Birte slap igen- REDDERNES nem mareridt LANDSKLUB Side 4 Pris til en Redaktion: ihærdig terrier Side 7 Journalist: RAV på studie- tur i Spanien

Transkript

1

2 2 Redderen 33. årgang Kolofon Indhold REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Side 4 Side 7 Side 21 Birte slap igennem mareridt En hjertefejl var ved at tage livet af Birte Laybourn, Falckmedarbejder siden Men hverken det eller et stift kommunalt system har taget humøret fra nordjyden, som nu har fleksjob hos Falck Aalborg Pris til en ihærdig terrier Redder Karl Åge Kalle Pedersen er som sikkerhedsrepræsentant en stædig fighter, når det gælder om at sikre godt arbejdsmiljø for kollegerne på Århus Syd. Det blev påskønnet med en pris. RAV på studietur i Spanien Klubben Redder Af Verden drømmer om at etablere en udrykningsstyrke, som kan hjælpe ved naturkatastrofer etc. Besøg i Spanien gav RAV ny viden og inspiration til dette arbejde. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. Birte kom tilbage til livet - og til Falck... 4 Når systemet bliver en modspiller... 6 Kalle Pedersen fik flot klap på skulderen... 7 Kim Poder har fået en lærerig start Livreddere med hjelm og gevær Fagligt femkløver til kongres Sophus Falcks Mindelegat til rumænske brandfolk RAV på udbytterig studietur i Spanien Redningsberedskabspris til to Greve-brandfolk ISSN nr

3 nr. 8 oktober 2010 Leder Når tingene fungerer Kommunernes spareiver går tit ud over medborgere, der helt uden skyld bliver fanget i systemet på grund af sygdom etc. Historien om Birte Laybourn, som vi bringer i dette nummer, viser tydeligt, at sagsbehandlerne ser deres klienter som sagsnumre og ikke som individuelle medborgere med forskellige behov for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Jobkonsulenterne i kommunerne gør et godt stykke arbejde, men de bliver bremset af kringlede regler og bekendtgørelser, der ikke er tilpasset til de enkelte klienter. I Jammerbugt Kommune har jobkonsulent John Elkjær Madsen valgt en anden vej, nemlig at se det enkelte menneske netop som et menneske og ikke bare et sagsnummer. Med empati, medfølelse og forståelse for den enkelte medborgers behov er det lykkes at få vores kollega Birte Laybourn tilbage på arbejdsmarkedet efter lang tids sygdom. Jobkonsulenten har været til rådighed for vores kollega, og med gode råd og vejledning - og hårdt arbejde -ser det ud til, at Birte Laybourn nu kommer i fleksjob hos Falck i Aalborg. Til glæde for Birte Laybourn selv, til glæde for Falck og til glæde for kommunen, der i sidste ende sparer de penge, de så gerne vil spare. Godt arbejde, John Elkjær Madsen, og vores håb er, at dit arbejde i denne sag kan vise vejen for alle de kommuner, der ikke selv kan finde ud af, at der er et menneske bag hvert sagsnummer. Redaktøren Note D-brandfolk sagde ja til overenskomst De deltidsansatte brandfolk i Falck har fået ny overenskomst, efter at brandfolkene i en urafstemning har godkendt det forhandlingsresultat, som Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk opnåede i september. Det blev dog en meget tæt afgørelse - 56,5 pct. af brandfolkene stemte ja, mens 43 pct. stemte nej og 0,5 pct. af stemmerne var blanke eller ugyldige. I alt deltog 44,7 pct. af de stemmeberettigede brandfolk i afstemningen, svarende til at der blev afgivet 874 af 1957 mulige stemmer. Den nye, to-årige overenskomst giver brandfolkene en lønstigningen på niveau med de øvrige overenskomster på transportområdet. Noter Har du en god historie? 3 Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Fokus på hjertestartere Alarmcentralen er ikke god nok til at henvise til hjertestartere i området, når folk får hjertestop. Det har en række indslag i TV 2 Nyhederne påvist. Da eksempelvis 80-årige Gunver Richardt fik hjertestop i Aakirkeby Hallerne på Bornholm, fortalte politiets alarmcentral ikke, at der var en hjertestarter 35 meter fra stedet. Ifølge TV 2 har alle politiets alarmcentraler kun henvist til hjertestartere syv gange i alt, til trods for at de siden februar har haft et system, der automatisk viser vej til den nærmeste hjertestarter. I samme periode har omkring 2000 personer fået hjertestop uden for hospitalerne. Chefen for Rigspolitiets 112-sekretariatet, Steen Herlev Larsen, vil ikke interviewes til tv, men han medgiver, at tallet er lavt og siger til TV 2 Nyhederne, at han som det første i morgen vil sende en mail til 112-operatørerne og indskærpe, at værktøjet skal bruges, når det skønnes nødvendigt. I øvrigt har det vist sig, at mange virksomheder, haller og institutioner slet ikke er tilmeldt den centrale liste over hjertestartere. Det gælder eksempelvis Hørsholm Midtpunkt, som ikke figurerede på kortet over steder med hjertestarter, selv om man har hele to af slagsen. Centret har lovet straks at få hjertestarterne tilmeldt det landsdækkende register.

4 4 Redderen 33. årgang Birte kom tilbage til livet - og til Falck Birte Laybourn foran stationen i Aalborg, hvor hun er ansat i fleksjob. Nordjysk p-vognsredder snød døden - men slap ikke for barsk tur gennem det kommunale system Af Flemming F. Kyster 59-årige Birte Laybourn er en populær skikkelse på den store Falckstation i Aalborg. Den smilende, imødekommende nordjyde er for nylig blevet ansat i et fleksjob 20 timer om ugen, og hun går til hånde med en lang række opgaver, eksempelvis opdækning til møder, fylde opvaskemaskine, sidde ved kassen i kantinen, udpakke og bogføre uniformer og udstyr, afløse i receptionen med videre. Dermed er der endelig kommet en lykkelig udgang på et dramatisk og udmarvende forløb, som startede for godt to år siden. Hos Falck siden 1976 Birte Laybourn startede hos Falck tilbage i 1976 som det, der dengang hed Falckoline. Siden har hun kørt patientbefordring med base i Nørresundby, Terndrup og senest Nørresundby igen indtil lynet slog ned i august 2008 og ændrede hendes tilværelse fuldstændig. Lørdag den 30. august 2008 holdt Birte Laybourn og hendes mand Kim indflyttergilde i deres nyopførte hus i Aabybro. Lidt over midnat var stemningen omkring bordet i top, da Birte Laybourn pludselig faldt ind over bordet. Nogle troede, det bare var for sjov eller et grineanfald, men hendes søster Ruth som også var hos Falck og andre

5 nr. 8 oktober årvågne festdeltagere kunne straks se, at der var noget helt galt. Hjertestop Der var tale om et hjertestop, og kun takket være lynhurtig og effektiv førstehjælp og hjertemassage lykkedes det at genoplive hende, inden hun akut blev bragt til Aalborg Sygehus. Undersøgelserne dér gav ikke svaret på, hvorfor hjertestoppet var opstået. Men to dage senere blev der sat en tyk streg under, at der var et alvorligt problem: Birte Laybourn fik atter hjertestop faktisk dagen før, at hun skulle have indopereret en ICD pacemaker. Heldigvis var hun således stadig indlagt på sygehuset, så læger og sygeplejersker kunne hurtigt træde til og støde hende tilbage til livet. Undersøgelser afdækkede senere, at hun led af en sjælden hjertesygdom, som forårsagede hjerterytmeforstyrrelser. - Det anede jeg ikke. Jeg besvimede ret ofte som barn og har også døjet med svimmelhed, men jeg havde ingen anelse om, at det skyldtes en hjertefejl, siger Birte Laybourn. Mellem liv og død Men nu var hjertelidelsen for alvor i udbrud, og et forfærdeligt år fulgte, hvor Birte Laybourn flere gange var på vippen til at gå bort. Seks gange var ICD en i aktion, hvor der ellers ville have været stop. Og to gange var hun igennem seks-syv timer lange operationer, som skulle forhindre de farlige hjerterytmeforstyrrelser. Et par gange var situationen så kritisk, at hendes mand blev kaldt til sygehuset en af gangene klokken fire om natten for muligvis at skulle tage afsked med sin hustru. - Ja, jeg har været død nogle gange, lyder det galgenhumoristisk fra Birte Laybourn, som har tre voksne børn. Operation hjalp Et markant vendepunkt indtraf den 24. juli sidste år, da nordjyden blev opereret på hjertecentret i Varde. - Jeg ankom til Varde med ambulance, læge ombord og en puls på 240. De turde næsten ikke flytte mig, husker Birte Laybourn. Efter operationen i Varde kunne hun straks mærke klar forbedring. - Jeg følte mig som et andet menneske. Mit syn var pludselig forbedret, og jeg følte mig bedre tilpas end længe, siger Birte Laybourn. Hun bliver dog næppe nogensinde helt rask i gængs forstand. Hun har stadig ICD til at holde øje med hjertet, hun får stadig hjertemedicin, og hun bliver forholdsvis hurtigt udmattet. - Jeg er hjertepatient, og det vil jeg være altid, konstaterer hun. Barsk tovtrækning På grund af sin lidelse havde Birte Laybourn mistet sit erhvervskørekort, så en tilbagevenden til sit gamle job med patienttransport var udelukket. Desuden havde hun ikke kræfter til et fuldtidsjob. Men nu startede en tovtrækning med Jammerbugt Kommune, som var næsten lige så barsk som sygdomsforløbet. To kommunale sagsbehandlere nåede at være på sagen, og de var følte Birte Laybourn nærmest blottet for empati, indlevelse og forståelse for hendes situation. To hændelser sætter dette i relief, mener nordjyden. En decemberdag 2008 erklærede sagsbehandleren, at Birte Laybourn kunne sættes til alt, eksempelvis også at arbejde i landbruget, men ikke føre bil. Dagen efter stødte Birte Laybourn s ICD. Som en meget konkret reminder om, at hun ikke er eller nogensinde bliver 100 procent fit for fight. Ydmygende - Det var så tydeligt, at hun ikke havde sat sig ind i min sag. Hun mente blandt andet, at jeg ikke fik medicin, hvilket jeg gjorde. Og det gjorde ikke indtryk, at min hjertelidelse var millimeter fra at have taget livet af mig. - Jeg hørte aldrig positive ytringer. Der var tværtimod trusler om, at hvis jeg ikke gjorde, som de sagde, så kunne de tage sygepengene fra mig. Til sidste begyndte jeg at tude, bare jeg hørte hendes stemme i telefonen. Jeg har arbejdet 32 år på fuld tid, ofte med overarbejde, så det var ydmygende at blive mistænkeliggjort - som om jeg sagtens kunne men bare ikke gad arbejde 37 timer om ugen, beretter Birte Laybourn. Hun understreger i øvrigt, at hendes nuværende sagsbehandler er helt ok. Opbakning fra Falck I modsætning til oplevelserne med kommunen varmede det, at der var flot opbakning fra Falck hele vejen rundt. - Falck har bare været der for mig. Jeg skulle i arbejdsprøvning og spurgte Falck, om det kunne blive i korpset. Niels Dueholm (arbejdsplanlægger, red.) lovede at give besked inden 14 dage. Men der gik kun fra fredag til mandag, før jeg fik et ja. Og sådan har det været generelt ledelse og kolleger har været så søde, fortæller Birte Laybourn. Hun oplevede dog, at dét at hun selv havde fundet arbejdsprøvningssted, ikke behagede sagsbehandleren. Hun forsømte ikke at pointere, at kommunen sagtens kunne og måske også ville sende Birte Laybourn et andet sted hen i arbejdsprøvning. Jobkonsulent trådte til Heldigvis havde Birte Laybourn også gode oplevelser med Jammerbugt Kommune, nemlig Jobcentret, og i særdeleshed jobkonsulent John Elkjær Madsen. Han besad den empati og medmenneskelighed, som ifølge Birte Laybourn ellers langt fra var fremherskende hos det offentlige systems repræsentanter. John Elkjær Madsen gik over for sine kolleger i Jammerbugt Kommune i brechen for Birte Laybourn. Han mente, det var udsigtsløst og forfejlet at tro, at hun i hendes alder og som eks-hjertepatient kunne varetage et normalt fuldtidsjob, og at et flexjob hos Falck ville være den optimale løsning for alle. Lykkelig udgang Det endte så også med at blive udgangen på sagen, og det er Birte Laybourn lykkelig for: - Jeg står glad op om morgenen, for jeg elsker at være hos Falck, og mit arbejde bliver virkelig påskønnet. Enkelte gange siger nogle, at det må være dejligt kun at arbejde fire timer om dagen. Så tænker jeg, at jeg ville sandelig gerne bytte, hvis jeg så kunne være sluppet for det mareridt, jeg var igennem og så være helt rask i dag. Jeg HAR prøvet at arbejde seks timer om dagen, men så er jeg fuldstændig ødelagt resten af dagen. - Men denne ordning er optimal, og jeg sætter stor pris på det og på i det hele taget at være i live.

6 6 Redderen 33. årgang Når systemet bliver en modspiller Jobkonsulent John Elkjær Madsen kæmper for at få stive regler og sund fornuft til at mødes Af Flemming F. Kyster Personer, som på grund af sygdom, nedslidning, arbejdsskade eller andet ikke er 100 procent arbejdsduelige, men som alligevel kan udfylde en jobfunktion i en eller anden udstrækning, oplever ind i mellem det kommunale system som modspiller mere end medspiller. Det har fremgået af artikler her i bladet og i den generelle debat, så Birte Laybourns oplevelser (se foregående artikel) af et koldt og næsten umenneskeligt system er desværre ikke enestående. Det handler naturligvis, kunne man fristes til at sige i høj grad om penge. For den enkelte kommune har det stor økonomisk betydning, hvilke kasser der skal betale en persons indslusning til arbejdsmarkedet. I Birte Laybourns tilfælde har Jammerbugt Kommune ikke udgifter til hendes fleksjob hos Falck. Korpset betaler fuld løn og får så en delvis refusion mellem halvdelen og en tredjedel af beløbet fra staten. Kan miste refusion Men kommunerne har pligt til at undersøge alle muligheder for at få personen i et ordinært job, således at staten ikke skal betale, eller eventuelt lave en revalidering/ny uddannelse, så der kan opnås almindeligt job inden for et andet fag. - Der er meget strikse regler på dette område. Og hvis revisionen finder, at kommunen har tilkendt fleksjob uden at udtømme andre muligheder, så kan kommunen miste refusion fra staten i den pågældende sag tre år tilbage, forklarer John Elkjær Madsen, jobkonsulent ved Jammerbugt Kommune. Sund fornuft I Birte Laybournes sag strakte han sig til grænsen af sine beføjelser for at sikre, at fleksjobbet hos Falck blev en realitet. - Det kunne være endt med, at hun skulle prøves på 37 timer i en virksomhed med såkaldt lettere montage, eller i en revalideringsinstitution. Men der slog jeg til lyd for, at vi også må bruge vores sunde fornuft og tage hendes alder og hjertelidelse med i ligningen. Det kan jo ikke nytte noget at jage hende otte timer på job, hvis hun så skal ligge brak på sofaen resten af dagen på grund af udmattelse. Det er en alvorlig omgang, hun har været ude for, og hun er naturligvis fysisk mærket af det. - I princippet kunne man også revalidere hende til en ny uddannelse, eksempelvis pædagog. Så kunne hun så gå på efterløn, når hun var færdig med uddannelsen det giver jo heller ikke mening, konstaterer John Elkjær Madsen. For travlt Jobkonsulenten beklager, at Birte Laybourn har følt sig dårligt behandlet af to sagsbehandlere (ikke den nuværende) i Jammerbugt Kommune. Han ønsker ikke at kommentere på kollegers konkrete indsats, men siger generelt, at nogle bliver for firkantede af frygt for ikke at overholde de meget strenge regler på området. - De bruger fire år på at uddanne sig til socialrådgivere, fordi de gerne vil hjælpe andre. Der går imidlertid så meget tid med registreringer, tilsyn og papirarbejde, at kun 18 procent af tiden går til samtaler face to face med borgerne. Så der kan opstå et fortravlet regelrytteri, hvor man efterhånden mister blikket for det enkelte menneske. Det er ikke så tilfredsstillende, og mange af de unge piger kan ikke holde til det, hvorfor der er en ganske stor udskiftning af socialrådgivere, fortæller John Elkjær Madsen. - Det skal ikke være en undskyldning, men det er for at pege på nogle faktorer, der kan spille ind, når systemet optræder koldt og nedværdigende, siger John Elkjær Madsen, som dagligt kæmper for at få regler, empati og sund fornuft til at gå op i en højere enhed.

7 nr. 8 oktober Kalle Pedersen fik flot klap på skulderen Den ihærdige sikkerhedsrepræsentant fra Århus blandt modtagerne af Den Alternative Miljøpris Af Flemming F. Kyster Karl Åge Kalle Pedersen var for en gangs skyld mundlam, da han på scenen foran applauderende personer modtog Den Alternative Miljøpris 2010 under 3F s kongres i Aalborg. Prisen er stiftet af overlæge og arbejdsmiljøforsker Per Gregersen og uddeles til ildsjæle, der gør en særlig indsats for arbejdsmiljøet. - Vi var fire, der fik prisen, og én sagde så tak på vegne af os alle. Jeg var glad for, det ikke var mig, for jeg var ikke i stand til at sige ret meget. Det var så overvældende, og jeg var helt rundt på gulvet det plejer jeg ellers ikke at være, fortæller Kalle Pedersen med et smil. Utrætteligt arbejde Redderen og sikkerhedsrepræsentanten fra Århus Syd er kendt og respekteret og nogle steder måske lidt frygtet for sit utrættelige arbejde for kollegernes sikkerhed og arbejdsmiljø. Han er ikke bange for at bide kommunen, Falck, politikerne, Arbejdstilsynet eller andre i haserne, hvis kollegerne udsættes for uheldige belastninger i deres hverdag. Særligt tunge og skæve løft er noget, Kalle Pedersen har bekæmpet i årevis. Han vendte sig blandt andet kraftigt imod, at reddere blev kaldt ud for at rejse ældre mennesker, der var faldet fordi hjemmeplejen og plejehjemmenes medarbejdere ikke måtte lægge krop til disse løft. En redders ryg er ikke mindre værd end alle andres, lød hans parole, og arbejdet var med til at bane vejen for indførelsen af tekniske hjælpemidler som eksempelvis luftpuder. Også den såkaldte XL-bus, hvor bærestol, trappetjener, luftpuder, forstærket båre og mange andre ting var samlet, var Kalle Pedersen primus motor bag. Endvidere har blandt andet belastende båreindladninger og ambulancernes vægtproblematik stået højt på prismodtagerens dagsorden og gør det stadig. Gør en forskel Det var 3F Århus, der havde indstillet Kalle Pedersen til prisen, som er på kroner. I motivationen skrev faglig sekretær Peter Baunsgaard blandt andet, at Kalle er et fremragende eksempel på, at manden på gulvet kan gøre en forskel, når man som ham insisterer og slås for sagen. Kalle Pedersen lægger ikke skjul på, at det ind i mellem er surt og op ad bakke at være terrier på arbejdsmiljøområdet. - Man får nogle knubs, og nogle gange har man lyst til at smide det hele. Men en anerkendelse som denne giver en utrolig energi, så nu kan vi lidt igen, beretter Kalle Pedersen. God opbakning HVIS Århus-redderen skulle have holdt en lille takketale på scenen, så havde den blandt andet omfattet hans lokale 3F-afdeling, som støtter flot op om hans arbejde. Også tillidsmand Søren Madsen ville blive fremhævet for et fortrinligt samarbejde. - Og så er der alle kollegerne, som med deres utroligt gode opbakning gør, at det er indsatsen værd, konstaterer Kalle Pedersen. Derfor skal prisen også fejres med en lille reception på stationen senere på efteråret, hvor Kalle Pedersen giver lidt godt til ganen. Resten af de kroner, skal når skattefar har taget sit gå til et projekt, hans ingeniør-studerende søn har på tegnebordet vedrørende sikring af svage trafikanter, samt til en erkendtlighed til hver af de tre børn. Den stolte prismodtager flankeret af tillidsmand Søren Madsen uden for kongrescentret i Aalborg. (Foto: Erik Grønlund, 3F Søhøjlandet) Ud over Kalle Pedersen modtog Lars Brogård prisen for sit arbejde for de ansatte i Københavns Lufthavn, Anne Bjerregård for sit arbejde med graviditetspolitik hos Vej og Park i Ribe samt stilladsgruppen i Esbjerg for deres store indsats for forbedringer af arbejdsmiljøet. (Foto: Erik Grønlund, 3F Søhøjlandet)

8 8 Redderen 33. årgang Sikkerhedsrepræsentant Jeff Feldby, Gentofte, foran den nye sprøjte. Sikkerheden i højsædet på sprøjten i Gentofte En halv snes mand har været involveret i opbygningen, og de har indtænkt arbejdsmiljøet i alle detaljer individuelle ønsker omkring indretning og udstyr. Alt hvad der hedder tungt udstyr er anbragt nede i en højde, så det er til at få fat på uden at man udsættes for løft over skulderhøjde. C slanger står på gulvet, hvor vi ellers er vant til, at disse står oppe, med det Af Kenneth Jensen, fællessikkerhedsrepræsentant, Falck Region Øst Brandfolkene hos Falck i Gentofte har fået ny sprøjte bygget på et Volvo chassis. Jeg har sjældent set en nyopbygget sprøjte, hvor der har været så meget fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Sikkerhedsrepræsentant Jeff Feldby har sammen med otte kolleger og to ledelses repræsentanter været med i hele opbygningsfasen, hvor der er taget hensyn til Der er masser af plads i kabinen.

9 nr. 8 oktober resultat, at de dels er tunge at få ned, dels at der skal et ordentligt sving til, for at få kurvene op på plads igen. Skæremaskinen står, så den er lige til at tage ud, det samme gør sig gældende med det tunge frigørelsesværktøj. Unik løsning B slanger har de fundet en helt unik løsning på. De er anbragt i en der til indrettet vogn, som via et hydraulisk system kører ind og ud. Når slange vognen er kommet ned på jorden, slår man et håndtag op og kører med vognen. Oven på vognen ligger alt det værktøj, som er nødvendigt for at arbejde med brandhaner. Et genialt system, som brandfolkene allerede havde udviklet, mens Gentofte brandvæsen var kommunalt. Balsal Pladsen til røgdykkere er en hel balsal, hvilket har stor betydning, så de kan sidde ordentligt, inden de skal ud og bruge deres rygge under indsats. Endvidere er køretøjet forsynet med mobile vejbump, som burde være på alle sprøjter, da de vil være med til at nedsætte hastigheden på den øvrige trafik, når der arbejdes på eksempelvis motorvejen. Vi ved jo alle, at hensynet til de mennesker, som arbejder på netop motorvejen, fra den øvrige trafik ikke ligefrem er fremherskende desværre. Stigen på taget har automatisk nedtagning, og skal man på taget, kan der køres et rækværk op. Men skovle og koste er anbragt i en bred skuffe, under taget, så færdsel på selve taget minimeres. B slanger er anbragt i en dertil indrettet vogn, som via et hydraulisk system kører ind og ud. t Ærgerlig forskel Når jeg står og ser på Gentoftes nye sprøjte, kan jeg ikke lade være med at ærgre mig over, at der er så stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner tænker sikkerhed og arbejdsmiljø, når der skal indkøbes køretøjer og ikke mindst udstyr, som brandfolk skal arbejde med, under vanskelige forhold. Nogle kommuner vælger at indkøbe det allermest skrabede udstyr, med standard kabiner, hvor der ikke er alt for megen plads til røgdykkerne. Nogle er ligeglade med, om røgdykkerne bruger de gamle stålflasker, i stedet for at indkøbe komposit flasker til mandskabet. Det til trods for at alle ved, at røgdykning er en belastning for den enkeltes kredsløb og åndedræt, en belastning, som komposit flasker ville være med til at reducere. Gentoftes brandfolk har fået komposit flasker og alle steder, hvor de har disse flasker, er brandfolkene glade for dem. Jeg ved ikke, om der fremadrettet ændres noget på udstyr området, nu hvor det kunne tyde på, at kommunerne selv vil til at stå for indkøb af køretøjer og udstyr. Det vil vise sig. Dygtige folk Gentofte har fået et rigtigt godt arbejdsredskab, hvor der er tænkt arbejdsmiljøet helt ned i detaljer. Vi har så mange dygtige folk rundt om på stationerne, som alle har nogle gode ideer og tanker, når der opbygges og indrettes køretøjer, som skal bruges i mange år. Det er værd at involvere disse mennesker og deres gode ideer. Det kan der komme mange gode ting ud af. Det ses tydeligt, når man betragter Gentoftes nye sprøjte. Tillykke med den.

10 10 Redderen 33. årgang Kim Poder har fået en lærerig start Kim Poder var med landet rundt til informationsmøder om OK 2010, som her i Viborg. (Arkivfoto). 3F s nye forhandlingssekretær for blandt andet Falck-området glæder sig til samarbejdet med redderne Af Flemming F. Kyster For første gang i mange år er det en mand uden Falck-baggrund, der beklæder posten som 3F s forhandlingssekretær på blandt andet Falck-området. 51-årige Søren Poder, som siden årsskiftet i en glidende proces har overtaget hvervet efter Søren Andersen, har en fortid som konstabel, chauffør og transportfaglærer, inden han i 2001 blev fuldtidsansat i SiD/3F. - Det er klart, at min vidensbank om Falck er mindre end mine forgængeres. Men det kan også være en fordel, at jeg kan se tingene fra nye vinkler. Jeg er ikke så indgroet i gamle vaner og kan derfor måske se nye veje, nye muligheder, påpeger Kim Poder. Høstede erfaringer Straks efter sin tiltrædelse blev Kim Poder involveret i overenskomstforhandlingerne med DI, og det betragter han som en stor fordel. - Som ny mand på området sad jeg naturligvis lidt i anden række, men det var meget værdifuldt at deltage i arbejdet, se hvordan DI/Falck forhandler, knytte bånd til de andre i forhandlingsudvalget og høste en masse erfaringer. - Desuden er det jo både nemmere og mere interessant at administrere en overenskomst, man selv har været involveret i, frem for bare at skulle forholde sig til en færdig pakke, siger Kim Poder. Store forskelle Også informationsmøderne rundt om i landet i forbindelse med OK-forhandlingerne har givet Kim Poders indsigt i reddergruppen en kickstart. - Det var interessant at se, hvor forskellige redderne i eksempelvis Nordjylland og på Sjælland er, selv om de arbejder under samme overenskomst. Det er forskellige problemer, der optager sindene i de forskellige regioner, og på nogle møder var der en positiv stemning, mens indlæggene andre steder var noget mere skarpe. - Men jeg er blevet taget godt imod alle steder, og jeg hæfter mig ved det store engagement, som redderne har i deres fag og arbejdsforhold. Jeg vil tro, at mere end halvdelen virkelig går op i de her spørgsmål, og det er jo bare skønt. Det finder man stort set ikke magen til på nogen andre fagområder, mener Kim Poder. Kronisk negative Eneste malurt i bægeret er ifølge den nye forhandlingssekretær, at enkelte er professionelt utilfredse. Dermed menes,

11 nr. 8 oktober at de konstant er imod, uanset hvad sagen er, og kommer med endog meget negative udmeldinger, eksempelvis på Reddernet. - Det er lidt som hvis en kunde taler dårligt om en butik det skal der 10 eller 20 positive kunder for at opveje. På samme måde kan nogle få notorisk utilfredse hurtigt skabe en negativ stemning. Folk skal naturligvis have lov at mene, hvad de vil, men både kolleger og tillidsrepræsentanter skal måske være bedre til at imødegå disse udmeldinger, hvis de ellers er urimelige, påpeger Kim Poder. Vigtig synlighed Ifølge forhandlingssekretæren er 3F s og hele fagbevægelsens største opgave at være meget synlige helt ud på de enkelte arbejdspladser. De resultater, der opnås, skal gøres synlige. Det gælder eksempelvis 3F s arbejde på det politiske plan samt deltagelse i råd, nævn og udvalg opgaver, som de alternative forbund slet ikke løfter. Desuden skal det understreges, at forbund uden for LO-familien kun kan vokse og drage nytte af de rigtige fagforeningers landvindinger til en vis grænse. For hvis fundamentet under LO-forbundene bliver tilstrækkeligt eroderet, tipper hele systemet til skade for alle lønmodtagere. Ud på landkortet For sit eget vedkommende ønsker Kim Poder også at være synlig og tilgængelig for redderne. - Jeg møder gerne op, så vidt det er muligt, hvis man på lokalt eller regionalt plan holder reddermøde eller tillidsmandsmøde og gerne vil have mig til at deltage. - Jeg har også en tanke om indimellem at svinge ind på Falckstationer og få en kop kaffe, hvis jeg alligevel er på de kanter og har lidt tid til overs. Jeg kan naturligvis ikke besøge samtlige stationer med jævne mellemrum, men det vil være en fin måde at møde reddere og tillidsfolk i deres arbejdshverdag og holde sig ajour med, hvad der rører sig, konstaterer Kim Poder. Hurtigere sagsgang En af hans mærkesager som ny forhandlingssekretær er, at han gerne vil bringe sagsbehandlingstider ned. - Det er utilfredsstillende for alle parter, hvis eksempelvis sager om opsigelse eller ændring af arbejdsvilkår ligger for længe. Det skaber utilfredshed, hvis man skal vente tre til seks måneder på at få afklaring, for sagerne har jo typisk også en forhistorie, som har taget tid. - Det håber jeg, vi kan speede lidt op. Og apropos synlighed så kunne man måske i nogle tilfælde lægge forhandlingerne lokalt på de stationer, hvor de stammer fra. Det har man prøvet på et andet 3F-område, og det giver genlyd lokalt, når man helt konkret kan se, at der altså sættes en effektiv maskine i gang, når faglige sager indbringes, fortæller Kim Poder. Modernisering af OK Ifølge Kim Poder bliver en modernisering af overenskomsten noget af det, der skal kigges på i de kommende år. - Hvordan tilpasser man en overenskomst, som i opbygning og struktur har år på bagen, til de krav og behov, nutidens reddere og arbejdsgiverne har? Hvordan kan man skabe en overenskomst, som er fremtidssikret? Selv tror jeg, at vi måske skal arbejde hen imod, at man lokalt kan få større medbestemmelse. At overenskomsten bliver en ramme, som man kan være med til at bestemme, hvordan skal udfyldes. Nogle vil måske gerne give en ekstra indsats, mens andre vil trappe lidt ned. - Jeg har ikke nødvendigvis svarene. Blå bog Navn: Alder: Kim Poder 51 år Men jeg glæder mig til at debattere emnet på tillidsmands-konferencen og andre steder, siger Kim Poder. Stærk landsklub Den nye forhandlingssekretær roser i øvrigt Reddernes Landsklub for at have en usædvanlig stor indflydelse. - RL er efter min mening i top-tre blandt landets stærkeste landsklubber. Nogle har indflydelse, fordi de groft sagt er gode til at råbe højt, men RL s tilgang er mere analytisk. Landsklubben bruger information, argumentation, politiske kontakter og undersøgelser i sit arbejde. Man har folk, som er i stand til at sætte sig ind i selv meget komplicerede sammenhænge, og det er alt sammen medvirkende årsager til, at RL har stor positiv indflydelse på reddernes hverdag, vurderer Kim Poder. Han nævner RUS (Reddernes Udviklingssekretariat, som er en del af OK 2010) som et eksempel på, at redderne og 3F bruger viden og analyser som et våben i kampen for at sikre gode arbejdspladser for kollegerne. - RUS er en fantastisk ide, især på ambulanceområdet, som er så politisk styret og har så stor politisk bevågenhed. Men også assistance og P-vognsområdet skal drage nytte af RUS, Ideen med RUS kunne sagtens kopieres på andre områder ikke alle, men nogle, mener Kim Poder, som glæder sig til at intensivere sparringen og samarbejdet med RL. Tidligere beskæftigelse: konstabel, chauffør (primært tankvogne), transportfaglærer AMU Vest- og Sydsjælland, aktivitetskonsulent SiD Storstrøms Amt, faglig sekretær 3F Guldborgsund, forhandlingssekretær under 3F Transportgruppen. Andet: Bopæl: Privat: Flere merkonomkurser og fagbevægelsens interne uddannelser. Var en af hovedkræfterne bag chaufførelevuddannelsen Lundby (mellem Næstved og Vordingborg) Gift med Karina Fritid: Naturen, musik (gammel bassist), gør-det-selv arbejde primært på familiens ældre hus i Östgötaland i Sverige. Gå- og cykleture

12 Redderen 33. årgang PLUS 2010 en ren PLUS oplevelse. HOLD da op. Stoltheden og begejstringen ville ingen ende tage for de mange chefer og ledere, der deltog i årets PLUS. 31 lederkandidater var med på seminar for at få afdækket deres ledertalent yderligere. De var allerede blevet udvalgt ud af 99 havde været igennem screeningsamtaler med test, samtale og præsentationer. PLUS står for Potentiel Leder Udviklings Seminar, og formålet er at finde Falck-folk, der er villige og egnede til at tage over, når de nuværende ledere stopper eller går videre til andre lederstillinger i Falck. Det er en udviklingsaktivitet for vores medarbejdere, og en særdeles vigtig aktivitet som intern fødekæde. Vi skal blande nyt og gammelt blod i vores ledelse Det er tredje gang vi afholder seminaret, og vi glæder os over, at mange af kandidaterne fra de tidligere år er i lederstilling nu. Vi skal blive ved med at rekruttere internt til lederstillinger ikke kun internt for det er selvfølgelig også vigtigt, at vi får inspiration udefra. Men det er vores klare vurdering, at Falck har stor fordel af, at mange af vores ledere kommer fra egne rækker. Forståelse for virksomhedens, medarbejdernes og kundernes situation er ganske enkelt større siger HR-chef Lise Pagh Jeg trives med udfordringen ved at skulle træffe beslutninger, og er parat til et større ansvar.... stod i ansøgningen fra PLUS kandidat Torsten Engelbrecht Simonsen og det skal jeg da så også love for, at jeg hurtigt kom til fortæller Torsten. Allerede fire dage efter seminaret var slut, blev han tilbudt en stilling som vagthavende leder i Lufthavnen. Jeg havde nok ikke troet, at det ville gå så hurtigt siger Torsten, som i sin tilbagemelding fra de fire observatører fik at vide, at der slet ingen tvivl var om ledertalentet. Tre PLUS kandidater udfordret i en helt anden form for samarbejde!

13 nr. 8 oktober Seminaret var udfordrende, relevant og udmattende. Jeg havde det som om, jeg var kommet hjem fra en militærøvelse, da jeg var færdig griner han. Og jeg skulle da også lige synke en gang, da tilbuddet kom så hurtigt jeg havde jo dårligt fået fordøjet de mange indtryk. Torsten fortæller videre, at seminaret var en stor social oplevelse, og at mødet med de mange kompetente og dejlige kolleger fra tre divisioner og vidt forskellige funktioner, har været fantastisk. Jeg glæder mig enormt til at komme i gang med min nye stilling jeg tror på, at personalepleje og god kontakt med medarbejderne skaber arbejdsglæde og kan rykke rigtig meget slutter Torsten. Fra kandidat til erfaren leder Som tidligere PLUS kandidat, men denne gang med som observatør i PLUS programmet siger stationsleder Morten Brønnum- Carlsen : Det var en stor oplevelse at være med på den anden side, hvis man kan kalde det sådan. Når man pludselig er i en situation, hvor man selv skal være med til at vurdere andres lederpotentiale, finder man virkelig ud af, hvor mange aspekter, der egentlig er i ledelse. Og man finder ud af, at man faktisk også har gjort sig mange erfaringer, selvom man ikke har været leder mere end et par år. Talent 2010 Redningschef Heino Svenningsen supplerer med at sige: Jeg synes, at vi også i dette PLUS forløb har set rigtig meget talent og potentiale blandt de medarbejdere, der har søgt PLUS - og det er faktisk blandt alle ansøgerne. Man får virkeligt bekræftet, at vi har kolleger, der både kan og vil være med til at drive og udvikle Falck. PLUS programmet giver os mulighed for at trække nogle af vores gode medarbejdere ind i ledelsesopgaverne, og det er væsentligt i forhold til at løse fremtidens opgaver Mangfoldighed og hjerte Det er første gang, jeg oplever PLUS og jeg var, ligesom kandidaterne, fuld af indtryk og nok lidt træt, da jeg tog hjem. Seminaret viste den store mangfoldighed, der er i virksomheden. Noget man ikke nødvendigvis tænker over, når man knokler på i dagligdagen fortæller Joan Rokkjær, HR Partner i Assistancedivisionen. Det har virkelig været berigende at møde kolleger fra de andre divisioner alle har mødt hinanden med et begejstret, hjerteligt og åbent sind. Jeg håber meget jeg kan få mulighed for også at være med næste gang, siger Joan. Næste skridt I den kommende tid gennemføres så den sidste fase hvor de deltager, der blev vurderet til at have lederpotentiale, får mulighed for fortsat at udvikle deres motivation og evner for ledelse igennem en række forskellige aktiviteter og tilbud som er forankret ved den nærmeste PLUS ansvarlige. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at kandidaterne skal komme i lederstilling, men der er ingen garantier. Alt afhænger af matchet mellem den konkrete stilling og den enkelte kandidats kompetencer og ønsker. Som ved alle andre stillinger vil der kunne være både interne og eksterne ansøgere til ledige lederstillinger. Og alle stillinger skal naturligvis besættes med bedste mand/kvinde til jobbet. For at vende tilbage til starten HOLD da op. Hvor vil vi gerne sige tak til alle kandidaterne for jeres lyst, interesse, store hjerte for Falck og alt det gode, I alle undervejs har vist os. Jeg ved, vi allerede har sagt det til jer men det kan sagtens tåle at blive sagt igen. Og til allersidst: vi håber artiklen kan have inspireret til, at alle I andre vil holde øje med det næste PLUS forløb, og overveje om ledelse kunne være noget for jer. På vegne af hele PLUS observatør teamet Jan Johannesen Afdelingsleder HR Leder og medarbejderudvikling

14 14 Redderen 33. årgang Besætningen på en Duro ambulance består af fire personer: En gruppefører, en kører og behandler 1 og 2. Når gruppen har en Falckredder med, er besætningen på fem mand. Livreddere med hjelm og gevær Redderen besøgte Sanitetskompagniet i Aalborg Af Flemming F. Kyster Redderens udsendte iført hjelm - til ære for fotografen De fyrer normalt ikke skud af mod Taleban, men ikke desto mindre er de nøjagtig lige så vigtige som de barskeste frontsoldater på den afghanske krigsskueplads. Sanitetssoldaterne træder til, når kammeraterne bliver såret af kugler, vejsidebomber, miner eller andre former for skader. Derfor er de af afgørende betydning for moralen hos soldaterne, og det kan betyde forskellen på liv eller død, at de er skarpe og kompetente i deres aktioner. I september fik Redderen et sjældent kig ind bag murene på kasernerne i Aalborg, hvor sanitetskompagniet har base. Godt samarbejde Som bekendt har Forsvaret og Falck et godt samarbejde. Mange ambulancefolk fra Falck har været udsendt til Afghanistan, hvor de på en tre måneder lang turnus har arbejdet på lige fod med de militære kolleger og medvirket til at løfte det sundhedsfaglige niveau. Omvendt har militære sanitetsfolk haft praktikperioder på Falckstationer i forbindelse med det projekt, der giver dem mulighed for at tage den civile uddannelse til ambulanceassistent og på længere sigt eventuelt behandler og paramediciner. Civil uddannelse - Den 28. oktober får det første hold svendebrev som ambulanceassistenter, og så vender syv mand tilbage til Aalborg, fortæller kaptajn Jesper Severinsen, næstkommanderende i Sanitetskompagniet. Han glæder sig over de kompetencer, hans kompagni på den måde bliver tilført. Men han kan også have en lille bekymring for, om nogle vil bruge deres nye svendebrev til at søge ansættelse på den civile side af hegnet. - Jeg forstår godt, man gerne vil have en uddannelse, der også kan anvendes civilt. Men set fra vores side er der

15 nr. 8 oktober Behandlerummet er indrettet til at transportere op til fire patienter. Enten en primær og en sekundær liggende eller en liggende og tre siddende patienter. (Kilde: danskpanser.dk). moduler i redderuddannelsen, vi ikke har så meget brug for i Forsvaret, og derfor kunne man egentlig godt strikke et mere målrettet forløb sammen til vores folk. Men det er jo en afvejning, konstaterer Jesper Severinsen. Stor forskel Og der ER ganske stor forskel på civilt og militært ambulancearbejde. Det står klart efter opholdet først på kasernen i Nørresundby og siden i det militære øvelsesterræn i Tranum vest for Aalborg. Blandt andet er køretøjerne mildt sagt forskellige. Der er langt fra Mercedes Sprinter til den otte-hjulede Piranha, som er et pansret uhyre på 16 tons og en niliters motor på 400 heste. Piranha ens afløser hedder Duro, og den er med sine knap 12 tons og tre aksler lidt mindre end forgængeren. Mowag Duro kan rumme to liggende patienter eller én liggende og tre siddende. - Men faktisk er det sjældent, at vi transporterer sårede i Afghanistan. Tilskadekomne bliver stort set altid evakueret med helikopter, så de sikrede ambulancer er mere en base for gruppen og måske behandlingssted, indtil helikopteren kommer, forklarer den næstkommanderende. Sanitetsgruppernes fornemste opgave er at yde førstehjælp og stabilisere den sårede, inden luftevakueringen ankommer. Derfor er det sjældent alle hjørner af de udsendte Falck-ambulancefolks kompetencer, der bliver udfordret. Redderne gør det godt - Det er jo typisk krigsrelaterede skader, der er tale om. Så det er populært sagt fingeren i såret og så af sted. Det er naturligvis meget forenklet sagt, men der Luft-evakueres Det frodige, nordjyske lynglandskab erstattes med afsvedne afghanske scenerier, når sanitetsfolkene er på mission i det uroplagede land.

16 16 Redderen 33. årgang Jaxx nyder sin frokost i Duroen. En voldsom oplevelse i Afghanistan sporede ham ind på at blive sanitetssoldat. Selv om deres mission er at hjælpe sårede kammerater, så skal folkene i sanitetskompagniet også kunne forsvare sig selv. Derfor er også de jævnligt på skydeøvelser og handlebaner, som her i øvelsesterrænet i Tranum.

17 nr. 8 oktober Et kig ud af toplugen på Duroen. I Tranum skal man heldigvis ikke bekymre sig om, hvorvidt kollegerne foran eller én selv kører på en vejsidebombe. Kaptajn Jesper Severinsen er næstkommanderende i Sanitetskompagniet. er sjældent behov for den brede vifte af behandlingsmuligheder, som man anvender i civilt ambulancearbejde. - Men vi gør meget ud af at informere redderne om, hvad virkeligheden er derude, og instruere dem i vores måde at arbejde på og vi har ikke oplevet nogen, der er faldet igennem. Behandlerne gør et godt stykke arbejde og har megen erfaring at trække på. De falder godt ind i gruppen og i jargonen, og de indgyder ro for specielt vores yngre folk, påpeger kaptajnen. Større udligning - Formålet med at få reddere med ud var rent fagligt at løfte overliggeren for gruppen. Og det er sket. Især i starten fik grupperne et klart løft og et fagligt forbillede, men efterhånden som vores egne folk får større traumeerfaring, udlignes forskellen noget, siger Jesper Severinsen. Han kan konstatere, at den pulje af villige og egnede reddere i Falck, som ønsker tre måneders udsendelse til Afghanistan, synes at være næsten opbrugt. I al fald mangler der reddere til Hold 11, som skal af sted i februar næste år. Og endnu kan Forsvaret ikke fylde op med egne, ambulanceuddannede folk. Behovet er fire reddere pr. halve mission, svarende til cirka 16 om året. en håndfuld mænd er blevet såret gennem årene. Kompagniet leverer 26 mand pr. halvår til missionen i Afghanistan, og nogle af dem får endog meget solid traumeerfaring med hjem. - Eksempelvis på infirmeriet i Camp Price har vi to sygepassere. Her er der mellem 150 og 180 traumer årligt, ofte sprængskader, skudsår, afrevne lemmer etc. Så man finder ikke mange i Danmark, som har større erfaring på det område, påpeger Jesper Severinsen. Tragisk hændelse En af sanitetssoldaterne er Jakob Jaxx Jonstrup. På hans første mission i Afghanistan var han primært beskæftiget med forsyningskørsel, men en tragisk hændelse sporede ham ind på dét at hjælpe sårede kammerater. I juni kørte et dansk køretøj på en vejsidebombe, og tre soldater blev dræbt. - Jeg kørte lige bagved og var naturligvis straks henne for at hjælpe. Det var det, der sporede mig ind på sanitetsarbejde, fortæller 22-årige Jaxx. Han er meget tilfreds med den uddannelse, han får på området. Sanitetsfolkene får i eget regi på Hærens Logistikskole blandt andet et 14-dages sygehjælperkursus, herunder basalt præhospitalt arbejde. Samt et ambulancekursus på tre uger og et mere videregående præhospitalt kursus på en uge. - Desuden lægger vi stor vægt på den fysiske form, oplyser kaptajn Severinsen. - Folkene skal kunne løfte en båre med en kampsoldat og udstyr på tilsammen eksempelvis 110 kilo, og de skal kunne gå med på kilometer lange patruljer, så det stiller store krav til fysikken, siger Jesper Severinsen. Mange traumer Sanitetskompagniet på 130 mand har heldigvis ikke haft faldne i Afghanistan, men Piranhaen er et ottehjulet, pansret monster af en ambulance. Modellen er så småt ved at blive udfaset til fordel for den mere moderne Mowag Duro.

18 18 Redderen 33. årgang Note Fagligt femkløver til kongres Reddernes Landsklub var godt repræsenteret, da 3F i september afholdt kongres i Aalborg Kultur- og Kongrescenter. Knap en tredjedel af RL-bestyrelsen deltog i kongressen, som også talte et større antal RL-tillidsfolk inde i salen. Fra venstre er det Hans Jørgen Jensen, FTR Region Nordjylland, Karsten Jakobsen, FTR Region Hovedstaden Nord og Bornholm, Anders Sørensen, FTR Region Sjælland Syd, RL-formand Vagn Flink og Hugo Hammel, brancheformand København og tilforordnet RL s bestyrelse. Sjællandsk helikopter fortsat kun i dagtimerne Om kort tid bliver en ny redningshelikopter med base i Karup sendt i udbud, og de to regioner, som helikopteren skal betjene, vil bede om at få tilbud, der også omfatter flyvning i døgnets mørke timer. Det skriver beredskabsinfo.dk. På Sjælland er lægehelikopteren med base i Ringsted kun i drift, når det er lyst, men her er der ikke planer om at udvide den nuværende forsøgsordning til at omfatte hele døgnet - dels er der nemlig kun behov for få flyvninger, dels vil det koste 50 mio. kr. ekstra. Lægehelikopteren i Karup indgår i bestræbelserne på at skabe tryghed blandt de stærkt utilfredse borgere i Vestjylland, som får meget langt til et stort akutsygshus, når behandlingen centraliseres på et nyt supersygehus i Gødstrup uden for Herning. Derfor er det også vigtigt at se på muligheden for at få et beredskab, der også er der om natten, vurderer formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S) i Berlingske Tidende. - Vi kan godt mærke på borgerne, at de vil synes, at det ikke vil være ret meget, hvis helikopteren kun kan flyve otte-ni timer om dagen om vinteren. Det må derfor være et mål, at det bliver et døgndækket beredskab, og at vi nu får afprøvet, hvad det koster, siger Bent Hansen. Den sjællandske lægehelikopterordning er et forsøg, som nu har været i gang i fem måneder. Ordningen finansieres af Trygfonden, og beredskabet dækker kun de lyse timer - dels for at få behandlet flest mulige patienter for støttebeløbet på 50 mio. kr., dels fordi de fleste ulykker rent faktisk forekommer i dagtimerne. Man har ikke på Sjælland gjort op, hvad man er gået glip af ved ikke at have et beredskab om natten. Men vurderingen er, at det i hvert fald vil blive mindst dobbelt så dyrt at drive ordningen, hvis der også skal være et beredskab om natten, ligesom der vil blive tale om en noget anden type flyvninger.

19 nr. 8 oktober Reddernes Udviklingssekretariat i 3F søger en Udviklingskonsulent Vores kollega skal: Arbejde med videreudvikling af reddernes arbejdsfunktioner og kompetencer Bidrage til at sikre den høje faglige standard på redderområdet Følge udviklingen i reddernes uddannelser og komme med ændringsforslag Indsamle viden og gennemføre analyser af kompetencebehov m.v. Indgå i dialog med uddannelses-, sundheds- og beredskabspolitikere m.fl. Indgå i dialog med skoler, virksomheder, uddannelsesudvalg m.v. Forberede og forestå konferencer m.v. om fremtidens redderarbejdsopgaver Bidrage til udviklingen af 3F s service for redderne. Vi forestiller os, at du er paramediciner eller redder med omfattende erfaring, at du har arbejdet med uddannelse og udvikling af redder området, at du har en vision for redderfaget, at du er velformuleret i tale og skrift, at du behersker engelsk, at du er god til dialog med mange forskellige personer og organisationer, og at du er fortrolig med IT. Ansættelsen forventes at blive pr. 3. januar 2011, og dit arbejdssted vil blive 3F s Transportgruppe, Kampmannsgade 4, København. Jobbet vil blive tilrettelagt uden højeste tjenestetid og indebærer en del aften- og weekendarbejde samt nogen rejseaktivitet, hovedsagligt i Danmark. Med henblik på at videreudvikle dine redderkompetencer og sikre din tætte tilknytning til branchen, vil jobbet kunne omfatte op til tre måneders praktik om året i en virksomhed, der udfører redderopgaver. Din løn vil afspejle kravene til dine kompetencer og til jobbet, herunder den nødvendige fleksibilitet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formanden for 3F s Transportgruppe, Jan Villadsen, på tlf Ansøgningen sendes til jan.villadsen@3f.dk eller 3F att.: Jan Villadsen, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Der er ansøgningsfrist onsdag den 27. oktober Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 8. november På 3F s og Reddernes Landsklubs vegne Vagn Flink Formand Reddernes Landsklub REDDERNES LANDSKLUB

20 20 Redderen 33. årgang Sophus Falcks Mihai Daniel og Petre Liviu Sorin var glade og stolte over at modtage Sophus Falcks Mindelegat. Mindelegat til rumænske brandfolk For første gang blev prisen uddelt uden for Danmark Af Flemming F. Kyster Siden 1956 hvor Falck fejrede 50 års jubilæum er Sophus Falcks Mindelegat hvert år omkring korpsets fødselsdag den 3. oktober blevet uddelt til Falckansatte, som har udført en ekstraordinær redningsindsats i eller uden for tjenesten. I år var der for første gang åbnet op for, at også ansatte uden for Danmark kunne modtage prisen, og det medførte blandt andet en indstilling fra Rumænien af to brandfolk. Mihai Daniel og Petre Liviu Sorin arbejder hos Falck-brandvæsenet på Petrom Petrobrazi-raffinaderiet i Rumænien. Der er næppe tvivl om, at de to arbejdere ville være omkommet uden den resolutte og modige indsats. Positiv oplevelse Derfor drog kulturchef i Falck Frederik Madsen samt formand for Reddernes Landsklub, Vagn Flink, til Rumænien den 4. oktober for at overrække hæderen til de to brandfolk. Det skete ved en ceremoni, hvor også kolleger i brandvæsnet deltog. - Det var en stor og positiv oplevelse, både for os og for prismodtagerne og deres kolleger. De var meget glade for den opmærksomhed, der blev vist dem, og de var tydeligvis ikke vant til at få den store anerkendelse af deres arbejde, fortæller Frederik Madsen. I uniform De to Falck-repræsentanter var iført den grå Falck-uniform for at signalere, at det var en lidt højtidelig overrækkelse. Men fra Rumæniens kommunistiske fortid har befolkningen ikke de bedste erfaringer med uniformsklædte myndighedspersoner, så det tog lige lidt tid at bryde isen, beretter Frederik Madsen. Senere gik snakken imidlertid godt, og RL-formanden fik et godt indblik i de rumænske kollegers arbejdsbetingelser. Brandvæsnet har for nylig fået nye køretøjer, udstyret er ved at blive opgraderet, og brandstationen er under renovering. Og generelt ytrede brandfolkene sig positivt omkring det at være ansat i Falck, siger Frederik Madsen. Sad fast i kloakrør Den 17. marts i år var to arbejdere i gang med en opgave i raffinaderiets kloaksystem. Men på et tidspunkt sad de fast i de smalle kloakrør, og snart havde de svært ved at ånde. Brandvæsnet blev tilkaldt, og Mihai Daniel og Petre Liviu Sorin rykkede ud. Med fare for deres eget liv entrede brandfolkene kloakkerne, og det lykkedes dem at frigøre de to nødstedte arbejdere og få dem op i den friske luft igen. Falck-brandvæsenet på Petrom Petrobraziraffinaderiet i Rumænien har for nylig fået nye køretøjer.