Pastoral vejledning. Artikel Lars Kruse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pastoral vejledning. Artikel Lars Kruse"

Transkript

1 24 Artikel Lars Kruse Pastoral vejledning CAND.THEOL. LARS KRUSE Det var et kulturchok for mig som helt ny præst pludselig at sidde ved et døende menneske. Den fine, hvide hud stod som en alt for stærk kontrast til de mange slanger og poser omkring denne lille, næsten livløse krop. Jeg husker, hvordan jeg ikke vidste, hvad jeg skulle der. Jeg var lammet over at møde døden så konkret for første gang i mit liv. En tanke brændte sig fast i hovedet på mig. Hvad hjælper dét, jeg kan, når mennesker er ved at dø? At være til stede, når åndedrættet langsomt dør ud, er så markant anderledes end at læse om dødens brod, og om at dette dødelige skal iklædes udødelighed. Det var en niece til patienten, der havde tilkaldt mig. Hun sagde nu: Skal vi ikke bede Fadervor for moster? Det gjorde vi så. Og vi sang Hil dig, frelser og forsoner ; jeg tog den døendes hånd, lyste velsignelsen og tegnede et kors over det tillukkede ansigt. Efterfølgende sagde niecen med tårer i øjnene, at moster havde trykket hendes hånd svagt, da velsignelsens ord lød. Det er gode ord at dø på, sagde niecen afklaret til en desperat præst. Når denne oplevelse står som noget positivt for mig i dag, tror jeg, det skyldes, at jeg havde mulighed for at tale om mine oplevelser og reaktioner. Vi havde på min arbejdsplads mulighed for at bringe præstearbejdet ind i supervision. Jeg husker ikke ordene i dag, men et lille udpluk af supervisionen kunne godt have lydt i denne retning: Vejleder 1: Hvad tænker du på, når du tænker tilbage på den situation? Præst 1: Jeg har aldrig tænkt over døden så konkret som dér. Et liv, der dør ud V 2: Fortæl mig, hvordan du oplevede døden dér. P 2: Jo, jeg synes, den var underligt virkelig. Ligesom at køre i bil eller spise. Og så på et tidspunkt stopper vejrtrækningen helt. Jeg syntes, der kunne gå evigheder mellem to vejrtrækninger. For mig har døden nok mest været noget abstrakt. Og så fik den pludselig kød og blod Der var blod i urinposen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige husker det Jeg ved godt, det er åndssvagt, men sådan oplevede jeg det. V 3: Jeg tror, det er meget normalt at få sådan nogle tanker. Man kan let blive forstyrret, når man skal virke som præst mellem fremmede ting og nye steder. P 3: Jeg blev så lille jeg syntes pludselig ikke, jeg kunne noget. Hvad stiller man op med døden? V 4: Nej. P 4: Jeg er dybt fascineret af Kaj Munks skuespil Ordet. Men det er jo lidt lettere på en scene at bringe en død til live. V 5: Og det, du gjorde, var at hjælpe en levende til at dø

2 Pastoral vejledning 25 Vejleder en erfaren præst hjalp mig til den indsigt, at jeg som præst havde meget at give et døende menneske. Det til trods for at jeg havde følt mig magtesløs og tom. Der var en del personlige ting, der skulle sættes på plads, før jeg uden angst kunne stå ved et dødsleje og sige, ligesom Herren engang sagde: Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig? Jeg har siden tænkt på den afgrund, der er mellem den erfarede virkelighed og idéernes verden. Jeg havde i studietiden fulgt et seminar om Døden og den døende. Et ganske interessant seminar. Mange filosofiske tanker blev vendt. Jeg følte mig forberedt til den del af præstegerningen. Og dog kom virkeligheden bag på mig. Der er nærmest præcedens for i dansk teologisk tradition udelukkende at beskæftige sig med pastoralt arbejde teoretisk set. Når man som sognepræst står i et praktisk arbejde med møder og samtaler, bryllupper og barnedåb, konflikter og konfirmander og hvad det nu hedder alt sammen, kan det til tider være svært at fastholde idéerne ude i praksis. Teorierne bliver fjerne og auditorieagtige. Den teologiske litteratur kan give mange refleksioner og hjælpe en præst til et standpunkt ideelt set. Et godt foredrag kan give nye perspektiver på arbejdet. Dilemmaet for mange sognepræster består i at idealbilledet kun sjældent ligner den konkrete praksis. Den samtale, man havde med de mange gode intentioner, forløb pludselig ad et helt andet spor. Man overraskes måske af en ny drejning i samtalen, og man reagerer inadækvat eller per automatik. Det er i skæringen mellem den konkrete praksis og de teologiske refleksioner, at identiteten som sognepræst skabes. Fra min vejledningspraksis har jeg bemærket, at der er en del, der kæmper med høje idealer omkring, hvad de skal yde ved eksempelvis kasualiesamtaler. Andre har en temmelig resignerende holdning til deres arbejde ved især vielser og konfirmandarbejde. Andre igen har en meget Pastoral vejledning handler om at arbejde hen mod en øget grad af kongruens mellem de teologiske idealer og den pastorale praksis færdig tilgang til sognets indbyggere generelt: Dette er, hvad jeg vil levere. Mere har de ikke krav på. Pastoral vejledning handler for mig at se om at arbejde hen mod en øget grad af kongruens mellem de teologiske idealer og den pastorale praksis. Man kan have godt af at lade idealerne udfordre praksis; og modsat er det sundt for ethvert ideal at lade sig tilsige af virkeligheden. For mange gælder det dog, tror jeg, at man ikke særlig ofte lader sine idealer komme i kontakt med egen praksis. Der er mange måder at arbejde med denne spænding på. En givende måde er at arbejde med supervision / vejledning på praksis. Fra oplevelse til erfaring Gennem refleksion gør vi oplevelser til erfaring. Bara den som reflekterar över sina erfarenheter utvecklar en kompetans, skriver Owe Wikström som indledning til sin bog om arbejdsvejledning i kirken. 1 Man kan ifølge sagens natur reflektere på mange måder over sine erfaringer. De fleste præster fører vel mere eller mindre jævnligt en indre dialog om, hvordan det går. Det hører til en akademikers dannelse at kunne reflektere kritisk og helst også selvkritisk. Samtalevejledning 2 er et organiseret møde mellem to eller flere med det mål at reflektere over sine erfaringer med samtaler og sjælesorg for at udvikle den enkeltes arbejdsmæssige kompetence. Vejledning er til for at gøre dygtige præster bedre. Mange har imidlertid en del betænkeligheder ved vejledning i pastoralt regi. De fleste præster

3 26 Artikel Lars Kruse At få andres ærlige og respektfulde respons på sine handlinger, tanker og følelser er en af vejledningens store styrker vil umiddelbart tænke på tavshedspligten som det største problem. I praksis er det dog sjældent noget større problem. Tavshedspligten bruges som jeg ser det nok oftere som en undskyldning for ikke at deltage og en vægring ved at blive set i kortene end som et egentligt ønske om at beskytte sin konfident. Jeg skal senere komme ind på nogle overvejelser og afgrænsninger i forbindelse med tavshedspligt. Hvis en præst og dennes vejleder har som udgangspunkt, at vejledning er på præstens funktion som præst og ikke på konfidentens store eller små synder, har man elimineret de fleste problemer med tavshedspligten. Til gengæld er temaet med at blive set i kortene blevet endnu mere tydeligt. Dette kan kun afbødes ved at øge trygheden i vejledning gennem klare rammer, mål og afgrænsninger og ved at opmuntre modet til at prøve. Målet med arbejdsvejledning er for Wikström at hjælpe en person til at utveckla ett dialogförhållande til sitt arbete. 3 For mig at se er styrken ved samtalevejledning, at det bliver et systematiseret møde frem for den enkeltes egen refleksion i en ledig stund. En vejleder sætter rammer, hjælper med spilleregler og tilbyder et fælles vejledningssprog og -rum. Dertil kommer det, man kan kalde at låne andres øjne, at refleksionen bliver uddybet og mere bredspektret gennem at se sig selv med andres øjne. At få andres ærlige og respektfulde respons på sine handlinger, tanker og følelser er en af vejledningens store styrker. Pastoral vejledning er et reflekterende møde mellem to eller flere præster, hvor en vejleder sætter rammer og hjælper deltagernes refleksion på vej. Den femte provins Er det muligt blandt præster at blotte sig så meget, vil nogle nok spørge. En sagde engang til mig: Af alle faggrupper, jeg kender til, er journalister og præster de mest selvhøjtidelige. Selvhøjtideligheden har i høj grad at gøre med, at vi er på og skal stå inde for det, vi siger og gør med vores person og ofte sker det med patos. 4 Det er forbundet med stor sårbarhed at spille sine kort så åbenlyst, så alle kan observere ens fejl. Pastoral vejledning fordrer derfor en stor grad af tryghed og tillid. Tillid er noget, der skabes. Én blandt flere muligheder er sammen at etablere et tillidens rum, et refleksionens domæne. En femte provins. Den femte provins er et begreb hentet fra den irske mytologi. De evindeligt kæmpende irske klaner mødtes af og til på fredelige betingelser. Den femte provins var mødestedet. Et givet geografisk sted, hvor man aflagde sig våbnene, drøftede tingenes tilstand og lyttede i fordragelighed til hinandens synspunkter. 5 Den femte provins eller refleksionens domæne er en midlertidig position, man indtager, hvor nysgerrighed og innovation er værdsat, og alle synspunkter står lige og frie. Her tæller kirkepolitiske positioner og antagelser ikke i første række. Her giver man den anden vejledning ikke på sine egne, men på den andens egne præmisser. Når man bruger ordet domæne, er det for at markere, at her er et område, hvor der gælder visse regler, hvor nogle bestemte love hersker. Man aftaler med hinanden, at i dette rum hersker refleksionen. Man skal ikke bedømme eller diskutere supervisandens uni-vers. Man skal reflektere (i.e. spejle) dennes univers. Dette betyder, at teamet reflekterer i forklaringens domæne og aldrig i æstetikkens domæne. For hvis teamet forholder sig vurderende til det, som det har hørt fra supervisanden og fra hinanden, lukkes dialogen af, dvs. at den udfordrende og eksperimenterende sammenkobling af sprogspil, forståelser og historier standser, 6 siger Benedicte

4 Pastoral vejledning 27 Schilling i beskrivelsen af systemisk supervisionsmetodik. Æstetikkens domæne er vurderingens domæne. I refleksionens domæne søger man at skabe et multi-vers. Alle forståelser og tanker er lige her. I handlingens domæne derimod fungerer multi-verset ikke. Dér må der vælges og handles. Men for at skabe refleksion og tryghed er det godt for en tid at suspendere kampens regler ; det er godt sammen så at sige at tage den mentale helikopter og se det hele fra et nyt perspektiv. I de pastorale handlinger kan man ikke gå flere veje på én gang. Men på en reflekterende flyvetur kan man afsøge det landskab, man skal vandre og kæmpe i. Faglig og personlig dygtiggørelse Samtalevejledning er ikke terapi eller sjælesorg. Samtalevejledning er et fagudviklende arbejde, der sigter på dygtiggørelse i praksisfeltet. Et arbejde, der skal tages lige så alvorligt som præstens studier for at holde sig selv fagteologisk ajour. Skal man imidlertid kunne udvikle et dialogforhold til sit arbejde som præst, er man nødt til at reflektere over sin egen delagtighed i arbejdsprocessen. Og her melder spørgsmålet sig om den vejledte præsts egen person. Derfor gør Wikström også opmærksom på, at der i den pastorale vejledning ud over den faglige kompetenceudvikling ligger et arbejde med at växa i självkännedom, integrera teologisk kunskap och stärkas i den kristna tron. 7 Det er vigtigt at lære de følelser og reaktioner at kende, der opstår i en sjælesorgsamtale. Det handler både om konfidentens følelser og reaktioner og præstens egne følelser og reaktioner. Det er væsentligt at kunne identificere teologiske temaer og kunne reflektere over dem i forhold til konkrete menneskers liv. Og det er nødvendigt at kunne identificere sin egen kristne tros veje og former for frit at kunne møde konfidentens tro og liv i sjælesorg. I samtalevejledningen handler det blandt andet om at opøve sin følsomhed og lydhørhed over for andre menneskers behov, åndeligt såvel som menneskeligt. Når man i samtalevejledningen arbejder med denne følsomhed og lydhørhed, kommer der periodisk elementer ind af terapeutisk eller sjælesørgerisk karakter. Det er en vigtig faktor for samtalevejlederen at have med i sine overvejelser. Det er dog efter min mening et problem, hvis vejleder fortaber sig i en psykoterapeutisk eller sjælesørgerisk rolle og glemmer målet med samtalevejledningen: den faglige dygtiggørelse. Terapeutiske temaer eller sjælesørgeriske temaer hører et andet rum til. Kæmper vejledte præst eksempelvis selv med egen sorg, kan det ikke undgå at indvirke på arbejdet som præst. Men vejleders opgave er ikke at hjælpe præsten gennem en sorgproces. Vejleders opgave er at spørge til, hvordan dette bliver frugtbart i vejledningen frem mod større faglig kompetence. Da dette ikke er som at trække en streg i sandet, er grænsefeltet her en grå zone. Men én løsning på dette spørgsmål kunne være at opsøge en sorgterapeut eller få sig en erfaren sjælesørger og derigennem blive mere kendt med sin sorgs skygger ikke mindst de skygger, der falder ind over det pastorale arbejde. En præst kan ikke undgå at bruge sin egen person i sit sjælesørgeriske arbejde. I pastoralt arbejde såvel som i så mange andre faggrupper arbejder vi med levende individer, der har krav på vores medmenneskelige respekt. 8 En præst er billedlig talt ikke som en tømrer, der blot kan smide brættet væk og begynde på en frisk, hvis noget går galt. Det faglige arbejde foregår i mødet med mennesker, over for mennesker og med ansvar for disse mennesker. Det fordrer efter min mening, at faglig dygtiggørelse går hånd i hånd med personlig dygtiggørelse og udvikling. Wikström konkluderer, at vejledning handlar om att hjälpe den handledde (vejledte) att bli medveten om olika drag i sin personlighet och se hur dessa samspelar med dennes kristna tro och yrke. 9 Den, der bliver bevidst om sin egen persons andel i samtalens forløb, har gode

5 28 Artikel Lars Kruse Der må også gøres opmærksom på, at vejleder har en væsentlig rolle i at tydeliggøre den proces, der foregår i refleksionen, i vejledningsforløbet og i en gruppe. Både for tryghedens skyld og af pædagogiske grunde muligheder for at ændre sit indspil i en for samtalen positiv retning. Vejledningsmetodik Skal en vejledning have det bedst mulige udbytte, viser erfaringen, at det er godt med regler og retningslinier for samtalen. Det handler for det første om at aftale det man kan kalde samtalens omstændigheder. Det er de fysiske (ydre) rammer så som: tid, sted, varighed, hyppighed, tavshedspligt, økonomi, afbud og ikke mindst mål. Og det handler for det andet om at bevidstgøre personerne om det, man kan kalde samtalens temperatur. Det er det psykologiske miljø (de indre rammer) så som: tryghed, gensidig respekt, ægthed, frihed, empati og tillid. 10 Der må også gøres opmærksom på, at vejleder har en væsentlig rolle i at tydeliggøre den proces, der foregår i refleksionen, i vejledningsforløbet og i en gruppe. Både for tryghedens skyld og af pædagogiske grunde. For at tydeliggøre disse processer kan det være godt, at vejleder følger samme refleksionsmodel hver gang som et mønster i vejledningen. Man kan beskrive modellen og samtidig gøre opmærksom på, når man begiver sig bort fra denne model. I en trænet sammenhæng kan man siden udvide repertoiret og vise, hvordan forskellige tilgange til en sag giver mulighed for forskelligt udbytte. 11 Når samtalevejledning er et reflekterende møde mellem to eller flere personer, der har som mål at dygtiggøre sig til et stykke fagligt arbejde, vil man som ovenfor nævnt jævnligt støde på situationer, hvor vejleder bør overveje grænsen til sjælesorg og psykoterapi. Når man som præst står med vanskeligt håndterbare situationer som død, skyld, ensomhed og meningsløshed, vil disse naturligvis blande sig med præstens egen personlige verden. Derfor får vejleder jævnligt brug for at skelne og vælge. Følgende eksempel tager udgangspunkt i denne problemstilling. Men den viser også strukturen i en vejledningsgruppe. En præst, får mulighed for at fremlægge sit problem. Han taler ikke til hele gruppen. En vejleder giver ham fuld opmærksomhed, og han kan nøjes med at fortælle sin historie til vejleder. Gruppen lytter tavst og overvejer, hvad de hører. Når tid er, får gruppen lov at tale sammen om det, de har hørt. (De taler sammen ikke til vejledte præst, der er fredet ). Vejleder spørger derefter præsten om han kunne bruge det, de har talt om. Denne proces kan gentage sig nogle gange, til præsten finder sig et eller flere punkter at handle ud fra. En præst 12, der selv mistede sin far som barn, fortæller om en vanskelig begravelse af en yngre kvinde, der efterlod to mindreårige drenge. Han fortæller, hvordan han havde bevidstgjort sig problemet før samtalen med familien. Han ville holde fast i sin rolle og sine funktioner. Det gik godt, indtil den mindste af drengene pludselig begyndte at græde hjerteskærende, da de talte om begravelsen. Her begynder præsten selv at græde og kæmpe med at holde fast i sin rolle. Efterfølgende er det skammen, der er den stærkeste følelse i præsten. Han skammer sig over gråden over sit eget tab frem for en opmærksomhed på drengens gråd. Gennem at tale om hændelsen i en

6 Pastoral vejledning 29 supervisionsgruppe oplever præsten en lettelse. Vejleder beder gruppen give en respons på, hvad de mærkede gennem samtalen. Gruppens svar er en medleven og en identifikation af flere forskellige temaer: tab, død, ensomhed og overmenneskelige krav til sig selv. Samtidig giver de præsten anerkendelse på, at han inden samtalen bevidstgjorde sig på sin egen sårbarhed i samtalen. Og de overvejer, om bevidstgørelsen samtidig er det, der bringer sårbarheden i front i ham under samtalen. Vejleder spørger præsten, om her var noget, han kunne bruge. Præsten takker først for gruppens respons. Det var godt at blive taget alvorligt. Men han vil især fokusere på et af temaerne, nemlig ensomhed. Det er nyt for mig at tænke sådan om min fars død, siger han, og fortæller Her må vejleder gøre et valg. Samtalevejledningen er på vej ind i det psykoterapeutiske område. Det kan være godt for præsten. Og vejleder kan let pirres af nysgerrighed omkring præstens nye erkendelse. Men vejleder må overveje, om det er adækvat for vejledningen. Jeg standser beretningen her uden en afslutning for at give læseren et indtryk af, hvor let det er at lade enten nysgerrighed på præstens nyvundne erkendelse eller omsorg for et menneskes smerte være det styrende i samtalevejledningen frem for en refleksion over, hvad der tjener udviklingen af et dialogforhold til arbejdet. Der kan godt ligge nyttige refleksioner i at lade præsten undersøge sine følelser af ensomhed i relation til sin fars død og fravær. En dybere kontakt til ensomheden kunne bevidstgøre præsten om nogle ressourcer, han kunne gøre brug af til senere samtaler. Men det kunne også hurtigt blive en vej bort fra samtalevejledning og ind i noget, der mere er psykoterapi. Vejleder kan derfor med god ret vælge at holde fast i arbejdsproblematikken: Den ensomhed, som er din, hvordan kan du mon bruge den i din sjælesorg med andre mennesker? Heri ligger en åbning ind mod at lære at skelne mellem egne og andres følelser. Empati. Og der kunne senere komme overvejelser på strategier om, hvordan præsten kunne tackle lignende situationer i fremtiden. Vejleder styrer og vælger ud fra det mål, gruppen har sat sig: At blive dygtigere til at virke som præster. Når vejledningen er slut, taler hele gruppen om samtalens proces. Her er det muligt for vejleder at give sine overvejelser til kende og fortælle om sit valg. Det kan både hjælpe præsten til at se vejleders valg, og det kan hjælpe hele gruppen til at lære at identificere de refleksionsprocesser, der viser sig i og med samtalen. Reflekterende team Pastoral vejledning er et redskab, en metode man kan tage i anvendelse for at styrke det pastorale arbejde. Der bydes mange forskellige metoder ud på supervisionsmarkedet. Man kan ikke umiddelbart sige, at bestemte supervisionsmetoder er specielt velegnede til det pastorale arbejde. Selv har jeg dog fundet god inspiration i den systemiske gruppesupervisions metoder, hvor der arbejdes med forskellig brug af metoden reflekterende team. 13 Det er mit indtryk, at begrebet reflekterende team i dag bruges vidt og bredt i mange forskellige sammenhænge. Ikke mindst fordi reflekterende team med nogle enkle regler og normer og en klar rammesætning danner et godt arbejdsgrundlag med en respekt for menneskers forskellighed og med idéer om, hvordan man tilegner sig viden og skaber erkendelser, der opleves som givende. 14 Jeg har fra min praksis som vejleder ofte hørt den respons på arbejdet med reflekterende team, at her er en måde at arbejde med supervision på, hvor det er muligt at opretholde en respekt for menneskelige og teologiske forskelle.

7 30 Artikel Lars Kruse I arbejdet med reflekterende team er det vigtigt at definere de roller, man indtager. Opgaven for det reflekterende team i vejledning er at være supervisanden til hjælp. Succeskriteriet for refleksionen er ikke, om den er klog, smart eller sand. Succesen ligger alene i, om supervisanden oplever sig hjulpet. 15 I praksis vil man typisk i gruppevejledning have en supervisand og en vejleder (også kaldet interviewer ). Resten af gruppen udgør det reflekterende team en observerende gruppe, der på givne tidspunkter udstyres med de opgaver, som supervisand og/eller interviewer ønsker. Teamet lytter tavst og i respekt til det, der fortælles. Ét uni-vers rulles op. Når det reflekterende team ud fra sin opgave begynder at sprogliggøre sine observationer, beskrivelser, idéer og forståelser, tilbyder teamet et multi-vers til supervisand og vejleder. Ved at sætte et skel op mellem supervisand og team, idet teamet ikke taler til supervisanden, men reflekterer indbyrdes, påduttes eller belæres supervisanden ikke om den rigtige forståelse af det samspil eller de mekanismer, der er på spil. Derimod inviteres supervisanden til at udvide sin forståelse. Benedicte Schilling mener, at problemer i supervision ofte skyldes at supervisanden oplever sig kørt fast, fordi der er etableret for lidt forskellighed i forståelsen af en given situation. Der er for meget konsensus mellem supervisanden og klienterne. 16 Vejledningens opgave er at hjælpe vejledte med at skabe en forskel. En forskel bygger her på en bestemt forståelse af det ord, en forståelse som man også kan finde hos norske Tom Andersen. Hos ham handler det om at finde den forskel, der gør en forskel. Hvilket vil sige en tilpas forskel. 17 Det er ikke vanskeligt at skabe en for stor forskel. Den vil blot ikke blive taget imod, da den oftest er for farlig eller umulig at sluge. En for lille forskel gør derimod ingen forskel. Testspørgsmålet i vejledning er altid, om jeg skabte en forskel, der gjorde en forskel for den vejledte. Jeg forstår det i praksis sådan, at vejledning ikke lykkes gennem at diktere virkeligheden for hinanden. Gennem at tilbyde hinanden et reflekterende rum sammen at undergive sig refleksionens domæne er det muligt for den enkelte at tage de dele fra refleksionen til sig, der giver mening og ny forståelse. Billedligt talt kan man sige, at vi lægger frugten af vore refleksioner i en skål. Og vi tror på, at den anden tager de frugter til sig, som er gode og nærende for ham. 18 En refleksionsmodel Erfaring opstår gennem refleksion over praksis. Owe Wikström peger på, at oplevelser og indtryk forvandles til erfaring gennem det, han kalder en slags tolkande medvetenhet (tolkende bevidsthed). Og han refererer til en klassisk indlæringscirkel, begyndende med 1) handling efterfulgt af 2) refleksion, 3) forståelse og til sidst 4) ny handling. 19 I samtalevejledning kan dette bruges til at bestræbe sig på først at spørge til hændelsen ( Hvad skete? ). Dernæst spørges ind til en problemformulering, et dilemma eller et område, vejledte præst ønsker at udforske. Herfra kan forskellige aspekter ved dilemmaet klarlægges. Problemkomplekset kan være af affektiv, kognitiv eller spirituel karakter. Oftest rummes alle aspekter, men der bør sorteres efter, hvad der har arbejdsmæssig og pastoral-teologisk relevans, og ikke mindst hvad der er presserende for den vejledte. Efter klarlæggelsen er det muligt at spørge til nye erkendelser og nye muligheder i denne eller lignende situationer. En præst bliver jævnligt ringet op af en kvindelig konfident. Konfidenten bruger meget af præstens tid. Præsten fortæller med mange ord om, hvordan kvinden snakker og snakker. Til gengæld giver han nærmest ingen respons. Præsten beskriver situationen som et samtaleforløb, der rider ham som en mare. Når hun ringer, kan jeg godt opgive en times tid af dagens program. På et tidspunkt begynder vejleder at spørger mere ledende:

8 Pastoral vejledning 31 Vejleder 1: Hvad er hendes egentlige problem? Præst 1: Hendes egentlige problem? V 2: Hvad er det, der få hende til at ringe til dig? P 2: Hun vil gerne have en mand. Det vil vi jo alle sammen. Så skal hun gå hjemme og gøre rent og lave lidt arbejde. Så skal han komme hjem og være sammen med hende. Hun vil gerne have tosomheden. V 3: Hvad er det? P 3: Tosomhed? - Det er vel fællesskab. V 4: Et ønske om nærhed? P 4: Ja. V 5: Har hun det nu? P 5: Nej, hun er vel ensom. Hun vil gerne have nogen at være sammen med. Men hun kan ikke klare store fællesskaber. Hun er bedre på tomandshånd, siger hun. V 6: Og det bekræfter du hende i. P 6: Men det er jo derfor hun ringer. V 7: Ja... Får hun fællesskab af at tale med dig? P 7: Ja... eller ja og nej. Jeg kan jo ikke give hende det, hun vil have. V 8: Nej, det kan du jo ikke. Kunne du sige det til hende? P 8: Ja (tænker). V 9: Hvad er dit problem med samtalen, tror du? P 9: Mit problem er, at jeg ikke kan gøre noget. Jeg bliver lammet. V 10: Magtesløs? P 10: Ja, (tøver) nu er hun pludselig ikke så irriterende mere. (Vejleder og konfident taler videre om ubehaget ved at blive spist af konfidenten, en irritation der skygger for at se og hjælpe konfidenten). V 11: Hvis du skal opsummere. Er der noget, der har ændret sig? Jeg mener, hvad kan du bruge af det, vi har snakket om nu? P 11: Jeg må prøve at tolke hendes ønske om at få en mand som ensomhed. Og sige det til hende Det bliver svært. Jeg kan jo ikke Præsten når frem til den erkendelse, at han ikke kan give sin konfident det, konfidenten ringer for. Det sker ved, at vejleder holder fast på at søge en problemformulering give hende det, hun beder om. V 12: Nej! Ovennævnte er en forkortet passus fra en lang vejledningssamtale, der med god vilje rummer de fire punkter i refleksionsmodellen. Hændelsen er beskrevet, og nu spørger vejleder til en formulering af et problem. Problemet åbner sig, når præsten reflekterer sig dybere og dybere ind. Konfidenten ønsker sig en mand. I P 2 afvises dette af præsten som et almenmenneskeligt ønske. Men vejleder holder fast i dette tema (V 3), og præsten går med ind i den refleksion. Der afdækkes følelsesmæssige og eksistentielle aspekter hos konfidenten. Konfidenten er ensom, siges det i P 5. I P 7 og P 9 når præsten til en dybere erkendelse af sin egen magtesløshed. Og så er vi vel ved det, der er grunden til, at præsten har casen med til vejledning. Ikke kvindens ensomhed, men præstens egen magtesløshed ved ikke at kunne hjælpe. Magtesløsheden hos præsten er det, man populært kalder for problemet i problemet. Præsten når frem til den erkendelse, at han ikke kan give sin konfident det, konfidenten ringer for. Det sker ved, at vejleder holder fast på at søge en problemformulering. I V 11 og P 11 tænker begge fremad i nye muligheder. Gennem refleksion når præsten til en ny forståelse af sin samtale med konfidenten. Dette kan åbne for nye mulige veje at gå med konfidenten. Gennem dette eksempel kan det også tydeliggøres, at vejledningen går galt i byen, hvis

9 32 Artikel Lars Kruse Vær opmærksom på ikke at pådutte eller belære hinanden om den rigtige forståelse af det samspil eller de mekanismer, der er på spil den hænger ved den vanskelige konfident. Det er igen og igen en udfordring at søge at afklare vejledte præsts andel i den vanskelige samtale. Det er en blindgyde at tro, at vejledning handler om at diagnosticere konfidenter. Målet er at udvide sin egen forståelse af samtalen og derigennem udvide sine handlemuligheder i kommende samtaler. Når følelsen af magtesløshed i dette tilfælde tages alvorligt, åbner der sig nye døre. Så længe præsten var irriteret på konfidenten, spiste han hende af med ligegyldig snak. Kan præsten få fat i sin egen magtesløshed over for konfidentens ensomhed, vil det være muligt for præsten at tale sandt om dette menneskelige grundvilkår: Jeg ser, at du er ensom. Og jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre ved det. Man kan spørge, hvad konfidenten ringer til en præst for. Det er også et vigtigt spørgsmål, som bør komme i spil i vejledningen. Hvad har præsten eller kirken at byde på? Men er konfidenten mon i stand til at tage imod det, før hun møder præstens ærlige tilstedeværelse i samtalen? I et ærligt møde mellem de to er det muligt for præsten at udfordre konfidenten på at opsøge det fællesskab, hun både frygter for og tydeligvis længes efter. Kan vi være hinanden til hjælp? Jeg har i det ovenstående forudsat, at man i vejledning har en vejleder og gerne en uddannet vejleder. Det er efter min mening langt at foretrække. Dog kan denne refleksionsmodel med fordel bruges også blandt ikke øvede kollegaer, der har et ønske om at hjælpe hinanden. Skulle man i en sådan sammenhæng give råd, er et vigtigt råd ikke at bruge for meget tid på selve handlingsforløbet. En faldgrube vil være hovedsageligt at beskæftige sig med konfidenten og glemme præstens rolle i forløbet. Brug derfor god tid på observation og refleksion. Hvad hændte? Hvorfor hændte det? Er det mon et kendt mønster i præstens arbejde? Hvad betyder det? Brug også god tid på at søge en forståelse og anerkendelse af det hændte. Hvad førte det med sig? På hvilke måder kan det skete tolkes? Hvad kan det sige om præstens / konfidentens billede af verden? Gennem en ny forståelse er der mulighed for at finde frem til ny handling. Styrken ved at gå efter en klar og enkel model hver gang er at skabe en fortrolighed med en bestemt refleksionsmodel og en fortrolighed med hinanden. Vær opmærksom på ikke at pådutte eller belære hinanden om den rigtige forståelse af det samspil eller de mekanismer, der er på spil. Grundlæggende gælder det, at vi ikke har en eksakt viden om, hvad der var på spil i en bestemt samtale, hvor vi ikke selv var til stede. Vi kan have meget viden generelt om, hvad der rører sig i en samtale. Vi kan have en fornemmelse af, hvad det handler om. I vejledning gælder det derfor at invitere den anden til at udvide sin forståelse gennem at tilbyde sin version. En version der kan tages imod eller afvises af den vejledte præst. Tavshedspligt Det er normalt at sige, at præster har en særlig tavshedspligt. Denne er naturligvis begrundet i skriftemålssamtalens fortrolighed. Herfra må intet slippe ud. En sådan tavshedspligt kan ikke gradbøjes. Det er en opgave for alle præster uanset om man går i vejledning eller ej at sortere i, hvad man siger videre. Det kan være en byrde at bære på betroelser. En byrde og opgave man er kaldet til og samtidig får sin løn for. Pastoral vejledning har ikke til opgave at løse

10 Pastoral vejledning 33 konfidenternes problemer. En vejledning skal altid have fokus rettet mod den vejledte person. Tavshedspligten opretholdes i praksis ved, at man beskytter sin konfident gennem at anonymisere samtalens indhold, person, sted og omstændigheder i så vidt omfang som muligt. Alle i en gruppe bør være optaget af anonymisering gennem at styre sin nysgerrighed og rette fokus mod det, der kan hjælpe den vejledte til at fungere bedre som præst. Den enkelte har i vejledning selv pligt til ikke at bringe oplysninger i spil, der kan føre til identifikation. Det betyder, at nogle områder i en præsts konkrete arbejde aldrig kan komme op i en gruppe. Det betyder også, at nabopræster kan få vanskeligheder ved at sidde i samme vejledningsgruppe. Men erfaringen viser, at der for alles vedkommende er områder og samtaler, man godt kan anonymisere. Dermed er det ikke altid det, der brænder på for en præst, der kan komme op til vejledning. Men det væsentligste i vejledning er jo også, at man øver sig i refleksion over praksis. En gentagende irritation i vielsessamtaler eksempelvis vil læringsmæssigt kunne vise sig at være mere givtigt at vende end en enkelt tung begravelsessamtale. Bestemte problemer i konfirmandarbejdet kan vise sig at være alles problem og måske tage noget af ambitionstrykket bort. Den enkelte har selv ansvar for, hvad han tager op i vejledning. Men gruppen bærer også ansvar for ikke at bringe noget ud af en gruppe eller tale om det i kaffepausen. Alle døre bør være lukkede i et vejledningsrum. Også døre i overført betydning. Hvad man har lært om sig selv, kan man plapre ud om til alle, der gider høre på det. Men hvad man har lært eller hørt om andre i gruppen, er omgærdet med den dybest menneskelige respekt og tavshed. Jeg har set noget sårbart og omgærder det med des mere respekt. De lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, siger Paulus. 20 Og lad mig til temaet om tavshedspligt føje, at de mest slibrige historier om sognebørn og især kollegaer har jeg ikke hørt i vejledningens rum. De vandrer fra telefon til telefon og kommer frem på konventer i al offentlighed oftest i ikke-systematiserede sammenhænge, hvor en kop kaffe og en historie hjælper hyggen godt på vej. Det viser mig, at der er et stort behov ikke bare for en ventil men også for at reflektere over sin praksisetik. Det kunne passende gøres i en ordnet gruppe, hvor tavshedspligten har plads ved siden af ønsket om at hjælpe hinanden til at blive bedre præster. Afslutning Hvorfor arbejdsvejledning? Fordi det styrker praksis. Når supervisorer udefra en gang imellem har kigget ind i præsters hverdag, har mange været chokeret over, at præster står så alene med mange følelsesmæssigt stærke oplevelser. At man ikke har mulighed for at aflaste sig. Det ville man for længst have forlangt i andre faggrupper. Det siger i og for sig ikke så meget om, hvad præster burde forlange. Ligesom det ikke siger så meget om, hvor seje præster er. Men det siger en del om, at der er et pastoralt fagområde, der trænger til at blive opdyrket og få fokus. Erfaringen har vist mig, at der er en del unødvendig faglig ensomhed. Det er en stor gevinst ved vejledning at få luft for sine vanskeligheder, og at andre kan bære med på byrderne. En anden gevinst er den gensidighed i arbejdet mange oplever gennem vejledning. Den tredje og væsentligste er at få hjælp til at finde nye veje videre frem i arbejdet, så gode præster bliver bedre. NOTER 1. Identitet och fördjupning, p I folkekirkelig sammenhæng har man haft store problemer med ordet supervision. Det skal jeg ikke diskutere her. Jeg skal blot konstatere, at samtalevejledning, konfirmandvejledning og arbejdsvejledning i folkekirkeligt regi stort set dækker det samme, som ordet supervision gør

11 34 Artikel Lars Kruse inden for andre erhvervsgrupper. Samtalevejledning er supervision på sjælesorg, mens arbejdsvejledning dækker et bredere spekter med hele præstens arbejdsområde i optikken. Medens den mere moderne tanke om coaching fokuserer på, hvad man konkret kan gøre i fremtiden, har supervision et ønske om personens faglige udvikling. Da det er lettest at illustrere supervision på præstegerningen gennem eksempler fra vejledning på sjælesorg, vil fokus i denne artikel være på samtalevejledning. 3. Identitet och fördjupning, p Præsterollen er en yderst kompleks størrelse. Men det kan vel i disse år konstateres, at præsterollen flytter sig fra at være en fasttømret rolle, man tog på sig og udfyldte efter traditionens krav, og over mod at personen mere og mere udfylder den rolle, det er at være præst. Pastoral autoritet står og falder i dag med den personlige autoritet. 5. Billedet med Den femte provins er hentet fra Birgitte Gundersens artikel Hvilken vej skal vi gå?, i: Mortensen, Benny Birk: Bær hverandres byrder, p Systemisk supervisionsmetodik, p Identitet och fördjupning, p Se mere hertil i Jette Fog: Saglig medmenneskelighed grundforhold i psykoterapien. 9. Identitet och fördjupning, p. 41. Amerikaneren David A. Steere har i sin gennemgang af den Pastoral-kliniske vejledningsmodel personal change som en væsentlig pointe i vejledningen: Good supervision will always work for personal change throughout the professional relationships it adresses in the here and now ( The Supervision of Pastoral Care, p. 81). Hos Steere får pastoral vejledning i høj grad karakter af et psykoanalytisk arbejde med supervisanden. Noget, der ligger i god tråd med den amerikanske, psykoanalytisk inspirerede sjælesorgsuddannelse: CPE (Clinical Pastoral Education). CPE har haft stor indflydelse på især institutionspræsteuddannelser i vores nabolande (i Norge kaldet PKU) dog kun i ringe grad i Danmark. Som det vokser frem i Danmark henter pastoral vejledning nok mere sine impulser fra den systemiske supervisionsmetodik. 10. I deres anbefalelsesværdige og enkle bog Skjulte ressourcer bruger Bang og Heap et kapitel til hvert af disse områder Supervisionsgruppen rammer og redskaber samt En supervisionsvenlig kultur (pp ). Man kan ikke stærkt nok understrege disse områder i såvel sjælesorgens som i supervisionens praksis. 11. Bang og Heap har i ovennævnte bog mange gode metoder til brug i gruppesupervision. 12. For en god ordens skyld skal det nævnes, at hvor eksempler i denne artikel ikke refererer til forfatterens eget erfaringsgods fra selv at have modtaget vejledning, er eksemplerne enten digt eller anonymiseret uden mulighed for genkendelse af de implicerede parter. 13. Se hertil: Andersen, Tom: Reflekterende processer, Bang, Susanne og Heap, Ken: Skjulte ressourcer, Lang, Tore-Kristian: Pastoral veileding, Schilling, Benedicte: Systemisk supervisionsmetodik. 14. Så vidt jeg ser det, bygger det meste af den systemiske skole på tanker fra den fænomenologiske tænkning. 15. Systemisk supervisionsmetodik, p Systemisk supervisionsmetodik, p Reflekterende processer, p. 30ff. 18. Forfatteren Margareta Melin beskriver i sit forord til digtsamlingen Kærlighed en bro udfordringen i at tale til og befri den kærlighed, der er blandet med frygt. Hun siger: De ord, jeg har samlet her, lægger jeg som druer i en skål med ønsket om, at de skal styrke og opmuntre nogle af mine medvandrere på kærlighedens hemmelighedsfulde, ubanede veje. Det er digterens ord om det T.-K. Lang også er inde på, når han siger, at i dialogisk veiledningsmetode ligger overbevisningen om at jeg ikke kan lære andre mennesker noe, men at andre mennesker, kan lære av meg og av hverandre. Og mit ønske om at hjælpe nytter ikke før den andre er interessert i å få hjelp eller lære ( Processveiledning som en skapende dialog og et gjensidig samarbeidende

12 Pastoral vejledning 35 fellesskap ). 19. Identitet och fördjupning, p. 53. Stort set samme model gør Foskett & Lyall sig til talsmænd for i Helping the helpers, p Paulus billede om legemet og lemmerne kunne passende bruges til at memorere over tavshedspligtens hvorfor (1. Kor. 12,12-27). LITTERATUR Andersen, Tom: Reflekterende processer Samtale og samtale om samtalerne, København Bang, Susanne og Heap, Ken: Skjulte ressourcer, København 1999 Fog, Jette: Saglig medmenneskelighed, København 1998 Foskett, John & Lyall, David: Helping the helpers, Fra: Supervision and pastoral care, London : SPCK, 1988 (New library of pastoral care) Gundersen, Birgitte: Hvilken vej skal vi gå?, i: Mortensen, Benny Birk: Bær hverandres byrder, Dianalund 1997 Lang, Tore-Kristian: Pastoral veileding (del 1 + 2), Tidsskrift for Sjelesorg Lang, T.-K.: Processveiledning som en skapende dialog og et gjensidig samarbeidende fellesskap, foredrag 1997 (upubliceret) Melin, Margareta: Kærlighed en bro, Unitas 2001 Schilling, Benedicte: Systemisk supervisionsmetodik, Et sprogspil for professionelle der anvender supervision, København (Dansk Psykologisk Forlag) 1997 (side: ) Steere, David A.: A Model for Supervision, i: The Supervision of Pastoral Care (seneste udg. 2002) Wikström, Owe: Identitet och fördjupning, Stockholm 1992 FORFATTEROPLYSNINGER Stilling: Sognepræst ved Herstedøster kirke (2001-) Karriereforløb: Cand. Theol. (1991), Pastoral-klinisk Uddannelse (1992 og 1994), Uddannet Arbejdsvejleder fra TPC, Løgumkloster (2004), Lærer og hospitalspræst på Kolonien Filadelfia, Institut for Diakoni og Sjælesorg ( )

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

At bede sit liv og at leve sin bøn

At bede sit liv og at leve sin bøn At bede sit liv og at leve sin bøn Bibelens fortællinger som nutidens nøgler et personligt forløb eller en uddannelse i bibliodramaledelse Bibelens fortællinger som nutidens nøgler Nøglefortællinger er

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

16. søndag efter trintatis. Luk 7,11-17. Efterårets påskedag.

16. søndag efter trintatis. Luk 7,11-17. Efterårets påskedag. 16. søndag efter trintatis. Luk 7,11-17. Efterårets påskedag. Det er en beretning der går direkte ind og griber om vore hjerterødder. En hjerteskærende beretning et fotografi taget ud af vores hverdag.

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere