LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE
|
|
- Emma Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Borgerrepræsentationen har den 28. oktober 2004 vedtaget lokalplan Jernbanegade med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 for karréen mellem Vesterbrogade og Jernbanegade. Lokalplanen er bekendtgjort 23. november Københavns Kommune
2 INDHOLD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN OG KOMMUNEPLANTILLÆGGET... 3 BAGGRUND... 4 KVARTERET OG LOKALPLANOMRÅDET... 4 PLANLÆGNING... 8 PROJEKTBESKRIVELSE... 9 BYARKITEKTONISK VURDERING MILJØFORHOLD MILJØRIGTIGT BYGGERI LOKALPLAN NR FORMÅL OMRÅDE ANVENDELSE LOKALPLANTEGNING VEJFORHOLD BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING LOKALPLANTEGNING BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN LOKALPLANTEGNING PARKERINGSDÆKNING FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER RETSVIRKNINGER OPHÆVELSE AF LOKALPLAN KOMMENTARER AF GENEREL KARAKTER Forsiden: Den nuværende Scala -bygning set fra Vesterbrogade 2 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
3 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Luftfoto af området set fra syd. JW Luftfoto, juli 2003 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 3
4 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Baggrund Ejeren af ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, Axeltorv 2, Scala A/S ønsker at ombygge og udvide bygningen til hotel, forretninger m.v. På den baggrund foreligger der nu et skitseforslag, som er nærmere omtalt nedenfor. Gennemførelse af projektet vil forudsætte udarbejdelse af såvel en lokalplan som et kommuneplantillæg. Ejendommen rummer det nuværende forlystelses- og forretningscenter Scala, men henligger i dag for størstedelens vedkommende ubenyttet. Kvarteret og lokalplanområdet Kvarterets udbygning. Axeltorv-området mellem H.C. Andersens Boulevard, Hammerichsgade og Vesterbrogade er udbygget i årene omkring 1900 med et stærkt islæt af forlystelsesetablissementer National Scala og Cirkusbygningen; senere Paladsbiograferne, samt en række restauranter, dansesteder m.v. Det stærke præg af forlystelsesaktiviteter i Axeltorv-området har holdt sig til vore dage, og udbygningen af Scala i slutningen af 1980erne til et forretnings- og forlystelsesområde var en naturlig udvikling heraf. Områdets karakter, den nære tilknytning til Tivoli og den gode placering i forhold til kollektive transportmidler (Hovedbanegården, Vesterport Station, mange buslinier m.v.) har i efterkrigsårene flere gange givet anledning til idéforslag om mere intensive udbygninger af området med forslag om vintertivoli, koncertsal o. lign. VESTER SØGADE NYROPSGADE DAHLERUPSGADE JARMERS PLADS TEGLGÅRDSTR. SANKT PEDERS STRÆDE STUDIESTRÆDE NØRREGADE BISPE- TORVET VESTER VOLDGADE VESTER SØGADE HERHOLDTSGADE FARIMAGSG. VESTER STAUNINGS PLADS HAMMERICHSG. AXELTORV STUDIESTRÆDE H. C. ANDERSENS BOULEVARD JERNBANEGADE STUDIESTRÆDE LARS BJØRNS STRÆDE FREDERIKSBERG- RÅDHUS- PLADSEN VESTERGADE VESTERGADE MIKKEL BRYGGERS GADE GADE KATTESUNDET NYROPSGADE VED VESTERPORT TROMMESALEN VESTERPORT STATION VESTER FARIMAGSG. HAMMERICHSG. AXELTORV VESTERBROGADE BAG RÅDHUSET Lokalplanområdet ligger i Indre By mellem Vesterbrogade og Jernbanegade. TIVOLI 4 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
5 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Kvarterets bebyggelsesstruktur. Axeltorv-området rummer en meget varieret bebyggelse med stort dimensionerede enkeltbygninger som Axelborg, de to bygninger for førhen Studenterforeningen og Revision- og Forvaltningsinstituttet ved H.C. Andersens Boulevard/Jarmers Plads, og i modsætning hertil de mere fritstående bygninger i mindre skala Cirkusbygningen, Palads-biograferne og bygningerne på Vandværksgrunden. De to karreer mellem Studiestræde og Vesterbrogade er præget af overvejende sammenhængende etagebygninger med stort set samme gesimshøjder (se luftfoto side 3). På nedenstående kort er vist Scala-bygningens placering i forhold til omgivelserne. Fra Rådhuspladsen fortsætter Vesterbrogade som et såkaldt rumligt forløb forbi Tivoli, Hovedbanegården og videre mod vest, mens Axeltorv fortsætter i et rumligt forløb i Kampmannsgade - Danasvej på Frederiksberg. (I Byskabsatlas 2003 udarbejdet af Plan & Arkitektur er de overordnede rumlige træk i bl.a Indre By nærmere beskrevet). Disse rumlige forløb indebærer, at Axeltorvs tilknytning til Vesterbrogade ud for Tivolis hovedindgang får en særlig betydning, hvilket understreger en ønskelig udvikling af Axeltorv-området som et publikumsrettet, aktivt område. Stedet har således en særlig strategisk betydning såvel funktionelt som arkitektonisk. Axeltorv er af Jernbanegade delt i to pladsarealer. Den nordlige del har en relativt svag rumlig afgrænsning, idet åbningen mellem Axelborg og Palads Biograferne er meget vid, og den lave bebyggelse på Vandværksgrunden ligger spredt. En ny anvendelse og eventuel bebyggelse af Vandværksgrunden med publikumsorienterede funktioner overvejes for tiden. Pladsens møblering med bl.a. Robert Jacobsens skulpturgruppe har gennem årene været diskuteret, herunder om pladsen danner en tilstrækkelig værdig ramme om skulpturgruppen. Axeltorvs sydlige del danner derimod med sin smukke naturstensbelægning og billedhuggeren Mogens Møllers skulpturer en af de i æstetisk henseende fineste nord Rumligt forløb Kampmannsgade - Danasvej Jernbanegade Axeltorv Scala Rådhuspladsen Tivolis hovedindgang Kort over kvarteret med angivelse af Scala-bygningen og såkaldte rumlige forløb. Rumligt forløb Vesterbrogade LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 5
