Lokal undervisningsplan for 10 ugers grundforløb 2 på industrioperatøruddannelsen

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for 10 ugers grundforløb 2 på industrioperatøruddannelsen Version 1, 29. februar 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød info@esnord.dk CVR EAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Generelle eksamensregler Overgangsordninger Grundforløbets anden del Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbets anden del Ny mesterlære Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Niveau, læringsaktiviteter Læringsaktiviteter

3 INDLEDNING 1. GENERELT FOR SKOLEN Skolens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) Institutionsnummer: Skolens kontaktoplysninger Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød Tlf Relevante links for flere oplysninger om Esnord: Skolens hjemmeside: Skolens strategi og værdigrundlag: Skolens organisationsplan: Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan (LUP) for Esnord udarbejdes af lærerteams og ledere for de respektive uddannelser, støttet af skolens Ledelsessekretariat. Den nyeste version af LUP'en er udarbejdet med afsæt i Undervisningsministeriets skabelon (maj 2015) og med udgangspunkt i gældende lovgivning samt i skolens strategi og det pædagogisk didaktiske grundlag. Arbejdet med LUP en gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes LUP'er for både grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb på alle de uddannelser, Esnord udbyder. 1.1 Praktiske oplysninger Esnord har i 2016 uddannelsesudbud i Hillerød, Helsingør og Frederiksværk. Esnord har udbud af EUD-uddannelse i 3 af 4 hovedindgange: Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. Der udbydes i alt 18 erhvervsuddannelser på Esnord (februar 2016), heraf 5 hvor der kun udbydes grundforløb. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer, herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og 3

4 succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne. 1.3 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elementer, som kan variere fra uddannelse til uddannelse: Undervisning i teori eller praksis ca lektioner. Hjemmearbejde. Hjemmearbejdet omfatter ud over almindelige opfølgende lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. Den nærmere beskrivelse fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Arbejde i Open Learning Centre OLC. Her har eleverne mulighed for at arbejde hver dag. Centret er hele dagen bemandet med en OLC-medarbejder, som kan vejlede eleverne. I enkelte situationer vil der desuden være en lærer til stede. SP-undervisning. De elever, der har behov for det, tilbydes yderligere hjælp i form af SP-undervisning. Der er indgået en aftale med VUC om særlige forløb for ordblinde. Sociale arrangementer. Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer, som fx politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Åbent studiemiljø. Eleverne har på nogle af uddannelserne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør, jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinjer. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Alle elever, der starter på Esnord, får udarbejdet en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 4

5 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Kompetencevurderingen er afsluttet senest to uger efter elevens uddannelsesstart. 1.5 Generelle eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP ved at indarbejde eventuelle overgangsordninger i deres personlige uddannelsesplan. 5

6 2. GRUNDFORLØBETS ANDEN DEL På Esnord udbydes følgende uddannelser: Grundforløb Personvognsmekaniker Elektriker VVS Tømrer Snedker Maritime håndværksfag Modelsnedker Bygningsmaler Murer Ernæringsassistent Gastronom (kok) Serviceassistent Bager/konditor Smed Industritekniker Industrioperatør Teknisk designer Merkantil Hovedforløb Personvognsmekaniker Elektriker VVS Tømrer Snedker Bådebygger Sejlmager Modelsnedker Bygningsmaler Murer Ernæringsassistent Gastronom (kok) Serviceassistent Det overordnede formål for undervisningen på Esnord er, at eleverne gennemfører uddannelser, der giver dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og at undervisningen giver dem mulighed for at blive så dygtige, som de kan. 2.1 Praktiske oplysninger Den lokale undervisningsplan for industrioperatøruddannelsen er udarbejdet af faglærergruppen under ledelse af uddannelseslederen for området. Undervisningsplanen er præsenteret for det lokale uddannelsesudvalg, som har kommenteret den. Det lokale uddannelsesudvalg involveres løbende, når der sker ændringer i den lokale undervisningsplan for industrioperatøruddannelsen. Denne udgave af den lokale undervisningsplan beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af BEK nr af Fysiske rammer Industrioperatøruddannelsen er placeret på Peder Oxes Allé 4, 3400 Hillerød. 6

7 Uddannelsen er baseret på vekselvirkning mellem teori og praksis og råder derfor over følgende faciliteter: En industrihal indeholdende lagerfaciliteter, et blandingsanlæg, et transportbånd, et mindre procesanlæg, fem sprøjtestøbemaskiner, ti Festo-stande til pneumatik og relæteknik samt en højteknologisk montagelinje. Fire lyse teorilokaler med AV-udstyr og plads til min. 20 elever. Et lokale til kemi og naturfag med høje borde og stinkskabe, således at såvel teori og øvelser er adskilt fra afdelingens øvrige lokaler. Til elevernes projektarbejder råder afdelingen over fire grupperum. Et separat skolepraktikområde med eget lager og egne produktions- og pakkemaskiner. Afdelingen råder over ca. 70 bærbare pc er, som er til elevernes disposition i skoleperioden. Organisation Tina Steinbrenner Lisa Hansen Lennart Rasmussen Jan Lindberg Allan Frølich Benny Rasmussen Dan Baumgarten Poul Primdahl Centerchef Uddannelsesleder Uddannelseskonsulent Uddannelseskoordinator og SKP-instruktør Faglærer Faglærer Faglærer Faglærer 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knytte an til den praksis som eleverne skal blive en del af. Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 7

8 Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer at der tages højde for elevernes forskelligheder, fx EUV-elever, og forskellige niveauer Vedr. undervisningens praksis ledelse og organisering arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte at de forventes eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejds- og læringsklima og en god social tone Vedr. læringsrummet materialer, IT og fysisk udfoldelse arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau, de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskaber inden for deres valgte felt at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag Vedr. trivsel og relationer arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse at lærerne vil dem i både ord og handlinger og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel at eleverne opfører sig ordentligt over for hinanden og skolens personale i både ord og handling at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter både de åbenlyse og de mere skjulte kommer i spil Vedr. feedback arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål, vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bl.a. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen. Se Esnords kvalitetssystem: Andre temaer, som er i fokus i det pædagogiske arbejde, er: Undervisningsdifferentiering Ungemiljø Samlæsning Virksomhedsforlagt undervisning Hvad angår undervisningsdifferentiering og talentarbejde arbejder vi på hovedforløbet af uddannelsen med undervisningsmaterialer og opgaver, som differentieres inden for såvel sværhedsgrad og tid til rådighed som arbejdsform. Undervisningen planlægges ud fra en motivationspædagogik, hvor der arbejdes med motivation, ansvarlighed, variation og sanseperceptuelle præferencer. 8

9 I undervisningsplanen indgår teambaseret projektarbejde og klasseundervisning som de mest anvendte undervisningsformer. Teambaseret projektarbejde: Elevstyret arbejdsproces med problemformulering Oplæg med valgmuligheder Selvvalgt læringsstil (værksted, studie, teori) Klasseundervisning: Fast skemalagt Færdigheds- og kundskabsindlæring Ofte obligatorisk Ofte lærerstyret teori-/klasseundervisning Fast pensum med opgaveaflevering. Principper for undervisningen Som tidligere nævnt er princippet i undervisningen bygget på at skabe det åbne læringsmiljø, hvor eleven skal kunne bygge videre på egen aktuel viden. Planlægningen af undervisningen foretages ud fra ønsket om at: eleven forberedes på forestående udfordringer gennem teoretiske oplæg og lærerstyrede opgaveløsninger (deduktiv) eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger (induktiv) respektere den praksis, der er gældende for branchens virksomheder og medarbejdere (funktionel) integrere branchens daglige praksis, opgaver og udfordringer i undervisningen, så undervisningen bliver så virkelighedsnær som muligt (helhedsorienteret). Endvidere tager planlægningen og gennemførelsen af de enkelte skoleperioder udgangspunkt i de kompetencer og kvalifikationer, som de voksne har erhvervet sig gennem arbejdslivet, samt i et samspil med virksomhedernes behov. I de enkelte skoleperioder kan der arbejdes med opgaver hentet i virksomhederne og hos den voksnes erfaringer. Undervisningen støtter op om industrioperatørens jobprofil i de virksomheder, eleverne kommer fra. På uddannelsen arbejder vi med virksomhedsforlagt undervisning som en del af projektarbejder, eksempelvis i form af udførelse af value stream mapping i eksterne virksomheders produktions- og lagerfaciliteter. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Esnord følger hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 1 i udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Arbejdet med at kompetencevurdere den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer, som giver en overordnet systematik. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Elevplan, og eleven bliver undervejs i et forløb løbende bedt om at revidere og opdatere uddannelsesplanen. Uddannelsesbog Alle elever skal desuden have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder uddannelsesplanen, og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som 9

