LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE"

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Borgerrepræsentationen har den 28. oktober 2004 vedtaget lokalplan nr. 382 Jernbanegade for karréen mellem Vesterbrogade og Jernbanegade. Lokalplanen er bekendtgjort 23. november 2004 og tinglyst den 28. november Københavns Kommune

2 INDHOLD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN... 3 BAGGRUND... 4 KVARTERET OG LOKALPLANOMRÅDET... 4 PLANLÆGNING... 8 PROJEKTBESKRIVELSE... 9 BYARKITEKTONISK VURDERING MILJØFORHOLD MILJØRIGTIGT BYGGERI LOKALPLAN NR FORMÅL OMRÅDE ANVENDELSE LOKALPLANTEGNING VEJFORHOLD BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING LOKALPLANTEGNING BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN LOKALPLANTEGNING PARKERINGSDÆKNING FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER RETSVIRKNINGER OPHÆVELSE AF LOKALPLAN KOMMENTARER AF GENEREL KARAKTER Forsiden: Den nuværende Scala -bygning set fra Vesterbrogade 2 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

3 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Luftfoto af området set fra syd. JW Luftfoto, juli 2003 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 3

4 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Baggrund Ejeren af ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, Axeltorv 2, Scala A/S ønsker at ombygge og udvide bygningen til hotel, forretninger m.v. På den baggrund foreligger der nu et skitseforslag, som er nærmere omtalt nedenfor. Gennemførelse af projektet vil forudsætte udarbejdelse af såvel en lokalplan som et kommuneplantillæg. Ejendommen rummer det nuværende forlystelses- og forretningscenter Scala, men henligger i dag for størstedelens vedkommende ubenyttet. Kvarteret og lokalplanområdet Kvarterets udbygning. Axeltorv-området mellem H.C. Andersens Boulevard, Hammerichsgade og Vesterbrogade er udbygget i årene omkring 1900 med et stærkt islæt af forlystelsesetablissementer National Scala og Cirkusbygningen; senere Paladsbiograferne, samt en række restauranter, dansesteder m.v. Det stærke præg af forlystelsesaktiviteter i Axeltorv-området har holdt sig til vore dage, og udbygningen af Scala i slutningen af 1980erne til et forretnings- og forlystelsesområde var en naturlig udvikling heraf. Områdets karakter, den nære tilknytning til Tivoli og den gode placering i forhold til kollektive transportmidler (Hovedbanegården, Vesterport Station, mange buslinier m.v.) har i efterkrigsårene flere gange givet anledning til idéforslag om mere intensive udbygninger af området med forslag om vintertivoli, koncertsal o. lign. VESTER SØGADE NYROPSGADE DAHLERUPSGADE JARMERS PLADS TEGLGÅRDSTR. SANKT PEDERS STRÆDE STUDIESTRÆDE NØRREGADE BISPE- TORVET VESTER VOLDGADE VESTER SØGADE HERHOLDTSGADE FARIMAGSG. VESTER STAUNINGS PLADS HAMMERICHSG. AXELTORV STUDIESTRÆDE H. C. ANDERSENS BOULEVARD JERNBANEGADE STUDIESTRÆDE LARS BJØRNS STRÆDE FREDERIKSBERG- RÅDHUS- PLADSEN VESTERGADE VESTERGADE MIKKEL BRYGGERS GADE GADE KATTESUNDET NYROPSGADE VED VESTERPORT TROMMESALEN VESTERPORT STATION VESTER FARIMAGSG. HAMMERICHSG. AXELTORV VESTERBROGADE BAG RÅDHUSET Lokalplanområdet ligger i Indre By mellem Vesterbrogade og Jernbanegade. TIVOLI 4 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

5 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Kvarterets bebyggelsesstruktur. Axeltorv-området rummer en meget varieret bebyggelse med stort dimensionerede enkeltbygninger som Axelborg, de to bygninger for førhen Studenterforeningen og Revision- og Forvaltningsinstituttet ved H.C. Andersens Boulevard/Jarmers Plads, og i modsætning hertil de mere fritstående bygninger i mindre skala Cirkusbygningen, Palads-biograferne og bygningerne på Vandværksgrunden. De to karreer mellem Studiestræde og Vesterbrogade er præget af overvejende sammenhængende etagebygninger med stort set samme gesimshøjder (se luftfoto side 3). På nedenstående kort er vist Scala-bygningens placering i forhold til omgivelserne. Fra Rådhuspladsen fortsætter Vesterbrogade som et såkaldt rumligt forløb forbi Tivoli, Hovedbanegården og videre mod vest, mens Axeltorv fortsætter i et rumligt forløb i Kampmannsgade - Danasvej på Frederiksberg. (I Byskabsatlas 2003 udarbejdet af Plan & Arkitektur er de overordnede rumlige træk i bl.a Indre By nærmere beskrevet). Disse rumlige forløb indebærer, at Axeltorvs tilknytning til Vesterbrogade ud for Tivolis hovedindgang får en særlig betydning, hvilket understreger en ønskelig udvikling af Axeltorv-området som et publikumsrettet, aktivt område. Stedet har således en særlig strategisk betydning såvel funktionelt som arkitektonisk. Axeltorv er af Jernbanegade delt i to pladsarealer. Den nordlige del har en relativt svag rumlig afgrænsning, idet åbningen mellem Axelborg og Palads Biograferne er meget vid, og den lave bebyggelse på Vandværksgrunden ligger spredt. En ny anvendelse og eventuel bebyggelse af Vandværksgrunden med publikumsorienterede funktioner overvejes for tiden. Pladsens møblering med bl.a. Robert Jacobsens skulpturgruppe har gennem årene været diskuteret, herunder om pladsen danner en tilstrækkelig værdig ramme om skulpturgruppen. Axeltorvs sydlige del danner derimod med sin smukke naturstensbelægning og billedhuggeren Mogens Møllers skulpturer en af de i æstetisk henseende fineste nord Rumligt forløb Kampmannsgade - Danasvej Axeltorv Jernbanegade Scala Rådhuspladsen Tivolis hovedindgang Kort over kvarteret med angivelse af Scala-bygningen og såkaldte rumlige forløb. Rumligt forløb Vesterbrogade LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 5

