Sociale Forhold og Beskæftigelse
|
|
- Silje Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år. Byrådsbeslutningerne vedr. inklusion har balanceret de sidestillede og tæt forbundne etiske, pædagogiske og økonomiske hensyn, og har tilsammen sigtet på en øget inklusion i almenområdet og stærkere fællesskaber for alle børn og. Frem til Budget 2013 handlede debatten og de politiske beslutninger først og fremmest om, hvordan inklusionsindsatserne skulle tilrettelægges, og hvilken organisering og ressourceanvendelse der bedst muligt kunne understøtte denne tilrettelæggelse. Med Budget 2013 og 2014 supplerede byrådet dette med en hensigtserklæring om fremadrettet bedre at kunne følge, hvor godt Aarhus Kommune lykkes med inklusion på 0-18-årsområdet. Samtidig vedtog byrådet Forebyggelsesstrategien, som også i vidt omfang handler om at få inklusion til at lykkes. Med afsæt i disse byrådsbeslutninger formulerede MBU og MSB i B2015 den fælles forståelse, at inklusion lykkes, når alle børn og trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte. Denne forståelse er i tråd med byrådets børne- og politik, som er den fælles værdimæssige ramme for arbejdet med alle børn og i Aarhus Kommune. Desuden er der taget højde for, at KL og Finansministeriets Aftale om kommunernes økonomi for 2013 samt regeringens Folkeskolereform og Sociale mål også på forskellig vis indeholder mål for inklusion nationale mål, som alle er søgt integreret i MBU og MSBs fælles målarbejde. Denne forståelse af succesfuld inklusion på 0-18-årsområdet indebærer, at man ser efter de samme tegn på trivsel, læring og udvikling hos de sårbare/udsatte børn og, som man ser efter hos alle andre børn og. Med B2016 konkretiserede MBU og MSB dels, hvilke grupper af sårbare/udsatte børn og, det er særligt vigtigt at følge, samt hvilke konkrete mål for og tegn på børnenes trivsel, læring, fællesskaber og deres udvikling over tid, der skal indgå i belysningen af, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med inklusion på 0-18-årsområdet. Kvalitetsrapporterne for Børn og Unge 2013 og 2015 indeholdt de første forsøg på konkrete opgørelser af, hvor godt Aarhus Kommune lykkes med inklusion på 0-18-årsområdet. Med B2017 er forståelsen af og målene for, hvornår inklusion lykkes på 0-18-årsområdet uændrede. Justeringerne i forhold til B2016 drejer sig alene om en let udbygning i antallet tegn, der indgår i opgørelserne (sprog v. 3 år, fastholdelse i ungdomsuddannelse og kriminalitet). Desuden vil de angivne andele fra og med R2016 blive suppleret med konkrete antal Overordnede effektmål Det fælles effektmål for inklusion gælder for både MSB og MBUs indsatser på 0-18-årsområdet. I MSB har det fælles inklusionsmål særlig relevans på Familier, Børn og Unges område, mens det i MBU rækker på tværs af både almene og specialpædagogiske indsatser 0-18 år. Inklusionsmålet skal således ses i sammenhæng med de gældende effektmål for begge magistratsafdelinger. 1
2 Delmål og målopfyldelse Delmål: Inklusion lykkes, når alle børn og trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte (nyt delmål) For at belyse, i hvilket omfang inklusion lykkes for alle børn og, sætter MBU og MSB i fællesskab særligt fokus på, hvordan det går de grupper af børn og, som på den ene eller anden vis er sårbare/udsatte, og hvor man af samme grund bør have øget opmærksomhed. De grupper af børn og, der sættes særligt fokus på, er Udsatte børn og Børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse Børn og i specialtilbud Med denne tilgang følges der på én gang op på Aarhus Kommunes forståelse af inklusion og på de nationale målsætninger for inklusion, der er formuleret i forbindelse med Regeringens sociale 2020-mål, Folkeskolereformen og Kommuneaftalen for De tre grupper er delvist overlappende, men de repræsenterer på hver sin måde et relevant blik på, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med at inkludere alle børn og. For disse tre grupper af børn og følges det, i hvilket omfang de trives, lærer og udvikler sig, i hvilken grad de har gavn af det fællesskab, de til daglig er en del af, og i hvilken grad de deltager i fællesskabet. Hvordan ser det ud, når man ser isoleret på den konkrete gruppe af udsatte børn og hvad er billedet, når man sammenholder dem med alle andre børn og? Aktuelt er det muligt at sige forholdsvis meget om de 6-16-årige børn - herunder især om deres læring og deres overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Det er imidlertid langt fra tilstrækkeligt til at understøtte en tidlig, forebyggende indsats for alle børn og. En sådan understøttelse kræver, at man på tværs af hele 0-18-årsperspektivet og hele vejen rundt om børnene og de kan identificere deres udfordringer. Og vel at mærke ikke kun udfordringer ift. kognitive færdigheder, dvs. børnenes læring og faglige udvikling, men i mindst lige så høj grad udfordringer ift. trivsel og ikke-kognitive kompetencer, dvs. børnenes udvikling af socioemotionelle færdigheder. Hvis børnene og de skal tilbydes en målrettet forebyggende indsats, er det således afgørende med en tidlig og præcis opsporing af deres udfordringer både forstået som tidligt i børnenes liv og tidligt i forhold til udfordringernes opståen. Med afsæt i byrådets beslutning om fælles mål for de 0-6-årige børns trivsel, læring og fællesskaber, er Børn og Unge aktuelt i gang med at implementere digitalt understøttede dialoghjul, sprogvurderinger og fremmøderegistreringer i dagtilbuddene. Med disse redskaber bliver det muligt at lave tilsvarende gode beskrivelser af, hvordan det går børnene allerede i 0-6-årsalderen og med lige stor vægt på deres læring, trivsel og fællesskaber. Det forventes, at udvalgte tegn for de 0-6-årige kan indgå i regnskabsaflæggelsen for 2016 og Med indførelsen af de nye trivselsmålinger forbedres mulighederne for at beskrive de 6-16-årige børn og s trivsel og fællesskaber også. Og i takt med, at datagrundlaget strækker sig over stadigt flere år, vil oplysningerne om børnenes status kunne suppleres med beskrivelser af konkrete børnegruppers progression over tid, og med analyser af, hvor mange børn der på én gang er udfordrede på flere forskellige fronter. Nedenfor belyses delmålet vedrørende inklusion via udvalgte tegn på hhv. trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse. Resultaterne er opgjort på samme måde for hhv. 1) udsatte børn og, 2) børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse og 3) børn og i specialtilbud og er gennemgående sammenholdt med de tilsvarende resultater for alle andre børn og. 2
3 Udsatte børn og Indikator: Gabet mellem udsatte og alle andre børn og skal mindskes - både hvad angår trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse og begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Status og forventet målopfyldelse: Udsatte børn og er, hvad man i Forebyggelsesstrategien vil kalde børn og i det røde felt dvs. børn og i alderen 0-18 år, der på et tidspunkt i deres liv har modtaget en foranstaltning efter Servicelovens regler for børn og. Jf. regeringens sociale 2020-mål, er man som kommune forpligtet til at have særskilt fokus på denne gruppe børn og. Som det fremgår nedenfor, viser resultaterne for 2013, 2014 og 2015, at der er en markant forskel mellem de udsatte og alle andre børn og s trivsel, deltagelse i fællesskaber, læring og påbegyndelse af ungdomsuddannelse. På de områder, hvor der er historik, tegner der sig generelt en positiv udvikling i den forstand, at både de udsatte og alle andre har oplevet faldende fravær, stigende karaktergennemsnit og stigende påbegyndelse af ungdomsuddannelse og at gabet mellem de to grupper er svagt faldende. Samtidig er der imidlertid en tendens til faldende prøvefrekvens blandt de udsatte. Generelt er opgørelsesperioden dog endnu for kort til, at der kan siges noget entydigt om, hvorvidt gabet mellem de to grupper har ændret sig, og hvilken udvikling de respektive grupper har oplevet over tid. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2016 og 2017 vil nedenstående resultater blive tolket i sammenhæng med ministeriets opgørelse af de sociale 2020-mål på kommuneniveau - specifikt med fokus på målene om at De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres og at Mindst 50 % af de udsatte som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. 3
4 - 4 - Trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse udsatte vs. alle andre Trivsel operationaliseret som andelen af elever, der trives Fællesskaber operationaliseret som elevernes samlede gennemsnitlige fravær Kriminalitet operationaliseret som andelen af børn og i alderen år med en sigtelse Læring operationaliseret som andelen af børn med et alderssvarende sprog ved 3 årssprogvurderingen Læring operationaliseret som andelen af elever, der har aflagt mindst 4 af de bundne prøver ved Folkeskolens Prøver i 9. Læring - operationaliseret som elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9. Overgang til ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af elever, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af i alderen årige, som fastholdes i en ungdomsuddannelse R2013 R2014 R2015 B2016 B2017 Udsatte børn og - 76,4 % - >R2015 >R ,1 % - >R2015 >R2016 Gab vedr. trivsel - 8,7 - Udsatte børn og 9,6 % 9,5 % 8,9 % 5,1 % 4,9 % 4,9 % Gab vedr. fravær 4,4 4,6 4,0 %- Udsatte børn og - - 5,9 % - - 0,7 % Gab vedr. sigtelser - - 5,2 %- Udsatte børn og >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. alderssvarende sprog Udsatte børn og 72 % 68 % 68 % >R2015 >R % 96 % 96 % >R2015 >R2016 Gab vedr. prøvefrekvens %- Udsatte børn og 4,6 4,7 5,0 >R2015 >R2016 7,2 7,3 7,5 >R2015 >R2016 Gab vedr. karaktergennemsnit 2,6 2,6 2,5 Udsatte børn og 57,2 % 58,6 % 59,6 % >R2015 >R ,6 % 90,0 % 91,4 % >R2015 >R2016 Gab vedr. overgang til ungdomsuddannelse 34,4 31,5 31,9 Udsatte børn og - - >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. fastholdelse i ungdomsuddannelse - - 4
5 som højeste gennemførte uddannelse Indikator: Gabet mellem børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse og alle andre børn og skal mindskes - både hvad angår trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse og begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Status og forventet målopfyldelse: Jf. Folkeskolereformen skal den negative betydning af børns sociale baggrund mindskes. Den stærkeste enkeltstående indikation på social baggrund er forældrenes uddannelsesniveau, hvorfor der sættes særligt fokus på børn af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse. Denne gruppe svarer til, hvad man i Forebyggelsesstrategien vil kalde børn og i det gule, orange og røde felt, dvs. overlappende med, men defineret bredere end ovenstående gruppe af udsatte med afsæt i Forebyggelsesstrategiens tankegang om, at udsathed opstår, når et barn på én gang er ramt af mange risikofaktorer og få eller ingen beskyttende faktorer. I forbindelse med kvalitetsrapporten for 2015 blev det for første gang muligt at lave separate opgørelser af resultater for hhv. børn og af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse og alle andre dog i første omgang kun udvalgte tegn. Som det fremgår nedenfor, viser disse allerførste resultater, at der er en betydelig forskel mellem de to grupper, især hvad angår læring og påbegyndelse af ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at sige noget entydigt om udviklingen over tid for de to grupper. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2016 og 2017 vil nedenstående resultater blive tolket i sammenhæng med ministeriets opgørelse af Folkeskolereformens mål på kommuneniveau specifikt med fokus på den nationale målsætning om at Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Den seneste opgørelse af de nye nationale resultatmål i kvalitetsrapporten for 2015 viser, at der inden for de sidste tre skoleår har været et fald i andelen af elever i Aarhus med dårlige resultater i både læsning og matematik. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i Aarhus i 2014/15 svarer omtrent til andelen på landsplan. Opgørelsen viser desuden, at andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik er markant højere blandt gruppen af elever af forældre med grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse. Samtidig viser opgørelsen, at elever af kortuddannede forældre i Aarhus klarer sig dårligere end elever af kortuddannede forældre på landsplan - en forskel, der dog er blevet mindre i det seneste skoleår. 5
6 - 6 - Trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse børn af forældre med grundskolen som højeste gennemførte uddannelse vs. alle andre Trivsel operationaliseret som andelen af elever, der trives Fællesskaber operationaliseret som elevernes samlede gennemsnitlige fravær Kriminalitet operationaliseret som andelen af børn og i alderen år med en sigtelse. Læring operationaliseret som andelen af børn med et alderssvarende sprog ved 3 årssprogvurderingen Læring operationaliseret som andelen af elever, der har aflagt mindst 4 af de bundne prøver ved Folkeskolens Prøver i 9. Læring - operationaliseret som elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9. Overgang til ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af elever, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af i alderen årige, som fastholdes i en ungdomsuddannelse R2013 R2014 R2015 B2016 B ,8 % - >R2015 >R ,5 % - >R2015 >R2016 Gab vedr. trivsel - 0, ,9 % - - 5,0 % Gab vedr. fravær - - 3, Alle andre børn Gab vedr. sigtelser >R2015 >R2016 Alle andre børn >R2015 >R2016 Gab vedr. alderssvarende sprog % >R2015 >R % >R2015 >R2016 Gab vedr. prøvefrekvens ,9 >R2015 >R ,4 >R2015 >R2016 Gab vedr. karaktergennemsnit - - 2, ,2 % >R2015 >R ,5 % >R2015 >R2016 Gab vedr. overgang til ungdomsuddannelse , >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. fastholdelse i ungdomsuddannelse
7 Børn og i specialtilbud Indikator: Gabet mellem børn og i specialtilbud og alle andre børn og skal mindskes - både hvad angår trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse og begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Status og forventet målopfyldelse: Med afsæt i kommuneaftalens fokus på segregeringsgraden og målsætningen om, at mindst 96 % af eleverne skal inkluderes i almenundervisningen, er det relevant at følge hvordan det går hhv. børn i special- og almentilbud. Børn og i specialtilbud spænder bredt fra børn med lettere motoriske vanskeligheder til svært handicappede eller retarderede børn. Denne gruppe børn er ikke nødvendigvis socialt udsatte, og har ikke nødvendigvis en svag socioøkonomisk baggrund, om end det kan være tilfældet. Men eftersom mobiliteten mellem special- og almentilbud typisk er meget lav, er disse børn og på anden vis i risiko for mere permanent eksklusion fra almenområdet op gennem deres barndom og ungdom med den potentielle risiko for også senere i livet at være uden for det almene uddannelsessystem og arbejdsmarked, der følger heraf. I Budget 2017 afgrænses gruppen som børn og i et specialtilbud i regi af MBU, dvs. børn og med bopæl i Aarhus Kommune, som pr. 1. juni det pågældende år var indskrevet på en af kommunens tre specialskoler (Stensagerskolen, Langagerskolen, Kaløvigskolen) eller i en special. Som det fremgår nedenfor, viser resultaterne for 2013, 2014 og 2015, at der er en markant forskel mellem børn i specialtilbud og alle andre børn og, både hvad angår trivsel, deltagelse i fællesskaber, læring og påbegyndelse af ungdomsuddannelse. På de områder, hvor der er historik, tegner der sig et blandet billede af udviklingen over tid. På den ene side er det positivt, at både børn i specialtilbud og alle andre har oplevet faldende fravær, og at gabet mellem de to grupper her er mindsket. Tilsvarende er stigningen i andelen af børn i specialtilbud, der påbegynder en ungdomsuddannelse, et positivt resultat. På den anden side er der fortsat markante gab mellem de to grupper ift. prøvefrekvens og karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9.. Generelt er opgørelsesperioden dog endnu for kort til, at der kan siges noget entydigt om, hvorvidt gabet mellem de to grupper har ændret sig, og hvilken udvikling de respektive grupper har oplevet over tid. Resultaterne skal ses i sammenhæng med, at 96,0 % var i almenundervisning i 2013, og at den tilsvarende andel var hhv. 96,2 % i 2014 og xx,x % i I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2017 vil nedenstående resultater blive tolket i sammenhæng med de nationale målsætninger i Kommuneaftale 2013 om, at andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges til mindst 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen, at andelen af elever, der får 2 eller derunder i dansk og matematik, reduceres, og at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. 7
8 - 8 - Trivsel, fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse børn og i specialtilbud vs. alle andre Trivsel operationaliseret som andelen af elever, der trives Fællesskaber operationaliseret som elevernes samlede gennemsnitlige fravær Kriminalitet operationaliseret som andelen af børn og i alderen år med en sigtelse. Læring operationaliseret som andelen af børn med et alderssvarende sprog ved 3 årssprogvurderingen Læring operationaliseret som andelen af elever, der har aflagt mindst 4 af de bundne prøver ved Folkeskolens Prøver i 9. Læring - operationaliseret som elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Prøver i 9. Overgang til ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af elever, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse operationaliseret som andelen af i alderen årige, som fastholdes i en ungdomsuddannelse R2013 R2014 R2015 B2016 B2017 Børn og i specialtilbud - 70,8 % - >R2015 >R ,0 % - >R2015 >R2016 Gab vedr. trivsel - 14,2 - Børn og i specialtilbud 9,7 % 9,4 % 8,9% 5,3 % 5,1 % 5,1% Gab vedr. fællesskaber 4,4 4,2 3,8 Børn og i specialtilbud Gab vedr. sigtelser Børn og i specialtilbud >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. alderssvarende sprog Børn og i specialtilbud 31 % 22 % 30% >R2015 >R % 98 % 97% >R2015 >R2016 Gab vedr. prøvefrekvens Børn og i specialtilbud 3,9 4,4 4,3 >R2015 >R2016 7,0 7,1 7,3 >R2015 >R2016 Gab vedr. læring 3,2 2,8 3,0 Børn og i specialtilbud 44,4 % 42,5 % 49,3 % >R2015 >R ,0 % 89,3 % 90,4 % >R2015 >R2016 Gab vedr. overgang til ungdomsuddannelse 45,7 46,8 41,1 Børn og i specialtilbud - - >R2015 >R >R2015 >R2016 Gab vedr. fastholdelse i ungdomsuddannelse - - 8
9 Særlige indsatsområder Bedre tegn på inklusion forebyggelse af parallelsamfund Frem mod B2018 har MBU og MSB en fælles opgave med at forbedre opgørelserne af, hvor godt inklusion lykkes, samt anvendelsen af disse opgørelser til udvikling af praksis. Det indebærer for det første, at der arbejdes videre med at forfine målgruppeafgrænsningerne, eksempelvis på følgende områder: Udsatte børn og : Gruppen af udsatte børn og defineres aktuelt som børn og 0-18 år, der på et tidspunkt i løbet af deres liv har modtaget en foranstaltning efter Servicelovens 52. Servicelovens 11,3 rummer dog også en række indsatser af mere forebyggende karakter. I april 2016 var der omtrent årige i Aarhus Kommune, som alene havde modtaget en indsats efter 11,3, uden efterfølgende at få en foranstaltning efter 52. Til B2018 skal det afklares, i hvilket omfang denne gruppe af børn og, der alene modtager en indsats efter 11,3, overlapper med hhv. børn og i specialtilbud og børn hvis forældre har grundskolen som deres højeste gennemførte uddannelse med henblik på af afklare, hvorvidt de sigt skal udgøre en ny, separat målgruppe. Børn og i specialtilbud: Gruppen af børn og i specialtilbud opgøres aktuelt, så den inkluderer alle børn i specialskoler og r under ét. Der er imidlertid tale om en relativt divers gruppe, som både omfatter børn og med fysiske handicaps og børn og med forskellige psykiske udfordringer. Af samme grund er det en ambition frem mod 2018 at undersøge, hvorvidt gruppen af børn og i specialtilbud med fordel kan afgrænses mere præcist. I samme forbindelse afsøges mulighederne for at følge enkeltintegrerede børn bedre. Anbragte børn og i interne skoler og andre kommuner: Endelig er mindre grupper af sårbare/udsatte børn og i dag svagt repræsenteret i opgørelserne. Det drejer sig bl.a. om børn og i interne skoler i regi af MSB, samt børn der er anbragt uden for kommunen. Disse børns udvikling følges i dag på individniveau af det enkelte barns rådgiver og via Socialforvaltningens effektvurdering, men er ikke knyttet til de kommunedækkende opgørelser af inklusion. Frem mod B2018 afsøges mulighederne for at følge disse grupper af sårbare/udsatte børn på lige fod med de øvrige målgrupper. For det andet indebærer det, at opgørelserne skal bringes aktivt i spil i det samarbejde, der finder sted mellem MBU og MSB i regi af social- og lokaldistriktsgrupperne med henblik på at underbygge og kvalificere de tidlige indsatser og forebyggelsen af parallelsamfund. Endelig pågår der fortsat et arbejde med at forbedre datagrundlaget og analysemulighederne, således at belysningen af, hvor godt inklusion lykkes, bliver styrket især på 0-6-årsområdet, og således at det bliver lettere at følge børnenes og de s progression over tid, samt deres eventuelle ophobning af risikofaktorer og fravær af beskyttende faktorer. 9
Sociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereNotat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt
Notat Emne: B2016 ændringer i afdelingens forslag til mål Til: Udvalgsmøde d. 13/5 2015 Kopi til: Den 7/5 2015 Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B2016 - Oversigt Børn og Unges forslag til
Læs mereHvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi
Læs mereNotat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015
Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020
BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020 Udvikling, april 2018, revideret i 2019 1 MÅL FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Langsigtede mål Oversigt over udvalgets langsigtede mål 1. BSU vil i samarbejde
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereGellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016
Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereGellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus
Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereInklusion. Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse
Inklusion Baggrundsmateriale til børn og unge-udvalgets temadrøftelse 1 1. Inklusion i Aarhus Kommune de politiske rammer Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBudget Udvalgsmøde d. 27/2 2013
Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE
BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN UDDANNELSE TIL ALLE HVOR GODT LYKKES DET I DAG AT SIKRE UDDANNELSE TIL ALLE? generelt ud til at have stadigt bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse.
Læs mereØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL
ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereJanesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren
Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereBørne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 BFU 1 - Øge fagligheden...3 BFU 2 - Bryde den negative sociale arv...4 BFU 3 - Øge tillid og trivsel...5 2 Udvalg: Aktivitetsområde(r): 41, 42
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereBørn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe
Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,
Læs mereKvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet
Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereSTATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF
STATUS Forebyggelsesstrategi og Program for Bedre samarbejde mellem SOF og BUF Inklusion Tidlig Indsats Mål: At der er ikke en stigning i københavnske skolebørn, der udskilles til specialtilbud. Status:
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereEffektmål Børn og Skoleudvalget
Notat Vedrørende: Effektmål. Børn og skoleudvalget. Budget 2016 Sagsnavn: Effektmål. Børn og skole. Budget 2016 Sagsnummer: 27.03.00-P00-1-15 Skrevet af: Bo Skovgaard E-mail: bo.skovgaard@randers.dk Forvaltning:
Læs mereLokal udviklingsplan
Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereEffektmål Børn og Skoleudvalget
Notat Vedrørende: Effektmål. Børn og skoleudvalget. Budget 2016 Sagsnavn: Effektmål. Børn og skole. Budget 2016 Sagsnummer: 27.03.00-P00-1-15 Skrevet af: Bo Skovgaard E-mail: bo.skovgaard@randers.dk Forvaltning:
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereHvor skal vi hen med Børn og Unge?
Hvor skal vi hen med Børn og Unge? Fokuserede temadrøftelser i udvalget - som led i arbejdet med budgettet for 2015 og overslagsårene Fire temadrøftelser, som favner 30/4: Uddannelse til alle de gældende
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereOpfølgning på mål for Budget 2017
Opfølgning på mål for Budget 2017 Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 10 Dagtilbud for børn 12 Folke- og ungdomsskoler 16 Børn og familie Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereUnder kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:
Politiske effektmål Holbæk Kommune ønsker at tilbyde bedst mulig service til borgere og virksomheder, for de penge vi har. Byrådet har besluttet 27 overordnede politiske effektmål, som dækker kommunens
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mere8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,2 1,0 1,0 2,0 1,5 1,0 0,5
Nøgletal vedr. forsøg med socialrådgivere i dagtilbud og skoler Med henblik på at belyse hvilken effekt det har haft på de involverede dagtilbud og skoler, er der genereret en række nøgletal, der dels
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.
Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereStatusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer
Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden
Læs mereMål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie
Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mere12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 12. marts 2019 Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder På baggrund af en bred politisk
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling
Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling Møde med de fagligeorganisationer og lederforeningerne d. 6/6 2014 Kvalitetskredsløbet Dagtilbud, skoler og
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mere