10 en elev opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes: elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau i fx forhold til at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed elevens faglige kvalifikation og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder, så de på et oplyst grundlag kan vælge eventuelle niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb). Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning. Kompetencevurdering af voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering af voksne, så det afklares, om de hører hjemme i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til. Eksempel på skema til kompetencevurdering af voksne ses i slutningen af dette dokument. 2.4 Undervisningen i grundforløbets anden del Undervisningen på GF2 består af 10 ugers fagspecifik undervisning kombineret med en række obligatoriske grundfag, som er målrettet en konkret uddannelse. Undervisningen er organiseret omkring forskellige praksisnære og anvendelsesorienterede projekter eller forløb, hvor eleverne lærer og træner at anvende metodiske og processuelle discipliner i en praktisk, faglig kontekst. Formålet med GF2 er at gøre eleverne kvalificerede, motiverede og afklarede til at fortsætte på et hovedforløb og dermed gennemføre en erhvervsuddannelse. Idet skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter og læringselementer, jf. afsnit 3, opfylde de af hovedbekendtgørelsens 46 stk. 1 nr. 2, 3, 5, 6 og 7 angivne krav. Der henvises derfor til afsnit 3. Det uddannelsesspecifikke fag på industrioperatøruddannelsen er et helhedsorienteret projektforløb med fagintegration fra nedenstående kurser og fag. Certifikatkurserne er: Førstehjælp, mellemniveau Elementær brandbekæmpelse Grundfagene er: 10

11 Informationsteknologi Naturfag, F Det helhedsorienterede projektforløb vil give dig en afvekslende hverdag, hvor der veksles mellem teori og praksis. Denne vekselvirkning understøtter den generelle vekselvirkning mellem uddannelsens skole- og praktikophold. Herunder følger en beskrivelse af indhold og vejen til opnåelse af mål inden for de ovennævnte fagtyper. Det uddannelsesspecifikke fag: I forbindelse med undervisningen opnår du kendskab til den branche, du skal ud og arbejde i. Du får viden om industrioperatørens arbejde, der omfatter både manuelt og automatiseret arbejde. Du lærer om overvågning og betjening af simple anlæg og maskiner samt fejlfinding, reparation og vedligehold af disse. Du skal arbejde med dokumentation og planlægning og udføre mindre produktionsopgaver med hensyn til de gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, herunder viden om brandbekæmpelse og førstehjælp. Der vil desuden være stort fokus på kvalitet og forståelsen af denne. Alt arbejde udføres efter LEAN-principperne, og du vil få en god indsigt i værktøjer til arbejdet med LEAN og brugen af disse. Der vil blive lagt stor vægt på kommunikation og samarbejde, din egen vurdering af dit arbejde samt passende præsentation af de projekter og opgaver, I laver i forbindelse med forløbet. For at undervisningen bliver så virkelighedsnær som muligt, vil du i en del af timerne skulle arbejde sammen med andre grupper i produktionen, og du vil blive udfordret med opgaver, der ligger på forskellige niveauer. Certifikatkurser: Kompetencer svarende til førstehjælp, mellemniveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Grundfagene: Grundfagets faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, som udvider din almene og erhvervsfaglige viden. Stoffet vælges med relevans for din uddannelse og dit erhverv, så dine almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Alle grundfag er beskrevet i BEK 1009 af Informationsteknologi F: Du opnår it-kompetencer, du kan bruge både som borger i Danmark og som aktiv på det danske arbejdsmarked. Du lærer at bruge informationsteknologiske løsninger både i din hverdag og i dit arbejdsliv samtidig med, at du får en øget forståelse for det samspil, der er mellem teknologi og arbejdsliv og den indflydelse, det har på individ og samfund, både nationalt og internationalt. Du kan læse mere i bilag 11 i BEK 1009 af Naturfag F: Du får indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed og udvikler dine forudsætninger for at arbejde med de naturfaglige emner, der findes inden for dit erhvervsuddannelsesområde. Gennem praktisk arbejde får du forståelse for fagets betydning for den teknologiske udvikling og dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. Du kan læse mere i bilag 14 i BEK 1009 af

12 Faglige mål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Forskellige enkle industrielle anlæg og maskiner. 2) Forskellige enkle produktionsformer og -processer inden for industrien. 3) Produktionsflow med tilhørende lager og logistik. 4) Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien, herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og på værksteder. 5) Almindeligt forekommende rå- og færdigvarer inden for industrien. 6) Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj til brug i industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekaniske og elektriske målinger i industrien. 8) Systematisk fejlfinding på mekaniske og enkle elektriske anlæg. 9) Kvalitetssikringssystemers formål og industrioperatørens rolle i forbindelse med dokumentations- og kvalitetssikringsarbejde. 10) Grundlæggende LEAN-terminologi og enkle effektiviseringsværktøjer samt typiske indsatsområder for en effektiv og optimeret industriel produktion. 11) Organisering og tilrettelæggelse af sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejde i industrien. 12) Energi- og miljøforhold i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. 15) It-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. 16) Brug af IT i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Klargøring, opstart, drift og nedlukning af forskellige maskiner og anlæg. 2) Reparation og vedligehold i samarbejde med andre. 3) Anvendelse af arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger. 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug. 5) Anvendelse af gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, herunder anvendelse af korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr ved forskellige produktionsformer. 6) Rå- og færdigvarehåndtering efter produktions-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og miljøforskrifter. 7) Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg. 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. 9) Anvendelse af miljøforskrifter ved produktion samt ved bortskaffelse produktionsaffald. 10) Anvendelse af instruktioner og procedurer for kvalitet, herunder håndtering af udvalgte rå- og færdigvarer efter kvalitetsforskrifter. 11) Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde. 12) Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning. 13) Planlægning og gennemførelse af enkle produktionsopgaver. 14) Kommunikation i samarbejde bl.a. ved hjælp af enkle konflikthåndteringsværktøjer. 15) Anvendelse af IT som redskab til bearbejdning af produktionsdata. 16) Anvendelse af IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. 12

13 Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) medvirke ved klargøring, opstart, drift og nedlukning af maskiner og anlæg 2) udføre arbejdet efter arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger 3) udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug 4) udføre produktionsopgaver forsvarligt i henhold til gældende sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler, herunder at udvælge og anvende korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr 5) håndtere rå- og færdigvarer i tilknytning til produktionsflow, lager og logistik 6) anvende instruktioner og procedurer for kvalitet 7) medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler 8) udvælge og anvende måleværktøjer og udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer 9) anvende IT til bearbejdning af produktionsdata 10) udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning 11) indgå aktivt i planlægning og koordinering af afgrænsede operatøropgaver 12) forklare, skelne og vurdere de faktorer, som er nødvendige for udvikling i en given produktion samt udvælge og anvende enkle værktøjer til effektivisering 13) sortere og bortskaffe produktionsaffald miljømæssigt korrekt 14) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre 15) anvende IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Industrioperatøruddannelsen på Esnord udbydes ikke som EUX 2.5 Ny mesterlære Der er på Esnord udarbejdet en komplet proces for indgåelse af uddannelsesaftaler for en elev i ny mesterlære (NYM). Skema til opstart og afvikling af ny mesterlære-forløb ses i slutningen af dette dokument. 2.6 Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på Esnord gældende overordnede principper for bedømmelse. Da skolen bruger Elevplan, fremgår den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår, af afsnit 3. Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse. Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver/svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser: løbende bedømmelser afsluttende bedømmelser De løbende bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser. 13

14 Den løbende bedømmelse sker i praksis både fra da til dag, men også mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del. Den afsluttende bedømmelse på grundforløbets anden del sker som en dialog mellem eleven og eksaminator, jf. 8 i BEK nr. 1009, om grundforløbsprøven. Link til bekendtgørelsen findes her: Her foretages bedømmelsen på baggrund af det for uddannelsen gældende eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlaget, som fastlagt i uddannelsens bekendtgørelse. Bedømmelseskriterier I den løbende evaluering bedømmes elevens faglige kompetencer personlige kompetencer De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag, fx førstehjælp, bedømmes dog med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker dels som selvevaluering, og dels af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel, dvs. man vurderer, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt. 2.7 Eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Uddannelserne på Esnord samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Esnord samarbejder endvidere med andre skoler i regionen og har samarbejde fx på de uddannelser, hvor der på Esnord kun udbydes grundforløb. På industrioperatøruddannelsen samarbejdes der i det lokale uddannelsesudvalg om bl.a.: hvordan der skabes og fastholdes kontakt mellem skolen og erhvervslivet at gøre udvalgets arbejde synligt for virksomheder og medarbejdere at udbrede kendskabet til industrioperatøruddannelsen at dele viden om branchen at kvalitetssikre industrioperatøruddannelsen på skolen at opsøge og sikre alsidige praktikpladser at rådgive det faglige udvalg om nye uddannelsesbehov og kvalitetssikring at være talerør for skolen og det lokale arbejdsmarked overfor faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg. På industrioperatøruddannelsen samarbejdes der endvidere med praktikvirksomheder gennem vores evaluering, der gennemføres efter hvert modul for de virksomheder, der har elever i klassen. Disse evalueringer er meget velbesøgte med mange gæster fra virksomhederne og som det sidste på uddannelsen evalueres hele uddannelsen, inklusive praktik, inden eleverne får overrakt deres skolebevis. Evalueringerne er et fast punkt på dagsordenen ved LUU-møder, hvor de skriftlige evalueringer drøftes med henblik på løbende forbedringer af uddannelsen. Vi har med vores evalueringskultur imødekommet virksomhedernes behov 14

15 for at være delagtige i medarbejdernes faglige og personlig udvikling. På en del af undervisningen i LEAN-filosofien har vi enkelte øvelsesdage på virksomhederne, hvor en mindre gruppe af elever laver forskellige LEAN-opgaver som øvelse. Alle tiltag der giver et godt samarbejde om eleverne og en løbende dialog med vores virksomheder. Virksomhederne er oplyst om, at de altid er velkomne på skolen og gerne må være deltagende i undervisningen. Vi anvender praktikerklæringen til at sikre, at eleverne har fået den praktik, der skal ligge i forbindelse med uddannelsen, så de kan indstilles til svendeprøve. Vi har valgt at give vores elever en feedback på de skriftlige rapporter, der laves i praktikperioderne. Virksomhederne sætter fokus på den faglige del og indholdet af rapporten, og vi giver en feedback på deres anvendelse af de faglige redskaber, vi har undervist eleverne i. For nye virksomheder oplyser vi virksomhederne om, hvilket ansvar de har, når de indgår uddannelsesaftaler, og hvordan vi arbejder sammen om deres elever i den praktiske del af uddannelsen. Vi er i løbende dialog med virksomhederne også i forhold til, at de kan stille sig til rådighed for ledige elever og SKP-elever, så de kan komme i virksomhedspraktik. 2.9 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik I dette afsnit beskrives, hvordan skolen håndterer processen omkring en elevs optagelse i skolepraktik, herunder vurdering af en elevs egnethed til optagelse i skolepraktik. På grundforløbet (GF2) Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde Eleverne bliver her bekendt med EMMA-kriterier, SKP, optagelse, uddannelsesaftaler, ophævelser, økonomi Praktikpladskonsulenterne afholder orienteringsmødet, kontaktlærerne inviteres også, mødet er skemalagt Eleverne tilmelder sig SKP og kontakter selv deres SKP-instruktør, som afholder EMMA-samtalerne. EMMA-samtalen SKP-instruktøren afholder EMMA-samtalen Eleven kan optages i SKP, hvis eleven lever op til EMMA-kriterierne Eleverne skal desuden dokumentere skriftligt, at de er aktivt søgende Eleven skal have en aktiv og opdateret profil på Optagelse i SKP Eleven får udleveret SKP-håndbog (personale-håndbog) med information, kriterier, krav, regler, etc. SKP-instruktøren vurderer løbende eleven bl.a. på bagrund af EMMA-kriterierne Der indgås en skoleaftale, som uploades til elevplan.dk I SKP arbejdes der med elevernes progression i forhold til praktikmål Der arbejdes målrettet, jfr. praktikcentrets handlingsplan for at få eleverne mest muligt ud i aftaler hos virksomheder. Vurdering efter EMMA-kriterierne Praktikpladskonsulenterne har en løbende dialog med kontaktlærerne på grund- og hovedforløb, som fordrer at grundforløbseleverne gøres bekendt med optagelseskrav og vurdering til SKP. Før samtalen på orienteringsmødet af praktikpladskonsulenterne. Under samtalen af SKP-instruktørerne, kan eksempelvis være skriftlig dokumentation i form af mailkorrespondancer eller lister med virksomhedernes stempler og underskrifter, som viser, at eleven har haft en dialog om praktikpladspotentialet i virksomheden. Samt løbende i SKP af instruktørerne. 15

16 Hvis eleverne ikke lever op til EMMA-kriterierne, har SKP-instruktørerne og/eller vejlederne en dialog med eleverne om perspektiverne for at opfylde disse kriterier. Udmeldelse af SKP Eleven får mundtlige og skriftlige advarsler, hvis regler, krav eller kriterier ikke overholdes, og der ikke er noget perspektiv for eleven i SKP. Elever tilbydes en samtale med skolens erhvervs- og uddannelsesvejledere for at afdække elevens muligheder Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Der foreligger pt. ingen kriterier eller fremgangsmåder for optagelse i uddannelser med adgangsbegrænsninger, da ingen af Esnords uddannelser er belagt med sådanne Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan, vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på grundforløb 2 for industrioperatøruddannelsen fremgå af afsnit Overgangsordninger Overgangsordninger fastsat af skolen For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever, som afslutter det gamle grundforløb efter 1. august 2015, kan fortsætte deres uddannelse efter gammel ordning, hvis der højst er et slip på to måneder mellem afslutningen af grundforløbet og starten på hovedforløbet. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelsen af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august Dette følger af 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven og er præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler. Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de pågældende bekendtgørelser, herunder navnlig 131 i bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser med senere ændringer. 16

17 3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITETER 3.1 Læringsaktiviteter Grundfagene: Naturfag: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Præfikser SI-Enheder Materialelære El-lære Energiformer Affaldshåndtering inkl. genanvendelse Kræfter Kemi Tryk Magnetisme Du vil i forbindelse med undervisningen i naturfag komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 5) Almindeligt forekommende rå- og færdigvarer inden for industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 12) Energi- og miljøforhold i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. 15) It-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. 16) Brug af IT i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug. 5) Anvendelse af gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, herunder anvendelse af korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr ved forskellige produktionsformer. 6) Rå- og færdigvarehåndtering efter produktions-, arbejdsmiljø-, sikkerheds- og miljøforskrifter. 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. 9) Anvendelse af miljøforskrifter ved produktion samt ved bortskaffelse produktionsaffald. 10) Anvendelse af instruktioner og procedurer for kvalitet, herunder håndtering af udvalgte rå- og færdigvarer efter kvalitetsforskrifter. 15) Anvendelse af IT som redskab til bearbejdning af produktionsdata. 16) Anvendelse af IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 13) sortere og bortskaffe produktionsaffald miljømæssigt korrekt Informationsteknologi: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Dokumentation og præsentationer Udarbejdelse af anlægstegninger og dokumentation Udarbejdelse af forskellige typer af styringsdiagrammer Rapportskrivning Ansøgning og CV 17

18 Du vil i forbindelse med undervisningen i informationsteknologi komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 4) Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien, herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og værksteder. 9) Kvalitetssikringssystemers formål og industrioperatørens rolle i forbindelse med dokumentations- og kvalitetssikringsarbejde. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. 15) It-baseret tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. 16) Brug af IT i forbindelse med industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 3) Anvendelse af arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger. 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug. 7) Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg. 11) Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde. 12) Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning. 15) Anvendelse af IT som redskab til bearbejdning af produktionsdata. 16) Anvendelse af IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 2) udføre arbejdet efter arbejdsinstrukser og produktionsplaner med skriftlige og grafiske fremstillinger 3) udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi og ressourceforbrug, 6) anvende instruktioner og procedurer for kvalitet 7) medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler, 9) anvende IT til bearbejdning af produktionsdata, 10) udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning, 15) anvende IT som redskab til rapportering og kommunikation samt målrettet kritisk informationssøgning i relation til industrioperatørens arbejde. Det uddannelsesspecifikke fag: Baseret på ambitionen om at gennemføre en helhedsorienteret undervisning med et højt fagligt og erhvervsrettet udbytte lægges der vægt på at alle fag og undervisningselementer på grundforløbet både forankres i eleven som separate kompetencer og integreres i sammenhænge gennem grundforløbsprojekterne. Målet med dette er at skabe progression i såvel opfyldelse af de til grundforløbet hørende målpinde og elevens evne til at se industrioperatørens virkefelt i et bredere perspektiv og se ud over egne funktioners rammer i relation til den øvrige produktion. Det uddannelsesspecifikke fag på industrioperatøruddannelsen er derfor beskrevet som et helhedsorienteret projektforløb med fagintegration fra ovenstående grundfag og nedenstående elementer og projektbeskrivelser. LEAN: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Tavlemøder PDCA Kaizen MUDA Systematisk problemløsning Fiskebensdiagrammer 5 x hvorfor 18

19 Paretodiagrammer Flaskehals Value stream mapping 5S A3-model Du vil blive introduceret til alle elementer på teoretisk plan og omsætte disse til praksis i form af fx LEAN-spil, M&Møvelser, virksomhedsbesøg samt i arbejdet med grundforløbsprojekterne. Du vil i forbindelse med undervisningen i LEAN komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 3) Produktionsflow med tilhørende lager og logistik. 10) Grundlæggende LEAN-terminologi og enkle effektiviseringsværktøjer samt typiske indsatsområder for en effektiv og optimeret industriel produktion. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 11) Indgåelse i teambaseret produktion og projektarbejde. 12) Anvendelse af enkle værktøjer til produktionseffektivisering, herunder udarbejdelse af enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 10) udarbejde enkle diagrammer og beskrivelser til produktionsplanlægning, 11) indgå aktivt i planlægning og koordinering af afgrænsede operatøropgaver, 12) forklare, skelne og vurdere de faktorer, som er nødvendige for udvikling i en given produktion samt udvælge og anvende enkle værktøjer til effektivisering, 14) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre. Måleteknik: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Måltagning og aflæsning af gængse måleværktøjer, herunder: Lineal Tommestok Målebånd Skydelære Mikrometerskrue Vægte Termometre Multimetre Du vil efter gennemgang af de omtalte måleværktøjer udføre måltagningsopgaver på såvel forsøgsemner som på diverse forsøgsopstillinger og relevant udstyr. Du vil ligeledes skulle anvende disse måleværktøjer i arbejdet med grundforløbsprojekterne. Du vil i forbindelse med undervisningen i måleteknik komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 6) Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj ved brug i industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. 14) Mundtlig og skriftlig kommunikation i relation til industrioperatørens arbejde. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. 19

20 Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 8) udvælge og anvende måleværktøjer og udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer, 14) kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre. El-lære: Der vil bl.a. blive arbejdet med: Ohms lov Effektlov Beregning af enkle kredse Effektberegninger på almindeligt forekommende udstyr Måling og fejlfinding på forsøgsopstillinger Sikkerhedskrav i forhold til arbejdet med elektriske installationer Du vil i forbindelse med undervisningen i el-lære komme til at opfylde følgende overgangskrav: Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 4) Instruktioner og procedurer for sikkerhed og arbejdsmiljø i industrien, herunder almindeligt forekommende risici samt forsvarlig adfærd i produktion og værksteder. 6) Almindeligt forekommende hånd- og specialværktøj ved brug i industrien. 7) Brug af almindeligt forekommende måleværktøj og måleudstyr til mekanisk og elektriske målinger i industrien. 8) Systematisk fejlfinding på mekaniske og enkle elektriske anlæg. 12) Energi- og miljøforhold i industrien. 13) Gængse fagudtryk, begreber og fagrelateret kommunikation i industrien. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2) Reparation og vedligehold i samarbejde med andre. 4) Udførelse af enkle produktionstekniske beregninger samt enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug. 7) Rapportering af fejl og mangler ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg. 8) Anvendelse af udvalgte måleværktøjer og -udstyr bl.a. ved produktionsprøver i henhold til krav og procedurer. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 3) udarbejde enkle produktionstekniske beregninger herunder enkle beregninger og estimater af energi- og ressourceforbrug 7) medvirke ved løbende vedligehold på maskiner og anlæg, herunder rapportering af fejl og mangler. Grundforløbsprojekterne: Med afsæt i grundforløbets øvrige fag og undervisningselementer vil du indgå i gruppearbejder som omhandler afdelingens maskiner og anlæg. Herunder eksempler på projekter som omhandler afdelingens transportbånd og blandingsanlæg. Projektet Doseringsanlæg Som introduktion til dette projekt vil eleven, i industrihallen, blive præsenteret for det fysiske anlæg, og alle anlæggets indstillinger og funktioner vil blive demonstreret. Efterfølgende introduceres eleven til de teoretiske aspekter omkring projektet samt forventningerne til projektrapportens indhold, udformning og omfang. Doseringsanlæggets tanke, vejekar og tømme-/fyldekar opmåles med tommestok og de enkelte elementers volumen beregnes. Volumenberegningerne foretages primært med henblik på at kunne foretage energiberegning på elementernes indhold af vand, baseret på den beregnede masse. Desuden opfordres eleverne til at overveje, hvorvidt deres viden om tankenes og tømme-/fyldekarrets volumen kan anvendes til at sikre, at anlægget kun tilføres den nødvendige mængde vand. 20

21 Overvejelserne omkring dette medtages i rapporten, og det beskrives, hvordan den nødvendige mængde rent fysisk afmærkes/identificeres, samt på hvilke områder dette kan medføre en besparelse eller positiv indflydelse på eksterne faktorer. Eleverne oplyses om det ønskede blandingsforhold fra anlæggets tre tanke og skal omsætte dette til et procentuelt baseret forhold som efterfølgende indstilles på anlæggets styringspanel. Eleverne opfordres til at vurdere, hvilke muligheder der er for at opnå det ønskede blandingsforhold i forhold til et krav om en specifik aftapningsmængde. Eleverne redegør for disse overvejelser i rapporten. Gruppen foretager en standarddrift på anlægget, baseret på den beregnede nødvendige tilførsel og det ønskede blandingsforhold. Efter aftapning fra tanke til vejekar måles afstand fra vandspejl til topføler i hver enkelt tank med henblik på at foretage kontrolberegning på hvorvidt de enkelte tanke har leveret den ønskede mængde. På baggrund af disse beregninger dokumenteres afvigelsen mellem ønsket og faktisk blandingsforhold. Gruppen opstiller forslag til minimering af afvigelsesprocenten. I forbindelse med standarddriften foretages tidsmåling med stopur på samtlige processer i driften. Eleverne fremstiller, baseret på tidsmålingerne af standarddriften, Gantt-kort som inkluderes i rapporten og anvendes som driftsdokumentation. På baggrund af oplysning om pumpens teoretiske levering og den målte tid beregner eleverne pumpens virkningsgrad. Beregningen indgår i rapporten som teknisk dokumentation. Gruppen opstiller forslag til forbedring af virkningsgraden og vurderer på den aktuelle virkningsgrads indflydelse på anlæggets samlede output. Anlægget tømmes helt af for vand og samtlige ventiler og pumpemotor kontrolleres og rengøres. Anlægget klargøres til manuel påfyldning af varmt vand i den ene af de tre tanke. Gruppen planlægger selvstændigt en optimeret drift, hvor to tanke fortsat påfyldes koldt vand via anlæggets pumpe, mens den tredje tank manuelt påfyldes varmt vand direkte fra hallens varmtvandshane. Blandingsforholdet er identisk med forholdet anvendt under standarddriften. Under optimeret drift vurderer gruppen selvstændigt, hvor mange og hvilke processer, som kan afvikles simultant. I forbindelse med den optimerede drift foretages måling på start-/stoptidspunkt for samtlige processer. Eleverne fremstiller, baseret på start-/stopmålingerne af den optimerede drift, Gantt-kort som inkluderes i rapporten og anvendes som såvel driftsdokumentation som sammenligningsgrundlag mod standarddriften og dokumentation for den tidsmæssige optimering af driften. Inden aftapning til vejekarret måles vandets temperatur, med digitalt termometer, i alle tre tanke. Efter aftapning til vejekar foretages ydermere måling af vandets blandingstemperatur. På baggrund af temperaturmålingerne i de tre tanke, fortaget i delelement D8, og de beregnede aftapningsmængder, foretaget i delelement D3, beregner eleverne den teoretiske blandingstemperatur for massen i vejekarret. Gruppen sammenligner den beregnede og målte blandingstemperatur og redegør i rapporten for afvigelsen mellem disse samt opstiller forslag til minimering af temperaturafvigelsen. Baseret på målingerne af vandets temperatur i de tre tanke, oplysninger om et varmelegemes effekt samt en fiktiv elpris, beregner eleverne pris og tid for den ene tanks opvarmning af temperaturdifferencen. Der fremstilles en tegning af anlægget indeholdende oversigt over anlæggets tanke, vejekar, tømme-/fyldekar, pumpe, styringspanel, ventiler samt vandtilførsel og afløb. 21