TRANSFER. - Hvad snakker vi om? Og hvad gør vi?
|
|
- Knud Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRANSFER - Hvad snakker vi om? Og hvad gør vi? Arbejdspapirer, Professionshøjskolen Metropol, 2. årgang, nr. 1, 2017
2 Kolofon Dato 24. januar 2017 Titel Transfer hvad snakker vi om? Og hvad gør vi? Udgiver Arbejdspapirer, Professionshøjskolen Metropol Forfatter Lektor Annemette Matthiessen, Institut for Velfærdsfaglig EVU, Professionshøjskolen Metropol ISSN:
3 TRANSFER Hvad snakker vi om? Og hvad gør vi? Annemette Matthiessen Resumé Transfer er et begreb, som står centralt i efter- og videreuddannelsesverdenen. Den danske forskning som er blevet nærlæst på uddannelsesinstitutionerne de senere år prioriterer et fokus på hvordan man kan arbejde med transfer. I artiklen suppleres denne tilgang med to pointer inspireret af den internationale debat om transfer blandt uddannelsesforskere. Den ene pointe er at transfer som en konsekvens af samfundsmæssige ændringer er blevet et mere komplekst, fleksibelt og dynamisk begreb end tidligere. Det nye transferbegreb peger på, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser skal gøres mere organisatorisk og langsigtet og at rollerne i samarbejdet er under forandring. Den anden pointe er at arbejdet med transfer med fordel kan tage udgangspunkt i en eksplicit teoretisk læringsforståelse, så hvordan udbygges med et hvad. Der er vidt forskellige bud på hvad transfer er afhængigt af om den bagvedliggende læringsforståelse fx er kognitivt orienteret, situeret eller sociokulturel. Transfer er kommet på dagsordenen i efter- og videreuddannelsesverdenen. Der er udbredt enighed om at transfer kan vi ikke få for meget af. Den danske transferforskning er i forlængelse af dette karakteriseret ved et fokus på hvordan transfer. Det er mindre klart hvad transfer egentlig er. Her er der til gengæld hjælp at hente internationalt, hvor uddannelsesforskere peger på, at transfer forudsætter en teoretisk forståelse af læring og at transferbegrebet er under forandring. Mao. kan vi ikke diskutere et hvordan uden et hvad. I artiklen udfoldes en kognitiv, en situeret og en sociokulturel tilgang til transfer samt konsekvenserne af forskellige transferforståelser for arbejdet med transfer i efter- og videreuddannelsessystemet. Hvad er transfer? Ifølge de toneangivende danske forskere inden for området, Bjarne Wahlgren & Vibe Aarkrog, betyder transfer overføring af viden og kunnen fra en situation til en anden (Wahlgren & Aarkrog, 2007: 15). Denne definition har ikke været diskuteret i særligt omfang i Danmark, hvor fokus i transfertilgangen er på hvordan transfer, og ikke på hvad transfer er (Wahlgren, 2009). I andre dele af verden bliver begrebet transfer til forskel fra dette skilt ad, endevendt og omformet. Transferdebatten stiller centrale spørgsmål til vores forståelse af transfer og de måder, det giver mening at arbejde med transfer på. Viden og færdigheder med kort holdbarhed Interessen for transfer hænger sammen med grundlæggende samfundsændringer siden transferbegrebets opståen i begyndelsen af 1900-tallet (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003). Uanset om samfundet beskrives som senmoderne (Anthony Giddens), flydende moderne (Sigmund Bauman) eller komplekst (Konkola et al., 2007) er en fælles opfattelse, at samfundet vedvarende er karakteriseret af ændringsprocesser, som foregår med stigende hastighed. Giddens skriver bl.a. Ikke alene er den sociale
4 forandrings hastighed langt højere, dens omfang og den dybde, hvormed den påvirker tidligere eksisterende praksisser og adfærdsformer, er også langt større (Giddens, 1996: 27). Ny viden skal omsættes hurtigt og effektivt på arbejdspladserne. Amerikanske uddannelsesforskere vurderede for 10 år siden, at ca. 50 % af alle medarbejderes konkrete viden og færdigheder bliver forældede i løbet af 3-5 år (Merriam, Caffarella & Baumgartner, 2007: 16). Udløbsdatoen er ikke blevet forlænget siden da. Uddannelsesinstitutioner i dag er på ingen måde i stand til at lære elever og studerende alt det, som de har brug for at vide i arbejdslivet (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003), og derfor er ledere og undervisere optaget af lærings- og transferkompetencer. Transfers omfang og tæthed De processer og resultater vi beskriver med transfer har et både kvantitativt og et kvalitativt aspekt. Det kvantitative aspekt drejer sig om, at transfer har et større omfang og en større tæthed i samfund præget af sociale forandringer end i stabile samfund. En dybtliggende samfundsforandring er differentiering eller specialisering (Giddens, 1996). Specialisering indebærer, at det er nødvendigt at krydse mellem og forbinde forskellige sociale og kulturelle praksisser og derfor er grænser i stigende grad vigtige. Der opstår vedvarende nye problemer i arbejdslivet, hvis håndtering kræver at medarbejdere udveksler informationer og samarbejder på tværs af faggrænser, tidligere opgavefordelinger og organiseringer. Læring i arbejdslivet drejer sig ikke alene om at blive ekspert i et særligt afgrænset felt men også om at krydse grænser og arbejde med transfer (Akkerman & Bakker, 2011; Konkola et al., 2007). Den finske uddannelsesforsker Engeström peger på, at ekspertise i dag ikke alene består i at opbygge viden inden for et område, men også af at kunne begå sig og forhandle mellem mange parallelle kontekster. Ekspertise indebærer at man kan kombinere elementer fra forskellige kontekster for at nå frem til hybride løsninger (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003). Transfers kvalitet Spørgsmålet er om de mere intensive og dynamiske krav til læring og transfer også betyder at kvaliteten af transfer har ændret sig? Transfer kan deles op på forskellige måder. En anvendt opdeling er i specifik og generel transfer. Ifølge Wahlgren & Aarkrog knytter specifik transfer sig til læring og anvendelse af færdigheder og teknikker, mens generel transfer omfatter læring og anvendelse af generel viden og kunnen. Den specifikke transfer kræver at deltagere og studerende kan gøre det samme i en ny kontekst. Den generelle transfer kræver derimod at de kan se, hvordan abstrakt viden fx i form af teorier og generelle færdigheder kan bruges i en række forskellige konkrete situationer, der ikke nødvendigvis ligner hinanden (Wahlgren & Aarkrog, 2012). Selv om begge typer af transfer og læring spiller en central rolle i arbejdslivet, peger udviklingen på at den generelle transfer blevet relativt vigtigere på arbejdsmarkedet sammenlignet med den specifikke transfer (Macaulay & Cree, 2007). Som lektor i en efter- og videreuddannelsesafdeling er min oplevelse, at der typisk er fokus på specifik kompetenceudvikling i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og kommunale arbejdspladser fx kendskab til ny lovgivning eller en ny pædagogisk eller socialfaglig metode. De specifikke kompetencer fylder som følge af aktuelle politiske og faglige prioriteringer. Samtidig er det min erfaring at behovet for en generel kompetenceudvikling bliver ved med at dukke op i de konkrete uddannelsesforløb. Generelle
5 kompetencer kan bl.a. være at skabe overblik, at vide hvor man kan søge viden, at arbejde analytisk og at skabe relationer til samarbejdspartnere og slutbrugere. De generelle kompetencer lader på den måde til at spiller en central rolle på efter- og videreuddannelsesområdet, selv om de ikke nødvendigvis prioriteres. Denne konklusion nåede en kommune også frem til i et netop afsluttet projekt under Socialstyrelsen 1. Kommunen arbejdede omfattende og systematisk med behovet for kompetenceudvikling på det specialiserede børne- og ungeområde, og til forskel fra tidligere fik man blik for betydningen af generelle kompetencer blandt medarbejderne fx analytiske kompetencer. Intensiv uenighed I sammenhæng med de nye krav til transfer mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladserne har der udspillet sig en intens debat om transfer blandt uddannelsesforskere internationalt. Debatten samler sig omkring veletablerede positioner i uddannelsesforskningen, en kognitiv tilgang, en situeret tilgang og en sociokulturel tilgang. Nedenfor bliver uenighederne fremlagt med vægt betydningen for arbejdet med transfer i professionsuddannelsessystemet. En kognitiv tilgang: kan indhold og kontekst adskilles? Den kognitive tilgang har længe gjort sig gældende i transferdiskussionen. Transfer forstås som en overførsel af viden og færdigheder fra en opgaveløsning til en anden, hvor kognition er det virksomme element (Lobato, 2006). Hvor behaviorister mener, at transfer nærmest sker af sig selv i de rette omgivelser, så lægger tilhængere af en kognitiv tilgang vægt på, at der sker en aktiv fortolkning, modificering og rekonstruktion af det lærte i en ny sammenhæng. Det sker ved at viden struktureres i mentale skemaer i individets indre. Forståelsen er fra et situeret perspektiv er blevet kritiseret for at adskille læring fra de sociale kontekster, som læringen sker i. Kritikerne peger på, at viden er bundet til de situationer, den bliver til i (Konkola et al., 2007). Det vil sige synspunktet er, at viden og færdighed, ændrer sig afhængig af situationen. Der er ikke tale om en simpel reproduktion. Med andre ord kan viden og færdigheder ikke dekontekstualiseres. Det situerede perspektivs ophavskvinde Jean Lave går endda så langt, at hun benægter muligheden for transfer, fordi enhver situation må forstås som unik (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003). Kritikken fra en sociokulturel position er i forlængelse af dette, at det langt fra alene er kognition der overføres fra en sammenhæng til en anden, men også især sociale og affektive elementer. Forskellen i begrebsforståelsen er af betydning for de forventninger undervisere, deltagere og studerende har til transfer. Kan underviserne opnå transfer ved at tilrettelægge læring ud fra ligheder mellem undervisningssituationen og praksis med fokus på kognition eller skal de også arbejde med aktiv følelsesmæssig og social deltagelse hos kursister og studerende? Indebærer transfer alene at man øver sig i at genkende elementer og strukturer i problemforståelse og -håndtering på arbejdspladsen fra tidligere på uddannelsesinstitutionen eller indebærer transfer også at man forholder sig aktivt til positioner og roller på arbejdspladsen, når ny læring sættes i spil? 1 Projektet Strategisk anvendelse af efter- og videreuddannelse på området udsatte børn og unge.
6 Et situeret perspektiv: Kognition eller deltagelse? Transfer kan ifølge et situeret perspektiv forstås som overførsel af deltagelsesprocesser og mønstre fra situation til situation. Det er ikke alene mentale skemaer der overføres, men også handlingsskemaer. Det væsentlige er her at forstå hvordan læring af deltagelse i en kontekst påvirker muligheden for at deltage i en lignende aktivitet i en anden kontekst. Med et situeret perspektiv er deltagelsesprocesser i arbejds- og hverdagslivet de centrale og dermed flyttes fokus også til areaner udenfor uddannelsessystemet. De elementer, som foruden de klassiske viden og færdigheder, indgår i begrebet transfer fra et situeret perspektiv er deltagelsesbaner, deltagelsesmønstre og identitet af forskellige typer (Lobato, 2006). Dvs. transfer handler ikke alene om hvad vi ved og hvad vi kan, men også om hvem vi er og hvem vi bliver når vi indgår i samspil med andre mennesker i forskellige sociale fællesskaber. Konsekvenser af de forskellige opfattelser er omfattende for uddannelsesinstitutionerne. Er det vigtige individuel kognitiv vækst, eller skal undervisere, deltagere og studerende også arbejde med aktiverende, udviklende og demokratiske undervisningsformer? Indgår sociale identiteter i form af professionstilhørsforhold til fx sygeplejeprofessionen eller lærerprofessionen også i undervisernes arbejde eller måske ligefrem kollektive handlemuligheder og problemløsninger? Et sociokulturelt perspektiv: Identiske elementer eller grænsekrydsning? Kritikken mod den situerede tilgang kommer primært fra et sociokulturelt perspektiv. Den finske uddannelsesforsker Yrjö Engeström peger på, at situerede tilgange fremstiller praksisfælleskaber som stabile og ikke tager højde for de radikale ændringer og skift, som karakteriserer arbejdslivet i komplekse samfund (Tuomi-Gröhn & Engeström, 2003). Det er et radikalt brud i transferdiskussionen, når bannerførerne fra et sociokulturelt perspektiv foreslår opmærksomhed ikke alene på ligheder, men også på forskelle i forskellige kontekster (Lobato, 2006). Det klassiske og ifølge Henningsen & Mogensen også mest fremtrædende transferbegreb i litteraturen bygger på en ide om overførsel via identiske elementer (Henningsen & Mogensen, 2013). Uanset om det er i form af behavioristernes associationer eller påvirkninger mellem identiske elementer i forskellige situationer eller mentale symbolske repræsentationer hos de kognitivt orienterede uddannelsesforskere. Der er læring knyttet til overskridelse af grænser i et polykontekstuelt arbejdsliv hævder fortalere for en sociokulturel læringstilgang (Tuomi-Gröhn, Engeström & Young, 2003; Akkerman & Bakker, 2011). Akkerman & Bakker foreslår begrebet grænsekrydsning som en videreudvikling af transferbegrebet (Akkerman & Bakker, 2011). Formuleret ud fra et situationelt perspektiv deltager professionelle samtidigt i mange praksisfællesskaber. Det gælder ikke nødvendigvis om at arbejde med lighed mellem læring i forskellige kontekster, men om at være opmærksom på hvilke typer af grænser der overskrides, at skabe interkontekstualitet mellem dem og arbejde med i hvilken grad dominerende vidensformer, regler, sociale interaktionmønstre mv. er komplementære eller i konflikt. Konsekvensen af denne læringsforståelse er vidtrækkende. Og spørgsmålet er hvordan undervisere på efter- og videreuddannelsen kan sætte rammen for læring om grænsekrydsning mellem felter i arbejdslivet? Kan brobygning mellem uddannelsesinstitutioner og hovedarbejdspladsen være en øveplads for krydsning mellem arbejdslivets forskellige felter? Kan artefakter fx elektroniske læringsplatforme eller overbliksskabende modeller mediere mellem forskellige kontekster?
7 En ny transferforståelse I de senere år har der udspillet sig diskussioner internationalt om transfer, som har fat i betydningen af komplekse samfundsændringer og som kan kvalificere arbejdet med transfer i efter- og videreuddannelsessystemet i Danmark. En hovedpointe i den internationale transferdebat er at transferopgaver forudsætter en afklaring af hvilken læringsforståelse, man arbejder med. Er det en kognitiv tilgang, hvor opgaven et at støtte udviklingen af forståelse og overblik hos det enkelte individ, er det en situeret tilgang hvor praksisfælleskaber og arbejdspladskonteksten står centralt og uddannelsesinstitutioner er tildelt en mindre vigtig rolle eller er det en sociokulturel tilgang, hvor uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i samarbejde prioriterer læring ved grænsekrydsning mellem forskellige kontekster? Den generelle samfundsmæssige specialisering og differentiering peger på et øget behov for transfer samtidig med at ændringernes stigende hastighed kan betyde at den generelle transfer i form af bl.a. abstrakt viden og færdigheder får relativt større betydning end den specifikke transfer i form af konkret viden og færdigheder. Med andre ord er fænomenet transfer afhængigt af hvilken form for læring, der skal omsættes, og af de aktuelle samfundsmæssige, kulturelle og arbejdslivskontekster. Transfer kan i det senmoderne, komplekse samfund ses som fælles projekt mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser med det formål at skabe ny viden og nye praksisser (Konkola et al., 2007). Transfer sker gennem en mangfoldighed af processer, der udfolder sig både på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Fremfor en arbejdsdeling hvor uddannelsesinstitutioner står for teoretisk viden og arbejdspladser for udvikling og vedligeholdelse af praksisser, kan der med fordel arbejdes med teori- og praksiselementer i begge kontekster (Macaulay & Cree, 2007). Dette peger frem mod en mere organisatorisk opfattelse af transfer (Brandi, 2016) og et strategisk samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser om kompetenceudviklingsforløb. Og det peger også på nye roller. Efter- og videreuddannelseskonsulenter skal kunne identificere og diskutere lærings- og transferbehov på arbejdspladserne og undervisere skal ikke alene kunne formidle viden men også indgå som forandringsagenter i samarbejde med aktører i praksisfeltet. På arbejdspladserne skal ledere og konsulenter kunne arbejde strategisk med kompetenceudvikling og være med til at planlægge, deltage i og følge op på konkrete uddannelsesforløb. Referencer Akkerman, S.F. & A. Bakker (2011): Boundary crossing and boundary objects i Review of Educational Research, 81 (2), Brandi, Ulrik (2016): Transfer dybt afhængig af arbejdspladsen, kronik i Efter- og videreuddannelse af udsatte børn og unge, Socialstyrelsen. Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag, oprindelig udgivet Henningsen, Sven Erik & Finn Mogensen: Transfer i Henningsen & Mogensen (red.) (2013): Mellem teori og praksis om transfer i professionsuddannelser, VIA Systeme,
8 Konkola, Riitta, Terttu Tuomi-Gröhn, Pirjo Lambert & Sten Ludvigsen (2007): Promoting learning and transfer between school and workplace i Journal of Education and Work, 20 (3), Lobato, Joanne (2006): Alternative perspectives on the Transfer Learning: History, Issues, and Challenges for Future Research i The Journal of Learning Sciences 15, (4), Macaulay, Cathlin & Viviene E. Cree (2007): Transfer and learning: concepts and process i Social Work Education, 18 (2), Merriam, Sharan B., Rosemary S. Caffarella & Lisa M. Baumgartner (2007): Learning in Adulthood a comprehensive guide, third edition, John Wiley & Sons, Inc. Tuomi-Gröhn, T., Y. Engeström & M. Young (2003): From transfer to boundary crossing between school and work as tool for developing vocational education: An introduction i T. Tuomi-Gröhn & Y. Engeström (eds.): Between school and work: New perspectives on transfer and boundary crossing, Amsterdam, Pergamon; Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde, Nationalt Center for Kompetenceudvikling, København, juni. Wahlgren, Bjarne & Vibe Aarkrog (2012): Transfer, Aarhus Universitetsforlag.
Diplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereGrænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.
Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse
Læs mereMagasinet Ikt og Transfer i EUD
#1 januar 2016 + Magasinet Ikt og Transfer i EUD Indhold: Velkommen til magasinet Hvorfor fokus på koblingen mellem ikt og transfer? Et socio-kulturelt perspektiv på lære- og transferprocesser Inspiration
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereIt som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik
#DDE3.0 24.09.15 Praxis konference + It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik Marianne Riis, Hans Henrik Koch, Palle Bergstedt, Carsten Lund Rasmussen & Claus Bo Jørgensen NCE, Professionshøjskolen
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereVelkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud
Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud Aftenens program Kl. 17.30-17.45 Kl. 17.45-18.45 Kl. 18.45-19.15 Kl. 19.15-20.15 Kl. 20.15-20.30 Velkomst og rammesætning
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereTeknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereMagasinet Ikt og Transfer i EUD
+ #2 april 2016 + Magasinet Ikt og Transfer i EUD Indhold: Fokus i dette nummer: transferforståelser Vertikale og horisontale lære- og transferprocesser EUD-læreres oplevelser af transferarbejdet Inspiration
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereSitueret Kollaborativ Læring
Program Præsentation Motivation Tilgang og teoretisk baggrund Procesbeskrivelse Special- og almenpædagogiske tilgange Eksempler fra vejledningsforløb Diskussion Feed-back Situeret Kollaborativ Læring Inklusion
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereDaniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
I dette eksamensessay har jeg valgt at tage udgangspunkt i Jean Laves tekst Læring, mesterlære og social praksis fra 1999. Det valg har jeg blandt andet taget på baggrund af en personlig interesse for
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereUddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH
Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereKP og vores omverden - kort fortalt
KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018 KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereStudieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv
Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA Kontekst for projektet
Læs mereEFFEKT AF LEDERUDDANNELSE
EFFEKT AF LEDERUDDANNELSE Publiceret: 5. juli 2019 Af Karsten Mellon og Peter Sørensen Peter Sørensens ph.d.-afhandling Developing Leadership Behaviour handler primært om effekt af formelle, kompetencegivende
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereFRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER
FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereEfter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.
Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereNytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder
Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi
Læs mereNÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER
NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs merePlan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion
Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mere