energi14 Året i overblik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energi14 Året i overblik"

Transkript

1 energi14 Året i overblik forskning udvikling demonstration

2 Energi14. Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer. Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK), Energinet.dk (programmerne ForskEL og ForskVE), Energistyrelsen (programmerne EUDP og Green Labs DK) og InnovationsFonden. Redaktion: Jørn Borup Jensen (Dansk Energi), Kirsten Klüver og Klaus Rosenfeldt Jakobsen(InnovationsFonden), Niels Ejnar Helstrup Jensen (Energinet.dk) samt Morten Christensen (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet). Tekst, design og layout: Operate A/S Oplag: 1900 stk. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISSN: Fotos: Forsidefoto: ZEB-Center Forord: EUDP Side 7: Brædstrup Fjernvarme og ARCON, ReLiable Side 9: ELFORSK og ZEB-Center Side 10: BIOFOS Download denne publikation og læs mere på energi14.energiforskning.dk. Energinet.dk Energinet.dk

3 energi14 året i overblik 03 forord Offentlig-privat samarbejde fremmer innovation, beskæftigelse og eksport Siden 2010 har de danske offentlige programmer strækkende sig fra forskning over udvikling til demonstration bevilliget omkring 1 mia. kr. i støtte om året til ny energiteknologi. Det er et markant beløb, men pengene er givet godt ud. 10,8 procent. Så meget udgjorde energiteknologi af den danske vareeksport i Danmark er dermed europamestre i eksport af energiteknologi ikke mindst når det kommer til eksport af teknologi indenfor vedvarende energi. Investeringen i vedvarende energi er i fuld gang mange steder i verden, og Danmarks styrkepositioner på området er i stigende grad efterspurgte. Det viser eksporttallene fra 2013 med al tydelighed. Danmark har som land været blandt de første til at beslutte sig for, at klimaudfordringen er reel, og at vi af mange grunde skal reducere brugen af fossile energikilder. Det skaber et behov for kontinuerlig innovation af konkurrencedygtige alternativer, og her spiller det offentlig-private samarbejde en væsentlig rolle. Inden for energi har vi en række programmer med hvert deres specialiserede fokus i udviklingskæden. Tilsammen dækker vi hele den rejse en god projektidé tager fra grundforskning på universiteterne over udvikling og demonstration til introduktion på markedet. Der foregår en betydelig og konstruktiv koordinering mellem programmerne, og det er vores klare opfattelse, at det skaber et frugtbart udgangspunkt for at skabe resultater af den viden og drive, vi oplever ude på universiteterne og i virksomhederne. Med dannelsen af InnovationsFonden i april 2014 har Danmark styrket sit fokus på at skabe resultater og gjort det endnu lettere at være ansøger. Den offentlige støtte til innovationen betyder, at det bliver billigere at nå de politiske målsætninger. Danske virksomheder og universiteter får bedre forudsætninger for at deltage i innovationen og skabe forretning og beskæftigelse på det voksende marked, der udgør omstillingen til grønnere teknologi både i Danmark og i udlandet. Hver gang de offentlige programmer støtter et projekt, investerer projektdeltagerne omtrent et tilsvarende beløb. Den betydelige private finansiering er med til at sikre projekternes succes. Den offentlige støtte reducerer virksomhedernes risiko til et håndterbart niveau og styrker dermed både den teknologiske og forretningsmæssige udvikling, som Danmarks vision for energisystemet kræver. Vi oplever, at der er en stor innovationslyst og kompetence i både videninstitutionerne og i virksomhederne, når det kommer til at imødegå de udfordringer, vi som samfund står overfor. Der opstår rigtig mange gode ideer, og rigtig mange ideer bliver taget i brug. Denne publikation præsenterer eksempler på, hvordan de gode ideer er blevet taget i brug, og den giver et overblik over den samlede energiteknologiske indsats i de danske forskning- og udviklingsprogrammer i På vegne af de danske forsknings- og udviklingsprogrammer ELFORSK, ForskEL, ForskVE, InnovationsFonden (tidligere Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden) og EUDP. Torkil Bentzen, Bestyrelsesformand for EUDP

4 04 energi14 året i overblik Samlede offentlige midler bevilget til energiforskning (mio. kr.) *Ekskl. EU-bevillinger Procent af det offentlige forskningsbudget til energiforskning Kilde: Danmarks Statistik ,7 % 2,4 % 2,7 % 3 % 3,3 % 4,1 % 4,9 % 5,3 % 5 % 4,7 % 350 Støtte til teknologiområder over 10 år (mio. kr.) Andet 300 Sol Smart Grid og systemer 250 Energi effektivitet Vind Bio og affald 200 Bølge Brint og brændselsceller

5 energi14 året i overblik 05 Danmarks eksport af energiteknologi energiteknologiens andel af vare eksporten på tværs af eu15 i 2013 danmarks eksport af energiteknologi (mia. kr.) Energiteknologi bidrager til at nå klima- og energipolitiske mål og skaber samtidig eksport og arbejdspladser. Danmark er det land i EU, der har den største andel af energiteknologi i sin vareeksport. 12 % 10 % 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % danmark italien finland tyskland østrig sverige eu15 frankrig spanien storbritannien luxembourg portugal grækenland holland belgien irland Total Grøn energiteknologi Offentlig støtte fordelt på teknologiområder i 2013 (mio. kr.) 200 Højteknologifonden ForskVE 150 ForskEL EUDP ELFORSK Det Strategiske Forskningsråd 100 Figuren viser fordeling af den offentlige støtte i 2013 på teknologiområder. 50 Kategorien Andet dækker bl.a. over: Bæredygtige transportprojekter, geotermi, forvaltningsmæssige og samfundsfaglige analyser. Kategorien Andet rummer i 2013 også projekter som omfatter flere teknologier 0 Bio og affald Brint og brændselsceller Energieffektivitet Vind Smart Grid og systemer Andet Sol Bølge

6 06 energi14 året i overblik Varmelager med lavatemperaturer Forskere ved Teknologisk Institut i Aarhus arbejder på at gemme varme ved temperaturer på 660 C. Det er den temperatur, hvor stenene i en vulkan begynder at smelte og blive til lava. Varmelageret skal i fremtiden gøre det muligt at gemme overskydende energi fra vindmøller, solceller eller industrielle processer over lang tid og omdanne varmen tilbage til elektricitet med mindst muligt energitab. Forskerne bruger metallegeringer med blandt andet aluminium. Metaller kan lagre varme ved meget høje temperaturer, hvilket gør dem optimale som energilager, fordi de simpelt, effektivt og med høj kapacitet gør det muligt at trække energien ud igen som elektricitet. Ved at arbejde ved 660 C kan varmelageret opnå en temperatur, der matcher indgangstemperaturen på dampturbinerne i et kraftvarmeanlæg. På lang sigt vil teknologien derfor kunne kobles sammen med sol- og vinddrevne kraftvarmeanlæg og mindske behovet for at fyre med kul eller træflis for at supplere de vedvarende energikilder. Forskerne sigter mod et tab på 50 procent af energien, når varmen omdannes til elektricitet. Til sammenligning kan saltlagre der er den mest sammenlignelige metode blot gemme ca. 19 procent. Projektet Storing electricity from renewable energy sources er støttet af ForskEL. Læs mere på energiforskning.dk/node/7305 energilagring Energilagring skal forhindre spild af vindmøllestrøm Den 21. december 2013 blev der for første gang produceret mere el fra de danske vindmøller, end vi selv havde brug for. Alligevel var der samme dag gang i flere af de danske kraftvarmeværker. Spidsbelastningen ligger nemlig om dagen, og så dækker vindmøllestrømmen ikke selv på en meget blæsende decemberdag. Til gengæld var der overskud af el fra vindmøllerne om natten. Skulle Danmark d. 21. december have været helt uafhængig af andre energikilder til elprodution, skulle der flyttes ca MWh fra nat til dag. Det er lige så meget strøm, som der kan være i elbiler. I dag løser vi udfordringen med kraftige kabler til udlandet og elproduktion, vi kan regulere op og ned. Vores nabolande får imidlertid også mere vindkraft, og derfor kan det i perioder blive vanskeligere at sælge den overskydende el i udlandet. Vi kan endda blive nødt til at standse en del af vindmøllerne. Samtidigt skal vi sikre dyr alternativ forsyning til perioder med mindre vind. Energilagring er en del af svaret på disse udfordringer. Denne decemberdag skulle energien kun lagres et døgn. I fremtidens el-system har vi brug for lagring af langt større mængder energi over lange perioder, så de blæsende uger kan opveje de vindstille uger. Det kræver særlige teknologier. Der et store eksportperspektiver i energilagringsteknologi. Solenergi og bølgeenergi har samme udfordring som vind, og alle lande vil opleve stigende behov for lagringsteknologier, der kan bidrage til fleksibilitet og forsyningssikkerhed i deres energisystemer. En rapport fra energiforskningsprogrammerne fra februar 2014 anbefalede, at der fokuseres på områderne batterier, kemiske forbindelser og termisk lagring. Forskningen er i fuld gang.

7 energi14 året i overblik 07 Gemmer solvarmen til vinterkulden I 2007 fik Brædstrup Fjernvarme sit første solvarmeanlæg på m². I dag er anlægget med m² blandt Europas største. Derfor er der behov for at gemme den overskydende solenergi, der produceres om sommeren til om vinteren, hvor produktionen er mindre. Løsningen er Danmarks første borehulslager. Det består af 48 huller i jorden over et område på 500 m². Hvert hul er 45 meter dybt og har indstøbt slanger med varmt vand til opvarmning af de i alt m3 jord, som omgiver dem. Vandet føres gennem solvarmeanlægget, hvor det bliver varmet op, og ned i jorden. Her kan varmen opbevares og pumpes op igen, når behovet opstår. Det sker ved at pumpe koldt vand gennem slangerne, der trækker varmen tilbage fra jorden. I stedet for at varmen potentielt går til spilde, sikrer processen et energispild på blot 50 procent. Det gør borehulslageret til et af de mest effektive i verden. Den ny metode betyder, at overskudsenergien fra solvarmeanlæg udnyttes bedre. Dertil kommer, at selve lagringsprocessen hovedsageligt sker med overskydende vindenergi fra vindmøller. Projektet demonstrerer dermed et samlet koncept for energilagring og integration af forskellige vedvarende energikilder. Projektet Borehuller i Brædstrup er støttet af ForskEL, EUDP og ELFORSK. Læs mere på energiforskning.dk/node/4478 og energiforskning.dk/node/7009 Mere effektive batterier til transportsektoren At sætte et batteri i et fly og flyve fra København til London lyder i dag som den rene utopi. Ikke desto mindre er det, hvad forskningen i en ny batteriteknologi potentielt vil kunne bidrage til. Projektet Re- Liable arbejder på at udvikle en ny lithium-batteriteknologi, som skal gøre det muligt at lagre energi fra sol og vind op til ti gange mere effektivt og billigere end i eksisterende batteriteknologier. Et lithium-luft batteri fungerer ved at bruge ilt fra luften til at skabe elektricitet. Den tungeste del i de batterier, vi i dag bruger i fx elbiler, er fjernet. I stedet er batteriet åbent, så det kan trække luft ind og lade ilten reagerer med lithium. For at dette kan foregå sikkert og effektivt, er der brug for mere viden om, hvordan de enkelte atomer opfører sig inde i batteriet. Det undersøger projektet ved at kombinere storskala-computersimuleringer med avancerede eksperimentelle metoder. Håbet er, at den viden kan bidrage til at designe batterier til fremtidens transportsektor. I første omgang ved at øge elbilers ydeevne markant, men på længere sigt kan batteriernes lethed også åbne muligheder for at bruge teknologien til transport af gods og flytransport. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Læs mere om projektet: energiforskning.dk/node/4839

8 08 energi14 året i overblik energieffektivitet Energieffektive bygninger producerer selv energi På taget af bygningen ligger solcellepaneller, som producerer energi. Et særligt plastmateriale i bygningens facade opsamler varme. Energien fra solcellerne lagres i batterier, og varme fra facaden eller andre bygningskonstruktioner lagres i en akkumuleringstank til varmt vand, som en intelligent cirkulationspumpe sender rundt i bygningen, når behovet er til stede. Varmepumpen med naturligt kølemiddel ved, hvornår på døgnet strømmen er billigst, og leverer på det tidspunkt suppleringsvarme til akkumuleringsbeholderen. Den opsamlede energi kan nu forbruges billigt på tidspunkter, hvor strømmen er dyr. Den teknologiske udvikling kan gøre energieffektive bygninger, både nye og renoverede, til en vigtig brik i den grønne omstilling, men den repræsenterer også et betydeligt eksportpotentiale for Danmark. Ifølge EU s bygningsdirektiv skal alle nye bygninger senest i 2020 have et energiforbrug på næsten nul. I Danmark sikrer vi det løbende ved at skærpe kravene til nye såvel som renoverede bygninger. Det internationale energiagentur, IEA, har også peget på energieffektivisering i bygninger som en vigtig brik i indsatsen mod klimaforandringer her og nu. Normalt tænker vi på energieffektive bygninger som tætte vinduer og velisolerede vægge, men fremtiden er langt mere avanceret og intelligent. Vi skal anvende bygningskonstruktionen aktivt. Om sommeren, hvor kølebehovet i moderne bygninger med meget solindfald er stort, må vi sørge for at få akkumuleret kulde i bygningskonstruktionen om natten ved hjælp af udeluften. Om vinteren bør solvarmen fra solindfald samt spildvarme fra egne installationer lagres og udnyttes senere for at sikre det mest intelligente forbrug. Siden 1970 erne har Danmark satset på energieffektivisering og holdt energiforbruget i ro, samtidig med at bruttonationalproduktet er vokset betydeligt. De erfaringer bør vi bruge internationalt. Det nytter således ikke noget at hvile på laurbærrene. Dertil kommer, at morgendagens teknologiske løsninger stadig kun er i udviklingsfasen, og at der er behov for prototyper og demonstrations anlæg, før de teoretiske overvejelser og modeller kan blive omsat til virkelighed. Derfor er behovet for forskning og udvikling fortsat stort. El uden CO ² på Østerbro 300 m² solceller på taget, et solenergilager i kælderen og en app, der giver beboerne mulighed for selv at regulere deres forbrug. Det er opskriften på, hvordan en femetagers ejendom på Østerbro i København kan få dækket alt fælles og individuelt elforbrug fra solenergi helt uden at udlede CO ². Konceptet er udviklet i forbindelse med projektet Boligejendomme med CO ² neutralt elforbrug er støttet ELFORSK med det formål at udvikle et koncept for CO ² -neutralt elforbrug i beboelsesejendomme, der kan udbredes i stor skala. Med udgangspunkt i ejendommen på Østerbro demonstrerer projektet en energieffektiv løsning, hvor overskydende solcelleenergi fra om dagen kan gemmes og frigives igen, når solen går ned. Samtidigt viser konceptet, hvordan beboerne aktivt kan bidrage til de store CO ² besparelser. De kan, via en app i realtid, følge med i solcellernes elproduktion og deres eget elforbrug og på det grundlag tilpasse deres forbrug, så de bruger mest muligt strøm, når solcellerne producerer. Det giver beboerne incitament til at tage aktivt del i den grønne omstilling til gavn for både miljøet og deres egen pengepung. Læs mere på energiforskning.dk/node/7645

9 energi14 året i overblik 09 Teknik og mennesker skal passe sammen LED-lys sparer energi og fremmer helbredet Vi kan potentielt reducere energiforbruget i bygninger med fem sjettedele. Det er ikke så lidt, da bygninger tegner sig for 40 procent af det danske energiforbrug. Skal vi nå det mål, er der brug for forskning, der ikke kun fokuserer på de tekniske løsninger, men også tager højde for de mennesker, der skal bo der. Derfor er tværfaglighed nøglen, når ZEB-centret Zero Energy Buildings åbner døre til nye løsninger, der reducerer, udnytter og genererer energi i bygninger. ZEB-centret blev etableret i 2009 på Aalborg Universitet med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Centret samler antropologer, arkitekter, sociologer, ingeniører og energiplanlæggere under samme tag. Den tværfaglige tilgang sikrer, at når ingeniøren udvikler en ny type ruder, der kan spare energi ved at tilpasse sig varme og kulde, så er der samtidigt en antropolog, der arbejder med, hvordan teknologien kan matche brugernes vaner og behov. Det er en forudsætning for at opnå de store energibesparelser, som kan hentes i fremtidens byggeri. Centret fokuserer også på samarbejde med industrien om at udvikle kreative løsninger, der både gør bygningerne attraktive at investere i og bo i. Læs mere på energiforskning.dk/node/ procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende giver LED-lyset også mere velvære og er helbredsfremmende. Det viser de foreløbige resultater i det ELFORSK-støttede projekt, hvor der testes ny lysteknologi og nye lyskoncepter i 20 ældreboliger i Albertslund Kommune. De foreløbige beregninger viser ikke alene, at man kan reducere energiforbruget med to tredjedele ved anvende LED-pærer i ældreboligerne, og at leve tiden er lang. Med den nye LED-teknologi er det også muligt at designe og regulere lyset, så det efterligner dagslyset og passer til vores døgnrytme og melatoninproduktion. Det er eksempelvis vigtigt, at vi tidligt på dagen får mest blåt lys og hen på aftenen får mere rødt lys, da dette påvirker vores søvnhormon melatonin. Forstyrrelser i døgnrytmen kan i værste fald medføre øget risiko for hjertekarsygdomme, sukkersyge og visse former for kræft. Foreløbige laboratorieundersøgelser på Glostrup Hospitals øjenafdeling viser, at LED-lyset har haft gavnlige effekter på beboernes sundhed og velvære. Resultaterne viser, at LED-teknologien i fremtiden kan blive interessant for hele sundhedssektoren og for offentlige institutioner såsom skoler og daginstitutioner. Læs mere på energiforskning.dk/node/7232

10 10 biomasse Slam og vindenergi bliver til grøn gas energi14 året i overblik I 2020 forventes over halvdelen af den vedvarende energi at være produceret på biomasse. Her spiller det potentiale, som gemmer sig i vores husholdningsaffald, spildevandsslam og restprodukter fra land- og skovbrug en betydelig rolle. På renseanlægget i Avedøre tæt på København er der investeret 100 mio. kr. i at skabe grøn gas ud af spildevandsslam og vindenergi. Det sorte guld er måske på vej til at få en helt ny betydning. I løbet af få år kan den første gas produceret på spildevandsslam være på vej ud til de storkøbenhavnske naturgasfyr og dermed blive solgt på markedet på helt kommercielle vilkår. Det sker takket være to projekter med de mundrette navne Power-to-Gas BioCat og Demonstration af ny teknologi til biogasopgradering, der begge har til huse på BIOFOS renseanlæg Avedøre. De stort anlagte projekter med et samlet budget på 100 mio. kr. giver løfter om et regulært gennembrud for biogassen i det danske energisystem. et problem, to løsninger Trods flere tilløb gennem årerne har det været svært at gøre det rentabelt at udnytte biogassen, blandt andet i landbruget. Når der knytter sig større forhåbninger til de nye anlæg i Avedøre, skyldes det flere forhold. Den store udfordring med at bruge biogas, som naturligt udskilles fra spildevandsslam i forrådnelse og giver det den karakteristiske duft, er det høje indhold af kuldioxid. Skal biogassen udnyttes, skal det fjernes. Det kaldes teknisk en opgradering og er i praksis hundedyrt. Det problem angribes fra to forskellige vinkler, der tilsammen skaber en helstøbt løsning: I projektet Demonstration af ny teknologi til biogasopgradering udskilles CO ² fra den biogas, der bliver produceret af spildevandsslammet. Det sker ved hjælp af en helt ny enzymbaseret teknologi, så gassen herefter kan distribueres, lagres og anvendes på helt samme måde som naturgas med andre ord skaber processen grøn naturgas. Projektet Power-to-Gas BioCat arbejder videre med den CO ², der udskilles fra det første projekt. Et elektrolyseanlæg drevet på strøm producerer brint, som ved hjælp af CO ² og en helt ny biologisk proces omdannes til methan dvs. endnu mere grøn naturgas. Processen er baseret på en stamme af særlige mikroorganismer. Når teknologien skal implementeres i den danske energiforsyning, er det overskydende vindenergi, som skal drive elektrolyseanlægget. Med de to projekter skabes der synergi mellem løsninger, som både kan imødekomme behovet for at opgradere biogas til grøn naturgas, så anvendelsesmulighederne øges, og behovet for at lagre overskydende elproduktion fra vindmøllerne. At bruge vindenergien til at opgradere biogassen er smart, men der kræves forskning og udvikling for at reducere omkostninger og opnå stabil drift. Vindenergi kan ikke lagres, men skal bruges med det samme, når den bliver produceret. Det giver udfordringer for forsyningssikkerheden, da virksomheder og forbrugere ikke nødvendigvis har brug for energi, når møllerne snurrer, ligesom møllerne kan stå stille, når vi har behov for energi. Gas kan derimod lagres og bruges senere, når der er behov. Når vinden ikke blæser, kan kraftvarmeværkerne bruge den grønne gas til at producere varme og el, ligesom gassen kan sendes ud til private gasforbrugere eller anvendes til transportformål. På den måde kan projektet udnytte spildevandslam og vindenergi til at nedbringe behovet for fossile brændsler som kul, olie og naturgas og samtidig bidrage til en mere fleksibel, sikker og stabil energiforsyning. Med støtte fra energiforskningsprogrammerne er de to projekter ved rensningsanlægget i Avedøre således ved at lægge nogle afgørende brikker i det puslespil, der kan give biogassen et gennembrud og samtidig sikre, at Danmark udnytter de store mængder vindenergi optimalt. Dermed er der ved at blive vist en farbar vej frem for de 2,6 millioner ton spildevandsslam, som hvert år løber gennem de danske rensningsanlæg og som typisk bare bliver brændt af, uden at energien bliver udnyttet. fremtiden er her At energiudnyttelse af biomasse fra affaldsprodukter ikke blot er fremtidsmusik er allerede blevet dokumenteret af et af de udviklingsprojekter, som kom i mål i 2013, nemlig DONG Energy s anlæg REnescience, som fysisk er placeret på Amager Ressource Center, det tidligere Amagerforbrænding i København. REnescience er et projekt, hvor energiforskningsprogrammerne har bidraget fra udviklingsfasen og frem til demonstration. Anlægget omdanner usorteret husholdningsaffald til biogas ved hjælp af enzymer, der nedbryder affaldet i en flydende, organisk del og en uorganisk, fast del. Den organiske del kan herefter bruges til at lave biogas, der kan producere varme og el. Den faste del af affaldet kan genanvendes til nye produkter eller sendes til forbrænding, hvor det udnyttes til energi. Netop nu er teknologien på vej mod kommercialisering. bioenergiens grønne løfter Bioenergi spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling af den danske energiforsyning. Omstillingen kræver en fossilfri energikilder, der har mange anvendelsesmuligheder og samtidig kan tilbyde forsyningssikkerhed og balance i energiforsyningen mellem forskellige energikilder med forskellige styrker og svagheder. Det kan biomassen levere. Ifølge den bioenergianalyse, Energistyrelsen foretog som led i energiforliget, vil andelen af vedvarende energi i Danmark udgøre ca. 35 pct. i 2020, og over halvdelen vil være produceret på biomasse. Bioenergi er ikke bare anvendelig i en dansk kontekst. Der er et stort eksportpotentiale for energiteknologier, der udnytter biomasseressourcer til energiproduktion, og danske virksomheder har et solidt fodfæste på det globale marked. Der er tale om globale udfordringer inden for energi, miljø og klima, og derfor hedder

11 markedspotentialet både EU, USA, Kina, Indien og Brasilien, der alle arbejder med konkrete planer for at effektivisere og omstille energiforsyning til både varme, el og transport. Derfor støtter de danske energiforskningsprogrammer udviklingen af en række teknologier inden for bioenergi fra produktion af varme og el til flydende brændstoffer, som kan bruges i den tunge del af transportsektoren og på forskellige tidspunkter i udviklingen fra opstart og demonstration til endelig kommercialisering. Biomasse og affald er det område, som i de sidste fem år har fået den største støtteandel ud af den årlige energimilliard. Grøn gas i Avedøre De to projekter ved renseanlægget i Avedøre løber op i ca. 100 millioner kroner. Inklusiv egenfinansieringen. Teknologien fra Electrochaea er afprøvet på Foulum testcenter under Aarhus Universitet. Neas Energy, Insero Business Services, Energinet.dk og andre partnere indgår ligeledes i projektet, ligesom tyske Audi ventes at deltage. Electrochaea står bag projektet Power-to-Gas BioCat, og et konsortium omkring HMN Gassalg står bag det andet demonstrationsprojekt. Projekterne er støttet af ForskEl og EUDP. REnescience Teknologien bag anlægget har et stort eksportpotentiale, da procent af husholdningsaffaldet i Europa i dag deponeres. REnescience har på forsøgsbasis kørt med en kapacitet på 800 kg affald i timen, men lige nu arbejdes der på at udvikle et koncept for et fuldskala anlæg, der kan behandle 10 ton affald i timen. Ud over DONG Energy deltager også ARC, DTU, Novozymes og Haldor Topsøe i projektet. Projektet har været støttet af ForskEl og EUDP.

12 12 energi14 året i overblik Noter dansk energiforskning skaber vækst og arbejdspladser Danmark eksporterede energiteknologi for 67,6 milliarder kroner i Det er en stigning på 10,8 procent i forhold til Dermed ligger Danmark helt i front blandt de øvrige europæiske lande. De flotte eksportal skyldes i høj grad de danske energiforskningsprogrammer. Programmerne er en løftestang for vækst, øget eksport og arbejdspladser i Danmark og bidrager til øget vidensopbygning i virksomhederne og videninstitutionerne. Eksempelvis viser en ny evaluering fra EUDP, at for hver krone, programmet har investeret i projekterne, er der blevet skabt en meromsætning i virksomhederne på over 3 kroner næsten udelukkende genereret fra eksport. Evalueringen viser også, at midlerne har bidraget med en direkte beskæftigelseseffekt på 1,2 ansatte per investeret million kroner, og at 78 procent af projekterne har opnået kommercialisering af projektresultaterne. milliardindsprøjtning til dansk energiforskning Energi står stærkt i EU s nye forskningsprogram Horizon2020. Programmet skal frem mod 2020 uddele 592 milliarder kroner til forskning og innovation heraf er 7,7 procent øremærket til energiområdet. For dansk energiforskning kan programmet betyde en markant kapitalindsprøjtning, der kan bidrage til øget vækst og flere arbejdspladser inden for energiområdet, hvor Danmark har en international styrkeposition. Dansk Energi forventer, at Danmark kan hente mere end 1,5 milliarder kroner i gennemsnit om året til forskning og innovation fra EU herunder en stor del på energiområdet. Danmark har historisk haft et stort hjemtag af midler fra EU til energiforskning. De seneste syv år har Danmark hjemtaget ca. 20 euro per indbygger om året, eller hvad der svarer til ca. 100 millioner kroner om året. Det gør Danmark til det land, der hjemtager flest midler til energiforskning fra EU per indbygger. Horizon2020 skal støtte udvikling af ny viden og teknologi, der kan være med til at løfte den europæiske konkurrenceevne og løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa står overfor. Eurocenter vejleder potentielle ansøgere: danske virksomheder finder vej til innovation 9 ud af 10 virksomheder, der bruger de offentlige tilbud om rådgivning, netværk og støtte, kan finde vej i innovationssystemet. Det viser den nye analyse Sammenhæng for vækst og innovation, der er den hidtil største kortlægning af danske virksomheders brug af det offentlige innovations- og erhvervsfremmesystem. Resultaterne er godt nyt for dansk energiforskning, da energiforskningsprogrammerne udgør en del af ordningerne. Hver tredje virksomhed, som har brugt innovationssystemet, ser ingen barrierer, og en del virksomheder benytter flere innovationsordninger. Siden analysen blev igangsat, er flere initiativer sat i søen for at styrke innovationssystemet. Det gælder blandt andet etableringen af InnovationsFonden, der samler Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i én samlet fond og derfor gør det endnu lettere at finde vej i systemet. Resultaterne bygger på data fra virksomheders anvendelse af innovationssystemet og holdninger fra brugere og ikke-brugere og giver et unikt indblik i udbud, efterspørgsel og sammenhængen i det danske innovationssystem. Det er analysefirmaet DAMVAD, der har udarbejdet analysen for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, de regionale vækstfora og Danske Regioner. billig omstilling til grønt energisystem 1000 koner om året per dansker eller hvad der svarer til under 5 procent af energiomkostningerne. Så meget koster det ifølge en ny analyse fra Energistyrelsen at omstille det danske energisystem til vedvarende energi. Styrelsen har for første gang forsøgt at sætte tal på, hvad det vil koste at nå den politiske ambition om, at Danmark i 2050 skal have droppet kul, olie og gas i sin energiforsyning. Analysen er udarbejdet som led i Energiaftalen fra 2012, hvor de danske politikere besluttede at sætte gang i den opfattende opgave, det er at omstille Danmarks energiforsyning, så den bliver 100 procent baseret på vedvarende energi og samtidig biobeholder en høj forsynings-sikkerhed. Analysen består af en række mindre analyser, der belyser konsekvenserne ved omstillingen af energisystemet og beskriver forskellige scenarier for, hvordan omstillingen af energisystemet kan komme til at se ud. Det billigste grønne scenarie bygger på øget brug af biomasse. En fremtid med vindkraft som den bærende energikilde er lidt dyrere, mens et scenarie, der bygger på brint, igen koster lidt mere.

13 energi14 året i overblik 13 bio og affald smart grid og systemer I Danmark udgør bioenergi og bionedbrydeligt affald omkring ca. 60 procent af produktionen af vedvarende energi. Det er som brændsel i form af halm og træ på bl.a. kraftvarmeværker samt i affaldsforbrændingsanlæg, i biogasanlæg samt til transportformål. Støtte i 2013: 196 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 24 Afsluttet i 2013: 13 Igangværende: 94 Den voksende mængde vedvarende energi kræver et intelligent samspil mellem forskellige energiproduktionsformer. Smart grid og smart energy systems er teknologier til at styre energisystemerne (el, naturgas, fjernvarme, fjernkøling) på den mest optimale og intelligente måde. Støtte i 2013: 119 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 18 Afsluttet i 2013: 5 Igangværende: 58 sol bølge Solenergi omfatter teknologier som forskellige typer solceller og solvarme. I dansk sammenhæng er fx udvikling af sæsonlagre i forbindelse med store solvarmeanlæg knyttet til fjernvarme et væsentligt område ligesom materialeudvikling og bygningsintegrerede solceller og solvarme. Støtte i 2013: 58 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 19 Afsluttet i 2013: 4 Igangværende: 60 Bølgekraft har et stort potentiale, men man mangler erfaring med at anvende teknologien til drift i fuldskalaforsøg. Det er en udfordring at gøre maskinerne effektive og driftssikre men forventningen er, at man inden for omtrent 10 år vil se markedsparate teknologier. Støtte i 2013: 53 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 5 Afsluttet i 2013: 1 Igangværende: 23 energieffektivitet brint og brændselsceller Med energiforliget blev der sat spot på indsatsen med at energirenovere og minimere energispildet i bygninger. Bygningsmassen står i dag for omtrent 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, så potentialet ved udvikling og forbedring af forskellige løsninger er fortsat stort. Støtte i 2013: 182 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 62 Afsluttet i 2013: 35 Igangværende: 177 Brændselscelleteknologier forventes have et potentiale i fremtidens energiforsyning - også inden for transport, men har fortsat høje omkostninger. Brændselsceller har en højere effektivitet end andre energiteknologier og kan levere el og varme, når de vedvarende energikilder vind og sol ikke leverer. Støtte i 2013: 86 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 17 Afsluttet i 2013: 8 Igangværende: 63 vind andet Frem mod 2020 skal op mod halvdelen af det samlede danske elforbrug komme fra vindmøller. Det kræver forskning og udvikling i forhold til bl.a. effektivitet, nye materialer, sammentænkning med det øvrige elnet og omkostninger til komponenter, materialer, anlæg, drift og vedligehold. Støtte i 2013: 180 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 20 Afsluttet i 2013: 4 Igangværende: 77 Blandt de teknologier, der ikke passer ind i de ovenstående kategorier, er forskellige bæredygtige transportprojekter, geotermi, forvaltningsmæssige og samfundsfaglige analyser om bl.a. innovation, markedsforhold og effekter af energiforskning. Støtte i 2013: 103 mio. kr antal projekter Nye i 2013: 15 Afsluttet i 2013: 7 Igangværende: 79

14 14 energi14 året i overblik Tre forskningsprogrammer fusionerer i ny innovationsfond InnovationsFonden blev etableret den 1. april Med oprettelsen af fonden samles forsknings-, teknologiudviklingsog innovationsordninger fra Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.Fonden skal støtte udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal særligt støtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder. Medlemmerne af fondens bestyrelse er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren. Fonden er etableret som en uafhængig enhed inden for den statslige forvaltning. Fonden er etableret på baggrund af en bred politisk aftale mellem alle Folketingets partier. I 2014 har fonden en samlet bevilling på ca. 1.6 mia. kr., hvoraf ca. 850 er afsat til strategisk forskning heraf ca. 260 mio. kr. til forskning i energi systemer og teknologi og ca. 750 mio.kr. til teknologiudvikling og innovation. Det er hensigten, at fonden skal have en rimelig balance mellem strategisk forskning og teknologi og innovation. Som en del af aftalen om fordeling af forskningsreserven i 2014 er det besluttet, at fonden understøtter samfundspartnerskaber om innovation (INNO+) inden for fem tematiske områder, som er fastlagt i finanslovsaftalen. Blandt de tematiske områder er Blå arbejdspladser via grønne løsninger, Vandeffektiv industriel produktion og Innovatorium til bygningsrenovering i verdensklasse. Partnerskaberne er en innovationspolitisk prioritering af områder, hvor markante samfundsudfordringer kan være en vækstdriver, og hvor der kan bygges på viden- og erhvervsmæssige styrkepositioner.det er hensigten, at partnerskaberne inden for en tidshorisont på 3-5 år har udviklet og demonstreret nye løsninger med et erhvervspotentiale for danske virksomheder. besøg os på nettet På energi14.energiforskning.dk kan du læse mere om: Årets cases Beretninger fra energiforskningsprogrammerne De øvrige energinøgletal. Annonce

15 strategisk forskning energi InnovationsFondens opslag om strategisk energiforskning yder støtte til forskning inden for fremtidens energiteknologier og systemer på grundlag af FORSK2020. Frem til 1. april 2014 var opslaget del af Det Strategiske Forskningsråd DSF. Strategisk forskning er grundlagsskabende og anvendt forskning, der er kendetegnet ved at være både problemorienteret og tværfaglig og inddrage både brugere og internationale kompetencer. Forskningen skal bidrage til at løse væsentlige samfundsudfordringer og dermed bidrage til velstands- og velfærdsudvikling og fremtidens beskæftigelse i Danmark. højteknologi og innovation energi InnovationsFondens opslag inden for højteknologi yder støtte til investeringer, der skal løfte dansk højteknologi og dermed skabe grundlag for fornyet erhvervsudvikling. Indtil 1. april 2014 var opslaget forankret i Højteknologifonden. Innovationsfonden investerer i vækstmuligheder og konkrete resultater, hvor universiteter og virksomheder arbejder sammen ud fra grundvidenskab, innovation og teknologi. Det sker med fokus på markedsmodning af konkrete produkter og teknologier, der kan skabe arbejdspladser inden for landbrug, industri og transport og resultere i eksportpotentiale. Energinet.dk Energinet.dk energinet.dk forskel og forskve Energinet.dk s ForskEL-program er Energinet.dk s største energiforskningsprogram. ForskEl har særlig fokus på teknologier inden for miljøvenlig elproduktion og indpasning heraf i bestræbelserne på at opfylde målet om et fossilfrit samfund. ForskEL-programmet yder støtte til forskning og udvikling. ForskVE, som er et mindre program, støtter VE-teknologierne termisk bioforgasning, bølgekraft og solceller. ForskVE giver støtte til modning af teknologi til kommerciel anvendelse og udbredelse. dansk energi elforsk ELFORSK har siden begyndelsen i 2002 støttet projekter med det formål at sikre mere effektiv energianvendelse med elektricitet som omdrejningspunkt. Projekterne ligger i et bredt udsnit af værdikæden fra anvendt forskning over udvikling frem til markedsintroduktion. ELFORSK lægger vægt på, at resultaterne udmøntes i konkrete energibesparelser, et effektivt produktionsapparat, arbejdspladser og eksport samt en større bevidsthed i samfundet om effektiv anvendelse af energi. energistyrelsen green labs dk Green Labs DK støtter etablering af stor-skala testfaciliteter til demonstration af nye klimateknologier. Faciliteterne skal være i international topklasse og gøre det muligt for virksomheder at teste og demonstrere nye teknologier under realistiske omstændigheder. Programmet er afsluttet i 2012, men i 2014 vil der blive udbudt restmidler fra de oprindelige bevillinger. eudp EUDP støtter ny energiteknologi, der skaber vækst og arbejdspladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i EUDP finansierer desuden dansk deltagelse i internationalt samarbejde og vidensdeling om energiteknologier. EUDP-programmets fokus er primært udvikling og demonstration frem til markedet inden for alle typer af energiteknologi. Især demonstrationsprojekter kan være svære at finansiere, da det typisk kræver store økonomiske ressourcer og dermed stor risikovillighed. Ved at bidrage til finansieringen sikrer EUDP, at flere projekter når over kløften, der ligger mellem proof of concept og proof of business.

16 Se energi14.energiforskning.dk for årets beretninger fra energiforskningsprogrammerne, cases og årets øvrige nøgletal. Flere oplysninger om alle de omtalte projekter kan findes i databasen på energiforskning.dk.

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

ENERGIÅRET STATUS 2015

ENERGIÅRET STATUS 2015 ENERGIÅRET STATUS 215 forskning udvikling demonstration ENERGIÅRET FORORD 3 FORSKNING OG UDVIKLING BANER VEJEN FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE ENERGIÅRET Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Udgives

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

ENERGIÅRET STATUS 2015

ENERGIÅRET STATUS 2015 ENERGIÅRET STATUS 2015 forskning udvikling demonstration ENERGIÅRET Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK), Energinet.dk (programmet

Læs mere

ENERGIÅRET STATUS 2015

ENERGIÅRET STATUS 2015 ENERGIÅRET STATUS 2015 forskning udvikling demonstration ENERGIÅRET Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK), Energinet.dk (programmet

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

energi13 Året i overblik

energi13 Året i overblik energi13 Året i overblik forskning udvikling demonstration 2 energi13 året i overblik Den globale energiomstilling er i gang og vi skal udvikle løsningerne Både Danmark og resten af verden står foran en

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere