Hiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk

Transkript

1 Hiroshima synopsiseksamen i biologi og dansk Problemformulering Da amerikanerne i 1945 kastede en atombombe over Hiroshima, blev mennesker dræbt på stedet af trykbølger og varmeudvikling, mens endnu flere fik kroniske skader/men. Vi vil i vores synopsiseksamen undersøge de mere langsigtede konsekvenser af atombomben: Hvilke identitetsødelæggende og helbredsødelæggende effekter har bomben katalyseret, og hvordan kommer det til udtryk årtier efter sprængningen? Problemstilling De mennesker, der blev ramt af stråling i 1945, oplevede de forskellige skadevirkninger af radioaktiv stråling på deres egen krop. Vi vil derfor starte ud med en beskrivelse af de fysiske konsekvenser af strålingen. Her kommer vi omkring: - En kort redegørelse for radioaktiv stråling. - Hvordan påvirker stråling liv og hvilken betydning har varigheden af eksponering for skaderne? (Eksperimentelt forsøg med UV-bestråling af Serratia-bakterier på vækstmedier). - Hvordan kan den radioaktive stråling akkumuleres i levende organismer, og hvilke betydninger får dette? - Hvilke sygdomme kan strålingen medføre på lang sigt. Men bombesprængningernes ofre fik ud over de fysiske skader også ar på sjælen og de udgør i dag en marginaliseret gruppe af befolkningen. Filmen Hiroshima mon amour tager denne problemstilling op. Vi vil gennem en analyse og fortolkning af filmen se på: - Hvordan påvirker bombesprængningerne udviklingen af hovedpersonernes identitet? - Hvilke omkostninger har oplevelsen af bombesprængningerne for hovedpersonerne? - Hvordan formidles hovedpersonernes konflikt i filmen? 1

2 Til den mundtlige præsentation planlægger vi desuden at inddrage: - Hvilken betydning langtidseffekterne af stråleskaderne har for de efterfølgende generationer. - Hvordan form og indhold arbejder sammen i filmen. - Hvordan fortællestrukturen anvendes til at formidle hovedpersonens sindstilstand? - Hvordan filmens komposition understøtter det meningstab, som bomben efterlod? Metode og teori Vi vil belyse sagen Atombomben over Hiroshima fra henholdsvis det humanistiske og det naturvidenskabelige fakultet med biologi og dansk som hovedfag. Den naturvidenskabelige metode bruges til at forklare effekterne af stråling på levende organismer. Med inddragelse af eksperimentelt forsøg bearbejdes betydning af den tidsmæssige eksponering for skadevirkningerne udfra egne iagttagelser. Den naturvidenskabelige metode med opstilling af hypotese ud fra en teoretisk viden, forsøgsopstilling, resultater og konklusion anvendes her til at dokumentere de tidligere beskrevne teorier omkring strålingseffekterne. Vi vil desuden anvende statistikker til kvantitativt at belyse omfanget af de langtidsvirkende stråleskader. I danskdelen arbejder vi ud fra en humanistisk metode som tager udtagningspunkt i beskrivelsen, analysen og fortolkningen af et kulturprodukt. Vi har valgt at arbejde med filmen Hiroshima mon amour (1959) instrueret af Alain Resnais, fordi den i sin kunstneriske og æstetiske bearbejdning spejler den historiske begivenhed. Hiroshima mon amour er en subjektiv bearbejdning og et kunstnerisk udtryk, som vi gennem analysen når til en fortolkning af. Delkonklusion - biologi Radioaktivitet er kendetegnet ved energirig, ioniserende stråling, der stammer fra kernehenfald. Rækkevidden af strålingen afhænger af stråletypen α, β og γ hvor sidstnævnte rækker længst. Den ioniserende stråling er skadelig for levende væv, idet der sker en reaktion med vandet i kroppen, hvorved vandmolekylerne spaltes og danner frie radikaler. De er ekstremt reaktionsivrige stoffer, der ødelægger eller ændrer cellers funktion, eksempelvis ved dannelse af stoffer, der er giftige for cellen eller ved at beskadige DNA-molekylerne i 2

3 cellerne. Hvis disse skader ikke bliver repareret, kan det enten resulterer i celledød også kaldet akutte skader og strålesyge, eller i senskader, der viser sig som kræft og arveskader. Risikoen for kræftskader er proportionel med den effektive dosis, mens risikoen for genetiske skader er proportional med dosis til kønskirtlerne. Vi har medtaget et forsøg med UV-bestråling af Serratia-bakterier på vækstmedier for at belyse betydningen af eksponeringstid. Vi spredte bakterier ud på petriskåle med agar, og derefter bestrålede vi skålene i forskelligt tidsrum. Efter ½ min stråling er det muligt at observere en lavere antal bakteriekolonier sammenlignet med kontrollen og ingen bakterier overlevede en bestråling på 7 min. De akutte skadevirkningerne tiltager eksponentielt med eksponeringstid. Efter vækst i varmeskab i en uge var det muligt at observere et fald i antallet af levende kolonier, hvilket tyder på, at senskader også kan observeres. Ved bombesprængningerne over Hiroshima blev der udover den direkte stråling spredt radioaktivt materiale eksempelvis cæsium (halveringstid 30 år) og strontium 90 (halveringstid 28 år). Over tid er dette blevet inkorporeret i fødekæder, og det radioaktive materiale opnår derved en fornyet skadeeffekt. Radioaktiviteten akkumuleres op gennem trinene i fødekæden, men effekten bliver mest udtalt hos topprædatorerne, der samlet indtager den største mængde radioaktivitet. Sådan har man adskillige år efter bombesprængningen kunnet observeres både forsinkede akutte skader og senskader, idet organer er meget følsomme overfor endogen stråling. Ofrene for Hiroshimabomben mindes stadig om katastrofen. 50 år efter er risikoen for at udvikle kræft blandt de overlevende således langt højere end blandt andre mennesker. Det drejer sig hovedsagligt om kræftformen leukæmi. Der kan ligeledes observeres en større grad af kromosomforan-dringer i den japanske befolkning, og det er endnu uvist hvor længe disse skadevirkninger vil være synlige. Delkonklusion - dansk Da en fransk skuespillerinde i Hiroshima møder en japansk arkitekt finder de sammen i et kærlighedsmøde, som aktiverer deres fortidstraumer. For ham er det den kollektive tragedie, som er atombomben over Hiroshima, og for hende er det den private tragedie, forelskelsen i en tysk under 2. verdenskrig. Vi møder hovedpersonerne in medias res på et hotelværelse. Billede- og lydside er adskilt, på billedsiden ses hvordan deres kroppe 3

4 dækkes af aske fra eksplosionen, i en overtoning bliver aske til vand og senere igen til naturlig sved. På lydsiden høres en dialog om at han ikke vil anerkende hendes kendskab til bombesprængningen, fordi hun ikke var tilstede dengang. Samtidig krydsklippes der mellem de elskende i sengen og dokumentariske optagelser af de menneskelige konsekvenser forbrændte kroppe, ødelagte ansigter og rådvilde mennesker. Den mandlige hovedperson mistede hele sin familie ved bombningen og den kvindelige hovedperson mistede samtidig sin familie og sin første store kærlighed, en tysk soldat i hendes hjemby, Nevers. Disse tab har præget deres identitet og de bruger nu hinanden til at gennemspille deres individuelle traumer og derved hele fortidens sår. I de mellemliggende 14 år, fra 1945 til filmens nu 1959, har de begge fortrængt deres traumer, men i mødet udløses fortiden nu og de mange omkostninger kommer frem i lyset. Filmens konflikt, deres kamp for at finde plads til deres erindring i deres nutidige liv, formidles igennem en opbrydning af den lineære fortælletradition. Flashbacks sammenblandes med nutidsplanet og overblændinger mellem billeder fra fortid og nutid etablerer de to handlingsniveauer. Dette understreges især i den sekvens, hvor japanerens hånd på sengen får hende til at associere til den tyske soldat, der døde i hendes arme. Konklusion Forsøget med Serratia-bakterier har bevist, at levende organismer tager skade af at blive eksponeret for stråling. Dette underbygges af de omfattende sen-skader, der lige siden afslutningen på 2. verdenskrig har præget den japanske befolkning, hvor sygdomme hos såvel direkte bestrålede mennesker som efterfølgende generationer har præget befolkningen. Men de fysiske skader skaber mere end bare umiddelbar sygdom og død: Vi har således i filmen Hiroshima mon Amour kunnet se de identitetsødelæggende effekter af bomben, da hovedpersonerne er traumatiseret af begivenheder i fortiden. Deres kærlighedsmøde åbner for en subjektiv behandling af deres individuelle traumer. Med andre ord kan de to hovedpersoner bruge hinanden til en gensidig bearbejdning af deres fortid. Dette rejser således en ny problemstilling: Vi ved, at mennesker påvirkes voldsomt og længe af så omfattende begivenheder som atombombe-sprængningen. Hvor langt skal vi 4

5 så gå med nye videnskabelige opfindelser, når vi ikke kan sikre os en samtidig global politiske vilje til fred? Perspektivering I forlængelse af ovenstående er det interessant at overveje situationen i Iran og Pakistan i dag. USA hævder, at iranerne ikke udelukkende har fredelige hensigter med deres atomprogram, og de vil derfor begrænse landets fortsatte forskning indenfor området. Samtidigt findes der i det stadigt mere ustabile Pakistan atomvåben. Dertil kommer, at vi ikke kan gardere os mod nuklear terrorisme. Vi ved, at mennesker ødelægges både mentalt og fysisk af krig. Vi kan samtidigt konstatere, at Hiroshima-bombningen satte så voldsomme globale spor, at en atomkrig blev forhindret under den kolde krig. Spørgsmålet er så, om vi for altid kan forhindre en gentagelse af Hiroshima-bombningen. Litteraturliste Hiroshima mon amour, Film instrueret af Alain Resnair, Olsen, M. & Schou, H.O., (red) (2007): Levende billeder - grundbog i mediefag, Systime, 2007, Danmark Thomsen, C.B. (2002): Drømmefilm- 100 af verdens bedste film, Gyldendal, Danmark. Jensen, P.H. (1995): Radioaktivitet og stråling becquerel og sievert. RisøNyt nr