Sociale Forhold og Beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale Forhold og Beskæftigelse"

Transkript

1 - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år. Byrådsbeslutningerne vedr. inklusion har balanceret de sidestillede og tæt forbundne etiske, pædagogiske og økonomiske hensyn, og har tilsammen sigtet på en øget inklusion i almenområdet og stærkere fællesskaber for alle børn og. Frem til Budget 2013 handlede debatten og de politiske beslutninger først og fremmest om, hvordan inklusionsindsatserne skulle tilrettelægges, og hvilken organisering og ressourceanvendelse der bedst muligt kunne understøtte denne tilrettelæggelse. Med Budget 2013 og 2014 supplerede byrådet dette med en hensigtserklæring om fremadrettet bedre at kunne følge, hvor godt Aarhus Kommune lykkes med inklusion på 0-18-årsområdet. Samtidig vedtog byrådet Forebyggelsesstrategien, som også i vidt omfang handler om at få inklusion til at lykkes. Med afsæt i disse byrådsbeslutninger formulerede MBU og MSB i B2015 den fælles forståelse, at inklusion lykkes, når alle børn og trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte. Denne forståelse er i tråd med byrådets børne- og politik, som er den fælles værdimæssige ramme for arbejdet med alle børn og i Aarhus Kommune. Desuden er der taget højde for, at KL og Finansministeriets Aftale om kommunernes økonomi for 2013 samt regeringens Folkeskolereform og Sociale mål også på forskellig vis indeholder mål for inklusion nationale mål, som alle er søgt integreret i MBU og MSBs fælles målarbejde. Denne forståelse af succesfuld inklusion på 0-18-årsområdet indebærer, at man ser efter de samme tegn på trivsel, læring og udvikling hos de sårbare/udsatte børn og, som man ser efter hos alle andre børn og. Med B2016 konkretiserede MBU og MSB dels, hvilke grupper af sårbare/udsatte børn og, det er særligt vigtigt at følge, samt hvilke konkrete mål for og tegn på børnenes trivsel, læring, fællesskaber og deres udvikling over tid, der skal indgå i belysningen af, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med inklusion på 0-18-årsområdet. Kvalitetsrapporterne for Børn og Unge 2013 og 2015 indeholdt de første forsøg på konkrete opgørelser af, hvor godt Aarhus Kommune lykkes med inklusion på 0-18-årsområdet. Med B2017 er forståelsen af og målene for, hvornår inklusion lykkes på 0-18-årsområdet uændrede. Justeringerne i forhold til B2016 drejer sig alene om en let udbygning i antallet tegn, der indgår i opgørelserne (sprog v. 3 år, fastholdelse i ungdomsuddannelse og kriminalitet). Desuden vil de angivne andele fra og med R2016 blive suppleret med konkrete antal Overordnede effektmål Det fælles effektmål for inklusion gælder for både MSB og MBUs indsatser på 0-18-årsområdet. I MSB har det fælles inklusionsmål særlig relevans på Familier, Børn og Unges område, mens det i MBU rækker på tværs af både almene og specialpædagogiske indsatser 0-18 år. Inklusionsmålet skal således ses i sammenhæng med de gældende effektmål for begge magistratsafdelinger. 1

2 Delmål og målopfyldelse Delmål: Inklusion lykkes, når alle børn og trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte (nyt delmål) For at belyse, i hvilket omfang inklusion lykkes for alle børn og, sætter MBU og MSB i fællesskab særligt fokus på, hvordan det går de grupper af børn og, som på den ene eller anden vis er sårbare/udsatte, og hvor man af samme grund bør have øget opmærksomhed. De grupper af børn og, der sættes særligt fokus på, er Udsatte børn og Børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse Børn og i specialtilbud Med denne tilgang følges der på én gang op på Aarhus Kommunes forståelse af inklusion og på de nationale målsætninger for inklusion, der er formuleret i forbindelse med Regeringens sociale 2020-mål, Folkeskolereformen og Kommuneaftalen for De tre grupper er delvist overlappende, men de repræsenterer på hver sin måde et relevant blik på, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med at inkludere alle børn og. For disse tre grupper af børn og følges det, i hvilket omfang de trives, lærer og udvikler sig, i hvilken grad de har gavn af det fællesskab, de til daglig er en del af, og i hvilken grad de deltager i fællesskabet. Hvordan ser det ud, når man ser isoleret på den konkrete gruppe af udsatte børn og hvad er billedet, når man sammenholder dem med alle andre børn og? Aktuelt er det muligt at sige forholdsvis meget om de 6-16-årige børn - herunder især om deres læring og deres overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Det er imidlertid langt fra tilstrækkeligt til at understøtte en tidlig, forebyggende indsats for alle børn og. En sådan understøttelse kræver, at man på tværs af hele 0-18-årsperspektivet og hele vejen rundt om børnene og de kan identificere deres udfordringer. Og vel at mærke ikke kun udfordringer ift. kognitive færdigheder, dvs. børnenes læring og faglige udvikling, men i mindst lige så høj grad udfordringer ift. trivsel og ikke-kognitive kompetencer, dvs. børnenes udvikling af socioemotionelle færdigheder. Hvis børnene og de skal tilbydes en målrettet forebyggende indsats, er det således afgørende med en tidlig og præcis opsporing af deres udfordringer både forstået som tidligt i børnenes liv og tidligt i forhold til udfordringernes opståen. Med afsæt i byrådets beslutning om fælles mål for de 0-6-årige børns trivsel, læring og fællesskaber, er Børn og Unge aktuelt i gang med at implementere digitalt understøttede dialoghjul, sprogvurderinger og fremmøderegistreringer i dagtilbuddene. Med disse redskaber bliver det muligt at lave tilsvarende gode beskrivelser af, hvordan det går børnene allerede i 0-6-årsalderen og med lige stor vægt på deres læring, trivsel og fællesskaber. Det forventes, at udvalgte tegn for de 0-6-årige kan indgå i regnskabsaflæggelsen for 2016 og Med indførelsen af de nye trivselsmålinger forbedres mulighederne for at beskrive de 6-16-årige børn og s trivsel og fællesskaber også. Og i takt med, at datagrundlaget strækker sig over stadigt flere år, vil oplysningerne om børnenes status kunne suppleres med beskrivelser af konkrete børnegruppers progression over tid, og med analyser af, hvor mange børn der på én gang er udfordrede på flere forskellige fronter. Nedenfor belyses delmålet vedrørende inklusion via udvalgte tegn på hhv. trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse. Resultaterne er opgjort på samme måde for hhv. 1) udsatte børn og, 2) børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse og 3) børn og i specialtilbud og er gennemgående sammenholdt med de tilsvarende resultater for alle andre børn og. 2

3 Udsatte børn og Indikator: Gabet mellem udsatte og alle andre børn og skal mindskes - både hvad angår trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse og begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Status og forventet målopfyldelse: Udsatte børn og er, hvad man i Forebyggelsesstrategien vil kalde børn og i det røde felt dvs. børn og i alderen 0-18 år, der på et tidspunkt i deres liv har modtaget en foranstaltning efter Servicelovens regler for børn og. Jf. regeringens sociale 2020-mål, er man som kommune forpligtet til at have særskilt fokus på denne gruppe børn og. Som det fremgår nedenfor, viser resultaterne for 2013, 2014 og 2015, at der er en markant forskel mellem de udsatte og alle andre børn og s trivsel, deltagelse i fællesskaber, læring og påbegyndelse af ungdomsuddannelse. På de områder, hvor der er historik, tegner der sig generelt en positiv udvikling i den forstand, at både de udsatte og alle andre har oplevet faldende fravær, stigende karaktergennemsnit og stigende påbegyndelse af ungdomsuddannelse og at gabet mellem de to grupper er svagt faldende. Samtidig er der imidlertid en tendens til faldende prøvefrekvens blandt de udsatte. Generelt er opgørelsesperioden dog endnu for kort til, at der kan siges noget entydigt om, hvorvidt gabet mellem de to grupper har ændret sig, og hvilken udvikling de respektive grupper har oplevet over tid. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2016 og 2017 vil nedenstående resultater blive tolket i sammenhæng med ministeriets opgørelse af de sociale 2020-mål på kommuneniveau - specifikt med fokus på målene om at De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres og at Mindst 50 % af de udsatte som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. 3

4 - 4 - Trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse udsatte vs. alle andre Trivsel operationaliseret som andelen af elever, der trives Fællesskaber operationaliseret som elevernes samlede gennemsnitlige fravær Kriminalitet operationaliseret som andelen af børn og i alderen år med en sigtelse Læring operationaliseret som andelen af børn med et alderssvarende sprog ved 3 årssprogvurderingen Læring operationaliseret som andelen af elever, der har aflagt mindst 4 af de bundne prøver ved Folkeskolens Prøver i 9. Læring - operationaliseret som elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9. Overgang til ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af elever, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af i alderen årige, som fastholdes i en ungdomsuddannelse R2013 R2014 R2015 B2016 B2017 Udsatte børn og - 76,4 % - >R2015 >R ,1 % - >R2015 >R2016 Gab vedr. trivsel - 8,7 - Udsatte børn og 9,6 % 9,5 % 8,9 % 5,1 % 4,9 % 4,9 % Gab vedr. fravær 4,4 4,6 4,0 %- Udsatte børn og - - 5,9 % - - 0,7 % Gab vedr. sigtelser - - 5,2 %- Udsatte børn og >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. alderssvarende sprog Udsatte børn og 72 % 68 % 68 % >R2015 >R % 96 % 96 % >R2015 >R2016 Gab vedr. prøvefrekvens %- Udsatte børn og 4,6 4,7 5,0 >R2015 >R2016 7,2 7,3 7,5 >R2015 >R2016 Gab vedr. karaktergennemsnit 2,6 2,6 2,5 Udsatte børn og 57,2 % 58,6 % 59,6 % >R2015 >R ,6 % 90,0 % 91,4 % >R2015 >R2016 Gab vedr. overgang til ungdomsuddannelse 34,4 31,5 31,9 Udsatte børn og - - >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. fastholdelse i ungdomsuddannelse - - 4

5 som højeste gennemførte uddannelse Indikator: Gabet mellem børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse og alle andre børn og skal mindskes - både hvad angår trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse og begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Status og forventet målopfyldelse: Jf. Folkeskolereformen skal den negative betydning af børns sociale baggrund mindskes. Den stærkeste enkeltstående indikation på social baggrund er forældrenes uddannelsesniveau, hvorfor der sættes særligt fokus på børn af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse. Denne gruppe svarer til, hvad man i Forebyggelsesstrategien vil kalde børn og i det gule, orange og røde felt, dvs. overlappende med, men defineret bredere end ovenstående gruppe af udsatte med afsæt i Forebyggelsesstrategiens tankegang om, at udsathed opstår, når et barn på én gang er ramt af mange risikofaktorer og få eller ingen beskyttende faktorer. I forbindelse med kvalitetsrapporten for 2015 blev det for første gang muligt at lave separate opgørelser af resultater for hhv. børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse og alle andre dog i første omgang kun udvalgte tegn. Som det fremgår nedenfor, viser disse allerførste resultater, at der er en betydelig forskel mellem de to grupper, især hvad angår læring og påbegyndelse af ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at sige noget entydigt om udviklingen over tid for de to grupper. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2016 og 2017 vil nedenstående resultater blive tolket i sammenhæng med ministeriets opgørelse af Folkeskolereformens mål på kommuneniveau specifikt med fokus på den nationale målsætning om at Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Den seneste opgørelse af de nye nationale resultatmål i kvalitetsrapporten for 2015 viser, at der inden for de sidste tre skoleår har været et fald i andelen af elever i Aarhus med dårlige resultater i både læsning og matematik. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i Aarhus i 2014/15 svarer omtrent til andelen på landsplan. Opgørelsen viser desuden, at andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik er markant højere blandt gruppen af elever af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse. Samtidig viser opgørelsen, at elever af kortuddannede forældre i Aarhus klarer sig dårligere end elever af kortuddannede forældre på landsplan - en forskel, der dog er blevet mindre i det seneste skoleår. 5

6 - 6 - Trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse børn af forældre med grundskolen som højeste gennemførte uddannelse vs. alle andre Trivsel operationaliseret som andelen af elever, der trives Fællesskaber operationaliseret som elevernes samlede gennemsnitlige fravær Kriminalitet operationaliseret som andelen af børn og i alderen år med en sigtelse. Læring operationaliseret som andelen af børn med et alderssvarende sprog ved 3 årssprogvurderingen Læring operationaliseret som andelen af elever, der har aflagt mindst 4 af de bundne prøver ved Folkeskolens Prøver i 9. Læring - operationaliseret som elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9. Overgang til ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af elever, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af i alderen årige, som fastholdes i en ungdomsuddannelse R2013 R2014 R2015 B2016 B ,8 % - >R2015 >R ,5 % - >R2015 >R2016 Gab vedr. trivsel - 0, ,9 % - - 5,0 % Gab vedr. fravær - - 3, Alle andre børn Gab vedr. sigtelser >R2015 >R2016 Alle andre børn >R2015 >R2016 Gab vedr. alderssvarende sprog % >R2015 >R % >R2015 >R2016 Gab vedr. prøvefrekvens ,9 >R2015 >R ,4 >R2015 >R2016 Gab vedr. karaktergennemsnit - - 2, ,2 % >R2015 >R ,5 % >R2015 >R2016 Gab vedr. overgang til ungdomsuddannelse , >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. fastholdelse i ungdomsuddannelse

7 Børn og i specialtilbud Indikator: Gabet mellem børn og i specialtilbud og alle andre børn og skal mindskes - både hvad angår trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse og begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Status og forventet målopfyldelse: Med afsæt i kommuneaftalens fokus på segregeringsgraden og målsætningen om, at mindst 96 % af eleverne skal inkluderes i almenundervisningen, er det relevant at følge hvordan det går hhv. børn i special- og almentilbud. Børn og i specialtilbud spænder bredt fra børn med lettere motoriske vanskeligheder til svært handicappede eller retarderede børn. Denne gruppe børn er ikke nødvendigvis socialt udsatte, og har ikke nødvendigvis en svag socioøkonomisk baggrund, om end det kan være tilfældet. Men eftersom mobiliteten mellem special- og almentilbud typisk er meget lav, er disse børn og på anden vis i risiko for mere permanent eksklusion fra almenområdet op gennem deres barndom og ungdom med den potentielle risiko for også senere i livet at være uden for det almene uddannelsessystem og arbejdsmarked, der følger heraf. I Budget 2017 afgrænses gruppen som børn og i et specialtilbud i regi af MBU, dvs. børn og med bopæl i Aarhus Kommune, som pr. 1. juni det pågældende år var indskrevet på en af kommunens tre specialskoler (Stensagerskolen, Langagerskolen, Kaløvigskolen) eller i en special. Som det fremgår nedenfor, viser resultaterne for 2013, 2014 og 2015, at der er en markant forskel mellem børn i specialtilbud og alle andre børn og, både hvad angår trivsel, deltagelse i fællesskaber, læring og påbegyndelse af ungdomsuddannelse. På de områder, hvor der er historik, tegner der sig et blandet billede af udviklingen over tid. På den ene side er det positivt, at både børn i specialtilbud og alle andre har oplevet faldende fravær, og at gabet mellem de to grupper her er mindsket. Tilsvarende er stigningen i andelen af børn i specialtilbud, der påbegynder en ungdomsuddannelse, et positivt resultat. På den anden side er der fortsat markante gab mellem de to grupper ift. prøvefrekvens og karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9.. Generelt er opgørelsesperioden dog endnu for kort til, at der kan siges noget entydigt om, hvorvidt gabet mellem de to grupper har ændret sig, og hvilken udvikling de respektive grupper har oplevet over tid. Resultaterne skal ses i sammenhæng med, at 96,0 % var i almenundervisning i 2013, og at den tilsvarende andel var hhv. 96,2 % i 2014 og xx,x % i I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2017 vil nedenstående resultater blive tolket i sammenhæng med de nationale målsætninger i Kommuneaftale 2013 om, at andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges til mindst 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen, at andelen af elever, der får 2 eller derunder i dansk og matematik, reduceres, og at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. 7

8 - 8 - Trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse børn og i specialtilbud vs. alle andre Trivsel operationaliseret som andelen af elever, der trives Fællesskaber operationaliseret som elevernes samlede gennemsnitlige fravær Kriminalitet operationaliseret som andelen af børn og i alderen år med en sigtelse. Læring operationaliseret som andelen af børn med et alderssvarende sprog ved 3 årssprogvurderingen Læring operationaliseret som andelen af elever, der har aflagt mindst 4 af de bundne prøver ved Folkeskolens Prøver i 9. Læring - operationaliseret som elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9. Overgang til ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af elever, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af i alderen årige, som fastholdes i en ungdomsuddannelse R2013 R2014 R2015 B2016 B2017 Børn og i specialtilbud - 70,8 % - >R2015 >R ,0 % - >R2015 >R2016 Gab vedr. trivsel - 14,2 - Børn og i specialtilbud 9,7 % 9,4 % 8,9% 5,3 % 5,1 % 5,1% Gab vedr. fællesskaber 4,4 4,2 3,8 Børn og i specialtilbud Gab vedr. sigtelser Børn og i specialtilbud >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. alderssvarende sprog Børn og i specialtilbud 31 % 22 % 30% >R2015 >R % 98 % 97% >R2015 >R2016 Gab vedr. prøvefrekvens Børn og i specialtilbud 3,9 4,4 4,3 >R2015 >R2016 7,0 7,1 7,3 >R2015 >R2016 Gab vedr. læring 3,2 2,8 3,0 Børn og i specialtilbud 44,4 % 42,5 % 49,3 % >R2015 >R ,0 % 89,3 % 90,4 % >R2015 >R2016 Gab vedr. overgang til ungdomsuddannelse 45,7 46,8 41,1 Børn og i specialtilbud - - >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. fastholdelse i ungdomsuddannelse - - 8

9 Særlige indsatsområder Bedre tegn på inklusion forebyggelse af parallelsamfund Frem mod B2018 har MBU og MSB en fælles opgave med at forbedre opgørelserne af, hvor godt inklusion lykkes, samt anvendelsen af disse opgørelser til udvikling af praksis. Det indebærer for det første, at der arbejdes videre med at forfine målgruppeafgrænsningerne, eksempelvis på følgende områder: Udsatte børn og : Gruppen af udsatte børn og defineres aktuelt som børn og 0-18 år, der på et tidspunkt i løbet af deres liv har modtaget en foranstaltning efter Servicelovens 52. Servicelovens 11,3 rummer dog også en række indsatser af mere forebyggende karakter. I april 2016 var der omtrent årige i Aarhus Kommune, som alene havde modtaget en indsats efter 11,3, uden efterfølgende at få en foranstaltning efter 52. Til B2018 skal det afklares, i hvilket omfang denne gruppe af børn og, der alene modtager en indsats efter 11,3, overlapper med hhv. børn og i specialtilbud og børn hvis forældre har grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse med henblik på af afklare, hvorvidt de sigt skal udgøre en ny, separat målgruppe. Børn og i specialtilbud: Gruppen af børn og i specialtilbud opgøres aktuelt, så den inkluderer alle børn i specialskoler og r under ét. Der er imidlertid tale om en relativt divers gruppe, som både omfatter børn og med fysiske handicaps og børn og med forskellige psykiske udfordringer. Af samme grund er det en ambition frem mod 2018 at undersøge, hvorvidt gruppen af børn og i specialtilbud med fordel kan afgrænses mere præcist. I samme forbindelse afsøges mulighederne for at følge enkeltintegrerede børn bedre. Anbragte børn og i interne skoler og andre kommuner: Endelig er mindre grupper af sårbare/udsatte børn og i dag svagt repræsenteret i opgørelserne. Det drejer sig bl.a. om børn og i interne skoler i regi af MSB, samt børn der er anbragt uden for kommunen. Disse børns udvikling følges i dag på individniveau af det enkelte barns rådgiver og via Socialforvaltningens effektvurdering, men er ikke knyttet til de kommunedækkende opgørelser af inklusion. Frem mod B2018 afsøges mulighederne for at følge disse grupper af sårbare/udsatte børn på lige fod med de øvrige målgrupper. For det andet indebærer det, at opgørelserne skal bringes aktivt i spil i det samarbejde, der finder sted mellem MBU og MSB i regi af social- og lokaldistriktsgrupperne med henblik på at underbygge og kvalificere de tidlige indsatser og forebyggelsen af parallelsamfund. Endelig pågår der fortsat et arbejde med at forbedre datagrundlaget og analysemulighederne, således at belysningen af, hvor godt inklusion lykkes, bliver styrket især på 0-6-årsområdet, og således at det bliver lettere at følge børnenes og de s progression over tid, samt deres eventuelle ophobning af risikofaktorer og fravær af beskyttende faktorer. 9

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/5 2015 Kopi til: Den 7/5 2015 Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B2016 - Oversigt Børn og Unges forslag til

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Inklusion. Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse

Inklusion. Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse Inklusion Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse 1 1. Inklusion i Aarhus Kommune de politiske rammer Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE HVOR GODT LYKKES DET I DAG AT SIKRE UDDANNELSE TIL ALLE? generelt ud til at have stadigt bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Hvor skal vi hen med Børn og Unge?

Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Fokuserede temadrøftelser i udvalget - som led i arbejdet med budgettet for 2015 og overslagsårene Fire temadrøftelser, som favner 30/4: Uddannelse til alle de gældende

Læs mere

Effektmål Børn og Skoleudvalget

Effektmål Børn og Skoleudvalget Notat Vedrørende: Effektmål. Børn og skoleudvalget. Budget 2016 Sagsnavn: Effektmål. Børn og skole. Budget 2016 Sagsnummer: 27.03.00-P00-1-15 Skrevet af: Bo Skovgaard E-mail: bo.skovgaard@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF

STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Effektmål Børn og Skoleudvalget

Effektmål Børn og Skoleudvalget Notat Vedrørende: Effektmål. Børn og skoleudvalget. Budget 2016 Sagsnavn: Effektmål. Børn og skole. Budget 2016 Sagsnummer: 27.03.00-P00-1-15 Skrevet af: Bo Skovgaard E-mail: bo.skovgaard@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 18. februar 2016 0BStyrket trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer VH FBU Mål Resultater s. EFFEKT (alle budgetmål) Udsatte børn bliver bedre til at mestre eget

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT. Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 Kvalitet på skoleområdet... 3 Kvalitet på dagtilbudsområdet... 5 KVALITET I SKOLER...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked

Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Sagsnr. 00.01.00-A00-32-17 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato August 2017 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2017 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer VH FBU Mål Resultater Side EFFEKT (alle budgetmål) Udsatte børn bliver bedre til at mestre

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Rismølleskolen Aftalemål 2017

Rismølleskolen Aftalemål 2017 Rismølleskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling

Læs mere

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere

Læs mere

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune En introduktion til inklusionsindsatsen på 0-18 års området 2015 Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune 1. december 2015 Denne tekst er en introduktion

Læs mere

Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked

Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Sagsnr. 00.01.00-A00-45-17 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato Oktober 2017 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2017 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Nærværende notat præsenterer nogle af de væsentligste rammer, fakta og dilemmaer i dette arbejde.

Nærværende notat præsenterer nogle af de væsentligste rammer, fakta og dilemmaer i dette arbejde. Baggrundsnotat til Socialudvalgets temadrøftelse om inklusion Side 1 af 10 Inklusion er på dagsordenen på nationalt plan, mellem 6-byerne, i Aarhus og i Socialforvaltningen. Socialforvaltningens overordnede

Læs mere

3-årige 5-årige Børnehaveklasse

3-årige 5-årige Børnehaveklasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere