Strategi 2030 September 2014

Transkript

1 Strati 2030 Sptmb 2014

2 Forord Stor ambitio for jba Dt st kostat foradri D ivsts m d 100 mia. kr. i jba d kommd 15 år. Et historisk højt ivau, m ødvdit for at opfyld målsæti om fordobli af d kollktiv trafik i I jbaidustri, hvor ifrastrukturforbdri oft strækk si ov 5-10 år, o matillt lt bytts i 30 år ll m, ta udvikli tid. Vors strati fokus på, hvorda vi ør os fortjt til at vær væstli aktør i d udvikli. Sammhæ & pålidlihd Strati drj si om at træff d riti val o ikk midst fraval o så klart bskriv, hvad ma har tækt si at bidra md (Formål), til hvm (Kudsmt), o hvor (Gorafi). I t vist omfa d val ivt for DSB. Vi skal bidra pålidli todrift o sammhæd kollktiv trafik. Jba d sst år blvt kosolidt til hådfuld statsjd jbaslskab, som, m dattslskab o væbt md skattkro o lav afkastkrav, sø at komps udfordri på hjmmmarkd md opatio på adr markd. Vi har valt at fokus på Damark. Først år vi bladt Europas bdst på all ølparamtr (sikkhd, rttidihd, ffktivitt o kudtilfrdshd) på hjmmba, vil vi vurd adr mulihd. M ku hvis vi dmd ka rduc ttoomkosti til at vidudvikl d kollktiv trafik i Damark. Strati E od strati skal ta udaspukt i kud. Vi akd, at for vors kud drj dt si ikk om rjsoplvls, m dimod om at ku r md rttidi, r to o od trafikiformatio på tværs af d kollktiv trafik. Dt d kydls til kud, vi fortsat vil hav fokus på samm md to adr kudttd fokus områd: Trasporttid skal vær +tid Kollktiv trasport skal vær så idividul som mulit E af d hlt stor fordl vd at ta tot o d kollktiv trafik, at trasporttid ka brus til ot. Dt kræv imidltid ikk midst od kommuikatiosada. Dfor arbjd vi md tlopatør o politik på at sikr od dæki las hl jba. Dudov vil vi m DSB Plus sikr, at vors kud ka skræddsy iformatio om d kollktiv trasport til ds idividull bhov. Kollktiv trasport jo p dfiitio kollktiv, m vi arbjd på at ør d så idividul som mulit. M d vil sk rlativt stor ædri dt kommd årti, som i høj rad vil vær præt af lovivi på områdt, hud: Tiltad libalisi o udbud Tiltad diitalisi Stadard på tværs af atioal ræs Europæisk stadard for bladt adt sikkhd, matil o uddals aførd for d fortsatt ffktivisi af jba. Dfor håb vi, at udvikli på d frot vil ta fart. vad aår øt libalisi af passasktor håb vi, at ma tæk si odt om o lær af fari fra Elad o odssktor. I Elad sidd ma ft 20 år o stor idkørisvasklihd tilba md rlativ dyr jba md t omfattd bhov for ivsti. I odssktor har kosolidi mdført færr sar d fl opatør. E tilsvard kosolidi har fudt std i passasktor d sst år. E kosolidi, d i øvrit aført af få stor statsjd slskab fra Frakri, ollad o Tysklad. Kokurrc forår sålds i tiltad rad mllm statskass. Ikk ittio, m dsværr rsultatt. DSB s strati ta udaspukt hi o åb op for ydli udbud ud at løb d risici, ma jord i ksmplvis Elad. Vi forbd os altså på m kokurrc, vtult i roll, hvor DSB står for udbudd. Drømm & dtalj Strati d rlativt simpl kust at hav rt, hvorimod implmti d m vaskli discipli at få rt. Vi bliv målt på vors rsultat, ikk vors itsio. Ku m kokrt hadli o rsultat vid vi dasks tillid. Dt all i DSB mt bvidst om. Vi håb, stratibo iv t klart billd af d stratisk rjs, vi har iasat o forføl for DSB. God læslyst! Vi har d sst par år arbjdt md oprtispla, Ét sudt DSB, som omfatt fir kokrt mbrud: Økoomi i balac vær milliard kro dyti til at tj p To du vil stol på forbdr rttidihd o trafikiformatio I mål hv a skab rsultat- o forbdrisoritt kultur Eklt o ffktivt at vær kud o mdarbjd Dt i dt spor, vi fortsætt. Md Ét sudt DSB på plads vd uda af 2014 ka vi fra t kokurrcdytit fudamt tæk lasitt i forhold til vors tr stratisk løft o tilhørd tolv ord: God tur sikkt / rttidit / mt / bkvmt Sud økoomi kokurrcdytit / traspart / asvarlit / solidt Attraktiv arbjdsplads rspkt / akdls / ispiratio / mulihd Md fortsat fokus på kydls vil vi i DSB arbjd på, at dt d tolv ord, d kdt DSB bladt vors kud, j o mdarbjd. Pt Schütz Jsp T. Lok Formad Adm. dirktør

3 Idhold Brach Brach Europa istorik I da Frmov Brach Damark istorik I da Frmov DSB DSB istorik DSB I da DSB Frmov Formål Løft Stratisk rjs... 25

4 1. Brach 6

5 1.1 Brach Europa E lovivi, d i øvrit blvt implmtt på mt forsklli vis. Implmti skt på forsklli vis Ethd til: Ethd til: istorik Modl1 Jba opstod som t rsultat af udvikli af dampmaski omkri 1800-tallt. I læ piod kom væstli dl af jbas økoomi fra værdistii på jord o jdomm las bastræki. Filad Nor Estlad Svi Md dislmotor 100 år s, o dft jtmotor, opstod d t altativ til jba, som i d ftføld 100 år kom ud lasom afvikli ma std. Træsl o miljøovvjls vil ædr dt, o jba i Damark står u ovfor d størst ædri i 100 år. Libali- Fiasil Sammhæ si traspars i o. trasport Ltlad Damark Irlad ollad Tysklad Luxmbour Fra start som i da har væstli værdi i jba vært, at d bidra til mobilitt o vækst. Schwiz I piod frm til bydls af 1990 var jbadrift i Europa hovdsalit drvt af statsli moopol, som typisk varto all ld i værdikæd hud ifrastruktur, todrift, vdlihold mv. Frakri X X Spart md uddli af vdliholdls til todriftsopatør X X Litau3 Storbritai Bli Itrt md holdislskab Pol Tjkkit Slovakit Østri Uar Slovi Itali Rumæi Bulari E rækk lovivismæssi tilta blv itroduct i EU fra bydls af 1990 md hblik på modisi, libalisi, markdsåbi, ffktivisi o md fokus på kokurrcv i forhold til adr trasportsystm. Portual EU-lovivi toaivd for udvikli af jbasktor 1. Modl rf til, hvorda todrift o ifrastruktur sat op i forhold til hiad 2. I d flst tilfæld ifrastruktur styrt af t statsjt slskab, do Storbritai udtals, da ifrastruktur js af Ntwork Rail (som Statutory Corporatio ) 3. Procs i forbidls md spari af ifrastruktur til sparat slskab iaværd 4. To jt af ifrastrukturj OSE o ikk opatør TraiOSE S.A. Fuldt spart2 Spai X X Græklad4 Kild: BCG Th 2012 Europa Railway Pformac Idx; Udstadi what drivs hih pformac by Europa railways (2012); Rail Libalisatio Idx 2011 IBM Global Busiss Svics 2011); BCG aalys 1991 Dirktiv 91/440/EØF Juridisk rudla for at åb ada til jbaifrastruktur Dirktiv 95/18/EF o 95/19/EF Udstdls af lics Jbapakk 1 (ifrastrukturpakk) Libalisi af ods (2007) Idførls af baafift Jbapakk 2 Fælls tila til jbasikkhd Dirktiv 96/48/ EF Jbasikkhds-ruli Særskilt budtt, statsrlatd rskab o jdom af aktiv Adskilt rskab for jbaifrastrukturforvalt o jbavirksomhd 2004 Jbapakk 3 Libalisi af itatioal passatrafrik cabota (2010) ? Adskilli lad, hud Frakri, Schwiz, Tysklad o Østri, har du ikk fortat adskillls mllm ifrastruktur o todrift. Rvisio (rcast) af Jbapakk 1 Ikk diskrimid ada til ifrastruktur o svicydls TSI krav Ny krav til itatioal it Implmts i atioal opabilitt vd rt sst mdio 2015 køb af yt ll ædri af ksistd Forordi 1370/2007 matil (PSO forordi) Jbapakk 4 Ramm for dfiitio Muli kokurrco fiasii af udsættls for bypassatrasport på o rioaltrafik jba (2009) Umiddlbar ada til dt trasuropæisk jbat Forkli af rl o fri ada til dt trasuropæisk jbat Fuldstædi åbi af odsmarkdt opridlit plalat til maj 2008 (opåt alld i 2007) Itatioalt ræsovskridd ydls libalist sid jauar 2010 øj rad af sartd krav til matil for at sikr itatioal kokurrc o itopabilitt Udvidls af libalisi til oså at omfatt atioal passatrafik Kild: AT Kary; EU Kommissio; DSB; BCG Kild: AT Kary; EU Kommissio; DSB; BCG 8 Brach Europa Brach Europa 9

6 1.1.2 I da Edlit dt vitit at sør for, at d atioal jbakomptc ikk framts oså fordi, dt svækk mulihd for at høst tværksfordl, d aslås til mio. kr. årlit. Eft årrækk, hvor fl privat opatør blv lact, d statsli slskab i Tysklad, Frakri o ollad (SNCF, SNCF o NS), åt i spids for kosolidi af brach. Jbadrifts ølopav Brach kosolids primært af statsli opratør Kosolidi tabl 150 ri 100 tt Bi ll Svic Drift safv ikli ri! CP NSB DSB Rf10 Go-ahad Natioal Exp Stacoach NS/Abllio OBB Tritalia Volia Trasdv8 c Svi hol d 50 Optimi i fik Tra atio m r o f i fø m Fr Ny Plalæi r bl ta Vdli ho ld ffls ska Nya Ny First Group Abllio - DE (2008) Probo Bus - CZ (2008) Travl Lodo - UK (2009) 200 SNCF/Kolis9 Sytus - NL (2012) Kolis - FR (2012)2 WstBah - AT (2011)3 NTV - IT (2008)4 Eurobus - BE (2008)5 City-Tra k - DK (2007) Buslik - SE (2003)6 Via GTI - FR (1999) 250 DB/Arriva NS 300 ft ri SNCF Liyll Ltd - UK (2012) Grad Ctral - UK (2011) D&G Bus - UK (2011) Arriva - UK (2010) Lai Rail - UK (2007) Pa Bus - DK (2007) Uibus - DK (2007)1 Omsæti mia. kr. (2011)7 D DB Opkøb opatør li Statsli opatør... drvt af d stor statsli drvt af d storopatør statsli Vd Kosolidi af idustri af idustri i EUi EU Opkøbt af Arriva 2. SNCF bliv majorittsaktioær md 70% 3. SNCF køb 26% af modslskabt til Wstbah. 4. SNCF køb 20% i NTV 5. SNCF bliv majorittaktioær 6. Opkøbt 70% 7. Iklud all idtæt 8. Volia satt ds adl (50%) til sal i SNCF j 70% af Kolis 10. Omsæti fra Kild: Dutsch Bah; Arriva; Kolis; Railaztt; Fudiuivs; Abllio; Rf; CapitalIQ; Bloomb; DSB årsraport 2011; BCG aalys Dt formtli oså væstli årsa til, at båd Schwiz, Tysklad o Østri hold fast i itrt modl. Fl af diss har tablt ll opkøbt privat slskab, o dt i høj rad diss slskab, d kokurr på adr uropæisk markd. Ablio jt af dt holladsk statsslskab NS, Volia af d frask stats SNCF o Arriva af dt tysk statsjd Dutsch Bah. Et altativ til d modl ku vær, at d traditioll statsslskab i stid rad vil a trafikslskab i forhold til jba md asvart for d tværåd koordii af d kollktiv trafik o for udbud af stræki Frmov D 4. jbapakk forhadls diss år o på trods af bladd fari i Elad o odssktor, d al muli rud til at tro, at libalisi vil fortsætt aført af EU-lovivi. Lovivi vil oså omfatt ydli tværuropæisk stadard i forhold til sikkhd o matil. Erfari fra libalisi af d uropæisk jbasktor d sst par årti værd at hav i mt: D ikk é udbudstila, d lt har virkt oså som føl af d klt lads orafi/dmorafi. D rioal trafik i Tysklad svar for ksmpl rlt til fjtrafikk i ma adr lad (d i Damark ikk millioby md km mllm dm) Udbudsprocss dyr ( mio. kr. årlit i Damark) o ikk ud risici D omfattd libalisi af passasktor i Elad har rsultt i framtt o rlativ dyr kollktiv trafik o t stort ivstisftslæb Dt oft mulit at plukk kltståd profitabl stræki, m ma skal pass på, at dt ikk d op md, at ma privatis d få profitabl stræki o atioalis al d tabsivd, md midr aturlivis, dt ørs i trafikslskabsri Libalisi af odssktor har mod ittio rsultt i kosolidi af brach omkri lill hådfuld opatør Udov at hav disciplid ffkt på statsli slskab, d økoomisk ffkt af udbud tvivlsom, så læ d størst variabl omkosti (bmadi) rlt omfattt af t moopol For mydihd dt risikofyldt at udbyd for framtt båd orafisk o tidsmæssit, idt ma lt mist sammhæ i t kollktivt systm 10 Brach Europa Koskvs vil vær: Fl udbud At toproduct må forvts at fokus, udov på produktio, oså på idriftsættls o vdlihold af matillt. Brach Europa 11

7 1.2 Brach Damark Status, at omkri 30% af Damarks m d km jba kørs af adr d DSB. Udtrykt i tokilomt adl omkri 25% o i psokilomt omkri 10%. D lav adl målt i psokilomt skylds, at trafikstrømm i Damark rlativt koctrt omkri hovdlij: istorik Sum b rti 2010 D først dask jbastræki blv åbt i 1847 mllm Købhav o Roskild, o jbas o jbaslskabs udvikli i Damark fult d æst 150 år lt udvikli i Europa. Damark har lt vært på forkat md EU-lovivi for jbabrach. Alld i 1997 udskilts ifrastruktur til Badamark for at åb op for kokurrc I da < 1/2 mio. 1/2-1 mio. 1 2 mio. 2 5 mio mio. 10 mio. DSB varta stadi størstdl af jbadrift i Damark, m dudov har hv af d 5 rio ds trafikslskab, lisom Dutsch Bah (Arriva) kør stræki i Midt- o Vstjyllad. Ska Arriva Lokalba irtshals Fr d ik ss l Kv i To l Si jø rr i d al sh av Riosto Nordjysk Jba Midtjysk Jba Vrå Vstba / Arriva DSB F&R Brødslv DSB S-to A/S Lidholm Thistd Sjørri DSB Ørsud Aalbor Sdstd Skalbor Svstrup ørdum Støvri Skørpi Bdstd Thy urup Thy Ydby Lys Thyborø vidbj Ard Ulv Oddsud Nord rs br o obro b ru p Bj ri Rø d ro kæ m ol ib or V sl v øj Stru St oh up V i d Sk iv umlum ls t Rads U p t ad s i ia Ys t ad al a Sv d up G ad st ru av p dr Sk up sv d yb o N ll Li G bo r Nørr Alslv d t Rødvi Faks Ladplads Todrift adskill si ikk midst vd, at to rlt bys til ladspcifikk krav som si sar d på samlbåd. Vi vill dt adlds, m dt s ikk ud til at ædr si li md dt samm. Vordibor Sø rå s G r M Ka idd N us lf Ej ørr lu art b - d Å l y by s A t ar d u Br p d Sk al b To j m r m ol ru m p O str d u s p Fr d ic Br j Bø rk op V j l V jl up V j Br ør ol st d ør di m i G or l v up Kl ip tr Ludby as Næstvd Nord,K olm-olstrup Næstvd Eskilstrup Padbor Nakskov Rødby F Puttard Brach Damark av Turby Tød 12 føl aslv Glumsø th Tilv Kø f Lu Visby s Brdbro Tød Nord Ølby av h b Kø by r d Tå sta r Rødkro Ø Skærbæk Døstrup Sdrjyllad p ru Brøs Sj r b y ib V Vojs Rjsby Ods Syhus Frus Bø jalls øjby Årslv Pdstrup Ri Rudm Kværdrup Ststrup Ststrup Syd Svdbor Vst Svdbor rø vidi So Rib d t s Rib Nørrmark s l a Sl ør rs Ko Vamdrup ov ul Ta i v ld Ko sko d Lu Sjstrup Grdstdbro Bo Ri Br am jr L ø ls va s llø Tø d rø p k ip V bæ ol up tr s R rup st ab øv K ørk M up r d Jy ll ø b Sv or db Tj æ dstd Gulda Jæsbor Farum Sk ur us Sy h lli J Frdikssud orss lu Vard Kas Nærum illød Odd Ka Vard Gjsi lsiør Skkst Espærd umlbæk Nivå Kokkdal Rustd Kyst Vdbæk Skodsbor Klampbor llup Østport Nørrport Købhav udstd y lb Va p ru st lo G rup t as Ta us øj h d ro k Tr kild s Ro Vard Nord Esbj lk A o d Th yr Nørr Nbl Si Gilllj Tisvildlj Nykøbi Sj G Tistrup Spasbj i E Bo rd i sv a Si lk b or Sv j bæ La v k Ry um m t as am d Ik C rk Bi i t pa r k La å m A ul u bj ild V r t Gård rd a Sk or b Ølod iv Tarm Br a Skj c s s M i d r så ud St k bæ d Ki dh ol is Tr rr Bo Lm s Ly Tim Rikøbi a a r p G tru us Tr d li ård Ko m o Ry k t ør sl M or up t str øj Lø ød sh Sk ort ark llé j a m d ov rup j ra t t t rv øv rs S to To str a k k V stb ba Ø ol us h Sk År Bur Vmb Ulfbor ru jm olstbro Nykøbi F D dfor hll ikk t likvidt opatiolt lasmarkd for to. Ma skal md adr ord sør for i od tid at udfærdi matilpla på barud af dtaljd trafikproos samt kør-/omløbspla for at sikr, at ma til hv tid har d rtt kapacitt o udå, at ma mist stordrifts- samt tværksfordl ll flksibilitt til t kludtæpp af forsklli matiltyp. Dt samld matilbhov i Damark i størrlssord 600 tosæt, o dt aførd for vlfud kollktiv trafik, at dt matil pålidlit u o i frmtid, o at kort- o lasitt plalæi vartas koordit. Brach Damark 13

8 Md pålidlit matil o sammhæd plalæi ka vi oså imødkomm dasks øsk om øt udbud. For på trods af rlativ høj tilfrdshd md todrift o d kollktiv trafik, har dask oså rlativt stor forvti til fortsat libalisi: Dt tydlit, at vi har stærkt difftid pris i Damark, m fordli idhold oså d udfordri, at: D ikk står i mål md d rll kapacittsudyttls/-omkosti Dt vasklit at tiltrækk y kud til d kollktiv trafik Dask tilfrds md todrift, m forvt forbdri vd libalisi Da d ikk al tal om drifts- m oså atioaløkoomisk forhold, dt vitit, avli for d trafikpolitisk ambitio (omtalt hud), at prisstruktur i d kollktiv trafik rvurds i dt kommd årti. Dask lt tilfrds mdtilfrds Dask lt todrift... md todrift... Positiv DK 64% 67 % m øsk allivl øt m øsk allivl øt libalisi... libalisi... Nativ 21% Positiv DK Nativ 76% 20% NL 64% 23% DE 75% 18% FR 59% 67 % 22% EU 71% 21% UK 55% 67 % 27% UK 71% 21% EU 46% 67 % 36% FR 66% DE 45% 67 % 34% NL 46%... md... md forvti om bdr forvti om bdr kudvilkår kudvilkår DK Positiv 1 Lav pris Nativ 77% 12% 2 Bdr rttidihd 74% 12% 3 Tofrkvs 67% 16% 4 Bdr ldls af toopatør 66% 17% 5 Kvalitt af svic 60% 66% i tot 19% 27% 6 M komfortabl 60% o r to 22% 52% 7 Øt sikkhd 28% 42% D rlativt høj tilfrdshd i Damark ku imidltid oså tilskrivs, at tilfrdshd i adr lad mt lav. Tilsvard vis sammlii, at pris for højfrkvt kud af d kollktiv trafik i Damark rlativ lav: Billtpris lav for højfrkvt bru Dask billtts prisivau ift. sammlili lad2 Kotatbillt 13% 13% 10km 62% Klippkort Stadard piodkort1-7% -30% -7% 3km Damark formuld i 2009 trafikpolitisk ambitio om, at d kollktiv trafik skull løft størstdl af trafikvækst i piod Dt vil i ralitt si, at totrafikk skal fordobls ov d 20-åri piod, fra 6,5 mia. psokilomt i 2009 til 13 mia. psokilomt i D kollktiv trafik skal løft dt mst af frmtids trafikvækst I IDamark brus tot mm d i d flst Damark brus tot d i adr uropæisk lad... d st adr uropæisk lad... Tots markdsadl af psotrasport (psokm) i uropæisk lad 2009 Kild: Rail Comptitio, Spcial Eurobaromt 388 Europa Commissio (2012); BCG Afstad Frmov 0% -30% 8% Schwlz Uam Østri Frakri Damark Svi ollad Tysklad Bli UK Slovakit Tjkkit Rumæi Pol Itali Spai Filad Nor Luxmbour Portual Ltlad Bulari Slovi Irlad Estlad Græklad Litau 0% 20km 43% 50km 36% DSB billtsal (% af total omsæti)3 47% 36% -19% -31% 20% 6% 4%...o d politisk ambitio, at tot løftskal d løft o d politisk ambitio, atskal tot størst dl af frmtids psotrasport d størst dl af frmtids psotrasport Psotrasport kskl. trasport i varbil (mia. psokm p år) 100 CAGR "Billist for samfudt at udvid totra kk"1 80 To 3,4% Bus 2,2% Bil 1,0% % 10% 15% 20% År 1. Tot bru midr i p passa d bil, bus o fly for sammlili trasport. Do kræv dt vis volum, før fordl træd i kraft. Dsud iv trasport på ski stor trasportkapacitt på t lill aral - op til 7 a så ma passa på t tilsvard aral ( E jba i vækst Trasportmiistit (2009), sid 10) 2. CAGR = msitli årli vækstrat Kild: E jba i vækst Trasportmiistit (2009); Trafikpla for d statsli jba Trafikstyrls (2012); Trasportmiistit; BCG aalys 33% da. 2. Skadiavi, Bli, Lodo, Bruxlls, Wi, Amstdam, Rom, Paris o Müch (købkraftskorrit). 3. Borholm, Ørsud, Udlad o Idamt øvri fordlt lilit. Not: Et ksmpl: 2 zo md kotatbillt kost i Købhavsområdt 24 kr. som klt kotatbillt o 15 kr. som klippkort, altså forskl på ~60%. Kild: Pris på kollktiv trasport DSB præstatio 2012 lavt på barud af Aalys af pris på kollktiv trasport i uropæisk by Cowi (2012); DSB salstal; BCG 14 Brach Damark Brach Damark 15

9 Udvikli alld odt i a, o md trafikforli i 2013 samt idåls af aftal om Tofod DK i jauar 2014 blv ol af d stor bsluti tat. Som dt ka ss hud, skal d imidltid ydli til for hlt at idfri d trafikpolitisk ambitio. Robust kudvækst forvtt Jba 2030 jørri Alæ af kstra spor i a / projkts Frdikshav astihdsopradi vdtat / projkts Ny ba idarbjdt i Tofod DK Aalbor Lufthav Opradi idarbjdt i Tofod DK Thistd Aalbor Dt y sialsystm o midr opradi iv rækk kort rjstid. Især stort løft til rioal ba V ib or Stru 3,4% 12 2,6% Bsluttd projkt2 10 idtidi udvikli Si lk b or i Politisk ambitio3 2,2% CAGR ,5% CAGR DSB's udvikli1 vor stor dl af frmtids passatra k skal DSB dækk? 0 Skadbor 1995 Aarhus lsiør Odd År Faktor for vækst som føl af bsluttd projkt Psokm (mia.) Udlid bfolkisvækst ~1,5 Ifrastrukturprojkt ~1,3 Øvri baprojkt (ltba/mtro) ~1,0 Adr iitiativ ~0,3 Vækstfrmskrivi ( ) ~0,4 Total vækst ( ) ~4,5 "Bsluttt" jbatra k 2030 ~11,2 Politisk ambitio i 2030 ~13,0 1. Fald i 2009 skylds databrud, dvs. d kom ad datadfiitio mllm Damark o udlad (formlit da DSB First blv splittt i to dl). DSB s udvikli ikl. Ørsud Damark o kskl. Ørsud Svi m hl datasi fra 2009 da DSB First (Ørsud) bydt at kør i Svi 2. Af d samld vækst bast på bsluttd projkt frm til 2030 (ksklusiv d politisk ambitio) t Mtro, ltba o privatba si for ~1,1 mia. psokilomt årlit (svard til ~24%), o rst t d statsli jba si for. 3 Politisk ambitio ikl. Tofod ld r L j Ro sk i p V Vjl ip Ka l Billud rø d u db or Skj Koldi m ydli iitiativ ødvm ydli iitiativ di for at opå målt ødvdi for at opå målt CAGR Jbatra k (mia. psokm pr. år) 4 Rads Graa Esbj Bsluttd projkt vil løft hovdpart af d politisk Bsluttd projkt vil løft ambitio... hovdpart af d politisk ambitio... Købhav Kild: Trafikpla for d statsli jba Trafikstyrls (2012); DSB data; BCG aalys Frdicia Ods Ristd Kø Vamdrup Vojs Næstvd Svdbor Sødbor Tød Padbor Nykøbi F Rødby Fær Slvom jbadrift forbudt md ma omkosti o stor ivsti, så tot i blvt mod som trasportform. Dt sikk trasportform, o tot tilbyd mobilitt i rti af t flksiblt arbjdsmarkd. D trafikal træsl på d politisk dasord, o dt mdfør, at mtro udbys, o ltba u i har si bttils. For uværd ltba ikk t fokus for DSB. 16 Brach Damark Brach Damark 17

10 2. DSB 18

11 2.1 DSB istorik 2.2 DSB I da I 1885 skabts D Dask Statsba vd at saml dt Dt Sjælladsk Jbaslskab o D Jysk-Fysk Statsba i ét slskab. Dt var i o for si afsluti på t lavarit forløb, hvor dask ba var alat ft lov, m på kocssio til privat slskab o md avdls af lsk trprør o adr driftsform d statsli. DSB-lov af 1. juli 1998 bskriv DSB s virkområd i da: At driv jbavirksomhd samt ad virksomhd som li i aturli forlæls haf. Virksomhd drivs på forrtismæssit rudla. Ovordt bstår DSB s forrtisportfølj af tr områd: Årstal Ifrastruktur Først mod jbastræki md passatrasport Stockto- Darlito åb i Elad. Matiludvikli Slskabsstruktur Forrtisportfølj 1847 Først dask jbastræki mllm Købhav o Roskild idvis Jba år til Korsør D jysk-fysk ba åbs Jbabro ov Limfjord åbs først stor jbabro i Damark. 1861/1869 vid Møll, fra 1869 Scadia, først dask tofabrik rudlæs i Rads Først daskbyd damplokomotiv fra B&W i Købhav DSB das vd fori af forsklli rioal jbaslskab: Dt Sjælladsk Jbaslskab (ovtat 1880 af stat) o D Jysk-Fysk Statsba D først jbafær idsætts på Storbælt Først fælls sialrlmt for statsba Først bzimotorvo tas i bru på stræki Århus Ø-Risskov D først S-tos lij mllm Frdiksb-Valøs-Nørrbro- llup-klampbor idvis Disllktrisk lokomotiv fra Frichs til privatba o klt til DSB DSB s admiistratio flytt id i d tidli Sølvads Kas i Købhav DSB idld rutbildrift Fulflutslij idvis (Nykøbi Falst-Rødby Fær-Puttard) Massiv dlæls af sidba GM-lokomotiv i yt dsi o disldrv ibrutas d amikask arbjdshst MA-lytot, fra 1984 kdt som Sølvpil, afløs dt aml lyto Sidst damplokomotiv i rlmæssi drift øj Taastrup opførs som 1984 Litra EA, først l-lokomotiv, y baård til aflasti af Købhav. modtas ATC-sikkhdssystmt idførs på DSB s fjstræki o forbdr sikkhd ydli Storbæltsforbidls idvis IC3-tot itroducs, sidst 1995 Rdi o busdrift udskills fra daskbyd to fra Scadia i Rads. DSB Drift o vdlihold af spor o sialalæ udskills i Badamark (Bastyrls frm til 2004) DSB bliv SOV Ørsudsbro idvis DSB ods frasæls til tysk-holladsk Railio Arriva påbyd drift i Midt- o Vstjyllad DSB påbyd drift i Svi Ny trafikforli DSB påbyd drift i Tysklad Tofod DK md timmodl, lktrifici o opradi af jba DSB flytt hovdsæd o admiistratio til Tlad. DSB s forrtisportfølj udvikld si radvist til at omfatt udov ifrastruktur, værkstd o to oså fær, buss, rjsburau o kiosk. I 1995 udskilts bus- o færdrift i slvstædi slskab. Godsdivisio blv frasolt i 2001, o Rjsburau lukkt i DSB istorik Tjstmæds særli vilkår Todrift Kiosk Musum Todrift udlad jælpvo Tosystm Særli admiistrativ opav Matil & Plalæi Ejdomsudvikli Statio Vdlihold adr Tokørsl Damark Vdlihold t Kopav DSB s kforrti omfatt: Tosystmt (matil, plalæi/optimi, statio o systm/kaal (Rjskort, Rjspla tc.)) Tokørsl (slv kørsl af stræki) Vdlihold af DSB s matilflåd Først lktrificd jbastræki lsiør-købhav Mværdi istorik Af historisk årsa har DSB omkosti, som adr toopatør ikk ll vill vær blastt af. Dt drj si ksmplvis om momkosti til tjstmæd, omkosti til jbamust o hjælpvosudstyrt. Omkosti htil påvirk DSB s kokurrcv ativt. På d positiv sid fid vi d aral, DSB født md, som ikk rlat si til drift af statio. Avac fra diss områd bytts i da til at forbdr statiosforhold Storstrømsbro idvis Først automatisk bomalæ (Buddi Statio). Kopav Systm & Kaal 1911 D uværd Købhavs ovdbaård idvis Lillbæltsbro idvis, o dt rød lyto itroducs istorik DSB varta tosystmt md idkøb af to o dispoi af flåd samt d tilhørd komplks plalæi. Statio udbyds til bru af all opatør, o DSB størst aktioær i ksmplvis Rjskort. Dt t vitit lmt, d bidra til at ør d kollktiv trafik attraktiv o sammhæd. D kommd paraplyoraisatio tiltækt d roll på Sjællad o ku på sit udvikl si til at vær ladsdækkd. I da kør DSB omkri 90% af all psokilomt, 75% af tokilomt o dækk omkri 70 % af jba. Oså til d opav kyttt væstli aktivitt md plalæi o dispoi. avd d vært, ll opstår d bærdyti kokurrc mllm fl tovdliholdsslskab, ku d dl af DSB vtult md fordl udlicits. Dtt imidltid ikk tilfældt i da, m dt ku ædr si md tid ll i forbidls md idkøb af yt matil, hvor hl ll dl af vdliholdt i kort ll læ piod ku vær dl af købskotrakt. Mværdi Edli bstår DSB s forrtisportfølj oså af aktivitt, hvis bttils o al, at d iv kud værdi ll md til at rduc ttoomkosti til d kollktiv trafik i Damark. I da drj dt si om kiosk, midr opatio i Svi o Tysklad samt vdliholdlssopav for adr opatør. DSB I da 21

12 2.3 DSB Frmov Vors strati frm mod 2030 opsummt hud: Strati Ehv strati skal ta udaspukt i kuds bhov. Kududsøls vis, at dt vitist for kud tilfrdshd : Trafikiformatio (bidra 25-30%) Rttidihd (bidra 20-25%) Røri & Tryhd (bidra 20-30%) Psoli komfort (bidra 15-20%) Produkt & Svics (bidra 10-20%) Formål Løft Bidra til bærdyti vækst o mobilitt m pålidli todrift o sammhæd kollktiv trafik God tur Sikkt / Rttidit / Nmt / Bkvmt Sud økoomi Kokurrcdytit / Traspart / Asvarlit / Solidt Attraktiv arbjdsplads Rspkt / Akdls / Ispiratio / Mulihd Forrtisområd Ejdomsudvikli Statio Tokørsl Sikkhd ikk ævt, af d årsa, at dt rudforudsæti for jba. Kud skal ku ta d for ivt vi ør dt aldri. Jbabrach på viss områd adlds d d flst idustri: Eftspørsl i høj rad afhæi af atioaløkoomisk o politisk hsy Ovordt plalæi aførd for, at d kollktiv trafik opfatts o afvikls sammhæd, o ma ka høst tværksfordl D forvti om, at statio itr all form for kollktiv trafik o iv d klt mulihd for at kombi trasportform klt o ffktivt D forvti om, at ma md é billt vil hav ada til to uafhæit af, hvm opatør mått vær D forvti om, at ma ka få trafikiformatio om d samld, kollktiv trafik uafhæit af, om dt to, mtro, ltba ll bus o uafhæit af, hvm d mått vær opatør Matil i bud o rud ladspcifikt på læ sit vil d bliv tablt uropæisk stadard på områdt, m dt har dsværr la udsit D i lad md Damarks størrls ikk kokurrd vdliholdsslskab dt vil formtli ædr si ov tid, da toidkøb i stid rad vil omfatt vdlihold At sætt kud i ctrum i d kotkst komplict, m dt aførd, at o påta si dt tværåd asvar. Dt dt udaspukt o d udvikli, DSB forbd si på sålds, at libalisi i Damark ka forå ud, at dt komm til at å udov hvk sammhæ ll tværksfordl i d kollktiv trafik, o ud at fari fra Elad risik at bliv tat. Matil & Plalæi Systm & Kaal Vdlihold Kiosk Tosystm Kkomptc Plalæi & optimi på tværs Kotrakt-, udbuds- & projktstyri Kudidsit Samarbjd Sikkhd Vors kud skal ku ta sikkhd for ivt vi ør dt aldri Stratisk proram : Vid tillid til DSB Løbd forbdri Nmt at vær kud klt at vær mdarbjd Et hø it o hjælpsomt DSB Pålidli to u o i frmtid Ét DSB Mdarbjd Vors mdarbjd vors kultur Som dt ka ss, vil DSB i stid rad hav fokus på: Tosystmt matil, statio o d tværåd iformatiossystm (billtautomat, trafikiformatio tc.) Plalæi/optimi af tværkt. Dudov vil DSB hav fortsat fokus på at: Sikr kotrakt for tokørsl, om d d dl i takt md d ød libalisi ka komm til at fyld midr i DSB s rskab Vdlihold matil, idtil toproduct mått påta si asvar udov slv toproduktio. Edli vil DSB s aktivitt idtil vid oså omfatt: Kiosk, som radvis s ds økoomi prsst af mald billtprovisio i takt md, at slvbtji vid idpas. DSB født md jdomsportfølj. I forhold til d vil vi sø løsi, d ør dt mulit at ovdra all aral/jdomm, d ikk rlvat for d kollktiv trafiks kud til: Badamark, hvis d vurds at hav rlvas for jbaudvikli, i forbidls md oprydi i jordjskab omkri statio Ejstruktur, hvor DSB opår upsid -dli på vtul mværdi i forhold til d markdsværdi, d ovførs til. 22 DSB Frmov DSB Frmov 23

13 2.3.1 Formål Stratisk rjs Strati sålds vidudvikli af dt fokus, DSB har haft på kkydls sid Vors formål vil stadi vær at: D stratisk rjs for DSB frm mod 2030 illustrt hud md udaspukt i 2011 m vors iaværd stratisk proram, Ét Sudt DSB. Md Ét Sudt DSB på plads, forvtlit vd uda af 2014, vil fokus vær på at vid tillid til DSB. Attraktiv arbjdsplads Rspkt for di pso, sikkhd o falihd Akdls værdsætt rsultat o od adfærd Ispiratio koll o ldls, d lytt, iv plads o udfordr Mulihd for dm, d ka o vil ør forskl Trasformatio Ambitio Opdlt o ud af balac Ét Sudt DSB Vid tillid til DSB DSB - ryrad i d kollktiv trafik EBITDA EBITDA Rsultat -694 Rsultat Tokm-pris 142 DKK Rttidihd F&R S-to Rttidihd F&R S-to 94% 95% 90,6% 94,8% Atal kud DK 165 mio. 219 mio. I alt Atal kud DK 180 mio. 186 mio. I alt Kudtilfrdshd F&R 7,7/6,6 7,8/7,2 S-to Kudtilfrdshd F&R 8,0/7,0 8,0/7,5 S-to Omdømm DSB S-to Idx 54/ /140 Midr DSB Omdømm DSB S-to Fortjt y kotrakt Ét DSB 350 Tokm-pris 158 DKK Løbd forbdri Kokurrcdytit altid forbdr o bladt d bdst Traspart idsit i økoomi o åbhd om båd odt o skidt Asvarlit pass på p o på forkat md udvikli Solidt så vi ka bidra til d fortsatt udvikli Goprti Pålidli to u o i frmtid Sud økoomi Udaspukt Gmbrud Sikkt tryt fra A til B o på statio Rttidit vi ta di tid så alvorli, som du ør Nmt at ta tot o få iformatio om di tur Bkvmt vi høfli o arbjd på at ør di tid md os til +tid Nmt at vær kud klt at vær mdarbjd Et høflit o hjælpsomt DSB God tur Økoomi i balac To du vil stol på I mål hv a Eklt o ffktivt Formålt vil fra 2015 bliv udstøttt af rækk iitiativ, d skal sikr, at DSB lv op til tr løft til hholdsvis vors Kud, Ej o Mdarbjd. D tr løft balac vors målsæti o rlatd idsats for at ralis vors stratisk mål Gmbrud Løft Stratisk rjs Bidra til bærdyti vækst o mobilitt m pålidli todrift o sammhæd kollktiv trafik. Bladt d bdst M DSB Md Ét Sudt DSB på plads, forvtlit vd uda af 2014, vil fokus vær på at vid tillid til DSB. Dt fokus vil bidra til fortsat løbd ffktivisi af DSB, forbd os på d foradri, d u a komm til at sk i jbabrach o samtidi positio os til oså frmadrttt at spill misfuld o væstli roll i d kollktiv trafik i Damark. 24 DSB Frmov 25

14

15