Nedenfor beskrives nogle udvalgte indsatser og anbefalinger. Der henvises til de samlede anbefalinger (bilag 1).

Transkript

1 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato Gellerup-analyse fase 2. Resultater og anbefalinger Planlægningen og gennemførelsen af Helhedsplanens første fase af fysiske forandringer er godt i gang, herunder en helt ny infrastruktur i området. Nedrivning af blokke og anlæggelse af kunstgræsbane er gennemført og en ny bypark er på vej. Dagtilbud er under opførsel. Der er nu byrådsbeslutning om byggeri, der fra 2018 bl.a. skal huse 950 kommunale medarbejdere, politiets 30 medarbejdere samt en række udadvendte funktioner. I 2018/2019 vil åbningstrækket vise et markant anderledes Gellerup og samtidig forventes de første ejerboliger sat til salg. Det har været fokus i arbejdet med Gellerup-analysen at bidrage til at fremme sammenhæng og synergi mellem de sociale indsatser og fysiske forandringer samt koordinering mellem de forskellige aktører i området - kommune, boligforening, politi og civilsamfund. Nedenfor beskrives nogle udvalgte indsatser og anbefalinger. Der henvises til de samlede anbefalinger (bilag 1). Udvalgte resultater og anbefalinger En analyse af BoSocdata har vist, at der er en nettofraflytning af folk i arbejde i perioden på 108 personer. Et mål har derfor været, i partnerskab med Brabrand boligforening, at påvirke dette flyttemønster gennem en indsats i forhold til 1. Normer og kriminalitet, 2. Tryghed, 3. Kommunikation og 4. Udbud af andre boligtyper. Udover disse har der været arbejdet med andre Klik her for at angive tekst. side 1 af 3

2 områder. Tryghed og nogle øvrige indsatser er kort beskrevet i det følgende. Tryghed er et at de helt centrale indsatsområder, som skal til for at ændre flyttemønsteret. Tryghed er fravær af utryghed. Det handler meget om den fælles fortælling, og at man får skabt en positiv tilgang og ansvar blandt beboere, medarbejdere m.fl. i området. En stor del af indsatsen har derfor fokus på kommunikation og relationer. Der er planlagt en række vigtige indsatser og der er nu et klart mål for trygheden(politiets tryghedsindex). Civilsamfundet har en vigtig rolle ikke mindst i et område som Gellerup. Der er gode erfaringer fra tidligere som der lægges op til styrke. Indsatsen er også vigtig som brobygger til tryghedsindsatsen, arbejdet med kommunikation og image samt foreningsliv og netværksskabelse. Der er mange positive succeshistorier fra Gellerup, som skal kommunikeres og udbygges. Beskæftigelse og uddannelse er afgørende for at løfte boligområdet. "Job Først" (beslutte i Budget 2016) indebærer, at job og uddannelse er den højest prioriterede indsats sammen med sprogtræning som iværksættes samtidig og i sammenhæng med den virksomhedsrettede indsats. Ud over at "Job Først" tilgangen anvendes til de nyankomne, vil indsatsen også blive igangsat for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp. Et fritidsjob er erfaringsmæssigt en god indgang for de unge til uddannelse og arbejdsmarked. Beskæftigelsesforvaltningen igangsætter to forskellige fritidsjobindsatser i , som både omfatter de årige og de lidt ældre. BoSocdata er grundlaget for at måle om vi lykkes med indsatsen og hvilke effekter der opnås i boligområdet. Derfor er der lavet en operationalisering af effektmålene så der tages højde for den til- og fraflytning der sker. Der er samtidig opstillet mål om at fraflytningen af folk i arbejde skal mindskes. Når der fremover (efter Klik her for at angive tekst. side 2 af 3

3 Socialforvaltningen har skiftet BoSoc-platform april 2016) måles og følges op vil der således kunne tages højde for hvordan effekten er for de borgere, som har boet i området i en given periode og/eller tilhører en given målgruppe. Udover ovenstående er der en række andre resultater og anbefalinger i vedlagte afrapportering (bilag 1). Indstilling Det indstilles at, 1) Resultater og anbefalinger i afrapportering på Gellerup-analysen (bilag 1) tiltrædes. Bilag Bilag 1: Gellerup-analyse, fase 2 resultater og anbefalinger Tidligere beslutninger 1. Indstillingen Fysiske forandringer og Gellerupanalyse tiltrådt på Magistratsmøde 11/ Indstillingen Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde tiltrådt på Magistratsmøde 10/ Sagsnummer: 14/ Lix: 42 Sagsbehandler: Jakob Haarup Jørgensen Tlf.: E-post: budget@ba.aarhus.dk Tlf.: E-post: jhj@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 3 af 3

4 Bilag 1+1a.: Gellerup-analysen, fase 2 resultat og anbefalinger. Nedenfor gives en afsluttende afrapportering på Gellerup-analysens delopgaver og anbefalinger til det videre arbejde. 1. Resume Planlægningen og gennemførelsen af Helhedsplanens første fase af fysiske forandringer er godt i gang, herunder en helt ny infrastruktur i området. Nedrivning af blokke og anlæggelse af kunstgræsbane er gennemført og en ny bypark er på vej. Der planlægges ungdomsboliger og ejerboliger samt beboerhus. Dagtilbud er under opførsel. I 2018/2019 vil åbningstrækket vise et markant anderledes Gellerup end i dag og fremhæve den omdannelse, der er i gang og områdets store potentiale. Der er netop (oktober 2015) fremsendt byrådsindstilling om byggeri, der fra 2018 bl.a. skal huse 950 kommunale medarbejdere, politiets 30 medarbejdere i Gellerup samt en række udadvendte funktioner herunder et iværksættermiljø. Politi og Familiecenteret flytter under samme tag hvilket øger muligheder for samarbejde og koordinering. Der er en stor social indsats i området. Det har været fokus i arbejdet med Gellerup-analysen at bidrage til at fremme sammenhæng og synergi mellem de sociale indsatser og fysiske forandringer samt koordinering mellem de forskellige aktører i området - kommune, boligforening, politi og civilsamfund. Det gælder for hovedparten af indsatserne, at disse er bydækkende og led i den løbende opgavevaretagelse og udvikling. Det betyder samtidig, at de beskrevne tiltag ikke er udtryk for noget, der alene kommer Gellerup til gode. Side 1 af 22 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: budget@ba.aarhus.dk Direkte jhj@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Mikkel Schiørring, Jakob Haarup Jørgensen Delopgaver Der har været arbejdet med følgende delopgaver: Partnerskab med Brabrand boligforening påvirke flyttemønster Normskred. Socialforvaltningen har lavet oplægget Fælles normer, værdier og tilgange i forhold til børn og unge i Gellerup og har bl.a. afholdt temamøde (fokus 18+) med 130 deltagere. Der er en særlig udfordring i forhold til de udadreagerende og kriminalitetstruede unge over 18 år. Derfor er der iværksat øget fokus på en fleksibel organisering og mere overskuelighed for den unge. Dette sker i et samarbejde mellem MSB og MBU. Der er i den forbindelse blevet udformet et fælles princippapir for de to magistratsafdelinger(se afsnit 3.1.1a).

5 Kriminelle. Der er lavet en kortlægning af de 20 familier og 126 personer, der indgår i 360 graders indsatsen. MSB, MBU og Østjyllands Politi indgår i et tæt samarbejde, herunder i forbindelse med udarbejdelse af en fælles kriminalitetshandleplan, der har resulteret i en række prioriterede indsatsområder. Som et konkret eksempel i forhold til kriminelle unge er god løsladelse, hvor unge indsatte hjælpes til at tage imod de tilbud kommunen har. På den måde mindskes risikoen for at falde tilbage i kriminalitet senere (se afsnit 3.1.1b). Side 2 af 22 Tryghed: Ledelsesrepræsentanter fra Østjyllands Politi, Brabrand Boligforening, Børn og Unge og Socialforvaltningen mødtes 10. juni Der blev enighed om at igangsætte en indsats for yderligere at forbedre den oplevede tryghed. Anbefalinger fremgår af afsnit Udbud af andre boligtyper: Der udvikles på de første projekter herunder på kollegiegrunden og Ringvejen/Gudrunsvej Syd. Der er lavet en samlet strategi for hvordan boligmassen bedst udvikles etapevis i fht målgrupper (afsnit 3.1.3). De første ejerboliger forventes sat til salg i 2018/19. Kommunikation: Der er frem til september 2015 udarbejdet en samlet kommunikationsstrategi. Anbefalingerne i denne er nærmere beskrevet i afsnit Der er samtidig aftalt etablering af et midlertidigt infocenter ved den nye kunstgræsbane. Det åbner i december Effektmål Der har været arbejdet med at omsætte de overordnede effektmål for helhedsplanen til nogle operationelle mål, som kan give mening for/anvendes af medarbejdere og beslutningstagere centralt og lokalt. Herunder er der arbejdet med den løbende afrapportering og hvordan mål og løbende data kan bruges mere aktivt (afsnit 3.2) Videreudvikling af BoSocdata Der er lavet en analyse af flyttemønstre, der viser en tendens til nettofraflytning fra Gellerup/Toveshøj af beboere i arbejde i perioden Samtidig er der lavet plan for videreudvikling af BoSocdata, der på sigt (fra primo/medio 2016) vil sikre en funktionalitet, hvor der tages højde for til-/fraflytning i vurdering af udvikling i området (afsnit 3.3). Udvikling og koordinering af indsatser Arbejdet under denne overskrift har sat fokus på nogle af de elementer, hvor der blev identificeret behov i fase 1. Det gælder:

6 Samarbejde med civilsamfund Netværksskabelse Faciliteter (sport mm.) Uddannelse og beskæftigelse Sammenhæng fysiske og sociale indsatser Tidlig indsats Sundhedsindsatser Strategi for puljefinansiering Side 3 af 22 På disse områder har der som led i Gellerup-analysen været arbejdet med muligheder for udvikling og bedre koordinering. Dette er nærmere beskrevet i de enkelte delafsnit (under afsnit 3.4). Andre forhold med betydning for indsats og udvikling i Gellerup I fordelingen af nye flygtninge i Aarhus undgås bl.a. Gellerup I den netop indgåede politiaftale (17/ ) Et styrket politi. Et tryggere Danmark er en af prioriteterne En styrket indsats i særligt udsatte boligområder (side 1 og 6). Der arbejdes aktuelt med en gentænkning af organisering herunder også i forhold til organiseringen på tværs af kommune og boligforening i forhold til den nye boligsociale helhedsplan mv. Siden fase 1 er containeren fristedet lukket (sfa. brand). Boligforeningen genovervejer videoovervågning efter gode erfaringer i Toveshøj. Rigspolitiets tryghedsindex blev offentliggjort i marts 2015 politiets-tryghedsindeks Det viser generelt faldende tryghed i hele Aarhus, men relativt mindre fald i Gellerup (s. 43ff). Østjyllands politi har iværksat tiltag for at højne trygheden i politikredsen. SFI har lavet en analyse af effekter af indsatser i udsatte boligområder, hvor der peges på særligt effektfulde indsatser især på beskæftigelsesområdet. Det vurderes bl.a. særligt virkningsfuldt at skaffe udsatte unge et fritidsjob. Der er afsat 6,4 mio. kr. (Budget 2016) til flytning af Gellerup bibliotek, hvilket giver bedre grundlag for beboerhuset. Der er fortsat og forøget fokus på tidlig indsats (f.eks. Budget 2016), som ventes at gavne flere børn og unge i området Samtidig har analyse af de kommunale udgifter til de borgere, der modtager flest ydelser igen sat fokus på samspil og mulighed for bedre koordinering af ydelser til udsatte borgere. Byrådet behandler aktuelt anlægsbevillingsindstilling om byggeri med udadvendte funktioner, 950 kommunale medarbejdere, iværksættermiljø mv. Et byggeri til 607 mio. kr.

7 Der har jf. ovenstående indenfor rammerne af de enkelte delopgaver, der blev defineret i forlængelse af fase 1 været arbejdet på at sikre konkrete resultater og anbefalinger til den fremadrettede indsats. Side 4 af Baggrund Resultat af Gellerup-analysens indledende afdækningsfase (fase 1) blev tiltrådt i Magistraten på mødet 10/ Analysen blev ligeledes behandlet i Den Politiske Styregruppe 17/11, hvormed boligforeningerne indgik tæt i det videre arbejde. Målet med arbejdet har hovedsagligt været at sætte øget fokus på de sociale udfordringer og indsatser i området og sikre størst mulig sammenhæng og synergi til de fysiske forandringer i relation til de vedtagne effektmål for Helhedsplanen. Herunder har det været centralt at arbejde med at skabe en endnu tættere dialog og koordinering mellem de forskellige aktører på tværs af kommune, boligforening, politi og civilsamfund. Det er vigtigt at medarbejderne oplever, at de er med til at gøre en forskel i den omdannelse, der er igangsat. Det er ligeledes vigtigt, at der løbende er et fælles billede af mål og midler, og at indsatsen er så koordineret som overhovedet muligt. Arbejdet har været organiseret så ansvar og koordinering for de enkelte delopgaver har været fordelt med involvering af flere parter. Nedenfor gives en uddybende opsamling på de enkelte delopgaver med fokus på resultater og anbefalinger. 3. Partnerskab med Brabrand boligforening påvirke flyttemønstre Der har været holdt dialogmøder med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra forvaltningerne, Brabrand Boligforening og Boligorganisationernes 5. Kreds. På det seneste møde 2/ blev status på alle indsatsområder drøftet og der er aftalt endnu et møde om resultater og anbefalinger a. Undersøgelse af normskred Indsatsen med at formulere og forankre fælles værdier, fælles viden og fælles faglige tilgange sker i et tæt samarbejde på tværs af de

