Magasinet Ikt og Transfer i EUD
|
|
- Lasse Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 #1 januar Magasinet Ikt og Transfer i EUD Indhold: Velkommen til magasinet Hvorfor fokus på koblingen mellem ikt og transfer? Et socio-kulturelt perspektiv på lære- og transferprocesser Inspiration fra forskning og forsøgs- og udviklingsprojekter Værktøjskassen
2 Forord Velkommen til magasinet I forskningsprojektet "Ikt og Transfer i EUD" er vi nysgerrige på, hvordan og hvorfor erhvervsskolelærere pædagogisk-didaktisk anvender informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til at skabe sammenhæng og mulighed for transfer mellem især skole- og praktikforløb, men også mellem teori-praksis mere generelt. Både i forskningen og i praksis er transferbegrebet omdiskuteret, og vi er bla. interesserede i at blive klogere på forskellige transferforståelser og -praksisser. Samtidig er ikt gennem mange år blevet tillagt et stort potentiale ift. undervisnings- og læreprocesser, men hvori består dette potentiale og hvordan udspiller det sig i praksis? I forskningsprojektet samarbejder vi med forskellige typer af erhvervsskoler og praktikvirksomheder. Gennem observation og interviews får vi indblik i, hvordan transferarbejde i bred forstand kan faciliteres bla. gennem anvendelse af ikt. Desuden får vi indsigt i, hvordan dette arbejde opleves af lærere, praktikvejledere, oplærere og ikke mindst eleverne. Som en del af vores forskningsproces, vil vi med jævne mellemrum formidle vores foreløbige ideer og resultater gennem dette magasin. Vi håber hermed at kunne bidrage med indsigt og inspiration til det nødvendige og udfordrende transferarbejde inden for det erhvervspædagogiske felt. God fornøjelse og læselyst! Palle, Claus, Hans, Carsten & Marianne
3 Hvorfor fokus på koblingen mellem ikt og transfer? Inden for vekseluddannelsessystemet er forskellighed i kontekster et grundvilkår, der kan medføre pædagogiskedidaktiske udfordringer i forhold til at skabe mening og sammenhæng. En nyere undersøgelse af sammenhængen mellem skole og praktik på tekniske skoler foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2013) viste: at det er vigtigt for elevernes læring at opleve sammenhæng at virksomheder efterlyser mere viden om elevernes uddannelsesforløb at det er op til skolerne at påtage sig ansvaret for at sikre sammenhængen Netop manglende sammenhæng mellem den teoretiske og praktiske del i erhvervsuddannelser udgør ifølge transferforsker, Vibe Aarkrog (2010) en tilbagevendende problemstilling i EUD-forskningen. Transferforskning er således ikke noget nyt felt, men den konstante interesse vidner om et komplekst fænomen. I forskningen hersker der hverken enighed om selve begrebet eller om hvorvidt, begrebet er nyttigt ift. at italesætte og indfange den proces, hvorigennem lærende kan anvende viden, færdigheder og kompetencer i nye sammenhænge (Wahlgren, 2009). Transfer, forstået snævert som simpel overførsel af viden fra en kontekst til en anden, kritiseres fra flere sider og foreslås af flere forfattere helt eller delvist erstattet af begrebet transformation. Aarkrog (2012, s. 32) hører til blandt de forskere, som tænker transfer sammen med transformation: Transfer betyder at overføre og anvende noget, man har lært eller erfaret i en situation, i en anden situation. Transferprocessen indeholder en transformation af det, man har med sig fra tidligere situationer, således at det tilpasses de kendetegn, der er ved den situation, hvori det skal anvendes. I en del af den nyere transferforskning, lægges vægt på at udforske og udnytte forskellighed i og imellem forskellige undervisnings- og læringskontekster (Lobato, 2006). I sådanne tilfælde betegnes transfer som en grænsekrydsningsproces (Akkerman & Bakker, 2011). Grænseobjekter refererer til artefakter/redskaber, som er udviklet specifikt med henblik på at understøtte og mediere sådanne grænsekrydsninger, og her kunne der eksempelvis være tale om videomateriale, der bruges til at skabe praksisnærhed i teoriundervisning, eller der kunne være tale om en ikt-baseret praktikumopgave, der fungerer som bindeled mellem skole- og praktikforløb. I projektet ønsker vi både teoretisk og empirisk at sætte fokus på brug af ikt som grænseobjekt og dermed transfermedierende redskab. Motivationen herfor findes første og fremmest i en intern forundersøgelse om erhvervsskolelæreres anvendelse af ikt, hvor der tegnede sig et billede af, at lærerne kæder anvendelse af ikt i undervisnings- og læreprocesser sammen med et potentiale for praksisnærhed og derigennem mulighed for at skabe øget transfer. I forundersøgelsen, kunne vi også konstatere, at der er behov for at udvikle nyt didaktisk materiale, modeller og metoder, der kan understøtte erhvervsskolelæreres pædagogiske-didaktiske arbejde med ikt i forhold til transferproblemstillinger. Generelt er forskning i anvendelse af ikt i erhvervsuddannelser meget sparsom, og samtidig er der i den aktuelle erhvervsuddannelsesreform blevet sat eksplicit fokus på at øge digitalisering og skabe bedre skole-praktiksamspil. Dette kommer bla. til udtryk i "Strategi for den digitale erhvervsuddannelse" udarbejdet af Styrelsen for It og Læring (STIL, 2015). Vi ser derfor et stort behov for at blive klogere på, hvordan ikt og transfer (i forskellige forståelser) kan kobles og skabe nye pædagogiske-didaktiske muligheder.
4 Et socio-kulturelt perspektiv - på lære- og transferprocesser I forskningsprojektet arbejder vi inden for det, som Dysthe (2001) benævner det socio-kulturelle felt, der dækker over en række forskellige teorier og teoretikere. På trods af forskellighed, så har disse teorier en række fællestræk, nemlig antagelser om, at erkendelse, læring og udvikling helt overordnet er: Konstrueret Situeret eller kontekstbunden Distribueret Grundlæggende social Og sidst, men ikke mindst medieret af tegn og redskaber Både teorier om kultur-historisk psykologi, situeret læring, dialogisk læring, praksisfællesskaber og aktivitetsteori hører til dette felt. Afhængig af hvilken teori, man vælger at beskæftige sig med inden for feltet, vil der være forskellig opfattelse og vægt af ovennævnte antagelser. I den indledende fase af forskningsprojektet har vi valgt at benytte aktivitetsteori (Tuomi-Gröhn et al., 2003; Engeström, 1987) som overordnet teoretisk ramme. I aktivitetsteori er kongstanken, at udvikling og forandring sker på baggrund af modsatrettede kræfter, der gensidigt (dialektisk) påvirker hinanden. Aktivitetsteori gør det muligt at kigge på relationer i og imellem systemer, og der lægges vægt på at identificere modsætninger, der dog ikke nødvendigvis opfattes negativt, men derimod ofte som forudsætning for læring. Vi har bla. brugt teorien til at strukturere baggrundsinterviews, hvor vi har talt med forskellige aktører (i første omgang ledere, lærere og oplærere). Ifm. observation og dybdeinterviews (lærere og elever) har vi især suppleret med to Hollandske erhvervsuddannelsesforskere, Akkerman & Bakker (2012, 2011) ift. deres antagelser om grænsekrydsning og grænseobjekter.
5 Inspiration fra forskning I projektet bruger vi en del tid på at undersøge, læse og forholde os til, hvordan andre forskere arbejder med bla. transfer. I vores bearbejdning, forsøger vi at afdække forskelle og ligheder - og ofte resulterer det i udvikling af nye modeller. Modellen til højre er inspireret af to kilder; 1. Aarkrog's 2012 bog "Fra teori til praksis - undervisning med fokus på transfer" og 2. Henningsen & Mogensen's 2013 bog "Mellem teori og praksis. Om transfer i professionsuddannelser" Begge bøger kan anbefales ift. det daglige pædagogiske-didaktiske arbejde med transfer. Se sidste side i magasinet for de komplette referencer. Modellen illustrerer centrale elementer i transferprocesser, og som det fremgår er der tale om deltager-, undervisnings- og læreproces-, og kontekstrelaterede faktorer, der kan understøttes af ikt-baserede redskaber som har potentiale til at fungere transfermedierende. Begrebet transfermedierende redskaber stammer fra Säljö (2003) og tages op af Henningsen & Mogensen (2013, s. 109), hvorom de skriver, at disse artefakter/redskaber: ( ) består af de midler/medier, gennem hvilke viden aktualiseres, udveksles og transformeres mellem de involverede aktører (...) Artefakterne har indbygget en række transfermekanismer, som muliggør at viden, færdigheder og kompetencer kan udvikles indenfor et område, der er af gensidig interesse for uddannelse og professionspraksis. Flere af disse artefakter inviterer til en social, interaktiv og dynamisk proces, hvorunder transfer kan studeres. Henningsen & Mogensen skelner mellem fire hovedtyper af redskaber: 1. Konstruktionsredskaber, der understøtter deltagernes læring gennem konstruktion af ny viden i praksis 2. Interaktionsredskaber, der understøtter deltagernes samspil og samarbejde i praksis 3. Simulationsredskaber, der understøtter deltagernes læring gennem simulering af praksis 4. Refleksionsredskaber, der understøtter deltagernes læring gennem refleksion i-og-over praksis Hertil nævnes informerende redskaber, som vi dog ikke betragter som en selvstændig kategori, da vi netop interesserer os for ikt-baserede redskaber og altså ser information og komunikation som iboende kvaliteter. Henningsen & Mogensen pointerer i øvrigt, at redskaberne sjældent anvendes isoleret, men i sammenhæng. Det vil ofte være didaktikken som afgør, hvilken kategori et redskab tilhører. Det er væsentlig at bemærke, at teori-praksis relationen går begge veje. Fig. 1. Centrale elementer i transferprocesser.
6 Værktøjskassen - Ikt, der kan støtte transferarbejdet Elevplan Fronter Trænerguide Er et eksempel på et værktøj, der bla. er tænkt anvendeligt til at skabe sammenhæng mellem elevernes forskellige skole- og praktikophold. Både elever, lærere og virksomheder har adgang, men det er vidt forskelligt, hvordan skolerne vælger at bruge det. Alle elever skal lave deres uddannelsesplan i Elevplan - jf. gældende bekendtgørelser. Nogle skoler placerer også deres lokale undervisningsplaner i Elevplan. Typisk bruges Elevplan til registrering af fravær, karakterer og evalueringer. Oplærere og uddannelsesansvarlige kan så følge med i elevens udvikling og materialerne kan danne udgangspunkt for dialog mellem elev, skole og virksomhed. Er et eksempel på et værktøj, der hører til i kategorien Learning Management System (LMS), som mange skoler bruger som undervisnings- og læringsplatform. Typisk er det elever og lærere, der har adgang, og igen er det vidt forskelligt, hvordan skolerne vælger at bruge denne type. For nogle bliver der tale om et elektronisk arkiv, mens andre udnytter det mere aktivt ifm. undervisnings- og læreprocesser, både på skolen og i virksomhederne. Forskellige typer af LMS'er tilbyder forskellige muligheder, men overordnet er det en værktøjstype, som både er velegnet til at skabe kobling og øge transfer mellem skole- og praktikperioder. Er et eksempel på et værktøj, der er udviklet til oplærere og uddannelsesansvarlige i virksomheder. Trænerguiden er tænkt som pædagogiskdidaktisk støtte, hvor der kan findes information og inspiration til god oplæring i praktikken. I Trænerguidens værktøjskasse findes forskellige typer af dokumenter, som kan bruges både i dialog med eleven og skolen og mellem de øvrige ansatte. Det er et værktøj som især er velegnet til at skabe kobling mellem skole og praktik for oplærerens/virksomhedens vedkommende.
7 Inspiration fra forsøgs- og udviklingsprojekter Nedenfor præsenterer vi kort fire forsøgs- og udviklingsprojekter, hvori der kan hentes inspiration til arbejdet med transfer i bred forstand. Via links henvises til uddybning og diverse projektmaterialer på fou-databasen på Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen (EMU). En transithal mellem teori og praksis - Praksisreflekteret transfer i undervisningen med afsæt i SOSU Skills (Randers Socialog Sundhedsskole, 2014) Formålet med projektet er at afprøve, hvordan en metode til at afgive standpunktsbedømmelser, hvor der inddrages elementer fra SOSU Skills, kan fremme transfer mellem undervisning og praksis. Der udvikles og afprøves differentierede undervisningsmetoder, som understøtter denne form for standpunktsbedømmelse. Der er i afprøvningen af undervisning og metode til standpunktsbedømmelse sat fokus på, hvilken betydning, den sociale dimension har for transfer. Link: Blended designs - en vifte af konteksttilpassede tilgange til blended learning (CELM/VIA, 2013) Formålet med projektet er at afdække potentialerne i forskellige typologier inden for blended learning gennem afprøvning af forskellige tilgange med henblik på at kunne anbefale kontekstafhængig hensigtsmæssig brug. Formålet er ligeledes at styrke elevernes muligheder for nye læringstilgange og muligheder for en øget differentiering i undervisningen til gavn for svage, såvel som stærke elever. Link: Projektets hjemmeside med interaktiv model: Blended Learning (NCE/Metropol, 2013) Formålet med projektet er at udnytte muligheden for at benytte elementer af blended learning som et led i skolens støtte til eleverne under deres praktikophold, herunder i forbindelse med skolepraktik i perioder, hvor eleverne befinder sig i virksomheden. Der fokuseres også på den ændrede lærerrolle og linkes til videomateriale. Link: Vandhulspædagogik og Transfer (Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, 2012) Formålet med projektet er at undersøge, hvordan man ved hjælp af Vandhulspædagogik kan udvikle og forbedre elevernes evne til transfer, altså at anvende det, de lærer på skolen i den praksis, de møder i virksomhederne. Her er bla. fokus på brug af logbog som kommunikations- og refleksionsværktøj, og der linkes til videomateriale. Link:
8 Anvendte kilder Akkerman, S.F. & Bakker, A. (2012). Crossing boundaries between school and work during apprenticeship. Vocations and Learning. 5: Akkerman, S.F. & Bakker, B. (2011). Boundary crossing and boundary objects. I: Review of Educational Research. June 2011, Vol. 81, No. 2, pp Dysthe, O. (red.) (2001). Dialog, samspel og læring. Abstrakt Forlag. Engeström, Y. (1987:1996) Udviklingsarbejde som uddannelsesforskning. Ti års tilbageblik og et blik ind i zonen for den nærmeste udvikling. I: Illeris, K. (red.) (2000) Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag. S EVA (2013). Sammenhæng mellem skole og praktik. Evaluering af skolers og virksomheders arbejde med at understøtte sammenhæng i tekniske erhvervsuddannelsers hovedforløb. Lobato, J. (2006) Alternative perspectives on the transfer of learning. History, issues, and challenges for future research. The Journal of The Learning Sciences, 15(4), STIL (2015). Strategi for den digitale erhvervsuddannelse. Säljö, R. (2003). Læring i praksis: et sociokulturelt perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag. Tuomi-Gröhn, T. Engeström, Y., & Young, M. (2003). From transfer to boundary crossing between school and work as a tool for developing vocational education: An introduction. In T. Tuomi-Gröhn & Y. Engeström (Eds.), Between school and work: New perspectives on transfer and boundary-crossing (pp. 1 18). Amsterdam, Netherlands: Pergamon. Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. _mellem_uddannelse_og_arbejde._med_summary._haefte.pdf Aarkrog, V. (2012). Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard. Aarkrog, V. (2010). Erhvervsuddannelsesforskningen i Danmark. In: Størner, T. & Hansen, J.A. (red.) Erhvervspædagogik mål, temaer og vilkår i eud s verden. Erhvervsskolernes Forlag. s Forskningsgruppen fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Metropol. Palle Bergstedt - palb@phmetropol.dk Claus Bo Jørgensen - cljo@phmetropol.dk Hans Henrik Koch - hako@phmetropol.dk Carsten Lund Rasmussen - cara@phmetropol.dk Marianne Riis (projektleder) - marr@phmetropol.dk Følg projektet på de sociale medier: Facebook-gruppe: Ikt og Transfer Blog:
It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik
#DDE3.0 24.09.15 Praxis konference + It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik Marianne Riis, Hans Henrik Koch, Palle Bergstedt, Carsten Lund Rasmussen & Claus Bo Jørgensen NCE, Professionshøjskolen
Læs mereGrænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.
Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse
Læs mereMagasinet Ikt og Transfer i EUD
+ #2 april 2016 + Magasinet Ikt og Transfer i EUD Indhold: Fokus i dette nummer: transferforståelser Vertikale og horisontale lære- og transferprocesser EUD-læreres oplevelser af transferarbejdet Inspiration
Læs mereIt som transferværktøj
The image cannot be displayed. Your computer may not have enough memory to open the image, or the Restart your computer, and then open the file again. If the red x still appears, you may have to delete
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereTRANSFER. - Hvad snakker vi om? Og hvad gør vi?
TRANSFER - Hvad snakker vi om? Og hvad gør vi? Arbejdspapirer, Professionshøjskolen Metropol, 2. årgang, nr. 1, 2017 Kolofon Dato 24. januar 2017 Titel Transfer hvad snakker vi om? Og hvad gør vi? Udgiver
Læs mereNordYrk 2015 Ikt som transfermedierende værktøj mellem forskellige kontekster fokus på grænsekrydsninger mellem skole og praktik Abstract
NordYrk 2015 Ikt som transfermedierende værktøj mellem forskellige kontekster fokus på grænsekrydsninger mellem skole og praktik v. Marianne Riis, Palle Bergstedt, Carsten Lund Rasmussen, Claus Bo Jørgensen
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereDigitalisering i uddannelsen
Digitalisering i uddannelsen - hvad, hvorfor og hvordan? Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) Uddannelsesforbundet maj/juni 2017 Min baggrund 2015-2017 leder af forskningsprojekt
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereDifferentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE
+ Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs merePædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE
+ Pædagogisk ledelse, it og differentiering Marianne Riis, NCE + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget fokus på både it og undervisningsdifferentiering n It som grundlæggende færdighed digital
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereNye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj
www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereNytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder
Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereSidemandsoplæring og praktikvejledning. Temadag om hospitalsteknisk assistentuddannelse Flere og bedre praktikforløb 1.
Sidemandsoplæring og praktikvejledning Temadag om hospitalsteknisk assistentuddannelse Flere og bedre praktikforløb 1. November 2018 Om mig Jonas Sprogøe, cand.mag. og ph.d. Indehaver og konsulent i Bedre
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereKvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereepuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter
epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereModel for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH
Model for praktisk færdighedsudøvelse Praktiske færdigheder i sygeplejen Indhold på workshoppen Hvorfor er forskning og udvikling af praktiske færdigheder i sygeplejen vedkommende Udviklings- og forskningsarbejde
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereErhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere
Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereINVITATION TIL KONFERENCE ERHVERVSSKOLE 5.0
INVITATION TIL KONFERENCE ERHVERVSSKOLE 5.0 12. OG 13. OKTOBER 2017 KONFERENCE DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 5.0 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Uddannelsesforbundet, HL og PRAXIS holder konference om
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen
rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt
Læs mereErhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereKONFERENCE PROGRAM ERHVERVSSKOLE 5.0
KONFERENCE PROGRAM ERHVERVSSKOLE 5.0 12. OG 13. OKTOBER 2017 12/10 TORSDAG 09.15-10.00 INDSKRIVNING OG MORGENMAD Tid til en hyggelig snak i standene 10.00-10.40 VELKOMMEN - FÆLLES FOKUS PÅ DIGITALISERING?
Læs mereRefleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv
Et igangværende projekt på UCN: Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Per Munch, Lene Stumph Nielsen & Annegrethe Nielsen konference den 22. marts 2018 Man skal kende sig selv godt. Man finder
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merePerspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017
Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs merePlan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion
Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Links - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. Til undervisere og praktikvejledere VEJLEDNING - samarbejde mellem skole og praktik PÆDAGOGISK ASSISTENT
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereMedieproduktion og peer-to peer processer
Medieproduktion og peer-to peer processer Leif Vibild og Niels Jakob Pasgaard CELM - Center for E-læring og Medier 1 To delprojekter 1. Medieproduktioner i Studienet Forholdet mellem studieaktivitetsmodellens
Læs mereUdviklingsredegørelse 2013 Pæd
Udviklingsredegørelse 2013 Pæd 1. PASS er optaget af, hvordan PASS kan understøtte samarbejdet mellem skolen og praktikken for at øge udbyttet for elever og virksomheder. PASS vil derfor gerne høre, hvordan
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereSTYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019
STYRK PÆDAGOGUDDANNELSEN FOR BØRNENES SKYLD BUPL S UDDANNELSESUDSPIL 2019 Pædagoguddannelsen er måske den allervigtigste uddannelse, vi har. Det er pædagogerne, der giver vores børn en spændende hverdag,
Læs mereKoncept. Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau. Værdier, principper og forløbsbeskrivelse
Koncept Prototype på efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab på diplomniveau Værdier, principper og forløbsbeskrivelse 1 Maj 2017 Kolofon Koncept for efteruddannelsesforløb i Faglig Entreprenørskab
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereLæring i praksis gennem undervisning og forskning
Læring i praksis gennem undervisning og forskning Poula Helth Københavns Universitet 29. September 2015 Poula Helth: Ph.d. stud. i læring i praksis CVL/CBS Ekstern lektor CBS Underviser i personligt lederskab
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereSKOLEVEJLEDNING. Til undervisere og praktikvejledere. - samarbejde mellem skole og praktik SOSUASSISTENT
Links - læser du vejledningen online, kan du komme direkte til de sider og dokumenter, der henvises til. Til undervisere og praktikvejledere SKOLEVEJLEDNING - samarbejde mellem skole og praktik SOSUASSISTENT
Læs mere