Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Holme / Rundhøj Vores lokale indsatsområder Indsatsområde X: Elevernes faglige progression Indsatsområde Y: Tidlig og forebyggende indsats på Holme Skole Indsatsområde Z: Fritidspædagogikken med særligt fokus på overgange

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de århusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver 3

4 bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindst betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. I lokal distrikt Holme Rundhøj har vi drøftet at forudsætningen for kulturforandring og at vi i fællesskab lykkes med at løfte alle børn og unge, er at vi bruger tid på at reflektere over, børneog ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model, før vi skrider til handlinger. Vi vil i den forbindelse reflektere over hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen med ledere, medarbejdere, forældrene og øvrige samarbejdspartnere i lokaldistriktet Refleksion: Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: I lokaldistrikt Holme-Rundhøj har vi drøftet, at forudsætningen for kulturforandring og at vi i fællesskab lykkes med at løfte alle børn og unge, er at vi bruger tid på at reflektere over, 4

5 børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model, før vi skrider til handlinger. Vi vil i den forbindelse reflektere over hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen med ledere, medarbejdere, forældrene og øvrige samarbejdspartnere i lokaldistriktet. Vision: Mental model: I lokaldistrikt Holme-Rundhøj har vi i styregruppen og på årsmødet i lokaldistriktet drøftet, at hvis vi reelt skal lykkes med tidlig forebyggende indsats og at løfte alle børn og unge, er vi nødt til at se på måden, vi samarbejder om denne opgave på, på tværs af organisatoriske grænser. Vi kan ikke blive ved med at gentage eller downloade samme handlinger, hvis vi vil lykkedes. Vi 5

6 vil i forbindelse med refleksion over den nye Børn og Unge-politik inddrage medarbejdere og samarbejdspartnere, i hvilke nye veje der kan bidrage til, at vi i fællesskab løser denne opgave. Styregruppen har på baggrund af årsmødet 2016 besluttet at lokaldistriktets fokus de næste to år bliver at se på forældresamarbejde og tidlig forebyggende indsats. 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Holme / Rundhøj Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi [i lokaldistriktet / med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Holme/ Rundhøj] om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år med udgangspunkter i følgende punkter fra sidste årsmøde i Holme / Rundhøj: Tidlig forebyggende indsats Handlinger Vi vil afprøve begyndende brobygning mellem dagtilbud og skole ved barnets 4. år for at skabe bedst mulige forudsætninger for en succesfuld overgang til skole for det enkelte barn og familie. Vi vil skabe en tydeligere linje mellem dagtilbud og skole, således at distriktets skole er det naturlige valg for alle forældre. Vi vil i samarbejde med PPR iværksætte specialpædagogisk indsats og fælles læringsprojekter på tværs af distriktets to skoler og arbejde med kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs af dagtilbud og skole. Fælles temadage og pædagogiske projekter mellem dagtilbud og distriktets to skoler. Samskabelse med forældre Vi vil undersøge, hvordan vi bedst kan nyskabe relation mellem forældre og skole/daginstitution og relationer forældre imellem. Attraktive distrikter Vi vil arbejde på at styrke distriktssamarbejdet gennem o Fælles pædagogiske aktiviteter for alle distriktets børn og unge o Holme-Rundhøj Festuge o Fælles bestyrelsesaktiviteter/møder o Fælles års- og temamøde omkring distriktets udfordringer og fælles indsatser 2.4 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: X Elevernes faglige progression 6

7 Y Tidlig og forebyggende indsats Z Fritidspædagogikken med særligt fokus på overgange Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 2.5 Indsatsområde X: Elevernes faglige progression På Holme Skole er de nationale målsætninger om at alle elever skal blive så dygtige de kan og at der skal foregå kontinuerlig progression yderligere konkretiserede ved en målsætning om at vi kontinuerligt i samtlige faglige tests vil ligge i den bedste tredjedel blandt skolerne i Aarhus og Danmark. I den sammenhæng så spiller det en rolle at vi ift. indsatserne arbejder med tidlige indsatser, vi ved at tidlige indsatser giver højere effekt. I relation til dette arbejde har vi iværksat flg.: Faglige årgangskonferencer. Til disse mødes faglærerne på en årgang sammen med de relevante faglige vejledere og pædagogisk leder. Til disse årgangskonferencer gennemgås eleverne enkeltvis, deres faglige testresultater samt den øvrige viden lærere og pædagoger har om eleverne. Opprioritering af fagmøder/team. Særligt uddannede faglige vejledere. Systematisk testning og evaluering med kortere intervaller, startende i 0.kl. Prioritering af To-voksentimer. Faglige boost for elever med særlige udfordringer. Holddannelse. 2.6 Indsatsområde Y: Tidlig og forebyggende indsats på Holme Skole En tidlig og forebyggende indsats er et af fokuspunkterne i Børne og Unge politikken. For at det skal kunne lykkes for de børn, som har behov det, må vi se på barnet i hele dets liv. Vi må prøve at inddrage alle de aktører omkring barnet, som kan bidrage til en positiv udvikling. Det vil være nødvendigt med en målrette og koordineret indsats, hvor aktørerne deler viden og erfaringer. Indsatsområder Trivselsarbejde på klasserne En stærk AKT/inklusions indsats - mere agere end reagere Mulighed for i samarbejde med skolens faglige vejledere at tilbyde enkelte børn målrettede faglige forløb At kunne tilbyde børn med særlige behov undervisning der er tilpasset det enkelte barn Forældrearrangementer - når eleverne starter på et nyt trin (faglige og sociale temaer) 7

8 Et tæt og fremadrettet skole/hjemsamarbejde - herunder afholdelse af netværksmøder, hvor det er formålstjenstligt Der gives som led i skolens PLF/LOKE indsats bedre mulighed for sparring med pædagogisk leder Kommende indsatsområde Klasseobservationer i løbet af 1. klasse med efterfølgende klassekonference med henblik på at kortlægge klassens/enkelte elevers styrker og udfordringer (fagligt som socialt). Fra skolens side kommer skolens kompetencecenter ( Kvisten ) til at spille en særlig rolle. 2.7 Indsatsområde Z: Fritidspædagogikken med særligt fokus på overgange I forhold til overgangene mellem børnehave og skole er vores lokale særpræg, at daginstitutionsdistriktet dækker to skoledistrikter. I forhold til overgangene mellem SFO og klub er dette års udfordring, at dobbelt så mange børn er omfattet af overgangsarbejdet. Overgang børnehave skole Nedsat en arbejdsgruppe, der består af 2 indskolingsledere fra skolerne samt 2 pædagogiske ledere fra daginstitutionerne. Grupperne arbejder med: Deling af årshjul så tidligt som muligt får vi placeret alle aktiviteter i forbindelse med indskrivning (besøg på skolerne, aktiviteter på tværs daginstitutioner og skoler og tid til overlevering) Overgangsmateriale. Vi har i samarbejde taget stilling til, hvordan vi bruger materiale, som børnehaverne allerede har lavet. Dialoghjulet er omdrejningspunktet. Videndeling hvad virker? tilbageløb. Fokus på kendskab til hinandens hverdag på tværs af daginstitution og skole. Til de forskellige punkter inddrages andre relevante personer. Overgang SFO-Klub Vi har lavet en plan for overgangsarbejdet, hvor den fælles udsendte plan har dannet udgangspunkt for rækkefølgen. Vi har tilføjet samarbejdsflader som f.eks. aftenåbninger og overnatninger, hvor personale fra både klub og SFO deltager, og hvor klubbens lokaler bliver indtaget. Vi har i fællesskab indkaldt til forældremøde/informationsmøde på henholdsvis 3. og 4. årgang. Vi har lavet en plan for personalets kendskab til hinandens hverdag for at øge viden om, hvad kommer børnene fra og hvad kommer børnene til. 8