6 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Axeltorv set fra Tivolis hovedindgang. pladsindretninger i byen. Pladsen er på de to sider rammet ind af henholdsvis Axelborgs høje, tunge facade og Scalas lavere, mere transparente facade. Der er imidlertid et misforhold mellem de to sider af pladsen, idet Scalas facadehøjde i forhold til Axelborgs bygningsvolumen virker lav. Samtidig er Scala præget af noget ustrukturerede og uskønne tagopbygninger, som i særlig grad ses fra området ved Vesterport Station. Lokalplanområdet. Karréen rummer i dag udelukkende serviceerhverv i form af kontorer, hotel m.v. samt forretninger, restauranter m.v. i stueetagerne. Scalabygningen står i dag overvejende tom over stueetagen, bortset fra Fitness-centret på øverste etage. Karréens samlede etageareal er på m², svarende til en samlet bebyggelsesprocent på 516. Bebyggelsesprocenterne for de enkelte ejendomme i karreen varierer fra 428 (Scala) til 642 (Rådhuspladsen 14). Den nuværende Scala-bygning rummer i dag ca. 1/3 af hele karréens etageareal. Karréen er tæt bebygget med sammenhængende facadebebyggelse langs alle gadestrækninger. Bebyggelsen er gennemgående i 5-6 etager med tagetage, som er tilbagerykket eller er udført som penthouse. Scalabygningen er i 4 etager med op til 2 tagetager, der er placeret inde på taget. Bebyggelserne i karreen er i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn vurderet med overvejende høj bevaringsværdi. Richshuset på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade, som er opført i 1936, er i kategori 2. Flere af de øvrige ejendomme er i kategori 3 og 4 (se kortet side 7). Bygningen på hjørnet af Rådhuspladsen og Jernbanegade (den tidligere Nye Danske bygning) er på grund af opførelsestidspunktet, , ikke medtaget i bydelsatlasset, men bygningen har med sine gode proportioner og fine facadematerialer et kvalitetsniveau, der gør den bevaringsværdig. 6 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

7 3 17 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat A 275 6A 96 4A "Nye Danske" bygningen 14 4 nord Cirkusbygningen Jernbanegade H. C. Andersens Boulevard B 2B 2A 2A Richshuset 66 Scala-bygningen 2D 2D Axeltorv Vesterbrogade 1A Axelborg 1B 18 1C 79 4A 4B Lokalplanområdet m Nyere bebyggelse skønnet bevaringsværdig Bevaringsværdig bebyggelse kategori 2 Bevaringsværdig bebyggelse kategori 3 Bevaringsværdig bebyggelse kategori 4 Bevaringsværdier inden for lokalplanområdet. LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 7

8 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Lokalplanområdets facade langs Jernbanegade set fra Axeltorv. Scala-bygningen, som oprindeligt blev opført i slutningen af 1800-tallet som forlystelsesetablissementet National Scala, er gennem årene i flere omgange ombygget, bl.a. i 1950erne til stormagasinet ANVA. I opstod det nuværende Scala. Da bygningen i sin tid blev ombygget til sit nuværende udseende, blev den anset som et godt eksempel på tidens arkitekturstrømning (postmodernismen), og den er sammen med pladsen præmieret for god arkitektur af Københavns Kommune i henholdsvis 1989 og Bygningen er imidlertid med sit formsprog meget bundet til sin tid og vil næppe i dag regnes for egentlig bevaringsværdig. Planlægning Lokalplanområdet er i kommuneplanrammerne fastlagt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller m.v. med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og et etageantal på højst 6 eksklusive tagetage (S2-område). Området ligger inden for det regionale centerområde City, hvor det samlede bruttoetageareal til butikker skal opretholdes, og butiksarealer på over 500 m² bruttoetageareal skal fastholdes. Bruttoetagearealet til dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis m² og m². Borgerrepræsentationen har fået forelagt forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedrørende detailhandel, hvorefter der åbnes mulighed for at udvide butiksarealet i City. Området er i en dybde på 15 m fra gadelinie langs Vesterbrogade og Axeltorv omfattet af lokalplan nr. 178 (strøggadelokalplan), der fastlægger stueetage eller høj kælder til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter o. lign. Endvidere er medtaget bestemmelser om facadeændringer, skiltning, facadebelysning m.v. 8 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

9 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Karréen med skitseprojekt indsat. Projektbeskrivelse Det er bygherrens hensigt at omdanne Scala til et højklasset hotel med intentionen om at skabe en hotelatmosfære, som er båret af unik design og særpræg. Et skitseprojekt hertil er udarbejdet af arkitektfirmaet.exe (v. arkitekterne Charlie Steenberg og Carsten Holgaard) og er bearbejdet så vidt, at det angiver arkitekternes idé om hovedudformningen. Der vil efterfølgende ske en nøjere detaljering af bygningen. I projektet er bygningen forhøjet med 2 etager således, at gesimshøjden svarer til de tilstødende ejendommes gesimshøjder. Der er 2 større tagetager med graduerede indrykninger, og i hjørnet Axeltorv/Vesterbrogade stiger bygningen med en tårnagtig opbygning til 10 etager. Etagearealet øges fra i dag godt m² til godt m². Den fremtidige bebyggelsesprocent vil være ca Hotellet vil rumme ca. 300 værelser på 1.sal samt fra 3. sal og opefter. Stueetagen indrettes med butikker og andre publikumsorienterede funktioner, og på 2. salen indrettes en såkaldt eventetage med konferencefaciliteter, restauranter, barer m.v. Der er ikke regnet med etablering af parkeringspladser til hotellet, idet der i dag ikke er parkering til Scala, og der forventes ikke en forøget parkeringsbelastning ved hotellet. Der regnes med sikring af de manglende parkeringspladser for arealudvidelsen ved deklaration. Bygherren er i givet fald indstillet på at etablere disse pladser i forbindelse med anlæg af en eventuel parkeringskælder under Vesterbrogade. Bygningens hovedform er i forslaget tilpasset den omgivende bebyggelse med hensyn til gesims- og bygningshøjde. Projektet er givet en varieret form. De blødt svungne etageforløb, tilbagerykningerne af de øvre etager og tårnopbygningen ved hjørnet Axeltorv/Vesterbrogade afrunder bygningen på en skulpturel LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 9

10 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Fotomontage af skitseprojekt set fra Rådhuspladsen. Fotomontage af skitseprojekt set fra Palads-biograferne. Fotomontage af skitseprojekt set fra Tivoli. 10 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

11 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat måde. Bygningen er klædt ind i en glasfacade og fremstår således som et glashus, hvor krumme glaspartier følger de afrundede former. Intentionen er at give bygningen en fin detaljering; inspirationen hertil er hentet fra stormagasinbygningen for la Fayette i Berlin, tegnet af arkitekten Jean Nouvel (se illustrationen i lokalplanens 6). Bygningen vil om dagen afspejle den ydre verden; de omgivende bygninger, himlens skiften m.v., og om natten vil lyset fra de forskellige rum gennemskinne glasset og afspejle det indre liv, der foregår i bygningen. Bygningen viderefører karreens volumen og skaber derved et harmonisk facadeforløb med et accentueret hjørne mod Vesterbrogade. Mod Axeltorv vil bygningen træde frem som en ligeværdig bygning i forhold til Axelborg. Indgangen til hotellet tænkes placeret på hjørnet ved Axeltorv ud mod Vesterbrogade, og af- og påsætning af gæster kan således ske udelukkende fra Vesterbrogade. Byarkitektonisk vurdering Omdannelse af Scala-bygningen til hotelformål, restauranter m.v. er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse. Kommuneplanens krav om, at butiksarealer på over 500 m² bruttoetageareal skal fastholdes i City, omfatter ejendommen, hvorfor det nuværende omfang på i alt ca m² butiksareal skal bibeholdes, evt.placeret i stueetagen. Den foreslåede udvidelse af bygningshøjden og etageantallet vil betyde en bedre balance i forhold til Axelborg og vil give pladsen en væsentligt bedre proportionering, ligesom tagopbygningen forbedres væsentligt. Den arkitektoniske udformning som en blødt afrundet, skulpturelt formet glasbygning med den henholdsvis blanke og lysende effekt vil understrege bygningen som et markant element på dette særlige sted i skæringen mellem Axeltorv og Vesterbrogade overfor Tivolis hovedindgang. I forhold til facaderækken langs hele denne del af Vesterbrogade, hvor bebyggelsens højde accentueres frem mod området omkring Frihedsstøtten, vil bygningen med den foreslåede tårnagtige opbygning kunne indgå på en harmonisk måde. Bygningen har været særligt vurderet i forhold til Tivoli. Fra området umiddelbart inden for Tivolis hovedindgang, herunder arealet ved Pantomimeteatret, vil det ikke kunne undgås, at bygningen vil være synlig og dermed betyde en visuel forandring i forhold til den nuværende situation. Der bliver imidlertid ikke tale om skyggeproblemer, da bygningen ligger nord for Tivoli. Endvidere indeholder lokalplanen bestemmelser om begrænsninger af skiltning m.v. Med hensyn til parkering vil de ca. 80 pladser, som arealudvidelsen afkaster, kun meget vanskeligt kunne etableres i forbindelse med selve om- og tilbygningen, idet de nederste etager påregnes bibeholdt. Hotellet har i lighed med andre nye hoteller i Indre By et begrænset behov for parkering, idet gæsterne i langt overvejende grad ankommer på anden måde end i egen bil. I forbindelse med eventuel etablering af underjordisk parkering under Vesterbrogade vil parkeringskravene kunne opfyldes. Forvaltningerne finder, at de foreslåede adgangsforhold med hovedindgang i hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv er acceptable, bl.a. fordi de ikke medfører trafik på Axeltorv. LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 11

12 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Miljøforhold Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, kan bestilles på Internettet eller rekvireres hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. H.C. Andersens Boulevard er klassificeret som regional vej og Vesterbrogade som fordelingsgade, mens Axeltorv er fodgængerområde. Ved facaden mod Vesterbrogade er det ækvivalente trafikstøjniveau beregnet til db(a). Mod Axeltorv er beregnet db(a), mod Jernbanegade db(a) og mod H.C. Andersens Boulevard db(a). Det er (jf. Kommuneplan 2001) bestemt, at det ved nybyggeri af boliger og lignende skal sikres, at de primære udendørs opholdsarealer maksimalt udsættes for en gennemsnitlig udendørs døgnbelastning på 55 db(a), samt at det indendørs støjniveau er på højst 30 db(a). Dette kan sikres ved bl.a.opholdsarealers placering, ved støjisolering, lejlighedsindretning m.v. Dette gælder også for hoteller. Miljøkontrollen har ikke konkret kendskab til forurenet jord eller grundvand i lokalplanområdet. I Jernbanegade 1 i kælderen i baggården har der fra 1956 til ca ligget et sprøjtelakereri. Herfra kan der være sket forurening. Derudover er det Miljøkontrollens erfaring, at der mange steder i København er lettere jordforurening, der stammer fra storbyaktiviteter som bl.a. røg fra skorstene og udstødning fra bilerne. Arealet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Miljørigtigt byggeri Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt revideret udgave af retningslinierne i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Baggrunden for pjecen var et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Indenfor hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, støttet nybyggeri samt kommunalt byggeri, men private opfordres til at hente ideer herfra. Pjecen oplyser i øvrigt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Eksemplarer af pjecen udleveres i Miljøkontrollen og i Plan & Arkitektur. 12 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

13 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 13

14 JERNBANEGADE LOKALPLAN 1. FORMÅL Formålet med lokalplanen er at sikre den fremtidige udvikling af karreen som en del af det centrale og dynamiske område omkring Rådhuspladsen, Vesterbrogade og Axeltorv, herunder sikre en høj grad af publikumsrelaterede funktioner, at fastholde den bevaringsværdige bebyggelse i karreen samt at muliggøre nybebyggelse på ejendommen ved Axeltorv, samt at fastsætte sådanne bestemmelser for ny bebyggelse, at denne ved sin fremtrædende placering tilfører hele det omgivende kvarter nye byarkitektoniske kvaliteter, herunder danner en byarkitektonisk mere velproportioneret afgrænsning mod pladsrummet (Axeltorv). Endvidere tilstræbes det, at området udvikles med størst mulig respekt for miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. 2. OMRÅDE Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 64, 66, 67 og 74 Vestervold Kvarter, København, samt alle parceller, der efter 1. februar 2004 udstykkes i området. 3. ANVENDELSE Stk. 1. a) Området fastlægges til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, restauranter, hotelvirksomhed, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der efter Bygge- og Teknikudvalgets skøn kan indpasses i om rådet. b) Ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, må kun anvendes til sådanne serviceerhverv, der i særlig grad er rettet mod offentligheden, såsom hotel- og konferencevirksomhed, teater, koncertsal, biograf, restauranter, caféer, butikker o.lign. Kommentar Hele Axelborgområdet er historisk set præget af forlystelsesaktiviteter. Dette understøttes yderligere af nærheden til Tivoli. Det er derfor vigtigt, at dette islæt understreges i den fremtidige udbygning af området. Ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, skal derfor gives sådanne funktioner, som har en høj grad af udadvendthed, særligt i de nederste etager. Det skal tilstræbes, at stueetagen får så åben en karakter som muligt med butikker, restauranter o.lign. 14 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

15 3 17 LOKALPLANTEGNING A 275 4A nord A Cirkusbygningen Jernbanegade H. C. Andersens Boulevard B 2B 2A 2A 66 2D 2D Axeltorv Vesterbrogade 1A Axelborg 1B 18 1C 79 4A 4B m Grænse for lokalplanområde Bevaringsværdig bebyggelse LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 15

16 3. ANVENDELSE, fortsat Stk. 2. a) Den nederste etage mod Vesterbrogade og Axeltorv skal for så vidt angår den del af facadeejendommene, der ligger inden for en afstand af 15 m fra vejlinierne anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 3 i lokal plan nr. 178, endeligt bekendtgjort den 26. august b) Det samlede bruttoetageareal til butikker må højst udgøre i alt m². På ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, skal etableres mindst m² butiksareal. Den enkelte butiks størrelse må ikke overstige m² bruttoetageareal til daglivarer og m² bruttoetageareal til ud valgsvarer. Kommentar Lokalplanområdet ligger i Indre By inden for det område, der i kommuneplanens rammer for detailhandel er fastlagt som regionalt centerområde (City), hvor butiksareal på over 500 m² skal opretholdes. Det maksimale m² butiksareal muliggør, udover m² opretholdt butiksareal i Scala-bygningen, at stueetagen i den resterende del af karréen kan indrettes til butikker. Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5 f indeholder særlige regler om beregning af bruttoetagearealet til butikker. Stk. 3. a) Indtil 25 pct. af etagearealet kan anvendes til helårsboliger. Boligerne skal i gennemsnit være mindst 95 m², og ingen bolig må være mindre end 75 m². Boliger må kun placeres på bebyggelsens 4. etage og opefter, og detskal tilstræbes, at der i tilknytning til boliger etableres tagterrasser eller lignende udendørs opholdsareal. b) Der må ikke indrettes erhverv over etager med boliger. Kommentar Fastlæggelse af gennemsnitlig og mindste boligstørrelse skal sikre opfyldelse af de boligpolitiske intentioner om, at nyt boligbyggeri primært skal bestå af større boliger, og at disse skal være helårsboliger. Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til feriebolig o.lign. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 4. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2) med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende. 4. VEJFORHOLD De eksisterende vejlinier opretholdes. 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Stk. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

17 LOKALPLANTEGNING 2 nord Jernbanegade 67 Axeltorv Vesterbrogade m Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 21,0 m - 6 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 24,4 m - 7 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 27,8 m - 8 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 31,0 m - 9 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 34,0 m - 10 etager LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 17

18 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING, fortsat Stk. 2. a) Den på tegning nr. 1 med skravering markerede bevaringsværdige bebyg gelse må ikke nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse. b) Bygge- og Teknikudvalget kan tillade opførelse af ny bebyggelse til erstatning for bevaringsværdig bebyggelse, som ikke vil kunne istandsættes på grund af brand eller lignende force majeure -situation, når dette sker med samme placering og i princippet samme volumen som den eksisterende bebyggelse, og en ydre fremtræden i overensstemmelse med bestemmelserne i 6, stk.1c) og 2a). Stk. 3. For ny bebyggelse og udvidelse af eksisterende bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, gælder følgende retningslinier: a) Bebyggelse skal opføres som sammenhængende bebyggelse i hele ejendommens grænse mod vej og i princippet placeres i vejlinierne. Ved hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv kan placeringen i vejlinien overskrides fra bebyggelsens 2. etage og opefter som angivet på lokalplantegning nr. 3. b) Ny bebyggelse, herunder udvidelse af eksisterende bebyggelse, skal opføres i overensstemmelse med den på lokalplantegning nr. 2 viste bebyggelsesplan og med de på tegningen angivne maksimale højder og etageantal. c) Ny bebyggelse skal sammenbygges med den bevaringsværdige bygning mod Jernbanegade og den eventuelt bibeholdte bygning mod Vesterbrogade, jf. lokalplantegning nr. 3. d) Ny bebyggelse skal opføres i sin helhed, jf. a) og b), og må ikke etapedeles. Kommentar De bebyggelsesregulerende bestemmelser vedrørende bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, er udformet detaljeret for at sikre, at den hovedform, der fremgår af skitseprojektet, gennemføres. De blødt svungne former med en accentuering af hjørnet mod Vesterbrogade er fastlagt i lokalplantegning nr. 2. Bebyggelsens gesimshøjde svarer til de tilstødende bygningers gesimshøjde, som er 21 m. Herudover kan der opføres op til 2 tagetager med graduerede indrykninger i forhold til den underliggende facades hovedforløb. Mod hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv kan bebyggelsen yderligere forsynes med en tårnlignende opbygning i op til 2 etager således, at det totale etageantal ved dette hjørne kan være op til 10. Stk. 4. Udover den i stk. 2 og stk. 3 omtalte ny bebyggelse kan der opføres bebyggelse i én etage i form af tilbygninger på terræn til randbebyggelse og eksisterende gårdbebyggelse. 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk. 1. For ny bebyggelse og udvidelse af eksisterende bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, gælder: a) Bebyggelsen skal fremstå med en skulpturel form, hvor facaderne er karakteriseret ved et blødt og svungent forløb med tydelige tilbagetrækninger i de 18 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

19 LOKALPLANTEGNING 3 Ny bebyggelse på matr.nr. 66 VV, Kbh. Principiel udformning af facader mod henholdsvis Vesterbrogade, Axeltorv og Jernbanegade. LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 19

20 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN, fortsat Facadeudsnit af stormagasinet la Fayette i Berlin. øverste etager afpasset den eksisterende bebyggelses facadehøjder og tagformer. b) Bebyggelsen skal fremstå i princippet som de på tegning nr. 3 viste facadeopstalter. Følgende væsentlige træk skal overholdes: Facaderne skal disponeres med etagehøje glaselementer, som er stødt sammen uden lodrette, udvendige sprodser, således at de danner en glat overflade. Etageadskillelser markeres af spinkle, vandrette bånd i glas og/eller metal. Krumme facadeforløb skal udføres med krumme glasflader og etagemarkeringer. Eventuelle værn ved altaner, terrasser o.lign. skal udføres efter samme princip som facader i øvrigt. Værn ved øverste terrasser skal mod gadeside trækkes minimum 1,50 m tilbage fra underliggende facade. Vindues- og dørpartier m.v. skal fremstå i glas og metal med en spinkel detaljering. Glas skal fremstå transparent eller translucent og må ikke udføres med spejlvirkning. Synlige metaloverflader må ikke fremstå galvaniserede, men skal gives en bearbejdet overflade, såsom dækkende malebehandling, mattering, polering, eller lign. Tage skal fremstå som flade tage. Inddækninger og eventuelle tagnedløb skal udføres i metal. c) Eventuel ny bebyggelse til erstatning for den bevaringsværdige bygning mod Jernbanegade, jf. 5, stk. 2a), og den på tegning nr. 3 viste bibeholdte bygning mod Vesterbrogade skal opfylde bestemmelserne i a) og b). d) På ny bebyggelse opført i henhold til bestemmelserne i stk. a) - c) må opsætning af markiser, facadebelysning, udhængsskabe, udvendig solafskærmning og andet facadeudstyr ikke finde sted. Skiltning skal placeres bag facadens yderste lag glas, skal med hensyn til størrelse, farve, placering og lysstyrke m.v. tilpasses bygningens arkitektur og skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. For eksisterende bebyggelse gælder bestemmelserne i stk. 2b). Kommentar Det anses for yderst vigtigt vedrørende ny bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, at den i projektet forudsatte ambition om et højklasset hotel båret af unik design og særpræg opretholdes i den videre gennemførelse af byggeriet. Lokalplanen søger derfor at fastlægge de væsentligste kvaliteter i projektet, dels gennem fastlæggelse af facadeprincippet, dels gennem nærmere beskrivelse af detaljerne i projektet. Der stiles mod et meget helstøbt hus, hvor de glatte glasfacader understreger den skulpturelle form, og hvor vekselvirkningen mellem spejlinger i dagtimerne og transparensen ind i de indre rum i aftentimerne bidrager til oplevelsen af huset. Der lægges stor vægt på, en gennemført detaljering af facaderne, herunder facadernes krumninger. Et eksempel på en sådan facadedetaljering samt kvaliteten i afrundede glasfacader fremgår af vedstående foto af et facadeudsnit af stormagasinet la Fayette i Berlin. 20 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune

21 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN, fortsat Stk. 2. For den øvrige del af lokalplanområdet gælder: a) Ny bebyggelse, jf. 5, stk. 2b), skal fremstå med en nutidig arkitektonisk udformning, som respekterer de bevaringsværdige hovedtræk, der præger den omgivende, bevaringsværdige bebyggelse. Der lægges vægt på følgende hensyn: Bebyggelsens hovedopdeling skal udføres med en høj, åben stueetage samt gesims- og bygningshøjde, der relaterer sig til tilstødende bygninger. Bebyggelsen skal forsynes med tagopbygning, der harmonerer med områdets præg af tilbagerykkede tagetager, penthouse o.lign. Facadematerialer skal være i en gedigen kvalitet, der med hensyn til finhed, bearbejdsningsgrad m.v. er på niveau med den tilstødende bebyggelses facader, som er præget af natursten, facademur, puds o.lign. b) Skiltning, reklamering og opsætning af facadebelysning, udhængsskabe, udvendig solafskærmning og andet facadeudstyr må ikke ske uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse og skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farve, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Kommentar Med hensyn til skiltning og reklamering m.v. henvises til, at Bygge- og Teknikudvalget i 2001 har tiltrådt publikationen Facader og skilte i København, der bl.a. indeholder retningslinier og anbefalinger for skilte og facadeudstyr generelt. Retningslinierne vil blive lagt til grund for forvaltningens administration af bestemmelserne i lokalplanen. Stk. 3. For hele lokalplanområdet gælder: a) Den endelige udformning af bebyggelsen skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. b) Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, jf. 5, stk. 2a), må ikke ombygges eller ændres uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse. Enkelte mindre ændringer som følge af sammenbygning med tilstødende nybebyggelse kan ske med Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse. c) Facadebelysning, reklameskilte og lignende må ikke ved blænding og reflekser være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågældende bygnings arkitektoniske udtryk. Der må ikke opsættes signboards, lysaviser og reklameskilte med løbende eller blinkende effekt. d) For facader mod Axeltorv, Jernbanegade samt Vesterbrogade på ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, gælder, at kun skiltning og reklamering, der har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, må finde sted. e) Tekniske installationer skal udformes således, at de fremtræder som integrerede dele af bebyggelsens arkitektur. f) Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlæg hvis pla- LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 21

LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE

LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Borgerrepræsentationen har den 28. oktober 2004 vedtaget lokalplan Jernbanegade med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 for karréen mellem Vesterbrogade og Jernbanegade.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 330 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Reventlowsgade Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv Oktober 2000 1 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Svanevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Bispebjerg

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Svanevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Bispebjerg KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 366 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Svanevej Bispebjerg Fastlægger anvendelsen, bevaring m.v. Boliger Maj 2003 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 211 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nørre Hospital ndre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK November 1992 .

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Peder Lykke Centret. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Peder Lykke Centret. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 159 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Peder Lykke Centret Sundbyvester Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK NFORMATK November 1990 LOKALPLAN

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 203 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Tietgensbro Vesterbro Nybyggeri m.v. Serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK August 1992 LOKALPLAN NR. 203 Lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østre Gasværk Teater. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østre Gasværk Teater. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 257 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østre Gasværk Teater Ydre Østerbro Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK INFORMATIK Marts 1996 Kabenhavns

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 226 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Strædet ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juni 1994 LOKALPLAN

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 215 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Stengade II Indre Nørrebro Fastlægger anvendelsen m.v. Boliger, offentlige formål m.v.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 26 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 26 vedrører et areal ved det nordøstlige hjørne af vejkrydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 348. Lundedalsvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 348. Lundedalsvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. KØBENHVNS KOMMUNE PLNORIENTERING Lokalplan nr. 348 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & rkitektur Ydre Østerbro Fastlægger anvendelsen, bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv Januar 2002 1 38 1011 1012

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II

LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II Lokalplan nr. 288 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 18. juni 1997, endelig bekendtgjort den 11. juli 1997 og tinglyst den 22. juni 1998. Lokalplan

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Lokalplan nr. 58 for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Juli 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af en bebyggelse

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hovedbanegården. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hovedbanegården. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 94 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hovedbanegården Vesterbro Fastlægger anvendelsen m.v. Offentlige formål m.v. KONGSBAK NFORMATK Juli 1986

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Helsingborggade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Helsingborggade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 66 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Helsingborggade Ydre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK Oktober 1984 LOKALPLAN

Læs mere

LOKALPLAN NR. 383 "TOFTEN"

LOKALPLAN NR. 383 TOFTEN LOKALPLAN NR. 383 "TOFTEN" Borgerrepræsentationen har den 9. december 2004 vedtaget lokalplan nr. 383. Lokalplanområdet ligger i Husum ved Storegårdsvej og Bystævnet. Lokalplanen er bekendtgjort den 5.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Ehlersvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Ydre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Ehlersvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Ydre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 1 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Ehlersvej Ydre Østerbro Bebyggelsesregulerende bestemmelser Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Januar 1979

Læs mere

B&W-Området ved Christianskirken

B&W-Området ved Christianskirken B&W-Området ved Christianskirken Lokalplan nr. 183 med tillæg 1 og 2 Borgerrepræsentationen vedtog den 13. december 1990 lokalplan 183. Lokalplanen er bekendtgjort den 4. marts 1991. Borgerrepræsentationen

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Solitudevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Nørrebro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Solitudevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 9 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Solitudevej Indre Nørrebro Bebyggelsesregulerende bestemmelser Boligområde Delvist ophævet - Se nr. 165

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Panuminstituttet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Panuminstituttet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 10 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Panuminstituttet Indre Nørrebro Bebyggelsesregulerende bestemmelser Offentlige formål KONGSBAK INFORMATIK

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Kingosgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Kingosgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 100 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Kingosgade Vesterbro Bebyggelsesregulerende bestemmelser Boligområde Delvist ophævet - Se nr. 178 KONGSBAK

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lillegade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Valby. Byfornyelse, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lillegade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Valby. Byfornyelse, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 112 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Lillegade Valby Byfornyelse, bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 179 KONGSBAK

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Lokalplan nr for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej

Lokalplan nr for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej Lokalplan nr. 118 for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej April 2001 INDLEDNING 1. Lokalplanens baggrund Lokalplanen udlægger området mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ

NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ NR. 052 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL M.V. VED BANEGARDSVEJ - RYVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1987 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund l l Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hamlets Gård. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hamlets Gård. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 190 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hamlets Gård Ydre Nørrebro Nybyggeri m.v. Boliger og serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juli 1991 LOKALPLAN

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om tilladelse til at ombygge den tidligere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Pommernsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Sundbyøster. Byfornyelse.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Pommernsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Sundbyøster. Byfornyelse. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 260 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Pommernsgade Sundbyøster Byfornyelse Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Marts 1996 Karbenhavns Kommunes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. General Motors. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. General Motors. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 39 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur General Motors Ydre Nørrebro Fastlægger anvendelsen m.v. Boliger, offentlige formål KONGSBAK INFORMATIK

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 40. for et område ved Søndergade i Vamdrup

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 40. for et område ved Søndergade i Vamdrup VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 40 for et område ved Søndergade i Vamdrup Redegørelse Vamdrup Kommune Del af centerområde Beliggende: Lokalplanen omfatter et område på 2300 m 2, beliggende ved Søndergade

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Lokalplan nr. 69. for et område ved Roskildevej, Borgmester Fischers Vej og Søndermark Kirkegård

Lokalplan nr. 69. for et område ved Roskildevej, Borgmester Fischers Vej og Søndermark Kirkegård Lokalplan nr. 69 for et område ved Roskildevej, Borgmester Fischers Vej og Søndermark Kirkegård Juli 1989 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området til boligformål og

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 144 For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 260 med tillæg 1 POMMERNSGADE

LOKALPLAN NR. 260 med tillæg 1 POMMERNSGADE LOKALPLAN NR. 260 med tillæg 1 POMMERNSGADE Borgerrepræsentationen har den 27. maj 2004 vedtaget tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 260 Pommernsgade. Lokalplantillægget er bekendtgjort den 6. juli 2004. Københavns

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Københavns Havn. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan og & Arkitektur. Fastlægger anvendelsen m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Københavns Havn. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan og & Arkitektur. Fastlægger anvendelsen m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 177 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan og & Arkitektur Københavns Havn Fastlægger anvendelsen m.v. Havneformål Delvist ophævet, se 244, 326 og 347 KONGSBAK

Læs mere

LOKALPLAN NR. 32 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 32 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 32 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 32 vedrører et ubebygget område mellem Klausdalsbrovej og Sennepshaven vest for vandtårnet og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vestvolden. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Brønshøj-Husum

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vestvolden. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Brønshøj-Husum KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 96 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vestvolden Brønshøj-Husum Fastlægger anvendelsen m.v. Offentlige formål m.v. KONGSBAK NFORMATK August 1986

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

LOKALPLAN NR. 386 AMAGERBROGADE 313

LOKALPLAN NR. 386 AMAGERBROGADE 313 LOKALPLAN NR. 386 AMAGERBROGADE 313 Lokalplan nr. 386 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005, og bekendtgjort den 3. maj 2005. Københavns Kommune INDHOLD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN...3

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Forlandet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyøster. Fastlægger anvendelsen m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Forlandet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyøster. Fastlægger anvendelsen m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 109 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Forlandet Sundbyøster Fastlægger anvendelsen m.v. Offentlige tekniske anlæg KONGSBAK NFORMATK Juli 1987

Læs mere

Lokalplan nr. 71. for et område ved hjørnet af Thorvaldsensvej og Hostrupsvej

Lokalplan nr. 71. for et område ved hjørnet af Thorvaldsensvej og Hostrupsvej Lokalplan nr. 71 for et område ved hjørnet af Thorvaldsensvej og Hostrupsvej Februar 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området til offentlige formål i form af Den

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Rymarksvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Ydre Østerbro

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Rymarksvej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Ydre Østerbro KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 14 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Rymarksvej Ydre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK December 1980 Københavns

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 112 For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold.......................

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på ejendommen Provstevej 5

AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 261 til opførelse af ungdomsboliger på ejendommen Provstevej 5 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. september 2015 J.nr.: NMK-33-03120 KlageID: 75177 Ref.: HO-NMKN AFGØRELSE i sag om Københavns Kommunes dispensation

Læs mere

Indre By, Esbjerg. Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet

Indre By, Esbjerg. Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet Lokalplan 01-010-0018 Indre By, Esbjerg Ophævelse af lokalplan nr. 244 For et område afgrænset af Jernbanegade, Gammelby Ringvej og Jernbaneterrænet Oplæg af 10/9 2015 Byrådet udarbejder lokalplan for

Læs mere

LOKALPLAN NR. 371 NØRRE SIDEALLÉ

LOKALPLAN NR. 371 NØRRE SIDEALLÉ LOKALPLAN NR. 371 NØRRE SIDEALLÉ Borgerrepræsentationen har den 11. december 2003 vedtaget lokalplan Nørre Sideallé-karreerne, et område ved Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade. Lokalplanen

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-0303 FOR PASSAGEN RÅDHUSTORVET - BJERGGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I NDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej)

Lokalplan nr. 74. for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej) Lokalplan nr. 74 for et område mellem Fuglebakkevej og Duevej (Skolen på Duevej) Oktober 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området (Skolen på Duevej) til undervisningsformål

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Heibergs Have. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro. Nybyggeri m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Heibergs Have. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro. Nybyggeri m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 296 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Heibergs Have Indre Østerbro Nybyggeri m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Maj 1998 Ubenhavns Kommunes

Læs mere