Pastoral vejledning. Artikel Lars Kruse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pastoral vejledning. Artikel Lars Kruse"

Transkript

1 24 Artikel Lars Kruse Pastoral vejledning CAND.THEOL. LARS KRUSE Det var et kulturchok for mig som helt ny præst pludselig at sidde ved et døende menneske. Den fine, hvide hud stod som en alt for stærk kontrast til de mange slanger og poser omkring denne lille, næsten livløse krop. Jeg husker, hvordan jeg ikke vidste, hvad jeg skulle der. Jeg var lammet over at møde døden så konkret for første gang i mit liv. En tanke brændte sig fast i hovedet på mig. Hvad hjælper dét, jeg kan, når mennesker er ved at dø? At være til stede, når åndedrættet langsomt dør ud, er så markant anderledes end at læse om dødens brod, og om at dette dødelige skal iklædes udødelighed. Det var en niece til patienten, der havde tilkaldt mig. Hun sagde nu: Skal vi ikke bede Fadervor for moster? Det gjorde vi så. Og vi sang Hil dig, frelser og forsoner ; jeg tog den døendes hånd, lyste velsignelsen og tegnede et kors over det tillukkede ansigt. Efterfølgende sagde niecen med tårer i øjnene, at moster havde trykket hendes hånd svagt, da velsignelsens ord lød. Det er gode ord at dø på, sagde niecen afklaret til en desperat præst. Når denne oplevelse står som noget positivt for mig i dag, tror jeg, det skyldes, at jeg havde mulighed for at tale om mine oplevelser og reaktioner. Vi havde på min arbejdsplads mulighed for at bringe præstearbejdet ind i supervision. Jeg husker ikke ordene i dag, men et lille udpluk af supervisionen kunne godt have lydt i denne retning: Vejleder 1: Hvad tænker du på, når du tænker tilbage på den situation? Præst 1: Jeg har aldrig tænkt over døden så konkret som dér. Et liv, der dør ud V 2: Fortæl mig, hvordan du oplevede døden dér. P 2: Jo, jeg synes, den var underligt virkelig. Ligesom at køre i bil eller spise. Og så på et tidspunkt stopper vejrtrækningen helt. Jeg syntes, der kunne gå evigheder mellem to vejrtrækninger. For mig har døden nok mest været noget abstrakt. Og så fik den pludselig kød og blod Der var blod i urinposen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige husker det Jeg ved godt, det er åndssvagt, men sådan oplevede jeg det. V 3: Jeg tror, det er meget normalt at få sådan nogle tanker. Man kan let blive forstyrret, når man skal virke som præst mellem fremmede ting og nye steder. P 3: Jeg blev så lille jeg syntes pludselig ikke, jeg kunne noget. Hvad stiller man op med døden? V 4: Nej. P 4: Jeg er dybt fascineret af Kaj Munks skuespil Ordet. Men det er jo lidt lettere på en scene at bringe en død til live. V 5: Og det, du gjorde, var at hjælpe en levende til at dø

2 Pastoral vejledning 25 Vejleder en erfaren præst hjalp mig til den indsigt, at jeg som præst havde meget at give et døende menneske. Det til trods for at jeg havde følt mig magtesløs og tom. Der var en del personlige ting, der skulle sættes på plads, før jeg uden angst kunne stå ved et dødsleje og sige, ligesom Herren engang sagde: Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig? Jeg har siden tænkt på den afgrund, der er mellem den erfarede virkelighed og idéernes verden. Jeg havde i studietiden fulgt et seminar om Døden og den døende. Et ganske interessant seminar. Mange filosofiske tanker blev vendt. Jeg følte mig forberedt til den del af præstegerningen. Og dog kom virkeligheden bag på mig. Der er nærmest præcedens for i dansk teologisk tradition udelukkende at beskæftige sig med pastoralt arbejde teoretisk set. Når man som sognepræst står i et praktisk arbejde med møder og samtaler, bryllupper og barnedåb, konflikter og konfirmander og hvad det nu hedder alt sammen, kan det til tider være svært at fastholde idéerne ude i praksis. Teorierne bliver fjerne og auditorieagtige. Den teologiske litteratur kan give mange refleksioner og hjælpe en præst til et standpunkt ideelt set. Et godt foredrag kan give nye perspektiver på arbejdet. Dilemmaet for mange sognepræster består i at idealbilledet kun sjældent ligner den konkrete praksis. Den samtale, man havde med de mange gode intentioner, forløb pludselig ad et helt andet spor. Man overraskes måske af en ny drejning i samtalen, og man reagerer inadækvat eller per automatik. Det er i skæringen mellem den konkrete praksis og de teologiske refleksioner, at identiteten som sognepræst skabes. Fra min vejledningspraksis har jeg bemærket, at der er en del, der kæmper med høje idealer omkring, hvad de skal yde ved eksempelvis kasualiesamtaler. Andre har en temmelig resignerende holdning til deres arbejde ved især vielser og konfirmandarbejde. Andre igen har en meget Pastoral vejledning handler om at arbejde hen mod en øget grad af kongruens mellem de teologiske idealer og den pastorale praksis færdig tilgang til sognets indbyggere generelt: Dette er, hvad jeg vil levere. Mere har de ikke krav på. Pastoral vejledning handler for mig at se om at arbejde hen mod en øget grad af kongruens mellem de teologiske idealer og den pastorale praksis. Man kan have godt af at lade idealerne udfordre praksis; og modsat er det sundt for ethvert ideal at lade sig tilsige af virkeligheden. For mange gælder det dog, tror jeg, at man ikke særlig ofte lader sine idealer komme i kontakt med egen praksis. Der er mange måder at arbejde med denne spænding på. En givende måde er at arbejde med supervision / vejledning på praksis. Fra oplevelse til erfaring Gennem refleksion gør vi oplevelser til erfaring. Bara den som reflekterar över sina erfarenheter utvecklar en kompetans, skriver Owe Wikström som indledning til sin bog om arbejdsvejledning i kirken. 1 Man kan ifølge sagens natur reflektere på mange måder over sine erfaringer. De fleste præster fører vel mere eller mindre jævnligt en indre dialog om, hvordan det går. Det hører til en akademikers dannelse at kunne reflektere kritisk og helst også selvkritisk. Samtalevejledning 2 er et organiseret møde mellem to eller flere med det mål at reflektere over sine erfaringer med samtaler og sjælesorg for at udvikle den enkeltes arbejdsmæssige kompetence. Vejledning er til for at gøre dygtige præster bedre. Mange har imidlertid en del betænkeligheder ved vejledning i pastoralt regi. De fleste præster

3 26 Artikel Lars Kruse At få andres ærlige og respektfulde respons på sine handlinger, tanker og følelser er en af vejledningens store styrker vil umiddelbart tænke på tavshedspligten som det største problem. I praksis er det dog sjældent noget større problem. Tavshedspligten bruges som jeg ser det nok oftere som en undskyldning for ikke at deltage og en vægring ved at blive set i kortene end som et egentligt ønske om at beskytte sin konfident. Jeg skal senere komme ind på nogle overvejelser og afgrænsninger i forbindelse med tavshedspligt. Hvis en præst og dennes vejleder har som udgangspunkt, at vejledning er på præstens funktion som præst og ikke på konfidentens store eller små synder, har man elimineret de fleste problemer med tavshedspligten. Til gengæld er temaet med at blive set i kortene blevet endnu mere tydeligt. Dette kan kun afbødes ved at øge trygheden i vejledning gennem klare rammer, mål og afgrænsninger og ved at opmuntre modet til at prøve. Målet med arbejdsvejledning er for Wikström at hjælpe en person til at utveckla ett dialogförhållande til sitt arbete. 3 For mig at se er styrken ved samtalevejledning, at det bliver et systematiseret møde frem for den enkeltes egen refleksion i en ledig stund. En vejleder sætter rammer, hjælper med spilleregler og tilbyder et fælles vejledningssprog og -rum. Dertil kommer det, man kan kalde at låne andres øjne, at refleksionen bliver uddybet og mere bredspektret gennem at se sig selv med andres øjne. At få andres ærlige og respektfulde respons på sine handlinger, tanker og følelser er en af vejledningens store styrker. Pastoral vejledning er et reflekterende møde mellem to eller flere præster, hvor en vejleder sætter rammer og hjælper deltagernes refleksion på vej. Den femte provins Er det muligt blandt præster at blotte sig så meget, vil nogle nok spørge. En sagde engang til mig: Af alle faggrupper, jeg kender til, er journalister og præster de mest selvhøjtidelige. Selvhøjtideligheden har i høj grad at gøre med, at vi er på og skal stå inde for det, vi siger og gør med vores person og ofte sker det med patos. 4 Det er forbundet med stor sårbarhed at spille sine kort så åbenlyst, så alle kan observere ens fejl. Pastoral vejledning fordrer derfor en stor grad af tryghed og tillid. Tillid er noget, der skabes. Én blandt flere muligheder er sammen at etablere et tillidens rum, et refleksionens domæne. En femte provins. Den femte provins er et begreb hentet fra den irske mytologi. De evindeligt kæmpende irske klaner mødtes af og til på fredelige betingelser. Den femte provins var mødestedet. Et givet geografisk sted, hvor man aflagde sig våbnene, drøftede tingenes tilstand og lyttede i fordragelighed til hinandens synspunkter. 5 Den femte provins eller refleksionens domæne er en midlertidig position, man indtager, hvor nysgerrighed og innovation er værdsat, og alle synspunkter står lige og frie. Her tæller kirkepolitiske positioner og antagelser ikke i første række. Her giver man den anden vejledning ikke på sine egne, men på den andens egne præmisser. Når man bruger ordet domæne, er det for at markere, at her er et område, hvor der gælder visse regler, hvor nogle bestemte love hersker. Man aftaler med hinanden, at i dette rum hersker refleksionen. Man skal ikke bedømme eller diskutere supervisandens uni-vers. Man skal reflektere (i.e. spejle) dennes univers. Dette betyder, at teamet reflekterer i forklaringens domæne og aldrig i æstetikkens domæne. For hvis teamet forholder sig vurderende til det, som det har hørt fra supervisanden og fra hinanden, lukkes dialogen af, dvs. at den udfordrende og eksperimenterende sammenkobling af sprogspil, forståelser og historier standser, 6 siger Benedicte

4 Pastoral vejledning 27 Schilling i beskrivelsen af systemisk supervisionsmetodik. Æstetikkens domæne er vurderingens domæne. I refleksionens domæne søger man at skabe et multi-vers. Alle forståelser og tanker er lige her. I handlingens domæne derimod fungerer multi-verset ikke. Dér må der vælges og handles. Men for at skabe refleksion og tryghed er det godt for en tid at suspendere kampens regler ; det er godt sammen så at sige at tage den mentale helikopter og se det hele fra et nyt perspektiv. I de pastorale handlinger kan man ikke gå flere veje på én gang. Men på en reflekterende flyvetur kan man afsøge det landskab, man skal vandre og kæmpe i. Faglig og personlig dygtiggørelse Samtalevejledning er ikke terapi eller sjælesorg. Samtalevejledning er et fagudviklende arbejde, der sigter på dygtiggørelse i praksisfeltet. Et arbejde, der skal tages lige så alvorligt som præstens studier for at holde sig selv fagteologisk ajour. Skal man imidlertid kunne udvikle et dialogforhold til sit arbejde som præst, er man nødt til at reflektere over sin egen delagtighed i arbejdsprocessen. Og her melder spørgsmålet sig om den vejledte præsts egen person. Derfor gør Wikström også opmærksom på, at der i den pastorale vejledning ud over den faglige kompetenceudvikling ligger et arbejde med at växa i självkännedom, integrera teologisk kunskap och stärkas i den kristna tron. 7 Det er vigtigt at lære de følelser og reaktioner at kende, der opstår i en sjælesorgsamtale. Det handler både om konfidentens følelser og reaktioner og præstens egne følelser og reaktioner. Det er væsentligt at kunne identificere teologiske temaer og kunne reflektere over dem i forhold til konkrete menneskers liv. Og det er nødvendigt at kunne identificere sin egen kristne tros veje og former for frit at kunne møde konfidentens tro og liv i sjælesorg. I samtalevejledningen handler det blandt andet om at opøve sin følsomhed og lydhørhed over for andre menneskers behov, åndeligt såvel som menneskeligt. Når man i samtalevejledningen arbejder med denne følsomhed og lydhørhed, kommer der periodisk elementer ind af terapeutisk eller sjælesørgerisk karakter. Det er en vigtig faktor for samtalevejlederen at have med i sine overvejelser. Det er dog efter min mening et problem, hvis vejleder fortaber sig i en psykoterapeutisk eller sjælesørgerisk rolle og glemmer målet med samtalevejledningen: den faglige dygtiggørelse. Terapeutiske temaer eller sjælesørgeriske temaer hører et andet rum til. Kæmper vejledte præst eksempelvis selv med egen sorg, kan det ikke undgå at indvirke på arbejdet som præst. Men vejleders opgave er ikke at hjælpe præsten gennem en sorgproces. Vejleders opgave er at spørge til, hvordan dette bliver frugtbart i vejledningen frem mod større faglig kompetence. Da dette ikke er som at trække en streg i sandet, er grænsefeltet her en grå zone. Men én løsning på dette spørgsmål kunne være at opsøge en sorgterapeut eller få sig en erfaren sjælesørger og derigennem blive mere kendt med sin sorgs skygger ikke mindst de skygger, der falder ind over det pastorale arbejde. En præst kan ikke undgå at bruge sin egen person i sit sjælesørgeriske arbejde. I pastoralt arbejde såvel som i så mange andre faggrupper arbejder vi med levende individer, der har krav på vores medmenneskelige respekt. 8 En præst er billedlig talt ikke som en tømrer, der blot kan smide brættet væk og begynde på en frisk, hvis noget går galt. Det faglige arbejde foregår i mødet med mennesker, over for mennesker og med ansvar for disse mennesker. Det fordrer efter min mening, at faglig dygtiggørelse går hånd i hånd med personlig dygtiggørelse og udvikling. Wikström konkluderer, at vejledning handlar om att hjälpe den handledde (vejledte) att bli medveten om olika drag i sin personlighet och se hur dessa samspelar med dennes kristna tro och yrke. 9 Den, der bliver bevidst om sin egen persons andel i samtalens forløb, har gode

5 28 Artikel Lars Kruse Der må også gøres opmærksom på, at vejleder har en væsentlig rolle i at tydeliggøre den proces, der foregår i refleksionen, i vejledningsforløbet og i en gruppe. Både for tryghedens skyld og af pædagogiske grunde muligheder for at ændre sit indspil i en for samtalen positiv retning. Vejledningsmetodik Skal en vejledning have det bedst mulige udbytte, viser erfaringen, at det er godt med regler og retningslinier for samtalen. Det handler for det første om at aftale det man kan kalde samtalens omstændigheder. Det er de fysiske (ydre) rammer så som: tid, sted, varighed, hyppighed, tavshedspligt, økonomi, afbud og ikke mindst mål. Og det handler for det andet om at bevidstgøre personerne om det, man kan kalde samtalens temperatur. Det er det psykologiske miljø (de indre rammer) så som: tryghed, gensidig respekt, ægthed, frihed, empati og tillid. 10 Der må også gøres opmærksom på, at vejleder har en væsentlig rolle i at tydeliggøre den proces, der foregår i refleksionen, i vejledningsforløbet og i en gruppe. Både for tryghedens skyld og af pædagogiske grunde. For at tydeliggøre disse processer kan det være godt, at vejleder følger samme refleksionsmodel hver gang som et mønster i vejledningen. Man kan beskrive modellen og samtidig gøre opmærksom på, når man begiver sig bort fra denne model. I en trænet sammenhæng kan man siden udvide repertoiret og vise, hvordan forskellige tilgange til en sag giver mulighed for forskelligt udbytte. 11 Når samtalevejledning er et reflekterende møde mellem to eller flere personer, der har som mål at dygtiggøre sig til et stykke fagligt arbejde, vil man som ovenfor nævnt jævnligt støde på situationer, hvor vejleder bør overveje grænsen til sjælesorg og psykoterapi. Når man som præst står med vanskeligt håndterbare situationer som død, skyld, ensomhed og meningsløshed, vil disse naturligvis blande sig med præstens egen personlige verden. Derfor får vejleder jævnligt brug for at skelne og vælge. Følgende eksempel tager udgangspunkt i denne problemstilling. Men den viser også strukturen i en vejledningsgruppe. En præst, får mulighed for at fremlægge sit problem. Han taler ikke til hele gruppen. En vejleder giver ham fuld opmærksomhed, og han kan nøjes med at fortælle sin historie til vejleder. Gruppen lytter tavst og overvejer, hvad de hører. Når tid er, får gruppen lov at tale sammen om det, de har hørt. (De taler sammen ikke til vejledte præst, der er fredet ). Vejleder spørger derefter præsten om han kunne bruge det, de har talt om. Denne proces kan gentage sig nogle gange, til præsten finder sig et eller flere punkter at handle ud fra. En præst 12, der selv mistede sin far som barn, fortæller om en vanskelig begravelse af en yngre kvinde, der efterlod to mindreårige drenge. Han fortæller, hvordan han havde bevidstgjort sig problemet før samtalen med familien. Han ville holde fast i sin rolle og sine funktioner. Det gik godt, indtil den mindste af drengene pludselig begyndte at græde hjerteskærende, da de talte om begravelsen. Her begynder præsten selv at græde og kæmpe med at holde fast i sin rolle. Efterfølgende er det skammen, der er den stærkeste følelse i præsten. Han skammer sig over gråden over sit eget tab frem for en opmærksomhed på drengens gråd. Gennem at tale om hændelsen i en

6 Pastoral vejledning 29 supervisionsgruppe oplever præsten en lettelse. Vejleder beder gruppen give en respons på, hvad de mærkede gennem samtalen. Gruppens svar er en medleven og en identifikation af flere forskellige temaer: tab, død, ensomhed og overmenneskelige krav til sig selv. Samtidig giver de præsten anerkendelse på, at han inden samtalen bevidstgjorde sig på sin egen sårbarhed i samtalen. Og de overvejer, om bevidstgørelsen samtidig er det, der bringer sårbarheden i front i ham under samtalen. Vejleder spørger præsten, om her var noget, han kunne bruge. Præsten takker først for gruppens respons. Det var godt at blive taget alvorligt. Men han vil især fokusere på et af temaerne, nemlig ensomhed. Det er nyt for mig at tænke sådan om min fars død, siger han, og fortæller Her må vejleder gøre et valg. Samtalevejledningen er på vej ind i det psykoterapeutiske område. Det kan være godt for præsten. Og vejleder kan let pirres af nysgerrighed omkring præstens nye erkendelse. Men vejleder må overveje, om det er adækvat for vejledningen. Jeg standser beretningen her uden en afslutning for at give læseren et indtryk af, hvor let det er at lade enten nysgerrighed på præstens nyvundne erkendelse eller omsorg for et menneskes smerte være det styrende i samtalevejledningen frem for en refleksion over, hvad der tjener udviklingen af et dialogforhold til arbejdet. Der kan godt ligge nyttige refleksioner i at lade præsten undersøge sine følelser af ensomhed i relation til sin fars død og fravær. En dybere kontakt til ensomheden kunne bevidstgøre præsten om nogle ressourcer, han kunne gøre brug af til senere samtaler. Men det kunne også hurtigt blive en vej bort fra samtalevejledning og ind i noget, der mere er psykoterapi. Vejleder kan derfor med god ret vælge at holde fast i arbejdsproblematikken: Den ensomhed, som er din, hvordan kan du mon bruge den i din sjælesorg med andre mennesker? Heri ligger en åbning ind mod at lære at skelne mellem egne og andres følelser. Empati. Og der kunne senere komme overvejelser på strategier om, hvordan præsten kunne tackle lignende situationer i fremtiden. Vejleder styrer og vælger ud fra det mål, gruppen har sat sig: At blive dygtigere til at virke som præster. Når vejledningen er slut, taler hele gruppen om samtalens proces. Her er det muligt for vejleder at give sine overvejelser til kende og fortælle om sit valg. Det kan både hjælpe præsten til at se vejleders valg, og det kan hjælpe hele gruppen til at lære at identificere de refleksionsprocesser, der viser sig i og med samtalen. Reflekterende team Pastoral vejledning er et redskab, en metode man kan tage i anvendelse for at styrke det pastorale arbejde. Der bydes mange forskellige metoder ud på supervisionsmarkedet. Man kan ikke umiddelbart sige, at bestemte supervisionsmetoder er specielt velegnede til det pastorale arbejde. Selv har jeg dog fundet god inspiration i den systemiske gruppesupervisions metoder, hvor der arbejdes med forskellig brug af metoden reflekterende team. 13 Det er mit indtryk, at begrebet reflekterende team i dag bruges vidt og bredt i mange forskellige sammenhænge. Ikke mindst fordi reflekterende team med nogle enkle regler og normer og en klar rammesætning danner et godt arbejdsgrundlag med en respekt for menneskers forskellighed og med idéer om, hvordan man tilegner sig viden og skaber erkendelser, der opleves som givende. 14 Jeg har fra min praksis som vejleder ofte hørt den respons på arbejdet med reflekterende team, at her er en måde at arbejde med supervision på, hvor det er muligt at opretholde en respekt for menneskelige og teologiske forskelle.

7 30 Artikel Lars Kruse I arbejdet med reflekterende team er det vigtigt at definere de roller, man indtager. Opgaven for det reflekterende team i vejledning er at være supervisanden til hjælp. Succeskriteriet for refleksionen er ikke, om den er klog, smart eller sand. Succesen ligger alene i, om supervisanden oplever sig hjulpet. 15 I praksis vil man typisk i gruppevejledning have en supervisand og en vejleder (også kaldet interviewer ). Resten af gruppen udgør det reflekterende team en observerende gruppe, der på givne tidspunkter udstyres med de opgaver, som supervisand og/eller interviewer ønsker. Teamet lytter tavst og i respekt til det, der fortælles. Ét uni-vers rulles op. Når det reflekterende team ud fra sin opgave begynder at sprogliggøre sine observationer, beskrivelser, idéer og forståelser, tilbyder teamet et multi-vers til supervisand og vejleder. Ved at sætte et skel op mellem supervisand og team, idet teamet ikke taler til supervisanden, men reflekterer indbyrdes, påduttes eller belæres supervisanden ikke om den rigtige forståelse af det samspil eller de mekanismer, der er på spil. Derimod inviteres supervisanden til at udvide sin forståelse. Benedicte Schilling mener, at problemer i supervision ofte skyldes at supervisanden oplever sig kørt fast, fordi der er etableret for lidt forskellighed i forståelsen af en given situation. Der er for meget konsensus mellem supervisanden og klienterne. 16 Vejledningens opgave er at hjælpe vejledte med at skabe en forskel. En forskel bygger her på en bestemt forståelse af det ord, en forståelse som man også kan finde hos norske Tom Andersen. Hos ham handler det om at finde den forskel, der gør en forskel. Hvilket vil sige en tilpas forskel. 17 Det er ikke vanskeligt at skabe en for stor forskel. Den vil blot ikke blive taget imod, da den oftest er for farlig eller umulig at sluge. En for lille forskel gør derimod ingen forskel. Testspørgsmålet i vejledning er altid, om jeg skabte en forskel, der gjorde en forskel for den vejledte. Jeg forstår det i praksis sådan, at vejledning ikke lykkes gennem at diktere virkeligheden for hinanden. Gennem at tilbyde hinanden et reflekterende rum sammen at undergive sig refleksionens domæne er det muligt for den enkelte at tage de dele fra refleksionen til sig, der giver mening og ny forståelse. Billedligt talt kan man sige, at vi lægger frugten af vore refleksioner i en skål. Og vi tror på, at den anden tager de frugter til sig, som er gode og nærende for ham. 18 En refleksionsmodel Erfaring opstår gennem refleksion over praksis. Owe Wikström peger på, at oplevelser og indtryk forvandles til erfaring gennem det, han kalder en slags tolkande medvetenhet (tolkende bevidsthed). Og han refererer til en klassisk indlæringscirkel, begyndende med 1) handling efterfulgt af 2) refleksion, 3) forståelse og til sidst 4) ny handling. 19 I samtalevejledning kan dette bruges til at bestræbe sig på først at spørge til hændelsen ( Hvad skete? ). Dernæst spørges ind til en problemformulering, et dilemma eller et område, vejledte præst ønsker at udforske. Herfra kan forskellige aspekter ved dilemmaet klarlægges. Problemkomplekset kan være af affektiv, kognitiv eller spirituel karakter. Oftest rummes alle aspekter, men der bør sorteres efter, hvad der har arbejdsmæssig og pastoral-teologisk relevans, og ikke mindst hvad der er presserende for den vejledte. Efter klarlæggelsen er det muligt at spørge til nye erkendelser og nye muligheder i denne eller lignende situationer. En præst bliver jævnligt ringet op af en kvindelig konfident. Konfidenten bruger meget af præstens tid. Præsten fortæller med mange ord om, hvordan kvinden snakker og snakker. Til gengæld giver han nærmest ingen respons. Præsten beskriver situationen som et samtaleforløb, der rider ham som en mare. Når hun ringer, kan jeg godt opgive en times tid af dagens program. På et tidspunkt begynder vejleder at spørger mere ledende:

8 Pastoral vejledning 31 Vejleder 1: Hvad er hendes egentlige problem? Præst 1: Hendes egentlige problem? V 2: Hvad er det, der få hende til at ringe til dig? P 2: Hun vil gerne have en mand. Det vil vi jo alle sammen. Så skal hun gå hjemme og gøre rent og lave lidt arbejde. Så skal han komme hjem og være sammen med hende. Hun vil gerne have tosomheden. V 3: Hvad er det? P 3: Tosomhed? - Det er vel fællesskab. V 4: Et ønske om nærhed? P 4: Ja. V 5: Har hun det nu? P 5: Nej, hun er vel ensom. Hun vil gerne have nogen at være sammen med. Men hun kan ikke klare store fællesskaber. Hun er bedre på tomandshånd, siger hun. V 6: Og det bekræfter du hende i. P 6: Men det er jo derfor hun ringer. V 7: Ja... Får hun fællesskab af at tale med dig? P 7: Ja... eller ja og nej. Jeg kan jo ikke give hende det, hun vil have. V 8: Nej, det kan du jo ikke. Kunne du sige det til hende? P 8: Ja (tænker). V 9: Hvad er dit problem med samtalen, tror du? P 9: Mit problem er, at jeg ikke kan gøre noget. Jeg bliver lammet. V 10: Magtesløs? P 10: Ja, (tøver) nu er hun pludselig ikke så irriterende mere. (Vejleder og konfident taler videre om ubehaget ved at blive spist af konfidenten, en irritation der skygger for at se og hjælpe konfidenten). V 11: Hvis du skal opsummere. Er der noget, der har ændret sig? Jeg mener, hvad kan du bruge af det, vi har snakket om nu? P 11: Jeg må prøve at tolke hendes ønske om at få en mand som ensomhed. Og sige det til hende Det bliver svært. Jeg kan jo ikke Præsten når frem til den erkendelse, at han ikke kan give sin konfident det, konfidenten ringer for. Det sker ved, at vejleder holder fast på at søge en problemformulering give hende det, hun beder om. V 12: Nej! Ovennævnte er en forkortet passus fra en lang vejledningssamtale, der med god vilje rummer de fire punkter i refleksionsmodellen. Hændelsen er beskrevet, og nu spørger vejleder til en formulering af et problem. Problemet åbner sig, når præsten reflekterer sig dybere og dybere ind. Konfidenten ønsker sig en mand. I P 2 afvises dette af præsten som et almenmenneskeligt ønske. Men vejleder holder fast i dette tema (V 3), og præsten går med ind i den refleksion. Der afdækkes følelsesmæssige og eksistentielle aspekter hos konfidenten. Konfidenten er ensom, siges det i P 5. I P 7 og P 9 når præsten til en dybere erkendelse af sin egen magtesløshed. Og så er vi vel ved det, der er grunden til, at præsten har casen med til vejledning. Ikke kvindens ensomhed, men præstens egen magtesløshed ved ikke at kunne hjælpe. Magtesløsheden hos præsten er det, man populært kalder for problemet i problemet. Præsten når frem til den erkendelse, at han ikke kan give sin konfident det, konfidenten ringer for. Det sker ved, at vejleder holder fast på at søge en problemformulering. I V 11 og P 11 tænker begge fremad i nye muligheder. Gennem refleksion når præsten til en ny forståelse af sin samtale med konfidenten. Dette kan åbne for nye mulige veje at gå med konfidenten. Gennem dette eksempel kan det også tydeliggøres, at vejledningen går galt i byen, hvis

9 32 Artikel Lars Kruse Vær opmærksom på ikke at pådutte eller belære hinanden om den rigtige forståelse af det samspil eller de mekanismer, der er på spil den hænger ved den vanskelige konfident. Det er igen og igen en udfordring at søge at afklare vejledte præsts andel i den vanskelige samtale. Det er en blindgyde at tro, at vejledning handler om at diagnosticere konfidenter. Målet er at udvide sin egen forståelse af samtalen og derigennem udvide sine handlemuligheder i kommende samtaler. Når følelsen af magtesløshed i dette tilfælde tages alvorligt, åbner der sig nye døre. Så længe præsten var irriteret på konfidenten, spiste han hende af med ligegyldig snak. Kan præsten få fat i sin egen magtesløshed over for konfidentens ensomhed, vil det være muligt for præsten at tale sandt om dette menneskelige grundvilkår: Jeg ser, at du er ensom. Og jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre ved det. Man kan spørge, hvad konfidenten ringer til en præst for. Det er også et vigtigt spørgsmål, som bør komme i spil i vejledningen. Hvad har præsten eller kirken at byde på? Men er konfidenten mon i stand til at tage imod det, før hun møder præstens ærlige tilstedeværelse i samtalen? I et ærligt møde mellem de to er det muligt for præsten at udfordre konfidenten på at opsøge det fællesskab, hun både frygter for og tydeligvis længes efter. Kan vi være hinanden til hjælp? Jeg har i det ovenstående forudsat, at man i vejledning har en vejleder og gerne en uddannet vejleder. Det er efter min mening langt at foretrække. Dog kan denne refleksionsmodel med fordel bruges også blandt ikke øvede kollegaer, der har et ønske om at hjælpe hinanden. Skulle man i en sådan sammenhæng give råd, er et vigtigt råd ikke at bruge for meget tid på selve handlingsforløbet. En faldgrube vil være hovedsageligt at beskæftige sig med konfidenten og glemme præstens rolle i forløbet. Brug derfor god tid på observation og refleksion. Hvad hændte? Hvorfor hændte det? Er det mon et kendt mønster i præstens arbejde? Hvad betyder det? Brug også god tid på at søge en forståelse og anerkendelse af det hændte. Hvad førte det med sig? På hvilke måder kan det skete tolkes? Hvad kan det sige om præstens / konfidentens billede af verden? Gennem en ny forståelse er der mulighed for at finde frem til ny handling. Styrken ved at gå efter en klar og enkel model hver gang er at skabe en fortrolighed med en bestemt refleksionsmodel og en fortrolighed med hinanden. Vær opmærksom på ikke at pådutte eller belære hinanden om den rigtige forståelse af det samspil eller de mekanismer, der er på spil. Grundlæggende gælder det, at vi ikke har en eksakt viden om, hvad der var på spil i en bestemt samtale, hvor vi ikke selv var til stede. Vi kan have meget viden generelt om, hvad der rører sig i en samtale. Vi kan have en fornemmelse af, hvad det handler om. I vejledning gælder det derfor at invitere den anden til at udvide sin forståelse gennem at tilbyde sin version. En version der kan tages imod eller afvises af den vejledte præst. Tavshedspligt Det er normalt at sige, at præster har en særlig tavshedspligt. Denne er naturligvis begrundet i skriftemålssamtalens fortrolighed. Herfra må intet slippe ud. En sådan tavshedspligt kan ikke gradbøjes. Det er en opgave for alle præster uanset om man går i vejledning eller ej at sortere i, hvad man siger videre. Det kan være en byrde at bære på betroelser. En byrde og opgave man er kaldet til og samtidig får sin løn for. Pastoral vejledning har ikke til opgave at løse

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvordan respekterer man hinanden???

Hvordan respekterer man hinanden??? Hvordan respekterer man hinanden??? Af Diana Gomaa, Lindehuset, 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 3 Problemformulering s. 3 Teoretisk beskrivelse s. 4 o De tre domæner Det personlige domæne Refleksionens

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere