Fredericia Kommune Plan & Byg, Rådhuset Gothersgade Fredericia

Transkript

1 Fredericia Kommune Plan & Byg, Rådhuset Gothersgade Fredericia 31. okt Fredericia Erhvervsforenings bemærkninger til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan (Bymidten) Fredericia Erhvervsforening deltager med sin Arbejdsgruppe vedr. Byudvikling og bosætning i kommuneplanarbejdet og processen frem mod realiseringen af FredericiaC. Erhvervsforeningen glæder sig over muligheden for at bidrage til ideudviklingen og de aktuelle strategier for byudvikling, som fremlægges i kommuneplantillægget. Arbejdsgruppen ønsker at knytte bemærkninger til kommuneplantillægget ud fra foreningens erhvervspolitiske ståsted. På grund af de givne omstændigheder er de blevet til efter en maildialog med formandskabet og korresponderende medlemmer af gruppen. Med venlig hilsen Jean Brahe (fmd. Arbejdsgruppen) Michael Sønderskov (fmd. Fredericia Erhvervsforening)

2 Fredericia Erhvervsforenings bemærkninger til Tillæg nr. 18 til Kommuneplan (Bymidten) Fredericia Erhvervsforenings Arbejdsgruppe vedr. Byudvikling og Bosætning har drøftet Tillæg nr. 18 til Kommuneplan (Bymidten). Vi er af planafdelingen blevet briefet om, at dokumentet primært er teknisk revision af det eksisterende plandokument vedrørende bymidten, og at det er udarbejdet parallelt med FredericiaC s udviklingsplan, sådan at det kan danne det fysisk-funktionelle grundlag for udarbejdelse af lokalplaner på dette område. Ved samme lejlighed er der sket mindre justeringer og opdateringer af de øvrige planrammer. Foreningens arbejdsgruppe har tidligere indgivet bemærkninger til Kommuneplan og senest indgivet bemærkninger til FredericiaC s udviklingsplan. Foreningens bemærkninger til Kommuneplan (vedlagt) er forsat gældende, og bemærkningerne til FredericiaC s udviklingsplan er allerede fremsendt til planafdelingen via FredericiaC. Bemærkningerne nedenfor skal derfor ses som supplement til og præcisering af i visse forhold, som omtales i de tidligere nævnte dokumenter. Indledningsvis vil gruppen gerne anerkende det glimrende og meget grundige arbejde, som tillægget er udtryk for. Det er ikke tilfældigt, at Fredericia Kommune scorer højt i flere erhvervsklimaundersøgelser, hvad angår den overordnede planlægning. Vi noterer os med glæde, at en del af de af foreningen tidligere påpegede forhold indgår, herunder fx bymidtens centrale rolle som drivkraft for byudviklingen, bylivet eller med Jan Gehls begreb Livet mellem husene, behovet for byomdannelse i nedslidte kvarterer, stagnationen i befolkningstal, alt imens konkurrenterne vokser, den store restrummelighed i den klassiske bymidte, som det ikke lykkedes at udnytte i opgangstiden fra til I betragtning af kommuneplantillæggets tidshorisont som rammer for byudvikling frem til 2021 forekommer det, at tilgangen er meget beskrivende og forankret i historiske forhold. Vi savner en mere proaktiv tilgang til byudviklingen og omdannelsen især i den klassiske bymidte, herunder en systematisk afsøgning og analyse af trends i byudviklingen for byer som Fredericia og by-koncentrationer som Trekantområdet. Vi så gerne FredericiaC metodikken anvendt også på dem klassiske bymidte. Det er rosværdigt, at kommuneplantillægget giver en række bud på sammenhængen mellem FredericiaC og den klassiske bymidte. Foreningen har stedse peget på, at der er en stor risiko for, at FredericiaC de næste år kannibaliserer byudviklingen i den klassiske bymidte. Dette forhold reguleres ikke alene af fysisk-funktionelle planer. Vi er blevet informeret om, at kommuneplantillægget som fysisk-funktionel ramme forventes fulgt op af en handlingsorienteret bymidtestrategi. Kommuneplantillæggets tematiserede indsatsområder rummer ansatser til en sådan strategi, som vi med stor interesse imødeser at kunne bidrage til. Væsentlige indslag i sådan en strategi bør bæres af en stærkt dialogbaseret og afsætningsorienteret indsats primært udmøntet i en investorstrategi og en bosætningsstrategi. Til at visualisere og ideudvikle på mulighederne bør Fredericia Kommune oprette et udviklingsværksted eller by-laboratorium.

3 Foreningens dialoggruppe agter at indbyde politikere og embedsværk til møde/workshop om økonomisk holdbare strategier på de nævnte områder. I forhold til det foreliggende dokument har vi følgende kommentarer til de tematiserende indsatsområder. Vi opfatter dem som delstrategier, som vi tilslutter os, og som kan indgå i en samlet bymidtestrategi: - Hovedgreb. Retableringen af renæssancebyens struktur og anatomi med dens byrum, karréstruktur, sigtelinjer, kanaler, panoramaer og voldanlæg er grundlæggende for byens identitet og bør udnyttes til det yderste i forbindelse med by-branding. - Sammenbindingsprojekter. Vi anerkender værdien af de fysisk-funktionelle tiltag. Men de slår ikke til. De kan realiseres i lyset af en overordnet investor- og bosætningsstrategi i sammenhæng med strategier for detailhandel og tilgængelighed. - Omdannelse og byggemuligheder. Dette er måske det vigtigste sammenbindingstema overhovedet. De beskrevne byomdannelsesfelter er samlet set lige så store som FredericiaC. Vi har tidligere fået beskrevet den meget store restrummelighed (ca kvm). En arbejdsdeling mellem FrederciaC s krav om store projekter bør suppleres med muligheder for mindre projekter i den klassiske bymidte (fx Electroluxgrunden, Ungdommens Hus, Fredericia Sølvindustri) fx via et bylaboratorium. - Forbindelser og grønne rum. Træer og anden beplantning vil skabe et bedre mikroklima og reduceret vindpresset, men hensynet til sigtelinjer og panoramaer bør i alle tilfælde iagttages. - Detailhandel. Vi anbefaler, at der gennemføres en mere prospektiv detailhandelsanalyse gennemført vedrørende koblingen mellem gågadenettet og FredericiaC. Trenden er, at mere og mere af udvalgsvarehandlen blive e-handelsbaseret, hvilket kan reducere behovet for butiksareal på dette område. Det vil på sigt få konsekvenser for gågaders og detailhandelsstrøgs indretning i bymidter. Andre byer har succes med koncentrerede strøg med store attraktor-butikker i endepunkterne. Det er derfor helt afgørende, at der skabes mulighed for en attraktor i FredericiaC. Bymidtens eksisterende detailhandel er spredt ud over et vidtstrakt og ukoncentreret gågadenet. Samtidig er der et hul i den sydlige ende af den forventede sammenbinding afsluttet med J.B. Nielsens Plads, som ikke for tiden indbyder til at kaste sig ud i den lange vandring mellem det nuværende tyngdepunkt mod nord og et eventuelt kommende tyngdepunkt mod syd. En sammenbinding vil kræve revision af et betydeligt antal lokalplaner og reguleringer med deres meget detaljerede bestemmelser. En praktisk indsats omkring tilrettelæggelsen af city-logistikken (leverancer til detailhandlen) er desuden nødvendig. - Arkitektur. Vi imødeser med spænding et udspil til en dialogbaseret og fleksibel arkitekturpolitik. - Trafik og parkering. Vi er især optaget af tilgængeligheden (lokalt og regionalt) til bymidten via Oldenborggade. En trafiksanering dèr gør en overvejelse om udvidelse af Oldenborggade (måske især den nordlige side) nødvendig. Samtidig bør der i den såkaldte parkeringsring indtænkes et digitalt P-infosystem. Foreningen har desuden et meget stærkt ønske om, at FredericiaC sammenbindes med banegården og MesseC/FIC via en shuttle. Den ultimative løsning ville være en førerløs metroline i eksisterende tracé. Som midlertidig løsning kunne en hurtig bus-baseret sløjfe gøre fyldest. - Havnen. I tilgængeligheden til bymidten spiller erhvervstrafikken i stigende grad ind. Den primære adgangsvej skal tilgodese alle hensyn. Det kunne blive nødvendigt at udvide Holstensvej med flere, eventuelt dedikerede spor. - Klima og energi. Foreningen har en dialog med forvaltningen om den kommende klimaog energiplan og den efterfølgende strategi. Vi ser frem til en tæt koordineret dialog på dette område.

4 Fredericia Kommune Plan & Byg Gothersgade Fredericia Fredericia, den 18. juni 2009 Erhvervsarbejdsgruppens bidrag og ændringsforslag til forslag til kommuneplan Fredericia Erhvervsforening har i samarbejde med Fredericia Håndværkerforening og Fredericia Shopping taget initiativ til at yde bidrag og indgive ændringsforslag til Kommunalplan for Fredericia Kommune 2009 til Erhvervsforeninger glæder sig over muligheden for at komme bemærkninger til forslaget til forslaget. Det repræsenterer en gennemgribende revision, og arbejdsgruppen glæder sig til at blive inddraget yderligere i den rullende planproces. Arbejdsgruppens bidrag er blevet til i en arbejdsgruppe bestående af Niels Henry Andersen, (fmd. for arbejdsgruppen), Morten Lundehøj, Preben Lyngsø, Lars Bo Ottesen, Henrik Jessen, Bjarne Dueholm, Finn Muus, Henning Bøgh og Knud Erik Serup (ref.) Arbejdsgruppen har holdt to møder og foranstaltet et velbesøgt offentligt møde om planforslaget den 11. juni 2009 på Fredericia Gymnasium. Til arbejdsgruppens og arbejdsgruppens glæde deltog også Teknisk Udvalgs medlemmer i mødet. Arbejdsgruppen har i sit arbejde koncentreret sig om - Bosætning, byvækst og byomdannelse - Landskabsparker - Erhvervsområder - Detailhandel - Transport & Logistik Disse emner behandles i overensstemmelse med præsentationen ved det offentlige møde i arbejdsgruppens vedlagte fælles bidrag og ændringsforslag. Arbejdsgruppen optræder i det følgende som talerør for de tre erhvervsforeninger. På vegne af arbejdsgruppen Niels Henry Andersen Mødeleder

5 Anbefalinger, ændringsforslag og indsigelser til forslag til kommuneplan fra Fredericia Erhvervsforening, Fredericia Håndværkerforening og Fredericia Shopping. Arbejdsgruppen er i sit arbejde ved to gruppemøder og som arrangør af et offentligt møde om erhvervsrelaterede temaer nået frem til anbefalinger, ændringsforslag og indsigelser til forslaget til kommuneplan vedrørende - Bosætning, byvækst og byomdannelse - Landskabsparker - Erhvervsområder - Detailhandel - Transport & Logistik Det er arbejdsgruppens opfattelse, at visse overordnede mål skal betones, sådan at Fredericia kommune fortsat kan udvikle sig:. - Kommunen skal kunne tiltrække flere erhvervsaktive gerne med børn - Der skal være gode og varierede bosætningsmuligheder - Udvikling af bymidten som unik attraktion er nøglen til Fredericias udvikling - Erhvervsarealer skal opgraderes æstetisk og konflikter med boligarealer undgås - Der skal være et detailhandelstilbud som adskiller sig fra nabobyernes. - Der skal være en infrastruktur som gør det muligt at komme til og fra bymidten og at komme rundt i kommunen Flere erhvervsaktive Det fremgår af kommuneplanmaterialet, at der som udgangspunkt ikke forventes en befolkningstilvækst inden for andelen af erhvervsaktive personer. Arbejdsgruppen blev ved det offentlige møde om kommuneplanen gjort bekendt med, at forvaltningen forventer, at befolkningsprognosen skal revideres som følge af den vedtagne kommuneplan. Den imødeser arbejdsgruppen med stor interesse og foreslår: - at der til kommuneplan udarbejdes en ny befolkningsprognose, hvori en tilflytning af unge og erhvervsaktive indgår som ét ud af flere scenarier. Det fremgår ligeledes, at indpendlingsomfanget er meget stort. Man kunne antage, at indpendlerne for en stor dels vedkommende er mennesker med lange uddannelser, og at mange af dem arbejder på nogle af de store og/eller internationale virksomheder i Fredericia. Ved man, hvor de bor, og hvad der karakteriserer dem? Har de planer om at bosætte sig i Fredericia? Kan man motivere dem og på hvilke betingelser? Fredericia har en central placering i Danmark og en unik byhistorie. Den skal ikke kun udnyttes ved tiltrækning af virksomheder. Den skal udnyttes meget bedre ved tiltrækning af tilflyttere. Den central placering burde give Fredericia overskud i form af en større udpendling end indpendling, fordi der er kort afstand til byer som København, Århus og Hamborg. Den centrale placering burde gøre Fredericia tiltrækkende for alle, der har behov for hurtigt at kunne nå frem til mange

6 virksomheder og destinationer, hvilket netop fremtidens generationer på arbejdsmarkedet får behov for, fordi fremtidsforskning viser, at der vil blive tale om projektansættelser, og det ofte med en hjemmearbejdsplads som base. Arbejdsgruppen foreslår derfor: - at der i forlængelse af vedtagelsen af kommuneplan iværksættes en pendlingsanalyse, og at der efterfølgende skabes et udviklingprogram, hvis formål skal være at øge andelen af unge i alderen 17-25, sam andelen af voksne erhvervsaktive fortrinsvis i alderen 26-55, herunder gerne børnefamilier og - at alle tiltrækningstiltag ses i lyset af Fredericia Kommunes og erhvervsforeningers fælles branding-aktiviteter. Bosætning, byvækst og byomdannelse I kommuneplanforslaget er der tilvejebragt et antal rummeligheder til bosætning i form af 1) byomdannelse og fortætning i eksisterende bymæssig bebyggelse i Fredericia By, 2) tilvækst i lokalcentre og i landsbyer og 3) en ny stor ny barmarksudstykning. Det er forudset, at der i perioden derved kan ske en tilvækst på nye boliger, heraf i byomdannelsesområder. Arbejdsgruppen hilser en sådan udvikling velkommen, men stiller spørgsmålstegn ved mulighederne for at realisere den, især da langt den overvejende del af udbygningen ifølge forslaget forventes at skulle ske på Himmerigsjordene. Arbejdsgruppen er enige med kommuneplanmødets vurdering af, at denne udstykning uanset dens tilstræbte kvaliteter ved skabelse af kunstige landskabstræk og botemaer vil få svært ved at konkurrere med tilsvarende eller mere attraktive udstykninger i Odense, Middelfart, Kolding og Vejle. Arbejdsgruppen vurderer, at mange grunde på Himmerigsjordene vil få problemer med støj (nærhed til store færdelsårer som den gamle hovedvej, Vejlevej, Ydre Ringvej) og med industriel aktivitet (Taulov Transport Center, Shell-raffinaderiet). Således risikerer udstykningen desuden, at de kommende beboere vil opleve bydelen som adskilt fra midtbyen på grund af tung trafik og industribælterne. Bymidten vil dermed ikke blive beboernes foretrukne handels- og oplevelsescenter. Arbejdsgruppen peger på, at der er behov for en udbygningsplan for bosætning i forlængelse af kommuneplan og at denne bør afbalancere og prioritere indsatsen i forhold til boligmarkedets udvikling og borgernes behov, herunder tilflytternes. Arbejdsgruppen foreslår derfor: - at Himmerigshuse tages ud af det foreliggende forslag til kommuneplan og underkastes en nærmere vurdering i forhold til boligmarkedets udvikling og borgernes behov, herunder tilflytternes og - at Himmerigshuse underkastes en bredere debat i en kommende kommuneplanrevision fx og - at der udarbejdes en prioriteret udbygningsplan for bosætning i forlængelse af kommuneplan og at denne bør afbalancere og prioritere indsatsen i forhold til boligmarkedets udvikling og borgernes behov. Til gengæld finder arbejdsgruppen det indlysende rigtigt at satse på øget bosætning via de eksisterende styrkepositioner: 1) at fortætte og byomdanne i bymidten den klassiske fæstningsby - 2) at sikre lokalbyernes bæredygtighed og landsbyernes overlevelse og 3) at udnytte kommunens landskabelige attraktioner til nænsom udfyldning med bæredygtigt og naturtilpasset byggeri.

7 Bymídten Den klassiske fæstningsby inden for voldene rummer store bymiljømæssige kvaliteter, som kan udvikles til at udgøre en stor attraktion for borgere og tilflyttere, der søger efter metro-livstilen. Fæstningsbyen er Fredericias primære aktiv, når det gælder tiltrækning af tilflyttere. Den eksisterende boligmasse er dog, ifølge flere eksperter, for en stor dels vedkommende præget af nedslidning, af en restriktiv og inkonsekvent arkitekturpolitik og af for små lejlighedsstørrelser. Der bør formuleres målsætninger om boformer (større lejligheder, bofællesskaber, studieboliger) for og tiltrækning af unge, af erhvervsaktive og familier med børn, som er i stand til selv at betale en markedsbestemt husleje, en andelsbolig eller en ejerbolig. Arbejdsgruppen mener at udvikling af bymidten er nøglen til befolkningsvækst i Fredericia og anbefaler at den får højeste prioritet i den strategiske byudvikling og foreslår: - at der udarbejdes en masterplan eller en helhedsorienteret fornyelsesplan for bymidten med et perspektiv på år og - at den såkaldte Oldenborggade-akse tillægges strategisk betydning og første prioritet i byomdannelsen, fordi den tjener mange formål, herunder at tilbyde den primære adgangsvej til bymidten, at sammenbinde Fredericia C med bymidten (B.C.1) og med det også af nedlagte industrier dominerede områder umiddelbart øst for voldanlægget, herunder Electrolux-grunden (B.BE.1) samt den sydlige ende af Jyllandsgade-kvarteret (B.B.2) og - at unikke arkitektoniske særpræg (fx i Nørrebrogadeområdet) fastholdes og raffineres i en byomdannelsesproces, der styres efter en konsekvent sammenhængende arkitekturpolitik og - at der i den internationale arkitektkonkurrence om udviklingen af Fredericia C (B.C.2) gives mulighed for markant højhusbyggeri til boligformål såvel som et kulturtilbud i international klasse (fx er Bilbao nævnt som forbillede). Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der i forlængelse af satsningen på videnerhverv også skabes rammer for en ungdomskultur i byen i form af et studiemiljø og cafe- og natteliv for årige. Det er en gruppe, som er svær at fastholde i eller tiltrække til Fredericia på grund af byens mangel på videregående uddannelser og afhængige miljøer. Som eksempel på et udviklingsprojekt, der kunne forene disse drømme foreslår arbejdsgruppen: - at der satses på at anvende Electrolux-grunden (nordlig del af B.BE.1) til offentlige formål, herunder især en uddannelsesinstitution med længerevarende uddannelser og erhvervskompetencegivende efteruddannelse inden for bæredygtigheds-, energi- og miljøområdet. Til uddannelserne knyttes studieboliger til årige. Lokalbyerne Byen skal kunne tilbyde en bred vifte af bo-muligheder, ikke kun i midtbyen og de omliggende bydele, men også i områder udenfor byen. Her er det naturligt at se på reserverne i lokalbyer og landsbyer. For arbejdsgruppen er målet, at lokalbyerne mindst opnår et befolkningstal, der kan bære en nærbutik med et fuldt dagligvaresortiment, en daginstution og en folkeskole. Det bør gælde for alle fire lokalbyer (Egeskov-Bøgeskov-Trelde, Bredstrup-Pjedsted, Taulov og Skærbæk). Arbejdsgruppen forslår:

8 - at de eksisterende muligheder for udfyldning og afrunding ved udnyttelse af restrummeligheden og inddragelsen af nye områder til boligformål i lokalbyerne på kort sigt prioriteres højt i den strategiske byudvikling. Landsbyer/Det åbne land Mange mennesker vil gerne bo i en fredelig landsby, selv om der ikke nødvendigvis er handel og institutioner. Landsbyernes sociale funktion og bygningsvedligeholdelse kan sikres ved et vist mål af nænsomt nybyggeri, sådan at det vedbliver at være attraktive bosætningssteder - også ved indflytning i ældre huse. Arbejdsgruppen foreslår: - at de eksisterende muligheder for udfyldning og afrunding ved udnyttelse af restrummeligheden og inddragelsen af nye områder til boligformål i landsbyerne indtænkes i den strategiske byudvikling. Det kan være en god ide, at samle alle de reguleringer og begrænsninger, der gælder for de naturskønne og kystnære områder, som Fredericia er så rig på, i en fælles overligger. Det demonstrerer bl.a. at Fredericia i realiteten en en ø. Arbejdsgruppen har i udviklingsøjemed måttet spørge sig selv: Har vi råd til at lægge en tredjedel af Fredericia - én af Danmarks arealmæssigt mindste kommuner - ud som landskabsparker? Det er rigtigt, at øen, som Fredericia ligger på, har unikke og umistelige naturværdier, men de må kunne stilles til rådighed for befolkningens behov for bosætning på måder, der går op i en højere enhed med naturværdierne, idet gældende love og regler naturligvis skal overholdes. Arbejdsgruppen finder, at det er spild af muligheder, hvis der i et område fra Lillebæltsbroen til Gudsø Vig, med meget store naturværdier, overhovedet ikke kan bygges nye boliger. Ingen vil tale for at plastre hele områder til med tæt-lav bebyggelse. I stedet kan man tale om små enklaver på Fredericias guldkyst. Arbejdsgruppen forslår: - at der i området fra Lillebæltsbroen til Gudsø Vig (bydelene Erritsø og Snoghøj samt Skærbæk) indarbejdes mulighed for et antal lommer til nye boliger eller eksperimentelle boformer af høj arkitektonisk kvalitet, nænsomt indpasset i naturen, med fremtidsrettede materialevalg og gerne med bæredygtighed og energineutralitet som forudsætning. Muligheder og løsninger kan undersøges i form af en international arkitektkonkurrence, hvor lokale firmaer sikres involvering. Erhvervsområder Arbejdsgruppen tilslutter sig de planer Fredericia Kommune har fremlagt omkring erhvervsjord og udlægning af zoner til forskellige typer af erhvervsaktiviteter. Der måtte set fra arbejdsgruppens synspunkt gerne stilles og håndhæves skærpede arkitektoniske i forbindelse med nybyggeri og ombygninger, især til de byggerier. der placeres ved indfaldsveje. Arbejdsgruppen opfordrer Fredericia Kommune til: - at udnytte zoningbestemmelserne til at få en optimal placering af virksomheder, fx sådan at vidensvirksomheder ikke placeres i et område med tæt trafik og - at fastholde planlagte anvendelser- også i startfaser og over længere tid -, så potentielle, fremtidige konflikter mellem bolig- og erhvervsområder og konflikter mellem forskellige typer virksomheder kan undgås.

9 Detailhandel Arbejdsgruppen anerkender, at der gives mulighed for at øge det samlede detailhandelsareal i midtbyen med m2 heraf m2 i Fredericia C. Det er mere end end fordobling inden for voldene. Det finder arbejdsgruppen meget ambitiøst, og hvis rammerne skal udfyldes af højklassede butikker (som fx i Vejle), sådan at Fredericia over en årrække kan få en positiv handelsbalance. Handel og butikker trækker ikke i sig selv nye kunder, men det gør et brand i form af et unikt bymiljø og gode oplevelser. Det kunne tiltrække lejlighedsvise kunder fra et større opland. En dokumenteret solid kundestrøm kan desuden tiltrække flere kendte butikskæder. Detailhandelens tiltrækningskraft må søges forenet med et udbud af oplevelser og loyaliteten opbygges hos flere købedygtige forbrugere, der kan bo inden for såvel som uden for kommunegrænsen. Især er Midtbyens forventeligt stigende antal indbyggere en central målgruppe. Arbejdsgruppen foreslår: - at der udformes en ny centerstrategi for Midtbyen og - at der arbejdes med at tiltrække developere og investorer, som vil satse på centerudvikling af høj tiltrækningskraft i midtbyen - at skabe trafikal tilgængelighed, overskuelighed og trafiksikkerhed for alle trafikarter - at skabe sammenhæng mellem indkøb, attraktive byrum og kulturoplevelser Transport & Logistik Trafik interesserer alle. Byen uddør, hvis man ikke kan komme ind og frem og ud igen, uanset om man er transportør, handlende, kunde eller beboer. Også på det trafikale område finder arbejdsgruppen, at der bør tænkes mere i helheder, sådan at de mange hensyn til tilgængelighed, trafiksikkerhed, svage trafikanter (cyklister og fodgængere), detailhandel, godstransport og parkering kan afstemmes og afvejes, og det sådan at kommunen får det maksimale ud af sine begrænsede investeringsmidler ved synergien mellem formålene. Arbejdsgruppen ønsker at fremhæve tre forhold: 1) at Ydre Ringvej kan blive en rygrad i transportarbejdet, 2) at mulighederne i den skinnebårne kollektive lokaltrafik bør undersøges nærmere og 3) at Fredericia Kommune bør indlede en strategisk dialog med erhvervene om tunge transporter. Ydre Ringvej rygrad og tilgængelighed Ydre Ringvej bør være livsnerven i Fredericias trafikløsning - for de virksomheder, for borgere og for gæster. Arbejdsgruppen foreslår: - at mulighederne undersøges for at gøre Ydre Ringvej til den lange rygrad fra Skærbækvej til Trelde samt med en den bedst mulige indfaldsvej til bymidten (fx langs med jernbanen eller Strandvejen-Oldenborggade). Den lange rygrad vil også styrke Fredericias fingerplan. Arbejdsgruppen har deres oplæg i grove træk skitseret linjeføringer, der kunne tilgodese en række centerfunktioner og løse mange flaskehalsproblemer og måske begrænse den tunge trafiks CO 2 udledninger. Fx kunne den skabe

10 bedre adgang- og tilkørselsforhold til Fredericia Messecenter via udbygget stikvej. Det vil naturligvis indebære, at de mange rundkørsler må erstattes af grønne bølger for at øge gennemsnitshastigheden og opnå den fulde aflastende effekt på de indre ringveje. Kollektiv trafik På kommuneplanmødet drøftede man den spændende tanke, at dele af den kollektive trafik kunne gøres meget mere effektiv og attraktiv ved brug af skinnebåret trafik m.v. Alternativer er blevet økonomisk overkommelige, også i mindre byer end Århus, vel at mærke hvis de kan anvende et allerede anlagt skinnenet. Arbejdsgruppen foreslår: - at ide om letbaneløsninger i Fredericia undersøges nærmere og kan pege på en oplagt rute fra Havnen til Taulov Transportcenter og - at park-and-ride med shuttle busser undersøges som alternativ og - at princippet om gratis kollektiv trafik inden for kommunegrænsen undersøges som princip for trafikal og økonomisk optimering. På længere sigt kunne det være interessant at se Ydre Ringvej (den lange rygrad ) som en trafikkorridor, der også rummede en virkelig hurtig, kollektiv trafikløsning. Strategisk dialog vedrørende tung trafik Arbejdsgruppen noterer sig, at gamle planer, såsom Trafik- og Miljøplanen og Cyklistplanen skal opgraderes og samles i kommende trafiksikkerhedsplan. Arbejdsgruppen støtter dette og forslår desuden: - at der i lighed med andre byer (København m.fl.) nedsættes en strategisk dialoggruppe vedrørende tung trafik. Blandt de emner en sådan gruppe kunne behandle kunne fx være 1) Frihøjde for høje lastbiler (min. 4 m) ved tunneller i selve byen, 2) miljøzoner, 3) forsøg med modulvogntog, 4) Intelligente trafiksystemer, herunder p-info, vejklassificeringer og indberetning om ruter til GPSkortleverandører, 5) Fredeliggørelse og øget attraktion i gamle villakvarterer ved ensretninger og lavere hastigheder (fx 30 km/t), 6) Almindelig forskønnelse af indfaldsveje, 7 Støjvolde med forskønnelse langs indfaldsveje og 8) Øget trafiksikkerhed ved messecentret (fx via gangbro, lyssignal).