- 1 - I børnehaven Kl mad/madpakker + vand Kl frugt, rest af madpakker

Transkript

1 Hvorfor kostpolitik? Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen og indtager således også en stor del af deres måltider her. Hermed får institutionen i samarbejde med forældrene et stort ansvar for de kostvaner, der grundlægges i den tidlige barndom. Sund ernæring og gode kostvaner har stor betydning for barnets trivsel og udvikling og vil på langt sigt have gavnlig virkning på sundheden samt forebyggelsen af sygdomme. Desuden er kosten vigtig for den energi barnet har brug for til dagens udfordringer. Hvad er kostpolitik? Kostpolitikken defineres som de målsætninger og retningslinier, vi fastsætter. Med andre ord: hvad er det, vi vil med maden i institutionen - og hvordan udmønter det sig i den praktiske hverdag sammen med børnene. I Integreret Grønlandsparken følger vi de 8 kostråd, som også Esbjerg Kommune har som gennemgående tema i deres Sundhedspolitik. Disse kostråd kan ses på følgende illustration: Institutionens målsætninger i samarbejde med forældrene, at tilbyde børnene en sund og varieret kost, og således dække det enkelte barns ernæringsmæssige behov. at kosten har en pædagogisk funktion, f.eks. at børnene får mulighed for at udvikle sunde madvaner på langt sigt, samt de sociale aspekter omkring måltidet. kostpolitikken kan være med til at støtte og inspirere forældrene i deres valg af sund mad. Hverdagen i Integreret Grønlandsparken. Drikkevarer giver institutionen. Børnene i vuggestuen får mad. Vi starter dagen hvor der er tilbud om morgenmad, som består af: Havregryn, rugbrød, ost og frugt. Enkelte gange om ugen er der grød. Vi appellerer meget til at man ikke medbringer morgenmad hjemmefra. I vuggestuen serveres der frugt og vand kl Børnene i børnehaven må gerne tage en mad fra madpakken i formiddagens løb. Vores spisetider I vuggestuen Kl brød, pålæg, frugtpålæg, ost og grød. Kl frugt, vand og knækbrød. Kl middagsmad: kød, fisk og indmad. Kl blandet brød m. pålæg. Morgenmåltidet tilbydes både til Vuggestuebørn og børnehavebørn I børnehaven Kl mad/madpakker + vand Kl frugt, rest af madpakker + mælk. Kl de sidste rester fra madpakkerne spises. Vi ønsker at måltiderne skal foregå i en rar og positiv atmosfære, hvor det enkelte barn har tid til at spise sin mad og nyde samværet omkring bordet. Børnene har faste pladser ved bordene og de voksne i børnehaven spiser naturligvis madpakker sammen med børnene. Frokost/middagsmad Middagsmad i vuggestuen: I madplanen forsøger vi at variere maden, så børnene får dækket behovet for vitaminer, mineraler m.v. gennem en sund og alsidig kost. Vi foretrækker årstidens fisk og grønsager, så vidt mulig friske og danske. Hvor det er økonomisk og leveringsmæssigt muligt, bruger vi økologiske varer bl.a. mælk, æg, kød, pålæg, frugt, mel, gryn m.m. og undgår så vidt muligt tilsætnings og farvestoffer. Omkring bordet Vi synes, det er vigtigt at gøre måltiderne så hyggelige som muligt, det er meningen at vi skal have en hyggelig halv time. Vi vil gerne snakke sammen f.eks. om, hvem der er kommet hvem der mangler om maden, hvad det er vi spiser om ting vi har oplevet kort sagt en familiær situation. Vi synes, det er en god måde at træne børnenes sprog på, at vise interesse for hinanden og føle et fællesskab. I vuggestuen forventer vi, at barnet smager på maden, men respekterer også, når der er noget, de ikke kan lide. Vi forventer, at store børn spiser den mad, de selv har øst op. Vi hjælper selvfølgelig til med, at portionerne er rimelige. Det er vigtigt, at de voksnes attitude til maden er positiv. Vi har visse regler børn og voksne skal følge under måltidet: vi sidder på stolen under hele måltidet

2 vi taler ikke med mad i munden vi bliver så vidt muligt siddende ved bordet, til alle er færdige. Børnene hjælper på skift med at dække bord. Det vil sige at de henter kopper, tallerkner, bestik osv. frem. Børnene opnår herved nogle færdigheder som f.eks. at finde det rigtige antal mv. Før vi sætter os til bords, vasker vi hænder. Når alle er færdige med at spise, skal hvert enkelt barn stille kop og tallerken på rullebordet og madkassen i køleskabet. I vuggestuen sker det ovenstående i forhold til deres alder. Vi mener, børnene på denne måde lærer at tage et ansvar, at tingene ikke sker af sig selv. Madpakken Vores holdning i børnehaven er, at madpakkens indhold er det, forældrene har valgt, at deres barn skal spise i dagens løb. Altså griber vi ikke ind og kritiserer eller bestemmer - men vi skal sikre, at barnet er blevet mæt, før han / hun lukker låget i. Vi vælger at barnet skal starte med et stykke rugbrød. Madpakken bør leve op til følgende krav: stor nok til at den kan række til barnets dag i børnehaven lækker og indbydende, så barnet har lyst til at spise den ernæringsrigtigt sammensat til at dække dagens behov og udvikle sunde kostvaner. I børnehaven har vi en frugtordning der pt. koster 150 kr. i kvartalet. Børnehaven køber god varieret frugt. Der er altid mindst 2 slags frugt. Der serveres hver dag brød og mælk til frugten. Gevinsten ligger i, at børnene får et mere varieret udbud af frugt, en fælles oplevelse. Drikkevarer Børnene tilbydes skummetmælk til frugt. Vi vægter, at børnene dagen igennem har fri adgang til frisk drikkevand. Saftevand kan serveres ved meget særlige lejligheder, men altid sammen med vand. Maddag i børnehaven Stuerne har maddage, hvor børnene i stedet for madpakken, sammen med de voksne tilbereder måltidet eller smører maden selv. vi skriver / tegner opslag til opslagstavlen vi snakker om sunde / usunde madvarer, hvor de kommer fra osv. vi skærer, snitter, snuser, rører og smager madholdet dækker pænt bord og serverer (med stolthed!) maden for kammeraterne og de voksne måske har nogen været på gåtur og kan pynte bordet med en fin markbuket vi voksne spiser sammen med børnene (rollemodeller) Vi lægger vægt på:at måltiderne er ernæringsrigtigt sammensat af kvalitetsråvarer (dvs. med et minimum af kunstige tilsætningsstoffer) at børnene smager nye ting, overskrider grænser, motiveres når de ser sidemanden spise løs at vi bruger årstidens produkter at vi bevarer og udvikler traditioner omkring jul, fastelavn, påske, høsttid etc. Også hvad angår køkkenaktiviteter. Opfordrer børnene til at spise mad de ikke kender. Bål mad Som en ikke uvæsentlig del af vores aktive udeliv finder vi det naturligt også at tilberede og spise maden i det fri, gerne tilberedt over bålet. Her kan bages, steges, ristes og koges. Børnene opnår fortrolighed med og den nødvendige respekt for ilden som element. Vi får nogle gode snakke om gamle dage - og at ikke alt kan / skal klares ved tryk på en knap. Dette især i gruppen med de store børn i børnehaven. Ture Med henblik på, at vi ofte er på ture ud af huset med madpakker, er det en god idé: at madpakken kan tåle at blive pakket ud og ind flere gange, og at den kan tåle en 'rystetur' at pålægget ikke er så vådt, at maden falder fra hinanden eller løber ud. At lægge en tom drikkedunk i børnenes kasser. Kost i skovgruppen vi anbefaler: sundt brød (f.eks. rugbrød) lidt mere mad end hjemme (det giver stor appetit at færdes ude) ingen skemad (vi spiser ofte ude på uvejsomt terræn) ingen drikkevarer (det sørger vi for) ingen sødt pålæg m.m. i sommerperioden pga. hvepse og bier. Forslag til madpakker, der kan tåle strabadserne: Rugbrøds klap sammen m. pålæg Grovboller Oste bjælker Små tomater Frikadeller Gulerodsstave Minimajs Blomkålsbuketter og lignende. Børnefødselsdage Børnefødselsdage kan fejres på mange forskellige måder. Her i Integreret Grønlandsparken fejrer vi gerne børnenes fødselsdage, hvis forældrene ønsker det. Dette foregår stuevis. Det er op til forældrene at sørge for, at der sendes en passende mængde med, af det man nu ønske at dele ud

3 Vi forventer at I begrænser det usunde. Derfor har vi lavet en liste med forskellige fødselsdags menuer. Sådan en liste kan blive meget lang, men vælg lidt fra den, og vælg så kun en ting. F.eks.: hvis I vælger is, så lad være med at købe flødeboller og isvafler det er nok med én usund ting, men i begrænset mængde. Vi har opdelt listen lidt, men I kan jo selv finde på flere idéer måske tage udgangspunkt i barnets livretter. Eller i samråd med personalet. JA TAK til: Brød Pitabrød, minipizzaer/pizza, pizza snegle, boller med ost m.m., pølsehorn, burger, landgangsbrød, pirogger, pålægskagemand, pindemadder. Spyd med frugt, frugtsalat, smooties, m.v. Grønt Spyd med grønt, grøntsager i stave (gulerod, agurk, peberfrugt) majskolber, kartoffelmosbamse, ristaffel m.v. Salater salat, rissalat, pastasalat, kartoffelsalat m.v. Kødretter Spyd med kød, kyllingelår, små frikadeller m.v. Dessert/kager Is, kage med begrænset sukker og fedtindhold. Vi vil ikke have: Slikposer Slik på kagemand Chips Sodavand McDonald s o.lign. Børnene kan godt lide at blive fejret og få gaver når de har fødselsdag. De vil også gerne dele noget ud til de andre børn. Det kunne lige så godt være gulerodsstave frem for alt muligt andet. Se i øvrigt på Traditioner Jul I juleposerne er der ud over frugt en lille chokolade julemand. Påske Kommer påskeharen med et lille chokoladeæg. Fastelavn Til fastelavn er der i tønden mandarin, rosiner og popkorn. Hygiejne Når vi beskæftiger os med sunde madvaner, er det samtidig vigtigt, at vi er opmærksomme på hygiejnen i forbindelse med måltiderne. Inden vi går til bords, vasker børn og voksne hænder og ligeledes efter måltidet, før man går i gang med legesager og bøger. alle på madholdet vasker hænder før start på madlavningen god hygiejne i køkkenet under tilberedning (de voksnes ansvar) adskillelse af råvarer (råt kød, rensning af grøntsager) På ture ud af huset (f.eks. skov og strand) erkender vi, det kan være svært at leve op til de skrappe hygiejnekrav. Her må vi handle ud fra de givne betingelser og nyde, at den friske luft og de røde kinder tæller på +siden. Vi har dog våde skumsvampe med på disse ture. Børn fra fremmede kulturer Der kan være forskellige grunde (religiøse, kulturelle) til, at et barn ikke må spise den samme mad som de andre børn. Det er vigtigt for os at gøre klart, at vi respekterer dette. Det kan være en stor hjælp for os allerede fra starten, sammen med forældrene, at snakke om hvilke fødevarer deres børn ikke må få, så vi undgår misforståelser siden hen. I øvrigt kan det berige alle og øge kendskabet til hinanden, hvis man tager emner op omkring fremmed kultur / fremmed mad. Hvis barnet har behov for diætmad, har vi brug for en lægeerklæring og evt. en kostplan hvis dette er muligt. Mere info internet hjemmeside kan benyttes til oplysning fra sundhedsplejen, skoletandlæge, ernæringsvejleder. børnehavens opslagstavler kan benyttes til gode råd og idéer, opskrifter m.v. også forældrene imellem. Den sunde madpakke. Hvad kan kommes i madpakken: Her er nogle forslag til, hvad du kan komme i madpakken. Du kan kombinere frit fra de forskellige grupper. tag f.eks. én eller to slags brød og kombiner det med mindst tre slags frugt/grønt, en - to slags kød/æg/ost og lidt fisk, så får du den sundeste madpakke. vælg fortrinsvis kødpålæg med mindre end 10 gram fedt pr. 100 gram pålæg. Madpakken kan bestå af andet end rugbrøds madder med pålæg. giv også dit barn mulighed for selv at sammensætte og smøre maden. Lad f.eks. barnet pille ægget, skære bananen ud og lægge pålægget på brødet. Det giver udfordringer til motorikken og fantasien.

4 Brød Rufler Rugbrød Grov flutes Grov boller Knækbrød, rundt eller firkantet Minipitabrød Minirugbrød Pitabrød Skorper Tyrkisk brød Grønt Agurk Asparges Bladselleri Blomkål Bønner Gulerødder Kogte kartofler Kina radiser Majskolber Miniagurker Minimajs Radiser Rød, grøn og gul peber Tomat eller minitomater Salatblade Snack-gulerødder Squash Sukkerærter Ærter i bælg Abrikoser Ananas Appelsin Banan Blommer Bær efter årstid f.eks. ribs & jordbær Fersken pålæg Grapefrugt evt. med sukker Kiwi Melon Nektariner Pærer Vindruer Æbler Mandler/nødder - 4 -

5 Fisk Fiskefrikadeller Fiskepaté Fiskedus Forel Hellefisk, røget Karrysild o.a. sild Makrel i tomat eller makrelsalat Rejer Røget laks Røget makrel Røget torskerogn Sildepostej Tun Tunsalat Torskerogn eller torskerognssalat Kød & æg Cocktailpølser Frikadelle, kødbolle eller hakkebøf, minifrikadelle, Hamburgerryg Kalkunpølse Kogt skinke Kødpølse f.eks. jægerpølse leverpølse Kyllingepølse, kyllingelår eller kylling i tern Leverpostej Medisterpølse Pastrami Roastbeef Røget filet Saltkød Spegepølse Æggesalat Æg i skiver eller halveret Småretter Avocado med citron og salt Bulgur-salat Burger Bønnesalat Fyldte pandekager Humus (kikærtepuré) Kartoffelsalat Kogte grøntsager Pastasalat Paté Pirogger (burek) Pizza Pølsehorn Salat, f.eks. råkost Rester fra Middagsmaden Rissalat Tærte Ost Hytteost Ostestang Rygeost Skæreost Smøreost - 5 -