8 forskellige forvaltninger med aktiv inddragelse af barnet, den unge, familien og de forskellige ikke-kommunale lokale aktører. Side 5 af 22 I forhold til gruppen af uroskabende og kriminalitetstruede unge har Lokal-råd Aarhus SSP igangsat en proces i forhold til den fremtidige organisering af en koordineret indsats på området. Med afsæt heri er den 21. april 2015 afholdt en fælles temadag på tværs af MSB og MBU. På baggrund af input fra temadagen og arbejdsgruppens arbejde i øvrigt er udarbejdet en målgruppekarakteristik for de kriminalitetstruede unge over 18 år, som udfordrer de etablerede systemer. Opsamlingen fra temadagen og arbejdet i den nedsatte arbejdsgruppe i øvrigt peger blandt andet på, at der er behov for en yderligere koordinering og tættere samarbejde, en mere fleksibel organisering og et behov for at mindske kompleksiteten for den unge. I den forbindelse er sikringen af en tæt relation til de unge afgørende for motivationsarbejdet. Det er her en særlig udfordring at de unge over 18 år, i modsætning til unge under 18 år, har mulighed for at frasige sig tilbud om støtte og iværksættelse af foranstaltninger. I første omgang er det således valgt at gå dybere ind i arbejdet omkring styrkelse af overgangen fra barn og voksen i MSB. Det forventes, at det samlede oplæg til fremadrettet organisering af koordinerende indsats kan sendes til godkendelse i Lokalråd Aarhus SSP i august/september Med det formål at skabe en fælles platform og fælles faglig tilgang i den måde vi møder de uroskabende og kriminalitetstruede unge på er i samarbejde mellem MBU og MSB formuleret et fælles princippapir for den fremadrettede opsøgende gadeplansindsats. Samarbejdsprincipperne for den opsøgende gadeplansindsats er: - Én indgang - Fælles tværgående ansvar - Bydækkende og lokalt samarbejde - Samarbejde med organisationer, erhvervsliv m.fl. - Fælles kompetenceudvikling - Koordineret rekruttering Der er med afsæt i samarbejdsprincipperne afholdt tre temadage med de opsøgende medarbejdere.

9 Med den Helhedsorienterede Opsøgende Indsats er sket en præcisering af de overordnede opgaver i Gadeplan Aarhus. Herunder rundering og tilstedeværelse, kontakt, aktiviteter og brobygning. Side 6 af 22 Det er herunder præciseret, at det er væsentligt at se de opsøgende medarbejdere som en del af en større helhed. Den opsøgende indsats har med sin forankring i henholdsvis Ung i Aarhus og Ungdomscentret i Socialforvaltningen stor mulighed for at trække på den samlede ungekapacitet. Dette giver mulighed for at brobygge til eksisterende miljøer i de respektive forvaltninger, men også at være kreative på tværs i forhold til at trække forskellige kompetencer ind i den konkrete opgaveløsning på tværs af organisatoriske skel. Samtidig er der udarbejdet fælles job- og profilkrav som med afsæt i det fælles faglige grundlag præciserer arbejdsopgaver, referenceforhold, faglige krav, uddannelsesmæssige forudsætninger og nødvendige personlige kompetencer. Der er fremsendt en orientering til Forligskredsen med status på arbejdet med den helhedsorienterede opsøgende indsats. Parallelt hermed følges erfaringerne med SPOR215 i Bispehaven med henblik på at drage læring af tiltaget og blandt andet undersøge om, det er en model, som kan matche behovet i Gellerup b. Undersøgelse af kriminelle Siden 2012 har Socialforvaltningen samarbejdet med Beskæftigelsesforvaltningen, Borgerservice, Skat og Østjyllandspoliti om 360 graders indsatsen. Som led i dette er udarbejdet en kortlægning/ erfaringsopsamling baseret på 20 familier og 126 personer som indsatsen har behandlet i Gellerup. Endvidere er der i samarbejde med VISO igangsat en analyse og rådgivningsforløb om udsatte unge og familier. Formålet med samarbejdet er at analysere, kvalificere og vidensbasere Aarhus Kommunes arbejde med forebyggelse af kriminalitet og øvrig problemadfærd relateret til særligt udsatte familier i boligområderne. I forhold til konkrete indsatser udarbejder MSB, MBU og Østjyllands Politi årligt en fælles kriminalitetshandleplan, hvori man prioriterer en række fælles indsatsområder En konkret indsats i forhold til at motivere de unge til at komme ud af kriminalitet er samarbejdet mellem SOC, BEF og kriminalforsorgen i regi af den nationale indsats god løsladelse. God løsladelse har blandt andet til formål sikre at indsatte ikke løslades til en uvis bolig-,

10 beskæftigelses- og helbredsmæssig situation og dermed en øget risiko for tilbagefald til kriminalitet. Side 7 af 22 Forudsætningen for etablering af en kontakt mellem fængslet og kommunen er imidlertid, at den indsatte giver samtykke hertil. Det har vist sig at en del indsatte afviser at give samtykke og dermed får de en utilstrækkelig information om deres muligheder for hjælp. MSB arbejder løbende på, i samarbejde med kriminalforsorgen og de frivillige foreninger, der retter deres indsats mod indsatte/løsladte, at få etableret en dialog med de unge således at de tidligt og i videst muligt omfang benytter sig af de muligheder for støtte, der findes og herigennem modvirke tilbagefald til ny kriminalitet Indsats for bedre tryghed Der blev afholdt møde 10. juni 2015 med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra Østjyllands Politi, Brabrand Boligforening, Børn og Unge og Socialforvaltningen og Borgmesterens Afdeling. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, og der er blevet enighed om følgende anbefalinger: Platform Som det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium skal der udarbejdes en handleplan, som formår at skabe en sammenhængende strategisk platform på tværs af aktørerne, hvor borgerrettet kommunikation og handling kobles tæt. Nedenfor præsenteres således en handleplan, der består af en række indsatser fra det operationelle, over det taktiske til det strategiske niveau. Samlet danner disse en platform for arbejdet med tryghed i Gellerup. Model

11 Tryghed.nu Det foreslås, at man laver en særudgave af det lokale nyhedsbrev Gellerup.nu kaldet Tryghed.Nu, som har til formål at øge beboernes viden om indsatsen i boligområdet. Side 8 af 22 Man har fra kommunen og politiets side positive erfaringer med at skabe ro og opbakning gennem formidling af bredden af den indsats, der findes i et område. Store dele af denne indsats kan for mange virke usynlig for den enkelte beboer. Det er hensigten, at særudgaven Tryghed.nu skal kickstarte hele processen med at arbejde med trygheden i området blandt såvel professionelle som frivillige og beboere. Det er derfor vigtigt, at kommunikationen får form af et oplæg til dialog, således at den enkelte beboer, forælder, organisation bliver samskabende og der sikres et medansvar i området. Der kan med fordel hentes inspiration fra en ældre pjece udarbejdet af Lokalpolitiet og en pjece omdelt i Tilst i fbm uro omkring Langkærparken. Det beskrives i særudgaven noget af alt det arbejde, som allerede sker i Gellerup. Døgnrapport Historier og myter kan løbe som en steppebrand blandt mennesker. Afdækninger fra andre områder viser, at historier om f.eks. hashsalg viderefortælles og vokser i omfang. Afdækningen viser også, at der kan være tale om gamle historier, som holdes i live i den menneskelige relation. Af samme grund har Lokalpoliti Vest valgt at foretage en (selektiv) lokal formidling af hændelser og indsats i området på samme måde, som man kender det fra politiet og brandvæsenets ordinære døgnrapporter. Det har været diskuteret, om det er formålstjenligt at vise, hvor meget der faktisk sker i et område som Gellerup. Vurderingen fra arbejdsgruppen er dog, at billedet blandt beboerne ofte vil være grovere, end det faktisk er tilfældet. Vurderingen støttes af målinger i Rigspolitiets Tryghedsindeks, hvor man tydeligt kan se, at beboerne har et indtryk af, at der foregår mere kriminalitet i området, når man sammenligner med, hvad de faktisk har oplevet. Formålet bliver således, at modvirke mytedannelse og flertalsmisforståelser på linje med kendte indsatser som social pejling.

12 Et eksempel på en indsats, der med fordel kan kommunikeres, er blandt andet de tilbagevendende razziaer mod knallerter, der skaber en høj grad af utryghed og irritation blandt beboerne. Side 9 af 22 Et andet eksempel kunne være indsatsen mod softguns, der igangsatte en debat i området omkring udbredelsen og accepten af dette legetøj. Samvirket Samvirket er et forum, hvor foreninger og kommunale aktører mødes. Samvirket fungerer som et kommunikativt netværk med den intention at søge den højeste fællesnævner i udarbejdelsen af tilbud til gavn for områdets borgere med et særligt blik for børn og unge. På møderne orienteres gensidigt om relevante initiativer og aktiviteter, som berører den boligsociale indsats i området, og sikrer overblik over områdets aktiviteter. Det er det væsentlig, at der etableres gode rammer og forudsætninger for frivillighed og foreningsliv, samt at der blandt boligområdets beboere skabes civilt medansvar og forpligtigelse. For at skabe netop medansvar ind i arbejdet konkret med tryghed foreslås derfor en dialog i regi af Samvirket. Der vil igen være fokus på både formidling af eksisterende indsatser samt italesættelse af egen rolle. Processen i Samvirket vil have funktion af en bottom-up tilgang, hvor de professionelle vil kunne få indblik i, hvad der fylder hos de foreninger og frivillige, der er aktive i området. Det vurderes dog her, at repræsentationen i Samvirket ikke er tilstrækkelig bred til at sikre den bredest mulige dialog. Introdage Viden og kendskab er faktorer, der i sig selv modvirker utryghed. I Gellerup har man en tradition for introdage for områdets nye medarbejdere. Her kommer man som ny rundt og ser området og får sat ansigt på personer og samarbejdsparter. Når introdagene medtages her, så er det fordi, at arbejdsgruppen peger på, at man med fordel kunne inddrage overvejelser omkring tryghed på introdagene. Dette kunne tage form så fokus er såvel medarbejdernes egen tryghed som den fortælling medarbejderne er medskaber og medbærere af. Da mange af de professionelle er i daglig kontakt med beboerne, kunne man forestille sig en uønsket spill-over-effekt i reproduktionen af myter såvel overfor brugerne men også blandt medarbejderne selv.

13 Der foreslås derfor udviklet et koncept for, hvorledes man aktivt kan få dagsordensat tryghedsdebatten på introdagene. Man kunne samtidigt overveje, om de bør udvides til at omfatte hele medarbejdergruppen og ikke blot nye medarbejdere. Side 10 af 22 Fælles udviklingsproces Sidst foreslås en udviklingsproces i samtlige professionelle organisationer i området. Erfaringer fra f.eks. klubben har vist at italesættelsen af medarbejdernes faglighed, og hvorledes den enkelte medarbejder herigennem bidrager, har en positiv effekt. Arbejdsgruppen vurderer, at det er helt centralt, at der er tale om en fælles proces. Det er vigtigt, at der skabes en fælles forandringshistorie og et fælles billede af området. Hvor den primære modtager i en sådan proces er ledere og medarbejdere, så er det dog vigtigt at holde sig for øje, at medarbejderne gennem deres professionelle virke dagligt er i kontakt med beboerne hvad enten det er pædagogens kontakt til forældrene, lærerens kontakt til eleven eller social- og sundhedspersonalets kontakt til områdets ældre beboere. En undersøgelse af hvilke befolkningsgrupper, der er mest utrygge, sandsynliggør, at den i kommissoriet omtalte gruppe af utrygge personer, i høj grad skal findes blandt områdets ældre. Forankring Det foreslås, at styringen af den samlede proces forankres i det lokale lederråd (tidligere GellerupModellen) med reference til Styregruppen for Integration og Udsatte Bydele. Forankring af konkrete initiativer: Tryghed.nu GellerupModel m. understøttelse Døgnrapport Politi Samvirket GellerupModel Introdage GellerupModel Fælles udviklingsproces GellerupModel m. proceshjælp Proces og fremdrift følges tæt af den i kommissoriet beskrevne projektstyregruppe, som indtager en rolle af implementeringsgruppe. Denne vil også løbende tage stilling til evt. ressourcebehov ift understøttelse af processen. Med forbillede i arbejdet i Gellerup bliver det således lederrådenes rolle at bidrage til at skabe rammer for at man kan arbejde med

14 beboernes tryghed. Her findes ligeledes en opgave i at koordinere dette arbejde med eventuelle handlingsplaner i regi af politiet i de områder, hvor Tryghedsindekset har vist en høj grad af utryghed. Side 11 af 22 De relevante forvaltningschefer tager i december 2015 et dialogmøde med Lederrådet om denne indsats Udbud af andre boligtyper Der er udarbejdet en analyse og strategi for udvikling af nye boligtyper, særligt nye ejerboliger. Strategien tager udgangspunkt i en forståelse af hvilke målgrupper der særligt ventes at kunne bidrage til områdets udvikling. Herefter er vurderet hvilke af disse målgrupper, der er realistiske at tiltrække på kort og længere sigt, hvor i området der er muligheder for fortætning og hvilke bomiljøer og boliger de forskellige grupper efterspørger. Strategien anbefaler følgende: 1. Det anbefales, at der i første bølge udvikles særligt attraktive boliger og bomiljøer for to specifikke målgrupper, der vægter fællesskabet højt, i den nordvestlige del af Gellerup som er udvalgt til sted for Åbningstrækket. De to målgrupper rummer et særligt potentiale for allerede i første bølge at kunne skabe imageforandring og igangsætte en positiv social udvikling af området. 2. Da den fællesskabsorienterede målgruppe er den målgruppe, som rummer det stærkeste grundlag for at igangsætte en meget klar og positiv forandringsproces, anbefales det, at boliger og bomiljø designes med henblik på at tiltrække denne målgruppe. I det omfang det vurderes muligt, kan der bruges kræfter på aktivt at opsøge målgruppen. 3. Hvis der i den nordvestlige del af området, der er udpeget som oplagt sted for åbningstrækket, etableres attraktive boliger og bomiljøer for de to målgrupper nævnt i anbefaling 1, kan der parallelt hermed bebygges til yderligere målgrupper i den sydøstlige del af området (Ringvej/Gudrunsvej syd mv.). 4. Anden bølge bør først igangsættes, når åbningstrækket har udvirket sin kraft, og der er etableret velfungerende bomiljøer. Målgrupperne i anden bølge er ikke så villige til at tage chancer. Skal de nås, bør der være etableret trygge og attraktive bomiljøer, som de kan opsøge, før de vil tilvælge området. I forlængelse af dette arbejdes der pt. konkret med udvikling af nye tæt-lave ejerboliger på kollegiegrunden i den nordvestlige del af Gellerup samt udvikling af arealerne langs Ringvejen/Gudrunsvej til nye boliger og erhverv. Der har ligeledes været arbejdet med salg af

15 Blok B4 i Gellerupparken. Efter en længere proces har Afdeling 4 dog stemt nej til at sælge blokken, primært fordi lovgivningen ikke giver mulighed for at lave en prioriteringsliste for salget samt at den endelige salgspris først kendes når lejlighederne er klar til salg på den anden side af det planlagte renoveringsprojekt, der også indeholder et gennembrud af blokken. Side 12 af Kommunikation, image og branding Der er i samarbejde med Brabrand Boligforening udarbejdet en fælles kommunikationsstrategi for den fysiske helhedsplan. Udkastet har været præsenteret og diskuteret i relevante fora i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening og vil blive forelagt den Politiske styregruppe for Helhedsplan Gellerup i februar Der pågår på nuværende tidspunkt et arbejde med at afklare ressourcer med udgangspunkt i, at begge parter bidrager ligeværdigt til processen samt et behov for et øget prioritering af kommunikationsindsatsen. Mest markante og i øjnefaldende indsats er etableringen af nyt infocenter, som åbner december Info-centeret er en markant bygning placeret ved den kommende Verdensplads. Info-centeret vil være udgangspunkt for den samlede kommunikation i og ud af området, og rummer model, møde- og kontorlokaler samt café. Der er ansat en daglig leder til stedet. Mål med kommunikationen Kommunikationsindsatsen har historisk haft to store fokusområder: Beboerne i området og borgerne i resten af Aarhus. Fremadrettet vil indsatsen få et bredere sigte og udvikle sig i takt med omdannelsen af området, så kommunikationen særligt medvirker til at: Skabe interesse og engagement og på den måde åbne for strategiske partnerskaber med eksterne interessenter. Tydeliggøre og understøtte Aarhusfortællingen. Budskabet om, at Gellerup er et udviklingsområde i Aarhus med potentiale for nye og nuværende beboere og erhvervsliv skal kommunikeres klart. Understøtte realiseringen af planerne for området ved at byde interessenter og ambassadører ind i arbejdet Redefinere bydelens image og brand bl.a. ved at italesætte en ny terminologi Give tid og rum til det lange, seje træk ved at have et højt og proaktivt informationsniveau over for beboere og politikere, så de ser projektets fremdrift. Understøtte og sikre, at Helhedsplanen når de opsatte effektmål.

16 3.2 Effektmål Der har været arbejdet med at omsætte de overordnede effektmål for helhedsplanen til nogle operationelle mål, som kan give mening og anvendes for medarbejdere og beslutningstagere både centralt og lokalt. Herunder er der arbejdet med den løbende afrapportering og hvordan mål og løbende data kan bruges mere aktivt. Dette har resulteret i et foreløbigt revideret målhierarki, som kan ses i bilag 1a. Dette færdiggøres senest samtidig med ibrugtagning af en ny version af Bosocdata. Side 13 af 22 En række mål og indikatorer er ikke medtaget i det nye forslag da de enten ikke vurderes tilstrækkeligt valide/robuste - fx mål vedr. gennemsnitlig levealder, domme og underretninger - eller data er svært tilgængeligt - fx oplevet trivsel, indflydelse, tillid, fællesskabsfølelse og image, som i 2010 blev genereret via en surveyundersøgelse. Samtidig er medtaget forslag til nye delmål/indikatorer for beskæftigelse og uddannelse/børn og unge, ligesom andre kan overvejes. Baggrunden for de operationelle mål er, at nogle af de overordnede effektmål ikke i fuldt omfang tager højde for den udvikling der har været i den socioøkonomiske sammensætning af befolkningen siden målene blev vedtaget. Det primære mål er fortsat at skabe et attraktivt boligområde hvor folk gerne vil bo. I takt med udbygningen af boligmassen skal der måles på et område, der går udover de almene afdelinger (udviklingspunkt i BoSocData). Data-afrapporteringen kan med fordel suppleres af en kort beskrivelse af udviklingen og så vidt muligt kobles til flyttemønstre (udviklings-punkt i BoSocData), så det i højere grad bliver muligt at vurdere udviklingen på henholdsvis individ og områdeniveau. Målingerne kobles tæt til Helhedsplanens forandringshistorie, der indeholder en beskrivelse af centrale logikker, sammenhænge og milepæle frem mod 2030 hvor effekterne af de igangsatte indsatser skal være fuldt realiseret. Det foreslås at der fremadrettet afrapporteres i TARGIT, som en del af den generelle ledelsesinformation. Den nye platform er under udvikling og giver mulighed en mere tilgængelig adgang til data, hvor der samtidig er mulighed for at klikke sig længere ned i substansen, alt efter interesse/formål.

17 3.3 Videreudvikling af Bosocdata Der er lavet en analyse af flyttemønstre, der viser en tendens til nettofraflytning fra Gellerup/Toveshøj af beboere i arbejde i perioden Dog ikke så markant, som resultaterne fra fase 1 indikerede for en kortere periode. Side 14 af 22 Den faktiske nettoflytning (antal tilflyttere i arbejde fratrukket antal fraflyttere i arbejde) var Dvs. der er tale om en nettofraflytning på 108 personer i arbejde, som alene skyldes flyttemønsteret. Der er som nævnt tale om en nettofraflytning, dvs. der er også folk som er i arbejde, der er flyttet til Gellerup. Ambitionen er at skabe et boligtilbud i nærområdet, der gør, at flere af dem, der har arbejde bliver boende, I Bosocdata skal det fremover være muligt at trække disse data i standardrapporter ligesom det skal være muligt at udvælge gruppen af fastboende (eksempelvis kontanthjælpsmodtagere) og se hvordan de udvikler sig over tid sammenlignet med tilsvarende gruppe i øvrige Aarhus mm. I forbindelse med skift af ledelsesinformationsplatform i MSB bliver BoSocData omlagt. Der har i forbindelse med omlægningsprocessen været afholdt et dialogmøde med repræsentanter fra magistratsafdelingerne, boligforeningerne og fællessekretariatet for at klarlægge de fremadrettede ønsker og behov til BoSocData. Den samlede omlægning til ny platform i MSB er blevet forsinket og den nuværende portal vil derfor være tilgængelig frem til 1. april Så snart der foreligger en ny tidsplan for omlægningen af BoSocData meldes denne ud, ligesom der vil blive taget stilling til, hvornår man herefter kan gå i gang med udviklingsønskerne. Der har været vist forståelse for denne omlægning fra alle parter, og data vil fortsat være tilgængelige. Den væsentligste ulempe er at de nye funktionaliteter ikke kommer så hurtigt som tidligere forudsat. Til gengæld er forventningen bedre funktionalitet på flere områder. 3.4 Udvikling og koordinering af indsatser Samarbejde med civilsamfundet i Gellerup Nedenstående er initiativer, der allerede eksistere i kraft af civilsamfundets medvirken, og som med fordel kan styrkes fremadrettet. Samvirket: Mødeforum for beboer, frivillige, kommunale institutioner, projekter og NGO er. Det anbefales at alle fortsat prioriterer at deltage i Samvirket

18 Madklub: Frivillige er aktive med at hente ensomme ældre til fællesspisning på lokalcentrene. Det anbefales at fastholde aktiviteten. Borgerservice og Biblioteker vil samarbejde om forskellige formidlingstiltag. Side 15 af 22 Frivillige organiserede og uorganiserede: For enkelte individer der ikke vil være en del af et organiseret netværk kan det være svært at give sit bidrag. Det anbefales, at løse frivillige skal være mere i fokus. Medborgercenteret/Gellerup Bibliotek er det neutrale sted, der kan stille faciliteter og kompetencer til rådighed. Bydelsmødre er en lokalforening af den landsdækkende forening Bydelsmødre i Danmark. Kvinderne er ambassadører i området og har gennemgået en uddannelse, bl.a. med fokus på lokalsamfundets aktiviteter. Det anbefales at uddanne et nyt hold bydelsmødre med henblik på at styrke opgaven (anslået årligt kr. primært medarbejdertid). Gellerup kulturmidler: Det årlige budget er på kr På baggrund af den nylige evaluering anbefales at Gellerup Kulturmidler tænkes ind i den nye Kulturpolitik for 2016 og i den boligsociale indsats for Netværksskabelse Delopgaven giver en række eksempler på, hvor der allerede arbejdes med netværksdannelse, og konkret blev der igangsat en afdækning af behovet for etablering af et netværk mellem lokale fodboldklubber og fodboldklubber uden for Gellerup/Toveshøj. Det anbefales at arbejde videre med at etablere netværk både internt i Gellerup/Toveshøj og med foreninger uden for Gellerup/Toveshøj. Formålet er at nedbryde fordomme og at styrke foreningerne. Både bonding og bridging, som omtalt i fase 2, er grundlaget for et styrket foreningsliv i Gellerup/Toveshøj. Der er stor interesse blandt foreningerne i Gellerup for at deltage i denne type aktiviteter. Fx er 8 lokale foreninger pt inddraget i et kursusforløb. Interessen blandt de omkringliggende klubber er desværre noget mindre Faciliteter Delopgaven synliggjorde en række initiativer, der på såvel kort som langt sigte forventes at imødekomme en del af den utilfredshed, der blev gjort opmærksom på i fase 1. På den lange bane arbejdes der

19 allerede i forbindelse med Helhedsplanen på et sport og kulturcampus, der såfremt det realiseres vil give områdets faciliteter et markant løft. Side 16 af 22 Der er dertil igangsat en række tiltag, som skal imødekomme kritikpunkter i forhold til Globus 1, herunder at skabe bedre kommunikation til brugerne, plads til et segment, der ikke er organiseret i folkeoplysende foreninger og bedre samarbejde på tværs af foreningerne. Endelig arbejdes der på at styrke det lokale ejerskab til Globus 1 via brugerrådet. Det er opfattelsen hos medarbejderne i Globus 1, at der for tiden generelt er stor tilfredshed med Globus 1 blandt brugerne Uddannelse og beskæftigelse Fem centrale politikområder Med udgangspunkt i såvel nationale som lokale målsætninger herunder Aarhus-målet om at Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet har Beskæftigelsesforvaltningen formuleret fem centrale politikområder for beskæftigelsesindsatsen i Aarhus: Politikområderne vil således være bydækkende mål for indsatsen. Centralt står dog at samarbejdet med virksomhederne skal styrkes og at kurven for udviklingen i antal ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse skal knækkes herunder at også de mest udsatte unge skal have en uddannelse. Altså mål, der i høj grad omfatter borgere i udsatte boligområder ikke mindst i Gellerup/Toveshøj. Fokusområderne er: 1. Stærkere partnerskaber med virksomhederne 2. Styrket jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen 3. Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal i job 4. Flere unge skal i uddannelse og job 5. Samarbejde på tværs sektorer, fx social og sundhedsvæsenet. Job Først Ved byrådets forlig om budget for 2016 er det aftalt, at der via en investeringsmodel investeres i den virksomhedsrettede indsats. Indsatsen lægger vægt på princippet om "Job Først", som indebærer, at job og uddannelse er den højest prioriterede indsats sammen med sprogtræning som iværksættes samtidig og i sammenhæng med den virksomhedsrettede indsats. Ud over at "Job Først" tilgangen anvendes til de nyankomne, vil indsatsen også blive igangsat for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp. Med henblik på at skabe bæredygtige og langtidsholdbare løsninger sættes der ind i forhold til både

20 nyankomne flygtninge og deres familier samt kontanthjælpsmodtagere. Side 17 af 22 Overordnet set kan de foreslåede aktiviteter grupperes under følgende overskrifter: Beskæftigelse - sprog Inddragelse og samarbejde med civilsamfundet, herunder via frivillige mentorer og organisationer. Bl.a. i form af foreningslære og tidlig tilknytning til idrætsforeninger, kulturinstitutioner, kulturevents mv. Sundhed og livsstil - herunder hurtigere og styrket afklaring af helbred. Dårligt helbred må ikke stå i vejen for at komme i gang på en virksomhed. Implementeringen vil have fokus på effekt og udvikling af nye effektive samarbejdsformer mellem virksomheder, bysamfund, borgere og kommune. Indsatser i relation til bygge- og anlægsprojekter De senere år har der været større bygge- og anlægsprojekter i gang i Aarhusområdet. Udover at beskæftigelsen inden for branchen er steget markant, og at ledigheden er minimal, har det også betydet at flere unge har kunnet bruge Virksomhedskole-modellen som indgang og springbræt til en erhvervsuddannelse. Virksomhedsskolekonceptet bygger på et samarbejde med en virksomhed, en fagskole UU/beskæftigelsesforvaltningen, og Aarhus produktionsskole. Produktionsskolen bidrager med en lærer der er ansat i virksomhedsskolen på den konkrete byggeplads. De unge målgruppevisiteres af UU. Der arbejdes på at etablere en virksomhedsskole i Gellerup i relation til byggeaktiviteterne i området. Generelt skal såvel de unge som borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kunne profitere af de store byggeprojekter og de deraf afledte opgaver (service, catering mv.). Dette skal ske via et styrket virksomhedssamarbejde og det generelt øgede jobfokus i alle indsatser i Beskæftigelsesforvaltningen. Fritidsjob i bl.a. Gellerup Et fritidsjob er erfaringsmæssigt en god indgang for de unge til uddannelse og arbejdsmarked Beskæftigelsesforvaltningen er igangsætter to forskellige fritidsjobindsatser: 1. UU har fået aktivitetsmidler til en fritidsjobindsats i Gellerup og Bispehaven i hele Herunder et lommepengeprojekt (fritidsjob uden løn for de yngre årige). Ligeledes etableres et CSR

21 netværk af virksomheder og et samarbejde om fritidsjobformidling med boligforeningerne. 2. UU har ansøgt og fået bevilget midler fra STAR til to fritidsjobambassadører i perioden Fritidsjobambassadørerne skal udover at finde fritidsjob til unge i Gellerup, Bispehaven og Trigeparken også arbejde med erhvervspraktikker, hvor de bl.a. skal sikre, at de unge får et uddannelsesperspektiv og kompetenceløft i forbindelse med erhvervspraktikker. Dette skal koordineres i tæt samarbejde med UU vejlederne. Side 18 af 22 Fremskudt job- og uddannelsesvejledning. Der er i dag åben rådgivning ift. uddannelses og beskæftigelse i Jobbutikken Bazar Vest og Jobhjørnet Gellerup bibliotek. Seneste status på fremskudt job- og uddannelsesvejledning i fem andre udsatte boligområder viser at denne har en rigtig god effekt. Øget tilknytning af mentorer i indsatsen har ligeledes vist gode resultater Sammenhæng fysiske og sociale indsatser Der har i arbejdet været et særligt fokus på hvordan der kan sikres øget sammenhæng og synergi mellem de sociale og fysiske indsatser. Dette vil også være i fokus fremadrettet hvor den sociale og fysiske dimension så vidt muligt tænkes sammen i forbindelse med enhver indsats i området. Fx tænkes uddannelse og beskæftigelse ind i forbindelse med de fysiske projekter i forhold til Uddannelsesklausuler, fritidsjobs mv. Der tænkes kriminalpræventive tiltag og design ind i områdets samlede fysiske udvikling, kvartersdannelsen og i de enkelte projekter. Det gælder både bygninger og udearealer, fx i forhold til belysning, beplantning, private og offentlige rum mv. Nye faciliteter, fx boldbane, beboerhus, bibliotek, bypark mv. kan skabe nye og bedre rammer for aktiviteter i området, som kan bidrage til større deltagelse, aktivitet og liv. Som det seneste og meget konkrete eksempel kan fremhæves hvordan udadvendte funktioner og iværksætteri er tænkt ind i det nye byggeri i Gellerup, og der samtidig er afsat ressourcer til at det iværksættes længe inden bygningen står færdig Tidlig indsats Børn og Unge og Socialforvaltningen arbejder målrettet med at opprioritere den tidlige og helhedsorienterede familieindsats.

22 På en temadagen den 9. november for Socialdistriktsgrupperne d. 9/11 under overskriften tidligere, mere forebyggende indsatser var sigtet at søsætte Socialdistriktsgrupperne (SDG) med fokus på den fælles, vigtige opgave det er, at nytænke indsatserne på nogle af de områder/i forhold til nogle af de grupper af børn og unge, hvor der er størst behov for at lykkes bedre. Den opgave, Socialdistriktsgrupperne blev givet, var at igangsætte en idéproces, som enten skal føre til konkrete prøvehandlinger (dvs. i mindre skala), som iværksættes med det samme, eller munde ud i større udviklingsprojekter, som eksempelvis kan spille ind i byrådets innovationsdagsorden under overskriften tidligere, mere forebyggende indsatser. Med Gellerups demografiske profil er områdets børn og unge en helt central del af SDG Vests fokus. Side 19 af 22 Foruden Socialdistrikt Vest s videre arbejde med den konkret opgave på dagen skal alle lokaldistrikter i Børn og Unge, her under også Gellerup-Toveshøj, hen over foråret 2016 udarbejde udviklingsplaner under overskriften tidligere, mere forebyggende indsatser med fokus på styrkelse af børnenes kognitive og ikke-kognitive færdigheder (sprog, motorik, robusthed, vedholdenhed) og et styrket fokus på inddragelse af forældrene/familien som ressource i arbejdet hermed Sundhedsindsatser Sundhed og Omsorg arbejder ud fra Sundhedspolitikken som overligger, når vi sætter mål for vores indsats i de udsatte boligområder. Hovedbudskabet for fremtidens sundhedsindsatser er lighed i sundhed, hvor der for de udsatte boligområder under ét arbejdes efter mål, som vi følger op på hvert 4. år i sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan Har Du Det? Sundhedstilstanden er generelt dårligere i de udsatte boligområder sammenlignet med resten af Aarhus. Også i Gellerup og Toveshøj har man en overrepræsentation af livsstilssygdomme så som sukkersyge, hjertekarsygdomme, stress, etc. Borgernes selvvurderede helbred stemmer godt overens med graden af helbredsbetinget fravær fra arbejdsmarkedet. Derfor er det målet for sundhedsindsatsen, at graden af helbredsbetinget fravær fra arbejdsmarkedet skal nedbringes. Seneste status for området viser, at andelen af voksne på helbredsbetingede overførselsindkomster er 38,2 %. Andelen i Aarhus samlet set er 12,3 %. Målet befinder sig i krydsfeltet mellem sundhed og beskæftigelse, og det er da også anbefalingen, at disse perspektiver i fremtiden sammentænkes i endnu højere grad. Hermed følger vi en af

23 konklusionerne fra SFI s nylige litteraturstudie, der peger på, at sundhed først løftes, når det kombineres med job. Som et eksempel på en fælles indsats er Rehabiliteringsteamet, hvor medarbejdere fra Sundhed og Omsorg sammen med medarbejdere fra Sociale Forhold og Beskæftigelse arbejder sammen. Sundhed og Omsorgs ser et stort potentiale for synergieffekter for sundheden i det nye Gellerup og Toveshøj. Derfor vil sundhedsindsatserne, som udgår fra Globus1 og i fremtidens Gellerup fra det kommende Medborgerhus, tænkes sammen med de borgerrettede aktiviteter, som Lokalcenter Gellerup står for. Side 20 af Fælles strategi for puljefinansiering Mulighederne har været drøftet på et møde i GellerupModellen. Det er aftalt at der orienteres gensidigt og det med fast mellemrum sættes på dagsordenen i det lokale lederråd. Borgmesterens Afdeling udarbejder inden ultimo 2015 en oversigt over potentielle puljer og denne danner grundlag for en drøftelse i GellerupModellen om mulighed for en proaktiv og fælles prioritering (strategi) for puljeansøgninger i 2016.

24 Side 21 af 22 Bilag 1a.: Forslag til reviderede mål/data for Gellerup på baggrund af drøftelsen i styregruppen 29. okt INDSATSOMRÅDE EFFEKTMÅL OPERATIONELT DELMÅL Beskæftigelse Andelen af områdets voksne beboere i beskæftigelse svarer til andelen i Aarhus Andel voksne udenfor arb. markedet (BoSocData) Andelen af områdets voksne beboere, som er selvforsørgende svarer til andelen af Aarhus Kommune Andel selvforsørgede voksne (BoSocData) Andelen af selvforsørgende i Gellerup- Toveshøj stiger minimum ligeså meget som i det øvrige Aarhus. Note: Der korrigeres for til-/fraflytning (gælder så vidt muligt for alle mål) Uddannelse Udsatte børn og unge Sundhed Andelen af områdets unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse, svarer til andelen i Aarhus Kommune Andel unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15. mdr. efter grundskolen (BoSocData) Andelen af udsatte børn i området svarer til andelen i Aarhus Kommune derunder Andel af årige, som er sigtet for kriminelle forhold (BoSocData) Det oprindelige mål vedtaget i 2009 gik på at den gennemsnitlige levealder svarer til niveauet i Aarhus Kommune. Gennemsnitlig levealder vurderes dog ikke at være en god sundhedsindikator. Elevernes samlede gennemsnitlige fravær i procent skal være faldende (MBU Budget) Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver skal være stigende (bundne prøvefag) (MBU budget) Note: Det er en udfordring at kun en mindre del af områdets unge går på distriktsskolen, ligesom mange går i privatskoler, hvilket betyder, at der ikke er fx fraværsdata på disse elever. Der arbejdes med mål for 0-6 år. Andelen på helbredsbetinget overførselsindkomst udvikler sig minimum bedre end i det øvrige Aarhus.

25 På den baggrund afrapporteres der indtil videre kun på indikatoren: helbredsbetinget overførselsindkomst (BoSocData). Side 22 af 22 Tryghed Medborgerskab Trivsel Image Trygheden i området er stigende Oplevet tryghed Tryghedsscore (indeks af oplevet tryghed og anmeldelser) (Politiets tryghedsindeks (årlig opgørelse)) Medborgerskab operationaliseret ved mål vedr. oplevet indflydelse, tillid og fællesskabsfølelse indgår ikke i afrapporteringen, da data hentes via survey, der ikke gentages. Derfor afrapporteres der indtil videre kun på stemmeprocent. Målet vedr. oplevet trivsel indgår ikke i afrapporteringen, da data hentes via survey, der ikke gentages. Oprindeligt mål vedr. oplevet image indgår ikke i afrapporteringen, da data hentes via survey, der ikke gentages. I stedet måles et forbedret image via fraflyttede husstande. Effektmålet Andelen af områdets unge i 5. og 9. klasse, der er medlem af en forening eller fritidsklub, svarer som minimum til andelen i Aarhus Kommune foreslås erstattet jf. delmål. Det forudsættes at spørgsmålet også i fremtiden vil indgå i Børn og Kultur og Fritid Unges forældretilfredshedsundersøgelse. Det bemærkes at svarprocenten i Gellerup/Toveshøj generelt er lav i den pågældende undersøgelse, hvorfor målingerne skal tages med forbehold. Mål vedr. domme / kriminalitet indgår ikke, da data fra politiets Kriminalitet tryghedsmålinger vurderes at være en bedre/mere valid indikator. Indgår ikke i den løbende afrapportering på nuværende Fysisk åben og tidspunkt. Udviklingen i områdets fysik og funktionalitet multifunktionel bydel vurderes i takt med helhedsplanens realisering, herunder vedr. boligmassen/boligtyper. I takt med at data- og indikatorgrundlaget udvikles og planen gennemføres kan nye indikatorer og delmål inkluderes. Den årlige score i politiets tryghedsindex udvikler sig minimum som/bedre end det øvrige Aarhus. Andelen af områdets beboere, der deltager i valg - nationalt og kommunalt - er stigende 1. Stemmeprocent kommunalvalg 2. Stemmeprocent folketingsvalg Det overvejes om data fra Børn og Unges trivselsmåling kan inddrages. Fraflyttede husstande (BoSocData). Andelen af områdets unge i 0-9. klasse, der er medlem af en forening, svarer til andelen i Aarhus Kommune. Målingen baseres på Børn og Unges forældretilfredshedsundersøgelse der foretages hvert andet år.