Opsamling på workshop om LÆRING

Transkript

1 Opsamling på workshop om LÆRING Facilitator Anna Lund Hjælper Morten Hvilke krav stiller vi til de studerende ansvar for at skabe egen læring læringsmiljø indbefatter også studerende. Aktivering og motivation tankpasserpædagogik? Hvordan formuleres disse krav til de studerende? Motivationsfaktorer for stærke og mindre stærke studerende? Undervisning = læring? Stort fokus på målinger såsom frafald, progression. Masseuniversitet i forhold til høj faglig kvalitet? Motivation på baggrund af antal undervisningstimer Studerende er forskellige, og der skal både stilles krav til dem, med faciliteterne skal også være til stede til at tilgodese forskelligheden. Læring sker gennem hele forløbet: Før, under og efter undervisningen samt til eksamen? Fælles ansvar for at inspirere de studerende til læring. Kravene til studerende: Mere eksplicitte krav kan være motiverende selv for de svagere studerende, men kravene går i dette tilfælde begge veje! Universitetets beredskab skal følge med. Feedback: Mulighed for at lære af den feedback, andre får. Ikke bare i løbet af undervisningen, men også til kollektive eksamener. Vigtigt at kunne give og tage imod konstruktiv kritik en vigtig forberedelse til tiden på arbejdsmarkedet. Feedback skal også være anvendelig i den studerendes videre læring. Udfordringer Relationen til praksis: At få universitetsuddannelsen hængt op på praksis og virkeligheden på arbejdsmarkedet. Til tider glemmes denne lærings-tilskyndende og generelt motiverende dimension. Masseuniversitet vs. høje krav til læring

2 Motivation af studerende fra ikke- boglige baggrunde: Skabe en struktur, der fastholder de studerende i en læringscyklus. Kan ske via gruppemotivation. At få udviklet en kvalitetskultur på SDU, hvor vi tager mere eksplicit stilling til, hvad viden, færdigheder og kompetencer reelt betyder, og hvad det betyder i praksis. Konklusioner Undervisning er ikke lig med læring, men er en af vejene til læring. Hyppigere kontakt til universitetet (fx undervisning og eksamen) er motiverende og forankrende for læring. Hvis de studerendes primære motivationsfaktor ift. læring er eksamen, er dette paradoksalt, for det burde være den store faglighed, der bærer igennem, men den valgte struktur og nøgletal fokuserer på eksamener. Prøveformerne skal understøtte undervisningsmodulerne og læringsmålene for at skabe sammenhæng. Eksplicitte krav mellem universitet/ undervisere og studerende og indbyrdes er en væsentlig forudsætning for god læring. Modvirker, at folk går og gemmer sig i hjørnerne, bliver ensomme og demotiverede, kører ind i blindgyder undervejs osv.. Arbejde med krav (eksempelvis undervisning og prøveeksamener) er både studenteraktiverende og - motiverende, og det giver en øget refleksion over, hvad der er vigtigt at kunne.

3 Opsamling på workshop om LÆRING Facilitator Claus Michelsen Hjælper: Dina Hvad er kvalitet i inspirerende læring i undervisningslokalet? Hvad er de studerendes ansvar for kvalitet i læringen ved deres indstilling til undervisningen, deres vilje og interesseret i at lære? Hvem har ansvaret for læringen de studerende bruger ord, der viser, at de forventer at underviseren inddrager, motiverer osv. at det er underviserens ansvar men de studerende har også et ansvar ift. deres læring og uddannelse? Undervisere er meget forskellige lærer man mere hos den hårde krævende underviser kontra den mere servicerende og pædagogiske underviser? Evaluering af undervisningen er for meget slutevaluering hvordan kan det forbedres? Læring er både i undervisningen og udenfor undervisningen. Er der noget ved det der foregår mellem undervisningerne, der kunne understøtte læring i lokalet? Underviseren skal dele ud af mere end det faglige, men også med sin person. Forventningsafstemning ved kursets start for rammerne for undervisning bliver let fastlåste, og så er det svært for både underviser og studerende at ændre på dette. Aktiv inddragelse af de studerende i undervisningen er en nødvendighed. Det er ikke det samme, der motiverer hver enkelt studerende. Clikers har vist sig værdifuld på Naturvidenskab, men det kræver noget af underviseren at formulere det giver 2-vejs-feedback. Ikke bare undervisning i enkelt fag men også tværfaglighed og sammenhæng mellem fag kan skabe læring. Der er forskellige læringsstile og tilgange mellem de studerende, fx dem der bedst lærer ved at kunne se relevansen og se sammenhængen. Måske skulle der være undervisning i samme pensum med målrettet forskellige læringsstile. Praksis og relation til erhvervslivet skal med.

4 Udfordringer Kvalitet i inspirerende læring kræver også noget af de studerende; forberedelse, aktiv deltagelse! Studerende lærer på forskellig måde nogle læser bedst før undervisningen andre bagefter hvordan tager undervisererne dette med i betragtning. Der er forskel på en god underviser og god undervisning noget stof er tungt og svært. Det personlige kendskab mellem underviser og studerende er forsvundet på det store hold det kunne være godt at få det ind igen i en eller anden form. Hvis de studerende i dag keder sig i undervisningen, så går de bare på nettet og laver noget helt andet. Dette har underviseren ringe indflydelse. Der er et stort forventnings-gab mellem nye studerende og undervisernes forventninger til de nye studerende. Hvordan får underviseren føling med, hvordan de studerende vurderer undervisningen, når der blot er en enkelt midtvejsevaluering? Udenlandske undervisere har svært ved at forstå den danske uddannelseskultur blandt de studerende, og det fremmer ikke de studerendes motivation. Der er et vilkår i dag, at vi er et masseuniversitet, og vi har et ansvar for at skabe læring for alle. Konklusioner Man lærer bedst, når det kræves at man lærer andre noget fx som instruktor. De studerende har et ansvar for læring underviserne har et ansvar for at gøre dette ansvar for de studerende klart. Et tættere forhold mellem undervisere/forskere og studerende er ønskeligt. Der skal ske en tydelig forventningsafstemning mellem underviseren og de studerende om hvordan undervisningen og læringen skal foregå. Det er vigtigt, at der følges op på evalueringerne og at de rent faktisk har konsekvens ift. problemer, derfor ville løbende evaluering på det enkelte kursus. Studiestarten er yderst essentiel for forventningsafstemningen mellem underviserer og studerende. Teknikken kunne anvendes mere aktivt fx optage underviseren, så den studerende kunne høre det, når vedkommende er frisk.

5 Opsamling på workshop om SERVICE Facilitator Camilla Gundlach Hjælper: Rune Mastrup Hvad er god kvalitet i service. Menneskesynet er vigtigt imødekommenhed. Organisering færre monolitter - mere helhedstænkning. Medarbejdere skal kende huset og sdu.dk Forskelligeartede tilbud både web og face-to-face. Gennemsigtighed og tilgængelighed. God imødekommende service fremmer evnen til selvhjælp. Modsat nursing! Proaktiv information. Studiestart: Serviceø, formaliser i højere grad, fokus på tilvalg- og kandidatstudiestart, Gennemførsel, Valg undervejs og karriere: korrekt information om uddannelserne stort problem med studerende som bliver skuffede i forhold til det uddannelsesnære. Personlige forhold: Vi skal kunne håndtere det. Udfordringer Bliver sendt rundt. Stort ansvar for den enkelte medarbejder Informationsmængden er enorm! Masseinfo er ikke informationer skal plantes (ofte af en fysisk nærværende medarbejder) i den studerendes specifikke situation. Konklusioner: Se ovenfor!

6 Opsamling på workshop om SERVICE Facilitator Hans Lund Hjælper Nisrin Den studerende møder mange instanser: Studieleder, undervisere, sekretariat, studenterorganisationer, teknik m.m. Opgaverne er klare, den mellemmenneskelige relation er i virkeligheden det vigtigste i den sammenhæng. Hvad er service: Hjælp, oplevelse, respekt, tilgængelighed (åbningstider), gennemskuelighed, imødekommenhed, mødt konstruktivt, medfører handling, ydelse, god forklaring, henvisning, tager ansvar, attitude, fysisk placering, fleksibilitet Tænke på studerende som kunder? Måske mest relevant i Odense? Medlemsbegreb frem for kundebegreb, da de studerende er en del af SDU. Hvis de studerende ikke var her, ville vi ikke være her: Vi lever af vores studerende! De studerende har også et ansvar for sig selv og hinanden. Vi skal sørge for at den studerendes vej gennem uddannelsen er så gnidningsfri som muligt! Vi skal tænke forskellige ting igennem før de studerende oplever situationerne. Udfordringer Ikke alle ved, hvad deres måde at tage imod de studerende på betyder. Forskellige åbningstider Fysisk placering, som kan gøre det vanskeligt at finde stederne. Problemet er ikke dem, der kommer til sådanne workshops, men dem der måske har isoleret sig på deres kontorer. Tid til servicering? Hvordan sørger vi for, at vi som ansatte har ressourcer til at give den gode service. Forskel på campusser: Har Odense en større udfordring pga. størrelse og alder?

7 SDU er ikke kendt for noget som KU og AU, der er ikke noget specielt for os. Forhåbentlig vil De studerende i centrum hjælpe på det. Hvor langt skal vi gå for at nurse de studerende? Forventningsafstemning: Øge gennemskuelighed i systemet, så de studerende ikke har forventninger, som ikke kan indfries. Konklusioner Mellemmenneskelige møde med den studerende er grundlæggende! Attitude/gensidig respekt er nøgleord. Det bunder i, at vi tager ansvar og hjælper den studerende/visiterer videre. Fokusgruppeundersøgelser/brugerundersøgelser om tilfredshed. Vi taler om medlemmer af den samme klub. Diskussion vedr. kunder vs. medlemmer. Lean-tænkning. Ex. Sønderborg: Analyser af arbejdsprocesser er mundet ud i, at spildtid skal bruges på de studerende. Intelligent vejviser: et punkt i en af arbejdsgrupperne (Studerende i centrum). Fysisk placering er vigtigt emne i denne sammenhæng. Nødvendigt med fælles kodeks: Ansvar, imødekommenhed, flex.

8 Opsamling på workshop om MILJØ Facilitator Thomas Wegener Friis Hjælper Julie Hvordan skaber vi rammerne for fællesskab så der kan opstå relationer tværfagligt og i forhold til de internationale studerende, der ønsker et fællesskab? Hvordan forener man de studerendes lyst til at skabe aktiviteter sammen med universitetets ansvar for at der sker noget? Organisationen skal støtte op om studenteraktiviteter i alle forhold. Fx koster det dyrt for de studerende at afholde arrangementer på SDU rengøring, borde, stole mm Hvad er tilfredshed blandt de studerende? Liv på universitetet. o Fysisk: Bygningerne spiller en vigtig rolle. o Socialt: det er ikke længere kun op til de studerende at sørge for at der sker noget, men også i højere grad universitetets rolle. De studerende skal involveres i idé- og beslutningsprocesserne det er deres univesitet, og det er dem, der skal kunne lide at være her. Studiet skal tilknyttes til studiemiljøet fx IMADA De små steder fylder de store. Studiemiljøet og fællesskabet skal starte i de små sofaer og dermed går det lille fællesskab videre til de store fællesarealer. Tilhørsforholdene skal styrkes qua fysiske områder/zoner Fagrådslokaler skaber fællesskab det er en kombination af at være en del af et fællesskab uden at sidde i kantinen eller på læsesalen samt de studerende selv har indflydelse på at indrette og præge universitet og deres lokaler. Fleksibilitet er et kodeord fx biblioteket Tværfagligheden skal styrkes. Fx i temaaftner hvor emner/temaer kan diskuteres på kryds og tværs

9 Udfordringer Hvordan samler vi de fem campusbyer? Odense er langt bagefter på studiebyen-aspektet i forhold til de campusbyerne. Hvordan skal byen indgå i studiemiljøet? Hvilken rolle kan Studenterhuset spille? Hvordan holder vi på de studerende hvordan får vi dem til at blive efter undervisning? Hvornår og hvordan finder vi ud af, hvordan de studerende er tilfredse? Hvordan sikres det at, de studerende ikke forstyrrer forskerne ved at rykke for tæt på deres arbejdsplads? De internationale studerende og tilflytter har et særligt behov at få skabt et fællesskab Hjælpefunktioner til masterstuderende... Hvor er servicen til de studerende der betaler for uddannelsen De studerende skal involveres- hvordan gør vi det? Konklusioner De studerende skal sætte deres præg på universitetet. Der skal være områder, hvor de studerende selv klan præge det. Nogle områder, hvor det er legitimt at indrette selv Universitetet skal være fleksibelt Vi skal satse på de små steder, som skal føde til de store.