6 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Axeltorv set fra Tivolis hovedindgang. pladsindretninger i byen. Pladsen er på de to sider rammet ind af henholdsvis Axelborgs høje, tunge facade og Scalas lavere, mere transparente facade. Der er imidlertid et misforhold mellem de to sider af pladsen, idet Scalas facadehøjde i forhold til Axelborgs bygningsvolumen virker lav. Samtidig er Scala præget af noget ustrukturerede og uskønne tagopbygninger, som i særlig grad ses fra området ved Vesterport Station. Lokalplanområdet. Karréen rummer i dag udelukkende serviceerhverv i form af kontorer, hotel m.v. samt forretninger, restauranter m.v. i stueetagerne. Scalabygningen står i dag overvejende tom over stueetagen, bortset fra Fitness-centret på øverste etage. Karréens samlede etageareal er på m², svarende til en samlet bebyggelsesprocent på 516. Bebyggelsesprocenterne for de enkelte ejendomme i karreen varierer fra 428 (Scala) til 642 (Rådhuspladsen 14). Den nuværende Scala-bygning rummer i dag ca. 1/3 af hele karréens etageareal. Karréen er tæt bebygget med sammenhængende facadebebyggelse langs alle gadestrækninger. Bebyggelsen er gennemgående i 5-6 etager med tagetage, som er tilbagerykket eller er udført som penthouse. Scalabygningen er i 4 etager med op til 2 tagetager, der er placeret inde på taget. Bebyggelserne i karreen er i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn vurderet med overvejende høj bevaringsværdi. Richshuset på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade, som er opført i 1936, er i kategori 2. Flere af de øvrige ejendomme er i kategori 3 og 4 (se kortet side 7). Bygningen på hjørnet af Rådhuspladsen og Jernbanegade (den tidligere Nye Danske bygning) er på grund af opførelsestidspunktet, , ikke medtaget i bydelsatlasset, men bygningen har med sine gode proportioner og fine facadematerialer et kvalitetsniveau, der gør den bevaringsværdig. 6 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
7 3 17 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat A 275 6A 96 4A "Nye Danske" bygningen 14 4 nord Cirkusbygningen Jernbanegade H. C. Andersens Boulevard B 2B 2A 2A Richshuset 66 Scala-bygningen 2D 2D Axeltorv Vesterbrogade 1A Axelborg 1B 18 1C 79 4A 4B Lokalplanområdet m Nyere bebyggelse skønnet bevaringsværdig Bevaringsværdig bebyggelse kategori 2 Bevaringsværdig bebyggelse kategori 3 Bevaringsværdig bebyggelse kategori 4 Bevaringsværdier inden for lokalplanområdet. LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 7
8 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Lokalplanområdets facade langs Jernbanegade set fra Axeltorv. Scala-bygningen, som oprindeligt blev opført i slutningen af 1800-tallet som forlystelsesetablissementet National Scala, er gennem årene i flere omgange ombygget, bl.a. i 1950erne til stormagasinet ANVA. I opstod det nuværende Scala. Da bygningen i sin tid blev ombygget til sit nuværende udseende, blev den anset som et godt eksempel på tidens arkitekturstrømning (postmodernismen), og den er sammen med pladsen præmieret for god arkitektur af Københavns Kommune i henholdsvis 1989 og Bygningen er imidlertid med sit formsprog meget bundet til sin tid og vil næppe i dag regnes for egentlig bevaringsværdig. Planlægning Lokalplanområdet er i kommuneplanrammerne fastlagt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller m.v. med en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og et etageantal på højst 6 eksklusive tagetage (S2-område). Området ligger inden for det regionale centerområde City, hvor det samlede bruttoetageareal til butikker skal opretholdes, og butiksarealer på over 500 m² bruttoetageareal skal fastholdes. Bruttoetagearealet til dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis m² og m². Borgerrepræsentationen har fået forelagt forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedrørende detailhandel, hvorefter der åbnes mulighed for at udvide butiksarealet i City. Området er i en dybde på 15 m fra gadelinie langs Vesterbrogade og Axeltorv omfattet af lokalplan nr. 178 (strøggadelokalplan), der fastlægger stueetage eller høj kælder til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter o. lign. Endvidere er medtaget bestemmelser om facadeændringer, skiltning, facadebelysning m.v. 8 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
9 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Karréen med skitseprojekt indsat. Projektbeskrivelse Det er bygherrens hensigt at omdanne Scala til et højklasset hotel med intentionen om at skabe en hotelatmosfære, som er båret af unik design og særpræg. Et skitseprojekt hertil er udarbejdet af arkitektfirmaet.exe (v. arkitekterne Charlie Steenberg og Carsten Holgaard) og er bearbejdet så vidt, at det angiver arkitekternes idé om hovedudformningen. Der vil efterfølgende ske en nøjere detaljering af bygningen. I projektet er bygningen forhøjet med 2 etager således, at gesimshøjden svarer til de tilstødende ejendommes gesimshøjder. Der er 2 større tagetager med graduerede indrykninger, og i hjørnet Axeltorv/Vesterbrogade stiger bygningen med en tårnagtig opbygning til 10 etager. Etagearealet øges fra i dag godt m² til godt m². Den fremtidige bebyggelsesprocent vil være ca Hotellet vil rumme ca. 300 værelser på 1.sal samt fra 3. sal og opefter. Stueetagen indrettes med butikker og andre publikumsorienterede funktioner, og på 2. salen indrettes en såkaldt eventetage med konferencefaciliteter, restauranter, barer m.v. Der er ikke regnet med etablering af parkeringspladser til hotellet, idet der i dag ikke er parkering til Scala, og der forventes ikke en forøget parkeringsbelastning ved hotellet. Der regnes med sikring af de manglende parkeringspladser for arealudvidelsen ved deklaration. Bygherren er i givet fald indstillet på at etablere disse pladser i forbindelse med anlæg af en eventuel parkeringskælder under Vesterbrogade. Bygningens hovedform er i forslaget tilpasset den omgivende bebyggelse med hensyn til gesims- og bygningshøjde. Projektet er givet en varieret form. De blødt svungne etageforløb, tilbagerykningerne af de øvre etager og tårnopbygningen ved hjørnet Axeltorv/Vesterbrogade afrunder bygningen på en skulpturel LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 9
10 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Fotomontage af skitseprojekt set fra Rådhuspladsen. Fotomontage af skitseprojekt set fra Palads-biograferne. Fotomontage af skitseprojekt set fra Tivoli. 10 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
11 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat måde. Bygningen er klædt ind i en glasfacade og fremstår således som et glashus, hvor krumme glaspartier følger de afrundede former. Intentionen er at give bygningen en fin detaljering; inspirationen hertil er hentet fra stormagasinbygningen for la Fayette i Berlin, tegnet af arkitekten Jean Nouvel (se illustrationen i lokalplanens 6). Bygningen vil om dagen afspejle den ydre verden; de omgivende bygninger, himlens skiften m.v., og om natten vil lyset fra de forskellige rum gennemskinne glasset og afspejle det indre liv, der foregår i bygningen. Bygningen viderefører karreens volumen og skaber derved et harmonisk facadeforløb med et accentueret hjørne mod Vesterbrogade. Mod Axeltorv vil bygningen træde frem som en ligeværdig bygning i forhold til Axelborg. Indgangen til hotellet tænkes placeret på hjørnet ved Axeltorv ud mod Vesterbrogade, og af- og påsætning af gæster kan således ske udelukkende fra Vesterbrogade. Byarkitektonisk vurdering Omdannelse af Scala-bygningen til hotelformål, restauranter m.v. er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse. Kommuneplanens krav om, at butiksarealer på over 500 m² bruttoetageareal skal fastholdes i City, omfatter ejendommen, hvorfor det nuværende omfang på i alt ca m² butiksareal skal bibeholdes, evt.placeret i stueetagen. Den foreslåede udvidelse af bygningshøjden og etageantallet vil betyde en bedre balance i forhold til Axelborg og vil give pladsen en væsentligt bedre proportionering, ligesom tagopbygningen forbedres væsentligt. Den arkitektoniske udformning som en blødt afrundet, skulpturelt formet glasbygning med den henholdsvis blanke og lysende effekt vil understrege bygningen som et markant element på dette særlige sted i skæringen mellem Axeltorv og Vesterbrogade overfor Tivolis hovedindgang. I forhold til facaderækken langs hele denne del af Vesterbrogade, hvor bebyggelsens højde accentueres frem mod området omkring Frihedsstøtten, vil bygningen med den foreslåede tårnagtige opbygning kunne indgå på en harmonisk måde. Bygningen har været særligt vurderet i forhold til Tivoli. Fra området umiddelbart inden for Tivolis hovedindgang, herunder arealet ved Pantomimeteatret, vil det ikke kunne undgås, at bygningen vil være synlig og dermed betyde en visuel forandring i forhold til den nuværende situation. Der bliver imidlertid ikke tale om skyggeproblemer, da bygningen ligger nord for Tivoli. Endvidere indeholder lokalplanen bestemmelser om begrænsninger af skiltning m.v. Med hensyn til parkering vil de ca. 80 pladser, som arealudvidelsen afkaster, kun meget vanskeligt kunne etableres i forbindelse med selve om- og tilbygningen, idet de nederste etager påregnes bibeholdt. Hotellet har i lighed med andre nye hoteller i Indre By et begrænset behov for parkering, idet gæsterne i langt overvejende grad ankommer på anden måde end i egen bil. I forbindelse med eventuel etablering af underjordisk parkering under Vesterbrogade vil parkeringskravene kunne opfyldes. Forvaltningerne finder, at de foreslåede adgangsforhold med hovedindgang i hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv er acceptable, bl.a. fordi de ikke medfører trafik på Axeltorv. LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 11
12 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN, fortsat Miljøforhold Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, kan bestilles på Internettet eller rekvireres hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. H.C. Andersens Boulevard er klassificeret som regional vej og Vesterbrogade som fordelingsgade, mens Axeltorv er fodgængerområde. Ved facaden mod Vesterbrogade er det ækvivalente trafikstøjniveau beregnet til db(a). Mod Axeltorv er beregnet db(a), mod Jernbanegade db(a) og mod H.C. Andersens Boulevard db(a). Det er (jf. Kommuneplan 2001) bestemt, at det ved nybyggeri af boliger og lignende skal sikres, at de primære udendørs opholdsarealer maksimalt udsættes for en gennemsnitlig udendørs døgnbelastning på 55 db(a), samt at det indendørs støjniveau er på højst 30 db(a). Dette kan sikres ved bl.a.opholdsarealers placering, ved støjisolering, lejlighedsindretning m.v. Dette gælder også for hoteller. Miljøkontrollen har ikke konkret kendskab til forurenet jord eller grundvand i lokalplanområdet. I Jernbanegade 1 i kælderen i baggården har der fra 1956 til ca ligget et sprøjtelakereri. Herfra kan der være sket forurening. Derudover er det Miljøkontrollens erfaring, at der mange steder i København er lettere jordforurening, der stammer fra storbyaktiviteter som bl.a. røg fra skorstene og udstødning fra bilerne. Arealet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Miljørigtigt byggeri Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt revideret udgave af retningslinierne i pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Baggrunden for pjecen var et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Indenfor hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, støttet nybyggeri samt kommunalt byggeri, men private opfordres til at hente ideer herfra. Pjecen oplyser i øvrigt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Eksemplarer af pjecen udleveres i Miljøkontrollen og i Plan & Arkitektur. 12 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
13 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 13
14 JERNBANEGADE LOKALPLAN 1. FORMÅL Formålet med lokalplanen er at sikre den fremtidige udvikling af karreen som en del af det centrale og dynamiske område omkring Rådhuspladsen, Vesterbrogade og Axeltorv, herunder sikre en høj grad af publikumsrelaterede funktioner, at fastholde den bevaringsværdige bebyggelse i karreen samt at muliggøre nybebyggelse på ejendommen ved Axeltorv, samt at fastsætte sådanne bestemmelser for ny bebyggelse, at denne ved sin fremtrædende placering tilfører hele det omgivende kvarter nye byarkitektoniske kvaliteter, herunder danner en byarkitektonisk mere velproportioneret afgrænsning mod pladsrummet (Axeltorv). Endvidere tilstræbes det, at området udvikles med størst mulig respekt for miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. 2. OMRÅDE Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 64, 66, 67 og 74 Vestervold Kvarter, København, samt alle parceller, der efter 1. februar 2004 udstykkes i området. 3. ANVENDELSE Stk. 1. a) Området fastlægges til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, restauranter, hotelvirksomhed, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der efter Bygge- og Teknikudvalgets skøn kan indpasses i om rådet. b) Ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, må kun anvendes til sådanne serviceerhverv, der i særlig grad er rettet mod offentligheden, såsom hotel- og konferencevirksomhed, teater, koncertsal, biograf, restauranter, caféer, butikker o.lign. Kommentar Hele Axelborgområdet er historisk set præget af forlystelsesaktiviteter. Dette understøttes yderligere af nærheden til Tivoli. Det er derfor vigtigt, at dette islæt understreges i den fremtidige udbygning af området. Ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, skal derfor gives sådanne funktioner, som har en høj grad af udadvendthed, særligt i de nederste etager. Det skal tilstræbes, at stueetagen får så åben en karakter som muligt med butikker, restauranter o.lign. 14 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
15 3 17 LOKALPLANTEGNING A 275 4A nord A Cirkusbygningen Jernbanegade H. C. Andersens Boulevard B 2B 2A 2A 66 2D 2D Axeltorv Vesterbrogade 1A Axelborg 1B 18 1C 79 4A 4B m Grænse for lokalplanområde Bevaringsværdig bebyggelse LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 15
16 3. ANVENDELSE, fortsat Stk. 2. a) Den nederste etage mod Vesterbrogade og Axeltorv skal for så vidt angår den del af facadeejendommene, der ligger inden for en afstand af 15 m fra vejlinierne anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i 3 i lokal plan nr. 178, endeligt bekendtgjort den 26. august b) Det samlede bruttoetageareal til butikker må højst udgøre i alt m². På ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, skal etableres mindst m² butiksareal. Den enkelte butiks størrelse må ikke overstige m² bruttoetageareal til daglivarer og m² bruttoetageareal til ud valgsvarer. Kommentar Lokalplanområdet ligger i Indre By inden for det område, der i kommuneplanens rammer for detailhandel er fastlagt som regionalt centerområde (City), hvor butiksareal på over 500 m² skal opretholdes. Det maksimale m² butiksareal muliggør, udover m² opretholdt butiksareal i Scala-bygningen, at stueetagen i den resterende del af karréen kan indrettes til butikker. Opmærksomheden henledes på, at planlovens 5 f indeholder særlige regler om beregning af bruttoetagearealet til butikker. Stk. 3. a) Indtil 25 pct. af etagearealet kan anvendes til helårsboliger. Boligerne skal i gennemsnit være mindst 95 m², og ingen bolig må være mindre end 75 m². Boliger må kun placeres på bebyggelsens 4. etage og opefter, og detskal tilstræbes, at der i tilknytning til boliger etableres tagterrasser eller lignende udendørs opholdsareal. b) Der må ikke indrettes erhverv over etager med boliger. Kommentar Fastlæggelse af gennemsnitlig og mindste boligstørrelse skal sikre opfyldelse af de boligpolitiske intentioner om, at nyt boligbyggeri primært skal bestå af større boliger, og at disse skal være helårsboliger. Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til feriebolig o.lign. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 4. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2) med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende. 4. VEJFORHOLD De eksisterende vejlinier opretholdes. 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Stk. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
17 LOKALPLANTEGNING 2 nord Jernbanegade 67 Axeltorv Vesterbrogade m Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 21,0 m - 6 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 24,4 m - 7 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 27,8 m - 8 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 31,0 m - 9 etager Nybebyggelse eller udvidelse af eksisterende bygning, maks. højde 34,0 m - 10 etager LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 17
18 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING, fortsat Stk. 2. a) Den på tegning nr. 1 med skravering markerede bevaringsværdige bebyg gelse må ikke nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse. b) Bygge- og Teknikudvalget kan tillade opførelse af ny bebyggelse til erstatning for bevaringsværdig bebyggelse, som ikke vil kunne istandsættes på grund af brand eller lignende force majeure -situation, når dette sker med samme placering og i princippet samme volumen som den eksisterende bebyggelse, og en ydre fremtræden i overensstemmelse med bestemmelserne i 6, stk.1c) og 2a). Stk. 3. For ny bebyggelse og udvidelse af eksisterende bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, gælder følgende retningslinier: a) Bebyggelse skal opføres som sammenhængende bebyggelse i hele ejendommens grænse mod vej og i princippet placeres i vejlinierne. Ved hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv kan placeringen i vejlinien overskrides fra bebyggelsens 2. etage og opefter som angivet på lokalplantegning nr. 3. b) Ny bebyggelse, herunder udvidelse af eksisterende bebyggelse, skal opføres i overensstemmelse med den på lokalplantegning nr. 2 viste bebyggelsesplan og med de på tegningen angivne maksimale højder og etageantal. c) Ny bebyggelse skal sammenbygges med den bevaringsværdige bygning mod Jernbanegade og den eventuelt bibeholdte bygning mod Vesterbrogade, jf. lokalplantegning nr. 3. d) Ny bebyggelse skal opføres i sin helhed, jf. a) og b), og må ikke etapedeles. Kommentar De bebyggelsesregulerende bestemmelser vedrørende bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, er udformet detaljeret for at sikre, at den hovedform, der fremgår af skitseprojektet, gennemføres. De blødt svungne former med en accentuering af hjørnet mod Vesterbrogade er fastlagt i lokalplantegning nr. 2. Bebyggelsens gesimshøjde svarer til de tilstødende bygningers gesimshøjde, som er 21 m. Herudover kan der opføres op til 2 tagetager med graduerede indrykninger i forhold til den underliggende facades hovedforløb. Mod hjørnet Vesterbrogade/Axeltorv kan bebyggelsen yderligere forsynes med en tårnlignende opbygning i op til 2 etager således, at det totale etageantal ved dette hjørne kan være op til 10. Stk. 4. Udover den i stk. 2 og stk. 3 omtalte ny bebyggelse kan der opføres bebyggelse i én etage i form af tilbygninger på terræn til randbebyggelse og eksisterende gårdbebyggelse. 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Stk. 1. For ny bebyggelse og udvidelse af eksisterende bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, gælder: a) Bebyggelsen skal fremstå med en skulpturel form, hvor facaderne er karakteriseret ved et blødt og svungent forløb med tydelige tilbagetrækninger i de 18 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
19 LOKALPLANTEGNING 3 Ny bebyggelse på matr.nr. 66 VV, Kbh. Principiel udformning af facader mod henholdsvis Vesterbrogade, Axeltorv og Jernbanegade. LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 19
20 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN, fortsat Facadeudsnit af stormagasinet la Fayette i Berlin. øverste etager afpasset den eksisterende bebyggelses facadehøjder og tagformer. b) Bebyggelsen skal fremstå i princippet som de på tegning nr. 3 viste facadeopstalter. Følgende væsentlige træk skal overholdes: Facaderne skal disponeres med etagehøje glaselementer, som er stødt sammen uden lodrette, udvendige sprodser, således at de danner en glat overflade. Etageadskillelser markeres af spinkle, vandrette bånd i glas og/eller metal. Krumme facadeforløb skal udføres med krumme glasflader og etagemarkeringer. Eventuelle værn ved altaner, terrasser o.lign. skal udføres efter samme princip som facader i øvrigt. Værn ved øverste terrasser skal mod gadeside trækkes minimum 1,50 m tilbage fra underliggende facade. Vindues- og dørpartier m.v. skal fremstå i glas og metal med en spinkel detaljering. Glas skal fremstå transparent eller translucent og må ikke udføres med spejlvirkning. Synlige metaloverflader må ikke fremstå galvaniserede, men skal gives en bearbejdet overflade, såsom dækkende malebehandling, mattering, polering, eller lign. Tage skal fremstå som flade tage. Inddækninger og eventuelle tagnedløb skal udføres i metal. c) Eventuel ny bebyggelse til erstatning for den bevaringsværdige bygning mod Jernbanegade, jf. 5, stk. 2a), og den på tegning nr. 3 viste bibeholdte bygning mod Vesterbrogade skal opfylde bestemmelserne i a) og b). d) På ny bebyggelse opført i henhold til bestemmelserne i stk. a) - c) må opsætning af markiser, facadebelysning, udhængsskabe, udvendig solafskærmning og andet facadeudstyr ikke finde sted. Skiltning skal placeres bag facadens yderste lag glas, skal med hensyn til størrelse, farve, placering og lysstyrke m.v. tilpasses bygningens arkitektur og skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. For eksisterende bebyggelse gælder bestemmelserne i stk. 2b). Kommentar Det anses for yderst vigtigt vedrørende ny bebyggelse på matr. nr. 66 Vestervold Kvarter, København, at den i projektet forudsatte ambition om et højklasset hotel båret af unik design og særpræg opretholdes i den videre gennemførelse af byggeriet. Lokalplanen søger derfor at fastlægge de væsentligste kvaliteter i projektet, dels gennem fastlæggelse af facadeprincippet, dels gennem nærmere beskrivelse af detaljerne i projektet. Der stiles mod et meget helstøbt hus, hvor de glatte glasfacader understreger den skulpturelle form, og hvor vekselvirkningen mellem spejlinger i dagtimerne og transparensen ind i de indre rum i aftentimerne bidrager til oplevelsen af huset. Der lægges stor vægt på, en gennemført detaljering af facaderne, herunder facadernes krumninger. Et eksempel på en sådan facadedetaljering samt kvaliteten i afrundede glasfacader fremgår af vedstående foto af et facadeudsnit af stormagasinet la Fayette i Berlin. 20 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
21 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN, fortsat Stk. 2. For den øvrige del af lokalplanområdet gælder: a) Ny bebyggelse, jf. 5, stk. 2b), skal fremstå med en nutidig arkitektonisk udformning, som respekterer de bevaringsværdige hovedtræk, der præger den omgivende, bevaringsværdige bebyggelse. Der lægges vægt på følgende hensyn: Bebyggelsens hovedopdeling skal udføres med en høj, åben stueetage samt gesims- og bygningshøjde, der relaterer sig til tilstødende bygninger. Bebyggelsen skal forsynes med tagopbygning, der harmonerer med områdets præg af tilbagerykkede tagetager, penthouse o.lign. Facadematerialer skal være i en gedigen kvalitet, der med hensyn til finhed, bearbejdsningsgrad m.v. er på niveau med den tilstødende bebyggelses facader, som er præget af natursten, facademur, puds o.lign. b) Skiltning, reklamering og opsætning af facadebelysning, udhængsskabe, udvendig solafskærmning og andet facadeudstyr må ikke ske uden Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse og skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farve, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Kommentar Med hensyn til skiltning og reklamering m.v. henvises til, at Bygge- og Teknikudvalget i 2001 har tiltrådt publikationen Facader og skilte i København, der bl.a. indeholder retningslinier og anbefalinger for skilte og facadeudstyr generelt. Retningslinierne vil blive lagt til grund for forvaltningens administration af bestemmelserne i lokalplanen. Stk. 3. For hele lokalplanområdet gælder: a) Den endelige udformning af bebyggelsen skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. b) Eksisterende bevaringsværdig bebyggelse, jf. 5, stk. 2a), må ikke ombygges eller ændres uden Bygge- og Teknikudvalgets tilladelse. Enkelte mindre ændringer som følge af sammenbygning med tilstødende nybebyggelse kan ske med Bygge- og Teknikforvaltningens tilladelse. c) Facadebelysning, reklameskilte og lignende må ikke ved blænding og reflekser være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågældende bygnings arkitektoniske udtryk. Der må ikke opsættes signboards, lysaviser og reklameskilte med løbende eller blinkende effekt. d) For facader mod Axeltorv, Jernbanegade samt Vesterbrogade på ejendommen matr.nr. 66 Vestervold Kvarter, København, gælder, at kun skiltning og reklamering, der har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, må finde sted. e) Tekniske installationer skal udformes således, at de fremtræder som integrerede dele af bebyggelsens arkitektur. f) Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlæg hvis pla- LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 21
22 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN, fortsat cering og udformning skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen eller tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg. g) Placering og udformning af antenner, paraboler og lignende skal ske så diskret som muligt og så vidt muligt på gårdfacader og i øvrigt under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. 7. PARKERINGSDÆKNING Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkering, der ikke må indrettes på terræn, skal etableres i underjordisk anlæg på egen grund eller i fællesanlæg etableret under Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen kan, såfremt sådanne anlæg ikke etableres, tillade parkeringen indrettet andetsteds i kvarteret. 8. FORANSTALTNINGER MOD FORURENINGSGENER Bebyggelse og primære opholdsarealer skal i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav udføres og indrettes således, at beboere og brugere skærmes mod støj og anden forurening fra vej og anden virksomhed i området. Det indendørs støjniveau i boliger og hotelværelser må ikke overstige 30 db(a) og må for erhvervsarealer ikke overstige 35 db(a). Kommentar Miljøkontrollen har beregnet, at det ækvivalente trafikstøjniveau ved facaden mod Vesterbrogade er db(a), mod Axeltorv db(a), mod Jernbanegade db(a) og mod H.C. Andersens Boulevard db(a). Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder. 9. RETSVIRKNINGER I henhold til 18 i planloven må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog kommentar af generel karakter, pkt. c). Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 10. OPHÆVELSE AF LOKALPLAN I strøggadelokalplan nr. 178, tinglyst den 27. august 1991, ophæves 4 for så vidt angår nærværende lokalplanområde. 22 LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune
23 KOMMENTARER AF GENEREL KARAKTER a) På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september b) Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. c) I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. d) Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til museumsloven. Opmærksomheden henledes på, at Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvsstyrelsen bør kontaktes i god tid, forinden et jordarbejde påbegyndes, således at en forundersøgelse kan iværksættes med henblik på at imødegå påbud om midlertidig standsning af arbejdet. e) Bortskaffelse af forurenet overskudsjord skal anmeldes til Miljøkontrollen og bortskaffes i henhold til Regulativ for anvisning af forurenet jord i Københavns Kommune. f) Miljøkontrollen kan efter forudgående undersøgelser og vurdering af et konkret projekt for nedsivning af uforurenet regnvand til uforurenet undergrund give tilladelse til nedsivning af regnvand. Lokalplan nr. 382 med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 28. oktober 2004 og bekendtgjort den 23. november Bygge- og Teknikforvaltningen, den 23. november Søren Stenz kontorchef /Kim Brodersen specialkonsulent LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Københavns Kommune 23
24 Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Rådhuspladsen København V Telefon planogarkitektur@btf.kk.dk
LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE
LOKALPLAN NR. 382 JERNBANEGADE Borgerrepræsentationen har den 28. oktober 2004 vedtaget lokalplan nr. 382 Jernbanegade for karréen mellem Vesterbrogade og Jernbanegade. Lokalplanen er bekendtgjort 23.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nørre Hospital. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 211 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nørre Hospital ndre Østerbro Fastlægger anvendelsen m.v. Boligområde KONGSBAK NFORMATK November 1992 .
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Med tillæg 1 215 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Stengade II Indre Nørrebro Fastlægger anvendelsen m.v. Boliger, offentlige formål m.v.
Læs mereLokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89
Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Tietgensbro. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Nybyggeri m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 203 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Tietgensbro Vesterbro Nybyggeri m.v. Serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK August 1992 LOKALPLAN NR. 203 Lokalplan
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østre Gasværk Teater. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Østerbro. Nybyggeri m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 257 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østre Gasværk Teater Ydre Østerbro Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK INFORMATIK Marts 1996 Kabenhavns
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering
Læs merefor området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade
SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereLOKALPLAN NR. 383 "TOFTEN"
LOKALPLAN NR. 383 "TOFTEN" Borgerrepræsentationen har den 9. december 2004 vedtaget lokalplan nr. 383. Lokalplanområdet ligger i Husum ved Storegårdsvej og Bystævnet. Lokalplanen er bekendtgjort den 5.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.
Læs merefor et område omkring kirken i Vindinge,
1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Strædet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 226 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Strædet ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juni 1994 LOKALPLAN
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 330. Reventlowsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 330 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Reventlowsgade Vesterbro Byfornyelse Boliger og serviceerhverv Oktober 2000 1 Københavns Kommune Planorientering
Læs mereLOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 112 For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold.......................
Læs mereLOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem
LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering
Læs mere"landskronagade II" Forslag til lokalplan
"landskronagade II" Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den 28. maj 2009 vedtaget forslag til lokalplan "Landskronagade II". Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro. Offentlig høring fra
Læs mereRibe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården
Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Svanevej. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Bispebjerg
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 366 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Svanevej Bispebjerg Fastlægger anvendelsen, bevaring m.v. Boliger Maj 2003 Københavns Kommune Planorientering
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nordre Frihavnsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 162 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Nordre Frihavnsgade ndre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK
Læs mereLokalplan nr. 409 "Fuglsang Allé"
Borgerrepræsentationen har den 14. december 2006 vedtaget lokalplan nr. 409 "Fuglsang Allé". Lokalplanen er bekendtgjort den 24. januar 2007 og tinglyst den 13. august 2007. Indhold Baggrund for lokalplanen
Læs mereLokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen
Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hamlets Gård. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Ydre Nørrebro. Nybyggeri m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 190 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hamlets Gård Ydre Nørrebro Nybyggeri m.v. Boliger og serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK Juli 1991 LOKALPLAN
Læs mereOrientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Fiolstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Indre By. Strøggadelokalplan
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr 163 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet & Arkitektur Fiolstræde ndre By Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet -
Læs mereLOKALPLAN NR. 379 REBSLAGERVEJ
LOKALPLAN NR. 379 REBSLAGERVEJ Borgerrepræsentationen har den 9. juni 2004 vedtaget lokalplan nr. 379 for et område ved Frederiksborgvej, Rentemestervej og Rebslagervej. Lokalplanen er bekendtgjort 23.
Læs mereLOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold
Læs mereForslag til lokalplan "Bisiddervej"
Forslag til lokalplan "Bisiddervej" Offentlig høring fra 24. januar til 24. marts 2006 Borgerrepræsentationen har den 15. december 2005 vedtaget forslag til lokalplan "Bisiddervej". Lokalplanområdet ligger
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lillegade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Valby. Byfornyelse, bevaring m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 112 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Lillegade Valby Byfornyelse, bevaring m.v. Boliger og serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 179 KONGSBAK
Læs mereVidebæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.
Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan
KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218
Læs mereLOKALPLAN NR. 11-0007
LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN
Læs mereLOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro/Ydre Østerbro
KØBENHAVNS KMMUNE PLANRENTERNG Lokalplan nr. 161 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Østerbrogade ndre Østerbro/Ydre Østerbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Heibergs Have. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro. Nybyggeri m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 296 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Heibergs Have Indre Østerbro Nybyggeri m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Maj 1998 Ubenhavns Kommunes
Læs mereLOKALPLAN nr. 369 ELMEBO
LOKALPLAN nr. 369 ELMEBO Borgerrepræsentationen har den 13. november 2003 vedtaget lokalplan nr. 369 for et område ved den sydligste del af Røde Mellemvej og grænsen mod Tårnby. Lokalplanen er bekendtgjort
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004
Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens
Læs mereLokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS
Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...
Læs mereSKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D
Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns
Læs mereLokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning
Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for
Læs mereFORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18
FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 18 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 28. marts godkendt
Læs mereKolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009
Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger mål for udviklingen i Kolding Kommune, og består af 2 dele: Hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder
Læs mereRyslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31
Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal
Læs mereStartredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1
Startredegørelse "Amagerfælledvej" Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af 6 lokalplanforslag - Amagerfælledvej, "Ragnhildgade Vest", "Beauvaisgrunden", "Østre Gasværk", "Torveporten"
Læs mereLokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution
Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?
Læs mereLOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ
1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Peder Lykke Centret. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester. Nybyggeri m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 159 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Peder Lykke Centret Sundbyvester Nybyggeri m.v. Offentlige formål KONGSBAK NFORMATK November 1990 LOKALPLAN
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Forlandet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyøster. Fastlægger anvendelsen m.v.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 109 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Forlandet Sundbyøster Fastlægger anvendelsen m.v. Offentlige tekniske anlæg KONGSBAK NFORMATK Juli 1987
Læs mereTillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej
BILAG TIL MØDE I: HR 28.11.2006, pkt. 4 Forslag november 2006 Tillæg 1 til lokalplan 1345-05 Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej Forslag, november 2006 T:\BD Sag\Bilag\HR 2006-11-28 Tilæg 1 til lokalplan
Læs mereLokalplan 252- Forslag
1 Lokalplan 252- Forslag Selandia Erhvervspark ved Haslevvej INDLEDNING September 2010 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.
Læs mereLOKALPLAN 196. for Copenhagen International School i Hellerup
LOKALPLAN 196 for Copenhagen International School i Hellerup GENTOFTE KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 196 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD
Læs mereLOKAL PLAN 06-008 OKTOBER 1988
LOKAL PLAN 06-008 OKTOBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nuværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af ønsket om at kunne udnytte området ved det tidligere bryggeri - Urban
Læs mereLOKALPLAN ET OMRÅDE AFGRÆNSET AF ALGADE, BAISSTRÆDE OG. for KAROLINEGANGEN I VORDINGBORG. (Lokalplan nr. C1.l i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1978
LOKALPLAN for ET OMRÅDE AFGRÆNSET AF ALGADE, BAISSTRÆDE OG KAROLINEGANGEN I VORDINGBORG (Lokalplan nr. C1.l i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1978 DELVIST AFLYST AFLYSNING Lokalplan nr. C 1.1, for et
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs mereLOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser
Læs mereLOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15
LOKALPLAN NR. 356 for et boligområde Uffesvej 3-15 HOLSTEBRO KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 356 FOR ET BOLIGOMRÅDE UFFESVEJ 3-15 INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er
Læs mereOmrådet mellem Paltholmvej, Gammelgårdsvej og Frederiksborgvej.
Til: Planudvalget U D K A S T Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde øst for Gammelgårdsvej. Dato: 2. marts 2011 Sags id: 190-2008-10408 Dokument: 190-2011-35681 By, Erhverv og Natur
Læs mere03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands
Læs mereLokalplan 320. for et område i Skovshoved By
Lokalplan 320 for et område i Skovshoved By ! INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 320 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN
Læs mereLOKALPLAN 08-024 BOLIGOMRÅDE, VANGGÅRDEN, NØRRE TRANDERS FEGGESUNDVEJ, AGGERSUNDVEJ, SEBBERSUNDVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.
LOKALPLAN 08-024 BOLIGOMRÅDE, VANGGÅRDEN, NØRRE TRANDERS FEGGESUNDVEJ, AGGERSUNDVEJ, SEBBERSUNDVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------- - ------------- -- - - REDEGØRELSE
Læs mereLOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel
LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens
Læs mereÅrhus Kommune. Lokalplan nr. Cityerhverv ved hjørnet af Frederiksgade og Vester Allé, Århus Midtby. Januar 2003 KONGSBAK INFORMATIK
Århus Kommune Lokalplan nr. 659 Cityerhverv ved hjørnet af Frederiksgade og Vester Allé, Århus Midtby KONGSBAK INFORMATIK Januar 2003 Århus Kommune Lokalplan nr.: Cityerhverv ved hjørnet af Frederiksgade
Læs mereTillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020:
TILLÆG 18 Baggrund og formål Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i tilknytning til lokalplan 10-012. Tillægget omfatter hele Østerportkarréen. Tillægget giver mulighed for at der
Læs mereLokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup
Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Læs mereLokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole
Lokalplan nr. 133 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002 Nyborg Friskole 1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund... 4 Lokalplanens indhold... 5 Forhold til anden planlægning...
Læs mereLOKALPLAN NR. 29 HERLEV KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 29 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 29 vedrører et område mellem Tårnvænget og Kastaniedal og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres efter. Bebyggelsen
Læs mereLOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL
STENLØSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 5 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 Vedtaget endeligt af Byrådet den 25. august
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereGrunden (matr. nr. 123 og 950 Utterslev) er beliggende ved Hillerødgade, Grøndalsvænge Allé og S-togsbanen (Frederiksberg linien)
3. september 2009 Bilag 1 til indstilling Boligpakke 1 - Støtte til nybyggeri af almene familie- og plejeboliger på Grøndalsvænge Allé - Redegørelse for projekt, arkitektur og planlægning. Sagsnr. 2009-291147
Læs mereLokalplan nr. 101. for et område ved Emil Chr. Hansens Vej (Skolen på La Cours Vej)
Lokalplan nr. 101 for et område ved Emil Chr. Hansens Vej (Skolen på La Cours Vej) September 1998 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området (Skolen på La Cours Vej) til offentlige
Læs mere21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i
Læs mereLokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE
LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ ULLERSVEJ NYVANGSVEJ VIDARSVEJ FRIGGSVEJ ENERGIVEJ Lokalplan 328 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på 42 nye boliger kan opføres på arealet
Læs mereSilkeborg Kommune. Område ved Arendalsvej (Gødvad Center) LOKALPLAN 63.07
Silkeborg Kommune Område ved Arendalsvej (Gødvad Center) LOKALPLAN 63.07 Centex?, 1. etape) INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANENS F OML OG INDHOLD.. LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN ØVRIGE PLANLÆGNING FOR &ET..
Læs mereBoligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro.
Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om anvendelse, udstykning, vej-
Læs mereVirksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder
Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Amagerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester/-øster
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 158 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Amagerbrogade Sundbyvester/-øster Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv KONGSBAK NFORMATK
Læs mereEndelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 2025 for Fredericia Kommune
8. februar 2016 Sags id.: 15/5503 Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 2025 for Fredericia Kommune Fredericia Byråd har på mødet den 1. februar
Læs mereLOKALPLAN NR. 265. for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 265 for et erhvervsområde ved Milnersvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser udarbejdet
Læs mereLOKALPLAN NR. 37 HERLEV KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 37 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 37 vedrører et område mellem Herlev Torv og Herlev Ringvej, nord for Herlev Hovedgade. Lokalplanen fastlægger en udvidelse af butiksbebyggelsen
Læs mereLokalplan 61 og kommuneplantillæg 6 - for en ny boligetage på en forretningsejendom i Dragørcentret
DRAGØR KOMMUNE Lokalplan 61 og kommuneplantillæg 6 - for en ny boligetage på en forretningsejendom i Dragørcentret 1 2 INDHOLD REDEGØRELSE Lokalplanen baggrund side 5 Planens indhold Planens forhold til
Læs mereRINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 03.008
RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 03.008 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPUNG AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT C 836870 Anmelder: Advokatfirmaet Dalgaard- Knudsen & Jepsen, v/hogens Jepsen, Ringkøbing
Læs mereLOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens
Læs mereSTEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.
Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT
Læs mereKØBENHAVNS KØBENHA VNS OMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. Lokalplan nr 241 Bygge- og Teknik forvaltningen Plan r & Arkitektur Jorisvej Juli 1996
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 241 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & r Arkitektur Jorisvej Sundbyøster Fastlægger anvendelsen m.v. Serviceerhverv m.v. Delvist ophævet, se nr. 360 KONGSBAK
Læs mereLOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter
LOKALPLAN 94 Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1995 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres
Læs mereLOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 309. Ørestad City Nord. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.
KØBENHAVNS KOMMUNE LANORIENTERING Lokalplan nr. 309 Bygge- og Teknikforvaltningen lan & Arkitektur Ørestad City Nord Vestamager Udbygning af Ørestaden Boliger og serviceerhverv Februar 2000 Z Z Z Z Z Z
Læs mereLOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård
LOKALPLAN NR. 1.27_345 Tølløse Avlsgård Ændring af lokalplan nummer. I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 har denne lokalplan sammenfaldende lokalplannummer med andre lokalplaner indenfor Holbæk
Læs mereLOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning
LOKALPLAN NR. 227 For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser
Læs mereHØJER KOMMUNE. Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget
HØJER KOMMUNE Lokalplan 02.12.01 Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget Vedtaget: 08.10.1985 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk E-mail:
Læs mereLokalplan nr. 396 "Hf. Trekanten"
Lokalplan nr. 396 "Hf. Trekanten" Borgerrepræsentationen har den 24. november 2005 vedtaget Lokalplan nr. 396 HF. Trekanten. Lokalplanen er bekendtgjort den 21. december 2005 og tinglyst den10. februar
Læs mereVedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Planetariet. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By. Nybyggeri.
KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 99 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Planetariet ndre By Nybyggeri Offentlige formål KONGSBAK NFORMATK Oktober 1986 E. J. 8 VV-2-5 Lokalplan
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.033 for området ved Sankelmarksgade og Bleggårdsgangen Aalborg Byråd godkendte
Læs mereLOKALPLAN NR. 504 THORSGADE
LOKALPLAN NR. 504 THORSGADE 16 THORSGADE NORDREGRAVE SANDGADE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Lokalplanens område udgøres af ejendommen Thorsgade 16 på hjørnet af Thorsgade og Sandgade i Randers
Læs mereLOKALPLAN NR. 66 STEMPFXMÆRKE FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER MOTEL/CAFETERIA. RETTEN l '1REMAA
e STEMPFXMÆRKE RETTEN l '1REMAA KUN GYLOKJT M 0 AFSTtMPUNG AF OOMM ftkonto«ets lcass KONTf»OLAPFA«AT B 263523 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 66 FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER
Læs mereKøbenhavns Kommuneplan 2009 rammer for lokalplanlægning
Københavns Kommuneplan 2009 rammer for lokalplanlægning Kommuneplanen kan hentes på Internettet på: www.kk.dk\kp09 eller ved henvendelse til: Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling
Læs mere