betone, at vi er med i modeudviklingen. Milanos fashion week ligger tæt op ad, og det vil skabe en slags World fashion accessory week fortæller Vittorio Tabacchi. I samme åndedrag arrangeres Mido Business Forum i Rom i september næste år. Markedet har ændret sig de seneste år beretter Mido s vice president Dan Emanuel Levi. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har ændret branchens mønster. Vore udstillere efterspørger en mere forretningsorienteret messe. Marts og september er bedre tidspunkter for mange firmaer at præsentere deres modeaccessories. Mido Business Forum får ikke samme målestok som Mido i Milano, men bliver et forum, hvor branchen får mulighed for at mødes og diskutere erfaringer på tværs. siger Dan Emanuel Levi.

9

10 FAGLIGT STOF 10 Flotte besvarelser ved Optimus prisen 2007 Humøret var højt ved årets Optimus prisuddeling. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og de vindende besvarelser i årets Optimus pris var af usædvanlig høj kvalitet. Af Bjarne Hansen Tivoli i København dannede igen en festlig ramme om årets arrangement. I mere end 20 år har Essilor med initiativet påskønnet optometristeleverne til at yde en ekstra indsats til glæde for dem selv og faget. Gennem tiden er der kommet mange flotte besvarelser, men årets prisvindere fik flotte ord med på vejen af dommer Torben Helstrup, der på dommerpanelets vegne motiverede de enkelte priser. Problemorienteret synsanalyse. Torben Helstrup fremhævede deres fine argumentation om differentierede synsprøver, og sagde: Det lyder måske banalt, men det er det ikke på nogen måde. Det betyder nemlig at man skal tage sine klienter alvorligt. Optikeren skal lytte og forstå deres situation og teste, afklare og sortere til den relevante løsning. Historisk tyder noget på, at den opgave er for stor for det danske optikermarked, og man derfor er havnet i det der kaldes 7A/14B løsningen. I foreslår meget konstruktivt, at man via nogle enkle og godt validerede fortest prøver at udskille de klienter, der har særlige behov, og naturligvis knytte den relevante opmærksomhed og tid til dem. 2. prisen fik også rosende ord af dommerpanelet. Prisen gik til Nelly Højgaard, Regin Thomsen og David D. Carlsen, for deres opgavebesvarelse: Mesopisk Myopi. Torben Helstrup fremhævede dels relevansen af at behandle emnet, men også den store praktiske betydning det har i dagligdagen. Essensen er ganske enkelt: Hvornår - og i givet fald hvordan skal refraktionen bestemmes, når vi skifter fra dagslysforhold til varierende grader af mørke, sagde Torben og forsatte: Som I erfarer i jeres undersøgelse kan spørgsmålene her ikke besvares entydigt. En række forhold skal iagttages og afprøves. Lige præcis her gør i det rigtigt godt. I samler godt op det arbejde der er gjort før jer. I belyser og beskriver testmetoder og værktøjer klart og ligetil. Og det er på denne baggrund, at vi anbefaler alle vores kolleger at opdatere sig på jeres materiale. Årets 1. prisvindere fik de flotteste ord med på vejen nogen sinde. Alt omkring litteraturgennemgang, metodevalg, fortolkning og præsentation er i absolut topklasse. Jeres besvarelse kan ganske enkelt bruges som model, eller skabelon, til hvordan opgaver skal gribes an og løses, sagde Torben Helstrup. 1. Prisen, fra venstre: Kristin Åsegg, Sølvi Kvitnes, Jeannie Svart Olsen og Jane Möller 1. prisen gik til: Jane Möller, Jeannie Svart Olsen, Kristin Åsegg og Sølvi Kvitnes for deres opgavebesvarelse: Prævalens af pterygium og katarakt i Peru. 3. prisen gik til Fie Rønsholt Munk, Lea Ahn Elvers Rasmussen, Maria Hovgaard Johnsen og Kristina Troedsson Rosén, for deres opgavebesvarelse: Dommerkomiteen ønsker og håber virkelig, at mange vil læse jeres opgavebesvarelse. Dels er den god, dels trænger faget til tanker og fornyede overvejelser i lige præcis den boldgade. Emnevalget virker måske i første omgang som om det er i yderkanten af vores fagdisciplin. Men i virkeligheden berører i en så elementær ting, som hvordan vi skal forholde os i en verden

11 mange i branchen kan have glæde af besvarelsen, er de selvfølgelig glade og stolte af. 2. prisvinderne har taget synsprøven seriøst ud fra en anden synsvinkel. Mørkesyn er nok en af de hyppigste klager under anamnesen. Og her var der ikke meget at hente, hverken fra skolerne eller kollegerne på praktikstederne. Hvad er så mere nærliggende for engagerede studerende end selv at undersøge det? FAGLIGT STOF 11 Vinderne sammen med resten af de involverede i arrangementet i baggrunden (fra ventre) Jacob Rønnenfelt, Essilor, Ivan Nisted, dommerpanelet fra Optikerhøjskolen, Alex Ruus, pensioneret direktør i Essilor og initiativater til Optimus prisen, Torben Helstrup, dommerpanelet, Københavns Private Synsplejeklinik, Martin Poulsen, dommerpanelet, TEC og Dan Killum, Essilor. af lys - eller mere præcist; lysenergi. Som bekendt kan vi slet ikke undvære lys, men for meget kan altså også fremme nogle sygdomme eller direkteskade os. Det er ikke nyt. 2. Prisen, fra venstre: Nelly Højgaard, Regin Thomsen og David D. Carlsen. Men hvad er der er forskelle og ligheder rundt på vores klode, og hvad sker der når vi bevæger os meget rundt? Hvad sker der med en generel øget længere levetid? Hvad sker der, hvis vi får mere tid til rekreativt udendørsliv? svaret er jo helt klart øget eksponering af lysenergi, og det helt interessante er jo, hvordan skal vi forholde os til den situation og evt. beskytte os. Så emnet er ikke kun interessant for en landsby i Peru, det har relevans for alle på vores klode. Jeres opgavebesvarelse bidrager ganske enkelt med oplysning og viden. Det er i sig selv meget fornemt. Dommerkomiteen vil især fremhæve jeres evne til at binde alle ender i besvarelsen sammen: Den er så elegant og flot, at vi kun har rosende ord, og vi tror ikke at det kan gøres bedre. Vi håber naturligvis at mange vil læse og nyde jeres opgavebesvarelse, sluttede Torben sine rosende ord til holdet. Der var ligeledes fortjente roser til Essilor for et langt og vedholdende engagement i dansk optometri. I er med til at gøre en positiv forskel, sagde Torben. Under middagen var der mere ros til Essilor. David D. Carlsen fra 2. prisvinderne takkede på alle vindernes vegne for Essilors opbakning til afgangsprojekterne: I er med til at motivere til en stor indsats. Tak for det. Og med et glimt i øjet sluttede han henvendt til vinderne: jeg glæder mig til at læse jeres speciale, det må være godt, når det er bedre end vores. Årets flotte besvarelser er resultatet af en målrettet indsats fra de studerende. Fælles for alle tre vindere har været ønsket om at tilføre noget nyt. 3. prisvinderne havde et dobbelt formål med projektet. De ville lave noget, der kunne ruste dem selv bedre til eksamen ved hurtigt at se, hvor de skulle koncentrere deres indsats i forbindelse med en synsanalyse. Samtidigt ville det være et godt arbejdsredskab i deres fremtidige virke. At dommerpanelet så synes, at 3. Prisen, fra venstre: Fie Rønsholt Munk, Lea Ahn Elvers Rasmussen. Maria Hovgaard Johnsen og Kristina Troedsson Rosén var forhindret i at deltage i arrangenmentet. 1. prisvinderne følte sig privilegerede over at en tur med Vision for All Norge kunne resultere i et så spændende datamateriale, at de kunne udlede noget generelt om et så vigtigt emne. I en tid, hvor der er meget fokus på solens stråler og mulige risici for øjnene har det været spændende at studere det i et land, hvor lysintensiteten er mere udtalt end her i landet. For Kristin Åsegg og Sølvi Kvitnes var det en ekstra oplevelse selv at være med på turen til Peru. Men for Jane Möller og Jeannie Svart Olsen var det også spændende at arbejde med et emne ingen andre havde taget op. Og så præstere den flotteste besvarelse i Optimus historien, det luner selvfølgelig.

12

13

14 FAGLIGT STOF 14 Lav skærmhøjde er godt for øjnene Din computers skærmhøjde har afgørende betydning for øjets overfladeareal og blinkfrekvens og dermed også for, om man kan få trætte eller irriterede øjne. Det fremgår af en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel, som fire forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag. Af Forsker Pernille Kofoed Nielsen Resultaterne stammer fra en undersøgelse, hvor forskerne både har kigget på hvilken betydning computerens skærmhøjde og opgavens kognitive krav har for øjets overfladeareal og blinkfrekvens. Med opgavens kognitive krav menes i hvor høj grad opgaven kræver en intellektuel indsats som fx tænkning, beslutningstagen, erkendelse eller problemløsning. Det viste sig, at øjets overfladeareal var signifikant lavere, når skærmen var placeret så testpersonerne kiggede cirka 25 grader under øjenhøjde sammenlignet med, når de kiggede lige ud. Jo større øjets overfladeareal er desto lettere kan øjet udtørre. Resultaterne peger på, at en lav skærmhøjde mindsker øjets overfladeareal, og dermed kan mindske øjets udtørring, så man undgår, at øjnene bliver trætte eller irriterede. Isoleret set er det derfor bedre at placere sin computerskærm, så man ser nedad, når man arbejder. Undersøgelsen føjer således ny viden til en langvarig diskussion mellem øjeneksperter og forskere med speciale inden for ergonomien om den mest hensigtsmæssige placering af computerskærmen. Resultaterne fra denne undersøgelse omhandler udelukkende effekten på øjnene af computerskærmens placering, og de opgaver man arbejder med. Hvis man vil vurdere disse resultater i forhold til effekten på nakkemusklerne, er det nødvendigt at gennemføre nye undersøgelser, hvor man følger langtidseffekten på både øjne og nakkemuskler. Derudover viste resultaterne, at computerarbejde med høje kognitive krav mindsker blinkfrekvensen markant. Testpersonerne havde mere åbne øjne og blinkfrekvensen var 69 procent lavere, når de udførte en krævende hånd-øje koordinationsopgave på tid, end når de sad afslappet foran skærmen og så film. Samtidig viste det sig, at testper so nerne blinkede ekstra mange gange i de første 15 sekunder efter, at de skiftede fra den mere krævende opgave til at se film. Det stemmer meget godt overens med tidligere undersøgelser af, hvordan computer ar bejde påvirker øjets blinkfrekvens og dermed også kan medvirke til trætte og irriterede øjne. Øjet prøver tilsyneladende delvist at kompensere for de manglende blink, når kravene til opgaven falder, så det er faktisk godt for øjnene med mikropauser af et halvt til et minuts varighed, hvor øjet ser langt væk og får gennemblinket flere gange. Det vil også gavne, hvis man har mulighed for at skifte mellem opgaver med forskellige kognitive krav gennem arbejdsdagen. Yderligere oplysninger: Forsker Pernille Kofoed Nielsen, NFA, tlf , pkn@arbejdsmiljoforskning.dk eller professor Peder Wolkoff, NFA, tlf , pwo@arbejdsmiljoforskning.dk. Resultaterne fra undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Applied Physiology i januar 2008: Nielsen, PK, Søgaard K, Skotte J & Wolkoff P. Ocular surface area and human eye blink frequency during VDU work: the effect of monitor position and task. Eur J Appl Physiol (2008) 103, 1-7. Supplerende læsning: Nielsen, P.K., Sjøgaard, G., Bengtsen, E., Wolkoff, P. Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakke-skulderbesvær i forbindelse med computerarbejde en litteraturgennemgang, Arbejdsmiljøinstituttet, p r/b%c3%b8ger-rapporter- Arbejdsrapporter/492.aspx?lang=da Wolkoff, P., Nøjgaard, J.K., Franck, C., Skov, P. Udtørrer det moderne kontormiljø øjnene? Ugeskrift for læger, 168/45 (2006) Læs mere om indeklimas betydning for computerarbejde på

15

16 FAGLIGT STOF 16 Når synet LAVER FEJL En eksotisk fejl i vores syn afslører, hvordan vi ser ting - og hvorfor vi ikke kan læse ud af øjenkrogen Af Jan Skøt Det er den naturligste ting i verden, og du gør det tusinder af gange hver dag. Dit syn danner et indtryk af alle de genstande, du ser. Synet gør det af sig selv og tilsyneladende uden den mindste anstrengelse. Men videnskaben har haft virkelig svært ved at forklare, hvordan det kan lade sig gøre. Et af de helt store mysterier er det, man kalder integration. Når du læser bogstaverne på denne side, får din hjerne en strøm af nerveimpulser om noget hvidt og noget sort. Men hvordan danner hjernen bogstaverne - og hvorfor bliver de ikke blandet sammen? Bogstaver er endda den letteste opgave, fordi de har en simpel form og stor kontrast. De ting, vi kigger på til daglig, er som regel meget mere indviklede. De har ikke klare konturer og ensartede farver, men er snarere et spil af skygger, farver og overgange. Så det er indviklet at forklare, hvordan vi ser. Det er næppe tilfældigt, at det tilsyneladende er næsten lige så svært at lære robotter at se, som det er at lære dem at tænke. Men professor Denis Pelli og hans kolleger har lavet en række forsøg, som fortæller noget helt centralt om, hvordan vores syn fungerer. Pelli er professor i psykologi og neurologi ved New York Universitet, hvor han har studeret synet i 26 år. På det seneste har han fået et gennembrud i studiet af et specielt fænomen, som kaldes crowding. Crowding er et særtilfælde, hvor vores syn laver en pudsig fejl. Det har været kendt siden 1923, hvor den tyske forsker Wilhelm Korte beskrev det. Man har mest været opmærksom på det omkring bogstaver, fordi det kan være meget tydeligt ved bestemte læsevanskeligheder, men crowding kan optræde med alle objekter. Hvis du ser på figur 1, kan du med egne øjne opleve, hvordan crowding virker. Figuren giver en fornemmelse af, hvordan vi ville se, hvis vores syn ikke kunne integrere de enkelte dele af det sete til en helhed. Når vi kigger på A erne til venstre, kan vi uden problem ser fire A er. Men blandingen af A er og B er til højre gør vores syn forvirret. I stedet for hele bogstaver, ser vi en mystisk suppe af buer og skråstreger, som vi ikke danner nogen særlig god mening af. Det virker fornuftigt at formode, at hvis vores syn ikke var i stand til at skelne forskellige objekter fra hinanden, så ville alt, hvad vi så, have den samme uklare forvirring som gruppen af A er og B er. For at se crowding i denne tegning, skal du fokusere på krydset i midten. I periferien af dit syn vil du til venstre stadig kunne se de fire A er, selvom de måske er lidt uklare. Til højre derimod vil du hverken kunne se A er eller B er, men i stedet en hybrid blanding, som er hverken er det ene eller det andet. I øvrigt er det sådan, at hvis du dækker de tre af bogstaverne i blokken med A og B, vil du straks se det fjerde bogstav klart. Crowding er et mystisk fænomen, fordi det passer dårligt med den generelle konsensus om, hvordan vi ser. Her taler man om såkaldt feature detection - altså egenskabs opdagelse. Man går ud fra, at hver egenskab ved for eksempel et bogstav bliver Aopdaget@ af en enkelt neuron eller en lille gruppe neuroner (Ingeniøren har tidligere bragt et interview med Rüdiger von der Heydt, der fortæller, hvordan dette kan lade sig gøre. Han har bevist, hvordan enkelte neuroner i synet hos aber kan afgøre forskellen mellem forgrund og baggrund). Sådanne egenskaber kunne for bogstavet B være sort, bue, kant, ende, deltaform og så videre. Altså de enkelte dele af bogstavet, som til sammen beskriver det. De forskellige egenskaber bliver så på en eller anden måde koblet sammen i hjernen til et helt billede af et B. Hvordan de bliver koblet sammen, og hvordan hjernen undgår at koble de forkerte ting sammen, har imidlertid været en hård nød at knække. Denis Pelli mener, at flere forskere helt tilbage til 1935 har forstået crowding korrekt, men at forståelsen var så meget imod deres intuitive forståelse af synet, at de ikke kunne acceptere og formulere deres indsigt. Nogle af problemerne med crowding er: Hvordan kan det være, at vi kan se A erne til venstre, men ikke kombinationen af A er og B er til højre, selvom de har præcis samme størrelse og placering? Hvordan kan B erne forstyrre, så vi ikke kan se A erne, selvom de ikke dækker noget og ikke en gang står tæt ved? Hvorfor kan vi næsten se bogstaverne, og hvorfor bliver de blandet på denne underlige måde? Og hvorfor bryder synet sammen på så speciel en måde under disse særlige betingelser? Det interessante ved crowding er, at det modsiger vores intuitive idé om, hvordan vi ser noget. Vores fornemmelse er, at synet kan opdage grænserne for et bogstav og på den måde forstå alt det sorte indenfor grænserne som en helhed - men det passer ikke med crowding. -Det er som om oplysninger om form kommer fra et område af en anden størrelse end oplysningerne om placering - forklarer Pelli. Det kunne tyde på to ting: At det vi normalt opfatter som et objekt, måske bare er et løst bundt af egenskaber, som lettere kan bringes i uorden, end vi ellers tror. For det andet synes der er at være en forskel på simple egenskaber, som farve eller placering, og mere komplekse egenskaber som form. De simple egenskaber, er dem, vi ser med en enkelt feature detektor, mens de komplekse egen-

17 skaber kræver integration af flere forskellige feature detektorer. Ved crowding ser vi stadig de simple egenskaber, mens de komplekse egenskaber bliver rodet sammen. Crowding har længe været set som en underafdeling af et andet fænomen ved navn masking - maskning på dansk. Maskning er et fænomen, der har en del til fælles med camouflage. Det handler simpelthen om, at hvis man placerer noget andet i nærheden af eller hen over det, man ønsker at se, så bliver det vanskeligere eller umuligt at se. Figur 2 og 3 viser nogle af de forskellige måder man kan lave maske på. Hver for sig påvirker de, hvor godt vi kan se bogstavet. De maskede bogstaver er eksempler på forskellige typer af masker, som man bruger i synseksperimenter. Det karakteristiske for maskning er, at man får sværere ved at skelne bogstavet eller i nogle tilfælde overhovedet ikke kan se det - det gælder både i det perifere syn og det centrale syn. Pelli lavede en lang serie af forsøg for at finde ud af, hvilken særlig udgave af maskning crowding var. Forsøgene var af samme type, som vises i figur 4. Undervejs i forsøget fandt han ud af, at crowding faktisk er væsentligt anderledes end maskning. En af de vigtigste afvigelser er, at i crowding forsvinder der aldrig noget. Forsvinder betyder her, at en feature detektor ikke bliver udløst. Detektoren for buen i B kan for eksempel undgå at blive udløst, hvis det visu Teksten i det store billede er et forsøg, hvor Pelli har forsøgt at undersøge, om vi genkender ordbilleder eller kun bogstavbilleder. Ned ad siden falder frekvensen af støjen og det viser sig, at støjen næsten kun generer, når den har samme frekvens som bogstaverne. Altså læser vi kun bogstaverne, vi ser ikke ordbilleder - eller måske er det korrekt at sige, at vi bruger et integrationsfelt på størrelse med bogstaver, ikke på størrelse med ord. eller indtryk er forandret af masken. I crowding derimod ser man altid bogstaverne, men de er typisk en blanding af bogstavet og masken. En anden stor forskel er, at ved maskning skal masken været meget tæt på eller overlappe bogstavet. Ved crowding kan der være meget større afstand mellem bogstaver og maske, alligevel man får tydelig crowding. Hvorfor gør synet noget så dumt, som at blande A er og B er, når det faktisk tydeligt har opfattet begge dele? - spørger Denis Pelli. Hans forklaring er den hypotese, som øger vores forståelse af, hvordan vores syn virker. Pelli tror, at vores syn arbejder med såkaldte integrationsfelter. Det er en slags rammer, som synet lægger ned over det sete, så alt indenfor integrationsfeltet bliver set som ét objekt. I den centrale del af synet kan det vælge størrelsen af disse integrationsfelter næsten frit, derfor oplever vi ikke crowding. Men i periferien af synet forøges den mindst mulige størrelse af integrationsfeltet, så synet kun kan vælge mellem større felter. Det skyldes sandsynligvis både, at der er færre synsceller pr. areal synsfelt, og at hjernen forsøger at spare på sin opmærksomhed. Ved at bruge færre nerveceller på at analysere et udsnit af billedet kan synet spare opmærksomhed. Det er næsten analogt til den måde, vi kan spare plads ved at komprimere et billede mod at miste nogle detaljer. Men det betyder, at synet ikke kan vælge et integrationsfelt, der er lille nok til at indeholde et enkelt af de fire bogstaver i figur 1. I stedet vælger det et felt, der dækker alle fire bogstaver og forsøger at integrere de fire bogstaver i hinanden - og får volapyk ud a det. Beskrivelsen af integrationsfelterne er langt fra hele vejen til at forstå, hvordan vores syn virker. Der er for eksempel stadig problemet med, hvordan synet vælger den rigtige En forsøgsopstilling til Pellis forsøg. Billedet bliver vist på en computerskærm, og forsøgspersonerne skal fokusere på den lille sorte firkant. De to lyse bogstaver er masken, mens det mørkere R er det bogstav, der skal genkendes. Eccentricity er hvor langt ude i periferien af synet, bogstaver står, og spacing er afstanden mellem bogstaverne. Ved at variere blandt andet eccentricitet og spacing kom Pelli frem til dels nogle meget præcise definitioner på, hvornår crowding optræder, og dels nogle tydelige forskelle til almindelig maskning. Blandt andet at crowding optræder ved meget større afstand mellem bogstaverne end maskning, og at crowding øges jo længere man kommer ud i periferien af synet. størrelse på integrationsfeltet. Men det er et stykke på vejen og måske vil det være muligt at forstå hele synet snart?: - Det er jeg alt for ung til at svare på - siger Denis Pelli grinende (han er 52) - men vi gør væsentlige fremskridt i øjeblikket. Det føles som om, vi bare skal strække vores forståelse nogle centimeter længere. Men det er også tænkeligt, at det her slet ikke fører hele vejen. Umiddelbart har Pelli tænkt sig at bruge den nye indsigt til forskning i ordblindhed. Ordblindhed og crowding har visse lighedspunkter, som måske kan give et gennembrud i forståelsen af, hvad ordblindhed er, og hvordan man kan håndtere det. Læs mere om Denis Pellis forskning her: Eller læs mere om synet hos Journal of Vision: FAGLIGT STOF 17

18 FAGLIGT STOF 18 Hvor stive er bløde kontaktlinser? Diplomingeniør (FH) Sebastian Marx, JENVIS Research, Jena. Publiceret i DOZ i januar Oversat af Mona Laursen DEL 1. Modulus Kontaktlinsetilpassere, der følger med udviklingen, stiller sig af og til dette spørgsmål. I litteraturen støder du ofte på ord som blødhed, stivhed, rigiditet eller modulus i forbindelse med bløde kontaktlinser. En del af disse udtryk anvendes dog ikke korrekt. Denne artikel belyser, hvad der gemmer sig bag begreber som modulus, og hvordan de skal forstås. Hvad er modulus egentlig? Engelsksprogede lande anvender ofte udtrykket modulus, der også bruges i stigende grad i forbindelse med bløde kontaktlinser. Du har måske undret dig over, hvad dette ord egentlig betyder, og hvilken relevans det har for tilpasningen af kontaktlinser. Da ordet modulus ikke findes i alle sprog, erstattes det ofte med andre ord som f.eks. materialets stivhed. Modulus stammer oprindeligt fra latin og betyder mål. Med modulus menes elasticitetsmodul, et begreb, der er opkaldt efter den engelske læge og fysiker Thomas Young, og som også betegnes Youngs modul eller trækmodul. Betegnelsen elasticitetsmodul kommer fra materialeteknikken og beskriver sammenhængen mellem spænding og tøjning (forlængelse), når man strækker et fast legeme i en lineær, elastisk reaktion. Elasticitetsmodul forkortes til E-modul eller symbolet E. Elasticitetsmodul måles i enheden spænding (N/mm² = MPa). Det betyder, at en Newton pr. kvadratmillimeter er lig med en Mega-Pascal. Testkurve ved stræk: 1. område for elastisk deformation 2. område for Lüders tøjning 3. område for varig deformation (plastisk) 4. brudområde Tekst i figuren: Stress = spænding (MPa) Engage effect = påvirkningen begynder Hooke s line = Hookes linje Break = brud Strain = forlængelse Figur 1: Skematisk spændings-tøjningskurve¹: Hookes linje med stigning E. Elasticitetsmodulet defineres som en stigende kurve i spændings-tøjningsdiagrammet inden for det lineære område af elasticitetskurven. Det lineære område kaldes også Hookes linje (se område 1 i figur 1). dσ E = = konst dε σ beskriver den mekaniske spænding og ε forlængelsen. Forlængelsen er forholdet mellem længdeforandringen og den oprindelige længde. Elasticitetsmodulet er en materialekonstant. Elasticitetsmodulet sammen med tværkontraktionstallet (forholdet mellem den relative ændring af tykkelsen og den relative længdeændring) giver loven om elasticitet. Elasticitetsmodulet er dog ikke konstant for alle fysiske størrelser. Den er afhængig af en række forskellige miljøbetingelser som f.eks. temperatur, fugtighed, deformationshastighed og frekvens (figur 2). Figur 2: Svingningsafhængighed af den viskøse komponent i kontaktlinsematerialer² Materiale Elasticitetsmodul [MPa] Glas til Plexiglas (PMMA) Gummi 1 til 10 Bløde kontaktlinser 0,4 til 1,2 Tabel 1: Elasticitetsmodul for forskellige materialer Er modulus er lig med stivhed? Man ser ofte i litteraturen, at stivhed anvendes som synonym for modulus for nemmere at forklare sagens sammenhæng. Dette er dog ikke fysisk korrekt. Stivheden af et legeme, et stof, er pr. definition afhængigt af, hvilket materiale, der anvendes, men også af dets geometri. For et legeme er stivheden et produkt af E-modul og inertimoment. Stivheden er altså en egenskab hos et legeme, hvis tværsnit kan ændre sig over længden. Som følge heraf kan stivheden være forskellig på forskellige punkter på legemet. På lige lange længder spiller tykkelsen en stor rolle. Tykkelsen bidrager overproportionelt til stivheden, hvilket vises grafisk i figur 3. Generel formel for stivhed c = E x A/L³ c = stivhed (kn/mm) E = E-modul (N / mm²) A = geometrisk inertimoment (m4) L = legemets længde (m)

19 FAGLIGT STOF 19 Geometrisk inertimoment af et rektangulært legeme A = b x a³/ 12 A = Geometrisk inertimoment (m4) b = bredde (m) a = højde (m) Figur 3: Rigiditet afhængigt af profil For en kontaktlinse er bøjning og torsion et produkt af elasticitetsmodul og inertimoment. For komplekse geometrier kan man ikke formulere et enkelt udtryk for stivhed. Kontaktlinser har ikke samme enkle tværsnitsprofil som et rektangulært legeme (figur 3). I stedet må man bruge integralregning. Stivheden består altid af en materiale- og en geometri komponent. Modulus er altså ligesom Dk-værdien en materialekonstant, mens stivhed derimod præcist som Dk/t-værdien er værdien af et bestemt legeme (f.eks. en kontaktlinse). Blødhed Bag begrebet blødhed, der anvendes i daglig tale, gemmer sig egenskaben elasticitet, der er det modsatte af stivhed og betegner et legemes evne til at give efter for en kraft (tryk eller træk). Derved ændrer legemet form, og der opstår en bøjning. l Б= E x A L = længdeforandring/trykdybde, E = elasticitetsmodul, A = tværsnitsareal Hårdhed Hårdhed er et legemes mekaniske modstand mod et andet legemes indtrængen, f.eks. en kontaktlinses modstandskraft mod en fingernegl. Hårdheden kan principielt kun fastslås ved at sammenligne flere materialer. Hårdhed er ikke kun modstandskraften over for hårdere legemer men også over for blødere og lige så hårde legemer. Et materiales hårdhed kan måles på forskellige måder, og der anvendes normalt forskellige metoder til forskellige materialegrupper. For kontaktlinsematerialer testes hårdheden i Shore. En lignende måleteknisk metode er IRHD = International Rubber Hardness Degree, og den kaldes i en del lande for mikrohårdhed. Et materiales hårdhed har kun i visse sammenhænge noget med dets fasthed at gøre, selv om fastheden påvirker hårdhedsprøvningerne, der er baseret på, hvor dybt forskellige testlegemer kan trænge ind. Fasthed Fasthed er en materialeegenskab, der beskriver den mekaniske modstand, et materiale yder mod at ændre form eller dele sig. I del 2 i næste nummer af OPTIKEREN kan du læse om, hvilken betydning modulus, stivhed eller hårdhed har for kontaktlinser. Denne artikel er tilpasset efter en publikation af diplomingeniør (FH) Sebastian Marx fra JENVIS Research, c/o University of Applied Science, Jena i det tyske tidsskrift DOZ i september Kilder 1. Seidel W. Werkstofftechnik, Carl-Hanser-Verlag München Wien 2006, 6th edition. 2. Sweeney, D.F. Silicone Hydrogels, Edinburgh, Butterworth- Heinemann 2004

20 FAGLIGT STOF 20 Vinder af 1. prisen i året Optimus pris Prævalens af pterygium og katarakt i Peru Overeksponering af UV-stråler kan føre til langsigtede øjenskader som pinguecula, pterygium, katarakt og endda kræft. Disse tilstande er mest almindelige omkring ækvator, da man her udsættes for langt større UV-påvirkning end ved polerne. Kan en simpel ting som en hat ændre dette? Af optometristeleverne: Kristin Åsegg, Sølvi Kvitnes, Jeannie Svart Olsen og Jane Möller Vi har i denne opgave ønsket at undersøge forekomsten af katarakt og pterygium i forskellige folkegrupper i Peru. Opgaven er baseret på resultater, indsamlet på en rejse med Vision for all Norge i efteråret 2006, hvor de to destinationer der blev besøgt var Contamana og Cajamarca. Problemstillingerne vi ønskede svar på, var som følger: 1) Er der en statistisk signifikant forskel på prævalensen af pterygium og katarakt i Contamana i forhold til Cajamarca og hvad kan dette skyldes? 2) Ved sammenligning af de to folkegrupper i Cajamarca, som bor i hhv. by og fjeld, vil der da findes en forskel i prævalens? Hvad kan dette skyldes? 3) Er der forskel på prævalensen af pterygium og katarakt blandt kvinder og mænd? De to patologiske tilstande Pterygium og katarakt er to synstruende patologiske tilstande, hvis ætiologi i høj grad tilskrives UV-strålernes påvirkning. Pterygium er en opak fibrovaskulær fortykkelse af conjunctiva, som kan vokse ind over cornea. Det ses som en trekant der, med spidsen ind mod limbus, gradvist kan vokse ind mellem corneas epithellag og Bowmans membran. Hvis pterygiumet når corneas optiske del, vil det medføre stort synstab. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem alder og udviklingen af pterygium, men faktorer som høj eksponering af sol, blæst, støv og varme kan fremskynde processen. Katarakt er en fællesbetegnelse for uklarheder i linsen, der giver visusnedsættelse, og inddeles overordnet i nukleær-, kortikal- og subkapsulær katarakt. Sygdommen menes i høj grad at afhænge af eksposition af UV- og synligt lys, og øges med alderen. Tilstanden kan også være medfødt og har samtidig en arvelig komponent. Metode Vi har lavet et tværsnitstudie med 1130 undersøgte personer (659 kvinder og 471 mænd). Forsøgspersonerne var fattige, som fik gratis synsundersøgelser og briller som led i velgørenhedsarbejde. De blev ikke selekteret på nogen måde, men der blev ført statistik efter hvilken dag de mødte op, aldersgruppe, refraktionsgruppe, køn, samt patologisk tilstand. Vi har ud fra dette lavet følgende gruppeinddeling: Tabel 1 1) Contamana (Con) Geografi Lavland/jungle Bebyggelse Landsby Klima Fugtigt/regnskov Arbejde Udendørs Solbeskyttelse Ingen 2) Cajamarca dag 1 (Caj 1) Geografi Højland/fjeld Bebyggelse Større by Klima Tørt Arbejde Prim. indendørs Solbeskyttelse Ingen 3) Cajamarca dag 2 og 3 (Caj 2) Geografi Højland/fjeld Bebyggelse Spredt Klima Tørt Arbejde Udendørs Solbeskyttelse Hat Vi har i statistikken slået Caj 1 og Caj 2 sammen i en gruppe kaldet Caj total. Den samlede gennemsnits-alder er 42,07 år for kvinder og 43,92 år for mænd. Pterygium og katarakt blev ikke graderet eller klassificeret, blot noteret som værende til stede eller ej. Vi har aldersstandardiseret vores data ud fra vægtede gennemsnit de forskellige dage, så prævalensen er direkte sammenlignelig i de forskellige grupper. På baggrund af disse prævalenser har vi beregnet odds ratio (OR) med sikkerhedsinterval (CI) manuelt vha. Woolfs metode. Vi har desuden justeret antallet af kvindelige deltagere ud fra vægtede gennemsnit, for at kunne teste for en forskel i prævalens for katarakt og pterygium mellem kønnene. Resultater Tabel 2 Prævalens Con Pt 21,25% Kat 13,65% Caj total Pt 2,67% Kat 3,85% Caj 1 Pt 1,48% Kat 2,24% Caj 2 Pt 3,27% Kat 4,65& Tabel 2 viser de aldersjusterede prævalenser for de forskellige grupper. Tabel 3 Kvinder Mænd Pt 11,05% 12,86% Kat 7,40% 10,09% Tabel 3 viser de kønsjusterede prævalenser. Holder vi vores resultater op mod tidligere stillede problemstillinger får vi: