BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK"

Transkript

1 BRUG EN VEJLEDNING TIL KOMMUNAL LØNSTATISTIK

2 BRUG STATISTIKKEN! En vejledning til Kommunal lønstatistik Udgivet i marts 2014 Udarbejdet af KL, KTO og Sundhedskartellet. Layout: prik.dk Tryk: Hellbrandt Find vejledningen og den kommunale lønstatistik på

3 INDHOLD 1. INDLEDNING 4 2. HVORDAN DANNER JEG MIN LØNSTATISTIK? GRUPPE (POPULATION) PERIODE KOMMUNE PERSONALEGRUPPE KØRSEL AF LØNSTATISTIK HVAD VISER MIN LØNSTATISTIK? PERSONER OG FULDTIDSBESKÆFTIGEDE LØNBEGREBER OG LØNDELE LØNNIVEAU LØNUDVIKLING KØNSOPDELT LIGELØNSSTATISTIK TIDSSERIE HVORFOR SER TALLENE SÅDAN UD? GENERELT GRUPPEN LØNNEN SAMMENLIGNINGER MED ANDRE HVORDAN KAN JEG ARBEJDE VIDERE MED STATISTIKKEN? LOKALLØNSANDEL BEREGNING AF ANDRE LØNBEGREBER 24 ORDLISTE 26

4 1. INDLEDNING Når du skal have lønforhandlinger, er det en god idé at sørge for, at du og din modpart har den samme opfattelse af grundlaget for forhandlingen. Den kommunale lønstatistik er en del af dette grundlag. Den kan vise dig noget fra et helikopterperspektiv om løn og lønudvikling for den konkrete faggruppe på kommune- og landsplan. Fx viser den gruppens gennemsnitlige løn. Lønstatistikken supplerer dermed de konkrete lønoplysninger for de enkelte medarbejdere/medlemmer, som forhandlingen omfatter. HUSK Hvis du vil anvende statistik ved en forhandling, så skal du udlevere en kopi til din modpart forud for lønforhandlingen, så I har de samme informationer. Det er en gensidig forpligtelse. På KRL s hjemmeside kan du danne dit eget udtræk fra den kommunale lønstatistik til brug for netop din forhandling. Lønstatistikken indeholder de oplysninger, som parterne har krav på ifølge Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger. På hjemmesiden kan du bl.a. også finde: denne vejledning en beskrivelse af lønbegreberne en kvikguide en beskrivelse af processen Fra lønseddel til lønstatistik. 4

5 I denne vejledning til den kommunale lønstatistik finder du blandt andet svarene på spørgsmålene: Hvordan danner du den lønstatistik, du ønsker? Hvilke oplysninger finder du i den kommunale lønstatistik? Hvilke forhold skal du blandt andet være opmærksom på, når du læser statistikken? Hvordan kan du eksempelvis arbejde videre med lønstatistikkerne? Hvad betyder de anvendte centrale begreber? Er du ikke vant til at udarbejde statistikker eller kender du ikke den kommunale lønstatistik i forvejen, så kan det være en god idé at læse denne vejledning til ende, inden du selv går i gang. Det kan også være en god idé at have KRL s hjemmeside med den kommunale lønstatistik åben, når du læser vejledningen. Så kan du løbende undersøge mulighederne med udarbejdelsen af den kommunale lønstatistik, mens du læser. 5

6 2. HVORDAN DANNER JEG MIN LØNSTATISTIK? Den kommunale lønstatistik udarbejdes via hjemmesiden Kommunal lønstatistik hos KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Hjemmesiden kan findes ad forskellige offentligt tilgængelige veje, fx via denne adresse: eller bare ved at gå ind på KRL s forside hvor der er en henvisning til den kommunale lønstatistik. Når du kommer ind på hjemmesiden, finder du dette skærmbillede: På skærmbilledet er der indsat de markører [tal og bogstaver i parentes], som der henvises til nedenfor. 6

7 2.1 GRUPPE (POPULATION) Øverst på hjemmesiden finder du to faner: Obligatorisk statistik og Andre statistikker [1]. Valget af fane bestemmer, hvilken gruppeafgrænsning (population) den ønskede statistik skal omfatte. Obligatorisk statistik er valgt på forhånd. Det er for at gøre det lettere for dig at udarbejde den lønstatistik, som kommunen er forpligtet til at fremlægge i henhold til statistikaftalen. I den obligatoriske statistik er gruppeafgrænsningen Alle ansatte eksklusiv ekstraordinært ansatte og fleksjob automatisk valgt. Afgrænsningen medfører, at oplysningerne om de ekstraordinært ansatte og de fleksjobansatte er taget ud af data for gruppen. Hvis du vælger fanen Andre statistikker, kan du vælge to andre gruppeafgrænsninger: Alle ansatte og Ansatte begge år i samme stilling. Vælger du gruppeafgrænsningen Alle ansatte, så indgår oplysninger for alle de ansatte i gruppen, det vil sige også for de ekstraordinært ansatte og for de fleksjobansatte. Vælger du gruppeafgrænsningen Ansatte begge år i samme stilling, så indgår der oplysninger for de samme ansatte, som i den obligatoriske statistik, men kun for de ansatte, som har været i deres stillinger i både starten og slutningen af den periode, som er omfattet af statistikken. Med andre ord indgår data for de ansatte, som enten er til- eller fratrådt i løbet af året, ikke. Uanset hvilken gruppeafgrænsning du vælger, så indgår der både månedslønnede og timelønnede i statistikken. 7

8 2.2 PERIODE Efter du har valgt den gruppe, statistikken skal omhandle, skal du vælge den måned, statistikken skal baseres på [2], og den måned, du vil sammenligne med. Der er på forhånd valgt de nyeste tal. Det vil sige tal fra den senest tilgængelige måned og fra samme måned året før til sammenligning. 2.3 KOMMUNE Dernæst skal du vælge den kommune [3], som statistikken primært skal omfatte. Når du har valgt kommune, får du vist en lønstatistik for den pågældende kommunes samlede personale. 2.4 PERSONALEGRUPPE Nu skal du finde den personalegruppe i statistikken, som den konkrete forhandling omhandler. Det gøres i flere trin, som afhænger af, hvilken personalegruppe forhandlingen omfatter, og hvordan personalegruppen er afgrænset. Statistikkens opdeling i personalegrupper svarer til den opdeling, du kender fra overenskomsten. Stillinger og klassificeringer i statistikken svarer stort set til de stillinger og klassificeringer, der er i overenskomsterne. 8

9 Først skal du udvælge overenskomstområde [5]. Når det er gjort, kan du afhængig af hvem din forhandling omfatter vælge at detaljere statistikken yderligere ved at vælge stillingsgruppe [6]. Man kan vælge flere stillingsgrupper samtidig ved at holde Ctrl -tasten nede og samtidig udvælge de ønskede stillingsgrupper ved at klikke med musen på dem. Dermed får du et gennemsnit af de ønskede grupper. Du skal være opmærksom på, at når du lægger grupper sammen, så kan det bagefter blive vanskeligere at gennemskue, hvad der forklarer de tal som fremgår. På det største detaljeringsniveau kan du vælge klassificering [7]. Herved afgrænser du personalegruppen så detaljeret som muligt i statistikken. Som en hjælp til at finde den personalegruppe, du skal udarbejde en statistik for, kan du først vælge Find din gruppe [4]. Hvis du vælger Fritekstsøgning, 9

10 så skal du indtaste navnet på din gruppe, og der vil dukke forskellige muligheder frem. Herefter kan du vælge den personalegruppe, som den konkrete forhandling omhandler. Hvis du vælger Søg lønklasse [L], kan du tage udgangspunkt i lønklasseangivelsen på lønsedlen for den/de personer, hvis løn skal forhandles. Søgefunktionen vil herefter lede dig til den korrekte personalegruppe. EKSEMPEL Afgrænsning af lønstatistik for folkeskolelærerne i en kommune 1. Vælger du at afgrænse personalegruppen på det mest overordnede niveau, så afgrænses på overenskomstområde: Lærerne er ansat under overenskomstområdet Lærere m.fl., folkeskolen og specialundervisning mv. 2. Vælger du at afgrænse personalegruppen på det midterste niveau, så afgrænses på stillingsgruppeniveau: Der kan fx vælges gruppen lærere, grundløn og gruppen lærere, komb.løn. Andre stillingsgrupper kan fx være Børnehaveklasseledere eller Skolekonsulenter. 3. Vælger du at afgrænse personalegruppen så detaljeret som muligt, kan du fx under klassificering af lærere, grundløn vælge Folkeskoler. Andre klassificeringer kan fx være Obs- og heldagsskoler eller Specialundervisning for voksne. 10

11 Af diskretionshensyn kan der ikke udarbejdes statistik for grupper med færre end tre ansatte. Disse grupper er markeret med lysegrå. Du kan skjule grupper med færre end tre ansatte ved at sætte flueben i boksen under felterne med valgmulighederne [S]. Hvis du afgrænser gruppen mindre detaljeret, det vil sige går op på stillings- eller overenskomstniveau, så vil de små grupper med stor sandsynlighed indgå i statistikken. 2.5 KØRSEL AF LØNSTATISTIK Statistikken udarbejdes løbende nederst i skærmbilledet i takt med, at du detaljerer afgrænsningen. Du kan enten printe statistikken [P] eller overføre statistikken til regneark [E] og selv arbejde videre med tallene. Får du brug for at starte forfra, skal du klikke på Nulstil Alt [N]. 11

12 3. HVAD VISER MIN LØNSTATISTIK? Når du har afgrænset og dermed udarbejdet din kommunale lønstatistik, kan den fx se sådan ud: Lønstatistikken indeholder fire tabeller med tal for den valgte gruppe opgjort på kommuneplan, på landsplan og for alle kommuner med samme områdetillæg som den valgte kommune. Nederst fremgår en tidsserie opgjort måned for måned for den valgte personalegruppe i den valgte kommune. Tabellerne er stort set bygget op på samme måde. På skærmbilledet ovenover er der indsat markører [tal og bogstaver i parentes] ud for de informationer, som der henvises til efterfølgende. 12

13 3.1 PERSONER OG FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Første kolonne viser, hvor mange personer [P] der indgår i tabellen. Anden kolonne viser, hvor mange fuldtidsbeskæftigede [F] det svarer til. Det vil sige, hvis der indgår 20 personer i statistikken, hvor de 10 er fuldtidsansat og de andre 10 er ansat på halv tid, så vil det af tabellen fremgå, at der er ansat 20 personer, svarende til 15 fuldtidsbeskæftigede, da de 10 på halv tid samlet svarer til 5 på fuld tid. 3.2 LØNBEGREBER OG LØNDELE De resterende kolonner viser lønnen. Lønnen i statistikken opdeles i 3 lønbegreber og 7 løndele, hvis sammenhæng er beskrevet nærmere nedenfor. SAMMENHÆNG MELLEM LØNBEGREBER OG LØNDELE 1. Grundløn/basisløn 2. Lokale tillæg 3. Centrale tillæg 4. Genetillæg 5. Feriegodtgørelse 6. Pension 7. Overarbejde A. NETTOLØN B. BRUTTOLØN C. SAMLET LØN 13

14 Nettoløn [A] består af 1. Grundløn/basisløn, 2. Lokale tillæg og 3. Centrale tillæg. Grundlønnen/basislønnen er fastsat i den enkelte overenskomst. De lokale tillæg er de tillæg, hvor det er de lokale parter, der aftaler begrundelsen og/ eller størrelsen. Lokale tillæg omfatter både trin- og kronetillæg, herunder engangstillæg. De centrale tillæg er tillæg, hvor begrundelsen og størrelsen er aftalt mellem de centrale overenskomstparter. Centrale tillæg omfatter både trin- og kronetillæg. Bruttoløn [B] består af 1. Grundløn/basisløn, 2. Lokale tillæg, 3. Centrale tillæg, 4. Genetillæg, 5. Feriegodtgørelse og 6. Pension. Ud over nettolønnen består bruttolønnen således også af genetillæg, feriegodtgørelse og pension. Genetillæg er de udbetalte arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg, fx tillæg for aften- og natarbejde, i weekender, på helligdage mv. Feriegodtgørelsen indeholder alene den særlige feriegodtgørelse og bliver beregnet pr. måned på baggrund af de ferieberettigede løndele. Pension omfatter betalte pensionsbidrag, det arbejdsgiverbetalte ATPbidrag og supplerende pension for tjenestemænd. For tjenestemænd omfatter pension et beregnet pensionsbidrag, som beregnes på grundlag af det centralt aftalte pensionsbidrag for tilsvarende overenskomstansatte. Den samlede løn [C] består af 1. Grundløn/basisløn, 2. Lokale tillæg, 3. Centrale tillæg, 4. Genetillæg, 5. Feriegodtgørelse, 6. Pension og 7. Overarbejde. Ud over bruttolønnen består den samlede løn således også af overarbejde. Overarbejde omfatter udbetalt overarbejde. 14

15 3.3 LØNNIVEAU Øverst i hver tabel ses det gennemsnitlige lønniveau dvs. det gennemsnitlige kronebeløb pr. fuldtidsansat for de enkelte løndele for de to månedsopgørelser fx september 2013 og september Ved at sammenholde de gennemsnitlige niveauer i de tre tabeller (Kommunen, Hele landet, Kommuner med samme områdetillæg som den valgte kommune) kan der ses, om der er forskelle og hvor store de er. 3.4 LØNUDVIKLING Nederst i hver af de tre første tabeller i lønstatistikken er udviklingen i procent for de enkelte elementer beregnet for den valgte periode. Er der fx valgt september 2012 til september 2013, vises udviklingen i procent for hvert element beregnet som forskellen mellem niveauet for september 2013 og september 2012 divideret med niveauet for september Udviklingen er altså målt i procent fra det valgte starttidspunkt (fx september 2012) og til sluttidspunktet (fx september 2013). Det ses således hurtigt, om der er tale om en stigning eller et fald (positivt henholdsvis negativt fortegn for procenten), og om udviklingen er forskellig i den valgte periode i kommunen, hele landet og kommuner med samme områdetillæg. 3.5 KØNSOPDELT LIGELØNSSTATISTIK I hver af de tre første tabeller i lønstatistikken er de samlede oplysninger underopdelt på mænd og kvinder. Du kan dermed holde øje med, om der er en eventuel kønsskævhed i lønningerne for den gruppe, du forhandler for. 3.6 TIDSSERIE Nederst i statistikken er der dannet en tabel med en tidsserie for lønbegreber og løndele i den valgte periode. Du kan her se ændringen for den valgte gruppe i kommunen måned for måned. Tabellen kan anvendes til at finde ud af præcist, hvornår en større ændring er sket. Det kan fx være, at de gennemsnitlige genetillæg er steget eller faldet, eller at de lokale tillæg er faldet og de centrale tillæg er steget tilsvarende. Fordelen ved at finde ændringstidspunktet er, at det i højere grad kan lede en på sporet af en forklaring på tallene. 15

16 4. HVORFOR SER TALLENE SÅDAN UD? Når forhandlingsstatistikken er udarbejdet, er næste skridt at forstå den. Det er nødvendigt for en saglig drøftelse med din modpart om løn og lønudvikling, at I har forberedt jer på dette. Nogle svar vil du selv kunne finde ved at kigge nærmere på tallene, andre spørgsmål skal du og din modpart eventuelt finde svarene på sammen. Der kan være flere forklaringer på, at talstørrelserne i statistikken ser ud, som det gør. Det kan fx hænge sammen med, hvordan du har afgrænset den gruppe, som statistikken er kørt for, eller med at der er aftalt ændringer i lønstrukturen i den periode, som afspejles. Nedenfor anføres en række spørgsmål og nogle mulige forklaringer, som du kan anvende som inspiration i din forberedelse. 4.1 GENERELT Kan du genkende det overordnede billede, som statistikken viser? Kan du genkende udviklingstendenserne, hvis du fx sammenholder med den lønstigning, som er aftalt for den valgte gruppe? Er der stor forskel på dit generelle indtryk af den øverste tabel med statistik på kommuneplan og de to næste tabeller med statistik for henholdsvis landsplan og for kommuner med samme områdetillæg? Hvilken periode omfatter statistikken? Du skal være opmærksom på, at tabellen med statistik på kommuneplan kan være mere påvirket af ændringer, fx som følge af nyansættelser og fratrædelser, end tabellerne på landsplan og for kommuner med samme områdetillæg. Det skyldes, at datamaterialet for gruppen på kommuneplan er noget mindre og dermed mere påvirkelig over for faktorer som fx personaleomsætning. Datamaterialet for gruppen på landsplan og for kommuner med samme områdetillæg vil derimod være forholdsvis stort og stabilt. 16

17 Sammenligner du med landsgennemsnittet eller med gennemsnittet for de andre kommuner i samme områdetillægsgruppe, så skal du bl.a. være opmærksom på, at kommunernes lønpolitikker, lokale aftaler, forhandlingsstrukturer og administrationspraksis er forskellige. Det kan bl.a. afspejle sig i, hvordan de enkelte løndele er aftalt og registreret og dermed have indflydelse på, hvordan de optræder i statistikken. Henover året vil der være forskellige udsving i tabellerne i de enkelte måneder. Det kan fx skyldes perioder med ferie og helligdage, som vil påvirke statistikken, fx ved at der bliver ansat timelønnede som vikarer. Når man måler en lønudvikling, er det derfor hensigtsmæssigt, at du sammenligner den valgte måned med den samme måned i et andet år for at få det mest sammenlignelige grundlag. Det skyldes, at perioden dermed typisk vil være påvirket af de samme faktorer. I få situationer, som fx i drøftelser af lønudviklingen, siden en bestemt aftale er trådt i kraft, kan det være relevant at vælge en skæv periode, som fx fra ikrafttrædelsesdatoen til seneste offentliggjorte lønstatistik. I denne situation skal du bare være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at tolke statistikken, som kan være påvirket fx af ændringer i udbetalingerne af genetillæg som følge af forskellige ferie- og helligdagsperioder i henholdsvis den første måned og den sidste måned i måleperioden. 17

18 HUSK PROCENTER KAN SNYDE. SÅLEDES svarer en gennemsnitlig stigning på 20 kr. til 2 pct. målt i forhold til et gennemsnitligt lokalt tillæg på kr., idet (20 / ) * 100 = 2 pct. 0,1 pct. målt i forhold til en gennemsnitlig grundløn/basisløn på kr., idet (20 / ) * 100 = 0,1 pct. I begge tilfælde har gruppen fået 20 kr. mere i den gennemsnitlige månedsløn. vil tallet for kvinder i % af mænd for de enkelte løndele være påvirket af, hvor mange kvinder henholdsvis mænd der indgår i gruppen. Hvis der fx i en personalegruppe med 20 kvinder og 5 mænd gives et tillæg til en mand, vil mændenes gennemsnitstillæg stige med 20 pct. af tillægget. Hvis tillægget i stedet gives til en kvinde, vil kvindernes gennemsnitstillæg kun stige med 5 pct. af tillægget. 4.2 GRUPPEN Viser statistikken en udvikling i antallet af personer i den gruppe, som du kører statistik for? Er den opgjorte udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede anderledes end udviklingen i antallet af personer? Hvis man har valgt gruppeafgrænsningen Alle ansatte : Er der fx ansat flere eller færre ekstraordinært ansatte, fleksjobbere eller elever i gruppen? 18

19 Udviklingen kan bl.a. skyldes, at det politisk er besluttet at gennemføre organisatoriske ændringer i kommunen, som medfører, at der kommer flere eller færre ansatte i din faggruppe. Statistikken kan afspejle, at der i en periode har været vakante stillinger. Det kan bl.a. skyldes, at der er ansat færre eller flere deltidsbeskæftigede. Eller at en af de personer, som indgår i gruppen, er gået op eller ned i tid. EKSEMPEL AFGRÆNSNING AF GRUPPER Hvorvidt du kan genkende oplysningerne i statistikken afhænger bl.a. af afgrænsningen af den gruppe, som statistikken er udarbejdet for. Er der fx mange ekstraordinært ansatte og fleksjobansatte i gruppen? Og er du vant til at se statistik for alle ansatte i gruppen inklusiv ekstraordinært ansatte og fleksjobansatte? Så skal du være opmærksom på, at i den obligatoriske statistik afgrænses gruppen som nævnt i afsnit 2.1. til alle ansatte eksklusiv ekstraordinært ansatte og fleksjobansatte. Om statistikken udarbejdes med eller uden ekstraordinært ansatte og fleksjobansatte, påvirker antalsoplysninger og sædvanligvis lønniveau. 19

20 4.3 LØNNEN Kan du genkende den gennemsnitlige sammensætning af den samlede løn? Er forholdet mellem grundløn/basisløn, lokallønstillæg, genetillæg og pension nogenlunde, som du forventer det? Afspejler statistikken de aftaleresultater, som er indgået for gruppen? Er udviklingen i de enkelte løndele som forventet? Du skal bl.a. være opmærksom på, om der er nogle i personalegruppen, som fx har nået en alder, er blevet autoriserede eller har opnået en anciennitet, som udløser automatiske løntillæg. Du skal også være opmærksom på, om der i overenskomsten eller lokalt er aftalt en ny lønsammensætning for gruppen, som vil påvirke løndelenes relative andel af den samlede løn eller løndelenes udvikling. Hvis kommunen udbetaler tillæg som engangstillæg i en bestemt måned, vil det selvfølgelig også påvirke statistikken for den måned. Aftales der fx en omlægning af et centralt tillæg til et lokalt tillæg, eller aftales der for den enkelte ansatte en højere grundløns/basislønindplacering fx finansieret af tidligere lokalt aftalte tillæg, så vil det afspejle sig i lønudviklingen i de enkelte løndele. Og på døgnområderne vil perioder med ferie og helligdage afspejle sig i udviklingen. For genetillæggene gælder, at forskelle kan skyldes ændringer i kommunens udbetaling af genetillæg og ikke mindst ændringer i udbetalingstidspunkter. Det samme gælder overarbejde. Feriegodtgørelse, pensionsbidrag og overarbejde beregnes typisk som en procentdel af de andre løndele og vil derfor følge variationen i disse. 20

21 EKSEMPEL KONSEKVENSER AF EN HØJERE GRUNDLØNSINDPLACERING Hvis man lokalt har aftalt en højere grundlønsindplacering for en medarbejder, registreres dette som en højere grundløn og ikke som et lokalt tillæg på trods af, at det er lokalt aftalt. Det gælder både ved nye lokale aftaler og ved omformning af tidligere lokalt aftalte tillæg. I modsætning til trinforhøjelser givet som højere grundlønsindplacering vil trinforhøjelser i form af plustrin fremgå som lokalt aftalte tillæg. 4.4 SAMMENLIGNINGER MED ANDRE Sammenligner du forskellige personalegrupper? Faggruppernes løn er sat forskelligt sammen og afspejler de forskellige aftaler, som er indgået både centralt og lokalt. Fx udgør genebetalingerne en stor andel af lønnen for nogle faggrupper og meget mindre for andre. Der kan være mange andre forskelle, fx at grupperne har forskellige lønmodeller eller har forskellige grundløns-/basislønindplacering. 21

22 EKSEMPEL LØNMODELLER Der findes flere forskellige lønmodeller. Grundlønsmodeller eller grundlønsmodeller med erfaringsbaserede tillæg er eksempler på modeller, som anvendes til mange faggrupper. Mere sjældne modeller er garantilønsmodellen og modellen med fri grundlønsindplacering. Udformningen af de enkelte lønmodeller har betydning for, hvad statistikkerne viser. GARANTILØN Nogle grupper er omfattet af en garantilønsmodel (f.eks. pædagoger). En sådan model betyder, at disse grupper opnår lønstigninger efter X antal års beskæftigelse på grundlag af den konkrete grunduddannelse. Garantilønsmodellen sikrer den enkelte en lønfremgang ud over grundlønnen, hvis der ikke indgås lokale aftaler om funktions- og/eller kvalifikationsløn. Garantiløn registres som en central løndel og ikke en lokal løndel. FRI GRUNDLØNSINDPLACERING Nogle grupper (typisk ledergrupper) er omfattet af en lønmodel, hvorefter grundlønnen aftales lokalt på basis af en samlet vurdering af stillingens organisatoriske placering, stillingens omfang, indhold og ansvarsområde. Det er muligt i denne lønmodel at aftale lønforbedringer i form af indplacering på et højere grundlønstrin. Udviklingen i hhv. den gennemsnitlige netto- og bruttoløn vil blive påvirket af lokale aftaler om overgang fra en lavere til en højere grundløn. I det omfang, lokale tillæg indgår i finansieringen af aftaler om grundlønsforhøjelser, vil det påvirke lokallønsandelen. 22

23 5. HVORDAN KAN JEG ARBEJDE VIDERE MED STATISTIKKEN? Hvis du vil arbejde videre med tallene fra dit udtræk, gøres dette mest enkelt ved at overføre data til et regneark. Det gøres ved at klikke på ikonet i øverste højre hjørne lige over tabellen med udtrækket. Herved åbnes tabellen i regnearket, og du kan arbejde videre med tallene. Selv om du med dine beregninger gør tallene til dine egne, skal du i din forberedelse af forhandlingen forsat give dig tid til at forstå dem. Afsnit 4 kan hjælpe dig med dette. Det kan være, at du her kan finde en forklaring på, at tallene ser ud, som de gør. I dette afsnit er der givet to eksempler på, hvordan du fx kan arbejde videre med statistikken. 5.1 LOKALLØNSANDEL Et af de fokuspunkter, der kan være i en lokal lønforhandling, er, hvordan det går med den lokale løndannelse. Det kan illustreres ved at følge det lokale tillæg i forhold til nettolønnen. Når du har overført din lønstatistik til et regneark, kan du fx beregne udviklingen i gruppens gennemsnitlige lokale tillæg [2] som andel af den gennemsnitlige nettoløn [A]. 23

24 Når de lokale tillæg skal sættes i forhold til nettolønnen, skyldes det, at de afledte effekter af de lokale tillæg på genetillæg, feriegodtgørelse og pension statistisk ikke indgår i det lokale tillæg, men i opgørelsen af genetillæg, feriegodtgørelse og pension. EKSEMPEL LOKALE TILLÆG I STATISTIKKEN Der aftales 100 kr. i lokalt tillæg. Pensionsprocenten er 15, og som følge af det lokale tillæg forhøjes pensionsbidraget med 15 kr. Statistisk vil de 100 kr. indgå i opgørelsen af det lokale tillæg, mens pensionsbidraget vil indgå i opgørelsen af pension. 5.2 BEREGNING AF ANDRE LØNBEGREBER I nogle personalegrupper er der tradition for at anvende et andet lønbegreb end de tre lønbegreber, som fremgår af statistikken. Når du har overført din lønstatistik til et regneark, vil du kunne beregne andre lønbegreber, som fx gruppens gennemsnitlige bruttoløn ekskl. genetillæg. 24

25 EKSEMPEL BRUTTOLØN EKSKLUSIV GENETILLÆG For nogle personalegrupper er der aftalt et fritvalgstillæg, hvor den enkelte ansatte kan vælge mellem et løntillæg eller forhøjet pensionsbidrag. Udviklingen i den gennemsnitlige nettoløn kan påvirkes, hvis der er forholdsvis flere eller færre, som vælger løntillæg frem for pensionsbidrag, fordi pensionsbidrag ikke indgår i nettolønnen. Udviklingen i den gennemsnitlige bruttoløn er ikke påvirket af forskydninger mellem valg af løntillæg og pensionsbidrag, fordi begge løndele indgår i bruttolønnen. Udviklingen i den gennemsnitlige bruttoløn kan derimod påvirkes af udsving i de udbetalte genetillæg. Lønbegrebet bruttoløn ekskl. genetillæg bliver hverken påvirket af ændringer i anvendelsen af fritvalgstillæg eller udsving i de udbetalte genetillæg og beregnes ved at trække genetillæggene fra bruttolønnen. Det vil sige, at værdien i kolonne [4] (genetillæg) trækkes fra værdien i kolonne [B] (bruttoløn). 25

26 ORDLISTE 26

27 Centrale tillæg Diskretionshensyn Ekstraordinært ansatte Tillæg, hvor begrundelsen og størrelsen er aftalt mellem de centrale overenskomstparter. Centrale tillæg omfatter både trin- og kronetillæg, eksempelvis på baggrund af erfaring. Med diskretionshensyn menes, at der er taget hensyn til den enkeltes ret til ikke at få offentliggjort sin løn på en offentlig hjemmeside. Der kan derfor ikke udarbejdes statistik for færre end tre ansatte. Ekstraordinært ansatte er ansatte, hvor der typisk sker lønrefusion fra staten. Pr. januar 2014 indgår følgende ordninger i gruppen af ekstraordinært ansatte: Ansatte i henhold til serviceloven Beskæftigelsesprojekter Honorar-/Vederlagslønnede uden for ansættelsesforhold Jobtræning, max timeløn Revalidering Servicejob Skånejob Puljejob Studiejob De ekstraordinært ansatte indgår kun i gruppeafgrænsningen Alle ansatte. 27

28 Feriegodtgørelse Fleksjob Genetillæg Grundløn/basisløn Klassificeringer Feriegodtgørelsen indeholder alene den særlige feriegodtgørelse og bliver beregnet pr. måned på baggrund af de ferieberettigede løndele. Nogle personalegrupper optjener feriepenge i stedet for ferie med løn og særlig feriegodtgørelse. For disse grupper indgår optjeningen af feriepenge ikke, men i stedet en beregnet særlig feriegodtgørelse. Ansatte i fleksjob (både den gamle og den nye ordning) indgår kun i gruppeafgrænsningen Alle ansatte. Genetillæg er udbetalte arbejds- og arbejdstidsbestemte tillæg, fx tillæg for aften- og natarbejde, i weekender, på helligdage mv. Udbetalt overarbejde er en særskilt løndel i statistikken. Grundlønnen/basislønnen er fastsat i den enkelte overenskomst. Der er tre niveauer for inddeling af de ansatte: Den mest overordnede er overenskomst, som indeholder alle ansatte, der er omfattet af overenskomsten. Overenskomstgruppen kan underopdeles på de stillinger, som er nævnt i overenskomsten. Lokalt aftalte stillingsbetegnelser registreres ikke i statistikken. Stillingsgruppen kan underopdeles på baggrund af klassificeringer. Klassificeringer er udtryk for de centralt aftalte trinindplaceringer eller trinforløb. 28

29 Lokale tillæg Områdetillæg Lokale tillæg er de tillæg, hvor det er de lokale parter der aftaler begrundelsen og/eller størrelsen. Lokale tillæg omfatter både trinog kronetillæg. Hvis et centralt aftalt tillæg bliver forhøjet ved en lokal forhandling, bliver ikke kun forhøjelsen, men hele tillægget registreret som et lokalt tillæg. Hvis det er muligt at aftale en højere grundløns/basislønsindplacering, bliver forbedringen registreret som en højere grundløn/basisløn i stedet for et lokalt tillæg. Til en række løntrin gives et områdetillæg, som afhænger af, hvilken kommune arbejdsstedet er placeret i. Områdetillæggene gives kun, hvis kommunen tilhører områdegruppe 1-4. For kommuner, der tilhører områdegruppe 0, gives der ikke områdetillæg. På KTO-området gives der områdetillæg til trin 1-42, på SHK-området gives der områdetillæg til alle basistrin samt L1 - L6. Der gives ikke områdetillæg til AC-skalaen. Gruppe 0: Kommuner, der ikke er henført til Gruppe 1-4. Gruppe 1: Aalborg, Esbjerg, Faaborg- Midtfyn, Frederikshavn, Kalundborg, Kerteminde, Nyborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Slagelse og Sønderborg. 29

30 Gruppe 2: Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Aarhus. Gruppe 3: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm. Gruppe 4: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje- Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Overarbejde Pension Population Overarbejde omfatter udbetalt overarbejde. Pension omfatter det samlede pensionsbidrag, det arbejdsgiverbetalte ATP-bidrag samt supplerende pension og gruppelivspræmie for tjenestemænd. For tjenestemænd omfatter pension et beregnet pensionsbidrag, som beregnes på grundlag af det centralt aftalte pensionsbidrag for tilsvarende overenskomstansatte. Frem til december 2012 indgik både eget- og det arbejdsgiverbetalte ATP-bidrag i statistikken. En population er det samlede antal ansatte af en bestemt art, som indgår i den gruppe, statistikken omfatter. 30

31 31

32

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger

07.39 O.13 27/2013 Side 1. Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger Side 1 Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 07.39 Side 2 Aftalens område... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 Lønstatistik... 3 2.

Læs mere

Løntabeller Januar 2012

Løntabeller Januar 2012 Løntabeller Januar Ti råd om løn og lønforhandling 1. Vær opmærksom på, at lønsystemerne er forskellige og afhænger af ansættelses-/overenskomstområde. På sygehusområdet er du omfattet af Sundhedskartellets

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014

LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014 LØN OG PENSION REGIONERNE 1. januar 2014 HK Kommunal januar 2014 KOMMUNAL Indholdsfortegnelse Når du søger job, skal du være opmærksom på følgende 3 Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål 4 Områdetillæg

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

LØN OG PENSION. KL 1. oktober 2014 KOMMUNAL. HK Kommunal september 2014

LØN OG PENSION. KL 1. oktober 2014 KOMMUNAL. HK Kommunal september 2014 LØN OG PENSION KL 1. oktober 2014 HK Kommunal september 2014 KOMMUNAL Indholdsfortegnelse Når du søger job, skal du være opmærksom på følgende 3 Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål 4 Områdetillæg

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014

DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 DANSKE REGIONER LØNREGULERING PR 1. JANUAR 2014 Farmakonomer i basisstillinger i Danske Regioner er omfattet af ny lønmodel for Sundhedskartellet. Lønmodellen, som gælder for alle Sundhedskartellets basisstillinger,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune

Notat. Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune Notat Dato: 17.09.2015 Sagsbeh: RFJ/BR/CH Økonomiafdelingen/HRafdelingen Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune Formålet med dette notat er at skabe overblik over den faktiske lønudvikling, således at

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Eksempler på merudgiftsberegninger i beregningsmodulet

Eksempler på merudgiftsberegninger i beregningsmodulet Eksempler på merudgiftsberegninger i beregningsmodulet SBG 11 Den 4. november 2010 Info nr 0 0 Sagsid.: 06.40/8909 Denne vejledning viser med en række eksempler, hvordan felterne i beregningsmodulet skal

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Løn og tillæg pr. 1.10.2014

Løn og tillæg pr. 1.10.2014 DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 38 Jernbanegade 6-3300 Frederiksværk Tlf: 47 72 43 30 - Fax: 47 72 45 30 Email: 038@dlf.org HALSNÆSKREDSEN Oversigt over Løn og tillæg pr. 1.10.2014 for børnehaveklasseledere

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer

Lokal løndannelse i praksis. en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Lokal løndannelse i praksis en pjece til dig, som forhandler løn til Sundhedskartellets medlemmer Copyright

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer.

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer. LØNNINGER i folkeskoler 1. april 2015 Reguleringsprocenten fra 1. april 2015 er 1,305367 Nyansatte og nyuddannede lærere har fra 1. april 2010 et lønforløb med starttrin på trin 33+3000 kr. i årligt grundbeløb,

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Forhåndsaftale Forhåndsaftale for lærere m.fl. i og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015 Kontakt Susanne Lyngsie Personalekonsulent Center for Økonomi og Personale Løn og Personale Tlf.

Læs mere

Sådan får man adgang til SD-løndata via Prisme

Sådan får man adgang til SD-løndata via Prisme Sådan får man adgang til SD-løndata via Prisme Generelt Via Prisme og integrationen, har du adgang til Silkeborg Løn, hvor du kan se faktisk lønforbrug eller et simuleret forbrug fordelt på f.eks. personer,

Læs mere

Feriepenge indrapportering og beregning

Feriepenge indrapportering og beregning Feriepenge indrapportering og beregning Side 1 af 11 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan du indrapporterer og hvordan du kan beregne feriepenge manuelt. BEMÆRK: Denne emnebeskrivelse gælder

Læs mere