Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen"

Transkript

1 rev. d Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt som følge af interne og eksterne forhold. Undervisernes individuelle og organisatoriske læring, samarbejdet med UCD s øvrige uddannelser og samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere f.eks. fra praktiksamarbejdspartnere og Danske SOSU skoler. De ministerielle bekendtgørelser, udvikling og forskning indenfor relaterede fag, og samfundets udvikling og ændringer i krav til sundhedsprofessionelle vil til stadighed influerer på skolens pædagogiske didaktiske grundlag. Formuleringen af social- og sundhedsuddannelsens pædagogisk didaktiske grundlag har til formål at sikre, at alle aktører involveret i uddannelsen, forstår rationalet bag og forpligter sig til at handle i overensstemmelse med grundlaget. Med et afsæt i beskrivelsen af det pædagogisk didaktiske grundlag kan diskurser gennemføres og pædagogisk teori, metode, indhold, roller, evaluering og kvalitetssikring kan udvikles i det kollegiale fællesskab. Det ledelsesmæssige ansvar i forhold til pædagogik og didaktik, kan ved hjælp af formuleringen af grundlaget, tage afsæt i en faglig ledelse, der støtter underviserne i at fastholde, udføre og udvikle undervisningsaktiviteter og fastsætte de ønskede indikatorer i en kvalitetssikring af uddannelsen. Pædagogisk professionalitet i social- og sundhedsuddannelsen I bogen Pedagogisk profesjonalitet beskæftiger Erling Lars Dale sig med skoleudvikling og han argumenterer for, at skolen som organisation må reflektere over sig selv som et socialt system, for at kunne udvikle sig i takt med omgivelsernes kontinuerlige ændrede krav og påvirkninger. Hvis udvikling alene er overladt til individers refleksion, vil nytænkning og udvikling forblive overfladisk. Skolens aktiviteter bør derfor organiseres så det bliver muligt at gennemføre fælles refleksion over aktiviteter og deres grundlag (Dale 2008). Med aktivitet forstås et sæt handlinger, der har funktioner i forhold til hinanden, og som fordrer kompetencer på forskellige niveauer. Underviserens aktiviteter og tilhørende kompetenceniveauer er for eksempel: At undervise (kompetenceniveau 1 : K1) At planlægge undervisning (kompetenceniveau 2: K2) At fremstille begreber om undervisning (kompetenceniveau 3: K3) At gennemføre undervisning (K1) ud fra en undervisningsplan/læreplan (K 2) legitimeret i forhold til pædagogisk didaktisk teori (K3) er professionel undervisning. Undervisernes pædagogiske professionalitet afhænger altså af, at de gennemfører undervisning i overensstemmelse med læreplaner for teoretisk undervisning, som de har været med til at udvikle gennem kommunikation styret af pædagogisk teori teori om mål, indhold, metode og evaluering i planer og undervisning. 2

2 Pædagogisk professionalitet knytter sig til tre temaer: Konsistens: Sammenhæng mellem mål, indhold og undervisningsmetoder i planer for teoretisk undervisning. Undervisere må være i stand til at formulere og evaluere denne sammenhæng. Realitet handler om at realisere planer for teoretisk undervisning i deres aktuelle udformning. Undervisere skal være i stand til at evaluere planers intentioner (hvad vil vi?) i forhold til undervisningens realitet (hvad gør vi?), og at vurdere planer i forhold til ressourcer. Kritisk drøftelse af konsistens og realitet i planer for teoretisk undervisning i forhold til det pædagogiske grundlag. Undervisere må være i stand til at kritisere og korrigere planer for teoretisk undervisning, når der identificeres fejl og mangler, og komme med forslag til fornyelse af den overordnede LUP og uddannelsesordning, når det er påkrævet. K1 K2 K3 3

3 K3 at fremstille begreber om undervisning Fx didaktisk teori, præmisser, dannelsesideal, etik, livssyn. Indeholder de rammer og vilkår den pædagogiske virksomhed skal agere under. K3 gives af de ministerielle love og bekendtgørelser, organisationens institutionsgrundlag, Pædagogisk Råds drøftelser samt pågældende uddannelsesområdes valgte strategi. K2 at planlægge undervisning Planlægning og organisering af undervisningens indhold, mål, metode, evaluering og elevernes forudsætninger. Fra Den Lokale Undervisningsplan, hvori temaer, fordeling og vægtning er beskrevet, beskriver den fagansvarlige underviser læreplanen for fagområdet, og fordeler lektioner ud over relevante skoleperioder og laver læseplan til elever. Fagansvarlig foreslår fordeling af lektioner i forhold til temaer og skoleperioder og bestemmer hvorvidt lektionerne skal fordeles i enkeltstående eller sammenhængende lektioner. Den fagansvarlige underviser udarbejder undervisningsmateriale, elevmateriale i form af opgaver, kompendium, litteraturliste mv. Såfremt der er andre undervisere, der supplerer undervisningen indenfor faget, skal disse respektere læreplan og læseplan. I det tværfaglige team drøftes den fagintegrerede undervisning og der laves i fællesskab læreplan for disse. K1 er udførelsen af den konkrete undervisningssituation. Undervisningen kan foregå som oplæg, plenumdiskussioner, projektopgaver, gruppearbejde, forumteater, skill lab øvelser, rollespil, filmforevisning, skriftligt arbejde, tests mv. Det er den fagansvarlige underviser, der har ansvaret for at beskrive de velegnede metoder til de pågældende lektioner. Uddannelses- og læringssyb Vores uddannelses- og læringssyn tager udgangspunkt i, at eleverne er sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Læring ses derfor udviklet af og i sociale sammenhænge, hvor resultatet af læringsprocessen er afhængig af vekselvirkningen mellem den enkelte elevs samspil med omgivelserne, samt bearbejdning og refleksion over de oplevelser, som læringssituationen byder på. Uddannelsesrammerne er derfor tilrettelagt, så de både fremmer dialog og læring. Læringsaktiviteterne er af erhvervsfaglig karakter og er derfor tilrettelagt med tæt reference til praksis. Eleven får mulighed for at arbejde med problemstillinger, der styrker de erhvervsfaglige kompetencer. De afvekslende principper og metoder i undervisningen er valgt med henblik på at styrke elevernes læring, motivation for læring og udvikling samt give dem indblik i egne faglige og personlige potentialer. Undervisningen er forankret i holdundervisning med det formål at udvikle et fagligt, trygt og socialt fællesskab. I undervisningen er der fokus på elevens læring, og der veksles mellem nedenstående principper og metoder, som kan tilgodese differentiering i undervisningen: Oplæg fra underviser med henblik på fælles diskussion i klassen Arbejde i teams ud fra principperne i Kollaborativ Læring Arbejde i teams ud fra principperne i Kooperativ Læring Casearbejde Projektorienteret arbejde Praksisnære øvelser fx simulations-/rollespil 4

4 Kvalitetssikring Ledelse og medarbejdere på skolen arbejder målrettet med kvalitetssikring ifht. de krav, der stilles, formuleret som 4 klare mål for erhvervsuddannelserne: Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes. En høj kvalitet i uddannelsen er afgørende for, hvordan SOSU, UCD i fremtiden vil klare sig i uddannelses konkurrencen. Det betyder, at der kontinuerligt skal fokuseres på, hvordan vi sikrer den højeste kvalitet. Kvalitetssikringen skal tage udgangspunkt dels i de ministerielle fastlagte indsatsområder og dels i egne identificerede indsatsområder og kriterier for kvalitet. (jf. årlig Opfølgningsplan og Handlingsplan for øget gennemførsel) I en kvalitetssikring af social- og sundhedsuddannelsen indgår der monitorering og fastsættelse af kvalitet i forhold til strukturer omkring undervisningen og undervisningsrelaterede aktiviteter, processer i arbejdstilrettelæggelsen samt resultatet af dette. (jf. Monitorering og kvalitetssikring af Socialog sundhedsuddannelsens pædagogiske praksis. Lærerrollen Læreren på grundforløbet og hovedforløbet leder arbejdet i klassen og samler klassen med sin naturlige autoritet. Læreren organiserer og strukturerer klassens arbejde, så det bliver muligt for læreren sammen med eleverne at skabe rammerne for elevernes læring. Læreren inddrager og arbejder med elevernes forståelser, således at det giver mening for den enkelte elev og også eleverne imellem. Læreren har overblik over såvel klassens dynamik som de mindre gruppers dynamik og kan arbejde motiverende, så elevernes faglige udbytte er i fokus. Det forudsættes, at lærerens kendskab til den enkelte elev og dennes læringsforudsætninger, gør det muligt for læreren at udfordre den enkelte elev i forhold til elevens faglige niveau. Dette med det formål, at den enkelte elev oplever at udvikle sig, og at læreren kan monitorere dette. De interaktioner der opstår i klasserummet giver læreren eksplicit udtryk for at kunne håndtere, idet læreren oplever sig kompetent til at gribe de muligheder, der opstår. Læreren er kompetent til at identificere konflikter og sikre en god konflikt håndtering. Som relation arbejder læreren både med relationer mellem læreren og den enkelte elev og med elevernes relationer indbyrdes. Læreren fungerer som facilitator i processer, hvor den enkelte elev bliver øvet i at se potentialet i gruppens samarbejde såvel som i de øvrige gruppemedlemmer. Læreren arbejder eksplicit med fokus på, at elevernes forskellighed er en styrke. I klasserummet tydeliggør læreren, at læring er en individuel proces initieret af mange forskellige aktiviteter, eksempelvis gruppediskussioner. 5

5 Forventninger til eleverne Med inspiration i et socialkonstruktivistisk læringssyn forstås læring som en proces, hvor den enkelte bygger videre på allerede kendt viden, og at man i høj grad lærer i samværet med andre. Eleverne er således medskabere af egen læring. Når eleverne er medskabere af egen læring, kræver det elevernes deltagelse og aktive medleven i processen med at konstruere ny meningsfuld og brugbar viden. Ligesom det er nødvendigt, at elevernes forståelser bliver inddraget og medtænkt i undervisningen. Forståelsen af, at læring i vid udstrækning finder sted i samværet med andre, medfører også, at det er nødvendigt, at eleverne forholder sig aktivt til hinandens tanker og ideer. En stor del af undervisningen er blandt andet derfor tilrettelagt, så eleverne arbejder i teams, hvilket kræver, at eleverne bliver i stand til at tage ansvar for at arbejde selvstændigt eleverne er lydhøre over for hinandens forslag til, hvordan en opgave skal løses eleverne er tolerante over for hinanden og over for læreren eleverne kan inddrage forskellige perspektiver i løsningen af opgaver For at kunne indfri disse forventninger er det nødvendigt, at eleven er interesseret i emnerne og møder til undervisningen, og at eleven accepterer, at læreren er klasseleder. Der sker progression i forventninger til eleverne gennem grundforløb og hovedforløb således, at forventningerne til elevernes aktive og selvstændige deltagelse skærpes gennem uddannelsesforløbet. 6

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 17.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik Revideret 19.11.2015, Louise Elmgaard Thiem, Uddannelsesleder SOSU-skolen, UCD efter drøftelse i Pædagogisk Råd Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik SOSU-skolens kvalitetspolitik

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag

Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag I dette afsnit beskriver og dokumenterer vi skolens arbejde med det fællespædagogiske og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer,

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Undervisningsplan for fællesindgangen. Sundhed, omsorg og pædagogik

Undervisningsplan for fællesindgangen. Sundhed, omsorg og pædagogik Undervisningsplan for fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Juli 2011 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet

Læs mere

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter

Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Dialog om bidrag til udviklingsredegørelsen

Dialog om bidrag til udviklingsredegørelsen Dialog om bidrag til udviklingsredegørelsen Aarhus 17. juni 2014 SOSU-uddannelsen i lyset af EUD-reformen v. Ursula Dybmose, næstformand i PASS Hvad er en udviklingsredegørelse? En årlig redegørelse fra

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014

Kvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014 Kvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014 1 Kort om Mercantec Mercantec er en fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg:

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere