TEMA: PSYKOTERAPI OG SOMATISK SYGDOM STRESS, DEPRESSION. og langvarige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: PSYKOTERAPI OG SOMATISK SYGDOM STRESS, DEPRESSION. og langvarige"

Transkript

1 STRESS, DEPRESSION og langvarige LÆNDERYG- SMERTER Stress er dominerende hos patienter med depression og langvarige lænderygsmerter. En kvalitativ undersøgelse af psykoterapeutiske samtaler med patienter med uspecifikke lænderygsmerter af 3-12 måneders varighed. Af HANNE ELLEGAARD Patienter med langvarige smerter i ryggen ses ikke sjældent at udvikle en depression. Årsagssammenhænge kan være mangfoldige, og det enkelte menneske responderer forskelligt på belastninger, fysiske såvel som psykiske (1). Vi har med en størrelse at gøre, der på visse punkter kan klassificeres i symptomer og diagnoser, og som på visse punkter må ses på som individuelle situationer i en større sammenhæng. Med en baggrund og interesse for smerte og psyke fik jeg mulighed for at udføre en kvalitativ undersøgelse af samtaler, jeg havde udført året før, hvor jeg var koblet på et randomiseret projekt som psykoterapeut. 1 Jeg havde i alt haft samta- 1 Undersøgelsen er offentliggjort på engelsk i BioMed Central.: Ellegaard and Pedersen BMC Muskuloskeletal Disorders 2012,13: Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2013

2 ler med 46 patienter, der alle havde rygsmerter og depression. Beskrivelser af samtalerne i hver session var stadig tilgængelige. Lektor, ph.d., cand.cur. Birthe D. Pedersen fra Enheden for sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, blev min vejleder, og processen med litteratursøgning og metodevalg kunne begynde. Efterfølgende opsatte vi sammen kriterier for, hvilke af Kriterier for at indgå Patienter til kvalitativ undersøgelse blev valgt ud fra følgende inklusionskriterier: Moderat depression på iflg. Beck Depression Inventory Scale (BDI), (på en skala fra 0-30, og hvor højere end 30 svarer til svær depression), smertescore for lænd på 7-10 (på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst tænkelige smerte) samt at have gennemført 5-6 samtaler med psykoterapeut. Seks patienter ud af 46 opfyldte disse kriterier (figur 1). Alle havde lændesmerter med en varighed på tre til tolv måneder. Køn Alder Depression Score (bdi) Smerte score (0-10) Antal samtaler Antidepressiv medicinsk behandling Kvinde Ja Kvinde Nej Mand Nej Kvinde Nej Mand Ja Kvinde Nej Figur 1. Oversigt over inkluderede patienter de 46 patienter der kunne indgå i en kvalitativ undersøgelse. Formål Formålet var at undersøge, hvordan psykoterapeutiske samtaler influerede på patienters kapacitet til at mestre rygsmerter, når smerterne var koblet med depression. Teoretisk ramme Teoretisk ramme for undersøgelsen var gestaltterapi samt metoden Somatic Experiencing (SEmetode) (2), begge anvendt som intervention i samtalerne. Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2013 Af de seks patienter, der indgik i dette kvalitative studie, sås en lav gennemsnitsalder. To patienter var i antidepressiv medicinsk behandling, en patient var netop stoppet, og tre ønskede ikke medicin mod depression. I optegnede data sås, at alle havde en uafklaret arbejdssituation. Dataindsamling og bearbejdning Datamaterialet er en tekst, der er fremkommet som en beretning fra 33 samtaler med de inkluderede patienter. Efter hver terapitime, ca. et år forinden, blev en A4 side om psykoterapiens forløb skrevet ned. 2 Databearbejdning foregik ud fra den Ricoeur- 2 Det må erindres, at der på interventionstidspunktet endnu ikke var beskrevet noget studie, og teksten var skrevet ud fra patientens fortælling, indeholdende citater, patientens adfærd mv. med henblik på refleksion og som arbejdsredskab for bedst mulige opfølgning ved næste samtale. 7

3 inspirerede metode, der bestod af analyse og fortolkning på tre niveauer: Naiv læsning, strukturanalyse og kritisk fortolkning og diskussion. 3 Resultater Ud fra den naive læsnings overblik og helhedsforståelse fremkom der i strukturanalysen følgende tre overordnede temaer: tidligere oplevelsers betydning, begrænsninger i hverdagen samt ressourcer. Et galleri af belastninger i mange afskygninger fremgik af de 33 siders tekst. Blandt andet som følgende: Tidligere oplevelsers betydning Analysen viste, hvorledes tidligere oplevelser har haft indflydelse på patientens nuværende liv og funktion. Eksempelvis havde tab af nærtstående familiemedlem udløst vrede og sorg, der kunne se ud til at have ført til en selvdestruktiv adfærd, som en patient udtrykte på følgende måde: Jeg er vred over at min søster tillod sig at dø fra sin datter, der var et år gammel. Jeg ville ønske, at jeg selv var død i stedet. Det er sørgeligt og trist at tale om. Jeg har været ude i tovene siden. Og videre udtrykkes: Jeg fik så meget Somadril (muskelafslappende og sløvende medicin), så bare tanken giver mig kvalme. Jeg var sovset ind i medicin. Jeg forstår ikke, at det er så let at få medicin skrevet ud. Det var Somadril, der fik mig helt ned i dybet. Jeg har oplevet, at jeg ikke aner hvad jeg gør, når jeg får så meget medicin. Og det var ikke for at tage mit eget liv, at jeg tog så meget og blev indlagt. 3 Interesserede i metoden kan læse den fulde beskrivelse i artiklen Stress is dominant in patients with depression and chronic low back pain. Eller i rapporten Psykoterapi til patienter med ondt i ryggen og depression. Begge kan downloades fra forfatterens hjemmeside www. gestaltterapeut.com/publikationer. Igennem citaterne blev udtrykt en følelse af sorg, som synes at have medført en selvdestruktiv adfærd i form af medicinoverforbrug. Velkendt er det, at efterladte kan have en ubevidst trang til selv at ville i graven og kan miste grebet i eget liv. I denne situation førte overforbruget af medicin til forgiftning og indlæggelse. Ses dette i relation til teorien om personlighedslaget i gestaltterapien (3), ser det ud til, at et overforbrug af medicin holdt patienten i beskyttelseslaget, også kaldet det fobiske lag. Hvis det er for smerteligt eller ubærligt at mærke sine følelser, kan beskyttelseslaget, der omkranser det autentiske lag, være det sted, hvor man ubevidst kan gemme sig, så kontakt til egne følelser undgås, herunder angsten for ikke at overleve eller for at blive afvist. Skyld og skam Andre temaer, der viste sig i undersøgelsen, var skyld og skam. (4) Skyld betyder, jeg har gjort noget forkert, og skam betyder, jeg er forkert. Skyld har således fokus på handlingen og kan være sund, hvis man vitterligt har gjort noget dumt over for andre. Og det kan man måske rette op på. Hvorimod skammen er syndens og mindreværdighedens holdeplads. Skam føles som en indre tortur, som en sjælens sygdom. Ud fra ovenstående citat ser det ud til, at patienten følte det skamfuldt at tage så meget medicin og gik i forsvar ved at projicere skylden på den praktiserende læge, der udskrev medicinen, da det syntes at være for ubehageligt for patienten selv at tage ansvaret på sig. Gestaltterapien åbnede op for, at patienten kunne få lettet den tyngende følelse af skyld og skam. Pludselige hændelser I relation til tidligere oplevelser fandtes i materialet en beskrivelse af en pludselig hændelse, der viste sig at medføre frygt for at være blevet lammet. Patienten faldt bagover og tre meter ned. Han fortalte: 8 Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2013

4 Jeg faldt ned fra en frontlæsserskovl, faldt tre meter ned. Jeg var hejst op og fik åbenbart at vide, at nu ville jeg blive sænket, men jeg hører det ikke, og vi har ikke øjenkontakt, som vi ellers plejer. Jeg registrerer ikke beskeden, før jeg pludselig får overbalance og falder bagover. Der skete noget i ryggen, og jeg kunne ikke rejse mig og løbe væk. Det er ellers det, jeg altid har gjort alle de andre gange, jeg er faldet ned af stiger og lignende. Nu ville jeg kravle væk, men jeg kunne ikke bevæge mine muskler. Citatet åbnede for, hvordan en patient efter et pludseligt fald følte sig ude af stand til at bevæge sig. Han blev skrækslagen og frygtede at være blevet lam. Det kan antages, at der har været tale om en chokreaktion. Hans hidtidige overlevelsesreaktion havde været flugt, hvilket han ikke var i stand til i denne hændelse, da kroppen formodentligt instinktivt reagerede med en stivnereaktion/freeze-respons (2). Ved fare stiger adrenalinproduktionen, sanserne skærpes, instinktmæssigt foregår det i reptilhjernen/ hjernestammen i løbet af et splitsekund flugt, kamp eller stivnereaktion. Jo mere uventet og pludseligt en hændelse sker, jo større risiko er der for, at en chokoplevelse kan udvikle sig til en posttraumatisk stressreaktion (5). Det autonome nervesystem påvirkes ved en traumatisk hændelse. Den sympatiske gren har med opladning af systemet at gøre, den er nervesystemets speeder. Den parasympatiske gren aflader aktiveringen og får os tilbage i afslappet tilstand, den er nervesystemets bremsepedal. Under normale omstændigheder er der en blid rytme mellem de to og inden for en vis grænse. Ved en voldsom hændelse oversvømmes mennesket af stimuli/high arousal og kan føle sig overvældet af frygt og/eller opleve andre kraftfulde følelser, som fx raseri (sympaticuspåvirkning). I nævnte faldulykke lå patienten ubevægelig. Når det ikke er muligt at handle på en voldsom hændelse, vil kroppen tilbageholde aktiveret energi. Efter en hændelse vil mennesket have behov for fred og ro i timer til dage derefter til regulering af det autonome nervesystem, hvilket dog sjældent er en mulighed på grund af fx ambulance, indlæggelse, afhøringer osv. Når et menneske, som her, sidder fast i stivnereaktionen (parasympaticus), kan det efterfølgende opleve bl.a. meningsløshed, depression, dødhed, udmattelse og manglende evne til at handle. I ovennævnte situation blev patienten akut indlagt, han havde meget ondt i ryggen, og den ophobede energi må formodes at være forblevet i kroppen og formodentlig fortsat være til stede ti måneder senere. Han fortalte endvidere følgende: Jeg blev indlagt, men fik at vide, at jeg ikke fejlede noget. Jeg fik morfin, så jeg til sidst kunne sidde op, og dagen efter måtte jeg selv hente min mad, hvis jeg ville have noget. Det var ikke nogen rar oplevelse. Og jeg afskyr sygehuse, de lugter af død. Jeg har oplevet så mange dødsfald. Mine kammerater, der kørte sig ihjel, mine bedsteforældre samt en nær ven på 19 år, der døde af sygdom. Så jeg skulle hurtigt hjem fra sygehuset og kom det, men fik så ondt der hjemme. Græder og siger: Derhjemme græder jeg meget. Før ulykken var jeg en frisk fyr, der tog ud og hjalp alle og enhver. Citatet åbner op for, hvorledes patienten fornemmede, at han ikke blev taget alvorligt og oplevede mangel på ro, omsorg og tryghed. Efter en chokoplevelse følger ofte utryghed. Han blev ked af det. Endvidere oplevede han at sygehuset lugtede af død, hvilket gav ham stress, angst og ubehag, hvorfor han valgte at lade sig udskrive, thi hans overlevelsesreaktion var at komme væk derfra. Faldet medførte stærke smerter samt et brud på rygsøjlen, der hæmme- Når det ikke er muligt at handle på en voldsom hændelse, vil kroppen tilbageholde aktiveret energi. Psykoterapeuten nr. 3, oktober

5 Psykologisk set vil behandlingen skulle rettes mod at få patienten til at forholde sig til, at han overlevede og har sin førlighed i behold, samt at hjælpe kroppen til at forstå, at faren er overstået. de patienten i vante aktiviteter, chokoplevelsen forblev i kroppen, og han udviklede en depression og oplevede magtesløshed. Psykologisk set vil behandlingen skulle rettes mod at få patienten til at forholde sig til, at han overlevede og har sin førlighed i behold, samt at hjælpe kroppen til at forstå, at faren er overstået. Desuden arbejde med sansning og finde ressourcer, nænsom tilgang til hændelsen (titrering) og pendulere mellem ressourcer og traume, alt sammen medvirkende til at nedtone stress og uro og samtidig undgå retraumatisering. Dertil arbejde med at få patienten ud af dødhedsoplevelse (og depression) ved fx at stimulere nervus vagus anterior (fx woo lyde) samt færdiggøre flightrespons, begge dele ved hjælp af SE-metode (2). Psykoterapeutisk kan der arbejdes (6) nede fra reptilhjernen til det limbiske system og videre op til neurocortex, også kaldet at arbejde buttom up, hvor krop, emotion og bevidst opmærksomhed samles. Denne integration indeholder en balancering af arousalsystemerne i det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Bessel van der Kolk har beskrevet, hvordan traumatiserede mennesker ofte lose their way in the world (7). Reptilhjernen er ikke omkodet til vor moderne vestlige verden, til skade for naturlig forløsning af traumer. Begrænsninger i hverdagen Undersøgelsen viste blandt andet, hvorledes begrænsninger i hverdagen kan påvirke selvværd og identitet. En patient havde det svært med ikke at kunne det, han tidligere tog som en selvfølge, og det så ud til at påvirke hans oplevelse af sin identitet. Han udtalte følgende: Jeg kan ikke længere være 100 % håndværker. Kroppen, armene, hvor al min styrke sidder, er nu begrænset pga. ryggen. Ved nedsat funktionsevne, som her i forbindelse med ondt i ryggen, kan mennesket blive påvirket i forhold til sin identitet, det være sig i forhold til familien såvel som i forhold til arbejde. Selvværdet kan dale i takt med fysiske og psykiske begrænsninger og oplevelse af ikke at føle sig noget værd. Han fortsatte: Jeg kan ikke mærke nogen følelse, der er ikke noget, der gør mig ked af det, jeg var nok mere til at rase ud, men det gør man jo ikke. Jeg får det (vreden) ikke ud af kroppen som tidligere, hvor jeg arbejdede og spillede fodbold. Udtalelsen kan tolkes at indeholde en indelukket følelse af vrede. I ovennævnte situation så det ud til, at vreden var ophobet og blevet forbudt eller vanskelig at udtrykke. Vrede kan give spændinger i kroppen og være med til at forstærke smerte. Terapeutisk og fænomenologisk arbejdede patienten med smerten og vreden og opdagede, at spændingerne i ryggen forsvandt. En anden teori kunne være, at vrede var opstået efter en ufuldført kampsituation (5), og at der var tale om sympaticus påvirkning, såkaldt overcoupling iflg. SE-terminologi. Denne patient havde to gange været ude for ubehagelige hændelser. Ressourcer Undersøgelsen viste, især i slutningen af beskrivelser af psykoterapien, hvordan ressourcer trådte frem. En kvinde, som havde oplevet tab og sorg og havde været selvdestruktiv, udtalte i en afsluttende samtale: Mit mål er at komme tilbage til arbejdet inde i byen og blive boende i det lille samfund, så mine børn kan fortsætte i skole der. Jeg mærker, at jeg er ved at vågne op, frem for at være den lille ynkelige. 10 Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2013

6 Det sås, hvorledes patienten i terapiforløbet var nået frem til selv at tage ansvar og udtrykte, at hun ville tage ansvar både for sig selv og for sine børn, hun ville give sine børn de bedste vilkår. Endvidere at hun ville tilbage til arbejde og ud af offerrollen. Og, som det så ud på dette tidspunkt, ligeledes at have styrke og vilje til at gennemføre et videre genoptræningsforløb. En anden patient arbejdede kropsligt og sanseligt i en afsluttende session og udtrykte: Jeg vil åbne mit hjerte for mig selv. På denne måde syntes patienten at fortælle, at hun var nået frem til den indsigt, at hun var noget værd og selv måtte tage ansvar for at komme videre. Det var ikke nok, at hun som hidtil havde stået til rådighed for alle andre. Hun udtrykte, at hun oplevede en indre glæde og befrielse, en vej ud af depressionen, og oplevede at have det anderledes godt i hele kroppen efter at have sanset, hvad der skete i hendes krop. Stresssymptomer, et overordnet fund I teksterne sås beskrevet, hvordan nogle patienter med lændesmerter kom med anspændte, stressede og ufokuserede øjne, når de havde det værst. Øjne, som vi alle kender til at få, efter fx mange timers intenst arbejde foran en computer til over midnat eller mange timers kørsel i regnvejr og mørke. Vi bliver stressede, trætte og får behov for en pause. Patienter med konstante smerter kan sjældent på egen hånd finde pause for smerte, søvnmangel, tristhed, angst, magtesløshed mv. Ved langvarig stress er det velkendt, at mennesker har behov for støtte og ro for at klare sig ud af situationen (8). Ved psykoterapeutisk tilgang, hvor patienter i dette studie bogstaveligt talt fandt fodfæste via grounding og blev mødt som dem, de var, oplevede de afslappethed og endda ofte velbehag i kroppen. Øjnene slappede af, blev klare, og patienterne blev nærværende, kom til stede i nuet, fandt ro og var Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2013 oftest selv overraskede over at opleve en rar fornemmelse i en ellers smerteplaget, anspændt og stresset krop. Det er velkendt, at stress påvirker til øget kortisoludskillelse fra binyrerne medførende depressionsrisiko. Desuden, at hippocampus, en del af det limbiske system i hjernen (9), kan ses atrofiere ved længerevarende depression og stress. Ses langvarige smerter som en evig stressfaktor, der i forlængelse deraf udmønter sig i depressive symptomer, ser det ud til, at det Ondt i ryggen Tegning: Jens Nex 11

7 Ved smerte og depression fandtes Angst Nærværende Krænkelser Sorg Vrede Svigt Nedsat selvværd Stress/ PTSD Får patienten ned i knæ/giver stress Skyld og skam Psykoterapi Tage ansvar Mærker styrke Oplever glæde Øget selvværd Selvdestruktiv afslappet Coping parat alt sammen er selvforstærkende. Dette fund af stress i forbindelse med smerter i ryggen og høj depressionsscore anses at være overordnet og det mest interessante i dette studie. I undersøgelsen sås, hvordan ressourcer blev genvundet, selvværdet øget, og patienter udtrykte lyst til at handle og tage vare på sig selv. Forskellige teorier ses i litteraturen forklare 12 Psykoterapeuten nr. 3, oktober 2013

8 sammenhængen mellem lænderygsmerter og depression, men ingen er fundet fuldgyldige. I litteraturen ses beskrevet, hvordan patienter med rygsmerter ofte ses med en maskeret depression, kendetegnet ved at tristheden mangler (10). Det interessante i relation til maskeret depression synes at være, at der i stedet kan være tale om stresspåvirkning mere end en atypisk depression, eller det kan tænkes at være en både-og situation. Et aspekt, som nærværende undersøgelse kan være med til at pege på, da det overordnede fund netop er stresssymptomer. Det må dog understreges, at de seks patienter i dette kvalitative studie ikke er screenet for stress, det er beskrivelsen af den kliniske intervention, der ligger til grund for denne konklusion. 6. Hart, Susan: Betydningen af samhørighed. Hans Reitzels Forlag 2006; Van der Kolk BA: Clinical Implications of Neuroscience Research in PTSD. Ann NY Acad Sci 2006,1071: Prætorius, Nadja U: Stress det moderne traume. Dansk Psykologisk Forlag 2007; Videbech, P: Depression, stress og hjernefunktion: Moderne depressionsopfattelse. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning nr Joukamaa, M: Depression and back pain. Acta psychiatr Scand 1994: Suppl 377: Med fundet af stresssymptomer hos patienter med stærke rygsmerter og moderat depression skønnes behandling med gestaltterapi og/eller SE-metode hensigtsmæssig, da stressreaktioner blev dæmpet, og evnen til at udføre handling og tage ansvar blev øget. Dertil kom, at patienterne opnåede indsigt, fik erkendelse og igen blev i stand til at mærke egne ressourcer. Alt i alt medvirkende til øget kapacitet til at mestre smerterne i ryggen. Litteratur 1. Ellegaard H: Ondt i ryggen. Tidsskriftet Sygeplejersken, nr. 14/2003; Levine Peter A: Den tavse stemme. Hvordan kroppens sprog kan opløse traumer og skabe velvære. Hans Reitzels Forlag Clarkson, Petruska og Mackewn, Jennifer: Fritz Perls. Sage Publicationes Ltd. London; 1993; Her og Nu. Klassiske og nye gestaltterapeutiske tekster. Redigeret af Jørgen Lumbye. Paludans forlag, 3100 Hornbæk. 2004; Heller, Diane Poole og Heller, Laurence S: Traumeheling. Guide til forløsning af traumer efter trafikuheld og andre ulykker. Borgen 2005; Hanne Ellegaard er psykoterapeut MPF. Diplomeret gestaltterapeut fra Nordisk Gestalt Institut. Uddannet choktraume terapeut/somatic Experiencing Practitioner (SE). Har basisuddannelse som sygeplejerske. Ansat i Rygcenter Syddanmark, Middelfart, som psykoterapeut og med udviklings- og forskningsfunktion. Er desuden privat praktiserende. Psykoterapeuten nr. 3, oktober

Psykoterapi til patienter med ondt i ryggen og depression

Psykoterapi til patienter med ondt i ryggen og depression Psykoterapi til patienter med ondt i ryggen og depression En kvalitativ undersøgelse af patienter med 3-12 måneders lændesmerter. Hanne Ellegaard Psykoterapeut MPF, sygeplejerske Rygcenter Syddanmark,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

POST TRAUMATISK STRESS DISORDER OG RYGSMERTER. Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer Et udviklingsprojekt

POST TRAUMATISK STRESS DISORDER OG RYGSMERTER. Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer Et udviklingsprojekt POSTTRAUMATISK STRESS OG RYGSMERTER Tekst: Hanne Ellegaard Tegning: Jens Lund Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer Et udviklingsprojekt Adskillige patienter med smerter i ryg,

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring SE-terapi Somatic Experience En metode udviklet af Ph. d Peter A. Levine Forløsning af fastfrysning gennem fokus på kropssansning.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Post Traumatisk Stress og rygsmerter Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer.

Post Traumatisk Stress og rygsmerter Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer. Post Traumatisk Stress og rygsmerter Screening, vurdering og samtaler med patienter med PTSD symptomer. Et udviklingsarbejde. Hanne Ellegaard, psykoterapeut MPF, SE-Practitioner, Sygeplejerske. Rygcenter

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Kroniske smerter. og psykoterapi

Kroniske smerter. og psykoterapi Kroniske smerter og psykoterapi Et psykoterapeutisk udviklingsarbejde med patienter med ondt i ryggen PSYKE OG SMERTE AF HANNE ELLEGAARD Kan patienter med kroniske rygsmerter og psykosociale belastninger

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere