EnergiNyt DANSK ENERGI BRANCHEFORENING. Fagbladet for service- & udstyrsbranchen for olie, gas, biobrændsel og varmepumper NR 2 JUNI 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EnergiNyt DANSK ENERGI BRANCHEFORENING. Fagbladet for service- & udstyrsbranchen for olie, gas, biobrændsel og varmepumper NR 2 JUNI 2015"

Transkript

1 DANSK ENERGI BRANCHEFORENING EnergiNyt Fagbladet for service- & udstyrsbranchen for olie, gas, biobrændsel og varmepumper NR 2 JUNI 2015 GENERALFORSAMLING Foreningsåret har drejet Debra i en mere udadvendt og politisk retning ENERGIRENOVERING Energiaftale viser sig at være en levedygtig aftale, der gavner

2 MÅSKE MARKEDETS BILLIGSTE Solpakke 5m2 300 liter beholder ,- Solpakke 7,5m2 300 liter beholder ,- Solpakke 10m2 500 liter beholder ,- Solpakke 12,5m2 500 liter beholder ,- ALLE LEVERES SOM KOMPLETTE PAKKER - SE VORES KATALOG SOLVARME DIREKTE FRA ØSTRIG KONTAKT OS PÅ

3 Indhold Leder Vi skal smøge ærmerne op 4 Debras genralforsamling 2015 i highlights Af Christian Gulløv, formand for Dansk Energi Brancheforening General forsamling 15: Formandens beretning Målet helliger (køle)midlet Læserbrev: Da Nordbyen kom til Christiansborg ECO-design indvarsler nye tider for branchen Energirenovering er sund fornuft Gæsteskribenten: Den grønne omstilling kommer - enten af lyst eller nød Brændermarkedet Kursuskalender Torsdag den 28. maj nedsatte Dansk Energi Brancheforening en ny bestyrelse. En enig bestyrelse var så tillidsfuld, at den pegede på mig som ny formand for Debras bestyrelse. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for tilliden. Samtidig vil jeg takke Per Langkilde for den kæmpestore indsats, han har lagt i Debra. Ham skylder foreningen meget stor tak for et årtis loyal indsats. Jeg er til gengæld blevet stillet over for en rigtig spændende opgave i forhold til at føre Debra videre ind i en ny æra. Der er ingen i branchen, der kan være i tvivl om, at vi står over for udfordrende tider. Fjernvarmeselskaberne moser sig frem over store dele af landet - også uden altid helt at have styr på fakta, når de lover forbrugerne guld og grønne skove. Samtidig er den politiske rammelovgivning mildest talt mudret. Håndværkerfradrag kommer og går, tilskud og afgifter til etablering af nye energianlæg skifter også som vinden blæser, og netop vindenergien har politikerne et kærligt øje til. Debras berettigelse over for sine gode og loyale medlemmer er uløseligt forbundet med vores evne til at læse de politiske og markedsmæssige vinde; at reagere hurtigt på nye udfordringer og blive bedre til at præsentere de rette løsninger. Det lyder ambitiøst, og det er det også. Interesseorganisationer i dag, er under et helt nyt og voldsomt pres for at præstere, end for blot et årti siden i vores del af verden, hvor det hele så lidt lysere ud. Min strategi for at løfte Debra handler derfor om at gøre os til en netværksorganisation, der i samarbejde med lignende interesseorganisationer, der har sammenfaldende interesser, skal blive bedre til at sætte et solidt fodaftryk på det politiske og administrative led. Vi må erkende, at vi er for små til at gøre det hele alene, men omvendt så solide og kompetente, at vi godt kan gå forrest og vise vejen, når det gælder moderne interessevaretagelse og politisk indflydelse. Jeg glæder mig til opgaven og tror på, at det kan lade sig gøre at fuldende visionen. Udgiver: Dansk Energi Brancheforening Poul Bergsøes Vej Glostrup Telefon: Annoncer: Dansk Energi Brancheforening Redaktionsudvalget: Erik L. Clément, Bosch, Henning Søegaard, Weishaupt, Michael Westergaard, Gastech, Peter Abell, Electro Energy, Max H. Hansen, Energiservice Lygas, Marianne Milter Bay, Dong Energy og Kim Beyer-Eskildsen, Debra Ansvarshavende redaktør: Karolina Dolata Dansk Energi Brancheforening Redaktionen afsluttet 16. juni 2015 Forside: Foto: Flickr Næste Nummer: Udkommer medio september 2015 Redigering & Layout: Karolina Dolata Dansk Energi Brancheforening Poul Bergsøes Vej Glostrup Telefon: Debra EnergiNyt 3

4 Debras generalforsam Debras genralforsamling 2015 i highlights Debras generalforsamling starter med valget af Jørgen K som dirigent. Herefter aflægger Debras formand, Per Langkilde, sin beretning, som kan læses på næste side. Kim Eskildsen, Debras sekretariatsleder, fremlægger derefter Debras årsregnskabet, som i år slutter i minus. Kim begrunder underskuddet med, at der har været dobbelt lønninger i en overgangsperiode i forbindelse med skiftet af sekretariatsleder og at det derfor ikke vil gentage sig. Det besluttes på baggrund af en henstilling fra bestyrelsen, at medlemskontingentet kun stiger med lønudviklingen dvs. 2,5%. Så til det spændende; valg af bestyrelsen. Både Per Langkilde og Esben Pedersen meddeler at de trækker sig efter mange års tro tjeneste i bestyrelsen og Debra derfor skal have nyt formandskab. Den nye bestyrelse bliver valgt enstemmigt og består for det kommende år af Christian Gulløv fra Electro Energy, som både bliver formand for bestyrelsen og formand for olieudstyrbranchegruppen, Peter Hansen, Dansk Varme Service, bliver bestyrelsens næstformand og formand for olieservicebranchegruppen. Hans Martin Sørensen, HS Tarm, overtager posten som formand for biobrændselbranchegruppen. Peter Aller, Vaillant, bliver ny formand for Gasudstyrsbranchegruppen Carsten Cederqvist, Max Weishaupt forbliver formand for varmepumpebranchegruppen og Per Krabbe, Aladdin VVS & Kloak, fortsætter som formand for Gasservicebranchegruppen. Efter generalforsamlingen og det konstituerende bestyrelsesmøde var der et politisk oplæg fra DFs energiordfører Mikkel Dencker, som blev efterfulgt af et oplæg om ECO-Design og labeling af specialkonsulent i Energistyrelsen, Bjarke Hansen. Generalforsamlingen sluttede af med en tre-retters vin menu i Tekniq-huset og en masse glade mennesker Debra EnergiNyt

5 mling Debra EnergiNyt 5

6 Generalforsamling 15: Formandens beretning Af Per Langkilde, nu forhenværende formand for Debra Det har været et omskifteligt år i Debras historie. Vi har således sagt farvel til vores trofaste sekretariatschef gennem hele Debras historie, Jørgen K. Nielsen, som vi dog stadigvæk har glæden af som teknisk konsulent. Ved sidste generalforsamling afløste Kim Beyer-Eskildsen Jørgen som sekretariatschef. Han har med sin baggrund på Christiansborg skabt en mere udadvendt og politisk profil. Bevæggrunden var og er den, at vi som brancheorganisation skal gøre vores synspunkter kendte blandt beslutningstagerne, så vores branche bliver hørt bedre og tydeligere. Derfor afholdt vi også i marts måned en konference på Christiansborg om individuelle energikilder, som var godt besøgt og hvor vi for alvor blev hørt af de fremmødte politikere og beslægtede interesseorganisationer. Den slags vil der helt sikkert komme mere af, og jeg kan forstå på vores sekretariatschef, at vi i valgkampen, som jo må komme senest til august, vil opleve, at Debra arrangerer et energitopmøde i Tekniq-huset i samarbejde med vores venner der. Mødet på Christiansborg var også interessant al den stund, at vi arrangerede det i samarbejde med OSS/OR og EOF. Det vil fremadrettet være en del af strategien at fortsætte samarbejdet med andre energiorganisationer fra sag til sag, vi deler interesser med, så vi kan øge vores gennemslagskraft og derved fremme de individuelle energikilders sag. Der er ingen tvivl om, at vi er under pres fra centraliseringen, der rammer hele det danske samfund, men vi ser gerne, at vi får gang i en bredere samfundsmæssig diskussion af, hvad der er bedst for samfundet, de individuelle eller centraliserede energikilder, eller i virkeligheden et smart mix. Debra er blevet udfordret på en række punkter i årets løb, og vi har taget nogle kampe, hvor vi har ment, at de selvsamme myndigheder, som er sat i verden for at forvalte lovene, nogle gange har tolket og ageret på en måde, så vores hverdag er blevet mere udfordrende. Heldigvis ser det ud til, det hører vi i al fald fra kollegaer i branchen, at de danske særkrav til godkendelse af varmepumper bliver frafaldet, så vi langt om længe følger de fælleseuropæiske standarder også i Danmark. Vi mangler en endelig bekræftelse på dette, men det vil i bekræftende fald være en lille solstrålehistorie i Debras historie, da vi har brugt mange kræfter på denne sag. Og fremadrettet er det netop påvirkningen af politikere og embedsværk, der har høj prioritet i foreningen og dens Per langkilde aflægger sin beretning til Debras generalforsamling. Foto: Karolina Dolata Debra EnergiNyt

7 Nuværende som forhenværende sekratariatsledere og medlemmer af Debra lytter til formandens beretning. Foto: Karolina Dolata sekretariat. Vi har løbende store udfordringer med omverdens billede af det individuelle kontra det kollektive, beregninger af hvad varmespildet er ved central produceret varme kontra individuelt, hvad er sort, grøn eller blandet energi. Udfordringerne er mange, og det synes som om, at politikernes evige svar er mere regulering, flere afgifter og tilfældige hovsa-løsninger, som vi senest har set det i sagen om bolig-jobfradraget, hvis fremtid nu afgøres af, om der kommer et regeringsskifte. Det er med andre ord ikke altid hverken forudsigeligt eller særligt gennemskueligt, når vi skal planlægge næste års indsatser og budgetter, fordi vores rammevilkår i sektoren er så omskiftelige. Derfor er det også pinedød nødvendigt, at vi går sammen med andre interesseorganisationer og fra sag til sag rejser de nødvendige dagsordener over for politikere og embedsmænd. Handler vi ikke i fællesskab og med rettidig omhu, så er risikoen for, at vi som branche opnår nye unødvendige udfordringer overhængende. Nye tider er netop, hvad branchen står over for. Allerede ultimo september træder det nye ECO-design direktiv fra EU i kraft. Der vil være fordele og ulemper, som vi vil blive orienteret om senere i dag ved konsulent i Energistyrelsen Bjarke Hansen. Fordelene vil under alle omstændigheder være et mere harmoniseret europæisk energimarked, hvor vores udstyr gerne skulle kunne sælges efter de samme standarder hele vejen rundt i alle EU s mange medlemslande. Udfordringen bliver, at vi nu fremover skal putte en samlet label på et energianlæg, der måtte være sammensat af komponenter fra forskellige leverandører eller fra den samme leverandør. Det betyder, at enten leverandørerne eller vi selv skal have skabt et regneprogram, der kan tackle den lille udfordring. I det hele taget vil ECO-design, der ruller sig ud i forskellig hastighed for forskellige produktgrupper over de kommende år, skabe nye udfordringer i branchen og nye muligheder. Vi vil fra Debras side løbende orientere medlemmerne om betydningen af det nye direktiv og planlægger på stående fod et orienteringsmøde i Odense den 25. august om ECO-design i samarbejde med vores søsterorganisationer OSS og OR. Debra og hele branchen står løbende over nye udfordringer. Varme vintre og et marked presset af fjernvarmens stadig større udbredelse gør, at vi må tænke nyt og ud af boksen. Det betyder også, at vi hele tiden må have vores fokus stift rettet på bundlinjen. Det må vi også i Debra, hvor underskuddet i 2014 ikke må gentage sig i 2015, hvilket der også er enighed om i bestyrelsen og sekretariatet. Debra er en interesseorganisation for de individuelle energikilder. Det vil den blive ved at være mange år fremover. Jeg forventer dog at se den dreje henimod stadig større organisation til fremme af medlemmernes interesserer politisk og administrativt samtidig med, at der vil komme stadig mere information til medlemmerne, så foreningen bliver et sted, hvor ny viden udveksles og raffineres i samarbejde med medlemmerne. Det kan som sagt kun ske ved, at Debra forstsætter med at samarbejde med andre lignende organisationer, så vi kan blive hørt mest muligt af flest mulige. Hermed vil jeg sige tak for et fantastisk samarbejde. Jeg trækker mig efter et årti på posten, og overlader hermed posten som bestyrelsesformand til friske kræfter. Det har været en sand fornøjelse at stå i spidsen for Debra i mange år. Tak Debra EnergiNyt 7

8 Målet helliger (køle)midlet Af Carsten Cederqvist, formand for Debras varmepumpe fraktion & Produktchef, Solvarme- & Varmepumpeanlæg, Max Weishaupt I Danmark har vi en regel om maksimalt 10 kg HFC kølemiddel pr. kølekreds. Er det miljømæssigt klogt i forbindelse med varmepumper? I miljøets navn har jagten på miljøskadelige kølemidler stået på siden 1970 erne. Og med rette. CFC-kølemidler har en stærkt ozonnedbrydende effekt på atmosfæren og tilmed et stort drivhuspotentiale, målt i det såkaldte Global Warming Potential, GWP (1 GWP = 1 kg CO2-ækvivalent udledning). I Danmark har CFC og HCFC længe været forbudt i nye anlæg, og den 31/12-14 var det endegyldigt slut med at anvende regenereret HCFC til at vedligeholde eksisterende anlæg. Stadig tilladt er de klorfrie såkaldte HFC-kølemidler med op til 10 kg kølemiddel pr. kølekreds. HFC-kølemidler er ikke ozonnedbrydende, men har et GWP (drivhuspotentiale), der er højere end de naturlige kølemidler, såfremt de undslipper til atmosfæren. Der er udviklet nye HFC-midler med lavere GWP, også kaldet HFO er. Og så er der de naturlige kølemidler som ammoniak, propan og CO2. Men hvorfor bruges der stadig HFC-kølemidler, når der nu findes mere miljøvenlige alternativer? I de første køleanlæg var ammoniak det foretrukne kølemiddel i køleskabe. Ammoniak er en naturlig gift, som kan være dødelig og tillige brandfarlig i den rette ammoniak-luft-blanding. Efter mange uheld med ammoniak fremstillide ingeniøren Thomas Midgley de første CFC-kølemidler. Kravene var, at stoffet skulle have et lavt kogepunkt, det skulle være ugiftigt og i store træk kemisk inaktivt. Midgley demonstrerede, at CFC havde disse egenskaber ved at inhalere gassen og derefter slukke et lys med udåndingsluften. HFC er er også i dag ufarlige for helbredet og er tilmed udviklet til særdeles effektive kølemidler. De naturlige kølemidler er stadig lige så helbredsfarlige og brandfarlige, som de altid har været. Med undtagelse af CO2, som jo ikke er brandfarligt og kun giftigt i høje koncentrationer (kvælning). CO2 kræver et meget højt tryk og er ved bestemte driftsforhold transkritisk, hvilket er en udfordring for driftsikkerhed og serviceomkostninger. Dette skal ses i lyset af den høje driftssikkerhed, der i reglen opnås med HFC-anlæg. De nye HFO er er brandfarlige i større eller mindre grad, og nogle kan udvikle giftige gasser ved opvarmning og udslip. Generelt set er de heller ikke så effektive i anvendelsen som kølemidler som tilsvarende HFC er, hvorfor produkter med disse kølemidler har en ringere COP. Der er på europæisk plan stor fokus på nedbringning af vores CO2-udledning, og her er HFC-kølemidlerne også kommet i søgelyset. For at tvinge udviklingen mod mere miljøvenlige kølemidler, Figur 1: Graf med CO2-udledning Debra EnergiNyt

9 Figur 2: Tabel med forskellige kølemidler og deres ODP og GWP indføres der stigende afgifter og kvoter på de traditionelle HFC-kølemidler. Målet er en 72-73% reduktion af HFC er i 2030 i forhold til 1990-niveau. HFC er i varmepumper betragtes som et nødvendigt onde, der kan erstatte fossile brændsler. Således overtrumfer det nye Ecodesign-direktiv, som bliver fuldt implementeret d. 26/9-15, EU s F-gasreglement. Ecodesign tager højde for disse forringelser i COP og tillader dårligere COP for varmepumper, hvis kølemidlet har et GWP på under 150. Det må forventes, at udviklingen af lav-gwp-kølemidler snarere byder på en gradvis forbedring end en væsentlig forbedring af GWP. Med Ecodesign er der fokus på den samlede CO2-udledning over et varmeanlægs levetid. HFC er tolereres her i varmepumper, til forskel for i f.eks. køleskabe, fordi de her medvirker til en markant CO2-besparelse, når fossilt brændsel erstattes. Og så længe kølemidlet forbliver i varmepumpen, og denne ved levetidsophør skrottes efter reglerne, da gør kølemidlet ingen skade. På hermetisk lukkede kølekredse, hvor kølekredsen er loddet eller svejset sammen, er udslip meget sjældne. På anlæg, der er skruet sammen, f.eks. aircondition til biler, splitvarmepumper og køleanlæg, forventes det, at risikoen for udslip er større. For biler anslås omkring 10% udslip enten ved længere tids brug, i forbindelse med vedligeholdelse eller ved ulykker. I Fig. 1 (tv.) ses forskellen på CO2-udledning over 20 år på et henholdsvis oliefyret og varmepumpedrevet varmeanlæg på 75 kw (206 MWh pr. år). Varmepumpen har en fyldning på 23 kg R410A. Som det ses, bør risikoen for et udslip ikke hindre besparelsen ved at skifte fra olie til VP. Den i eksemplet viste varmepumpe er ulovlig i DK pga. den danske særregel om maksimalt 10 kg HFC per kølekreds. Således er det nødvendigt at lave anlæg med flere små enheder. En kraftigt fordyrende og temmelig pladskrævende måde at bygge større varmepumpeanlæg på og en praksis, der ikke mindsker brugen af HFC-gasser. Argumentet er, at skaden ved udslip bliver mindre. Til gengæld øges risikoen statistisk for udslip med antallet af enheder. Varmepumpeinstallationer på kw er således relativt sjældne i DK. Tendensen forværres af, at nye varmepumper indeholder mere og mere kølemiddel for at øge effektiviteten. Således falder den lovlige maksimale effekt for hver generation af nye varmepumper. Der findes enkelte danske leverandører, der har specialiseret sig i f.eks. R290-anlæg (propan). Primært industrianlæg med ringere effektivitet og måske nok ikke helt med de egenskaber, som forventes af et normalt varmepumpeanlæg til opvarmningsformål. I Debras høringssvar til Miljøstyrelsens seneste Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser, foreslår Debra, at der ses mere nuanceret på varmepumper, og at der skelnes mellem splitanlæg og hermetisk lukkede anlæg, således at større varmepumper bliver tilladt, når de erstatter oliefyrede anlæg. I udkastet er varmepumper sat i bås med airconditionanlæg og affugtere, og der skeles ikke til varmepumpernes primære formål - at erstatte fossilt fyrede varmeanlæg og den samlede store CO2-besparelse, der er herved. En tilladelse af HFC-kølemiddelfyldninger på mere end 10 kg på hermetisk lukkede kredse giver rigtig god mening ud fra et miljømæssigt hensyn, hvilket man også har indset i EU. Overholder en varmepumpe således kravene i Ecodesign-direktivet (2009/125/EF), da undtages den fra EU s forordning om F-gasser (517/2014, artikel 11, stk.2). Uanset at den ellers indeholder HFC-kølemiddel, som allerede forbydes og snart forbydes på en række andre applikationer. Spørgsmålet er, om EU i det hele taget accepterer dansk enegang på dette punkt. Ecodesign angiver meget tydeligt, at det ikke er tilladt medlemsstater at forbyde varmepumper, som lever op til EU s krav (Det har i skrivende stund ikke været muligt at få en kommentar fra Miljøstyrelsen, idet man ikke udtaler sig om sådanne sager under en valgkamp). Således har Energistyrelsen også rettet ind efter disse krav og f.eks. fjernet alle nationale krav i bygningsreglementet. For Debra og EU er sagen helt klar; imens vi venter på, at udviklingen giver os mere og mere miljøvenlige kølemidler, må HFC-gasser i varmepumper hjælpe med at fortrænge de fossilt fyrede varmeanlæg. Målet helliger midlet Debra EnergiNyt 9

10 Læserbrev Da Nordbyen kom til Christiansborg Jeg havde tilmeldt mig et arrangement den 23. marts på Christiansborg med 4 oplæg af forskellige herrer, der vidste en masse om det der nu var deres speciale. Særlig interessant var det for mig, da det jo er de mennesker, der sammen med Energistyrelsen og vore folketingspolitikere former den nutid og fremtid med deres lovgivning som vi (stakkels) mænd i arbejdstøj, der arbejder med tingene til dagligt skal arbejde efter. Først og fremmest ville jeg ved at høre godt efter, analysere og konkludere på de enorme mængder af information der blev forelagt os, prøve at forstå hvordan lovgiverne gang på gang kan ramme SÅ langt forbi det, som vi, der står i dagligdagen og skal forklare en aldeles forfejlet lovgivning over for vore kunder, som vi så skal stå på mål for. Fik jeg så en større forståelse? Ja, jeg fik vel et indblik i at statistik i høj grad afhænger af øjnene der ser og den måde man aflæser kurver og grafer på, at man alt efter politisk observans kan udlægge næsten alting på flere måder, at politikerne har det urimeligt svært når dem der skal fremlægge fakta kan udlægge deres undersøgelser og analyser stort set som det passer dem. Det den ene ikke kan få øje på står lysende klart for en anden. Vi fik for cirka år siden en OR- ordning for oliefyrsbranchen. Den inkluderede også skorstensfejerne og var landsdækkende, startende med en grunduddannelse så man havde det helt elementære på plads. Ved dygtigt og vedholdende arbejde fra disse pioneres side og en flok dedikerede montører og skorstensfejere, kom der i løbet af et år en særdeles velfungerende ordning op at stå, der i 25 år fungerede strålende til glæde for kunder, skorstensfejere og montører. Der kom virkelig styr på oliebrændere, kedler, skorstene og de sortfyrere der var dengang. Det var professionelle folk der selv havde haft fingrene i soden og olien der strikkede den ordning sammen. Hvorfor skulle den ordning smadres, det Paneldebat på Christiansborg mellem (fra venstre til højre) Villum Christensen (LA), Lars Christian Lilleholt (V), Mikkel Dencker (DF) og Søren Dyck-Madsen (Det Økologiske råd) Foto: Karolina Dolata Debra EnergiNyt

11 var det jeg ville prøve at forstå. Blev jeg så klogere? Ja. Lidt, men kun lidt. Et par eksempler. Hvordan kunne Energistyrelsen finde på at foreslå en lovgivning, hvor alle kunder med en kedel over en vis alder skulle af med lidt under 1000 kr. for at få gennemgået deres anlæg, ( som de fleste kendte i forvejen) Jeg ved ikke hvor mange akademikere, der sad og arbejde med denne ordning i Energistyrelsen, men den var i hvert tilfælde undervejs i mindst 4-5 år. Der skulle indberettes oliefyr pr. år over 5 år forlød det, som så skulle analyseres og kategoriseres i Energistyrelsen efter 1.5 år blev ordningen skrottet, der var indkommet 76 indberetninger. (har jeg ladet mig fortælle) Så prøvede man én gang til i yderligere 4-5 år med at opfinde en ny ordning. Den blev så skrottet efter 1.5 år, også den var håbløs. Jeg ved ikke hvor mange mand der var beskæftiget med disse tiltag, diverse møder m.m. Men jeg kender resultatet. En totalt smadret og engang velfungerende OR-ordning og en hel branche der bare sejler afsted og kun fungerer på grund af ansvarsfulde folk, der kender deres metier. Hvordan kan man lave en lovgivning, der forbyder folk at skifte en gammel kedel fra 1978, der står i et sommerhus, ud med en moderne kedel fra 2006 og kører med en økonomigrad på 95%, bare fordi kedlen ikke er kondenserende? Hvilken akademiker har fundet på dette? Hvilke politikere har ladet sig besnakke til at vedtage disse love? Skomager, bliv ved din læst og lad være med at beskæftige dig med noget, du kun ved meget lidt eller intet om. i tomme bygninger, fortrinsvis i Udkantsdanmark Man har lige glemt dem der henter olie i f.eks. Tyskland, dem der henter dieselolie til deres fyr på tankstationer i stedet for den meget dyrere fyringsolie og derved sparer tusindvis af kroner, og dem der ser stort på moral og køber stjålet olie, osv. ja, det var så den statistik. Andre interessante betragtninger. Man kan ikke regulere mennesker. Mennesker er som skakbrikker, hver har deres præferencer og deres individuelle bevægelsesmønstre - Villum Christensen Det er fuldstædig håbløst at tilrettelægge et uddannelsesforløb for montører med de skiftende meldinger/lovændringer der konstant kommer fra lovgivere m.m. og det koster virksomhederne vis af kroner. - Indlæg fra salen Det kan faktisk godt lade sig gøre at indføre kollektiv varmeforsyning i samspil med borgerne, hvis det gribes rigtigt an. -Middelfart kommune. Jeg er overbevist om, at når man snakker om planlægning frem til år 2035, er det helt forkert at planlægge på den måde. Ingen kender teknologien om år. -Villum Christensen. Hvis et forlig, jeg har været med til at indgå, trænger til at blive fornyet på grund af ændrede forhold,vil jeg naturligvis være med til at lave ændringer. - Lars Christian Lilleholt, efter at være blevet kritiseret for at løbe fra et ældre forlig, han selv har været med til at indgå. Konklusion Man kan lave alle de statistikker, plancher, grafer og undersøgelser man vil, størsteparten er kun lidt eller intet værd. Folk lader sig ikke eller kun vanskeligt regulere. Og hvis statistikere, kloge hoveder i diverse råd og politikere, der kun får de oplysninger som lobbyisterne synes, de skal have, tror at de kan indføre grøn omstilling og grøn energi med tåbelig lovgivning, tager de grundigt fejl. Danskerne (læs kunderne) har nogle få leveregler: Vi vil gerne have grøn energi hvis det ikke koster ekstra eller kun lidt ekstra, og besparelsen er til at få øje på. Vi vil nødigt eller helst ikke rette os efter en lovgivning, der er åbenlyst tåbelig. Valgsproget er Go for the Money. Vi vil gerne være grønne eller i nogen grad være grønne, hvis vi kan se en mening med galskaben. Håbløs lovgivning giver stor modstand hos befolkningen. Politikere!! Bliv bedre til at lovgive fornuftigt eller begynd i stedet for at sømme en budding fast på en væg. Det giver mere mening. Med venlig hilsen Peter Talmark Nordbyens Oliefyrsservice Aps Beskæftiget i branchen i 39 år. Ved at iagttage de forskellige paneldeltagere fik man også et glimrende indblik i hvad kropssprog og attitude kan fortælle én. F. eks. rystede Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd overbærende på hovedet, når snakken faldt på det beklagelige i at ingen absolut ingen fra den venstre side af folketingssalen var mødt op. Man var slet ikke i tvivl om, hvor hans politiske sympatier lå. Andre interessante oplysninger Man har registreret oliefyrsanlæg i Danmark. Men olieselskaberne leverer kun olie til ca Så man konkluderer at der er ca oliefyr Vil du også have bragt dit læserbrev i Debra EnergiNyt? Vi hører gerne fra dig, hvad enten det drejer sig om et debatindlæg, en kommentar, en artikel eller blot generelle kommentarer til bladet. Kontakte den ansvarshavende redaktør på: Bemærk venligst: Læserindlæg er udtryk for læserens egen holdning og er ikke nødvendigvis bladets holdning Debra EnergiNyt 11

12 ECO-design indvarsler nye tider for branchen Af Kim Beyer-Eskildsen, Sekratariatschef, Dansk Energi Brancheforening Den 26/9 vågner energibranchen op til en helt ny virkelighed. Den dag træder det nye ECO-design fra EU på energiområdet i kraft. Intentionen bag er at skabe en fælleseuropæisk standard på energiområdet, der skal guide forbrugerne til at vælge de mest energivenlige løsninger. Det nye ECO-designdirektiv har energieffektiviteten i højsædet. Derfor skal energiinstallationer fra lørdag den 26/9 påføres et label, som vi i dag kender det fra de hårde hvidevarer. Ordningen gælder kun nye produkter, ikke brugte. Alt der forlader en fabrik fra den 26/9 hører under ECO-design. Det udfordrende her bliver, når komponenter fra forskellige producenter kombineres i en samlet energiløsning, som eksempelvis kunne indeholde en luft/vand varmepumpe, en gaskedel og en varmtvandsbeholder fra forskellige producenter. I det tilfælde skal I som installatører udfylde et skema og konstruere en label/klistermærke, der skal påføres energianlægget. Hvis det er fra samme producent, vil denne givetvis selv producere den relevante og påkrævede label. Kravene om mærkningen af energiinstallationerne gælder ikke kun i forbindelse med selve installationen da, der er fire situationer, hvor du skal leve op til de nye informationskrav: 1. Ved annoncering og reklame uden direkte mulighed for køb (for eksempel en annonce i en avis og en reklame på egen hjemmeside) 2. Ved afgivelse af tilbud. 3. Ved online salgskatalog eller lignende med direkte mulighed for køb. 4. Ved udstilling i showroom eller lignende Energistyrelsen har oplyst, at den vil holde øje med dette, og der er risiko for bødestraf, så jeg vil opfordre vores læsere til at huske at opdatere deres hjemmesider, annoncer etc. i god tid inden den 26/9. Kravene til mærkning af energiinstallationer gælder foreløbigt for anlæg op til 70 kw. Nedenfor vil jeg adressere nogle af de mest udbredte tvivlsspørgsmål ift. betydningen for vores medlemmer af det nye ECO-design-direktiv: nedenstående er udpluk fra Energistyrelsen informationer om emnet: Hvis ansvar er det at overholde kravene om energimærkning af opvarmningsanlæg? Leverandøren af anlægget har ansvar for at sikre, at opvarmningsanlæg bliver energimærket og for at levere energimærker og datablade. Det gælder både for enkeltprodukter, kombianlæg, pakkeløsninger og kombi-pakkeløsninger. Hvad er installatørens/entreprenørens forpligtelser i forhold til energimærkning af opvarmningsanlæg? Reglerne om at informere om energimærkning og andre data gælder for installatør- og entreprenørvirksomheder, når salget af et anlæg til en bygningsejer går gennem en sådan virksomhed. Derved optræder installatør/entreprenørvirksomheden som forhandler. Hvad er et kombianlæg? Et opvarmningsanlæg er et anlæg, der benyttes til rumopvarmning og/eller brugsvandsopvarmning. Anlæg, der bruges til begge dele, kaldes et kombianlæg i EU forordning nr. 811/2013. Separate varmtvandsbeholdere og vandvarmere skal altid energimærkes separat og have selvstændige datablade. Hvad er en pakkeløsning? En pakkeløsning er, når flere teknologier kombineres i et opvarmningsanlæg. De mest gængse eksempler på pakkeløsninger på det danske marked er: Kombination af en kedel eller varmepumpe med temperaturstyring uanset om styringen er integreret i kedlen/varmepumpen eller ej. Kombination af en kedel eller varmepumpe med solvarme og evt. temperaturstyring. Kombination af en el-vandvarmer med solvarme. Hybridløsninger med kombination af fx Debra EnergiNyt

13 Den nye fælleseuropæiske energistandard træder i kraft d Foto: europedirect.cut.ac.cy en el-varmepumpe med en gaskedel. Varmtvandsbeholdere indgår ikke i pakkeløsninger, men de opfattes i EU forordningerne nr. 811/2013 og nr. 812/2013 som et enkeltprodukt, hvis energimærke og øvrige data skal oplyses separat. Hvordan sammensætter jeg selv en pakkeløsning? Hvis du som installatør/entreprenør selv vælger at sammensætte en individuel pakkeløsning med forskellige produkter, er det mere komplekst end at få en pakkeløsning leveret samlet fra en produktleverandør eller grossist. Så skal du selv beregne pakkens samlede energieffektivitet og udarbejde og levere et pakkedatablad samt det tilhørende energimærke som led i din informationspligt til kunden. Dette kræver særlige kompetencer og sandsynligvis efteruddannelse. Hvordan adskiller beregningen af årsvirkningsgraden og energieffektivitetsgraden for anlæggene sig fra den hidtidige praksis i Danmark? I Danmark har der for kedler været tradition for, at oplyste årsvirkningsgrader har inkluderet brugsvandsopvarmning. Ifølge de nye krav dækker årsvirkningsgraden imidlertid kun rumopvarmning. Årsvirkningsgraden bestemmer klassen for årsvirkningsgraden (bogstavet på energimærket) for kedler. Er der tale om et kombianlæg til både rumopvarmning og brugsvandsopvarmning, vil anlægget have to energimærker: Ét for rumopvarmning og ét for brugsvandsopvarmning. Læs mere om mærkningskravene på Energistyrelsens hjemmeside Debra EnergiNyt 13

14 Energirenovering er sund fornuft Af Erik L. Clément, Robert Bosch A/S Den energipolitiske aftale som folketinget indgik i 2012 har vist sig at være en levedygtig aftale, der er til gavn landet over. Den energipolitiske aftale skaber sikre rammer for Danmarks energipolitiske retning i de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et grundlag for, at der foretages de nødvendige investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet, forskning, udvikling og udbygning af ny grøn energiteknologi. Planen forstærker interessen for energirenovering og de fordele der naturligt opstår i kølvandet af samme. Det overordnede formål med aftalen var og er en 12% reduktion af brutto energiforbruget i 2020 i forhold til 2006, samt sikre 35% vedvarende energi og omkring 50% vindproduceret elforbrug i Alle tanker om energirenoveringer i form nye højeffektive kedler, varmepumper, omlægning til hybridanlæg, energiruder, efterisolering eller lignende kan med fordel søge om tilskud til denne renovering hos energiselskaberne. Selskaberne i Danmark (el, gas, fjernvarme og olieselskaberne o.l.) er blevet pålagt at bidrage til at danskerne reducerer energiforbruget. En del af denne aftale, er en grøn støtteordning der pålægger energiselskaberne nogle faste energisparekrav. Energiselskaberne har derfor både fokus på virksomheder og slutbrugere i private boliger. De selskaber, der har ekspertise i at bidrage til energibesparelser, opkøber gerne besparelsen, som en energirenovering medfører. Gennemsnitligt betaler selskaberne ca. 25 øre per sparet kwh, så jo større besparelse der fremkommer ved energirenoveringen, jo større bliver tilskuddet. Fordelene ved energirenoveringer skal naturligvis overvejes og gennemgås inden man går i gang, men så kan der også være mange penge at spare, både hvad angår en nedsættelse af energiforbruget og ydermere ved udnyttelse af tilskuddet, der kommer fra energiselskabet. Der er dog nogle enkle krav, som man skal efterleve og tage højde for, hvis man ønsker at være berettiget til tilskud. De fleste, for ikke at sige alle, energiselskaber arbejder med en guide på deres hjemmeside der gør det lettere at få tilskuddet realiseret til klingende mønt. Kortsigtede subsidier kan i nogle tilfælde skade mere end de gavner og udsætter i nogen grad det ønskede mål, et reduceret energiforbrug. Denne energiaftale, med en løbetid på min. 8 år, har medført en stabilitet både for slutbrugere, industrien og branche som helhed. Planlægningen kan nu udføres på den mest optimale måde, hvad angår arbejdsstyrke og tilbudsgivning. Det er vigtigt, at kunne energivurdere en opgave optimalt, hvad enten det er et parcelhus eller en proces i industrien og dermed kunne rådgive en kunde korrekt samt afgive de rigtige energimæssige muligheder, uden at have et tidspres hængende over hovedet og en kortsigtet deadline at udføre opgaven i. Tilskuddet til energirenoveringer gælder for private boligejere, ejer- og andelsboligforeninger. Sommerhuse kan på samme vilkår søge i forbindelse med eksempelvis opsætning af varmepumper, solfangere eller lignende. De tilskudsgivende arbejdsopgaver som der primært fokuseres på, er montering af nye varmepumper, solfangere, udskiftning til højeffektive kedler, hybridanlæg, isoleringsopgaver samt andre energinedsættende foranstaltninger. Industrien er naturligvis en vigtig del af energiplanen. Derfor blev der ved indgåelsen af aftalen afsat 3,75 mia. kr. til omstilling og effektivisering af virksomhedernes energiforbrug, herunder den energi der anvendes i virksomhedens proces. Energirenoveringsopgaven frem mod 2020 er lærerig, men alt i alt må energiplanen fra 2012, siges at være en succes og et vigtigt stykke værktøj for industrien, branchen og samfundet som helhed Debra EnergiNyt

15 02 15 Debra EnergiNyt 15

16 Gæsteskribenten Den grønne omstilling kommer enten af lyst eller nød HOVEDPUNKTER De overordnede politiske målsætninger sigter efter at udrulle elbiler i større byer og opnå en elforsyning baseret på 100% VE inden Indkøbsfællesskaber og offentlige udbud med miljøkrav har skabt synergieffekter, som har gjort omstillingen nemmere og billigere. Prisen på elbilernes batteripakker er faldet med gennemsnitligt 14% per år fra og forventes at falde yderligere. Elbilen er allerede i dag billigere at lease end benzin- og dieselbiler, og de samfundsmæssige gevinster forventes kun at stige fremadrettet. Af Henrik Rasmussen Forretningsudviklingschef E.ON De langsigtede politiske hensigter er klare. Den danske transportsektor skal være fossilfri i 2050, den svenske transportsektor skal være fri for brug af fossile brændsler allerede i 2030, og da EU-Kommissionen tidligere i år præsenterede tankerne bag den nye energiunion var målene ligeså klare: Europa skal bryde olieafhængigheden, transportsektoren skal elektrificeres og bilparken i byområderne skal erstattes af elbiler. Årsagen er, at transportsektoren er klimapolitikkens største problembarn og den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år. Grundlæggende er målsætningen ligeså klar som udfordringen. Vi skal bevæge os fra den nuværende brune økonomi, der er baseret på fossil energi, til en grøn økonomi, som baserer sig på vedvarende energikilder. Af samme årsag opfordrede de økonomiske vismænd også tidligere i år til, at politikerne skulle fokusere klimaindsatsen på transportområdet. Og det er der god grund til. Ikke nok med at det er en sektor, som nærmest udelukkende kører på fossil brændsel, så er det samtidig også en sektor, der i stort udstrækning har fået lov til at leve under den klimapolitiske radar. Som resultat, konkluderede Ingeniørforeningen så sent som i sidste måned, at det ikke længere var muligt at nå de overordnede omlægningsmål for 2050 på transportområdet. Der er simpelthen for lidt innovation i transportbranchen i forhold til hvor vi skal være i Hvis det eksempelvis antages, at en bil holder i 15 år, så betyder denne omstilling, at den sidste benzinbil skal køre over forhandlerens kantsten allerede omkring 2035 (om 20 år!). Det giver et fingerpeg om, hvor stor en omstilling, vi rent faktisk står overfor. Realistisk politik er reformpolitik Alene af den grund, at den grønne omstilling kommer enten af lyst eller nød bør vi planlægge efter det. Og hvis det kræver, at vi som private aktører skal tage det første skridt, så bør vi gøre det. I E.ON har vi taget konsekvensen af det synspunkt og investeret massivt i udviklingen af grønne løsninger; fra at have opbygget Danmarks største netværk af elbils-ladestandere drevet på grøn strøm fra vores egne vandkraftværker til udviklingen af et de største og mest effektiv biogasanlæg. I E.ON har vi valgt at fokusere på udviklingen af en ladeinfrastruktur til elbiler baseret på grøn strøm og biogasproduktion til den tungere transport. Begge forretningsområder vil bidrage til indfri Debra EnergiNyt

17 elsen af de danske klimamål og medføre en øget forsyningssikkerhed, reducerede CO2-udslip og luftforurening. Høj indkøbspris - lav totalpris Et af hovedproblemerne ved elbilen er den høje indkøbspris. Men på trods af høje anskaffelsesomkostninger giver elbilen en række økonomiske fordele set over køretøjets levetid. De totale omkostninger er endda som regel markant lavere for elbilen end for benzin- og dieseldrevet køretøjer pga. brændselsbesparelser, færre vedligeholdelses- og reparationsomkostninger, som kan være op til 30% lavere for elbiler. Bedømt ud fra bl.a. energieffektiviteten er el det bedste langsigtede drivmiddel til den lette transport, mens VE-gas er bedst til den tunge transport. Det rejser spørgsmålet, om gassen kan og bør reserveres til den tunge tansport og om en anvendelse her kan komme i gang, uden at den lette transport også omstilles. Energistyrelsen: Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Den største barrierer er derfor ikke så meget selve omkostningerne, men mere hvorledes omkostningerne bliver vægtet og kassetænkning. Ifølge en EU-undersøgelse fra 2012, bliver blot 10 procent af offentlige indkøb i Danmark eksempelvis vurderet på baggrund af det totaløkonomiske princip. Ved at tage udgangspunkt i de totale levetidsomkostninger, kan det totaløkonomiske princip skabe et mere langsigtet og nøjagtigt beslutningsgrundlag. Her er der dog ved at ske et nybrud. Der kommer flere og flere cases rundt omkring i landet, som viser fordelene ved stille langsigtede udbudskrav og det totaløkonomiske princip fra Københavns Kommunes omlægning til gaslastbiler, til mindre kommuners omlægning af deres bilflåde til elbiler. Mange kommuner har allerede i dag erfaringer med elbiler. I 2013 havde 55% af kommunerne elbiler og det er især i hjemmeplejen, at de har vundet indpas. Udover at elbiler, ifølge Energistyrelsen, allerede i dag er den mest energieffektive form for transport ca. 3 gange så effektive som konventionelle diesel- og benzinbiler så viser alle teknologifremskrivninger samtidig, at de samfundsøkonomiske gevinster ved elbilen ift. andre personbiler kun vil stige fremover. Stabil prisudvikling En central del af elbilens pris er batteriet. For at kunne evaluere elbilens kommercielle muligheder og konkurrenceevne, er det derfor nødvendigt at have aktuel og nøjagtig information omkring den nuværende og den forventede prisudvikling for batteripakkerne. Et nyt studie af batteriernes prisudvikling, som netop er publiceret i tidskriftet Nature, viser, at prisen på batterier er markant lavere end hvad der typisk antages. Studiet viser et Figur 1: Kilde: Elbiler en vej til grønnere transport opgør med de mange myter om elbiler Debra EnergiNyt 17

18 Nu er det snart slut for mange oliefyrsejere... I områder med gas og fjernvarme er det ikke muligt at udskifte oliefyret efter den 1. januar Har du et ældre oliefyr, kan der være rigtigt mange penge at spare ved at skifte det gamle oliefyr ud med et nyt - inden det er for sent. Energimærke A NYT OLIEFYR TILBUD LIGE NU EKSTRA NEDSAT Med Viessmanns kondenserende oliefyr kan du spare op til 50% på olieregningen Bestil et uforpligtende tilbud Scan koden eller se mere på Figur 2: Samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige drivmidler. Kilde: Energistyrelsen drastisk prisfald for Li-ion batteripakker, som underbygges af en gennemsnitslig prisreduktion på 14% årligt mellem fra mere end USD per kwh til omkring 410 USD per kwh. Blandt markedsledende batteriudbydere er tendensen endnu mere udtalt ca. 300 USD per kwh. Pristendensen har udviklet sig markant hurtigere end selv mange af de mest optimistiske scenarier forventede, hvilket giver god grund til at være optimistisk i forhold til en mere energieffektiv transportsektor. Om E.ON E.ON er en energivirksomhed, som fokuserer på energiforsyning i form af elektricitet, naturgas og biogas, kraftvarme og fjernvarme. I Danmark driver E.ON bl.a. vindmølleparken Rødsand 2 syd for Lolland, der producerer strøm nok til at forsyne husstande med klimaneutral energi. På den måde spares miljøet for tons CO2 om året. I Sønderjylland er vi i gang med at opføre Danmarks største biogasanlæg sammen med vores jyske partner. Vi har landets største e-mobility løsning til elbiler og arbejder også med at introducere gas som brændstof til biler, busser og anden tung transport til erstatning for benzin og diesel. Viessmann A/S Guldalderen Hedehusene Tel Debra EnergiNyt

19 TRYG og VARM - med en kedel fra TPK Kompakt med bl.a. automatisk røgrørsrens. NYHED Kom og se den og de mange andre spændende nyheder på VVS15 GAS OLIE BIOBRÆNDSEL VARMEPUMPER SOLVARME TANKE OG BEHOLDERE

20 Brændermarkedet Solgte og registrerede gaskedler 300 gaskedler blev ikke registreret i 1. kvartal 2015 %-afvigelsen er på samme niveau som 1. kvartal sidste år. Solgte & registrerede, installerede gaskedler* Solgte/registrerede gaskedler 1. kvartal kvartal Solgte Registrerede i alt Afvigelse Afvigelse i procent 8 pct. 9 pct. 1 pct. *Opgørelsen dækker 98% af gaskedelmarkedet. Kilde: Debra Gaskedelmarkedet 1. kvartal 2015 Faldende gaskedelmarked Antallet af registrerede, installerede gaskedler i 1. kvartal 2015 ligger ca. 20 % lavere end i samme periode i fjor. Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kw. Hele landet Traditionelle kedler Kondenserende kedler Samlet antal Heraf nyinstallationer Heraf udskiftninger 1. kvartal kvartal Kilde: Debra Debra EnergiNyt

21 Gasbrændere 1. kvartal 15 Oliebrændere 1. kvartal 15 Gasbrændermarked steget lidt Fortsat faldende oliebrændermarkedet Salget af små gasbrændere er steget 14 % i forhold til sidste år, og de større gasbrændere er steget med 16 %. Men det er et beskedent marked antalsmæssigt. Antal solgte gasbrændere Efter en stigning i 2013 er brændersalget igen faldet 7 % for villabrændere og 15 % for større brændere. Opgørelsen dækker kun løse oliebrændere. Brændere i integrerede i oliekedler indgår ikke. Antal solgte oliebrændere Solgte gasbrændere Under 60 kw Over 60 kw Samlet antal Solgte oliebrændere Under 60 kw* Over 60 kw Samlet antal 1. kvartal kvartal kvartal kvartal *Villabrændere Kilde: Debra Kilde: Debra Internetkontakter Tegn en web-logo annonce Kontakt redaktør Karolina Dolata på eller Debra EnergiNyt 21

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg Nye informationsregler for opvarmningsanlæg til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning det vil sige kedler, varmepumper, varmtvandsbeholdere med videre

Læs mere

når du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg

når du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg Sådan opfylder du lovkravene når du afgiver tilbud på opvarmningsanlæg Til installatører og entreprenører Få overblik over hvilke oplysninger, du fremover skal have med i dine tilbud på kedler, varmepumper,

Læs mere

Gastekniske Dage 12.maj, 2015, Billund. Bjarke Hansen, Energistyrelsen

Gastekniske Dage 12.maj, 2015, Billund. Bjarke Hansen, Energistyrelsen Energimærkning og minimumskrav til gas- og oliekedler, varmepumper vandvarmere Gastekniske Dage 12.maj, 2015, Billund Bjarke Hansen, Energistyrelsen Disposition Ecodesign og energimærkning; To virkemidler

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

EnergiNyt DANSK ENERGI BRANCHEFORENING. Fagbladet for service- & udstyrsbranchen for olie, gas, biobrændsel og varmepumper NR 3 SEPTEMBER 2015

EnergiNyt DANSK ENERGI BRANCHEFORENING. Fagbladet for service- & udstyrsbranchen for olie, gas, biobrændsel og varmepumper NR 3 SEPTEMBER 2015 EnergiNyt Fagbladet for service- & udstyrsbranchen for olie, gas, biobrændsel og varmepumper NR 3 SEPTEMBER 2015 GÆSTESKRIBENTEN Otto Brøns-Petersen fra CEPOS skriver om udfordringerne ved regeringens

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke)

Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke) Viessmann /S 2640 Hedehusene Telefon 46 55 95 10 Telefax 46 59 03 22 www.viessmann.dk Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke) 7521643 Vitoladens 300-W, VP3C 7452257 Vitotronic 200, HO1B Varmeanlæg

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Ecodesign og energimærkning, dets betydning for din virksomhed i Serviceog VVS branchen

Ecodesign og energimærkning, dets betydning for din virksomhed i Serviceog VVS branchen Ecodesign og energimærkning, dets betydning for din virksomhed i Serviceog VVS branchen Fælles brancheorienteringsmøde mellem Debra, OR & OSS, den 25. August, 2015 Bjarke Hansen, Energistyrelsen Pia Westphalen,

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.baxi.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en indlysende god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvad står der i energimærkerne?

Hvad står der i energimærkerne? Hvad står der i energimærkerne? - en forklaring af ikonerne på energimærker for opvarmningsanlæg Til installatører og entreprenører Bilag til informationsbrochure om nye krav i 2015 til reklame, markedsføring

Læs mere

Sådan overholder du de nye informationskrav

Sådan overholder du de nye informationskrav Sådan overholder du de nye informationskrav når du forhandler opvarmningsanlæg Til installatører og entreprenører Læs om de nye krav i 2015 til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Nye krav om energimærkning

Nye krav om energimærkning Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere Solvarme Varmt anbefalet af energisparere Komplet ramme af aluminium presset med 200 ton, for nem håndtering og sikker fastgørelse af glasset. Glaslisten med vulkaniserede hjørner for 100 % tæthed. 3,2

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

V ARMen. Knib dig selv i. Du kan nu få op til 20.000 kr. moderne varmeløsning. gamle oliefyr ud med en. i tilskud, hvis du skifter dit

V ARMen. Knib dig selv i. Du kan nu få op til 20.000 kr. moderne varmeløsning. gamle oliefyr ud med en. i tilskud, hvis du skifter dit Knib dig selv i V ARMen www.klogenergi.dk Du kan nu få op til 20.000 kr. i tilskud, hvis du skifter dit gamle oliefyr ud med en moderne varmeløsning. Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Det der virkelig betyder noget. Din guide til ErP-direktivet ECO-design

Det der virkelig betyder noget. Din guide til ErP-direktivet ECO-design Det der virkelig betyder noget Din guide til ErP-direktivet ECO-design Godt informeret og klar til handling med Wolf som din partner Eco-design direktivet (ErP) - oversigt over tekniske og mærknings forpligtigelser.

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014

Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 25. september 2014 Baggrund: 2

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Intelligente løsninger kræver indsigt og viden Få det nødvendige overblik over certifikater og uddannelser ift. lovpligtigt eftersyn på varmepumper. www.varme.danfoss.dk Et

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere