nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?"

Transkript

1 nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?

2 Vidste du med Don og Nora Nora: Don, kan en bloddonor egentlig give blod, hvis han har høfeber? Don: Hvis du har det fint og ikke er påvirket af høfeberen, kan du godt give blod. Det kan du også, selv om du bruger næsespray eller øjendråber. Men hvis du spiser piller mod høfeberen, så kan du ikke give blod i den periode, hvor du får medicinen. Når du er medicinfri, kan du godt være bloddonor. Har du astma, som du får piller eller indsprøjtninger for, kan du slet ikke give blod. Don: Nora, er det muligt at give blod, hvis du har allergi? Nora: Hvis du har haft et allergisk chok i forbindelse med fødevare-, insekt-, latex- eller lægemiddelallergi, kan du ikke give blod. Hvis du har allergi og ikke får alvorlige reaktioner, så kan du blive undersøgt af en specialist uden for blodbanksystemet, der kan vurdere om dit allergiantistof er forsvundet fra blodet. Det gør lægen f.eks. ved hjælp af en blodprøve eller hudpriktest. Reglerne for allergi er meget komplicerede, så du bliver nødt til at oplyse blodbanken om det, hvis du har allergi, så der kan blive taget stilling til lige præcis din situation. 2 Donor Nyt marts 2015

3 Leder Sig farvel til de dårlige undskyldninger I løbet af vinteren har der været dage, hvor jeg lige har skullet tage mig sammen for at snøre skoene og hoppe på min mountainbike. Den bidende vinterkulde kunne meget nemt blive en undskyldning for at blive hjemme. Men jeg er altid glad, når jeg får taget mig sammen og får cyklet i naturen. For ikke alene giver det frisk energi; jeg ved også med mig selv, at endnu et lille delmål er klaret, og at jeg med en sund krop kan stå meget igennem. Næsten to ud af tre voksne danskere over 16 år dyrker regelmæssigt sport eller motion. For 20 år siden var det nærmest forbeholdt eliteløbere at deltage i et maratonløb, men i dag løber et stort antal motionister også de lange distancer. Det er derfor blevet mere og mere påtrængende for mange at vide, hvilken betydning det har for løbetræningen eller anden form for motion, når du giver blod. Den første undersøgelse af dette spørgsmål er netop blevet offentliggjort internationalt. Den viser, at det selvfølgelig har en betydning for ens præstation det første stykke tid efter, at du har givet blod. Der er dog ikke noget i vejen for, at du motionerer allerede dagen efter. Og så er det, at jeg vender tilbage til det der med de dårlige undskyldninger. For selv om du er grebet af at løbe eller cykle og hele tiden gerne vil forbedre din tid, burde det ikke afholde dig fra at gå til blodtapning. Der er mange gode grunde til at give blod, og der er lige så mange undskyldninger for at lade være. En af dem kunne være, at det går ud over din præstation, når du giver blod. Men som deltager i motionsløb er du vant til at time din præstation, og hvis du også har timingen for øje, når du giver blod, er der ikke noget i vejen for, at du kan slå din egen rekord i det næste løb. Motion og løb er forebyggende i forhold til sygdomme, blod er med til at helbrede og redde menneskeliv. Det ene burde derfor ikke udelukke det andet. Det drejer sig om et fald på omkring 5 procent af din ydeevne de første par uger, efter at du har givet blod. Jeg gentager 5 procent. De 5 procent, du går ned i ydeevne, er en lille pris at betale for at være med til at redde op til tre menneskeliv hver gang, du giver blod. Ligesom jeg smider min dårlige undskyldning overbord og tager en rask cykeltur om vinteren, så bør du heller ikke afholde dig fra at være bloddonor, når du samtidig er motionist. Brug i stedet bloddonationen til at snuppe dig en ekstra hviledag, for det er der ikke noget galt i. Træning på jævnlig basis er med til at redde liv, og blod er med til at redde liv. Poul Erik H. Petersen Landsformand Rejsekarantæne Hvis du rejser i Middelhavsområderne eller i det østlige Europa (gule områder), skal du være opmærksom på, at der er fire ugers rejsekarantæne i perioden fra 1. april til og med 30. november. Karantænen skyldes risikoen for vestnilfebervirus. Smitteområderne ændrer sig med jævne mellemrum, og du kan altid finde et opdateret kort på bloddonor.dk Donor Nyt marts

4 Din kondition løber ingen vegne For første gang er en dansk undersøgelse med til at klarlægge, hvilken indflydelse bloddonation har, når du er motionist. Donor Nyt bringer her resultatet. Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Jeppe Michael Jensen I 1969 gennemførte godt mænd og kvinder Eremitageløbet i Dyrehaven nord for København. Eremitageløbet var dengang Europas og formentlig verdens første motionsløbskonkurrence. I dag løber motionister Eremitageløbet. Løbet i 1969 var startskuddet til en interesse for motion i Danmark, der kun er gået opad siden da. I midten af 1970 erne var der ca motionsløbere. Nu er vi langt over en million danskere, der jævnligt snører løbeskoene og træner. Vi hører nu til blandt de mest motionsløbende i verden. For mange er det så naturlig en del af hverdagen at løbe flere gange om ugen, at det er svært at undvære det kick, en rask tur giver. Jannik Lerche Rasmussen er både bloddonor og motionsløber. Hver søndag er han tempoholder på et hold i atletikog motionsklubben Sparta, som træner til maratonløbet i København. 4 Donor Nyt marts 2015

5 En nøjagtig iltoptagelsestest kræver udstyr, der kan måle ilt- og CO 2-koncentrationer samt volumen på ud- eller indåndingsluften. (Foto: Ergospirometry laboratory by Cosmed) Derfor spørger mange bloddonorer, om det har betydning for deres løbe- og motionstræning, at de giver blod et par gange om året. Overlæge Karin Magnussen satte for to år siden en undersøgelse i søen på Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, for at se, hvilken effekt det har for en motionist, når vedkommende bliver tappet for blod. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. 20 mandlige og 20 kvindelige bloddonorer fra Region Hovedstaden i alderen år har deltaget i undersøgelsen. Deltagerne var motionsløbere, der trænede mindst to gange om ugen. Hovedresultatet af undersøgelsen vender vi tilbage til, men lad os tage en lille smuttur først. Sådan får vi energi til kroppen Alle kroppens celler bruger konstant ilt til at skaffe energi. Undersøgelsen om motion og bloddonation er lavet af Andreas K. Ziegler, Johannes Grand, Ida Stangerup, Hans J. Nielsen, Flemming Dela samt Karin Magnussen og Jørn Wulff Helge. Når blodet passerer lungerne, bliver det mættet med ilt. Efter igen at have løbet gennem hjertet strømmer blodet videre ud i kroppen til de mindste blodårer i kredsløbet. Her afgives ilten, som så optages i cellerne. Det, der gør det muligt for blodet at optage ilt, er de røde blodlegemer. Røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som kan binde ilt. Hver liter blod indeholder næsten en halv liter røde blodlegemer. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og afgiver ilten til kroppen. Blodet opsamler CO 2, som bliver transporteret tilbage med blodet til lungerne og udåndet. Når du bliver tappet vil der være et fald af røde blodlegemer, der som nævnt Artiklen Time course for the recovery of physical performance, blood hemoglobin and ferritin content after blood donation kan du læse i det lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion Medicine: Lnk.to/transfusion55 er vigtige, fordi de afgiver ilt. Som motionsløber vil du inden for 24 timer kunne mærke, at din ydeevne er markant nedsat, for der har du et lavere blodvolumen. Men efter 24 timer, når blodvolumen er tilbage, vil du kun mærke en nedsættelse på 5-10 procent, siger Jørn Wulff Helge, der er professor på Biomedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Jannik Lerche Rasmussen er tempoholder i atletik- og motionsklubben Sparta på Østerbro i København. Allerede et par dage efter bloddonationen, kan han ikke mærke nogen nedsat effekt i træningen. Der var faktisk en gang, hvor jeg slog min personlige rekord i 5 km-løb fire dage, efter jeg var blevet tappet for blod, fortæller Jannik, der dog ikke giver blod tre-fire uger op til et stort løb. Test af konditionen Men hvor lang tid går der egentlig, før du som motionist er fuldstændig up to speed? Det skulle undersøgelsen på Biomedicinsk Institut finde frem til. Inden deltagerne donerede blod, gennemgik de over to dage > Donor Nyt marts

6 > henholdsvis en VO2 max test på cykel og en tre kilometer løbetest på bånd for at vænne sig til testene. En nøjagtig iltoptagelsestest kræver udstyr, der kan måle ilt- og CO 2 -koncentrationer samt volumen på ud- eller indåndingsluften. I undersøgelsen af bloddonorerne blev der brugt et løbebånd og et cykelergometer. Efter deltagerne var blevet tappet for blod, blev de udsat for de samme tests igen henholdsvis 3, 7, 14 og 28 dage efter donationen. Normalt niveau efter en måned Resultatet af undersøgelsen for de mandlige deltageres vedkommende er netop blevet offentliggjort i det internationale lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion Medicine. Udfaldet af undersøgelsen på de kvindelige bloddonorer bliver offentliggjort senere, men lægger sig grundlæggende op af mændenes resultat. Løbetesten viser, at deltagernes udholdenhedsevne efter 3 dage var reduceret med 5,2 procent, men efter 14 dage var deltagerne igen tilbage på deres udgangspunkt, selv om det for enkelte af deltagerne tog en måned, før deres præstationsevne var som før tapningen. VO2 max, som er den mængde ilt, du maksimalt kan optage i kroppen på et minut, var efter 3 dage reduceret med 6,5 procent. Det samme var tilfældet syv dage efter. Efter 14 dage var VO2 max næsten tilbage på normalt niveau igen. Da der var gået 28 dage, var alle deltagere igen up to speed. I undersøgelsen af blodet fandt forskerne også frem til, at koncentrationen af hæmoglobin efter tre dage var faldet med 7,9 procent. Efter 14 dage var koncentrationen 5,9 procent lavere end udgangspunktet. Først efter 28 dage var den igen oppe på samme niveau som før bloddonationen. Når du giver blod, vil det med andre ord kunne mærkes på dit energiniveau helt op til 28 dage efter donationen. Det er første gang, at en undersøgelse er med til at klarlægge, hvilken indflydelse bloddonation har, når du er motionist. Det er viden, der er værd at tage med sig, inden vi snører løbeskoene. De fleste vil nok afholde sig fra at løbe samme dag, de giver blod. Men hvis bare du er klar over, at du ikke har helt den samme energi som normalt, er der ikke noget, der forhindrer dig i at løbetræne allerede dagen efter tapningen. Hvis du planlægger at deltage i motionsløb og er ude på at slå din egen rekord, er det derimod en god idé at lægge din tappetid mere end 5 uger før løbet. Og husk: Det er altid i orden at tage en velfortjent hviledag. Den lille røde ordbog Røde blodlegemer: De røde blodlegemer (erytrocytter) transporterer indåndet ilt fra lungerne rundt med blodet til kroppen. Hæmoglobin: Hæmoglobin består af proteinstof, en speciel kemisk struktur ( hæm ), og af jern. Det findes i de røde blodlegemer, hvor det binder det ilt, der skal transporteres fra lungerne ud i alle kroppens væv, og omvendt binder det også noget af det kuldioxid (CO 2 ), som transporteres fra vævene til lungerne. VO2 max: VO2 (iltoptagelsen) er en enhed, der bliver brugt til at måle, hvor mange milliliter ilt, du optager i kroppen, når du trækker vejret i et minut. VO2 max er det antal milliliter ilt, du maximalt kan optage under maksimalt arbejde, og det bliver angivet som volumen per minut. Med den rigtige træning kan du øge din VO2 max og dermed også dit kondital (konditallet er VO2 max per kg kropsvægt). 6 Donor Nyt marts 2015

7 # bloddonor bonie67 Blodbanken Hobro Dagens gode gerning #bloddonor #givblod #blodbankenhobro #stolt #tapning #nr24 #mågodtværestolt #feelgood hestehave_sara Doing a good deed :-) Holder jubilæum med min tapning nr. 25!! Fejres med gaver, cola og jern-tabletter ;-) #givblod # redliv #blodbanken #bloddonor #frederiksbergblodbank Del dine oplevelser med os og resten af Danmark på Instagram og Twitter. amaliecortes Wow føler mig virkelig værdsat hos ouh blodbank biografbilletter, fordi det er første gang jeg bliver tappet på ouh! Dejligt at jeg kan hjælpe andre på den måde!! Meld dig som bloddonor i dag, du kan gøre en forskel for andre #ouh#hospital #sygehus#blod#bloddonor#blodbank #blodbanken#odense#givblod#giv#blod #idag#du#kan #gøre#en#forskel#wuhuu #biografbilletter lpedersen Jeg var nålen i den store høstak, håber/ønsker alle med tilknytning til blodbanken ville gøre det samme som jeg. Det redder liv biosister88 Donorfest #bloddonor graphiclunch jblodbanken, Hjørring Sygehus Dagens gode gerning #etlilleprikmedstoreffekt #givblod #bloddonor #dagensgodegerning Donor Nyt marts

8 Frivillige i højeste gear Foto: Jeppe Michael Jensen Cykelsport og bloddonation kan sagtens køre tandem. Det beviste en række informatører fra Holbæk og Møn, der i samarbejde med frivillige fra bloddonorkorpset i Roskilde havde en stand på CykelSport- Messen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter i november. Det er bestyrelsens opgave at hverve nye donorer, og det er frivillige, som står for den opgave rundt om i Danmark. I den weekend, hvor cykelsportmessen fandt sted, blev der hvervet over 100 nye bloddonorer. 8 Donor Nyt marts 2015

9 Donor Nyt marts

10 Får du nok jern? Det spørgsmål har de fleste bloddonorer hørt rigtig mange gange. Men hvorfor er det så vigtigt at have styr på jerndepoterne og særligt for bloddonorerne? Donor Nyt har talt med eksperten og giver dig her et indblik i jernets mange funktioner. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Jeppe Michael Jensen Ingen jern, intet liv! Så enkelt kan det udtrykkes. Karin Magnussen er overlæge på Hvidovre Hospital, og hun forklarer, at jern er afgørende for stort set alle kroppens funktioner. Uden jern ville der simpelthen ikke være liv. For landets bloddonorer er det specielt vigtigt at have et godt jerndepot, da kroppen skal bruge jern til at genopbygge nye røde blodlegemer efter en tapning. Der skal nemlig jern til at danne det iltbærende protein hæmoglobin, som findes i de røde blodlegemer. Kroppen har brug for et sted mellem 1,0 og 1,5 mg jern hver dag. Men ud over det daglige behov skal der også bruges en hel del jern til at genopbygge de røde blodlegemer, man er blevet tappet for, forklarer Karin Magnussen. Det kræver, at kroppen har rigeligt jern at tage af. Og sådan er det ikke hos alle. Derfor er man i flere og flere blodbanker rundt omkring i landet begyndt at holde jævnligt øje med bloddonorers jerndepoter og tilbyde jerntabletter til dem, der har behov for det. Vi optager jern fra kosten eller fra jerntabletter, og det jern, som kroppen ikke skal bruge med det samme, bliver lagret i et jerndepot også kaldet ferritin hvorfra det frigives, når der er behov for det. Det meste ferritin findes i leveren, men vi har også lidt i blodet. Ved at måle ferritinværdien i blodet kan man få et rimeligt billede af jerndepotets samlede størrelse. Vi er genetisk forskellige, og det betyder, at nogle lettere optager jern end andre. Styr på depoterne De fleste har en ferritinværdi, der ligger på et sted mellem µg/l (mikrogram per liter). En ferritinværdi på 30 µg/l svarer til ca. 215 mg jerndepot. Som donor mister man mellem 215 og 302 mg jern ved en tapning, og derfor er det for bloddonorer ønskeligt at have en ferritinværdi på det dobbelte 60 µg/l eller mere. Man har ikke jernmangel, hvis man eksempelvis ligger på 40 µg/l. Men efter en tapning vil jernniveauet falde, og så kan man risikere at få jernmangel, hvis man ikke får jerntabletter til at supplere med. Derfor er det en god idé at holde styr på donorernes jerndepoter. Ideen med at tjekke bloddonorernes ferritin-indhold er, at vi på den måde kan tilbyde Vidste du at kvinder har behov for mere jern end mænd, bl.a. på grund af menstruation. Mens mænds daglige jernbehov ligger på 1,0 mg jern, ligger kvindernes på 1,5 mg. I forbindelse med graviditet er det især vigtigt, at kvinder har et fornuftigt jerndepot, da der skal bruges jern til at opbygge fostret. du selv kan hjælpe med at opretholde et fornuftigt jernniveau ved at tænke over, hvad du spiser. I pjecen Jern i kosten kan du få inspiration til sund og jernholdig kost. Find den på bloddonor.dk eller spørg efter et eksemplar i din blodbank. 10 Donor Nyt marts 2015

11 Kroppen skal bruge jern til at opbygge muskler, fordi jern er en vigtig del af proteinet myoglobin, der findes i muskler. jerntabletter, før der bliver alvorlig jernmangel, siger Karin Magnussen. Det er meget lettere at opretholde et rimeligt jerndepot end at genopbygge et meget lavt jernniveau. I Region Hovedstaden tjekker personalet ferritinværdien hos alle førstegangsdonorer og derefter rutinemæssigt hver 10. gang. De fleste har et pænt jernniveau, men nogle (specielt kvinder) starter faktisk donorkarrieren med at have for lidt jern i kroppen. I tilfælde hvor jernniveauet er meget lavt, er der kontrol med det, indtil jerndepotet er i orden igen. Jernmangel kan bl.a. føre til træthed, koncentrationsbesvær og nedsat udholdenhed i musklerne. For meget jern Hver gang du bliver tappet, måler blodbanken din hæmoglobinværdi (blodprocent). Det er for at være sikker på, at din krop kan tåle at give blod. En lav hæmoglobinværdi kan være tegn på jernunderskud, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Der kan være mange årsager til lav hæmoglobinværdi. Ved at tjekke ferritinværdien sikrer man, at der kun tilbydes jerntilskud til dem, der vil have gavn af det, og det er vigtigt, siger Karin Magnussen. Nogle mennesker har naturligt bare en lavere hæmoglobinværdi uden at lide af jernmangel, og så hjælper jerntabletterne ikke. Disse personer er sunde og raske, men de bør bare ikke være bloddonorer, siger Karin Magnussen. Der er også et andet problem ved at uddele jerntabletter til folk uden jernmangel: For meget jern kan have en giftig effekt på kroppen. Normalt vil mennesker dog ikke få for meget jern, fordi kroppen besidder nogle stramme regulationsmekanismer, der styrer, hvor meget jern der optages. Men hos nogle mennesker fungerer disse regulationsmekanismer ikke, som de skal, og det betyder, at de kan få så meget jern i kroppen, at de bliver syge af det. Det kaldes hæmokromatose, fortæller Karin Magnussen. Ved at tjekke donorernes ferritinværdi sikrer vi altså også, at vi ikke kommer til at give jerntilskud til personer med hæmokromatose. Det kan være skadeligt for dem, siger Karin Magnussen. Jern og motion Jern har mange funktioner, og når det kommer til vores fysiske formåen, spiller jern faktisk også en betydelig rolle. Kroppen skal bruge jern til at opbygge muskler, fordi jern indgår som en vigtig del af proteinet myoglobin, der findes i muskler. Myoglobin har ligesom hæmoglobin den virkning at transportere ilt, og tilsammen står de to proteiner for den største del af kroppens forbrug af jern. I tiden efter en tapning vil donors jernniveau gradvist falde, fordi kroppen gør brug af jerndepoterne til at genopbygge de røde blodlegemer, men efter 2-4 uger begynder niveauet langsomt at stige igen. Det har man kunnet påvise i et nyere motionsstudie, hvor man samtidig har kigget på donorers regeneration af jern efter en tapning. Derfor kan det være en god idé at medtænke kommende motionsløb eller andre fysisk krævende aktiviteter, når du booker tid til tapning. Du kan læse meget mere om motionsstudiet på side 4-6. Donor Nyt marts

12 Jernmanden Per Larsen: Det gælder om at komme ind i kampen Løbetræning har hjulpet tidligere chefpoliti inspektør Per Larsen med at komme igennem flere kræftsygdomme. Tekst: Tom Erik Kampman Per Larsen er godt tilfreds denne lørdag eftermiddag. Han har lige løbet 30 kilometer som opvarmning til Copenhagen Maraton og ser frem til udfordringen i at stå i spidsen for politiopbuddet til klimatopmødet COP15 i København senere på året. I første omgang glæder han sig dog mest til den velfortjente frokost sammen med Bente derhjemme. Da han kommer hjem fra løbeturen og går ud på toilettet, er der imidlertid noget galt. Der er blod i urinen. Satans også, hvad er nu det?, tænker han. Chefpolitiinspektøren har altid haft et jernhelbred. Da han 20 år tidligere havde fået konstateret tarmslyng med kluddermor mellem tyk- og tyndtarmen, var der ikke gået lang tid efter operationen, før han var begyndt at løbetræne igen. Ved samme lejlighed havde lægen fundet en nyresten, som ikke plagede ham særlig meget. Derfor havde de besluttet ikke at gøre noget ved den. Om natten har Per Larsen smerter oppe i den venstre nyre. Han genkender symptomerne fra dengang, han havde nyresten. Så min konklusion var: Du har jo bare nyresten. Det var der ingen BAG OM PER LARSEN 70 år, tidl. chefpolitiinspektør hos Københavns Politi, øverstbefalende ved klimatopmødet COP15 i København Siden 2011 vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og 2012 formand for Børnerådet. grund til panik over. Jeg kunne godt vente med at gå til lægen til på mandag, fortæller Per Larsen om indledningen til det, der skal vise sig at blive et længere forløb. Kræftsvulst i nyrerne Da Per Larsen om mandagen er oppe hos sin læge, konstaterer hun også, at der er tale om en nyresten, men da der på det tidspunkt er strejke blandt sygeplejerskerne i hospitalsvæsenet, trækker det ud med at få en tid på hospitalet. Jeg gik sådan lidt og lurede; tiden gik, og vi ventede på besked om, at jeg kunne opereres. Så i mellemtiden løb jeg det der maratonløb i København, for det syntes jeg lige så godt, jeg kunne. Nu havde jeg jo trænet til det. Som lægen sagde: Hvis du får ondt, kan du jo bare gå hjem, siger Per Larsen og pointerer hvor vigtig en rolle, motion spiller i hans dagligdag: Jeg har altid dyrket idræt. Jeg SKAL ud at have noget træning, for ellers bliver jeg rastløs. Det er sådan en form for narkotikum. Da Per Larsen endelig bliver scannet, viser det sig, at han også 12 Donor Nyt marts 2015

13 Hvis du har haft en relativ god kondition, inden du bliver ramt af kræft, så har du selvfølgelig også noget at bygge videre på, siger Per Larsen. (Foto: Magnus Holm/POLFOTO) har en kræftsvulst i den ene nyre. Hvis jeg ikke havde haft den nyresten, så var det sgu ikke sikkert, at kræftsvulsten var blevet opdaget i tide. Så det var jo superheldigt, fortæller Per Larsen. Han kommer på operationsbordet. En af de nemme operationer, som han selv siger, med kikkert, hvor hele nyren bliver fjernet, for så er det overstået på én gang. Men i forbindelse med kikkertoperationen bliver der konstateret indre blødninger, og Per Larsen ryger på brættet igen senere om aftenen. Så fik jeg det store snit og en masse blod, omkring fire liter. Der var det vigtigt, at det var blevet opdaget i tide, for ellers havde jeg sgu ikke overlevet og slet ikke uden bloddonorernes hjælp. Sportsmandens træningsprogram To timer efter operationen kommer fysioterapeuten ind til chefpolitiinspektøren og siger til ham: Nu skal du også se at komme hjem. En operationel indstilling, der passer politimanden godt. Det er også min holdning: Jeg skal bare lige lære at stå ud af sengen, så det ikke gør ondt, og det hjalp fysioterapeuten mig så med. Der er ikke noget at pibe over. Det er fandeme med at komme op på benene og få rørt kadaveret. Der tror jeg, at det er vigtigt, at man bruger sportsmandens træningsprogram. Du skal hele tiden sætte dig nogle mål. Første mål var helt oplagt; jeg skal selv på toilettet. Det der andet fis, det gad jeg ikke. Næste mål var, at jeg selv skulle bugsere mig ud til madvognen på gangen, så jeg kunne spise derude. Og inden der var gået et par dage, så trampede jeg rundt på hele hospitalet og fik flere og flere kræfter, husker Per Larsen, der satte sig endnu et mål, da han kom på højkant igen. Det var, at jeg nytårsaften 2008 skulle løbe en maraton. Og det gjorde jeg så. Hold kæft, det var stort. Det var ligesom at starte helt forfra. Da jeg endelig blev sluppet løs, troede jeg, at jeg kunne snuppe en fem kilometers løbetur med det samme. Men jeg havde ikke løbet mere end 100 meter, så stod jeg på snuden. Så det handlede om at bygge formen op fra bunden. Det var bare så fedt, da det lykkedes. Så bliver man altså glad for sig selv, siger Per Larsen og tilføjer: Det må have været nogle gode > Donor Nyt marts

14 Løb for livet. Per Larsen er en fighter og har flere gange vundet kampen mod cancer. (Foto: Kræftens Bekæmpelse) var sindssyg. Så kom jeg op at hænge i sådan et stativ, og jeg gik derudaf med flasker og skidt og møg. De sagde, at det var meget fantastisk at se, for da jeg var nået helt ned for enden ad gangen, så stoppede jeg op og faldt i søvn oprejst. > donorer, jeg har fået blod fra, for jeg har egentlig ikke følt mig totalt afkræftet. Det har jeg faktisk ikke. Men på den anden side var det ret klart, at musklerne var slappe, da jeg blev udskrevet fra hospitalet. Det ved man jo; musklerne forsvinder, hvis man ikke holder dem ved lige. Og jeg var helt nede ved bunden. Kræftsvulst i binyren Kort tid efter maratonløbet er Per Larsen en fredag til et møde i Jylland. Han ser frem til at løbe en ny maraton i foråret. På vej hjem bliver han ringet op af Bente. Du, overlægen er helt vild. Han vil snakke med dig, siger hun i telefonen. Jeg havde været til en scanning og skulle have svar. Lægen havde kigget på billedet og fundet en kræftsvulst ovre i min højre binyre. Beskeden var klar: Du skal opereres på torsdag, fortæller Per Larsen og fortsætter: Jeg blev snittet op, så de kunne se, hvad de lavede, og så fjernede de binyren. Da der var gået en måned, var jeg på arbejde igen. Det er faktisk helt utroligt. Det er det. Selv om han nærmest ikke selv troede, det var muligt, går det endnu hurtigere med genoptræningen. Nu havde jeg altså lige nået at få bygget formen op, så jeg havde lidt at stå imod med. Jeg kan huske, at jeg lige var kommet op fra opvågningen, og det første, jeg sagde, var: Nå, jeg skal ud og gå. Personalet sagde, at jeg Du skal ikke give op Selv om Per Larsen senere har fået konstateret både hjerteflimmer og en plet i den ene nyre, han har tilbage, har det ikke afholdt ham fra at løbe flere maratonløb. Sidste år deltog han i sit 25. maraton. Min kondition er blevet en måling på, hvordan jeg har det. Den der filosofi om lad nu være at opgive kampen, før du har tabt er vigtig. Det er slet ikke sikkert, at du taber. Så tag nu og kæmp, så længe der en chance for, at du kan vinde det her. Den chance selv med en kræftsygdom er jo ikke så ringe. Altså, der er mange flere, der overlever, end folk der dør af det, siger Per Larsen og pointerer: Hvis du har haft en relativ god kondition, inden du bliver ramt, så har du selvfølgelig også noget at bygge videre på. Så det gode råd er selvfølgelig: Sørg for at dyrke noget motion også før du bliver syg. 14 Donor Nyt marts 2015

15 Klummen Thomas Moberg, Aarhus Bloddonation og træning går da hånd i hånd Jeg har givet blod de sidste 3-4 år og i omkring lige så lang tid har jeg dyrket seriøs styrketræning (hvis man ikke tæller de spæde gymnasieår med, hvor jeg brugte tre måneder om vinteren på at flytte vægte for at fordrive tiden, fordi fodboldsæsonen var ovre). I lige så lang tid har jeg undret mig over, om bloddonation påvirker mine præstationer i centret. Jeg arbejder som personlig træner i et fitnesscenter i Aarhus og træner 4-6 gange om ugen, så jeg går meget op i at optimere min træning. Derfor har jeg undersøgt, om bloddonation påvirker min ydeevne. Og frygt ej, kære fitnesscenter-gænger du kan roligt give blod i den gode sags tjeneste. Videnskaben siger, at bloddonation, i helt korte træk, ikke påvirker din evne til at udvikle styrke (som er ret vigtig, når det kommer til styrketræning/bodybuilding). Bloddonation påvirker din aerobe kapacitet (aerob betyder med ilt ), fordi mængden af røde blodlegemer falder, når du donerer blod. Det er tough luck for langdistanceløberne, triatleter og zumba-tøserne, men bare rolig vi snakker måske om et fald i ydeevne på 5 procent i maksimalt tre uger. 5 procent lyder måske af meget, men i forhold til, hvor meget gavn du gør, når du donerer blod, så er det ret lidt. Du kan derfor roligt træne inden bloddonation eller dagen efter men lad være med at gøre det lige efter. Det giver nogle grimme blå mærker, hvis såret springer op (og det ligner stikmærker pænt dårlig ide, når man er personlig træner og forsøger at tage afstand til anabolske steroider ). Er du eliteatlet, bør du selvfølgelig overveje sagen lidt mere nøje. For mig har det derfor aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt jeg skulle give blod. Jeg får muligheden for at hjælpe andre, som har brug for det uden at miste noget det er win-win i mine øjne. Personligt donerer jeg blod, når jeg kan komme til det. Hvis jeg er bange for, at det påvirker min præstationsevne, planlægger jeg det bare sådan, at jeg træner inden donation eller dagen efter. Thomas Moberg, Aarhus Donor Nyt nr årgang marts 2015 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Karin Magnussen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Svend Erik Hove Jacobsen Karin Magnussen Forside: Jeppe Michael Jensen Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: Juni 2015 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt marts

16 En ny side af bloddonor.dk Bloddonorerne i Danmark får en ny hjemmeside, der gør det nemt og overskueligt at booke tid, læse om karantæneregler og melde sig som bloddonor. I foråret får bloddonor.dk et helt nyt udseende. Det gør det mere overskueligt at finde frem til de oplysninger, der er vigtige for dig som bloddonor, og for alle dem, der ønsker at tilmelde sig. På forsiden finder du det, du umiddelbart har brug for som nuværende eller ny bloddonor. Centralt placeret på forsiden kan alle nye bloddonorer tilmelde sig med få klik. Og for dig, der allerede er bloddonor, er det nemt at finde frem til, hvor du booker en ny tid til tapning eller ændrer en tid, du har reserveret. Hvis du har været syg eller ude at rejse, kan du også hurtigt se listen over, hvad der kan føre til karantæne i blodbanken. Nye funktioner Nye smarte funktioner er også kommet til. Du kan sætte dig selv i karantæne, hvis du ved, at du i en længere periode ikke kan give blod. Så indkalder blodbanken dig først, når du er klar igen. På det nye kort over tappesteder vil du nemt og enkelt kunne finde det sted, hvor du bliver tappet og se, hvornår de har åbent. Hvis du vil skifte blodbank, kan det også gøres via hjemmesiden. Du skal blot udfylde en kort formular, så klarer vi resten for dig. Ens på alle enheder På den nye side vil du også kunne læse en række historier om personer, der har haft brug for blod. Du får også et overblik over de sociale medier, så du hurtigt kan klikke ind og se de nye fotos, bloddonorer har postet på Instagram, vores videoer på YouTube eller indlæg på Facebook. Du kan bruge siden uden problemer på alle enheder. Dvs. uanset om du er gået ind på siden via en computer, smartphone eller tablet, vil du ikke opleve, at siden ser underligt ud.

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Donorundersøgelsen 2010

Donorundersøgelsen 2010 Donorundersøgelsen 2010 1.500 breve blev i maj sendt ud til tilfældigt udvalgte donorer i hele landet med invitation til at deltage i undersøgelsen Deltagelsesprocent 2010: 45,4 % (~ 674) forklaring: forkert

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Bloddonorer redder liv

Bloddonorer redder liv givblod.dk Det er i dag 14 år siden, at Nina havde brug for blod. Heldigvis har hun siden da fået en søn, Mike, og Ida blev alligevel storesøster. Her ses familien samlet i hjemmet i Greve. Bloddonorer

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering TIMI ASIMI EVALUERING Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering Efter 6 uger har de unge TIMI ASIMI deltagere taget store fremskridt både personligt som fysisk. TIMI ASIMI er nu snart halvejs

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE

NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE NR. 32 NYHEDSBREV April 2008 SÆRUDGAVE FARVEL - - og TAK I mange år havde Esbjerg Atletikforening et godt klubblad, hvor Esbjerg Motion måtte benytte de bagerste sider. Men sidst i 90-erne gik bladet ind,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Nyhedsbrev juli 2013. Læs mere på Friløbet.dk

Nyhedsbrev juli 2013. Læs mere på Friløbet.dk Nyhedsbrev juli 01 Læs mere på Friløbet.dk Mandag 1. juli 01 Der er forskel på jakker Ron Hills Train Microlight Jacket Solomon S Lab Light Jacket Gore Magnitude Christian Friis, KIF Er der noget, man

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Det er vores håb, at

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere