Kvalitetsstandarder for. socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud. og længerevarende botilbud. til voksne. Servicelovens 85, 107 og 108

Transkript

1 Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud til voksne Servicelovens 85, 107 og 108 Voksen- og Handicapafdelingen Juni 2012 Edoc: 2012/

2 1. Indledning Halsnæs Kommune har i 2012 udarbejdet nye kvalitetsstandarder for Socialpædagogisk bistand i eget hjem ( 85), midlertidige botilbud ( 107) og længevarende botilbud ( 108) i Lov om Social Service. Kvalitetsstandarderne er godkendt af Byrådet. Kvalitetsstandarderne beskriver principperne for kommunens indsats indenfor de enkelte paragraffer i Lov om Social Service. Sammen med de overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet giver kvalitetsstandarderne en beskrivelse af Halsnæs Kommunes serviceniveau. Serviceniveauet udgør rammerne for tildeling af hjælp. Der vil naturligvis altid blive taget individuelt stilling i forhold til den enkelte borger. Kvalitetsstandarderne udgør en hovedvej, der beskriver Halsnæs Kommunes typiske service, herunder formålet med indsatsen, målgruppe/kriterier for at modtage hjælp, indholdet i støtten samt omfang/varighed af indsatsen. Kvalitetsstandarderne skal give borgere og pårørende i Halsnæs Kommune et overblik over de ydelser kommunen giver til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der altid foretages en vurdering af, i hvilket omfang hjælpen efter den sociale lovgivning kan suppleres med anden form for støtte, herunder støtte fra netværk, frivillige eller grupper og fra digitale løsninger. Ved at inddrage alle muligheder for støtte ønsker kommunen at skabe rammerne for, at borgeren i videst muligt omfang støttes til at tage ansvar for sit eget liv. 2. Vurdering af ressourcer og problemer Præcisering af målgruppen for støtte er et vigtigt led i formuleringen af serviceniveauet, da det beskriver hvilke borgere i Halsnæs Kommune, der typisk vil være berettiget til støtte samt typen af støtte. Afdækning af borgerens ressourcer og problemer er central for at vurdere typen og omfanget af støtte. For at kunne vurdere den enkelte borgeres funktionsniveau anvender Halsnæs Kommune fra 2012 Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens fysiske/psykiske funktionsevnenedsættelse eller sociale problemer påvirker mulighederne for at deltage aktivt i samfundet. Endvidere har udredningen fokus på omgivelsesfaktorernes betydning for hvordan borgeren kan klare dagligdagen. Ved hjælp af voksenudredningsmetoden afdækkes problemer, ressourcer, ønsker og prioriteringer. På baggrund af udredningen foretager voksen-handicaprådgiveren en samlet funktionsvurdering af borgerens behov for støtte. Den samlede vurdering angives på fem niveauer fra intet problem til fuldstændigt problem. En diagnose berettiger i sig selv ikke til støtte. Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem vurdering af problem og tyngden af støttebehovet eller den bevilgede støtte. Borgere med de mest omfattende problemer profiterer ikke i alle tilfælde af et større støtteomfang, da det kan være vanskeligt at tage fat i flere problemstillinger på én gang. Det kan snarere være gavnligt at få sat fokus på dem én ad gangen. 2

3 3. Målgrupper for støtte Nedenfor gives en generel beskrivelse af målgrupperne som udgangspunkt for vurdering af støttebehovet i forhold til socialpædagogisk støtte i eget hjem, midlertidigt og længerevarende botilbud. Niveauerne fra Voksenudredningsmetoden er brugt som udgangspunkt for beskrivelserne. Denne beskrivelse er udarbejdet for at afstemme forventningerne mellem borgere, politikere og voksen-handicaprådgivere om, hvornår borgerne som udgangspunkt kan forventes at være berettiget til støtte fra Halsnæs Kommune. I de enkelte kvalitetsstandarder præciseres hvilke målgrupper og tildelingskriterier, der særligt vil være i fokus for tildeling af hjælp efter denne paragraf. Målgruppebeskrivelsen beskriver typiske eller generelle udfordringer og ressourcer. Der vil altid ligge en individuel, konkret vurdering til grund for vurdering af problem og støttebehov for den enkelte borger. Det betyder også, at en borger med et svært problem ikke nødvendigvis har alle de beskrevne udfordringer, men at nogle af disse kan være udslagsgivende for vurderingen. Målgruppen for socialpædagogisk bistand, midlertidigt og længerevarende botilbud er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller som har særlige sociale problemer. Som udgangspunkt vil borgere der vurderes til at have intet problem eller let problem ikke modtage socialpædagogisk bistand eller botilbud. Det vurderes, at disse problemer kan løses af borgerne selv, ved bistand fra deres netværk eller frivillige tilbud eventuelt med råd og vejledning fra Halsnæs Kommunes voksen-handicaprådgivere. Borgere uden behov for socialpædagogisk bistand, midlertidigt eller længerevarende botilbud kan også være borgere som allerede modtager hjælp efter andre dele af lovgivningen, og hvis behov imødekommes her. Der kan eksempelvis være tale om alvorligt syge, som modtager praktisk hjælp i hjemmet til daglige gøremål og udviklingshæmmede og/eller psykisk syge som allerede modtager socialpædagogisk bistand som en del af et dagtilbud. I alle tilfælde gælder, at det ved tildeling af støtte vurderes, om borgerens behov kan opfyldes med en mindre indgribende indsats. Intet problem Borgere med intet problem er kendetegnet ved, at de i al væsentlighed selv varetager daglige opgaver og klarer sig i eget hjem uden støtte. Borger med lette depressioner, livskriser i form af samlivsophævelse og ledighed eller boligproblemer, er som udgangspunkt ikke omfattet af målgruppen for støtte og henvises til at finde løsninger i eget netværk, hos den praktiserende læge, i boligforeninger og lignende. Oplysninger om frivillige netværk er tilgængelige på Frivilligcenter Halsnæs hjemmeside ( Let problem Borgere som har et let problem er kendetegnet ved, at de med en let indsats i form af eksempelvis en vejledende samtale med Halsnæs Kommunes voksen-handicaprådgivere vil kunne varetage daglige opgaver og klare sig i eget hjem uden støtte. Borgeren med lette problemer vil typisk henvende sig og bede om hjælp til praktiske forhold i hjemmet, hjælp til kontakt til øvrige offentlige myndigheder og sundhedsvæsnet mv. Det behov borgeren henvender sig med vil kunne løses ved at aktivere egne ressourcer, familie, netværk og frivillige evt. på baggrund af den vejledende samtale med voksen-handicaprådgiveren. Borgere som har et let problem kan eksempelvis være lettere udviklingshæmmede som klarer sig i eget hjem uden vedvarende støtte, blinde uden behov for løbende kontakt, psykisk syge som 3

4 modtager behandling og klarer daglige opgaver samt andre borgere, som modtager ikke visiterede ydelser. Kontakten til borgere med lette problemer er fortrinsvis af rådgivende og enkeltstående karakter og har et stabiliserende formål. Voksen-handicaprådgiveren vil ved lette problemer som udgangspunkt ikke være opsøgende. Moderat problem Borgere som har et moderat problem er kendetegnet ved, at de med nogen grad af professionel støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med et moderat problem vil ofte have behov for en professionel indsats af mindre eller større grad over en periode. Borgere med et moderat problem kan eksempelvis være senhjerneskadede, udviklingshæmmede og psykisk syge, der har et behov for at få motivation til og/eller øve konkrete aktiviteter og udvikling af egne ressourcer. Det kan også være unge, som har problemer på mange områder, som gør deres samlede problem komplekst, samtidig med at de evt. ikke er udredt for sindslidelser eller andet. Typisk vil borgerne have ressourcer som vil kunne aktiveres og/eller et netværk omkring sig, som de kan profitere af. Borgeren med moderate problemer kan have behov for udviklende støtte - hvis formål det er at gøre borgeren selvhjulpen og uafhængig af professionel indsats over tid - eller vedligeholdende støtte, som hjælper borgeren til at bevare færdigheder og ressourcer. I såvel det udviklende som det vedligeholdende arbejde kan støtte i grupper og andre netværk være en del af kommunens tilbud. Indsatsen for borgere med et moderat problem vil oftest være tilrettelagt så involvering af frivillig indsats, netværk, familie og borgerens egne ressourcer udgør den væsentligste del af indsatsen. Borgere med moderate problemer vil typisk have behov for socialpædagogisk støtte i eget hjem. Svært problem Borgere som har et svært problem er kendetegnet ved, at de med omfattende støtte fra såvel denne som andre dele af lovgivningen kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med svære problemer vil ofte have et længerevarende behov for støtte og formålet med støtten vil oftest være at fastholde og/eller udvikle borgerens mulighed for at blive i eget hjem. Borgere med et svært problem er ofte kendetegnet ved at have dobbeltproblematikker, som fx psykisk sygdom og misbrugsproblem, udviklingshæmmet og sindslidende. Ofte har borgeren en dårlig sygdoms-/funktionserkendelse eller er ikke velbehandlet. Borgerens ressourcer er oftest svære at aktivere. Borgerens netværk er oftest sparsomt, skrøbeligt og uden ressourcer eller belastet af problematikker, som ligner borgerens egne. Borgere med svære problemer kan eksempelvis være udviklingshæmmede, hvis ressourcer ikke rækker til at klare sig i egen bolig uden støtte, psykisk syge hvis funktionsniveau er svingende, og social udsatte hvis generelle funktionsniveau er lavt, og som oplever at de i perioder mister fodfæste og ikke kan klare basale daglige funktioner som ernæring, påklædning og personlig hygiejne. Herudover er også borgere med svære progredierende lidelser, hvis forløb kan være uforudsigeligt. Disse borgere vil ofte over tid udvikle et fuldstændigt problem. 4

5 Borgere med et svært problem kan i nogle tilfælde have behov for støtte hele døgnet på grund af eksempelvis behov for fysisk hjælp om natten, risiko for selvskadende adfærd og lignende. Indsatsen overfor borgere med et svært problem vil som oftest være en fuld professionel indsats som eventuelt understøttes af familie og netværk. Borgeren med svære problemer modtager oftest professionel støtte fra flere forskellige dele af den offentlige forvaltning, og der vil være behov for at koordinere indsatsen dels mellem de enkelte kommunale tilbud men også med sundhedsvæsnet. Borgere med svære problemer vil afhængig af de specifikke behov typisk have behov for socialpædagogisk støtte i eget hjem eller et midlertidigt botilbud. Fuldstændigt problem Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Oftest vil der være behov for støtte kontinuerligt i løbet af døgnet. Borgere med et fuldstændigt behov kan være kendetegnet ved at være udviklingshæmmede med få intellektuelle ressourcer, svært hjerneskadede, svært psykisk syge hvor behandling ikke virker, borgere med dobbeltproblematikker som svær sindslidelse og misbrug, samt socialt udsatte borgere som ikke kan klare basale daglige funktioner, som er nødvendige for at opretholde livet. Behovet for den kombinerede støtte kan være længevarende, hvor der ikke er udsigt til en forbedring af funktionsniveauet. Eller det kan være midlertidigt fx hos psykisk syge borgere som i en periode har særlige behov for omfattende støtte til at klare dagligdags opgaver, men hvor der er forventning om at funktionsniveauet igen kan bedres. Borgere med et fuldstændigt problem er typisk kendetegnet ved at have behov for et botilbud. Der kan også være tale om individuelt tilrettelagt støtte i eget hjem, som i al væsentlighed har samme indhold som et botilbud. 4. Ansøgning og visitation En borger, der ønsker at ansøge om støtte skal henvende sig til Voksen- og Handicaprådgivningen. Henvendelser kan komme fra borgeren selv, men også fra pårørende, naboer, hospitalsafdelinger med flere. Når en borger henvender sig til Halsnæs Kommune og ønsker hjælp, er det Halsnæs Kommunes ansvar at sikre, at vurderingen af hvorvidt borgerens behov kan løses efter den sociale lovgivning sker på et oplyst grundlag. I sagsbehandlingsprocessen benytter Halsnæs Kommune fra 2012 DHUV/Voksenudredningsmetoden [link]. Afgørelser om socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud træffes af visitationsudvalget i Halsnæs Kommune. Klageadgang Såfremt en borger er utilfreds med visitationsudvalgets afgørelse, kan der klages indenfor de almindeligt gældende klagefrister på 4 uger. Klagen sendes til Halsnæs Kommune, som efter genvurdering af sagen videresender den til Statsforvaltningen Hovedstaden, Det Sociale Nævn - medmindre klager ved genbehandlingen får medhold i klagen. 5

6 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Servicelovens 85) Lovgrundlag Servicelovens 85: 85.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formål Vejledningen til Servicelovens 85 punkt 22: "Formålet med indsatsen efter 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner". I Halsnæs Kommune er formålet med hjælp efter 85 at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder og funktionsniveau på en sådan måde, at hjælpen altid støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. Indhold Den socialpædagogiske bistand har fokus på at støtte borgeren i selvstændiggørelse og udvikling af personlige færdigheder. Støtten vil have fokus på udvikling af borgerens ressourcer gennem eksempelvis at motivere og/eller øve konkrete færdigheder med borgeren. Indholdet i støtten tilrettelægges med den enkelte borger i forhold til indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles for indsatsen på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Den socialpædagogiske bistand vil normalt tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder: - Støtte og vejledning til at strukturere hverdagen - Motivering og støtte til at udvikle/vedligeholde dagligdags kompetencer og kunne varetage praktiske opgaver som oprydning og rengøring af boligen, tøjvask, indkøb, madlavning og personlig omsorg. - Støtte til at tilrettelægge og overskue egen økonomi - Støtte til forståelse af offentlige breve og kontakt med offentlige myndigheder, læger, arbejdssted mv., herunder brug af digitale medier. - Motivering og støtte til at opbygge og fastholde netværk og andre 6

7 sociale relationer samt deltage i aktiviteter, herunder støtte til at benytte offentlig transport. - Motivering til at fastholde eller modtage behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem, herunder støtte til at holde aftaler hos læge, tandlæge, psykolog mv. Sammenfattende er indholdet præget af en målrettet indsats i forhold til at understøtte borgerens arbejde med at blive så selvhjulpen som muligt. Der ydes en helhedsorienteret tilgang. Den socialpædagogiske bistand kan gives i grupper/enkeltvis i kommunens lokaler eller til borgeren i hjemmet. Herudover har støttepersonerne mulighed for at yde rådgivning og støtte pr. telefon og mail. Når det vurderes, at borgeren kan profitere af et gruppetilbud, prioriteres dette fremfor individuel støtte. Det giver mulighed for at etablere relationer til andre borgere, opbygge et netværk og styrke motivationsarbejdet. Hvis støttepersonen møder borgeren i hjemmet sker dette ud fra en vurdering af, at borgeren ikke vil kunne profitere af anden form for støtte. Ydelser der ikke indgår i støtten: Ydelser jf. Servicelovens 83, 84, 86 og 97 herunder praktisk og personlig bistand, madordning og ledsagelse der ikke har et pædagogisk formål. Lægelig, fysiurgisk, psykologisk eller sygeplejemæssig behandling eller behandling udenfor det etablerede behandlingssystem. Opgaver uden borgerens deltagelse. Målgruppe / Tildelingskriterier Målgruppen for støtten er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller borgere med særlige sociale problemer som bor i eget hjem, i bofællesskaber eller i særlige tilfælde til borgere, der bor i botilbud. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp til udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder med henblik på at tage mest muligt ansvar for eget liv. Ved vurdering af støttebehovet tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens funktionsevne. Støtte efter 85 kan typisk gives til borgere der vurderes at have moderat, svært eller fuldstændigt problem (se de fulde målgruppebeskrivelser i indledningen til kvalitetsstandarderne). En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Moderat problem Borgere som har et moderat problem er kendetegnet ved, at de med nogen grad af professionel støtte kan klare daglige opgaver og klare sig i eget hjem. Borgere med et moderat problem vil ofte have behov for en professionel indsats af mindre eller større grad over en periode. Borgeren med moderate problemer kan have behov for udviklende støtte, 7

8 hvis formål det er at gøre borgeren selvhjulpen og uafhængig af professionel indsats over tid, eller vedligeholdende støtte, som hjælper borgeren til at bevare færdigheder og ressourcer. I såvel det udviklende som det vedligeholdende arbejde kan støtte i grupper og andre netværk være en del af tilbuddet. Indsatsen for borgere med et moderat problem vil oftest være tilrettelagt så involvering af frivillig indsats, netværk, familie og borgerens egne ressourcer udgør den væsentligste del af indsatsen. Svært problem Borgere med svære problemer vil normalt have et mere vedvarende behov for støtte og formålet med støtten efter 85 vil oftest være at fastholde og/eller udvikle borgerens mulighed for at blive i eget hjem - evt. i kombination med andre tilbud om støtte. Indsatsen overfor borgere med et svært problem vil som oftest være en fuld professionel indsats som eventuelt understøttes af familie og netværk. Borgeren med svære problemer modtager oftest professionel støtte fra flere forskellige dele af den offentlige forvaltning, og der vil være behov for at koordinere indsatsen mellem de enkelte kommunale tilbud og evt. også med sundhedsvæsnet. Fuldstændigt problem Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje og bistand samt ledsagelse. Støtte efter 85 i eget hjem vil i disse tilfælde ofte blive etableret som alternativ til et botilbud. Det er ofte borgere, hvor der enten er behov for yderligere afklaring af evt. botilbud eller borgere, hvor der er forventning om at støtten i eget hjem i løbet af en kortere periode kan nedtrappes pga. forbedring i funktionsniveau. Det kan eksempelvis være svært psykisk syge, som oplever svingende funktionsniveau eller borgere, der for nylig har været ude for en ulykke, hvor der kan forventes bedret funktionsniveau. Også for borgere med fuldstændige problemer vil der ofte være behov for at koordinere indsatsen mellem de forskellige kommunale tilbud og med sundhedsvæsenet. Støtte efter 85 gives efter en vurdering af, om det som alternativ er muligt at støtte borgeren i andre ordninger fx anden lovgivning, samværsog aktivitetstilbud, mentorordning, ledsagelse, visiteret klubtilbud eller ved henvisning til frivillige organisationers tilbud. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete, individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af en 141 handleplan, såfremt borgeren ønsker denne udarbejdet. 8

9 Udgangspunktet er at støtten er midlertidig. Fastsættelse af støttens omfang sker med udgangspunkt i de forløb, som tilbydes af Halsnæs Kommunes eget støttekorps i Voksenstøtte. Det skal understreges, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem vurderingen af problemet (moderat, svært, fuldstændigt) og intensiteten/omfanget af støtten. Ved fastsættelse af støttens omfang lægges der ud over funktionsvurderingen også vægt på borgerens udviklingsmuligheder, borgerens ressourcer til at arbejde med problemet samt ønske om at modtage støtte. Eksempelvis vil det ofte være sådan, at selvom borgeren har flere komplekse problemstillinger, vil han/hun ikke kunne magte at arbejde med dem alle på én gang. Voksenstøtte tilbyder følgende standardforløb. For alle forløb gælder at støtte-kontaktpersonen i samarbejde med borgeren tilrettelægger, hvordan støtten udmøntes. Vurderingsforløb:et 3-måneders forløb, hvor der etableres en relation til borgeren og dannes et udvidet overblik over borgerens funktionsniveau, netværk og sociale situation. Vurderingsforløb anvendes i de situationer, hvor der er tvivl om ovenstående, og hvor det ikke på anden måde er muligt at lave denne vurdering. Kontakten vil typisk udgøre 1 ugentlig kontakt til borgeren. Vurderingsforløbet afsluttes med en faglig vurdering og indstilling. Udviklingsforløb: et 3-12 måneders forløb, hvor der arbejdes målrettet i forhold til de opstillede indsatsformål og indsatsmål. Kontakten vil i et standardforløb typisk udgøre 1 ugentlig kontakt. Vedligeholdelsesforløb: et længerevarende forløb, hvor der arbejdes målrettet i forhold til de opstillede indsatsformål og indsatsmål. Kontakten vil i et standardforløb typisk udgøre 1 ugentlig kontakt. Afslutningsforløb: Et 3-6 måneders forløb, hvor borgeren udsluses/ afsluttes fra den socialpædagogiske bistand. I forløbet vil der typisk være 1-2 kontakter pr. måned og mulighed for telefonisk kontakt herudover. Individuelle forløb: Forløb, der ikke kan løses indenfor standardforløb ovenfor. Kontakten mellem borger og støtteperson kan være i form af gruppetilbud, individuel kontakt og telefonisk/mailkontakt. I helt særlige tilfælde kan Halsnæs Kommune bevare kontakten med en borger under en længerevarende indlæggelse, men som hovedregel ophører støtten indtil borgeren igen er udskrevet. Ved tildeling af støtten og vurdering af støttens omfang tages hensyn til 9

10 eventuelle andre ydelser, hvor borgerens behov for socialpædagogisk bistand bliver eller kan tilgodeses. Det kan være i dagtilbud, ledsageordning, uddannelsestilbud mv. Nogle borgere får visiteret støtte efter 85 på andre vilkår end beskrevet i denne kvalitetsstandard. Det drejer sig om borgere, der visiteres til 107- lignende eller 108-lignende tilbud, dvs. bofællesskaber og opgangsfællesskaber som Trekløveret. Borgere, der modtager 85 støtte i disse tilbud, vurderes typisk som liggende indenfor målgruppen for midlertidigt botilbud ( 107) eller længerevarende botilbud ( 108). 85 støtte til disse borgere iværksættes og reguleres med henblik på at understøtte og udvikle borgeren i botilbuddet og i sammenhæng med andre ydelser borgeren eventuelt modtager, som fx praktisk hjælp efter Servicelovens 83. Opfølgning på støtten Indsatsen vurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og borgerens behov. En indsats afsluttes som udgangspunkt, når formålet er opfyldt. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig at støtten ikke fører til den ønskede udvikling/ vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Hvis borgeren ikke deltager aktivt, vil voksen-handicaprådgiveren løbende vurdere, om støtten skal fortsætte eller om borgeren kan hjælpes på anden vis. Såfremt det viser sig, at støtten ikke har et vedligeholdende eller udviklende sigte vil voksen- handicaprådgiveren som udgangspunkt foretage en vurdering af, hvorvidt behovet kan løses på anden vis efter den sociale lovgivning. Der følges op på indsatsen efter 3 måneder. På baggrund heraf vurderer Voksen- og Handicapafdelingen, hvor ofte skal gøres status og aftaler dette med leverandøren. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for den plan der er lagt, kontakter leverandøren Voksen- og Handicapafdelingen. Herefter revurderes planen i samarbejde med borgeren. Mindst en gang om året revurderer voksen-handicaprådgiveren støtten, hvor der foretages en vurdering af om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Omkostninger for borgeren Støtte efter 85 er uden borgerbetaling. Der kan dog være egenbetaling forbundet med deltagelse i aktiviteter. Såfremt borgeren støttes til indkøb, frisør eller lignende betaler borgeren selv for varer og tjenesteydelser. Levering af ydelsen Borgeren har ikke frit valg med hensyn til leverandør. Halsnæs Kommunes eget støttekorps i Voksenstøtte leverer som udgangspunkt ydelsen. Halsnæs Kommune kan vælge at anvende private leverandører eller leverandører fra andre kommuner. 10

11 Tildeling af ydelsen Afgørelse om socialpædagogisk bistand efter 85 træffes af visitationsudvalget i Halsnæs Kommune. Afgørelsen træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, jf. Lov om Social Service 1 stk. 3. Det betyder blandt andet, at hvis to tilbud er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælges det billigste tilbud. Halsnæs Kommunes serviceniveau, udtrykt i blandt andet Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet og kvalitetsstandarder, er del af afgørelsesgrundlaget, jf. Lov om Social Service 138. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 er som udgangspunkt 1-4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingstiden anvendes til at afprøve om andre typer støtte, fx personlig og praktisk bistand, kunne være tilstrækkelig og imødekomme borgerens behov. Herudover bruges tiden til at udrede borgerens funktionsniveau efter Voksenudredningsmetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 11

12 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Servicelovens 107) Lovgrundlag Servicelovens 107: 107.Kommunalbestyrelsen kan tilbyde ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk.2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidige ophold 1. til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2. til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Formål Formålet med støtte efter 107 er at sikre en midlertidig boligmæssig ramme for borgere med en betydelig funktionsnedsættelse, hvor der tilbydes målrettet støtte med henblik på afklaring, udvikling eller stabilisering af borgerens funktionsevne. Det er en forudsætning, at dette ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig. Hensigten er: At udvikle eller genskabe borgerens evner til at kunne klare tilværelsen i egen bolig, evt. med støtte. At afklare hvilken boform, der er hensigtsmæssig for borgeren fremadrettet, og eventuelt hvilken støtte borgeren har behov for, for at klare tilværelsen i egen bolig. At sikre borgere midlertidig bolig i de situationer hvor borgeren ikke kan klare sig i egen bolig på grund af nedsat funktionsevne, når der ikke er andre muligheder f.eks. i familien. Der er ikke tale om herberglignende tilbud og ophold på krisecenter; der henvises til Serviceloven 109 og 110. Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om, at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. Indhold Indholdet i støtten tilrettelægges med den enkelte borger i forhold til det indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp med henblik på vedligeholdelse eller udvikling af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Afhængig af borgerens behov kan støtte normalt være tilrettelagt i forhold til: Personlig og praktisk hjælp. Socialpædagogisk bistand i forhold til eksempelvis o Støtte og vejledning til at strukturere hverdagen. 12

13 o Motivering og støtte til at udvikle dagligdagskompetencer og kunne varetage praktiske opgaver som oprydning og rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning og personlig omsorg. o Støtte til at tilrettelægge og overskue egen økonomi, forstå offentlige breve og kontakt med offentlige myndigheder mv. o Motivering og støtte til at opbygge og fastholde netværk og andre sociale relationer samt deltage i aktiviteter. Særligt tilrettelagte behandlingsforløb, herunder behandlingsforløb for stofmisbrugere. Indsatsen kan tage sigte på udvikling, genetablering eller afklaring af borgerens funktionsniveau. Indsatsen evalueres løbende og tilpasses borgerens behov. Hvorvidt der tilbydes et midlertidigt botilbud med eller uden døgndækning vil afhænge af borgerens behov for støtte og hjælp om natten. Dette indgår ikke i ydelsen: - Behandling hos læge, speciallæge eller fysioterapeut eller behandling udenfor det etablerede behandlingssystem. - Hvis borgerens behov for eksempelvis aktivitetstilbud eller beskæftigelsestilbud vurderes at være dækket af botilbuddet, vil der ikke blive visiteret til yderligere tilbud af denne type. Målgruppe Målgruppen for et midlertidigt botilbud er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller som har særlige sociale problemer, og som i en afgrænset periode har brug for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller behandlingsmæssig støtte. Støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 er forsøgt og/eller vurderes utilstrækkelig. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Ved vurdering af støttebehov tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens samlede funktionsevne. Støtte efter 107 kan typisk gives til borgere der vurderes at have svært eller fuldstændigt problem i den samlede funktionsvurdering efter Voksenudredningsmetoden/DHUV (se de fulde beskrivelser i indledningen til kvalitetsstandarden). En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Målgruppen er typisk borgere: - hvor behovet for en særlig indsats i et botilbud er midlertidig, og der er forventning om at funktionsniveauet forbedres. - hvor funktionsnedsættelsen ikke er afklaret. - hvor det længerevarende behov for støtte ikke er fastslået. For borgere med svære problemer vil formålet med et midlertidigt botilbud oftest være at genskabe eller udvikle borgerens mulighed for at bo i eget 13

14 hjem, evt. med støtte. Borgere med fuldstændige problemer vil typisk være kendetegnet ved at have behov for flere typer støtte i kombination, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Formålet med et midlertidigt botilbud vil ofte være at afklare fremtidig boform. Det kan også for nogle borgere være at genskabe mulighed for at bo i eget hjem, evt. med støtte. Borgere med svære eller fuldstændige problemer som har behov for et midlertidigt botilbud kan typisk være: - misbrugere der under behandling har brug for intensiv daglig støtte til at fastholde behandlingsplanen og understøtte udviklingen af denne, - svært psykisk syge (fx paranoid skizofrene) med svingende funktionsevne, som i en midlertidig periode har særlige behov for omfattende støtte for at kunne klare dagligdags opgaver, - udviklingshæmmede, der har brug for støtte meget af dagen i forhold til at skabe en dagsstruktur og forberedes til at kunne bo i egen bolig med støtte, - borgere med nyerhvervet funktionsnedsættelse (fx lammelse, hjerneskade) hvor det fremtidige støttebehov skal afklares og/eller der er en forventning om at funktionsniveauet kan forbedres, - socialt udsatte borgere der i en periode ikke formår at opretholde basale behov, som at få den nødvendige ernæring og klare almindelige dagligdags funktioner som personlig hygiejne og påklædning. - borgere med svære progredierende lidelser, hvis forløb kan være uforudsigelige. Nogle borgere vil have behov for dækning om natten. Det kan typisk være: - Borgere med fysiske funktionsnedsættelser, som har behov for praktisk/personlig hjælp i løbet af natten, fx til at komme ud af sengen, til hjælp ved epilepsi-anfald mv. - Udviklingshæmmede borgere, der har behov for tryghed om natten og hjælp til at fastholde nødvendige daglidags rutiner og kontinuerlige opgaver. - Psykisk syge borgere, der er selvskadende eller som pga. anden adfærd har behov for døgndækning. Støtten gives efter en vurdering af, om det som alternativ er muligt at støtte borgeren i andre ordninger fx socialpædagogisk bistand i eget hjem. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete, individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af 141 handleplanen, såfremt borgeren ønsker denne udarbejdet. Udgangspunktet er, at botilbuddet er midlertidig. Der kan tilbydes døgnophold eller ophold som weekend-, aflastnings-, akut-, afklarings- stabiliserings-, eller udslusningsophold. Som udgangspunkt tildeles et midlertidigt botilbud i en periode på

15 måneder. Der foretages løbende en vurdering af, om målet er opfyldt. Det er afgørende for opholdets varighed, at formålet med opholdet er opfyldt, og at borgeren efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform, eller at den pågældende skal tilbydes ophold i eksempelvis et længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. Det er grundlæggende en forudsætning for en indsats efter 107, at borgeren ønsker og deltager aktivt i tilbuddet. Hvis dette ikke er tilfældet, vil voksen-handicaprådgiveren løbende vurdere, om hjælpen skal fortsætte eller om borgeren kan hjælpes på anden vis. Opfølgning på støtten Indsatsen vurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og borgerens behov. En indsats afsluttes som udgangspunkt, når formålet er opfyldt. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig, eller hvis det viser sig at støtten ikke fører til den ønskede udvikling/ vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Der følges op på indsatsen efter 3 måneder. På baggrund heraf vurderer Voksen- og Handicapafdelingen, hvor ofte der skal gøres status og aftaler dette med botilbuddet. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for den plan der er lagt, kontakter botilbuddet Voksen- og Handicapafdelingen. Herefter revurderes planen i samarbejde med borgeren. Mindst én gang om året revurderes støtten, hvor der foretages en vurdering af om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Omkostninger for borgeren Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen for det midlertidige botilbud jfr. Servicelovens 8 på baggrund af boligens omkostninger og borgerens indtægter jfr. Servicelovens kapitel 20. Borgeren betaler herudover alle andre løbende omkostninger, som f.eks. vask, rengøringsmidler, kost, toiletartikler, frisør, transport af privat karakter mv. af sit aktuelle forsørgelsesgrundlag. Udgifter til behandlingsydelser - som eksempelvis tandlægebehandling, almindelig medicin mv. - dækkes af beboerens eget forsørgelsesgrundlag. Evt. tilskud søges efter reglerne om helbredstillæg, personlige tillæg eller enkeltydelse efter hhv. pensionslovens eller aktivlovens bestemmelser. Levering af ydelsen Følgende kan levere midlertidigt botilbud: Halsnæs Kommunes og andre kommuners botilbud Regionale botilbud Private botilbud Tilbuddet skal være godkendt og optaget på Borgeren har ikke frit valg med hensyn til leverandøren. 15

16 Tildeling af ydelsen Afgørelse om midlertidigt botilbud træffes af visitationsudvalget i Halsnæs Kommune. Afgørelsen træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, jf Lov om Social Service 1 stk. 3. Det betyder blandt andet, at hvis to tilbud er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælges det billigste tilbud. Halsnæs Kommunes serviceniveau, udtrykt i blandt andet Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet og kvalitetsstandarder, er del af afgørelsesgrundlaget, jf. Lov om Social Service 138. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om et midlertidigt botilbud efter Servicelovens 107 er som udgangspunkt 1-4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingstiden anvendes til at afprøve om andre typer støtte, herunder støtte efter 85, kunne være tilstrækkelig og imødekomme borgerens behov. Herudover bruges tiden til at borgerens funktionsniveau udredes og vurderes efter Voksenudredningsmetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 16

17 Kvalitetsstandard for længevarende botilbud (Servicelovens 108) Lovgrundlag Servicelovens 108: 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3.Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Formål Formålet med tilbuddet er at sikre en boligmæssig ramme for borgere med betydelig nedsat fysisk / psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, som - understøtter udviklingen og vedligeholdelse af den enkelte borgers funktionsniveau og kompetencer. - dækker borgerens længerevarende behov for omfattende hjælp og pleje hele døgnet Halsnæs Kommune yder støtte efter princippet om, at borgeren i videst muligt omfang tager ansvar for sit eget liv. Derfor forudsættes det, at borgeren og omgivelserne så vidt muligt deltager aktivt i at vedligeholde eller skabe de ønskede forbedringer i borgerens funktionsniveau. 17

18 Indhold Indholdet i støtten tilrettelægges for den enkelte borger i forhold til det indsatsformål og indsatsmål. Disse opstilles på baggrund af borgerens specifikke behov. Indsatsformålet fremgår ved bevilling af støtten. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp med henblik på vedligeholdelse eller udvikling af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Afhængig af borgerens behov vil støtten normalt være tilrettelagt i forhold til: Personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje Individuelt tilrettelagt støtte og træning i dagligfunktioner Udvikling og/eller fastholdelse af færdigheder og sociale kompetencer Støtte til opbygning og/eller fastholdelse af netværk Dette indgår ikke i ydelsen: Behandling hos læge, speciallæge eller fysioterapeut eller behandling udenfor det etablerede behandlingssystem. Hvis borgerens behov for eksempelvis aktivitetstilbud eller beskæftigelsestilbud vurderes at være dækket af botilbuddet, vil der ikke blive visiteret til yderligere tilbud af denne type. Målgruppe Målgruppen for en indsats i et længerevarende botilbud er borgere med betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, og som i en længerevarende periode har behov for omfattende døgnhjælp og støtte til almindelige daglige funktioner som pleje, omsorg eller særlig behandlingsmæssig støtte. Tildeling af et længerevarende botilbud gives efter en vurdering af, at borgeren ikke kan få behovet for pleje, støtte og træning dækket på anden vis. Ud over at have en betydelig nedsat funktionsevne skal borgeren have behov for støtte i form af pædagogisk hjælp til vedligeholdelse og evt. udvikling af færdigheder for at kunne tage mest muligt ansvar for eget liv. Ved vurdering af støttebehov tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens samlede funktionsevne. Støtte efter 108 kan typisk gives til borgere, der vurderes at have et fuldstændigt problem i den samlede funktionsvurdering efter Voksenudredningsmetoden/DHUV. En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Borgere med et fuldstændigt problem vil typisk være kendetegnet ved at deres funktionsevne/tilstand er udredt og vurderes som varig og eventuelt progredierende. De vil normalt have behov for en kombination af flere typer støtte, fx socialpædagogisk indsats kombineret med personlig pleje. Ofte vil der være et omfattende behov for støtte kontinuerligt i løbet af døgnet. Borgere med et fuldstændigt problem kan fx have følgende medfødte eller opståede problemer: omfattende fysiske funktionsnedsættelser som følge af lammelser, hjerneskade m.v. svære psykiske funktionsnedsættelser i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser m.v. eller 18

19 en kombination af fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse. svær sindslidelse, som eksempelvis paranoid skizofreni, hvor behandling ikke virker. Nogle borgere vil have behov for dækning om natten. Det kan typisk være: Borgere med fysiske funktionsnedsættelser, som har behov for praktisk/personlig hjælp i løbet af natten, fx til at komme ud af sengen, til hjælp ved epilepsi-anfald mv. Udviklingshæmmede borgere, der har behov for tryghed om natten og hjælp til at fastholde nødvendige dagligdags rutiner og kontinuerlige opgaver. Psykisk syge borgere, der er selvskadende eller som pga. anden adfærd har behov for døgndækning. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete, individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Som udgangspunkt er et tilbud efter 108 varigt og betragtes som borgerens hjem. Eventuelle ændringer af tilbuddet skal ske under fornøden hensyntagen til borgerens situation og ændres kun i helt særlige tilfælde uden borgens samtykke. Indsatsen vurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og borgerens behov. En indsats ændres, hvis borgerens behov ikke længere kan tilgodeses i det pågældende tilbud. Fra botilbuddets side foretages en status mindst en gang årligt. I den forbindelse foretager Voksen-og Handicapafdelingen en opfølgning og træffer afgørelse om det videre forløb. Omkostninger for borgeren Byrådet fastsætter betalingen for det længerevarende botilbud jfr. Servicelovens 8 på baggrund af boligens omkostninger og borgerens indtægter jfr. Servicelovens kapitel 20. Borgeren betaler herudover alle andre løbende omkostninger, som f.eks. vask, rengøringsmidler, kost, toiletartikler, frisør, transport af privat karakter mv. af sit aktuelle forsørgelsesgrundlag. Udgifter til behandlingsydelser - som eksempelvis tandlægebehandling, almindelig medicin mv. - dækkes af beboerens eget forsørgelsesgrundlag. Evt. tilskud søges efter reglerne om helbredstillæg, personlige tillæg eller enkeltydelse efter hhv. pensionslovens eller aktivlovens bestemmelser. Levering af ydelsen Halsnæs Kommunes botilbud på hhv. Midgården og Trekløveret. Andre kommuners botilbud Private botilbud Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i Borgere som opfylder betingelserne for at modtage botilbud efter Servicelovens 108, har ret til frit at vælge sådanne botilbud jfr. 19

20 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v. Det er en forudsætning, at botilbuddet skønnes egnet, kan imødekomme borgerens behov, og ikke er væsentligt dyrere, end det tilbud Halsnæs Kommune kan give. Tildeling af ydelsen Afgørelse om længerevarende botilbud træffes af visitationsudvalget i Halsnæs Kommune. Afgørelsen træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, jf. Lov om Social Service 1 stk. 3. Det betyder blandt andet, at der vælges det tilbud, der bedst skønnes at imødekomme borgerens behov. Halsnæs Kommunes serviceniveau, udtrykt i blandt andet Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet og kvalitetsstandarder, er del af afgørelsesgrundlaget, jf. Lov om Social Service 138. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om et længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er som udgangspunkt 1-4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Sagsbehandlingstiden anvendes til at afprøve om andre typer støtte, herunder 85 eller 107 tilbud, kunne være tilstrækkelig og imødekomme borgerens behov. Herudover bruges tiden til at borgerens funktionsniveau udredes og vurderes efter Voksenudredningsmetoden. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 20