SOLRØD GYMNASIUM ÅRSSKRIFT -

Transkript

1 SOLRØD GYMNASIUM ÅRSSKRIFT -

2 REKTOR Bjarne Thams INSPEKTORER Hans-Christian Pedersen Annie Christensen Erling Michelsen SKOLEBESTYRELSE Karen Sonne Jakobsen Roskilde Universitetscenter Finn Løbner Olesen Solrød Kommunes Skoler Niels Hørup Solrød Kommune Pia Dyrberg Det lokale erhvervsliv Tommy Kamp Region Sjælland Niels D. Sørensen Medarbejderrepræsentant Annie Christensen - Medarbejderrepræsentant Tommy Larsen - Elevrepræsentant Bjarne Thams - Rektor Hans-Christian Pedersen - Sekretær INDHOLDSFORTEGNELSE FAKTA 2 INTRODANS OG SAMARBEJDE 4 SOL OVER SOLRØD 5 ÅR 1 MED SELVEJE 6 1.G KUNST 7 2B PÅ ODENSE STÅLSKIBSVÆRFT 8 TVIVLEN OG DEN NYE REFORM 9 ÅRETS GANG 10 ELITEKLASSENS TRÆNERPROFILER 12 GOLFHANDICAP PÅ 3,9 14 MODERNE KUNST PROVOKERER 16 ÅRETS FESTER 17 OVERRASKELSER MØDER SKUFFELSER 18 ELEVKUNST 19 ÅRETS KONCERTER 20 HVEM ER HVEM 22 FERIEPLAN 23 KURSUSLEDER Niels Schou STUDIEVEJLEDERE Lisbet Linde Allan Simonsen Jens Sund SEKRETÆRER Jonna Larsen Marianne Bille Inger Kaae Eriksen BOGLÅN Birte Nørgaard PEDELLER Ole Larsen Ole Birger Olesen UDGIVET AF Solrød Gymnasium Solrød Center Solrød Strand Telefon: Fax: post@solgym.dk REDAKTION Informationsudvalget: Lilli Budtz og Hans-Christian Pedersen (ansvarshavende) Illustration for- og bagside: Ahmad Siyar Qasimi, 1p Lay-out og tryk: Reklamehuset A/S Tlf

3 SOL OVER SOLRØD INTRODANS I JANUAR STARTEDE STUDIERETNINGS- KLASSERNE MED ET INTROFORLØB STYRET AF KAOSPILOTERNE. SAMARBEJDE VAR OVERSKRIFTEN FOR FORLØBET, OG HER DISKUTERER ELEVER FRA 1B, HVORDAN DE SKAL BYGGE EN "ÆGGEBÆRER" Når elever af den ene eller anden grund dukker op på mit kontor, spørger jeg ofte, inden de går: Hvordan synes du om at gå på vores skole? De allerfleste gange får jeg et meget positivt svar, hvilket fortæller mig, at langt de fleste af jer er oprigtigt glade for at gå på Solrød Gymnasium. Mit indtryk er, at hverdagen på SG opleves som værende spændende, udviklende, hyggelig og sjov. Måske er det derfor, at søgningen til Solrød Gymnasium har været rekordhøj i år. SG er populær og er inde i en meget positiv udvikling. Sidste år steg søgetallet med godt 20%, mens det i år er steget med 46%. Af alle landets gymnasier er der kun 2-3 stykker, der i år kan matche en sådan succes. Det må vi gerne være stolte af! Vi må gerne sole os i succesen, klappe hinanden anerkendende på skulderen og hvile lidt på laurbærrene - bare vi ikke gør det for længe. Succes og gode takter skal følges op af mere succes og endnu bedre takter. Der er sikkert mange forklaringer på, hvorfor så mange søger netop Solrød Gymnasium. En af forklaringerne er jeg ret sikker på; nemlig det faktum at vi har rundt regnet 450 ambassadører ude i området. Jeg tænker naturligvis på jer, som går på skolen, og som udadtil omtaler SG positivt. Det er i hvert tilfælde svaret på ovennævnte spørgsmål. De anbefaler søskende og venner at søge ind på Solrød Gymnasium. Tak for det! Nu bliver vi flere på skolen, men selv om vi bliver flere, er vi fortsat en overskuelig skole. Vi skal holde fast i, at Solrød Gymnasium skal være et sted, hvor det er godt at være. Vi er i gang med at geare skolen til det store rykind i august. Der indrettes 3 nye klasseværelser med nye møbler, tavler og projektorer. Kantineområdet udvides med flere borde og stole. Der indkøbes undervisningsmaterialer for mere end en halv million kroner. De ydre rammer er således på plads, når vi til august skal modtage de mange nye elever. Dermed har vi den bedste baggrund for at tage rigtig godt imod de ca. 280 nye elever, som starter efter sommerferien. Som ansatte og elever på skolen må vi gøre en ekstra indsats. Igen i år har mange meldt sig som tutorer for de nye 1.g ere og 1.hf ere. Det er jeg rigtig glad for, at I vil være med til. Men også alle andre, der ikke er tutorer, skal vise opmærksomhed og hjælpsomhed, så de nye elever føler sig velkomne og fra dag ét bliver ligeså glade for at være på Solrød Gymnasium, som alle vi andre. Tak for et godt år på Solrød Gymnasium. Må solen fortsat skinne over Solrød. God sommerferie. Bjarne Thams Rektor 4 5

4 Du er nu siddet det første år i en permanent bestyrelse for en selvejende institution, så hvilke tanker gør man sig, når man kommer fra universitetsverdenen, fra en aftagerinstitution, som vi er leverandørinstitution til? Jeg tænker på, at der skal komme gode studenter ud fra Solrød Gymnasium, men har dog samtidig en bredere interesse. Det er vigtigt, at der ligger et universitet i region Sjælland, og i den sammenhæng er det er vigtigt at have et samarbejde mellem institutionerne. KAREN SONNE JAKOBSEN, DER ER LEKTOR I TYSK VED INSTITUT FOR KULTUR OG IDENTITET PÅ RUC, HAR NU SIDDET SOM FORMAND FOR SOLRØD GYMNASIUMS BESTYRELSE I ET ÅR. I DEN ANLEDNING HAR LEDENDE INSPEKTOR HANS-CHRISTIAN PEDERSEN TALT MED HENDE OM BESTYRELSESARBEJDET. Det er utroligt spændende for mig at have en direkte kontakt, som går begge veje. Det betyder, at jeg får indsigt i, hvad der sker i denne type institution. At jeg får et indblik i elevernes virkelighed et indblik som jeg omvendt kan bruge som leverandør af uddannede kandidater. Skal det slå igennem på skolens profilering forstået på denne måde, at det studieforberedende bør have høj prioritet på Solrød Gymnasium? Det ligger i kortene på alle måder. Uddannelsernes opgaver i disse år er jo, at flere skal have en ungdomsuddannelse. Flere skal videre i systemet det studieforberedende skal være i fokus, så eleverne er klædt på til den videregående uddannelse. Det skal mindske frafaldet på alle niveauer i uddannelsessystemet. Jo bedre forberedte eleverne er, desto bedre er vore chancer for at få dem igennem. Solrød er i den sammenhæng godt kørende. Det er skrevet ind i målsætningen men ligger også i selvforståelsen på gymnasiet. Man tager hånd om den enkelte, så den enkelte får den hjælp og vejledning, som er nødvendig. Det hænger også sammen med den nye elevgruppe. Mange elever på Solrød Gymnasium er første generationsgymnasieelever, hvilket gør opgaven så meget desto vigtigere. Hvad kan en selvejende institution gøre, som en amtslig ikke kunne gøre? Sådan kan man ikke se på det de to ting kan ikke sammenlignes. Intentionen med det statslige selveje er, at man på skolen skal tage ansvar for den profil, man vil have. Der er dog stadig en voldsom styring fra ministeriets side vi står i en overgangssituation, hvor der kommer modsatrettede signaler - på den ene side selvejet og på den anden side styringen gennem fx resultatkontrakter med utallige detaljer. Ministeriet har i den sammenhæng svært ved at finde sine ben der er stadig i den centrale tænkning en tendens til at gå helt ned i detaljen hvor meget resultat er der så i det? Ville det være ønskeligt, hvis skolen havde endnu større økonomisk selvstændighed? Det er svært at vurdere. Det er jo ikke et mål i sig selv at have økonomisk selvstændighed. Det, der er målet, er at drive en god skole økonomien er midlet. Økonomien her på skolen styres fornuftigt. Omstilling til taxameterstyringen betød, at man måtte påregne en nedskrivning på ca. 10%. Det betyder så, at vi har to opgaver; for det første at reducere udgifterne, hvilket vi har gjort, og for det andet at øge indtægterne med flere elever samt holde på de elever, vi har i huset. Også her er vi godt på vej, hvilket den øgede søgning på 46% i år viser. Hvad mener du som formand for bestyrelsen om bestyrelseskonstruktionen og dens sammensætning? Ministeriet holder bestyrelserne i en for stram snor. Ministeriet må gøre sig klart, hvad man vil bruge bestyrelserne til. Man må give dem mere snor, så det bliver attraktivt at sidde i dem. Bestyrelsens sammensætning er imidlertid helt fin. Meningen med den er jo, at skolen skal forankres i lokalsamfundet i regionen, og det sker gennem den nuværende sammensætning. Hvortil H.C. Pedersen supplerer: Ja, det er netop én af vores forcer. Vores tilknytning til Solrød kommune er særdeles tæt, idet vi kulturelt set er en rigtig vigtig medspiller i kommunens kulturelle liv, eftersom skolen lægger hus til en række arrangementer. Skal skolen holde et særligt fokus i de kommende år med god lokal forankring og et stigende antal elever? Skolen skal fastholde sin kvalitet i forhold til gymnasiereformen, hvilket vil sige finde den rette balance ved at profilere sig i forhold til omgivelserne have et særpræg og samtidig give det gode output. Skolen må gerne vokse ikke kun af hensyn til økonomien, men for at kunne tilbyde lidt mere, end den kan nu, men den må ikke blive så stor, at eleverne mister den nære kontakt. Hvordan skal vi synliggøre os, og hvad skal vi efter din mening arbejde videre med?.g BILLEDKUNST Det vigtigste er renommeet. Det fastholdes kun gennem det solide, daglige arbejde. Vi skal selvfølgelig også være synlige i medierne, men det vigtigste er det faglige arbejde. De unge er jo vant til at læse reklamer kritisk, så de køber ikke en kommercialisering af institutionen. Den er næppe så virksom, som mange tror. Desuden skal vi arbejde med udvikling af lærerkompetencer det kommer til at fylde mere i de kommende år. En ung lærer har et langt lærerliv foran sig med en række forandringer. Man bliver nødt til at finde nogle efteruddannelsesformer, som også er realistiske. Skolen skal fastholde lærere, som er attraktive for skolen. Har man ikke nogle spændende muligheder, vil lærerne søge andre steder hen. I de seneste år har reformen fyldt utroligt meget. Den skal køres ind - den næste fase handler så om faglig udvikling. Elitesportsstudieretningen med badminton og karate er med til at profilere os udadtil. Grundlaget er de faglige og pædagogiske kompetencer som hele tiden skal vedligeholdes og udvikles. Det vil være tiltag, som vil være til gavn for såvel skole som elever. 6 7

5 B S BESØG PÅ ODENSE STÅLSKIBSVÆRT En kold februardag 2008, troppede 2b fra Solrød Gymnasium op på Odense Stålskibsværft A/S i Kerteminde på Fyn. På Odense Stålskibsværft bygges verdens største skibe. Dette lille skibsværft har eksisteret siden 1918, da det blev grundlagt af A. P. Møller, og beskæftiger i dag omkring 3100 mennesker, herunder en del lærlinge, ingeniører og svejsere. Trods værftets beskedne størrelse og den hårde konkurrence fra hovedsageligt Asien omsatte værftet for 5 mia. sidste år og er en stor plet på verdenskortet, hvad angår levering af skibe i høj kvalitet. ENORME DIMENSIONER Værftet er kendt for at have bygget verdens hidtil største containerskibe, de såkaldte Emma Mærsk skibe, hvoraf det første var færdiggjort og stod sejlklart i august Skibet kan rumme helt op til tyve fods containere og er 398 meter langt, hvilket svarer til Rundetårn gange ti! Skibet er udstyret med en hestekræfters dieselmotor og producerer ekstra energi ved et særligt miljøvenligt system. UDSTØDNING SOM DRIVKRAFT Odense Stålskibsværft udmærker sig ved at producere skibe med en teknologi, der gør, at de er blandt verdens mest miljøvenlige og energibesparende. Dette skyldes blandt andet udviklingen af Waste heat recovery system, hvor udstødningsgassen udnyttes til at producere ekstra strøm, hvilket sparer skibets dieselgeneratorer og giver en vinding i energi på op til 12%. Systemet bygger på, at varmen fra udstødningen opvarmer vand til damp, og denne driver en dampturbine. På den måde omdannes en masse kemisk energi, der ellers ville gå tabt, til elektrisk energi, der kan udnyttes til fremdrift og daglig drift af skibet. Odense Stålskibsværft er en dansk virksomhed med visioner. Trods udefrakommende konkurrence har værftet ordrebogen helt fuld og vil også i fremtiden være en arbejdsplads for mange mennesker; lokalt, nationalt såvel som internationalt. Sofie Drevsholt Jørgensen og Cathrine Christiansen TVIVLEN -OG DEN NYE GYMNASIEREFORM Godt eller dårligt? Enhver gymnasieelev, der hører til årgangene , må have overvejet dette simple spørgsmål. Det der imidlertid er interessant, er på baggrund af hvilke overvejelser hver enkelt elev er nået frem til sin vurdering. Enhver der hører til disse årgange må som en naturlig følge have oplevet følelsen af frustration såvel som tvivl overfor den helt nye tankegang, der ved skoleårets start i 2006 trådte i kraft. Hvad skulle der mon ske med det gode gamle skel mellem 11 og 13, mellem en synopsis og en disposition og mellem sproglig og matematisk linje? Det har vist sig, at den nye reform kan sammenfattes i nogle skelsættende ændringer, som indtil videre har gjort sig specielt bemærkelsesværdige. Karakterskalaen er absolut fællesnævneren for det, som har været sværest at vænne sig til. Årgangen 2005 lægger i 1.g ud med den gamle karakterskala og afslutter således eksamenerne i 1.g med et veltilfreds smil på læben for karakteren 9 er da ikke så ringe endda! Det viser sig imidlertid, at denne karakter får en helt anden betydning på eksamensbeviset, fordi den med den nye skala laves om til et 7-tal fællesbetegnelsen for det gamle 8 og 9. Det nye 7-tal kan altså nærmere betegnet betyde alt fra et lille 8-tal til et stort 9- tal. Alligevel bliver eleverne gang på gang mindet om, at 7-tallet er en vældig god karakter. Tematikken om det såkaldte 7-hul, som alle falder i, bliver dog hurtig relevant, og lærerne synes somme tider mindst lige så frustrerede som eleverne. Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at lærerstaben endvidere er et vigtigt punkt på dagsordenen for den nye reforms tvivlsomme effektivitet. Når vejlederne er frustrerede, smitter det af på eleverne og omvendt. Uenigheden blandt vejlederne om forskellige nye krav og regler til det pågældende fag har bestemt ikke syntes lige let at finde rundt i. Det har i den forbindelse været bemærkelsesværdigt svært at få svar på simple faktuelle spørgsmål som eksempelvis, hvor mange eksamener hver enkelt elev skal have været eksamineret i, inden 3.g afsluttes, hvordan man skriver en studieretningsopgave, og hvordan eksamen i det enkelte fag kommer til at forløbe. For nogle fags vedkommende har man således valgt at indføre 24-timers eksamen, mens man i andre fag fastholder den gamle eksamensform med 1/2-1 times forberedelse. Noget der har været yderst forvirrende at finde en reel sammenhæng i! Sidste skridt på vejen for den nuværende 3.g årgang er at få overstået den obligatoriske eksamen i det tværfaglige fag AT. Ideen om et tværfagligt fag er med sikkerhed ikke dårlig, men som elev har man i højere grad ønsket sig tydeligere og fastere regler for, hvilke specifikke krav dette fag implicerer. Det har siden reformens start vist sig at være svært at nå at bearbejde den enkelte AT-uges tema, fordi 7 dage ikke har været tilstrækkeligt, når også et produkt skulle afleveres i slutningen af ugen. Den nye problematik vedrørende den obligatoriske mundtlige AT-eksamen lyder, at der tilsyneladende ikke er ressourcer til, at begge vejledere kan være til stede ved eksamensbordet, hvilket betyder, at censor nu lige pludselig skal til at spille en aktiv rolle som erstatning for den manglende vejleder. Som elev kan man derfor heller ikke længere vide sig sikker på, at dialogen kommer til at udspille sig over præcis de ideer, som man selv har gået og grublet over siden afleveringen af synopsen i marts i år. Tvivlen bliver således altoverskyggende for de fleste af denne reforms spændende aspekter. Mem håbet om, at tvivlen må komme eleven til gode, er stadig til stede. Julie Pi Engelsbak, 3e 8 9

6 VALG INTRO-GRILL ÅRETS GANG.G REVY HARDERS CUP IDRÆTSDAG FORÅRS- KONCERT 10 11

7 ELITEKLASSENS TRÆNERPROFILER: MICHAEL KRØL, KARATE OG JAKOB POULSEN, BADMINTON Michael Krøl og Jakob Poulsen ser således frem til at møde de unge sportsfolk og glæder sig over, at det er blevet muligt at styrke idrætten på denne måde, for som de er enige om, kan samarbejdet mellem netop de to sportsgrene kun blive inspirerende og godt. Styrketræningen er langt hen ad vejen den samme, eftersom det er de samme benbevægelser, de udfører, og de fysiske rammer i Solrød Idrætscenter er de bedst tænkelige, lige som samarbejdet med de to stærke Solrød-klubber, Solrød Karate Klub og Solrød Badmintonklub, giver det bedste grundlag for eliteidrætseleverne. Michael Krøl og Jakob Poulsen Når eleverne i eliteidrætsklassen starter på Solrød Gymnasium efter sommerferien, bliver de mødt af to særdeles kompetente trænere, Jakob Poulsen og Michael Krøl, som skal stå for træningen i henholdsvis badminton og karate. Jakob Poulsen har spillet i 1. division i Herning, før han blev træner i Team Danmark Centret Hjørring, og han bruger nu meget af sin trænertid på U17- landsholdet og i Solrød Badmintonklub. Desuden er Jakob cand.mag. i historie og samfundsfag og skal som sådan undervise på Solrød Gymnasium. Michael Krøl har trænet karate i de sidste 20 år og har det sorte bælte i 4. dan, lige som han har været dansk og nordisk mester i sin klasse. Michael stiler mod verdensmesterskabet i 2009, hvis han ikke bliver ramt af skader. Han er med på landsholdet og er endvidere tilknyttet Solrød Karateklub som træner. Michael er uddannet civilingeniør fra DTU men har igennem det seneste år opnået undervisningskompetence i matematik. I det kommende år skal han sideløbende med sine timer på Solrød Gymnasium læse fysik. Både Jakob og Michael er meget begejstrede for den nye studieretning med eliteidræt, fordi den, som Jakob siger, følger visionerne op med handling. Der er afsat langt flere ressourcer til projektet, end det tidligere er set i tilsvarende forsøg i gymnasieskolen. På den måde ser de begge dette tiltag som en mulighed for, at eleverne kan nå et sportsligt niveau, der peger frem mod landsholdskvalifikation. Begge peger endvidere på det faktum, at træningen er knyttet til skolegangen, hvilket bevirker, at de unge sportsfolk sammen når et højere niveau i hvert deres speciale, samtidig med at de kan få deres liv til at hænge sammen. De mange timers træning, som er lagt ind i skoleskemaet, medfører, at de både kan passe deres skole, nå de formkurver, som er en forudsætning for at dyrke sport på eliteniveau, restituere sig og også få tid til vennerne. Ud over den daglige træning ligger der træning eller stævne om lørdagen, så kun søndagen opfattes som hviledag. Tre gange om ugen har eleverne endvidere træningspas til Solrød Karate klub subsidiært Solrød Badmintonklub, så der står idræt på mange timer i eliteidrætsklassens hverdag. Det, der også adskiller denne studieretning fra eksempelvis Team Danmarkordningen er, at der i denne klasse er samlet en række elever, som har samme motivation og fascination ved sport. Det medfører, at de dermed har stor empati for hinanden og kan styrke hinanden, når der kommer dage, hvor det er surt at træne så hårdt og surt at leve i en strengt struktureret hverdag. Men netop denne følelse kender såvel klassekammerater som trænere og kan støtte og hjælpe den enkelte igennem krisen. Michael fremhæver endvidere, at der med denne studieretning bliver skabt en mulighed for en styrket talentudvikling. Landstrænerne i såvel badminton Jakob Poulsen ses her ved et stævne sammen med (fv) Louise Grebak, Louise Seiersen og Caroline Ploug Nielsen, alle elever på Solrød Gymnasium som karate er opmærksomme på talenterne i klubberne, men denne studieretning kunne komme til at fungere som en mere direkte fødekæde til landsholdene i de to sportsgrene. Endvidere peger Jakob på, at det bliver muligt for sportsudøverne at matche de asiatiske hold, som har en meget stram træning, hvorfor de konditionsmæssigt ligger foran vore spillere på det internationale plan. Også Michael ser nødvendigheden af den intense træning som forudsætning for at kunne blande sig med de professionelle karatekæmpere, som i dag vinder på fysikken og rutinen. Solrød Gymnasium har allerede flere elever, som dyrker sport på et meget højt niveau. Således har Michael trænet Erik Gräs fra 2e, der i begyndelsen af marts vandt henholdsvis guld og sølv i Mænd kumite åben klasse og i Mænd kumite 75 kg. Jakob er sammen med Louise Grebak, Caroline Ploug Nielsen og Louise Seiersen netop vendt tilbage fra en international turnering i Tyskland, hvor de vandt såvel holdmesterskab som individuelle præmier. Eva Klein Seligmann: Afmægtig KUNSTUDSTILLING 12 13

8 GOLFHANDICAP PÅ, KRÆVER SELVDISCIPLIN Det har ikke altid været så nemt at få tid nok til både golfspillet og skolearbejdet, men det har vi heldigvis arbejdet meget med i klubben, hvor vi blandt andet har fået kursus i at organisere vores tid, siger Daniel Petersen fra 3e, der har klaret sig igennem de tre gymnasieår, samtidig med at han har forbedret sit golfhandicap fra 5 til 3,9. Hvis jeg havde haft en mulighed for at vælge en eliteidrætsstudieretning med golf svarende til den studieretning, der starter på skolen til næste år, ville jeg nok have valgt den for at få træning, skolearbejde og fritid med vennerne til at hænge sammen. Af samme grund har Daniel været meget glad for Lectio, så han har kunnet planlægge sit skolearbejde, herunder især afleveringen af de skriftlige opgaver, som mange gange er blevet lavet i toget på vej til en turnering eller om aftenen efter en lang kursusdag på golfbanen. Også hverdagen er stramt struktureret. Umiddelbart efter en 7-timers skoledag tager Daniel ud på banen i Harrebæk Golfklub og spiller i ca. 2 timer, hvorefter han styrketræner 1 time 3 gange om ugen. Først derefter er der tid til lektier, og når han ikke at læse dem alle, er han stået 1 time tidligere op om morgenen, så de fleste lektier bliver klaret. Det vigtigste er imidlertid at få lavet afleveringerne og at være til stede i alle timerne, for man har ikke tid til at samle en opgave op sammen med alle de daglige lektier og afleveringer siger Daniel. Det er ikke så tit, at Daniel tager med klassen i byen, for det går ud over grundformen, og så er der i øvrigt slet ikke tid til det. Om sommeren spiller vi mindst to turneringer om ugen, så i den periode er der ingen alkohol overhovedet - men man kan jo sagtens have det sjovt alligevel, og klassen har forstået, at jeg altid er den første, der tager hjem, lige som de også forstår, at jeg siger nej tak til at drikke hjernen ud. Daniel og Rune under gruppearbejde i dansktimen Egentlig ville Daniel bruge det næste år som et sabbatår, hvor han prøvede sine evner som golfspiller af, men så fik han et tilbud om at bliv pro-elev, hvilket vil sige, at han gennemgår en 3 årig uddannelse som golftræner. Denne uddannelse er udarbejdet af Dansk Golf Union, Idrætsskolerne i Ikast og Proffessional Golf Association, og Et sådant tilbud siger man ikke nej til, siger han, hvilket betyder, at han i de næste tre år skal undervise i golfklubben om sommeren og uddanne sig i om vinteren. Daniel får løn under uddannelsen og er i de først 3 år tilknyttet klubben, hvorefter han selv vælger de golfklubber, han gerne vil ansættes i. Det er en international uddannelse skabt i samarbejde med Professional Golf Association, hvilket gør det muligt for Daniel at søge ansættelse i golfklubber verden over. Det er imidlertid vigtigt at have spillerkarrieren kørende sideløbende med, for dermed er der stadig en mulighed for at prøve, om golftalentet holder til en professionel karriere, og så kan jeg jo altid vende tilbage til trænerrollen igen. Selv om det undertiden har været en kamp at få afleveret den danske stil til tiden, har det været det hele værd. Men det vil helt sikkert være en stor fordel for eleverne på den nye eliteidrætsstudieretning, at de har træning og skolegang så stærkt sammenvævet. Det giver energi og god samvittighed at træne midt på dagen, og så er det desforuden godt for talentudviklingen, når elitesportsfolk er samlet på et sted. De inspirerer og hjælper hinanden, hvilket helt sikkert vil smitte af på hele skolen, så det også sportsligt bliver et spændende sted at være slutter Daniel. 1d s biologiekskursion til Karlstrup Kalkgrav 14 15

9 MODERNE KUNST PROVOKERER DIMISSIONSFESTEN Hvad er kunst? er altid et godt spørgsmål, som vi har brugt en del tid på at tale om og diskutere i faget billedkunst C i 1.g. Et besøg på Statens Museum for Kunst og Arne Haugen Sørensens udstilling Mens vi venter, var en god introduktion til moderne, provokerende kunst. Skal beskueren virkelig selv deltage i en gætteleg om, hvad de enkelte udstillede figurer forestiller? Og er det i orden at vise vold, sex og død i lange baner? Det fik tankerne i gang til selv at fortsætte med at lave oplæg til værker, der kan skubbe til vante forestillinger. Mange emner kom på banen: Anoreksi, krig, utroskab, materialisme, skønhedsdyrkelse, sult, den tredje verden og det rige vesteuropa, unge og seksuel orientering, eksamen og stress og meget mere. Skolens udsmykning og farvesætning er også en udfordring for unge med kunstnerisk sans. Er det stadig en spændende, moderne arkitektur vi til daglig færdes i? Eller kunne det hele godt trænge til nye og lysere farver og aktuel graffitikunst? Det gav også anledning til fine og indimellem provokerende forslag, hvor flower power inspirationen fra 70 erne blomstrede op igen. Alligevel er landskabsmalerier i impressionistisk og ekspressionistisk stil stadig en udfordring for begyndere i billedkunst. Flotte, farvestærke billeder er blevet frembragt, og sådanne billeder kunne der sagtens være flere af på skolen, hvis vi vil give plads for farven og kunsten som en del af inspirationen i hverdagen. ÅRETS FESTER IDRÆTSFESTEN Vinderne jubler GALLAFEST LES LANCIERS INTRO HYGGEAFTEN Pernille Andreasen, billedkunstlærer 16

10 MAN KUNNE KALDE BILLEDET OVERRASKELSER MØDER SKUFFELSER - siger Ahmad Siyar Qasimi fra 1p, idet han kigger på det store billede af Rummet Solrød Gymnasium. Lige efter jul foreslog Ahmad sit billedkunsthold, at de skulle male et billede, hvor processen og ikke produktet var i fokus. Ideen var at skabe en stemning, hvor man kunne inspirere hinanden på en spontan måde kommunikation uden ord, inspiration uden ord, og hvor det handlede om at aflæse hinandens idéer. Lærredet blev sat op på scenen i kantinen, hvorefter holdet gik i gang. I starten lidt tøvende, men da Ahmad definerede et rum på lærredet suppleret af billedkunstlærer Jette Gustavsens forslag om at kalde rummet Solrød Gymnasium, affødte det straks en række spændende input. Men, siger Ahmad, billedet fungerer alligevel ikke. Det er blevet fladt, hvilket skyldes, at kammeraternes mange input kommer fra de meget forskellige farveholdninger, som hver enkelt elev bringer med sig. Det skaber forvirring i billedet, når de blandes sammen. Så på baggrund af dette eksperiment kan man altså konkludere, siger Ahmad, at kunst er en kontrolleret proces. Det kræver megen kontrol og en lang række beslutninger, før man kan komme i gang PROCESSEN -IKKE PRODUKTET- I FOKUS med at male billedet. Denne proces adskiller netop kunstneren fra amatøren. Der var både spændende overraskelser, som man kunne male videre på, men også skræmmende idésammenstød, som slet ikke kunne glide ind i helheden. Men processen var fantastisk spændende, og selv om vi ikke har nået at tale så meget om den, er jeg sikker på, at de andre fra holdet har den samme oplevelse som jeg. Denne konceptrelaterede tilgang til kunst har Ahmad fået inspiration til gennem sit møde med den naivistisk, figurative maler Lars Ravn, hvis assistent han var i 3 måneder. Efterfølgende har Ahmad mødt videokunstneren Peter Land, der har bekræftet ham i, at han skal forfølge sine kunstneriske idéer. Mødet med Peter Land og hans videokunst var som et mirakel, der åbnede mine øjne for moderne kunstformer - samtidskunsten, hvilket gav mig mod til at søge optagelse på Kunstakademiet i København, siger Ahmad. Ahmads første møde med kunsten fandt sted i Iran, hvortil han var flygtet sammen med sin afghanske familie. Her sendte moderen ham på kunstskole, hvor han lærte om traditionel persisk kunst, herunder miniaturekunst og klassisk europæisk kunst. Han modtog undervisning i kunsthistorie og lærte de gammeldags teknikker såsom modeltegning og har således det klassiske grundlag på plads. Disse færdigheder tager han med sig til Akademiet, som dog slet ikke arbejder på samme måde i dag. Man arbejder mere idérelateret. ELEVKUNST Idéen, ikke produktet er det centrale. Derfor har idéen også flere udtryksformer, hvilket Ahmad er meget tilfreds med. Og han glæder sig, for han har netop fået at vide, at han er blevet optaget på Kunstakademiet, hvilket er helt fantastisk. Omkring 1000 søger optagelse hvert år. Ud af dem kommer 50 ansøgere til samtale, og heraf optager man 30, 4 kommer på venteliste og de sidste 16 får afslag. Men selv om han nu er blevet optaget, er Ahmad helt klar over, at det kræver hårdt slid at uddanne sig som kunstner. For, som han siger, ikke alle er så talentfulde som P.S. Krøyer, der havde hele billedets komposition i hovedet og kunne skabe flere af sine værker i én proces. Med henvisning til Eric Fromm sammenligner han kunst med kærlighed, der kræver overvejelser, viden og erfaring, eller rettere at man skal udvikle sig som menneske for at kunne skabe god kunst. Det gør man ikke ved at sidde hjemme og vente på inspirationen. Verden skaber, kunsten formidler det skabte, hvorfor Ahmad ser sig som et medium, igennem hvilket de indtryk, han får i verden, kan bringes videre. En opringning i mandags har nu åbnet dørene for ham, så han i de næste 3 år skal samle den viden og erkendelse, han efterfølgende skal bruge til at skabe sit bud på ny samtidskunst

11 FORÅRS- KONCERTEN TEATERKONCERTEN ENJOY THE SILENCE 20 21

12 KUNSTUDSTILLING FEIREPLAN - SOMMERFERIE Mandag den 30. juni Mandag den 11. aug. EFTERÅRSFERIE Mandag den 13. okt. Fredag den 17.okt. JULEFERIE Mandag den 22. dec. Fredag den 2. jan. VINTERFERIE Mandag den 16. feb. Fedag den 20. feb. PÅSKEFERIE Mandag den 6. apr. Mandag den 13. apr. HVEM ER HVEM? ØVERST FRA VENSTRE: 1. RÆKKE ANNIE CHRISTENSEN,MA,DL, INSPEKTOR, WEBMASTER SØREN BACH JENSEN, FY, MA, NA FINN LINDKVIST LYSELL, KE, FY, NA CHRISTINA TØRNQUIST, DA, PS ANNE-MARIE R. OLSEN, FY, MA, DL, AS ERLING MICHELSEN, FY, MA, NA, INSPEKTOR BJARNE SKOV, DA, ME NIELS ANDERSEN, MA. 2. RÆKKE JENS GRAVERSEN SUND, HI, ID, STUDIEVEJLEDER MOGENS HARTINGTON, GE, ID, DATAVEJLEDER HANS-CHRISTIAN PEDERSEN, SA, TY, LEDENDE INSPEKTOR FLEMMING LINDQUIST HANSEN, ID, SA, IN NIELS DREYER SØRENSEN, GE, FY POUL KRUUSE-JENSEN, FRATRÅDT GEERT ALEX NIELSEN, DA, HI ALLAN LIND JENSEN, FRATRÅDT. 3. RÆKKE CLAUDIA GIRNTH-DIAMBA, BI, KE, PS LISBET LINDE, TY, EN, STUDIEVEJLEDER ROSA ORTVED, SP, ÅRSVIKAR FRATRÅDT LINDA SØNDERGARD PEDERSEN, MA, OL, PÅ BARSEL INGER BLOM-HANSSEN, HI, EN, PÆD. DATAVEJLEDER, WEBMASTER LILLI BUDTZ, DA, RE ANNE MARGRETHE HEISTER, BI, ID INGE KOLDITZ HANSEN, TY, ID LISE HEUSCHKEL, FR, DA BENTE MONDRUP TOPP, EN, ID, RE AYTEN USLU, RENGØRINGEN PERNILLE ANDREASEN, LA, FR, OL, DA, BK JONNA LARSEN, SEKRETÆR. 4. RÆKKE HENRIK AXEL SCHEIBY, EN, TY TROELS WOLF, BI, ID NIELS SCHOU, HI, ID, KURSUSLEDER BJARNE HARTOFT, EN, FR TRINE PEDERSEN, MA, FY UDDANNELSESSTILLING BIRGIT NIELSEN, RENGØRINGEN MONA BETH STEGEAGER, SP, ID SØREN OTTO, SA, PS FLEMMING ORTH, FRATRÅDT. 5. RÆKKE ALLAN SIMONSEN, MA, FI, STUDIEVEJLEDER LISBETH STEENSTRUP JENSEN, DA, HI JETTE GUSTAVSEN, DA, BK METTE KOUSTRUP PEDERSEN, MU, BK HANNE POULSEN, DA, ID ANJA LYKKE JENSEN, EN, OL ANDERS SØDING SØRENSEN, SA, HI, ME. ST. BEDEDAG Fredag den 8. maj KR. HIMMELFARTSDAG Torsdag den 21. maj PINSEDAG Mandag den 1. juni SOMMERFERIE FRA Mandag den 29. juni DET NYE SKOLEÅR BEGYNDER Tirsdag den 12. aug. kl for 1.g- og 1.hf-eleverne og lærerne. 22 Steffen Kindt Onsdag den 13. aug. kl for 2.hf-, 2.gog 3.g-eleverne.