Bramming området. Områdeinstitutionen består af følgende afdelinger: Billede Navn Mailadresse og tlf.nr.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Bramming området... 3 Politiske mål Dagtilbudsloven formål... 4 Politiske mål Dagtilbudsloven læreplaner... 5 Politiske mål Børn- og Ungepolitik... 6 Pædagogisk tilgang for arbejdet med læreplanen... 7 Principper for Bramming områdets pædagogisk tilgang Bramming områdets læringssyn og Børnemiljø... 9 Barnets alsidige personlige udvikling - læringsmål Sociale kompetencer - læringsmål Sproglig udvikling - læringsmål Krop og bevægelse - læringsmål Naturen og naturfænomener - læringsmål Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier - læringsmål Dokumentation og Evaluering

3 Områdeinstitutionen består af følgende afdelinger: Bramming området Billede Navn Mailadresse og tlf.nr. Daginstitutionsleder/ Områdeleder Susanne Olesen Pædagogisk leder/ Stedfortræder Inger Højgaard Snurretoppen Pædagogisk leder Bettina Clausen Gnisten/Trestjernen Pædagogisk leder Christel K. Skov Regnbuen/Trestjernen Pædagogisk leder Johnny Lyngbak Gårdhaven-Troldehulen/ 3-stammen Pædagogisk leder Alice Radoor Tumlebo/3-stammen Pædagogisk leder Charlotte Schwartz Farveladen Pædagogisk leder Trine Lind Egeknoppen 3

4 Politiske mål Dagtilbudsloven formål Formål for dagtilbud Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 4

5 Politiske mål Dagtilbudsloven læreplaner Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for temaerne: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 5

6 Politiske mål Børn- og Ungepolitik Esbjerg Kommune har udarbejdet en Børn og Ungepolitik, der har fokus på at skabe helhed i indsatsen og tilbuddene til kommunens børn og unge. Politikken skal sikre, at alle børn og unge får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Byrådet har fastlagt fem tværgående politiske temaer, der skal arbejdes med: Inklusion af børn i almensystemet Udsatte børn og unge i sociale fællesskaber (indsatser tager afsæt i Paradigmeskifte 2.0) Forældresamarbejde Samspillet mellem Esbjerg Kommune og de frivillige Læring og science Byrådet målsætninger for temaerne indeholder følgende: Læring og science kompetenceudvikling i forhold til udviklingstrin tværfagligt samarbejde progression i læring læring via leg naturvidenskabelig metode og læringsmiljø Inklusion barnets tarv i centrum fælles indsats sociale fællesskaber tværfaglig viden og samarbejde sammenhæng og helhed Barnet Udsatte børn Paradigmeskifte langsigtede forløb del af sociale fællesskaber plads til forskellighed inddragelse af barn, forældre, netværk mm. tværgående samarbejde Frivillige organisationer samarbejde og sammenhæng mellem tilbud inddragelse af frivillige ressourcer udvikle nye tilbud Forældresamarbejde forældreressourcer dialog og kommunikation ligeværdighed inddragelse og involvering forældrebestyrelser 6

7 Pædagogisk tilgang for arbejdet med læreplanen Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales arbejdsredskab til at sikre, at der bliver sat fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Forudsætningen for at arbejde med barnets udvikling og læring er, at barnet trives i det læringsmiljø, det opholder sig. Det betyder, at barnets tilknytning til andre børn og voksne, barnets inklusion i børnefællesskabet og barnets generelle trivsel er grundlaget for, at barnet får et godt udbytte af de lege- og læringsaktiviteter det indgår i. Afsættet for et udviklende læringsmiljø er, at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikerer anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere børnenes forskelligheder, individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Barnet lærer af de aktiviteter, det deltager i og de udfordringer det bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der aktivt deltager, lærer noget. Et stimulerende og udfordrende læringsmiljø bærer præg af, at det pædagogiske personale har gjort sig klare overvejelser om mål, indhold og egen rolle i de pædagogiske aktiviteter med børnene. En målrettet og systematisk tilgang til børnenes læring indebærer en bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Det er derfor af stor betydning, at barnet har en positiv oplevelse og et godt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til daginstitution og overgang fra daginstitution til skole og SFO. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor være med til at skabe trygge og sammenhængende overgange, der bygger på læringsmæssig kontinuitet og progression for barnet. 7

8 Principper for Bramming områdets pædagogisk tilgang. Engagement og nærvær Forudsætninger for læring er, at barnet mødes af engagerede og nærværende voksne, og at barnet færdes i et inspirerende og trygt miljø, som indbyder til aktivitet og udfoldelse. Læring foregår bedst, når der er opmærksomhed, engagement og interesse for det, der skal læres. Personalet udviser begejstring, energi og initiativer, som inspirerer børnene til at være deltagende, nysgerrige og glade. Systematik og målrettethed Vi fastsætter mål for det pædagogisk arbejde med det enkelte barn og børnegruppen, som vi løbende evaluerer. De planlagte aktiviteter er tilrettelagt efter pædagogiske overvejelser, læreplanstemaerne, det enkelte barn og gruppens udvikling og behov. Struktur og organisering Forudsigelighed og fast struktur er med til at skabe tryghed for børnene. Personalet tilrettelægger arbejdet, så roller og opgaver er fordelt bedst muligt. Dagligdagen er sat i faste rammer, som kan fraviges hvis det er relevant. Rollemodeller Børn har brug for tydelige voksne i dagligdagen, som guider og inspirerer børnene til at tage aktiv del i livet i institutionen. Personalet er bevidst om egen rolle og måder at interagere med hinanden på. Refleksion og iagttagelser Det pædagogiske personale reflekterer over praksis, både individuelt og sammen for at skabe pædagogisk udvikling og kvalitet i daginstitutionen. Iagttagelser af børnegrupperne, dagligdagen, samarbejdet og det enkelte barn danner baggrund for gode refleksioner og pædagogiske drøftelser. Anerkendelse og trivsel Vi møder barnet i øjenhøjde, vi anerkender, respekterer og lytter til barnet. Vi følger barnets spor og nysgerrighed, og tilgodeser dette i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Vi lytter til og anerkender forældrenes oplevelser af deres børns udvikling og trivsel. Forældresamarbejde For at barnet kan tilegne sig nye kompetencer og læring, er det vigtigt at barnet føler sig tryg og værdsat. Dette forudsætter, at forældre og personale har et tæt samarbejde præget af åbenhed, gensidig respekt og loyalitet. Forældrene er de primære omsorgspersoner og har hovedansvaret for deres barn. Et godt forældresamarbejdet og høj pædagogisk faglighed giver gode vilkår for en tidlig indsats i forhold til at hjælpe udsatte børn. Områdebestyrelsens pædagogiske principper. Bramming området er præget af et aktivt udeliv, hvor også nærmiljøet skal bruges og med særligt blik på børnenes motorik og bevægelse. Der skal endvidere være fokus på legens betydning hvor der lægges vægt på den udforskende leg og tiden til fordybelse. 8

9 Bramming områdets læringssyn og Børnemiljø Vi vægter en legende tilgang i aktiviteterne og sikrer, at der er plads til børns egen leg. Legen indeholder vigtige elementer, der gør det nemt tilgængeligt for barnet, at tilegne sig kompetencer og viden. Leg og læring er knyttet til fællesskaber, hvor barnet i en proces, aktivt konstruerer sin viden. Læring handler for os om, at skabe rammerne for et godt børnemiljø, der sikrer barnets mulighed for at udvise nysgerrighed og forundring for omverdenen. Leg og venskaber er vigtige og betydningsfulde i forhold til udvikling af barnets kompetencer. Derfor er leg og læring et centralt begreb i vores pædagogisk praksis. Leg er livsvigtig læring Målsætning for læring og børnemiljø. Vi Sikrer: At der er fællesskaber til stede som barnet kan være en del af. Det gælder fællesskaber med andre børn og fællesskaber med aktive deltagende voksne der støtter, vejleder og er bevidste om barnets læring. At de voksne er anerkendende, nærværende, engagerede og rummelige. At de voksne går foran, bagved eller ved siden af barnet, for at give den optimale udvikling og læring. At vores kultur er præget af glæde, begejstring, faglighed, udvikling. At vi løbende udvikler og optimerer strukturen, dagligdagen, børnemiljøet og læringsmiljøet, så det stemmer overens med det enkelte barn og børnegruppen. Metode i det pædagogiske arbejde. I vores pædagogiske arbejde og arbejdet med læreplanstemaerne har vi 3 omdrejningspunkter: Hverdagsrutiner Planlagte aktiviteter Leg Personalet planlægger aktiviteter i ugen ud fra børnenes nærmeste udviklingszone, læreplanstemaerne og velfunderet pædagogiske overvejelser. Vi har en anerkende didaktisk tilgang til det enkelte barns læring. Der planlægges sammenhængende forløb i årsjulet, hvor det selvvalgte fokusområde skal indgå, der skal udarbejdes SMITTE model på fokusområdet. 9

10 Vi arbejder med: SMITTE-modeller i forskellige pædagogiske sammenhænge for at systematisere og målrette det pædagogiske arbejde og sikre refleksion og evaluering. Trivselsmålinger på alle børn Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelser At sikrer en tidlig forebyggende pædagogisk indsats Smart skolestart 10

11 Barnets alsidige personlige udvikling - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: I dagtilbud skal børn kunne opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. Bramming områdets mål. At barnet respekteres og føler sig set, hørt og forstået. At barnet har gode relationer. At barnet har mulighed for at indgå i større eller mindre fællesskaber. At barnet er nysgerrig og har en undrende tilgang At barnet får forståelse for sig selv og andre. At barnet evner omsorg for sig selv og andre. Handlinger for 0-2 år Vi sikrer: En anerkendende og respektfuld tilgang til barnet. Vi støtter og guider barnet. Vi sætter ord på dagligdagens praksis i forhold til barnets personlige udvikling. Vi er nærværende voksne. At vi er rollemodeller. At barnet lærer at sige til og fra. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi anerkender og respekterer barnets følelser, Vi sætter ord på, når de er kede af det/vrede/trætte/sultne m.m. 11

12 Vi trøster barnet med knus/kram og ord. Vi lytter til barnets behov Vi giver plads til at barnet bliver set/hørt. Vi støtter og guider barnet, med ord og handlinger, alt efter barnets udvikling. Det kan være i legen, i konfliktsituationer, garderoben, når der spises m.m. Vi sørger for at have øjenkontakt med barnet, og sætter os i børnehøjde. Vi giver tid og plads når barnet kommer. Sidder evt. med det på skødet eller tæt ved den voksne. Vi arbejder / spiser m.m. i mindre grupper, da det giver mere tid til nærvær. Vi viser respekt/glæde for kollegaer, børn og forældre og taler positivt. Vi viser hvordan man hjælper hinanden. Vi støtter barnet i at sige fra over for et andet barn, ved at sige stop. Vi øver os i at give et blidt kram. Handlinger for 3-5 år: Vi sikrer: En anerkendende og respektfuld tilgang til barnet. Vi støtter og guider barnet. Vi er nærværende voksne. Vi er rollemodeller Barnet lærer at sige til og fra. Vi voksne er motiverende og nysgerrige Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi møder børnene med nærvær og er imødekommende, vi siger godmorgen og farvel Vi sørger for en god indkøring, så børnene føler sig velkomne fra første dag Vi arbejder bevidst med ligeværdighed og respekt Vi møder barnet hvor det er og tager individuelle hensyn Vi har en inkluderende tilgang til børnene og styrker det enkelte barns selvværd. Vi er nærværende og nysgerrige på barnets udvikling og oplevelser, spørger ind til hvad barnet har oplevet 12

13 Vi har en anerkendende tilgang til børn og forældre, og vægter et godt forældresamarbejde højt. Vi støtter barnet i at spejle sig i andre, og at kunne mærke sig selv. Vi støtter barnet i at lære at sige til og fra. Vi voksne er rollemodeller, vi taler pænt og ordentligt til hinanden. Børnemiljø: Barnets alsidige personlige udvikling For at skabe det optimale læringsrum ift. Barnets personlige alsidige kompetencer har Bramming området fokus på et godt psykisk børnemiljø. Vi har fokus på, at vi som voksne har ansvaret for at skabe rammerne for et godt børnemiljø. Vi har ansvaret for at barnet mødes anerkendende og er en del af fællesskabet. De voksne sørger for at der er en positiv omgangstone. Vi holder orden. Vi arbejder med børnene i mindre grupper. Vi vægter forældresamarbejdet højt. 13

14 Sociale kompetencer - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Bramming områdets mål: At barnet lærer at se og lytte til hinanden og udviser gensidig respekt og empati. At barnet får redskaber til at håndterer egne følelser og forstå egne og andres grænser. At barnet lærer at udtrykke og forstå egne følelser. At barnet er en del af trygge børnefællesskaber. At barnet tilegner sig sociale færdigheder og mestrer de sociale normer. Handlinger for 0-2 år. Vi sikrer: At der sættes fokus på læring i hverdagsrutinerne. At barnet har mulighed for at deltage i større eller mindre fællesskaber. At barnet lærer at vente på tur og hjælper hinanden. At der er pædagogisk fokus på leg og læring. At støtte barnet i opmærksom på det sociale liv i vuggestuen. At børnene ser og glædes ved hinanden og får fælles oplevelser. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi lærer børnene, at rydde op efter sig ved leg, når der er spist, i garderoben m.m. Vi får hjælp af 2-3 børn, når der skal klargøres rullebord m.m. Vi har samling hver dag, hvor alle børn deltager. Vi laver forskellige gruppe størrelser, alt efter planlagte aktiviteter, ture og på legepladsen. Vi spiller spil med børnene alt efter deres udviklingsniveau. 14

15 Vi lærer børnene at vente på tur, ved f.eks. håndvasken, ved samling, i garderoben m.m. når der er flere som skal have hjælp på en gang. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden, når der skal ryddes op, findes ting frem i ex. boksehallen, skubbe hinanden på køretøjer på legepladsen m.m. Vi har fokus på fælles opmærksomhed, at holde i hånden, eftergøre ting ved sanglege (se, lytte og handle.) Vi har pædagogiske temaer, vor børnene inddrages via leg, oplevelser, sange m.m. Vi leger rollelege, hvor børnene stifter bekendtskab med forskellige emner og begreber. Vi støtter børnene i leg og samvær med hinanden. Vi støtter børnene i leg og samvær, ved at sætter forskellige lege i gang Handlinger for 3-5 år. Vi sikrer: At der sættes fokus på læring i hverdagsrutinerne. At barnet har mulighed for at deltage i større eller mindre fællesskaber. At barnet lærer at vente på tur og hjælper hinanden At barnet får redskaber til at håndtere konflikter At der er pædagogisk fokus på leg og læring. At vi arbejder med Fri for mobberi. At barnet tilegner sig dannelse. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi lærer børnene, at de skal hjælpe i hverdagsrutinerne: ex. dække bord, rydde op efter sig ude som inde. Klargøring til aktiviteter hjælpe hinanden ex. i garderoben Vi lærer børnene, at vi kan være forskellige: handicap, sprog, religion, hudfarve m.m. Vi bruger rummene: til at skabe små legerelationer og bruge puderummet, til de mere aktive relationer. Vi hjælper børnene med at prøve forskelige lege og med forskellige børn. Vi hjælper børnene med at gå sammen med forskellige børn, når vi er på tur. Vi spiller spil, hvor der ventes på tur. Vi arbejder målrettet med Fri for mobberi. Forældrene inddrages i de sociale kompetencer via Bamseven og bøger. Vi udleverer Bamsevennen til alle børn imens de går i Trestjernen. 15

16 Vi tilrettelægger lege med deltagelse af voksne, så børnene lærer at det er dejligt at være fælles, om noget. Der tælles, løbes, hoppes, synges m.m. Vi hjælper barnet ind i fællesskabet, ved at have fokus på de gode kompetencer/gode historier og ex. først i rækken. Børnemiljø: Sociale kompetencer For at skabe det optimale læringsrum i.f.t. sociale kompetencer har Bramming området fokus på et godt fysik, psykisk og æstetisk børnemiljø. I.f.t. det fysiske børnemiljø ønsker vi at have fokus på rammerne/rummene både inde og ude. Der skal skabes rum til god leg og fordybelse. Flere af rummene er indrettet så de inviterer til forskellig form for leg. Bramming området ønsker at skabe et godt psykisk børnemiljø ved at vi som voksne er nærværende og anerkendende. Det gode psykiske børnemiljø har stor betydning for at barnet bliver inkluderet i fællesskabet. For det æstetiske børnemiljø gælder, at der er noget spændende på væggene. Vi vil først og fremmest udsmykke med ting som børnene har lavet, samt billeder af børnene i de aktiviteter/dokumentation for det, de har deltaget i 16

17 Sproglig udvikling - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Bramming området mål. At vi leger og bruger sproget i dagligdagen. Derved skabes glæde og nysgerrighed i sprogets alsidighed og muligheder. At barnet lærer at lytte til andre og kan indgå i dialog. At barnet har lyst til at fortælle og lege med sproget. At barnet lærer at give udtryk for egne følelser og behov. At barnet udfordres i sproglig aktivitet og varieret sprogbrug At barnet opnår kendskab til forskellige begreber, bogstaver og tal At barnet lærer at bruge sproget til at løse konflikter At børnene lærer at vise respekt. 17

18 Handlinger for 0-2 år. Vi sikrer: At vi leger med rim og remser og vi synger. At der er fokus på dialogisk læsning i forhold til barnets alder At vi sætter ord på handlinger. At vi er bevidste om vores kropssprog og mimik At digitale medier indgår i pædagogiske aktiviteter. Vi støtter barnet i at udtrykke sig. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi synger og laver rim og remser til samling, de samme sange synges i en længere periode. Vi bruger Ipad fagtesang app en, hvor børnene selv sidder i en lille gruppe med den og forsøger sig. Vi læser og snakker med børnene, om det vi ser i bøgerne. Vi ser i bøger sammen med børnene inden de puttes Vi sætter ord på handlinger, hele dagen både børn/voksne. Ex. Jeg giver dig ble på, du kravler op ad stigen Vi er meget tydelige i vores kropssprog. Smiler, ser bestemte ud, nikker, ryster på hovedet, og bruger fagter til at understrege det vi synger Vi øver mimik ved samling Vi bruger Ipad til sange m.m. Vi har lavet vores eget vendespil med bondegårdsdyr og vendespil på Ipad, med fotos af børnene. Vi laver evt. en pic collage af fotos fra dagens aktivitet som der snakkes ud fra. Vi hjælper børnene ved at sætte ord på det de evt. ikke selv formår at udtrykke. Handlinger for 3-5 år. Vi sikrer: At vi aktivt bruger sprogpakken. At der laves sprogvurderinger af børn ved behov. At lytte til højtlæsning, øve rim og remser. 18

19 At der er fokus på dialogisk læsning At barnet har adgang til digitale redskaber. At vi sætter ord på handlinger. At vi er bevidste om vores kropssprog og mimik Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi bruger aktivt de forskellige materialer, som der er udarbejdet til sprogpakken, sprogkuffert/poser. Vi laver sprogvurderinger på de børn, hvor vi er i tvivl og hvor der er behov, der udarbejdes en DPU. Vi inddrager højtlæsning ved eksempelvis: samling, madpakketid og frugttid. Vi læser højt for små grupper, når der er mulighed for det. Vi bruger bl.a. materialet fra Fri for Mobberi til dialogisk læsning m.m. Vi bruger bl.a. dialogisk læsning i små grupper og ved samling. Vi er ansvarlige for at det er pæd. Spil som er på Ipaden og at den er tilgængelig som andre spil/puslespil m.m. Vi bruger Ipad i læringssituationer med et bestemt formål Vi sætter ord på børnenes handlinger og har en anerkendende tilgang. Vi udfordre børnene sprogligt. Vi er opmærksomme på vi ser alle børn og er imødekommende og nærværende. Vi laver små sproggrupper. Vi udviser med vores kropssprog, at vi mener det vi siger. Børnemiljø: Sprog For at skabe det optimale læringsrum ift. sproglige kompetencer ønsker Bramming området at have fokus på et godt fysisk og æstetisk børnemiljø. Omkring det fysiske skal der være rammer for at børnene kan fordybe sig i bøger som er tilgængelige. Vi giver barnet tid og rum til at fortælle. Vi anvender højtlæsning og rim og remser. Vi lytter til hinanden. Gennem det æstetiske børnemiljø skal børnene få lyst til sproget. Der skal være udsmykket med bogstaver, tal, sange, rim og remser m.m. 19

20 Krop og bevægelse - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagt fysiske udfordringer. Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som hygiejne, ernæring og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Bramming områdets mål. At barnet opnår kendskab til egen krop og mærker sig selv. At barnet oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse At barnet opnår kendskab til forskellige måder at bevæge sig på At barnet har mulighed for at styrke sin fysiske sundhed, herunder sund kost. At barnet tager initiativ til bevægelse og fysisk aktivitet At barnet udvikles sansemotorisk Handlinger for 0-2 år: Vi sikrer: At vi bruger bevægelsessange og lege Vi bruger legepladsen og nærmiljøet året rundt og udfordres motorisk. Vi har planlagt aktiviteter, der udvikler og stimulerer både den finmotoriske og den grovmotoriske udvikling. Vi sikre barnet opfordres til fysiske aktiviteter og glædes derved. At skabe rammer for at barnet udvikles sansemotorisk At barnet tilbydes forskellige aktiviteter der på forskellig vis stimulerer den motoriske udvikling. 20

21 Vi sætter ord på gode spisevaner. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi laver bevægelsessange til samling og spontant (ude og inde) Vi har en fast ugentlig tur dag, hvor vi besøger, andre legepladser, dyrene overfor os m.m. Vi er så vidt muligt på legepladsen hver dag og i sommerperioden flere gange om dagen. Vi bruger bl.a. boksehallen, hvor vi bl.a. laver motoriske baner, kravler, triller m.m. Vi har indrettet stuen, som giver mulighed for motorisk udfoldelse, bl.a. med Bobles. Vi bruger bakkerne i nærmiljøet til at bestige og løbe ned fra. Vi øver i at tage tøj af og på Vi tegner, maler, limer, sætter perler på snor, laver puslespil, leger med duplo m.m. Vi er aktive modeller for børnene i de fysiske aktiviteter og hjælper dem til at turde. Vi anvender forskellige materialer i hverdagen: modellervoks, kartoffelmel sand og vand. Derudover rører de ved forskellige materialer f.eks. hård/blød ru/glat via bøger og koldt / varmt igennem årstiderne (sne m.m.) Vi har redskaber som kan anvendes alt efter barnets udviklingsniveau: gåvogn, stor og lille rutschebane m.m. og der laves forskellige aktiviteter efter deres udvikling. Handlinger for 3-5 år Vi sikrer: Vi bruger legepladsen og nærmiljøet året rundt og udfordres motorisk. Vi har planlagt aktiviteter, der udvikler og stimulerer både den finmotoriske og den grovmotoriske udvikling. Vi sikre barnet opfordres til fysiske aktiviteter og glædes derved. At skabe rammer for at barnet udvikles sansemotorisk At barnet tilbydes forskellige aktiviteter der på forskellig vis stimulerer den motoriske udvikling. At vi bruger bevægelsessange og lege At barnet gennem leg inspireres til at udfordrer sig selv og oplever nye muligheder og egenskaber. Vi introducerer til sunde spisevaner. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi er på legepladsen hver dag. 21

22 Vi bruger legepladser, skov, eng, sø, sale og hal i Bramming Vi har fokus på at børnene stifter bekendtskab med forskellige underlag : bakker, o Skovbund, blødt og hårdt m.m. Vi laver forskellige ting med gymnastikredskaber. Vi laver aktiviteter med børnene, hvor der bruges: klodser, puslespil, kreativitet med blyant og saks, brugen af Ipad m.m. Vi deltager aktivt i sanglege, dans, rytmik m.m. og udviser glæde, Børnene opfordres til at deltage. Vi opfordrer børnene til at bruge hele kroppen (sansemotorisk), husker svingturene og/eller dreje børnene rundt på kontorstolen. Vi opfordrer børnene til at udfordre kroppen/motorikken, på legepladsen/i naturen ved at løbe, klatre op, springe længere, gynge selv, snurre rundt m.m. Vi arbejder med afslapning, Mini-NOK, og har opmærksomhed på vejrtrækning, krop og koncentration Vi gør børnene opmærksomme på de forskellige lyde i naturen og om hvordan de lægger mærke til solen, regn (vind og vejr). Vi arbejder med sanserne igennem hverdagsaktiviteter, dufter, smager føler m.m. Vi arbejder med sansemotorik. Ved at børnene Vi opfordrer børnene, til at blive selvhjulpne i bl.a. garderoben, på badeværelset m.m. Der øves i at vaske hænder. Vi opfordrer børnene til at åbne madpakken, pakke ud, hælde op m.m. Vi snakker om sund og usund mad, og hvad kroppen har brug for. Vi laver mad med børnene Vi begrænser det usunde som kage og slik til fester, fødselsdag og opfordrer forældrene til ikke at overdrive Børnemiljø: Krop og bevægelse For at skabe det optimale læringsrum i.f.t. krop og bevægelse har vi i Bramming området fokus på et godt fysisk børnemiljø. I.f.t. det fysiske børnemiljø skal rammerne for fysisk udfoldelse gælde både vilde og stille lege. Vi har aktiviteter til både grov-og finmotoriske udfordringer. Vi tilbyder motorisk udfoldelse både ude og inde gennem indretning af vores rum. Samt inddrager sale eller lejer hal i vinterhalvåret. 22

23 Naturen og naturfænomener - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Bramming områdets mål. Vi sikrer: At barnets lyst til at lege, eksperimentere og undersøge naturen og naturfænomener. At vi udforsker og bruger sanserne i naturen. At barnet oplever naturen og får kendskab til årstidernes skiften. At barnet lærer at bruge alle sanser i naturen. At barnet får mulighed for at lugte, smage, se, føle og høre hvad der sker i naturen. At barnet bliver nysgerrig på naturens spor. At vi arbejder pædagogisk med science og giver barnet mulighed for at eksperimentere, skabe, konstruere og udforske. At barnet udvikler forståelse og omtanke for miljøet. 23

24 Naturen og naturfænomener Handling for 0-2 år. Vi bruger uderummet og nærmiljøet hele året rundt. Vi er aktive voksne og udviser glæde ved at være i udelivet. Vi glædes sammen med børnene over de oplevelser og udfordringer naturen byder. Vi sætter ord på årstiderne og andre naturoplevelser. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi har en fast ugentlig turdag og en fast ugentlig legepladsdag Vi bruger nærmiljøet, og i kraft af at vi har Christiania cykler, kan vi udforske områder længere væk. Vi bruger bl.a. engen til at blive udfordret motorisk I nærmiljøet er der dyrehold, som vi benytter at besøge og snakker om dyrene og deres unger. Vi gør børnene opmærksomme på lyde, dyr og planter, som vi fordyber os i sammen med børnene. Vi udviser glæde i vores leg sammen med børnene bl.a. når der bygges sandslotte, leges med vand og blade. Vi begejstres sammen med børnene over det vi oplever i naturen f.eks. store vandpytter, et nyfødt lam, en bunke blade, en glat mudret bakke og når det sner. Vi snakker /synger om årstiderne i samling, hvortil der evt. laves fagter. Vi bringer naturen ind til samling. Der tages f.eks. sne med ind som de kan smage og røre ved. Vi har aktiviteter, som omhandler naturen bl.a. ved at så karse/solsikker og laver bladkranse. 24

25 Handlinger for 3-5 år. Vi bruger uderummet og nærmiljøet hele året rundt. Vi inddrager viden om miljø. Vi er aktive voksne og udviser glæde ved at være i udelivet. Vi er ude hver dag. Vi bruger digitale medier til at barnet kan udforske, dokumentere og være undersøgende. Vi har fokus på naturens 4 elementer og arbejder bevidst med årstiderne Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi bruger uderummet og nærmiljøet året rundt Vi er ude på legepladsen hver dag Vi bruger nærmiljøet til gåture og udforskning Vi inddrager viden om miljø; samler og sorterer affald Vi udforsker og snakker om det vi ser, dufter, sanser og mærker Vi bliver udfordret motorisk Vi snakker om at rydde op efter sig i naturen, og lærer at have respekt for alt det levende i naturen; træer, dyr, småkryb m.m. Vi er aktive voksne, der formidler glæden ved naturen og udelivet Vi går på opdagelse, spontant og planlagt Vi følger børnenes spor, går foran og ved siden af dem Vi er nærværende, lyttende og nysgerrige sammen med børnene Vi giver børnene mulighed og ansvar for at navigere på egen hånd, men inden for en fastsat ramme Det er udviklende for børn og voksne at færdes i naturen, og skaber glæde når der er højt til loftet Vi giver børnene mulighed for at bruge digitale redskaber til at dokumentere det de oplever i naturen Vi arbejder bevidst med årstiderne, og de 4 elementer indgår naturligt i børnenes hverdag; vi laver bål, graver huller, hopper i vandpytter og mærker vinden når vi fx sætter drager op. Vi kælker, når vejret (sneen) tillader det. 25

26 Børnemiljø: Naturen og Naturfænomener For at skabe det optimale læringsrum i.f.t. natur og naturfænomener, ønsker Bramming området at have fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Vi har stort udvalg af blomster, krukker, køkkenhave og frugttræer. Omkring det fysiske børnemiljø tilstræber vi at vores legepladser og udearealer er inspirerende med tid/rum til fordybelse. Vi har fokus på at inddrage vores dejlige nærområder til oplevelser. Omkring det psykiske børnemiljø vil vi som voksne være inspirerende, nysgerrige og engageret i naturen. I det æstetiske børnemiljø skaber vi rum i uderummet, hvor børnene kan blive inspireret og fordybe sig. 26

27 Kulturelle udtryksformer og værdier - læringsmål Overordnede læringsmål for dagtilbud i Esbjerg Kommune: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturaktivitet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Bramming områdets mål. At barnet får mulighed for at møde og afprøve og eksperimentere med forskellige udtryksformer og være aktivt kulturskabende. At barnet får indblik i egen kultur og traditioner, samt variationerne i andre kulturer og være nysgerrig på dette. At barnet har mulighed for selv at improvisere, omforme og eksperimentere, herunder historiefortælling, kulturkanon, gamle lege. Handling for 0-2 år. Vi sikrer: Vi eksperimenterer med sang, teater og udtryksformer. Vi arbejder med musik og rytmik Vi afprøver forskellige materialer. Vi arbejder med traditioner. Vi er opsøgende og undersøgende på de kulturelle tilbud både i og uden for huset. Vi samarbejder med den lokale kirke. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Vi synger dagligt til samling Vi bruger mange rekvisitter til samling for at visualisere sangene, historier og rim og remser for børnene. 27

28 Vi bruger musikinstrumenter, som rasleæg og trommer. Vi har udklædningstøj som er tilgængeligt for børnene. Vi bruger Ipad, cd til musik historie og fagtesange. Vi har bl.a. aktiviteter med modellervoks og kartoffelmel, maling Vi bruger sakse, farver og lim. Vi holder fast i traditionerne som, jul, påske, fastelavn, sommerfest, lucia optog, Bamsefest og bedsteforældedag. Vi opsøger og undersøger de kulturelle tilbud der er i og uden for huset, bl.a. biblioteket, Kratskellet og kirken Handlinger for 3-5 år. Vi sikrer: At Børnene har adgang til materialer og redskaber, der kan bruges til såvel planlagte, som spontant skabende kulturelle aktiviteter og oplevelser. At børnelitteratur, musik og billeder, digitale redskaber står til rådighed for oplevelser og inspiration i deres hverdagsliv. At barnet møder voksne der aktivt formidler kultur og giver børn alsidig inspiration. Vi er opsøgende og undersøgende på de kulturelle tilbud både i og uden for huset. Ovenstående opnår vi bl.a. gennem forskellige handlinger: Der er udklædningstøj tilgængeligt i alle huse Der er papir, farveblyanter, sakse og lim tilgængeligt Der er mulighed for konstruktionslege ude og inde, m. fx tagrender, kasser, rør Der er modellervoks til rådighed Vi har musikinstrumenter, som står til rådighed for børnene. Vi har egne bøger og låner på biblioteket Vi bruger ipad, cd, til musik og historie Vi arbejder med bogstaver og tal, rim og remser Vi holder fast i traditioner som jul, påske, fastelavn, sommerfest, høst, Lucia m.m Vi har bamsevenner til alle børn Vi holder bedsteforældredag Vi opsøger og undersøger de kulturelle tilbud der er i og uden for huset, som fx Kratskellet, biblioteket, kirke m.m. 28

29 Børnemiljø: Kulturelle udtryksformer og værdier For at skabe det optimale læringsrum i.f.t. kulturelle udtryksformer og værdier ønsker Bramming området at have fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Omkring det fysiske børnemiljø har vi indrettet os så der er mulighed for at arbejde med forskellige materialer og udtryksformer. Vi inviterer til skabende aktiviteter. I det psykiske børnemiljø vil der være plads til at børnene kan udtrykke sig. I forhold til det æstetiske børnemiljø vil vi lave udstillinger, hænge børnenes billeder op. Bramming områdets legetøj er i orden og vores huse holdes i god stand. 29

30 Dokumentation og Evaluering I Bramming er vi bevidste om betydningen i at være udviklende i vores pædagogiske praksis. Vi lægger stor vægt på, at sikre et godt læringsmiljø og trivsel for børn og voksne. Vi evaluerer løbende på pædagogiske praksis, tiltag, projekter både skriftligt og mundligt med hinanden. På denne måde arbejder vi bevidst med, at bruge hinandens erfaringer for at optimere vores pædagogiske arbejde. Den fælles refleksion er et vigtigt redskab til, at anskue egen praksis fra flere vinkler. Ligeledes er der fokus på at inddrage børnene og deres perspektiv på eget børnemiljø. De ældste børn i børnehaven interviewes omkring deres børnehaveliv og dette bruges ligeledes til at se og evaluerer egen praksis. Til dette arbejde bruges div. materialer fra DCUM. Dokumentation er et vigtigt redskab til at synliggøre vores faglighed, samt at synliggøre vigtigheden af børnenes trivsel, læring og udviklingsmuligheder i institutionen. Vi dokumenterer vores praksis og vores pædagogiske arbejde ved: - Vi udstiller børnenes produkter og kunstværker. - Vi tager fotos i dagligdagen og ved projekter, som vi synliggøre på/ved stuerne. - Vi fortæller historier fra dagligdagen. - Vi arbejder med smittemodellen. - Forældrene bliver skriftligt orienteret om div. projekter, månedsplaner og andet. - Vi bruger tabulex som dokumentation og daglig information til forældrene. 30