KAT DEPRESSION BILAGSSAMLING
|
|
- Filippa Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAT DEPRESSION BILAGSSAMLING Udarbejdet af: Ursula Ødum Brinck-claussen
2 Indhold Session 1: Introduktion til forløbet, psykoedukation og aktivitetsregistrering Bilag 1: Problem- og målliste Bilag 2: Caseformulering Bilag 3: Aktivitetsregistrering og aftenterapi Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Bilag 6: Hvad er depression? Bilag 7: Den kognitive diamant Bilag 8: Vejledning til den kognitive diamant Session 2: Registrering af humørændringer Bilag 9: Registrering af humørændringer Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Session 3: At bryde den onde cirkel Bilag 10: Aktivitetsplanlægning og afledningsteknikker Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Session 4: Problemsituationer Bilag 11: Registrering i 3-kolonneskema Bilag 12: 3-kolonneskema Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Session 5: Negative automatiske tanker (NAT) Bilag 13: Udbygning af 3-kolonneskema Bilag 14: 3-kolonneskema (til registrering af overbevisning og følelsesintensitet af NAT) Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Session 6: Alternative tanker Bilag 15: Registrering i 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning Bilag 16: 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning Bilag 17: Hjælpeskema til at finde alternative tanker Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema
3 Session 7: Kognitive forvrængninger og fejltolkninger Bilag 15: Registrering i 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning Bilag 16: 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning Bilag 17: Hjælpeskema til at finde alternative tanker Bilag 18: Eksempler på forskellige typer negativ tænkning Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Session 8: Adfærdseksperimenter Bilag 19: At teste negative forudsigelser gennem adfærdseksperiment Bilag 20: Skema til adfærdseksperimenter Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Session 9: Uhensigtsmæssige leveregler Bilag 21: Afdækning af uhensigtsmæssige leveregler Bilag 22: Eksempler på uhensigtsmæssige leveregler Bilag 23: 4-kolonneskema til afdækning af uhensigtsmæssige leveregler Bilag 24: Instruktion i hjemmearbejde: Modificering af uhensigtsmæssige leveregler Bilag 25: Skema vedrørende uhensigtsmæssige leveregler Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema Session 10: Tilbagefaldsforebyggelse Bilag 26: Forebyggelse af depression Bilag 27: Hvordan arbejder jeg videre? Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Bilag 5: Aktivitetsskema
4 Session 1: Introduktion til forløbet, psykoedukation og aktivitetsregistrering Materiale Problem- og målliste (bilag 1) Case formulering (bilag 2) Aktivitetsregistrering og aftenterapi (bilag 3) Tilbagemelding fra sessionen (Bilag 4) Aktivitetsskema (bilag 5) Hvad er depression? (bilag 6) Den kognitive diamant (bilag 7) Vejledning til den kognitive diamant (bilag 8) 4
5 Bilag 1: Problem- og målliste Angiv de problemer og mål, du vil arbejde med under terapien. Sæt de vigtigste øverst. Angiv ved målene hvor du føler, du er henne nu, fra 1-10, og hvor du ønsker at være henne ved afslutningen af forløbet. Husk at målene skal være specifikke, målbare og realistiske! 1 Problemer Mål Er nu ved (1-10) Ønsker at være på (1-10)
6 Bilag 2: Case formulering Case formulering: Navn: Medicin: Socialt: Tidligere behandling: Tidligere behandling Personlige overbevisninger jeg er andre er verden er Leveregler Jeg bør/skal Hvis så Uhensigtsmæssige strategier 6
7 1. Situation 2. Situation 3. Situation Negative automatiske tanker Negative automatiske tanker Negative automatiske tanker Følelser Følelser Følelser Fysiologiske symptomer Fysiologiske symptomer Fysiologiske symptomer Adfærd Adfærd Adfærd Ressourcer og netværk: Målsætning: 7
8 Bilag 3: Aktivitetsregistrering og aftenterapi Aktivitetsregistrering Fastsæt et bestemt tidspunkt om aftenen, hvor du vil udfylde aktivitetsskemaet. Du kan også vælge at udfylde skemaet flere gange i løbet af dagen. Skriv hvad du har lavet time for time. Aktivitetsregistrering kan medvirke til at bryde depressionens onde cirkel og vil vise dig sort på hvidt, hvordan du tilbringer din tid. Skemaet giver dig mulighed for at undersøge, hvorvidt tanker som jeg laver ingenting eller jeg orker ingenting er i overensstemmelse med virkeligheden. Aftenterapi Marker det bedste, der er sket den dag, med f.eks. en ring. Aftenterapi kan medvirke til at bryde grublerier, der er med til at gøre det vanskeligt for dig at falde i søvn om aftenen. 8
9 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 9
10 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 10
11 Bilag 6: Hvad er depression? Kritisk hændelse (kan være med til at udløse depression) F.eks. ægtefælle ønsker skilsmisse, fyring fra arbejdet, vedvarende arbejdsmæssig belastning, længerevarende krise i ægteskabet depression. Depressionens symptomer Kognition: Koncentrationsbesvær, hukommelsesvanskeligheder, grublerier, ubeslutsomhed, selvmordstanker Krop: Søvnproblemer, nedsat appetit, manglende lystfølelse, angst Følelser: Nedtrykthed, ængstelse, angst, skyld, irritabilitet Adfærd: Lavere aktivitetsniveau, social tilbagetrækning, mangel på motivation, tab af rutiner 11
12 Bilag 7: Den kognitive diamant Tanker Adfærd Følelser Krop 12
13 Bilag 8: Vejledning til den kognitive diamant I skemaet Den kognitive diamant (bilag 6) skal du se på: Situation, Tanker, Følelser, Kropsfornemmelser og Adfærd. Formålet med at udfylde skemaet er at øge din opmærksomhed på. Hvad der sker, når du får angst. Situation Her beskrives den konkrete situationen (f.eks. gik ind af døren til skolen ). Tanker Negative Automatiske Tanker (NAT) Her registreres alle negative automatiske tanker, som optræder i forbindelse med angst (f.eks. Jeg får det dårligt, De andre kan se at jeg er mærkelig, Jeg mister kontrollen, Alle vil synes, at jeg er latterlig, hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen? ). Det kan i starten være svært at fastholde tankerne, fordi de ofte optræder ret automatiske og er delvist ubevidste. Du kan blive mere bevidst om tankerne, ved at spørge dig selv Hvad gik der gennem hovedet på mig?. Karakteristika ved NAT Almindelige Spontane Accepteres som sande Negative Følelsesmæssigt belastende Du lægger ofte mere mærke til følelse end til tanke Stenografi-form korte sætninger Verbale og/eller visuelle, som forestillingsbilleder Følelser Her registreres alle følelser, som er til stede under angstanfaldet, som f.eks. angst, ensomhed eller vrede. Kropsfornemmelser Her registreres alle kropsfornemmelser (hjertebanken, sved, uro osv.), som er til stede under anfaldet. Hvis det er muligt, er det også hensigtsmæssigt at registrere, i hvilken rækkefølge de optræder. Adfærd - sikkerhedsadfærd Her registreres alle handlinger, du foretager dig i forbindelse med angst (f.eks. gik hjem igen, gemte mig på toilettet til jeg var mere rolig, sav.). Dette kan både være kortvarige strategier i den konkrete situation, men kan også være mere generelle strategier (f.eks. helt at undgå at gå i skole). 13
14 Session 2: Registrering af humørændringer Materiale Registrering af humørændringer (bilag 7) Aktivitetsskema (bilag 5) Tilbagemelding fra sessionen (Bilag 4) 14
15 Bilag 9: Registrering af humørændringer 1. Skriv i aktivitetsskemaet, hvad du har lavet i løbet af dagen. Aktivitetsskemaet kan evt. udfyldes flere gange i løbet af dagen, hvis du har problemer med hukommelsen. 2. Giv hver aktivitet en vurdering med små pile, hvor du registrerer, om humøret ændres i opadgående eller nedadgående retning, når du har udført en aktivitet. Pil op betyder, at stemningen blev bedre, pil ned betyder, at stemningen blev dårligere. Pil ligeud angiver, at stemningen var uændret. Formålet med registrering af humørændring er at blive opmærksom på, hvilke aktiviteter der påvirker ens humør i enten positiv eller negativ retning. 15
16 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 16
17 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 17
18 Session 3: At bryde den onde cirkel Materiale Aktivitetsplanlægning og afledningsteknikker (bilag 10) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Aktivitetsskema (bilag 5) 18
19 Bilag 10: Aktivitetsplanlægning og afledningsteknikker Planlæg aktiviteter i ugens løb. Du kan planlægge for bestemte tidspunkter på dagen, for en enkelt dag eller en hel uge ad gangen og skriv dem ind i aktivitetsskemaet. Aktivitetsplanlægningen kan evt. foregå af flere gange. Måske vil du opleve, at det er lettere at planlægge på nogle tidspunkter end på andre, afhængigt af dit humør. Dagene planlægges således, at der hver dag er mindst én behagelig aktivitet. Hvis du i løbet af ugen oplever tiltagende tristhed og negative grublerier, så forsøg at anvende en af afledningsteknikkerne fra listen herunder. Afledningsteknikker Genkalde dig behagelige minder: F.eks. om en dejlig ferie/oplevelse Fokusere din opmærksomhed på f.eks. former eller farver i et rum, lyde, lugte eller andet, evt. med lukkede øjne. Tælle baglæns Tænke på dyrenavne eller ting der begynder med bogstaverne A, B, C, D osv. Lytte til musik Engagerende aktiviteter, f.eks. krydsord, puslespil, sudoku, læsning, strikning mv. Fysiske aktiviteter, f.eks. gåture, gymnastik, afspænding mv. 19
20 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 20
21 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 21
22 Session 4: Problemsituationer Materiale Registrering i 3-kolonneskema (bilag 11) 3-kolonneskema (bilag 12) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Aktivitetsskema (efter behov) (bilag 5) 22
23 Bilag 11: Registrering i 3-kolonneskema 1. Udvælg en situation, hvor du oplever et humørskift i negativ retning. 2. I situationskolonnen beskrives den situation, der gik forud for humørskiftet (eller den negative følelse), så objektivt som muligt. 3. I tankekolonnen kan du beskrive de negative automatiske tanker, som situationen medførte. Ved at spole tilbage i tankerne kan du prøve at finde frem til de tanker, dagdrømme eller erindringer, der gik forud for de ubehagelige følelser. 4. I følelseskolonnen kan du angive, hvad du følte i situationen. Det kan være følelser som tristhed, vrede, skyldfølelse og nervøsitet. Følelser er ofte kendetegnet ved at bestå af kun et enkelt ord. Ved at udfylde 3-kolonneskemaet kan du måske blive opmærksom på en sammenhæng mellem negativ tænkning og humørskift, som kan være med til at vedligeholde depressionen. Negative automatiske tanker er ofte: Bundet til enkelte situationer. Dukket op ekstremt hurtigt. Forekommende sande på det tidspunkt, hvor de dukker op. Bygget hverken på fakta eller fornuft. Mere forvrængede i forhold til virkeligheden end anden tænkning. 23
24 Situation Negative automatiske tanker Følelser Bilag 12: 3-kolonneskema 24
25 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 25
26 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 26
27 Session 5: Negative automatiske tanker (NAT) Materiale Udbygning af 3-kolonneskema (bilag 13) 3-kolonneskema (til registrering af overbevisning og følelsesintensitet af NAT) (bilag 14) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Aktivitetsskema (efter behov) (bilag 5) 27
28 Bilag 13: Udbygning af 3-kolonneskema 1. Vær opmærksom på og udvælg en situation fra dagen, hvor du oplever et humørskift i negativ retning. 2. I situationskolonnen beskriver du så objektivt som muligt den situation, der gik forud for den negative følelse/humørskiftet. 3. I tankekolonnen beskriver du de negative automatiske tanker, som situationen medførte. Forestil dig, at du kan spole tilbage i dine tanker. På den måde kan du måske finde frem til de tanker, dagdrømme eller erindringer, der gik forud for de ubehagelige følelser. 4. I følelseskolonnen noterer du, hvad du følte i situationen. Det kan være følelser som tristhed, vrede, skyldfølelse, nervøsitet. Følelser er som regel kendetegnet ved ofte kun at bestå af et enkelt ord. Formålet med 3-kolonneskemaet er at blive opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem negativ tænkning og humørskift, der kan vedligeholde depressionen. Ved øvelsen vil man også kunne opleve, at jo mere man tror på det, man tænker, jo mere intense vil ens følelser være, og omvendt. 28
29 Situation Negative automatiske tanker overbevisning Følelser intensitet Bilag 14: 3-kolonneskema (til registrering af overbevisning og følelsesintensitet af NAT) 29
30 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 30
31 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 31
32 Session 6: Alternative tanker Materiale Registrering i 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning (bilag 15) 4-kolonneskema (bilag 16) Hjælpeskema til at finde alternative tanker (bilag 17) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Aktivitetsskema (efter behov) (bilag 5) 32
33 Bilag 15: Registrering i 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning 1. Registrer en situation med negative automatiske tanker samt følelser i 4-kolonneskemaet, som du har gjort i de 3-kolonneskemaer, du tidligere har udfyldt. 2. Nu skal du forsøge at finde en alternativ tanke og notere denne i sidste kolonne under alternativ tanke. Som en hjælp til at finde den alternative tanke kan du f.eks. spørge dig selv: Kan der være en anden fortolkning af situationen (alternativ tanke)? Hvilke fakta taler henholdsvis for og imod, at min negative automatiske tanke er sand? (Se evt. bilag 17) Hvordan ville jeg have set på det tidligere, da jeg ikke var deprimeret? Hvad ville jeg sige til en ven eller kæreste, der var i samme situation? Ved hjemmearbejdet træner man i at erstatte de negative automatiske tanker med alternative tanker, der kan have en afsmittende virkning på humøret og på følelserne. Ved en depression har man nemlig en tendens til at lade sine negative automatiske tanker stå uimodsagt og herved fastholde depressionens onde cirkel. 33
34 Situation Negative automatiske tanker Følelser Alternativ tanke Bilag 16: 4-kolonneskema 1. Fortsæt med at finde alternative tanker til din negative automatiske tænkning. 2. Anvend evt. for og imod-skemaet og hjælpespørgsmål (bilag 15 og 17). Formålet med hjemmearbejdet er fortsat at lære at erstatte de negative automatiske tanker med alternative og mere nuancerede tanker. Samtidig kan det være en hjælp at få fokus på, hvorledes man kan komme til at drage forhastede konklusioner på et for løst grundlag. 34
35 Bilag 17: Hjælpeskema til at finde alternative tanker Negativ automatisk tanke: Argumenter, der taler for denne tanke: Argumenter, der taler imod denne tanke: 35
36 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 36
37 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 37
38 Session 7: Kognitive forvrængninger og fejltolkninger Materiale Registrering i 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning (bilag 15) 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning (bilag 16) Hjælpeskema til at finde alternative tanker (bilag 17) Eksempler på typer af negativ tænkning (bilag 18) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Aktivitetsskema (efter behov) (bilag 5) 38
39 Bilag 15: Registrering i 4-kolonneskema med fokus på alternativ tænkning 1. Registrer en situation med negative automatiske tanker samt følelser i 4-kolonneskemaet, som du har gjort i de 3-kolonneskemaer, du tidligere har udfyldt. 2. Nu skal du forsøge at finde en alternativ tanke og notere denne i sidste kolonne under alternativ tanke. Som en hjælp til at finde den alternative tanke kan du f.eks. spørge dig selv: Kan der være en anden fortolkning af situationen (alternativ tanke)? Hvilke fakta taler henholdsvis for og imod, at min negative automatiske tanke er sand? (Se evt. bilag 13.) Hvordan ville jeg have set på det tidligere, da jeg ikke var deprimeret? Hvad ville jeg sige til en ven eller kæreste, der var i samme situation? Ved hjemmearbejdet træner man i at erstatte de negative automatiske tanker med alternative tanker, der kan have en afsmittende virkning på humøret og på følelserne. Ved en depression har man nemlig en tendens til at lade sine negative automatiske tanker stå uimodsagt og herved fastholde depressionens onde cirkel. 39
40 Situation Negative automatiske tanker Følelser Alternativ tanke Bilag 16: 4-kolonneskema 1. Fortsæt med at finde alternative tanker til din negative automatiske tænkning. 2. Anvend evt. for og imod-skemaet og hjælpespørgsmål (bilag 15 og 17). 3. Overvej om der er bestemte former for negativ tænkning, du særligt benytter dig af (se forslag i bilag 18). Formålet med hjemmearbejdet er fortsat at lære at erstatte de negative automatiske tanker med alternative og mere nuancerede tanker. Samtidig kan det være en hjælp at få fokus på, hvorledes man kan komme til at drage forhastede konklusioner på et for løst grundlag. 40
41 Bilag 17: Hjælpeskema til at finde alternative tanker Negativ automatisk tanke: Argumenter, der taler for denne tanke: Argumenter, der taler imod denne tanke: 41
42 Bilag 18: Eksempler på forskellige typer negativ tænkning Overgeneralisering Når man generaliserer på baggrund af enkelte hændelser Når man anvender ord som altid, aldrig, alle, ingen, alt og intet Når man konkluderer at man altid gør alt galt eller aldrig gør noget rigtigt ud fra en enkelt fejl Katastrofetænkning Når man konkluderer på baggrund af nogle faresignaler i en given situation Når en kollega svarer lidt surt, og man konkluderer, at man bliver fyret Sort/hvid tænkning Når man tænker i ekstremer, f.eks. godt/dårligt, succes/fiasko. Ved en depression vælger man ofte den ekstremt negative kategori og ignorerer, at tingene kan være mere nuancerede. Kun 100 % er godt nok, ellers er man en fiasko Forudsigelse Når man forestiller sig, at man kan forudse, hvad der vil ske, eller hvad andre tænker eller føler, f.eks. at man aldrig klarer noget eller forestiller sig, at man vil blive forladt, hvis man fortæller sin kæreste, hvordan man har det Følelsestænkning Når man konkluderer ud fra, hvordan man følelsesmæssigt har det, f.eks. at man er dum, fordi man føler sig dum, eller at noget er farligt, fordi man er angst 42
43 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 43
44 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 44
45 Session 8: Adfærdseksperimenter Materiale At teste negative forudsigelser gennem adfærdseksperiment (bilag 19) Skema til adfærdseksperimenter (bilag 20) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Aktivitetsskema (efter behov) (bilag 5) 45
46 Bilag 19: At teste negative forudsigelser gennem adfærdseksperiment 1. Vælg en situation, som du har en negativ forventning til, f.eks. noget du undgår. 2. Giv et bud på, hvordan man kan teste den negative forudsigelse og notér det i kolonneskemaet. 3. Udfør eksperimentet. 4. Notér resultatet i skemaet. På denne måde kan man afprøve sandhedsværdien af negative forudsigelser og mobilisere alternativ tænkning. Man kan afprøve nye idéer og herved forsøge at forbedre en utilfredsstillende situation eller finde en mere nuanceret måde at forholde sig til en given situation på. 46
47 Situation Negativ forudsigelse Adfærdseksperiment Resultat Bilag 20: Skema til adfærdseksperimenter 47
48 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 48
49 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 49
50 Session 9: Uhensigtsmæssige leveregler Materiale Afdækning af uhensigtsmæssige leveregler (bilag 21) Eksempler på uhensigtsmæssige leveregler (bilag 22) 4-kolonneskema til afdækning af uhensigtsmæssige leveregler (bilag 23) Modificering af uhensigtsmæssige leveregler (bilag 24) Udfyldt skema vedrørende uhensigtsmæssige leveregler (bilag 25) Skema vedrørende uhensigtsmæssige leveregler (bilag 26) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) 50
51 Bilag 21: Afdækning af uhensigtsmæssige leveregler 1. Læs de forskellige eksempler på uhensigtsmæssige leveregler igennem på den udleverede liste. 2. Vurder i hvilken grad fra 0 til 10 eksemplerne i bilag 22 passer på dig. 0 angiver, at du er fuldstændig uenig, og 10 angiver, at du er fuldstændig enig. 3. Tilføj eventuelt andre eksempler på uhensigtsmæssige leveregler. Leveregler kan f.eks. identificeres ved, at de kan udløse meget ubehagelige følelsesmæssige reaktioner som dårlig samvittighed, tristhed eller skyldfølelse kolonneskemaet kan også anvendes til at afdække uhensigtsmæssige leveregler. Øvelsen kan hjælpe dig med at få kendskab til uhensigtsmæssige leveregler, der er med til at vedligeholde depressionen. Uhensigtsmæssige leveregler styrer meget af ens adfærd, og jo mere man kender til sine uhensigtsmæssige leveregler, jo større mulighed er der for at nuancere dem og dermed på længere sigt forebygge tilbagefald. 51
52 Bilag 22: Eksempler på uhensigtsmæssige leveregler Nedenfor følger en række forskellige eksempler på leveregler. Læs hvert udsagn og se på, i hvilken grad det passer på dig. Brug en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver, at du er fuldstændig uenig, og 10 angiver, at du er fuldstændig enig. Leveregel Jeg skal være afholdt af alle Jeg bør gøre alting perfekt Jeg bør altid have kontrol over mine følelser Jeg bør være i stand til at gøre alle tilfredse Enten har jeg 100% succes, eller også er jeg en fiasko Hvis andre finder ud af, hvordan jeg i virkeligheden er, vil de ikke kunne lide mig Hvis jeg ikke er enig med andre, så vil de ikke kunne lide mig Andre vil afvise mig, hvis de kender mine svagheder Jeg bør være i stand til at løse mine problemer hurtigt og uden for meget besvær Folk vil tænke dårligt om mig, hvis jeg begår fejl Jeg bør altid være nyttig Hvis nogen er uenig med mig, så betyder det, at vedkommende ikke kan lide mig Man bør forberede sig på det værste, ellers bliver man skuffet Hvis jeg ikke klarer alting selv, er jeg svag Egne eksempler: Passer på dig (0-10) 52
53 Situation Negativ forudsigelse Følelse Leveregel Bilag 23: 4-kolonneskema til afdækning af uhensigtsmæssige leveregler 53
54 Situation Eksempel: Ikke fået tømt skraldespanden i to dage Negativ forudsigelse Det er for dårligt, jeg ikke engang har fået tømt skraldespanden Følelse Træthed, tristhed, håbløshedsfølelse Leveregel Jeg dur ikke til noget 54
55 Bilag 24: Instruktion i hjemmearbejde: Modificering af uhensigtsmæssige leveregler 1. Tænk på en af de afdækkede leveregler og notér den i kolonneskemaet. 2. Notér, hvordan levereglen påvirker din adfærd i en bestemt situation. 3. Beskriv hvilke konsekvenser levereglen har for din psykiske tilstand (de depressive symptomer, omfang og styrke). 4. Forsøg at finde en alternativ og mere nuanceret leveregel og gennemgå den på samme måde (notér modificeret leveregel, situation og konsekvens i skemaet). Du kan også notere, hvad der er fordelene og ulemperne ved såvel den uhensigtsmæssige som den nuancerede leveregel eller spørge dig selv, hvad du ville sige til en ven, der havde den leveregel. 55
56 Bilag 25: Skema vedrørende uhensigtsmæssige leveregler Eksempel: Uhensigtsmæssig leveregel Situation Konsekvens Jeg skal være nyttig Jeg tager arbejde på mig, fordi der er et hul i skemaet, selvom jeg ikke har overskud til det Overskrider egen kapacitet Nuanceret leveregel Det er ok at tage hensyn til mig selv Situation Konsekvens Siger til kollegerne, at du ikke kan påtage dig flere opgaver lige nu Forværring af psykiske tilstand undgås. Øget oplevelse af kontrol over situationen 56
57 Uhensigtsmæssig leveregel Situation Konsekvens Nuanceret leveregel Situation Konsekvens 57
58 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 58
59 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 59
60 Session 10: Tilbagefaldsforebyggelse Materiale Forebyggelse af depression (bilag 26) Hvordan arbejder jeg videre? (Bilag 27) Tilbagemelding fra sessionen (bilag 4) Aktivitetsskema (bilag 5) 60
61 Bilag 26: Forebyggelse af depression Problemer er en del af alle menneskers tilværelse. Mist ikke modet. Når du i den kommende tid igen står over for sådanne hverdagsproblemer, er det vigtigt, at du har gjort dig tanker om nedenstående. Lav en personlig liste over symptomer, der gik forud for den depressive episode. Symptomerne kan være af kropslig, følelsesmæssig, tankemæssig og adfærdsmæssig karakter. Liste over symptomer: Lav med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål en liste over konkrete sårbarhedsfaktorer: Hvad kan du gøre, hvis symptomerne vender tilbage? Hvilke personer kan du inddrage? Hvilke aktiviteter og tanker kan være med til at forbedre dit humør og din psykiske tilstand? Hvad har du overskud til? Hvordan kan du holde dit stressniveau nede? Har du brug for at kigge på dit gamle hjemmearbejde? Liste over sårbarhedsfaktorer: Bilag 27: Hvordan arbejder jeg videre? 1. Hvad har været givende i behandlingen? Hvilke teknikker har du lært? Hvad har du lært om dig selv? 61
62 2. Hvordan kan du fortsætte den positive forandring/hvad mere vil du gerne opnå? 3. Hvad vil være det første tegn på, at du er kommet det nærmere? Hvordan vil andre lægge mærke til denne forandring? 4. Hvad kunne være næste skridt i denne retning? 5. Hvad kunne føre til tilbagegang for dig? (Fremtidig stress, personlig sårbare punkter/leveregler, problemer i livet) 6. Hvad vil du gøre anderledes i fremtiden, hvis du opdager, at du atter er ved at få det dårligt? 62
63 Bilag 4: Tilbagemelding fra sessionen Du bedes vurdere dagens samtale ved at sætte et mærke på hver af de to linjer. Du skal placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som passer bedst på din oplevelse. Jeg følte mig ikke hørt og forstået Relation: I I Jeg følte mig hørt og forstået Vi arbejdede ikke med det, jeg gerne ville arbejde med Emner: I I Vi arbejdede med det, jeg gerne ville arbejde med Derefter bedes du besvare de tre følgende spørgsmål: 1. Hvilke punkter fra sessionen er vigtige at huske for dig? 2. Hvor mange af hjemmeopgaverne til dagens session havde du lavet? Hvor sandsynligt er det, at du laver de nye hjemmeopgaver? Hvad vil du i hvert fald tale om i næste session? 63
64 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Bilag 5: Aktivitetsskema A k t i v i t e t 64
Depression. Depressionens negative spiral
Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes
Læs mere!"!"! # $ %& '! # " & & % &
!"!"! # $%& '!#"& &% & "%!& (& ' ) %! "!%! % ( & *! +, - )", ""." %% / %" %!!", "00%%%%.& $!! Uge 03 mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Kl. 21-01-08 22-01-08 23-01-08 24-01-08 25-01-08
Læs mereHvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mere91
91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 Når vi følger vores leveregler, kan vi ende med at sidde tilbage med aben hver gang. Når vi bryderen af vores leveregler, er den første vi får besøg af ofte vores indre
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereTypisk skal man have mellem 6-9 timers søvn. Søvnen bliver lettere med alderen.
49 50 51 52 Typisk skal man have mellem 6-9 timers søvn. Søvnen bliver lettere med alderen. Hvis man har svært ved at sove, er det den overfladiske søvn, der først mistes Ens søvn/vågen-cyklus styres af
Læs mereDepression. - Måske er du deprimeret.
Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereNoter: 2
1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereSOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
SOV GODT Stress og søvn Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvorfor kan jeg ikke sove? Søvnproblemer er meget almindelige. Nogle oplever det i kortere perioder, andre i længere. For nogle er der
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang
Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion
Læs mereKognitiv terapi i almen praksis
Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereSmerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,
Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs merePsykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose
Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation
Læs mereSelvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.
Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereDen stressede ungdom. Workshop stresshåndtering.
Den stressede ungdom. Workshop stresshåndtering. Ved Cand.psych. Lene Iversen Kognitiv Center Fyn. Lene Iversen. 1 Implicit / eksplicit indlæring Implicit indlæring og viden: Foregår uden for bevidstheden
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereKognitive metoder. depressive patienter. - til indlagte. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen
Kognitive metoder - til indlagte depressive patienter. Snedronningen H.C. Andersen Josefine Ottesen Den kognitive depressionsmodel Opvækst vilkår Dannelse af dysfunktionelle skemata & basale antagelser
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereNicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov
OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende
Læs mereKognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereKom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs merevisualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a
Læs mereMANUAL FOR KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI VED DEPRESSION
MANUAL FOR KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI VED DEPRESSION Udarbejdet af: Ursula Ødum Brinck-claussen Manual for kognitiv adfærdsterapi ved depression Oversigt Forord 4 Introduktion 5 Session 1: Introduktion til
Læs merePerfektionisme gruppe
Perfektionisme gruppe Lisa Tahara, psykolog Christian Lykke, psykolog 2019 Dagsorden Præsentation af arbejdet i gruppen Psykoedukation i eksponering Præsentation af arbejdet i gruppen FIT udfyldes Siden
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereEksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant
Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.
Læs mereHVORDAN DU TAKLER TRAUMER
GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereSocialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.
Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle
Læs mereLidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer
PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :
Læs merePatientvejledning. Mindfulness kursus Session 7
Patientvejledning Mindfulness kursus Session 7 Session 7 - At tage vare på mig selv Siddende meditation Hjemmeøvelser fra sidst Energiforvaltning Forvaltning af ressourcer og smerteadfærd Mindfulde bevægelser
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereInformation om behandling for Socialfobi
Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereUNGE OG DEPRESSION Hovedgaard
UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereSlip Angsten! Skemaer. Lidt om skemaer og hvorfor arbejde med dem. Exempler side Kildeangivelse side 53.
Skemaer Skemaer Automatiske negative tanker Side 3-4 Fordele og ulemper ved at ændre en vane (Se evt. exempel 1 s. 37) Side 5-6 Negative tanker til positive tanker (Se evt. exempel 2 s. 38) Side 7-8 Automatiske
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs merePatientvejledning. Mindfulness kursus Session 2
Patientvejledning Mindfulness kursus Session 2 Session 2 - Nærvær i nuet Hjemmeøvelser fra sidst Præsentation af måder at møde begivenheder (tanker, følelser, kropslige fornemmelser, sansninger) Tanke/følelse
Læs mereModul 2 Mestringsteknikker og værktøjer I. Psykolog Nina Hansen
Modul 2 Mestringsteknikker og værktøjer I Psykolog Nina Hansen Oversigt over dagens modul Stress Symptomer Mestringsstrategier; Identificering og afgrænsning, Strukturering, Eksternalisering og egenomsorg.
Læs mereStress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mere