Norddanmarks vækstdynamo

Transkript

1 Norddanmarks vækstdynamo Tværgående indsatser 2012 UDKAST

2 Sammenhæng Indhold Tværgående indsatser 3 Norddansk vækststyrke 4 Vækstaksen 6 Nødvendige forbindelser 8 Den attraktive storby 14 Et godt sted at bo hele livet 18 er samarbejde om Økonomi og anlæg By- Infrastruktur og åbent land Erhverv- og beskæftigelse Sundhed i planer Realisme Miljø-og Bæredygtighed Landdistriktet Overblik Planstrategien er vedtaget af byrådet den 9. maj 2011 og sendt i høring indtil den 10. juli Strategien er endeligt godkendt af byrådet den 12. december NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

3 Tværgående indsatser Dette hæfte har til formål at udpege Tværgående indsatser som opfølgning på Planstrategi 2011 og som grundlag for kommuneplanrevision Notatet konkretiserer og prioriterer udvalgte Tværgående Indsatser, der i særlig grad understøtter intentionerne i den langsigtede planstrategi, i et handlingskatalog over det kommende års indsatser. Indsatserne kan emnemæssigt række ud over den traditionelle kommuneplanlægning. De er tværgående fordi de har betydning for Aalborg Kommunes arbejde på tværs af forvaltninger, og fordi indsatserne ikke altid forankres i de planlovsrelaterede planer, men lige så vel kunne være forankret i fx erhvervsplanen, bæredygtighedsstrategien eller landdistriktspolitikken. De tværgående indsatser skal formelt ses som en udbygning og præcisering af den planstrategi byrådet havde i høring i sommeren Det er intentionen med dette hæfte, at introducere et nyt redskab, der på en enkel måde forsøger at oversætte Planstrategien - og dermed visionen for Aalborg Kommunes udvikling til en operationel handling, der indgår i forhandlingerne om det kommende års budget og dermed forvaltningernes prioritering af kommende opgaver. Tværgående Indsatser er med til at skabe en helhed på tværs af forvaltningerne og tænkes revurderet årligt. Dog gerne på en måde, så der kan iagttages en kontinuitet flere år frem for netop at fastholde den valgte vision for kommunens udvikling. Det er hensigten, at når Byrådet har vedtaget dette udkast med 14 initiativer til Tværgående Indsatser, at forvaltningerne i fællesskab (koordineret af PK gruppen) bearbejder initiativerne og sætter økonomi på disse frem mod maj juni således, at initiativerne kan indgå i budgetbehandlingen på lige fod med andre forslag. Tværgående Indsatser er med sit fokus på en klar vision for kommunens udvikling samtidig grundlaget for en revision af Kommuneplanens Hovedstruktur. Denne hovedstrukturrevision forventes gennemført i en meget komprimeret proces, så der kan være et forslag klar til offentlig debat i sensommeren 2012 og en endelig godkendelse inden udgangen af Intentionen er, at der ud over omsætningen af Planstrategiens vision også skal arbejdes med at skabe en mere målrettet og brugervenlig plan, der samtidig er både overskuelig, fleksibel og robust. Hovedstrukturrevision 2012 har særlig fokus på: Aalborg Norddanmarks vækststyrke Der skal udarbejdes en ny samlet bybeskrivelse for Aalborg, der tager afsæt i emner som: Den attraktive storby, Vækstaksen, Erhverv/Turisme, Byomdannelse, Grøn struktur bynære landskaber, mv. Bypolitisk strategi Dette afsnit skal omhandle byernes forskellige roller og indbyrdes relationer. Der skal arbejdes med alternative boformer og et godt sted at bo hele livet, ligesom de overordnede strukturer og sammenhænge for placering af boliger, erhverv, offentlig service, butikker, mv. beskrives set i lyset af Aalborg Norddanmarks Vækststyrke og Vækstaksen. Nødvendige forbindelser Mobilitetsstrategi Her beskrives de overordnede intentioners sammenhænge for 3. Limfjordsforbindelse, Letbane, Aalborg Lufthavn, Aalborg Havn, Aalborg som cykelby, Kollektiv trafik, overordnet vejstruktur mv. Revisionen af kommuneplanens hovedstruktur er en del af en fuld revision af kommuneplanen. Med godkendelsen af Planstrategien beslutter byrådet også rent teknisk at revidere kommuneplanen i sin helhed. Derfor igangsættes medio 2012 en mere traditionel revision af kommuneplanens retningslinier, by- og bydelsbeskrivelser samt rammer. Revisionen omhandler hovedsagelig konsekvensrettelser i forhold til arbejdet med en ny Hovedstruktur samt arbejdet med de Tværgående Indsatser, men også revision i forhold til en bæredygtig udvikling af kommunen. Dette revisionsarbejde forventes gennemført inden udgangen af TVAÆRGÅENDE INDSATSER

4 4 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

5 Aalborg Norddanmarks Vækstdynamo Planstrategi 2011 har den overordnede tilgang, at en koncentreret indsats omkring Vækstaksen i Aalborg by er den dynamoeffekt, der skal sikre, at Aalborg kan klare sig i en stadig hårdere konkurrence omkring fremtidens vækst en vækst, der vil være præget af, at det er i de større byer væksten sker, og at konkurrencen ikke kun sker i Danmark men i høj grad er global. Udviklingen kommer ikke af sig selv heller ikke i Aalborg. Aalborg har relativt set en god vækst fx befolkningsmæssigt med en stigning på ca borgere om året. Men det må bemærkes, at fx København vokser med ca indbyggere om måneden og regner med, at denne vækst fortsætter frem mod 2025, hvor man regner med at være indbyggere flere end i dag. Aalborgs vækst skal ske på et bæredygtigt grundlag. Det gælder i forhold til den erhvervsudvikling, der skal satses på, det gælder i forhold til, hvor de nye borgere skal bo, og det gælder i forhold til de investeringer, kommunen må foretage i de kommende år. Og det er ikke kun i Aalborg by, at der skal ske en udbygning. Det er vigtigt, at der udformes visioner for øvrige bosætningsbyer så som Nibe, Hals, Vodskov, Svenstrup, Klarup og Storvorde. Derudover er det vigtigt, at de udviklingsplaner byrådet har sat i gang for landdistrikterne og de mindre landsbyer fortsættes. Planstrategiens overordnede tilgang er Vækstaksen understøttet af de tre afsnit om infrastruktur, den attraktive by og et godt sted at bo. Disse politikområder er blevet godt modtaget i Planstrategiens debatperiode ikke mindst af erhvervslivet, investorer m.v. Flere foreninger har påpeget, at byerne og landdistrikterne udenfor Aalborg by ikke må glemmes i diskussionen omkring bl.a. vækstaksen. Dette er ikke i modsætning til en forsat vision omkring Aalborg by suppleret med ovennævnte visioner for bl.a. bosætningsbyerne.der er to områder, der skal fremhæves som væsentlige udfordringer frem mod 2025 (Kommuneplanens 12 års planperiode: ). Det er: 1. nødvendigheden af at danne internationale netværk til styrkelse af Aalborg og Norddanmarks erhvervsudvikling samt 2. stærkt fokus på den demografiske udfordring hvor antallet af personer over 65 år stiger med et gennemsnit på ca. 25 %, men med store variationer rundt i kommunen, hvor enkelte områder har en stigning på over 50 %. Ad. 1.: Her er det nødvendigt at fortsætte med fokus på Vækstaksen. Vækstaksen understøttet af en moderne mobilitet (byens infrastruktur), og en videre udvikling af den attraktive by kan sikre et grundlag for, at Aalborg for alvor løftes til the tough little big city, der kan skabe endnu flere internationale netværk end dem, der allerede er skabt i de seneste år. Internationale netværk er grundlaget for bl.a. at skabe nye arbejdspladser. Ad. 2.: Den kraftige stigning i antallet af ældre fordrer fokus på et godt sted at bo ikke mindst for de ældre. Meget tyder på, at de ældre medborgere både har lyst til og i nogen udstrækning råd til, at skifte bolig forud for deres 3. alder. I forbindelse med debatten om Planstrategien var dette emne nærværende både i den brede debat og i den interne debat i byrådet og respektive fagudvalg. Flere forhold peger på, at de ældre selv om de gerne skifter parcelhuset ud med en anden bolig helst ser, at dette sker i deres hidtidige nærområde. Da boligen også gerne må være større end den støttede ældrebolig på 67 m2, ligger der en potentiel mulighed for, at kommunen kan initiere et marked for et sådant byggeri evt. på privat basis mod at skabe rammerne omkring et godt sted at bo gennem udvidede wellnes faciliteter. TVAÆRGÅENDE INDSATSER

6 Vækstaksen Planstrategiens afsnit om Norddansk vækststyrke og vækstaksen udgør strategiens vision. Derefter konkretiseres strategien først og fremmest under de tre underordnede overskrifter, der følger herefter - nemlig. Nødvendige forbindelser, Den attraktive storby og Et godt sted at bo hele livet. Vækstaksen rummer et bestemt udsnit af Aalborg, hvor diverse aktiviteter er særligt markante, og vækstaksen udtrykker en særlig fokus på overordnede fremtidige indsatser i dette område. I Vækstaksen er det en del af helhedsperspektivet at planlægge for et mobilitetsbælte som strækker sig fra lufthavnen i vest til udskibningshavnen i Øst. Mobilitetsbæltet skal i princippet styrke mobilitetsmulighederne for alle trafikformer, for cyklister og for gående, og bæltet skal rumme grønne og rekreative forbindelser gennem byen. Global og lokal tilgængelighed er en central satsning i Erhvervsplanen, som søges behandlet i den videre planlægning. I det følgen- 6 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

7 de er der redegjort mere detaljeret for de udvalgte Tværgående Indsatser under overskriften Nødvendige forbindelser. Langs Vækstaksens mobilitetsbælte udpeger planlægningen en række punktvise nedslag, hvor der - som perler på en snor - kan arbejdes med en differentieret udvikling af byen (se nedenstående kort). Her vil der kunne etableres byservice for børn, unge, voksne og gamle, boliger som dækker forskellige behov og ønsker, handels-, erhvervs- og kontorfaciliteter mv. Vi kender allerede i dag flere nedslag så som Godsbanearealet, Eternitten etc. I det følgende er der redegjort mere detaljeret for de udvalgte Tværgående Indsatser under overskriften Den attraktive storby. Såvel indenfor Vækstaksen som udenfor, i den øvrige del af Aalborg Kommune, fokuserer planlægningen på bolig og hverdagsliv hvor der i forskellige byer og bydele skal arbejdes med forbedringer og ikke mindst nye måder at udvikle byer og bydele på. I det følgende er der redegjort nærmere for de udvalgte Tværgående Indsatser under overskriften Et godt sted at bo hele livet. Planstrategiens Vi vil særligt arbejde med : at fastholde momentum i vækstaksen ved at tilskynde til samarbejde og skabe synergi mellem offentlige og private investeringer at få overblik over, hvordan pengestrømmene i et moderne netværkssamfund bedst kan understøttes og skabe yderligere udvikling at skabe sammenhæng i den fysiske planlægning mellem vækstaksen og den øvrige del af Aalborg og Aalborg Kommune ikke mindst via den grønne og den blå struktur. TVAÆRGÅENDE INDSATSER

8 Nødvendige forbindelser Vækstaksens mobilitetsbælte rummer en række forbindelser som skal bearbejdes i den kommende kommuneplan. En tredjedel af det danske CO2-udslip stammer fra transportsektoren, og muligheden for at arbejde mod en mere bæredygtig udvikling er god i den fysiske planlægning. En letbane kan således skabe et miljøvenlig, konkurrencedygtig alternativ til privatbilisme. Det kan cyklismen også. Havnen er et miljøvenligt alternativ til vejtransport og en væsentlig faktor for erhvervsudviklingen og lufthavnen kan kobles mere miljøvenligt op på byen. Byrådet har også en stor udfordring i at løse de trafikale problemer på Hobrovej, der er den centrale forbindelse mellem Aalborg midtby og City Syd. Der er fremkommelighedsproblemer for biler og den kollektive trafik på strækningen. Håndtering af udfordringerne ved Hobrovej løses i et andet regi, og fremgår ikke som en tværgående indsats som opfølgning på Planstrategi Tværgående Indsatser: 1. Letbane Højklasset kollektiv trafikspor 2. Aalborg Havn 3. Lufthavnen 4. Cykelbyen Aalborg Planstrategiens Vi vil særligt arbejde med : Sikring af nationale og internationale forbindelser En tredje Limfjordsforbindelse Letbane og kobling af denne med nærbanen Aalborg som cykelby En realistisk balance mellem biltrafik, kollektiv trafik og cyklende/gående trafik. En målsætning med udgangspunkt i den udfordring, at kommunens store landdistrikt gør bilen til et nødvendigt transportmiddel for mange borgere. 8 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

9 1. Letbane Højklasset kollektiv trafikspor Uanset om forundersøgelser og efterfølgende VVM-arbejde omkring letbanen falder ud til fordel for letbane eller ej, så er arbejdet med at etablere højklasset kollektiv trafikbetjening mellem banegården og Universitetssygehuset i gang. Det giver nye muligheder og mindre afstande i rejsetid i Aalborg, som kan få betydning for alle forvaltningsområder. Indenfor vækstaksen, bidrager en effektiv kollektiv trafikbetjening til branding af uddannelsesbyen, og med de mange arbejdspladser og servicefunktioner indenfor vækstaksen vil højklasset kollektiv trafik have betydning for medarbejdernes mobilitet og for virksomhedernes adgang til f.eks. lufthavnen. Det vil byrådet i 2012: Letbane Nordjyllands Trafikselskab, Regionen og Aalborg Kommune iværksætter sammen, og styret af NT en forundersøgelse for et letbaneprojekt i Aalborg. Forundersøgelsen kan danne udgangspunkt for en efterfølgende, egentlig VVM-undersøgelse. En letbane, eller anden højeffektiv kollektiv trafikløsning gennem Aalborg, vil danne rygrad i vækstaksen og have stor reel værdi og markedsføringsværdi for Aalborg. Projektet er nært knyttet til indsatsen Byvækstmuligheder langs vækstaksen fordi letbanen bør understøttes af fortætninger omkring standsningsstederne (mulighed for øget bebyggelsesprocent indenfor m fra en station). Parter: NT, Region Nordjylland, TMF, SBU Status: Opgaven igangsættes i november 2011 og forventes afsluttet i starten af En større del af traceet, nemlig Bornholmsgade til Bertil Ohlins Vej er allerede kendt. Det overvejes samtidig hvordan der kan etableres en forsat undersøgelse af en højklasset trafikforbindelse mod vest (lufthavnen og vestbyen) og mod øst (Klarup og Storvorde i forbindelse med komkurrence om forstaden) 2. Aalborg Havn Østhavnen med tilhørende erhvervsarealer og infrastrukturen i og omkring området udvikler sig kraftigt. En fornyet overordnet planlægning er nødvendig for vækstaksens østligste del. Aalborg Havn spiller en væsentlig rolle i kommunens udvikling. Havnen har navnlig stor betydning for virksomheder med særlige krav til logistik og transport. Derudover spiller Havnen en central rolle i flere erhvervsudviklingsprojekter; HUB North (netværk for vindmølleindustrien i Nordjyl- TVAÆRGÅENDE INDSATSER

10 land) og Arctic Business Network (netværk for virksomheder med interesse i det nære samarbejde mellem Grønland og Nordjylland). Aalborg Havn er en af de danske havne, der indgår i i det Transeuropæiske Transportnetværk, TEN-T. På den baggrund har Aalborg Kommune og Aalborg havn A/S fået udarbejdet planen Infrastruktur i Aalborg Øst med fokus på betjeningen af Aalborg havn. Aalborg Havn er en oplagt og interesseret samarbejds- og dialogpartner i udviklingen af Østhavnen og Aalborg Øst generelt. Gennem planlægningen skal det således sikres, at udvikling og udbygning af det østlige Aalborg, ikke forhindrer en fortsat effektivisering og vækst i kommunens største erhvervsområde Østhavnen. Det vil byrådet i 2012: Masterplanlægning for Aalborg Havn Østhavnen (Grøndlandshavnen) spiller en væsentlig rolle i kommunens udvikling. Havnen har navnlig stor betydning for virksomheder med særlige krav til logistik og transport. Derudover spiller Havnen en central rolle i flere erhvervsudviklingsprojekter. Området med tilhørende erhvervsarealer og infrastrukturen (kaj, vej og bane) i og omkring det udvikler sig kraftigt. En fornyet overordnet planlægning er nødvendig for vækstaksens østligste del. Endvidere er Oliehavnen og Hedegaard-området interessante dele af Aalborg Havn i en udviklingssammenhæng. Parter: TMF, BF, SBU, FV, Aalborg Havn Status: Aalborg Havn er gået i gang med at forberede en planproces. Opgaven er klar til at blive sat i gang i kommunalt regi. 3. Lufthavnen Udviklingen af Aalborg Lufthavn er central for det tankesæt, der ligger bag Vækstaksen. Lufthavnen spiller en helt central rolle for byens udvikling som global erhvervsby den er nerven/ forbindelsen til verden. Planlægningen skal sætte fokus på optimering af forbindelserne til og fra lufthavnen. Skal letbanen føres helt ud til lufthavnen, skal det være et sidespor til længdebanen, eller skal den kollektive trafikbetjening bare forbedres? Kan vejbetjeningen af området optimeres, bl.a. set i lyset af, at lufthavnen nu rummer op mod p-pladser? Er der brug for yderligere p-pladser, og i givet fald hvor? Med etablering af cykelsti over jernbanebroen skal der sikres gode cykelstiforbindelser mellem Aalborgs centrum og lufthavnen. Det vil byrådet i 2012: Masterplanlægning for lufthavnsområdet Udviklingen af Aalborg Lufthavn er central for temaet Nødvendige forbindelser. Lufthavnen spiller en helt central rolle for byens udvikling som global erhvervsby. Konkret kan vi som kommune understøtte udviklingen af Lufthavnen ved at sikre god lokaltrafik til og fra Lufthavnen, herunder særligt kollektiv trafik. Masterplanlægning for lufthavnsområdet skal dække området helt til Lindholm Å. Parter: TMF, BF, SBU, FV, Aalborg Lufthavn Status: Lufthavnen og kommunen drøfter muligheden for en masterplan med langsigtede overvejelser om lufthavnsområdets udvikling og sammenhæng med byen. 10 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

11 4. Cykelbyen Aalborg De bløde trafikanter, som cykler eller går, skal have optimale vilkår indenfor vækstaksen. Cykelkorridorer mellem trafikknudepunktet ved John F Kennedy s Plads og Aalborg Universitet/ Universitetshospital på den ene side og mellem Aalborg Midtby og lufthavnen på den anden side skal prioriteres planlægningsmæssigt. Tilsvarende skal der for både gående og cyklister skabes langstrakte oplevelsesforløb langs havnefronten, både nord og syd for fjorden, og den nord - sydgående forbindelse over jernbanebroen skal sikres, så den blå firkant kan etableres som et rekreativt tilbud til Aalborgs indbyggere. Det vil byrådet i 2012: Archimedes og arbejdet med Cykelbyen Aalborg efter projektets afslutning Som uddannelsesby med skolebørn og studerende, kombineret med de mange arbejdspladser samlet i vækstaksen er der basis for at Aalborg fortsat kan udvikles som cykeby. ARCHIMEDES-projektet rummer allerede en række forskellige tiltag rettet mod at forbedre forholdene for cyklister og få flere til at vælge cyklen: Bycykler, cykelpendlerrute og skolecykelkampagne. Byens fremtidige vækst kan også understøtte Aalborg som cykelby. Dels gennem den konkrete indretning af nye byområder, dels gennem et godt samspil mellem cyklistfremkommelighed og placering af mål. Udviklingsprojektet skal tage afsæt i Archimedes og sørge for at få afklaret, hvordan der skal arbejdes med Cykelbyen Aalborg, når projektet er afsluttet. Parter: TMF, BF, SBU, SK Status: Archimedesprojekter er i gang og kører til og med TVAÆRGÅENDE INDSATSER

12 Den attraktive storby Den attraktive storby rummer en række planlægningsmæssige delindsatser, hvor konkrete steder og arealer søges bearbejdet i den kommende kommuneplan. Områderne er alle knyttet til den centrale del af vækstaksen. Det betyder at der ikke inddrages nye arealer i Aalborg s randzone til byformål. Nye funktioner i områderne er med til at skabe bæredygtighed i byen ved at understøtte dens funktioner og tæthed. Langs det højklassede kollektive trafikspor, der løber i hele vækstaksen vil der være såvel miljømæssige, som sociale og økonomiske fordele ved bæredygtig by fortætning. Der kan opnås et mindre samlet ressource- og energiforbrug, mindre transportbehov samt aktive og multifunktionelle bymiljøer. Tværgående Indsatser: 5. Nye byvækstmuligheder langs Vækstaksen 6. Aalborg Centrum og havnefront som oplevelseszone 7. Karolinelund 8. Åbning af Østerå Planstrategiens Vi vil særligt arbejde med : At skabe en tættere by med respekt for den grønne og den blå struktur, sammenhængen for natur, miljø og fritidsliv At skabe en levende by - hele døgnet. Præget af vedkommende byrum, multifunktionalitet og oplevelser En fortsat og forstærket indsats for at gøre kulturen til et moderne udviklingsparameter for ikke mindst de nye erhverv vi ønsker at tiltrække til Aalborg. Landskab og natur som en del af byen med fokus på æstetik, sundhed, bevægelse og nye rekreative tilbud Bæredygtig byomdannelse Tæt sammenhæng mellem boligområder/erhvervsområder og kollektiv trafik/cykelveje Helhedsplanlægning i Aalborg Øst som opfølgning på det nye sygehus Sikring af mulighed for fornuftig udbygning af detailhandlen i Aalborg, bl.a. tre nye store udvalgsvarebutikker i Aalborg City eller City Syd, samt for yderligere én ny udvalgsvarebutikker over m 2 bruttoetageareal i en af kommunens byer med mere end indbyggere. 12 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

13 5. Nye byvækstmuligheder langs Vækstaksen Vækstaksen rummer Aalborgs internationale forbindelser til omverdenen, primært i form af lufthavnen og Østhavnen, men også godstrafikale anlæg som vej- og jernbane. Aksen rummer desuden et stærkt internationalt orienteret Universitet, som i høj grad præger videnbyen og Aalborgs udvikling omkring teknologi- og videnerhverv, herunder Aalborgs oplevelseszone med tilbud til de mange studerende og videnmedarbejdere. Det vil byrådet i 2012: Nye byvækstmuligheder langs Vækstaksen Formålet med udviklingsprojektet er at udarbejde en bymæssig masterplan for Vækstaksen. Et analysearbejde skal danne grundlag for udpegning af potentielle nye byvækstmuligheder langs Vækstaksen i stil med Godsbanearealet og Eternitten. I den forbindelse er der særlig fokus på fortætningsmulighederne langs det højklassede kollektive trafikspor, der løber centralt i vækstaksen fra lufthavnen til universitetssygehuset, samt på samspillet med eksisterende og nye grønne forbindelser. Hvor er det muligt at skabe nye rum for blandede byfunktioner i form af boliger, handel, service, nye kreative og innovative virksomheder, institutioner, kulturtilbud mv., der understøtter intentionerne for Vækstaksen og det højklassede kollektive trafik spor? Hvilken særlig rolle skal de enkelte byvækstområder have i den bymæssige Vækstakse? Parter: TMF, BF, SBU, SK, ÆH, FB og FV Status: Igangsættes primo Aalborg Centrum og havnefront som oplevelseszone Udviklingen af Den attraktive storby handler ikke kun om de fysiske rammer og muligheder, men ligeså meget om de events, aktiviteter og liv, byen tilbyder. Derfor er arbejdet med Oplevelseszoner, udvikling af oplevelseserhvervene og eventstrategi (som beskrevet i Erhvervsplanens handlingsplan) et relevant tema i understøttelsen af Aalborg som attraktiv storby. Vækstaksen rummer som særligt potentiale en zone i centrum af Aalborg, der danner baggrund for oplevelser af enhver art, historiske, kulturelle og handelsmæssige aktiviteter. Det er her byens puls skal være mest levende, og det er her videnbyen bliver synlig gennem studerende og andre unges udnyttelse af oplevelseszonen som eksperimentarium for talrige kreative aktiviteter. TVAÆRGÅENDE INDSATSER

14 Der er mellem Universitet og by etableret et samarbejde, som skal vise, hvordan by og universitet gensidigt kan udnytte hinandens særpræg og synliggøre videnbyen helt konkret i byrummet. Planlægningen skal sikre, at det er let at skabe aktiviteter og oplevelser i byrummet og langs den centrale havnefront, og symbiosen mellem Limfjord og historisk bycentrum skal udnytte byens absolutte attraktivitet hele året, bl.a. til modtagelse af gæster og krydstogtskibe. Det vil byrådet i 2012: Oplevelseszonen Aalborg Centrum/Havnefront Aalborg har udviklet sig hastigt fra industriby til videns- og oplevelsesby. Det stiller nye krav til måden vi planlægger og udvikler byen på. Vi skal skabe rammer for det gode byliv, men vi skal også i tværgående samarbejder og netværk være med til at sætte gang i brugen af byen og byens rum. Byrådet har allerede igangsat et udviklingsprojekt Oplevelseszonen Aalborg Centrum/Havnefront. Udviklingsprojektet sætter fokus på nye byudviklingsmetoder for mellemstore byer i Norden, hvor samarbejde og udvikling af netværk mellem erhvervsliv, kommuner og forskning er vigtige temaer, men hvor der også arbejdes med begreber som urban kapital. I det videre arbejde med udvikling af oplevelseszonen fokuseres der på at skabe netværk med repræsentanter fra både kommunen, erhvervsliv, kulturlivet, uddannelse og forskning. Etableringen af netværk og nye samarbejdsformer skal bidrage til at udvikle og udmønte potentialet i området omkring Aalborg Midtby og Havnefronten. Visionen er at styrke og udvikle synergien mellem de forskellige typer af oplevelser og aktører i zonen. Udviklingsprojektet skal tage afsæt i Oplevelseszonen Aalborg Centrum/Havnefront og sørge for at få afklaret, hvordan der skal arbejdes med oplevelseszonen, Parter: SK, TMF, BF, SBU, Visit Aalborg, Aalborg Event, Status: I gang 7. Karolinelund Projektet er under udvikling og vil naturligvis kunne bidrage til det løft, der allerede er i gang i den østlige rand af centrum. Nye virksomheder og innovation indenfor kreative erhverv, især Cross Media/IKT området, kan spille en særlig rolle i udviklingen af området i og omkring Karolinelund. En del af Karolinelund udpeges som midlertidigt byrum, hvilket indebærer, at midlertidige kulturelle aktiviteter af eksperimenterende karakter, som ikke passer ind i eksisterende former, kan medvirke til at fremme alternative, kreative kulturformer. 14 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

15 Det vil byrådet i 2012: Karolinelund Hvad nu? Karolinelunds æra som folkelig forlystelsespark gennem 64 år er forbi. Visionen er at omdanne forlystelsesparken til offentlig bypark. Udgangspunktet for omdannelsen er områdets beliggenhed i Aalborg Kommunes oplevelseszone og i Vækstaksen samt i den blå/grønne kile, der strækker sig fra Østerådalen til Limfjorden. Både områdets grønne karakter og muligheden for at etablere en ren Østerå-forbindelse er vigtige fokusområder i den kommende proces, men der kan være forskellige måder at anskue områdets anvendelse og indretning på, hvilket skal afklares i løbet af planprocessen. Processen er indledt med en bred debat om Karolinelunds fremtid Karolinelund Hvad nu?, der løber i perioden fra 5. oktober til 30. november Efter debatperioden skal der tages fat på: -Opsamling på debat -Vision planprincipper -Evt. konkurrence for landskabsplan eller helhedsplan -Plandokumenter kommuneplantillæg, lokalplan, kvalitetsprogram mv. Parter: TMF, SK, FB, BF Status: I gang 8. Åbning af Østerå En genåbning af Østerå mellem Kjærs Mølle og Limfjorden vil kunne give en grøn forbindelse gennem byen samtidig med, at nogle miljø- og naturmæssige problemstillinger løses. Kan åen også blive et kultu-relt åndehul og mødested for byens brugere, når det blæser for meget på havnefronten? Virksomheder indenfor energi/miljø og oplevelseserhverv kan måske inddrages i udviklingen måske har de perspektiver på et fremtidigt miljø omkring Østerå, som vi ikke kender i dag. Planlægningen skal også afklare om det vil være muligt at besejle Østerå hele vejen fra Kjærs Mølle til Limfjorden. Det vil byrådet i 2012: Genåbning af Østerå Byrådet har tidligere godkendt en vision om, at Østerå som perspektiv skal føres i et selvstændigt forløb gennem Aalborg midtby. Det bymæssige forløb af Østerå, som i dag sker i en lukket kanal, ønskes ændret, så åen får sit eget åbne forløb fra området ved Gabriel hen over Godsbanearealet gennem Karolinelund, Teglgårds Plads og ud i fjorden øst for Musikkens Hus. Den gennemførte planlægning i de pågældende områder tager allerede højde for, at Østerå kan genåbnes, og de konkrete projekter fx indretning af Teglgårdsplads er indrettet, så åbning til åen er mulig. Grundlæggende for projektet er, at Østerå gennem byen bliver en ren å som kan få en god økologisk tilstand, imødekomme klimaændringer og bidrage til at øge de bymæssige, rekreative kvaliteter. Ideen er, at Østre og Vestre Landgrøfter fortsat løber i det eksisterende kanalsystem, dvs. at regnvand og spildevand fra Aalborg by fortsat ledes til den lukkede kanal som kan få en langt større kapacitet ved at gennemføre projektet. Der igangsættes et tværgående udviklingsprojekt, hvor der skal ske en yderligere bearbejdning og skitseprojektering af projektet. Endvidere skal der foretages en undersøgelse af, hvordan projektet vil kunne finansieres. Parter: TMF, SK, FB, BF, SBU, ÆH, FV Status: Igangsættes TVAÆRGÅENDE INDSATSER

16 Et godt sted at bo hele livet Revisionen af Kommuneplanen sætter fokus på gode bo- og levesteder, dels i storbyens bydele og dels i byer med forskellig størrelse, karakter og beliggenhed. Kommunens oplandsbyer skal indrettes som attraktive, levende byer, der matcher fremtidens udfordringer med klimaændringer, demografisk udvikling og samspillet mellem den sociale kapital, de lokale værdier, miljøparametrene, økonomien og naturen i hvert enkelt bysamfund. Kommunens større bysamfund står overfor store udfordringer med tilrettelæggelse af den fremtidige byudvikling set i lyset af demografiske ændringer, klimaændringer og bæredygtighed. I første omgang fokuseres der på Nibe, Hals og i forbindelse med Fremtidens forstad, på Klarup og Storvorde. Senere vil der blive taget fat på Vodskov, Svenstrup samt evt. øvrige af de større byer. Tværgående indsatser: 9. Byer, netværk og det gode samarbejde 10. En god by at bo - Hals 11. En god by at bo i Nibe 12. En god bydel at bo i - Hadsundvej 13. En god bydel at bo i - Nørresundbys havnefronter 14. En god bydel at bo i - Østre Havn 15. Fremtidens Forstad Planstrategiens Vi vil særligt arbejde med : fremtidens forstad (med fokus på Aalborg Øst og Storvorde/Klarup) multifunktionalitet i bygninger, byer og bydele kultur og fritid som katalysator for et godt byliv sikring af byvækstmuligheder til bolig, erhverv, butikker, offentlig service mv. i hele kommunen alternative boformer at fastholde og understøtte arbejdspladser i oplandet at analysere aldersfordelingen i forskellige bydele og byer med henblik på at finde nye lokaliseringsmuligheder for alternative boformer bl.a. for de nye ældre generationer. 16 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

17 250% 200% 150% 100% 50% 0% alder -50% Ændringer i befolkningssammensætningen i Aalborg Kommune fra 2011 til 2040, som bevægeligt gennemsnit over 5 år. Danmarks Statistik. 9. Byer, netværk og det gode samarbejde Det er væsentligt for en fortsat udvikling af bosætningspotentialet i kommunens landdistrikt, at kommunen har fokus på byernes fysiske fremtræden, som kulturmiljøer og boligmassens sammensætning og standard. Ved at tage initiativ på forskellig vis kan kommunen i samarbejde med byerne sikre, at disse fremstår som attraktive og spændende bosætningsområder. Indsatsen i byerne skal således sikre, at flere borgere ønsker at bosætte sig i landdistriktet. Det vil byrådet i 2012: Lokale Udviklingsplaner Formålet med udviklingsplanerne er, at synliggøre det enkelte lokalsamfunds fysiske og sociale værdier, ressourcer og udfordringer, samt at formulere en fælles plan for den ønskede udvikling i området. Det handler om at udarbejde et fælles redskab til at sikre, at fremtidige lokale og kommunale initiativer understøtter udviklingen i den ønskede retning. Projektet er opstartet i Farstrup, Lundby, Kølby, St. Ajstrup og Stavn. Der er afholdt fælles opstartsmøde, og der er gennemført byvandringer og SWOT-analyser i juni måned. Parter: SBU, TMF,?? Status: I gang Det vil byrådet i 2012: Projekt Landsbyløft I landdistriktspolitikken er målet, at Projekt Landsbyløft skal gennemføres i mindst 3 byer i perioden Byerne i projekt Landsbyløft er udpeget med baggrund i Plan 09 materialet samt Kommuneplan09. De udvalgte byerne er: Nr. Kongerslev, Ellidshøj og Sulsted. Projektet i Nr. Kongerslev er igangsat, og der er nedsat enarbejdsgruppe, som har afholdt et borgermøde i byen med henblik på at fremkalde projekter om centrale pladser i byen og sammenhæng i byen. TVAÆRGÅENDE INDSATSER

18 Projektet i Sulsted blev igangsat den 7. november 2011 ved afholdelse af møde med kontaktgruppen bestående af repræsentanter fra Samråd, erhvervsforeningen samt brugergrupper i området. Der er planlagt et offentligt opstartsmøde den 1. december 2011.Der er fremkommet omkring 20 emner, som nu er under bearbejdelse i forvaltningen og i samarbejde med lokalbefolkningen. Børnene i byen har ligeledes bidraget med emner. Teknik- og Miljøforvaltning gennemfører en mere detaljeret kortlægning af byen. I Ellidshøj er der afholdt indledende møde med den lokalt nedsatte arbejdsgruppe, og der afholdes et offentligt møde, hvor ønsker for byens udvikling skal til debat. Processen forventes at forløbe fra juni til december Parter: SBU, TMF,?? Status: I gang 10.En god by at bo i Hals Ud over udfordringerne omkring klimaændringer og bæredygtighed sætter udviklingsprojektet i Hals også fokus på multifunktionalitet (fx at spejderhuset kan bruges af dagplejen om formiddagen og af pensionistklubben om eftermiddagen og af spejderne om aftenen). I udviklingsprojektet skal også arbejdes med de planlægningsmæssige udfordringer ved den demografiske udvikling i Danmark, der viser, at de næste 50 år vil befolkningen over 65 år stige voldsomt samtidig med, at arbejdsstyrken i landet falder tilsvarende drastisk. Der kommer ikke flere unge, der kommer ikke flere mellem 15 og 64, - men der kommer mange flere over 65 og mange flere rigtig gamle! Det betyder, at vi i fremtiden er nødt til at tænke planlægning og offentlig service på helt nye måder. Ressourceeffektivitet kommer i centrum i den offentlige service, og byen skal kunne tilbyde alternative boformer, der tilgodeser de ældre borgeres behov og samtidig muliggør helt nye samarbejdsløsninger omkring serviceudbuddene. Nye løsninger skal findes i et felt, hvor der også er fokus på fuld udnyttelse af ny teknologi og IKT samt fokus på grøn energi, grøn vækst og ressourcegenvinding. Endelig skal der arbejdes med Aalborg Kommunes vision om, at al forsyning med gas, el, varme, vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og den mest bæredygtige teknologi for at reducere fingeraftrykket på det globale klima og miljø mest muligt. En bæredygtig infrastruktur og herunder en bæredygtig forsyning med energi, vand og bortskaffelse af spildevand og affald er helt fundamental i et moderne bæredygtigt samfund. Udgangspunkt er analyserne i Plan09-projektet Nye byroller i kommuneplanlægningen. Det vil byrådet i 2012: En god by at bo i - Hals Der igangsættes en tværgående planlægning for Hals, der skal give et bud på, hvordan Hals i fremtiden møder udfordringerne omkring klimaændringer, bæredygtighed, multifunktionalitet, forsyning og demografisk udvikling. I Hals skal udviklingsarbejdet særligt matche de stedbundne udfordringer omkring kystturisme og Hals by s nøgleposition i Oplevelseszone Kattegatkysten. Parter: TMF, SK, FB, BF, SBU, ÆH, FV Status: Igangsættes 18 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

19 11.En god by at bo i - Nibe Udviklingsprojektet i Nibe har samme udgangspunkt som projektet i Hals, der handler om at arbejde tværgående og helhedsorienteret med de planlægningsmæssige udfordringer omkring klima, bæredygtighed, multifunktionalitet, forsyning, demografisk sammensætning mv. Også her tages der udgangspunkt i analyserne fra Plan09-projektet Nye byroller i kommuneplanlægningen. Det vil byrådet i 2012: En god by at bo i - Nibe Der igangsættes en tværgående planlægning for Nibe, der skal give et bud på, hvordan Nibe i fremtiden møder udfordringerne omkring klimaændringer, bæredygtighed, multifunktionalitet, forsyning og demografisk udvikling. I Nibe skal udviklingsarbejdet særligt matche de stedbundne udfordringer omkring skabelse af en sammenhængende centerstruktur i Nibe. Endvidere skal udviklingsprojektet have fokus på byomdannelse af de udtjente erhverveområder i den centrale bymidte (beslagfabrikken) og i den forbindelse fokus på skabelsen af en bedre sammenhæng mellem bymidten og havnen. Parter: TMF, SK, FB, BF, SBU, ÆH, FV Status: Igangsættes TVAÆRGÅENDE INDSATSER

20 12.En god bydel at bo i Hadsundvej De grundlæggende udfordringer omkring tilpasning til klimaændringer og demografisk udvikling er fokusområder i alle udviklingsprojekterne En god bydel at bo i. Dertil kommer den stærke interesser i at omsætte tanker om bæredygtig byomdannelse i form af fortætning, sikring af de grønne spor og forbindelser. Der skal sættes fokus på, hvordan man oven i den fysiske byomdannelse kan fremme levende, attraktive, miljørigtige byområder og skabe nye sammenhænge i byen. Det handler blandt andet om, hvordan der kan arbejdes med det brede bæredygtighedsbegreb i byomdannelsen. I det brede perspektiv handler bæredygtighed om både miljø, natur, økonomi, det sociale og lokale værdier som fx kultur og kulturarv. Det handler også om, hvordan byomdannelsen kan bidrage til udvikling af Aalborg med udgangspunkt i Vækstaksen. Det vil byrådet i 2012: Hadsundvej og ungdomsboligerne De mange nye ungdomsboliger omkring KMD giver nye udfordringer og muligheder for at skabe et mangfoldigt og levende byliv i området ved Hadsundvej. I den sammenhæng er det vigtigt at have fokus på mulighederne for at skabe multifunktionalitet i områdets bygningsmasse, byrum og institutioner. Hvordan kan der skabes en sammenhængende bydel med liv, service og synergi? Parter: TMF, SK, FB, BF, SBU, ÆH, FV Status: Igangsættes 13.En god bydel at bo i Nørresundbys havnefronter De grundlæggende udfordringer omkring tilpasning til klimaændringer og demografisk udvikling er fokusområder i alle udviklingsprojekterne En god bydel at bo i. Dertil kommer den stærke interesser i at omsætte tanker om bæredygtig byomdannelse i form af fortætning, sikring af de grønne spor og forbindelser. Der skal sættes fokus på, hvordan man oven i den fysiske byomdannelse kan fremme levende, attraktive, miljørigtige byområder og skabe nye sammenhænge i byen. Det handler blandt andet om, hvordan der kan arbejdes med det brede bæredygtighedsbegreb i byomdannelsen. I det brede perspektiv handler bæredygtighed om både miljø, natur, økonomi, det sociale og lokale værdier som fx kultur og kulturarv. Det handler også om, hvordan byomdannelsen kan bidrage til udvikling af Aalborg med udgangspunkt i Vækstaksen.. Det vil byrådet i 2012: Nørresundbys havnefronter og Stigsborg En enkelt virksomhed benytter ca. 10 ha centralt havneareal til transporttung industriel anvendelse. Bliver den ved med det? Kobling til udvikling af Stigsborg. Der planlægges på sigt for en ny bydel med en størrelse som en mellemstor oplandsby. Høringssvar til planstrategien aktualiserer endvidere omdannelsen af området mellem jernbanen og lufthavnen. Det er vigtigt at inddrage Lufthavnen og dens ønsker og behov i udviklingen af byen, særligt i dette område. Parter: TMF, SK, FB, BF, SBU, ÆH, FV Status: Igangsættes 14.En god bydel at bo i Østre Havn De grundlæggende udfordringer omkring tilpasning til klimaændringer og demografisk udvikling er fokusområder i alle udviklingsprojekterne En god bydel at bo i. Dertil kommer den stærke interesser i at omsætte tanker om bæredygtig byomdannelse i form af fortætning, sikring af de grønne spor og forbindelser. Der skal sættes fokus på, hvordan man oven i den fysiske byomdannelse kan fremme levende, attraktive, miljørigtige byområder og skabe nye sammenhænge i byen. Det handler blandt andet om, hvordan der kan arbejdes med det brede bæredygtighedsbegreb i byomdannelsen. I det brede perspektiv handler bæredygtighed om både miljø, natur, 20 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

21 økonomi, det sociale og lokale værdier som fx kultur og kulturarv. Det handler også om, hvordan byomdannelsen kan bidrage til udvikling af Aalborg med udgangspunkt i Vækstaksen. Det vil byrådet i 2012: Østre Havn som ny bydel Eksempelprojekt på en ny bydel på størrelse med Gandrup eller Vadum, målt i indbyggere. Er bydelen knyttet godt nok op på bestående service og/eller kan det bære sin egen serviceforsyning? Kan den løfte en udvikling for hele bydelen og skoledistriktet? Kan området blive attraktivt for alle livsfaser? Parter: TMF, SK, FB, BF, SBU, ÆH, FV Status: Igangsættes 15.Fremtidens Forstad En ny strategi for en bæredygtig udvikling i forstaden Aalborg Øst, Klarup og Storvorde skal skabe synergi mellem eksisterende ankerpunkter og de fremtidige store indsatser i området, bl.a. nyt sygehus, renovering af almene boliger og universitetet. Desuden skal der skabes et fælles billede af fremtiden blandt de centrale interessenter og de nødvendige tiltag, der skal virkeliggøres i konkrete udviklingsplaner og projekter. Det vil byrådet i 2012: Fremtidens Forstad Aalborg Kommune er én af i alt 6 kommuner, der er udvalgt til at deltage i konkurrencen Fremtidens Forstæder, der er initieret og støttet af fonden Realdania. Overordnet er målet, at skabe debat om og visioner for en bæredygtig udvikling i forstæderne i Aalborg er fokus det østlige Aalborg, hvor konkurrencen konkret vil bygge videre på det det igangværende projekt Forstædernes Tænketank. Her arbejdes aktuelt med etablering af et forstadsforum blandt professionelle interessenter, hvor hensigten er at søge at skabe synergier blandt de kommende offentlige og private store investeringer i området. Fremtidens Forstad dækker geografisk området fra Gigantium i vest til Storvorde i øst, og indeholder dermed også området ved det nye universitetssygehus. Fokusvinkler i projektet er: Letbanen som katalysator for kommende byudvikling (mobilitet), Udvikling af nye multifunktionelle knudepunkter og mødestæder (forstadsurbanitet) samt Udvikling af nye boformer. Endvidere er der stor fokus hospitalet som en driver for byudviklingen i området. Parter: TMF, SK, FB, BF, SBU, ÆH, FV, Realdania, Miljøministeriet, Tænketanken for Aalborg Øst m.fl. Status: I gang TVAÆRGÅENDE INDSATSER

22 Egne noter 22 NORDDANMARKS VÆKSTDYNAMO

23 Egne noter TVAÆRGÅENDE INDSATSER

24 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg brygge Nørresundby Tlf Fax teknik.miljoe@aalborg.dk