S-posten. Socialdemokraterne i Albertslund. Generalforsamling. D. 17. oktober Kantinen på Rådhuset Kl Vi ses

Transkript

1 S-posten Socialdemokraterne i Albertslund Nr. 7 september 2016 September 3. Gang i byen. Centeret Kultur og fritidsgruppen, Stadion, kl Medlemsmøde om budgettet, Birkelundgård kl Kommunalbestyrelsesmøde, Rådhuset kl Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl Deadline for s-posten 21. Fællesmøde om det kommunalpolitiske program, Kantinen, kl Velfærdspolitisk gruppe, Præstehusene 56, kl Børnepolitisk gruppe, Hedemarksvej 16, kl s-posten udsendes, Birkelundgård kl årgang Velkommen tilbage til hverdagen Der bliver gang i den i vores forening. Budgettet skal drøftes, der skal skrives kommunalpolitisk program Og vi håber at se rigtigt mange til GANG I BYEN den 3. september Generalforsamling D. 17. oktober Kantinen på Rådhuset Kl Vi ses 1.

2 Side 2 S-POSTEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i Albertslund. Redaktion: Jette Kammer Jensen (ansvarshavende) Britta S. Jørgensen (layout) Britta.Schneider.Joergensen@skolekom.dk Indlæg sendes eller mailes til: Jette Kammer Jensen Tranehusene 96, 2620, Albertslund Tlf kammerjensen@webspeed.dk Deadline - se kalenderen bagest i bladet S-posten tilgår medlemmerne, Folkebibliotekerne, ABA, Albertslund Posten m.fl. Leveringsproblemer - kontakt Aage Jensen, tlf Information via mail: Tilmelding eller afmelding til: elseboel@stofanet.dk Husk også at oplyse ny mailadresse. Indhold: S-posten Redaktion og bladets indhold... side 2 Aktiviteter i partiforeningen... side 3 Gruppens hjørne... side 4 Bliv kommunalpolitiker... side 5 Dagsorden til generalforsamling.. side 7 Møde om økonomi... side 8 Fællesmøde om kommunalpolitisk program... side 8 Opstillingsregler... side 9 Afstemnings og optællingsregl.. side 11 Kommentar fra Mogens... side 12 Gang i byen... side 15 Husk at fortælle, hvor du flytter hen... side 15 Det er bare for meget... side 16 Sildemøde om ælde indvandrere.. side 17 Lad os gro om urban farming... side 18 Brexit, hvad så?... side 20 De rigeste forbliver de rigeste... side 24 Færre ufaglærte jobs... side 25 Udgivelser af s-post... side 25 Kalenderen... side 26 Arbejdsgrupper... side 26 A-gruppen... side 27 Partiforeningens bestyrelse... side 28 Jeg vil gerne være medlem af Socialdemokratiet Navn: Adresse: Postnr.: Ønsker nedsat kontingent By: På grund af at være fyldt 62 år Tlf.: Dato: / 2016 Underskrift: Sendes til: Socialdemokraterne i Albertslund, v/ Else Boel, Stjernens Kvt. 5 C, Albertslund

3 S-posten Kære medlemmer Side 3 Håber I har nydt sommeren og det danske sommervejr, som har budt på blandede vejrforhold. Der sker en masse på det politiske område lige nu, og det er vigtigt, at vi har en god drøftelse om fremtidens politik. Vi har en uduelig og samfundsnedbrydende borgerlig regering, som skal have maksimalt pres, et EU på vej til noget nyt og ukendt samt mange andre vigtige emner. Der er mange emner, som presser sig på, og vi skal være på forkant og være med til at skabe så god en tryghed for borgerne som muligt. Samtidig har vi en kongres, hvor der skal arbejdes med ændring af love + nyt principprogram til 2017 og ikke mindst et kommunalpolitisk program for Albertslund. Det bliver en spændende periode, hvor vi socialdemokrater skal have indflydelse, tage ansvar og skabe resultater. Kommunalpolitisk program: Først og fremmest skal vi koncentrere os om at få udfærdiget kommunalpolitisk program i løbet af efteråret. Vi skal fortsat have et godt socialdemokratisk aftryk på den retning, Albertslund skal vise fremover. Her har vi følgende arrangementer, som støtter op om dette: Den 21. september 2016 kl Kommunal politisk program i Rådhuskantinen - fælles møde Velfærdspolitisk gruppe, 26. september kl hos Karin, Præstehusene 56 Kultur og fritidsgruppe, 6 september og 12.oktober kl På Stadion Børnegruppen, 22. september kl i Hedemarksvej 16 Miljø og byudvikling Ikke noget fastlagt møde kontakt Per Sheye eller Flemming Jørgensen Vi vil anbefale, at I følger med på Facebook, hvor der oprettes invitationer her vil der også blive informeret om tid og sted samt evt. ændringer i programmet

4 Side 4 Gruppens hjørne S-posten Ved borgmester Steen Christiansen I terrorens skygge Sommeren er i reglen den fredelige tid på året. Desværre har formørkede og afskyelige kræfter, hvor få de end måtte være, været skyld i tragedier i Europa og verden over sommeren igen. De to angreb i Frankrig, hvor Nice-angrebet kostede et ubegribeligt antal dræbte og sårede. Angrebet ved butikscentret München, hvor ni unge mennesker mistede livet. I foråret angrebet i lufthavnen i Bruxelles og tilsvarende terror i Asien med mange dræbte og sårede. Alle steder er det gået ud over uskyldige borgere, som tilfældigt var på gaden den dag. Afskyeligt. Forsøg på militærkup i Tyrkiet Endelig det blodige forsøg på militærkup i Tyrkiet, der uanset, hvad man måtte mene om den siddende præsident, var et forsøg på at vælte en demokratisk valgt regering. Et andet udfald kunne have fået endnu mere katastrofale konsekvenser for Europa. Det kunne have bragt yderligere destabilisering i form af nye flygtningestrømme, usikkerhed om en i forvejen skrøbelig magtbalance blandt parterne i Syrien-konflikten, hvor Rusland, Teheran, Assad og Hizbollah står overfor Saudiarabien, USA og Europa om indflydelse i området. Trump i Det hvide Hus? Mere end nogensinde er der brug for handlekraft i Det Hvide Hus på et oplyst grundlag, og i den knap så fjerne horisont toner så Trump frem. Set fra Europa og Danmark er manden ren hat og briller, men han og hans kampagne har gennemslagskraft blandt især hvide amerikanere, der er blevet ramt af arbejdsløshed og den økonomiske krise i de foregående år. Obama har rent faktisk bragt økonomien på ret kurs, hvor der nu på 72 ende måned er stigning i antal af job. Tiden kalder mest af alt på et genvalg af besindige Obama. Alligevel sommer Og, hvis jeg så må sige det enkelt, er det jo gudskelov også sådan at livet går videre, og måske især i vores relativ mere fredelige del af verden. Det har været sommer, også til tider

5 S-posten rigtigt varmt herhjemme, grillene har været tændt og vi har set familie og venner, som vi nok ser for lidt til, når hverdagen ruller. Måske er der noget her, hvor vi skal hanke lidt op i hinanden og få set familie og venner fredage og henover weekenderne også uden det betyder det store set-up. Det falder det er i hvert fald mit indtryk vores medborgere i Sydeuropa lidt nemmere. Side 5 Efteråret er også budgettid, og der må jeg konstatere, at sommeren har været barsk ved kommunens økonomi. Hele 54 mio.kr får vi i færre indtægter end forventet via udligning og bloktilskud. Årsagerne er mange men blandt andet ændrede sociale kriterier. Albertslunderne har fået en lidt bedre privatøkonomi, befolkningstallet stiger ikke. Der er også andre faktorer. Det bliver vigtigt, at der i de kommende uger er tæt dialog mellem gruppe, bestyrelse og medlemmer, så vi i fælleskab holder kursen for det socialdemokratiske velfærdsprojekt Albertslund, og det skal såmænd nok lykkes. Nok en gang! Kommunalvalg og budget Også velkommen til et nyt politisk efterår. Til næste år ved denne tid vil stort hold socialdemokratiske kandidater gå rundt med sommerfugle i maven, spændt på et kommunalvalg, der til den tid kun er få måneder væk. Det er her i efteråret, du som medlem skal overveje, om du vil stille op, inden fristen udløber ved udgangen af året. Kontakt mig eller en fra gruppen, hvis du går og tænker på at stille op. Vi fortæller gerne om arbejdet i kommunalbestyrelsen. Det er spændende. Mød vores lokale partiforening på hjemmesiden: Den bliver løbende opdateret og her kan du hente mange informationer Webmaster (Hjemmeside) Helmer Baadsgaard, Kratager 1, tlf.: webmaster@socalb.dk

6 Side 6 S-posten Vil du være kandidat til kommunalbestyrelsen Går du med en lille politiker i maven, og vil du gerne være med til at udvikle dit lokalsamfund Så er det måske noget for dig at blive kandidat ved kommunalvalget næste år. Kontakt partiforeningens næstformand Finn Stubtoft Tlf.: mail: Finn@Stubtoft.net Vi vil meget gerne høre fra dig i løbet af efteråret.

7 S-posten Der indkaldes til ordinær generalforsamling Side 7 Dagsorden: Mandag den 17.oktober 2016 Kl Rådhusets kantine 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Valg af referent 4. Valg af stemmetællere 5. Beretninger: Landspolitisk v/mogens Lykketoft Orientering fra borgmesteren v/steen Christiansen Orientering fra formanden v/karin Kring 6. Vedtagelse af opstillings- og afstemningsregler for kommunal valget. Bestyrelsens forslag kan ses i dette nummer af S- posten. 7. Nedsættelse af kandidatudvalg 8. Indkomne forslag (skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen) 9. Valg: Valg af 7 kredsrepræsentanter og 3 suppleanter. På valg er: Anne Hultengren Claus Heje Finn Hultengren Hans Erik Sølby Simon Eriksen Susan Steinhauer Karin Kring 3 suppleanter: Lone Poulsen, Per Sheye og Per Gustaffson 10. Valg af 4 regionsrepræsentanter og 3 suppleanter Gert Nielsen Karin Kring Steen Poulsen Elisabeth Bentzen 3 suppleanter: Lone Poulsen, Anne Hultengren og Finn Hul tengren 11. Eventuelt Medbring kaffe/the og krus. Partiforeningen serverer lidt frugt m.v. Med venlig hilsen Karin Kring

8 Side 8 S-posten Medlemsmøde om budgettet 8. september Kl På Birkelundgård Kom og bliv klogere på byens økonomi og de udfordringer kommunen aktuelt står over for. Medlemsmøde om det kommunalpolitiske program 21. september Kl Rådhusets kantine I maj var der opstart med dannelse af skrivegrupperne: Miljø og byudvikling Velfærdsgruppen Kultur Børn og unge Arbejdet med at skrive det kommende program er i fuld gang, men der er god plads til flere deltagere i de forskellige grupper. Denne aften vil der blive gjort status på, hvor meget der nået.

9 S-posten Side 9 1. Lovgrundlag: Opstillingsregler for socialdemokraterne i Albertslund 1.1. Ved opstilling af kandidater til kommunalvalget gælder de i love for Socialdemokratiet 3 og 9 fastsatte bestemmelser Socialdemokraterne i Albertslund opstiller kandidater på én sideordnet liste 1.3. Stemmeberettigede er medlemmer bosiddende i Albertslund kommune der opfylder partiets almindelige regler for stemmeret jf. 3 i partiets love. 2. Kandidatudvalget 2.1. Kandidatudvalget, bliver valgt på efterårsgeneralforsam lingen 1 år før kommunalvalget Kandidater til kommunalvalget kan ikke være medlem af kandidatudvalget Kandidatudvalget kontrollerer, at opstillingsbetingelserne for de rettidigt foreslåede kandidater er opfyldt. 2.4 Kandidatudvalget skal om muligt finde egnede kandidater til listen Kandidatudvalget kan søge generalforsamlingen om dispensation for en kandidats 1 års regel Kandidatudvalget udarbejder en liste over de opstillede kandidater i alfabetisk rækkefølge efter fornavn. 3. Stillere 3.1 En kandidat skal for at kunne opstille have mindst 10 stillere, kandidater til borgmesterposten dog 15 stillere Stillere skal være bosiddende i Albertslund kommune og opfylde partiets almindelige regler for stemmeret jf. 3 i partiets love Man kan godt være stiller for mere end én kandidat En kandidat kan ikke være stiller for sig selv. 4. Borgmesterkandidater 4.1 Kandidater til borgmesterposten skal meddeles kandidatudvalget inden udgangen af december måned året før kommunalvalget.

10 Side 10 S-posten 4.2. Hvis der er mere end én kandidat, foranlediger kandidatudvalget en urafstemning om posten til borgmester kandidat Urafstemningen finder sted i februar måned i det år, hvor der er kommunalvalg. 5. Øvrige kandidater 5.1. Forslag til kandidater skal være kandidatudvalget i hæn - de inden udgangen af december måned året før kommunalvalget Kandidater kan efter eget ønske komme med en kort præsentation på max én A4-side. Denne skal afleveres til kandidatudvalget senest den 15. januar i det år, hvor kommunalvalget finder sted Den af kandidatudvalget udarbejdede liste udsendes med S-posten i februar måned Der afholdes medlemsmøde med præsentation af kandi - daterne inden udgangen af februar måned i det år, hvor der er kommunalvalg. 6. Urafstemning 6.1. Kandidatudvalget foranlediger en urafstemning blandt stemmeberettigede medlemmer inden udgangen af marts måned det år, hvor kommunalvalget finder sted Gennem urafstemningen afgøres rækkefølgen af de op stillede kandidater Stemmesedlen med kandidaterne opstillet i alfabetisk rækkefølge efter fornavn udsendes til medlemmerne sammen med kandidatpræsentation, en stemmekuvert og en returkuvert. 7. Opgørelse af afstemningen 7.1. Kandidatudvalget og de valgte revisorer opgør urafstemningen Placering på listen afgøres efter den modificerede d Hon ske metode, hvor man indplaceres på listen efter fordelingsnøgle Kandidater kan ikke deltage i opgørelsen Urafstemningsresultatet og optællingen offentliggøres snarest muligt i S-posten.

11 S-posten Side 11 Afstemnings- og optællingsregler for socialdemokraterne i Albertslund 1. Afstemningsregler 1.1 Der skal stemmes på samtlige opstillede kandidater, undtagen den valgte spidskandidat Ved afstemningen anvendes prioriteringsvalg. Alle kandidater skal prioriteres på stemmesedlen, for at den er gyldig. 2. Afstemningsmetode 2.1. Afstemningen sker ved urafstemning blandt de stemme - berettigede medlemmer. 2.2 Der kan suppleres med elektronisk afstemning under ledelse og overvågning af partikontoret. 3. Optællingsmetode 3.1. Kandidaterne indplaceres på listen efterhånden som de opnår fordelingstallet, der er 25 % af de afgivne gyldige stemmer. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. 3.2 Hvis flere kandidater opnår fordelingstallet samtidigt, indplaceres disse på listen i den rækkefølge, som de har fået stemmer til Hvis flere kandidater opnår fordelingstallet samtidig med samme stemmetal, foretages der lodtrækning blandt disse kandidater Eventuel lodtrækningen foretages af bestyrelsen på et bestyrelsesmøde åbent for medlemmerne. 4. Stemmeoptælling 4.1. Kandidatudvalget og de valgte revisorer forestår stemmeoptællingen. Medlemmerne kan overvære optællingen. 4.2 Kandidater kan ikke forestå optællingen Afstemningens resultat og selve afstemningens optælling offentliggøres i S-Posten, på partiforeningens hjem - meside og på partiforeningens Facebook side.

12 Side 12 S-posten Danmark set fra FN-bygningen Vi tør ikke tænke på det andet udfald! Hillary Clinton bliver 8. november valgt til næste præsident i USA, fordi hun har en politik, der er til gavn for landet og for verden! Det må vi i hvert fald håbe. Det andet udfald tør vi ikke tænke på. En amerikansk præsident, der afviser indsats mod klimaforandring, vil slukke håbet om, at FN-aftalen fra Paris i december kan føres ud i livet, og vil sætte en sikker kurs mod global katastrofe for næste generation. Trumps kombination af mangel på viden, appel til fordomme og ustyrlige temperament kan udløse katastroferne langt tidligere. Hans metoder og personlige profil ligner noget, som alle historisk kyndige håbede verden blev vaccineret imod efter rædslerne i 1930 erne og 1940 erne. Hvis han vælges, er vi sikre på flere konfrontationer og konflikter, både ude og hjemme. Der vil blive udnævnt en ny højesteretsdommer, der kan cementere republikanernes magt ved fortsat at tillade dem at tegne unfair valgkredse til egen fordel og lægge sten i vejen for registrering af bl.a. unge vælgere, der typisk ikke stemmer republikansk. Angrebsvåbnene vil få lov at flyde rundt i amerikanske hjem og fortsat få blodet til at flyde i amerikanske gader. Retten til abort vil blive indskrænket. Det kan være vanskeligt at forstå, at en præsidentkandidat med Trumps holdninger og modvilje mod muslimer, latinamerikanere, sorte, kinesere og kvinder en mand, der viser foragt for USA's allierede og beundrer Putin - skulle have en chance for at samle et flertal. Det er vigtigt at huske, at det kun er godt 4 pct. af amerikanerne, der har støttet Trump

13 S-posten ved primærvalgene - og knap 5 pct., der har støttet Hillary. Mange gange flere skal frem til november og afgøre kampen. Trump kan kun vinde, hvis det lykkes at miskreditere og tilsvine modparten ved den systematisk kampagne i medierne og hvis han kan være sikker på at det stadig kun er halvdelen af de stemmeberettigede, der faktisk lader sig registrere og afgiver deres stemme. Det er endda sådan, at vi med overvældende sandsynlighed ved, hvilken af kandidaterne, der vil vinde i hver af de 47 stater. Hele valget afgøres i Ohio, Pennsylvania og Florida. Der er der valgkampen føres! Her i Danmark, hvor langt over 80 pct. stemmer ved folketingsvalg, forstår vi hverken besværet med overhovedet at blive indskrevet som vælger i USA og ligegyldigheden hos den halvdel af befolkningen, der grundlæggende ikke tror det gør nogen forskel af de møder frem i stemmeboksen enten fordi de tror det hele er et fedt eller fordi de ved at i deres stat er enten det ene eller andet parti så dominerende, at de med sikkerhed ikke har indflydelse på udfaldet. Mistroen til det herskende politiske system en vigtig drivkraft for Trump blandt dem, der faktisk stemmer. Men mange af Side 13 hans tilhængere ser ikke, at det er Republikanske parti og de store penges lobbyisme, der har hovedansvaret for at det amerikanske politiske system ikke fungerer til gavn for vælgerflertallet. Den forrige uge sad Mette og jeg mange aftener og fulgte de to store partiers konventer. Det var spændende, nervepirrende og meget anderledes end en socialdemokratisk partikongres! Det var skræmmende at høre talerne hos Republikanerne, og de politiske mål i valgmanifestet er gyselige. Men det var opmuntrende at en række prominente figurer i partiet - de to tidligere præsidenter Bush, præsidentkandidat Romney fra 2012 og en række af Trumps modstandere i primærvalgene - faktisk ikke mødte op og støttede ham. Jeg vover at tro, at mange af de vælgere, der overvejer at støtte Trump, kom på bedre tanker under hans timelange aggressive og negative tale, selv om jeg også ved at der uhyggeligt mange, der hylder ham uanset hvad han siger og gør. Demokraternes konvent var imponerende koreograferet. Selvfølgelig med Michelle og Barack Obama absolut i toppen. Sammen med en elskelig,

14 Side 14 lidt ældet husbond Bill og sympatiske datter Chelsea Clinton. Men der også var også stærke indlæg den nuværende vicepræsident Joe Biden og den forhåbentlig kommende Tim Kaine. Der var borgerretsforkæmpere, slægtninge til faldne soldater, politifolk og myrdede sorte, - der var guvernører, generaler og prædikanter og kendte sangere og skuespillere. Et meget hårdt slag mod Trump kom fra den ærværdige Hr. Kahn, hvis søn faldt som amerikansk soldat i Afghanistan. Allervigtigst: Bernie Sanders opfordrede til enstemmig opbakning til Hillary Clinton og gøre en stærk indsats for mobilisere sine millioner af tilhængere til ikke lade det bedste blive det godes værste fjende ikke at tro, at det er ligegyldigt om det bliver Hillary eller the Donald. Bernie har lettere ved at løfte denne opgave, fordi hans socialdemokratiske valgprogram faktisk har sat stærke aftryk på Demokraternes fælles platform. Hans folk og synspunkter vil blive repræsenteret stærkt under en præsident Hillary Clinton. Det er godt for USA, og godt for demokratiet og fremtiden, at den uhyrlige ulighed og pengenes alt for store magt S-posten sammen med klimasagen - kommer højt op på den amerikanske politiske dagsorden. Uanset at Demokraternes konvent var nøje gennemtænkt og arrangeret til mindste detalje, så gav det også et overbevisende indtryk af, at de sympatiske og velovervejede mennesker i Amerika er samlet hos Demokraterne. Det var fortællingen om, at selv man er kritisk over for Hillary Clinton, så har man simpelt hen som ordentligt menneske ikke råd til at være ligeglad med udfaldet 8.november. Vi holder vejret så længe. Jeg er vendt hjem til Danmark 23.september, er på partikongressen 24.september og tilbage i Folketinget 1.oktober Vi vil gerne kunne kontakte dig - men vi mangler din mailadresse og telefonnummer gerne mobil, så vi kan sende en SMS Så send venligst oplysningerne til Else, der behandler alle oplysninger fortroligt

15 S-posten Side 15 Gang i byen d. 3. september kl Kom og støt op om vores bod i centeret Alle medlemmer opfordres til at være en del af den socialdemokratiske bod den dag. Lad os vise, at vi er aktive medborgere, der brænder for vores by. Bøn fra Else!!!!!!! I forbindelse med renoveringen af gårdhavehusene i vest bedes medlemmerne der fortælle, hvor de bliver genhuset. Det gælder uddeling af s-post og senere valgmaterialerne. I bedes kontakte Else mail: elseboel@stofanet.dk Tlf.:

16 Side 16 S-posten Det er bare for meget Af Jette Kammer Jensen TV-udsendelsen om Grimhøjmoskeen fik de fleste politikere til at komme med forslag på forslag om, hvad der nu skal gøres En ting var et flertal enige om: misbrug af folkeoplysningsloven skulle standset, og det kan jeg da være enig i, og alle værktøjerne til det, findes i folkeoplysningsloven allerede. Men det var ikke nok for politikerne, nej loven skal ændres. Her op til sommerferien kom så forslag til ændring af folkeoplysningsloven, og som en god ven skrev, det blev lovændringer, hvor man skyder et par små gråspurve med nogle kæmpekanoner. Foreningen skal dokumentere, at den overholder de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er godt nok et voldsomt krav at stille til eksempelvis en ungdomsforening. De skal pløje sig gennem hele konventionen for at være på den sikre side. Det er da også pudsigt, at nogle af de partier, der står bag dette krav, selv i tide og ikke mindst utide, ønsker denne konvention og FN s tilsvarende hen, hvor pepperet gror! Men endnu mere betænkelig bliver jeg, når det er forslaget fremgår, at hvis en forening eller dens medlemmer har en adfærd, der strider mod konventionen, ja så skal foreningen betale evt. tilskud tilbage. Det er oplagt, at hvis en forenings bestyrelse eller enkelt medlemmer af bestyrelsen ytrer sig mod det danske demokrati og de grundlæggende frihedsog menneskerettigheder, ja så kan de ikke få tilskud efter en lov, der i sit sigte har aktivt medborgerskab. Men når man går så vidt, at hvis et enkeltmedlem af foreningen kommer med mærkelige udsagn, så skal foreningen undgælde herfor ja så er det bare for meget. Der står klokkerent i bemærkningerne til lovændringen, at hvis adfærden er udvist af en person med tilknytning til foreningen eks. Et medlem, så kan en sådan adfærd udløse udelukkelse af tilskud her er man på den anden side af ytringsfriheden, men også folkeoplysningens grundlæggende principper: frihed for Loke som for Thor.

17 S-posten Der blødes dog lidt op senere med et eksempel på en fodboldsklub, hvor tilskuddet kun kan fjernes, såfremt adfærden sker i regi af fodboldklubben hvad det så en betyder! Folkeoplysningsloven gør bestyrelsen for en forening ansvarlig for tilskud, og sådan bør det da også være, det kan ikke være rigtigt, at ethvert tossehoved, der er medlem af en forening, og ytrer sig, mod de Side 17 mange regler og konventioner, der nu er kommet ind i loven, kan bringe hele foreningens tilskud i fare. Ingen kan have sympati for Grimhøjmoskeens handlinger, sådan som de fremgik af TVudsendelsen, men det er at skyde spurve med kæmpekanoner at begynde af regulere tilskud efter enkeltmedlemmers adfærd. Sildemøde d. 1. oktober Sundhedshuset Kl Tema: Ældre medborgere med indvandrerbaggrund Oplægsholdere: Nils Jensen og Britta Jørgensen I Albertslund bor der ca. 700 borgere over 60 med indvandrerbaggrund. De har boet her hele deres voksne liv og er nu på vej ind i den 3. alder. Hvordan opfatter de deres liv og fremtiden? Hvordan kommer man dem i møde? Disse og en masse andre spørgsmål håber vi, at vi vil få en rigtig god debat om. Vel mødt.

18 Side 18 S-posten La os gro I Kommunalbestyrelsen skal vi snart vedtage en strategi for lokal produktion af fødevarer. Det er det, som nogle kalder urban farming eller bybrug. Vores vision er, at vi sammen med borgere, virksomheder og forskere skaber muligheder for, at fødevarer kan dyrkes og produceres i byen. Det giver os mere livskvalitet, en grønnere by, bæredygtige løsninger og nye arbejdspladser. Strategien præsenterer Albertslund Kommunes bud på, hvordan lokal fødevareproduktion kommer på byernes dagsorden. Den anviser med tre hovedspor, hvordan kommunen vil arbejde med dette inden for de rammer og muligheder, byen har. 1. Vi vil trække fødevareproduktion ind i byerne. Dermed vil vi bidrage til at skabe ny viden og nye produkter baseret på bæredygtig dyrkning. Vi vil samarbejde med forskellige typer af virksomheder om at udvikle nye forretningsmuligheder, der også bidrager til at øge beskæftigelsen. 2. Vi vil understøtte stærke dyrkningsfællesskaber. Det skaber livskvalitet og engagerer borgere på tværs af bydele, kulturer og generationer. Offentlige og private arealer kan anvendes af virksomheder og foreninger til at skabe vækst, beskæftigelse og en grønnere by. Med urban farming vil vi gøre byen endnu mere attraktiv for borgerne at bo i og skabe fysiske rum for dyrkningsaktiviteter. 3. Vi vil integrere fødevareproduktion i byens grønne miljø- og klima-løsninger. Planter, træer og grønne områder har en positiv effekt på byens klima og miljø. Vi vil undersøge, hvordan dyrkning og fødevareproduktion kan integreres i de grønne og teknologiske løsninger i vores by, og skabe udvikling i offentlig-private partnerskaber. Kommunen kan ikke gennemføre strategien alene. Derfor vil vi invitere borgere, virksomheder, universiteter, institutioner, forvaltninger m.fl. til aktivt at tage del i at skabe nye muligheder. Den lokale og regionale interesse er afgørende for strategiens succes.

19 S-posten Side 19 Kommunens rolle er primært at igangsætte initiativer, som andre kan arbejde videre med. Kommunen kan understøtte og motivere private og offentlige aktører, der arbejder med urban farming, fx som partner eller som myndighed. Desuden vil kommunen afsøge mulighederne for, at urban farming integreres i de kommende kommune- og udviklingsplaner, ligesom vi aktivt kan påvirke den regionale og nationale fødevaredagsorden. Med venlig hilsen Flemming Jørgensen, formand Udvalget for Innovation i Byen Billeder fra Byhaven i Hedemarken

20 Side 20 Brexit - hvad nu?? S-posten Af Christel Schaldemose Medlem af Europa-Parlamentet Da jeg gik i seng om aftenen, inden at skæbnen for Storbritanniens medlemskab af EU blev afgjort, stod det til at blive et ja. Men da jeg vågnede næste morgen, var virkeligheden en anden. En fuldstændig anden. Det var blevet et nej. Et klart nej tak til EU. Henover natten var hele EU pludselig forandret. Hvad der helt præcist kommer til at ske, hvilken tilknytning Storbritannien kommer til at få til EU, hvordan resten af EU på sigt kommer til at reagere, det er stadig uklart. Selvom der er langt flere spørgsmål end svar, er det alligevel vigtigt, at vi reflekterer over situationen. Kun på den måde kommer vi tættere på en løsning. Derfor kommer der et par overvejelser fra mig i den anledning: Storbritannien er den femtestørste økonomi i verden. Andenstørst i EU. Briterne er cirka 60 millioner borgere. Det er klart, at det sætter sit præg, når et land af den størrelse vælger at sige farvel og tak til fællesskabet. Det sætter sit præg på hele EU-samarbejdet. Først og fremmest blev det et wake-up call for os alle. Hvordan kan så mange vælgere mene, at de er bedre stillet uden for end inden for EU? Det bør give anledning til refleksion hos os alle. Den proces er i gang. I EU, i de enkelte medlemslande og i Europa- Parlamentet. For os i Danmark betyder det ekstra meget. Vi kom nemlig ind i EU sammen med Storbritannien. Derudover har briterne været en vigtig allieret for os i mange spørgsmål, der har handlet om at gøre EU mere effektivt og velfungerende. En stemme mindre i den sag risikerer at give mindre lydhørhed. Men Storbritannien er også det eneste EU-land - foruden Danmark - der ikke er forpligtet til at blive medlem af eurozonen. Det betyder, at vi danskere nu risikerer at blive yderligere marginaliseret som ikkeeuroland. Det frygter jeg, for et af de spørgsmål, der allerede har rejst sig i kølvandet på af-

21 S-posten stemningen, er, om vi skal have et EU i flere hastigheder. Det er en debat, der er særlig vigtig for os danskere med vores mange forbehold. Side 21 Hver især har de nok en masse forklaringer. Det har de forskellige politiske familier i EU også. Nationalisterne og den ekstreme højrefløj jublede og proklamerede, at nu var enden for EU nær. Efter min mening er det dog mest af alt ønsketænkning fra deres side. Men vind i sejlene har EU-skepsissen dog fået. Men også Storbritannien har - eller havde er måske det mere korrekte ord - mange forbehold, og når de er ude, står vi mindre stærkt i at insistere på ligebehandling, uanset om man er i kernen eller i periferien af EUsamarbejdet. De langsigtede konsekvenser er i øjeblikket umuligt at sige noget præcist om. Et er dog sikkert, og det er, at det EU, vi kender i dag, vil blive forandret for altid. Til det bedre eller værre? Det er endnu for tidligt at sige. Analyserne af, hvorfor det gik som det gjorde i Storbritannien, er nemlig mange. Men konklusionen mangler vi. Cirka 17 millioner vælgere satte kryds ud for "leave". Andre på den mere radikale venstrefløj og flere fra den grønne familie, som SF er en del af, italesatte et behov for, at EU blev en egentlig føderation, at EU blev EU s forenede stater. Det tror jeg dog heller ikke har gang på jorden. Midt i mellem de to yderligtgående synspunkter står de borgerlige og socialdemokraterne i EU. De borgerlige efterspørger et slankere og stærkere EU, og vi socialdemokrater efterspørger et mere socialt og stærkere EU. Slankere eller socialt? Jeg tror, at det er meget tænkeligt, at det er en af de to modeller, der bliver valgt. Afhængig af hvilken af de to politiske familier, der vinder valgene rundt om i medlemslandene og til det næste Europa-Parlamentsvalg.

22 Side 22 De borgerlige mener, at vi har brug for et stærk EU, dog ikke med så mange regler. Sagt med andre ord: Markedet skal kunne styre sig selv mere. Det tror jeg ikke en meter på. Jeg tror faktisk, at det er en del af grunden til, at vi er endt, hvor vi er. Alt for længe har de borgerlige fået lov til at tilgodese virksomhedsejere og markedet, fordi de har flertal rundt om i EU. Men hvad med lønmodtagerne? De har stået i skyggen, og det er derfor, at vælgerne nu signalerer deres kritik. Markedskræfterne kan ikke styre samfundsudviklingen uden regulering. Hvis vi kigger på det, så har EU jo netop ikke været et værn mod globaliseringens negative konsekvenser, hvilket der var brug for. Det var vi ellers mange, der håbede på. Men jeg tror, at EU kan blive det. Med de rette reformer. Og med den rette beskyttelse af lønmodtagerne. Jeg synes, at det er helt relevant at drøfte, hvad EUsamarbejdet skal handle om, og hvordan. Mette Frederiksen sagde i sin grundlovstale, at EU har en legitimitetskrise. Det synspunkt deler jeg. EU-samarbejdet har ikke taget sig selv alvorligt. S-posten Når vi har vedtaget god og nødvendig lovgivning, er den ikke blevet fulgt op af handling. Tag grænsekontrollen som et eksempel. Den ydre grænsekontrol har været ganske hullet. Nogle steder ligefrem ikkeeksisterende. Alle har vidst det. Alligevel har ingen gjort noget ved det. Før nu. En sådan adfærd duer ikke. EU-Kommissionen skal presse de medlemslande, der ikke leverer, og medlemslandene skal ikke sige ja til lovgivning, medmindre de rent faktisk har tænkt sig at håndhæve det i deres eget land. At lade stå til skaber med god grund skepsis. Det skal stoppe nu. Det handler selvfølgelig også om den konkrete politik. Når socialdumping ikke håndteres, bliver mange borgere utrygge ved den fri bevægelighed. Det skal vi gøre noget ved. Når flertallet af borgerne i EU har den holdning, at antallet af flygtninge betyder noget for deres vilje til at bakke op og hjælpe, så må EU's løsninger også tage højde for det. Ellers forværres den legitimitetskrise, som Mette Frederiksen rigtig nok påpeger. Men lad mig også sige det, sådan at det ikke kan misforstås: Havde vi ikke EU i dag, var vi simpelthen nødt til at opfinde det. EU-samarbejdet har

23 S-posten skabt fremdrift og stabilitet i Europa. Det er et utrolig vigtigt samarbejde. Ikke mindst for en lille og åben økonomi som den danske. Men netop fordi vi socialdemokrater tror på EU-samarbejdet og vigtigheden af det, har vi også den største forpligtelse til at stille krav om at reformere og forbedre EU. Jeg håber, at vi griber det signal, som mange borgere sender til os i disse måneder, og som ikke mindst Brexit fortæller os. Side 23 Der er noget, der ikke er, som det bør være i EU. Lad os gøre noget ved det, inden det er for sent. Et bedre, mere effektivt og justeret EU-samarbejde er vejen frem. Sikrer vi ikke det, er Storbritannien nok ikke det eneste land, der går egne veje. Jeg vil kæmpe benhårdt for, at vi får forandret og forbedret EU, så ikke mindst borgerne i Danmark kan blive ved med at se fordelene ved det europæiske samarbejde. Billeder fra sildemødet om ungdomsuddannelser, hvor Mathias Tesfaye var på besøg

24 Side 24 De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet S-posten Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De personer, der er blandt de rigeste i deres generation, forbliver blandt de rigeste gennem hele livet. Ligeledes forbliver de fattigste i høj grad bland de fattigste. De ti pct. rigeste af dem, der blev født i , har befundet sig i gruppen af de rigeste i 75 pct. af deres arbejdsliv og har i gennemsnit tjent 30 mio. kr. over livet. AE har for første gang fulgt indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det drejer sig om de personer, der blev født mellem 1950 og I gennemsnit har disse personer tjent 14 mio. kr. i løbet af deres arbejdsliv (fra de var 30 til 60 år), hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig indkomst på omkring kr. Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget de rigeste og fattigste inden for generationen har tjent. Livsindkomsten for de 10 pct. rigeste er fem gange større end for de 10 pct. fattigste. De rigeste 10 pct. har tjent 30 mio. kr. over livet. Samtidig er der stor stabilitet i indkomstpyramiden. De ti pct. med den højeste livsindkomst har været blandt de ti pct. rigeste i deres generation i 75 pct. af deres arbejdsliv. De ti pct. med den laveste livsindkomst har i gennemsnit været blandt de ti pct. fattigste ca. 60 pct. af tiden. Den ene pct. med de højeste livsindkomster har i gennemsnit haft en samlet livsindkomst på knap 64 mio. kr. i perioden. Den rigeste procent har samtidig været blandt de ti pct. rigeste i generationen i 95 pct. af deres arbejdsliv. Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De seneste år er flere tusinde kommet i job. Det er dog ikke alle grupper, der har draget fordel af jobfremgangen. Antallet af ufaglærte i beskæftigelse er faldet med fra starten af 2013 til efteråret Samtidig er beskæftigelsen for personer med videregående uddannelser steget med godt personer.

25 S-posten Beskæftigelsen blandt årige er siden januar 2013 steget med knap fuldtidspersoner, når der ses bort fra studerende. Trods denne fremgang er beskæftigelsen for ufaglærte faldet med fuldtidspersoner. Beskæftigelsen er steget for personer med videregående uddannelser, mens beskæftigelsen for faglærte er faldet med fuldtidspersoner siden starten af Side 25 Selv når der tages højde for et faldende antal personer i befolkningen uden anden uddannelse end grundskolen, har der ikke været nogen beskæftigelsesfremgang for denne gruppe. Faglærte har haft fremgang i beskæftigelsen, når det ses i forhold til, hvor mange faglærte der er i den arbejdsdygtige alder. Vigtig information! Vi har valgt på generalforsamlingen, at S-posten fremover bliver sendt 6 gange om året. Det betyder, at vi vil komme til at udsende flere nyhedsbreve på . Derfor er det vigtigt, at vi får din adresse, så vi kan sende dig nyheder og information, hvis du gerne vil være opdateret på aktiviteter, aktuelle nyheder, politiske indslag m.v. Ting sker med stor hast i dag det kunne eksempelvis være udskrivning af valg, ændring i mødetidspunkter for aktiviteter eller en aktuel politisk sag, som kunne være af både lands- og kommunalpolitisk karakter. Det er en del af de fordele du har ved dit medlemskab, at du kan få informationer og nyheder, som øvrige medier ikke bringer. Hvis du ikke er tilmeldt, kan du gøre det ved at sende en mail til enten Else Elseboel@stofanet.dk eller Finn Finn@Stubtoft.net. Med venlig hilsen Bestyrelsen

26 Side 26 KALENDER: September S-posten 3. Gang i byen. Centeret Kultur og fritidsgruppen, Stadion, kl Medlemsmøde om budgettet, Birkelundgård kl Kommunalbestyrelsesmøde, Rådhuset kl Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl Deadline for s-posten 21. Fællesmøde om det kommunalpolitiske program, Kantinen, kl Velfærdspolitisk gruppe, Præstehusene 56, kl Børnepolitisk gruppe, Hedemarksvej 16, kl s-posten udsendes, Birkelundgård kl Oktober 1. Sildemøde, Sundhedshuset, kl Kultur og fritidsgruppen, Stadion, kl Kommunalbestyrelsesmøde, Rådhuset kl Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl Deadline for s-posten 17. Generalforsamling, Kantinen kl ARBEJDSGRUPPER Alle partimedlemmer er meget velkomne til at deltage i arbejdsgruppernes møder, der foregår efter behov og i samarbejde med en koordinator og udvalgsformanden fra kommunalbestyrelsen. Børnepolitisk gruppe Simon Bjørnholdt Eriksen, Tlf: sim2620@hotmail.com. Claus Heje Tlf.: Ch_dk@hotmail.com Kultur og Fritid Steen Poulsen, Rytterhusene 50, tlf.: sp@steenpoulsen.dk Byudvikling og miljø Per Sheye, Lodager 32, Tlf.: prs@webspeed.dk Velfærdspolitisk gruppe Karin Kring, Præstehusene 56 Tlf.: karin.kring@mail.dk

27 S-posten Side 27 Kommunalbestyrelsesmedlemmer: Borgmester, Økonomiudvalg (F) Miljø- og byudvalg Børne og skoleudvalg Beskæftigelsesudvalg 17,4 Innovation og velfærd Steen Christiansen Præstehusene 59 Dogan Polat Topperne 20,2. dør 23 (F) Tlf.: k Tlf.: Folkeoplysningsudvalg (F) Kulturudvalg Børne og skoleudvalg (F), Økonomiudvalg Susanne Storm Lind Randager 100 Jens Mikkelsen Porsager 89 Tlf.: Tlf.: Kulturudvalg Folkeoplysningsudvalg Velfærdsudvalg Paw Østergaard Jensen Kærgården th Tlf.: Velfærdsudvalg (F) Velfærdsudvalg Miljø og byudvalg 17,4 Innovation i byen (F) Kulturudvalg (F) Miljø og byudvalg Børne og ungeudvalget 1. Suppleant Nils Jensen Rytterhusene 25 Flemming Jørgensen Snebærhaven 48 Lars Toft Simonsen Pilehusene Glostrup Qasir Mirza Blokland th Hakima Lasham Lakhrissi Krebsens Kvt. 2A Tlf.: nilsulla@yahoo.dk Tlf.: Fj@miljoeogklima.dk Tlf.: toftsimonsen@hotmail.com Tlf..: Qasir@Blokland.dk Tlf.: Hakima-l@hotmail.com (F) henviser til, at pågældende besætter formandsposten i udvalget. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, formand@regionh.dk Folketingsmedlem: Mogens Lykketoft, Trepilevej 1 B, 2930 Klampenborg, Telefon i Folketinget: smoly@ft.dk Kredsformand Per Gravgaard Hansen Tlf gravgaard3@hotmail.com

28 Partiforeningens bestyrelse Formand Næstformand Karin Kring Jensen (f) Præstehusene 56 Tlf.: Finn Stubtoft (f) Bjørnens kvt. 1.C Tlf.: Kasserer: Sekretær: (F) betyder medlem af forretningsudvalget Bestyrelsesmedlemmer: Else Boel (f) Stjernens Kvt. 5 C Tlf.: Jane Nannberg Bækgården 3 Tlf.: Britta S. Jørgensen Snebærhaven 48 Tlf.: Simon Bjørnholdt Eriksen, Tlf: elseboel@stofanet.dk jnannberg@yahoo.dk sim2620@hotmail.com. Suppleanter: Nikolaj K. Carlsen Morbærhaven 5-88 Tlf.: Chresten Nielsen Præstehusene 56 Tlf: Bo Nakel Keglens kvarter Hedehusene Tlf.: Per Sheye, Lodager 32, Tlf.: Claus Heje Pilehusene 104 Tlf.: Aage B. Jensen Nyvej mf Tlf.: Nikolajkristiancarlsen@gmail.com Chren@live.dk nakelsen@godmail.dk> prs@webspeed.dk Ch_dk@hotmail.com aage_bj@hotmail.com (label)