nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?"

Transkript

1 nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?

2 Vidste du med Don og Nora Nora: Don, kan en bloddonor egentlig give blod, hvis han har høfeber? Don: Hvis du har det fint og ikke er påvirket af høfeberen, kan du godt give blod. Det kan du også, selv om du bruger næsespray eller øjendråber. Men hvis du spiser piller mod høfeberen, så kan du ikke give blod i den periode, hvor du får medicinen. Når du er medicinfri, kan du godt være bloddonor. Har du astma, som du får piller eller indsprøjtninger for, kan du slet ikke give blod. Don: Nora, er det muligt at give blod, hvis du har allergi? Nora: Hvis du har haft et allergisk chok i forbindelse med fødevare-, insekt-, latex- eller lægemiddelallergi, kan du ikke give blod. Hvis du har allergi og ikke får alvorlige reaktioner, så kan du blive undersøgt af en specialist uden for blodbanksystemet, der kan vurdere om dit allergiantistof er forsvundet fra blodet. Det gør lægen f.eks. ved hjælp af en blodprøve eller hudpriktest. Reglerne for allergi er meget komplicerede, så du bliver nødt til at oplyse blodbanken om det, hvis du har allergi, så der kan blive taget stilling til lige præcis din situation. 2 Donor Nyt marts 2015

3 Leder Sig farvel til de dårlige undskyldninger I løbet af vinteren har der været dage, hvor jeg lige har skullet tage mig sammen for at snøre skoene og hoppe på min mountainbike. Den bidende vinterkulde kunne meget nemt blive en undskyldning for at blive hjemme. Men jeg er altid glad, når jeg får taget mig sammen og får cyklet i naturen. For ikke alene giver det frisk energi; jeg ved også med mig selv, at endnu et lille delmål er klaret, og at jeg med en sund krop kan stå meget igennem. Næsten to ud af tre voksne danskere over 16 år dyrker regelmæssigt sport eller motion. For 20 år siden var det nærmest forbeholdt eliteløbere at deltage i et maratonløb, men i dag løber et stort antal motionister også de lange distancer. Det er derfor blevet mere og mere påtrængende for mange at vide, hvilken betydning det har for løbetræningen eller anden form for motion, når du giver blod. Den første undersøgelse af dette spørgsmål er netop blevet offentliggjort internationalt. Den viser, at det selvfølgelig har en betydning for ens præstation det første stykke tid efter, at du har givet blod. Der er dog ikke noget i vejen for, at du motionerer allerede dagen efter. Og så er det, at jeg vender tilbage til det der med de dårlige undskyldninger. For selv om du er grebet af at løbe eller cykle og hele tiden gerne vil forbedre din tid, burde det ikke afholde dig fra at gå til blodtapning. Der er mange gode grunde til at give blod, og der er lige så mange undskyldninger for at lade være. En af dem kunne være, at det går ud over din præstation, når du giver blod. Men som deltager i motionsløb er du vant til at time din præstation, og hvis du også har timingen for øje, når du giver blod, er der ikke noget i vejen for, at du kan slå din egen rekord i det næste løb. Motion og løb er forebyggende i forhold til sygdomme, blod er med til at helbrede og redde menneskeliv. Det ene burde derfor ikke udelukke det andet. Det drejer sig om et fald på omkring 5 procent af din ydeevne de første par uger, efter at du har givet blod. Jeg gentager 5 procent. De 5 procent, du går ned i ydeevne, er en lille pris at betale for at være med til at redde op til tre menneskeliv hver gang, du giver blod. Ligesom jeg smider min dårlige undskyldning overbord og tager en rask cykeltur om vinteren, så bør du heller ikke afholde dig fra at være bloddonor, når du samtidig er motionist. Brug i stedet bloddonationen til at snuppe dig en ekstra hviledag, for det er der ikke noget galt i. Træning på jævnlig basis er med til at redde liv, og blod er med til at redde liv. Poul Erik H. Petersen Landsformand Rejsekarantæne Hvis du rejser i Middelhavsområderne eller i det østlige Europa (gule områder), skal du være opmærksom på, at der er fire ugers rejsekarantæne i perioden fra 1. april til og med 30. november. Karantænen skyldes risikoen for vestnilfebervirus. Smitteområderne ændrer sig med jævne mellemrum, og du kan altid finde et opdateret kort på bloddonor.dk Donor Nyt marts

4 Din kondition løber ingen vegne For første gang er en dansk undersøgelse med til at klarlægge, hvilken indflydelse bloddonation har, når du er motionist. Donor Nyt bringer her resultatet. Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Jeppe Michael Jensen I 1969 gennemførte godt mænd og kvinder Eremitageløbet i Dyrehaven nord for København. Eremitageløbet var dengang Europas og formentlig verdens første motionsløbskonkurrence. I dag løber motionister Eremitageløbet. Løbet i 1969 var startskuddet til en interesse for motion i Danmark, der kun er gået opad siden da. I midten af 1970 erne var der ca motionsløbere. Nu er vi langt over en million danskere, der jævnligt snører løbeskoene og træner. Vi hører nu til blandt de mest motionsløbende i verden. For mange er det så naturlig en del af hverdagen at løbe flere gange om ugen, at det er svært at undvære det kick, en rask tur giver. Jannik Lerche Rasmussen er både bloddonor og motionsløber. Hver søndag er han tempoholder på et hold i atletikog motionsklubben Sparta, som træner til maratonløbet i København. 4 Donor Nyt marts 2015

5 En nøjagtig iltoptagelsestest kræver udstyr, der kan måle ilt- og CO 2-koncentrationer samt volumen på ud- eller indåndingsluften. (Foto: Ergospirometry laboratory by Cosmed) Derfor spørger mange bloddonorer, om det har betydning for deres løbe- og motionstræning, at de giver blod et par gange om året. Overlæge Karin Magnussen satte for to år siden en undersøgelse i søen på Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, for at se, hvilken effekt det har for en motionist, når vedkommende bliver tappet for blod. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. 20 mandlige og 20 kvindelige bloddonorer fra Region Hovedstaden i alderen år har deltaget i undersøgelsen. Deltagerne var motionsløbere, der trænede mindst to gange om ugen. Hovedresultatet af undersøgelsen vender vi tilbage til, men lad os tage en lille smuttur først. Sådan får vi energi til kroppen Alle kroppens celler bruger konstant ilt til at skaffe energi. Undersøgelsen om motion og bloddonation er lavet af Andreas K. Ziegler, Johannes Grand, Ida Stangerup, Hans J. Nielsen, Flemming Dela samt Karin Magnussen og Jørn Wulff Helge. Når blodet passerer lungerne, bliver det mættet med ilt. Efter igen at have løbet gennem hjertet strømmer blodet videre ud i kroppen til de mindste blodårer i kredsløbet. Her afgives ilten, som så optages i cellerne. Det, der gør det muligt for blodet at optage ilt, er de røde blodlegemer. Røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som kan binde ilt. Hver liter blod indeholder næsten en halv liter røde blodlegemer. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og afgiver ilten til kroppen. Blodet opsamler CO 2, som bliver transporteret tilbage med blodet til lungerne og udåndet. Når du bliver tappet vil der være et fald af røde blodlegemer, der som nævnt Artiklen Time course for the recovery of physical performance, blood hemoglobin and ferritin content after blood donation kan du læse i det lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion Medicine: Lnk.to/transfusion55 er vigtige, fordi de afgiver ilt. Som motionsløber vil du inden for 24 timer kunne mærke, at din ydeevne er markant nedsat, for der har du et lavere blodvolumen. Men efter 24 timer, når blodvolumen er tilbage, vil du kun mærke en nedsættelse på 5-10 procent, siger Jørn Wulff Helge, der er professor på Biomedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Jannik Lerche Rasmussen er tempoholder i atletik- og motionsklubben Sparta på Østerbro i København. Allerede et par dage efter bloddonationen, kan han ikke mærke nogen nedsat effekt i træningen. Der var faktisk en gang, hvor jeg slog min personlige rekord i 5 km-løb fire dage, efter jeg var blevet tappet for blod, fortæller Jannik, der dog ikke giver blod tre-fire uger op til et stort løb. Test af konditionen Men hvor lang tid går der egentlig, før du som motionist er fuldstændig up to speed? Det skulle undersøgelsen på Biomedicinsk Institut finde frem til. Inden deltagerne donerede blod, gennemgik de over to dage > Donor Nyt marts

6 > henholdsvis en VO2 max test på cykel og en tre kilometer løbetest på bånd for at vænne sig til testene. En nøjagtig iltoptagelsestest kræver udstyr, der kan måle ilt- og CO 2 -koncentrationer samt volumen på ud- eller indåndingsluften. I undersøgelsen af bloddonorerne blev der brugt et løbebånd og et cykelergometer. Efter deltagerne var blevet tappet for blod, blev de udsat for de samme tests igen henholdsvis 3, 7, 14 og 28 dage efter donationen. Normalt niveau efter en måned Resultatet af undersøgelsen for de mandlige deltageres vedkommende er netop blevet offentliggjort i det internationale lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion Medicine. Udfaldet af undersøgelsen på de kvindelige bloddonorer bliver offentliggjort senere, men lægger sig grundlæggende op af mændenes resultat. Løbetesten viser, at deltagernes udholdenhedsevne efter 3 dage var reduceret med 5,2 procent, men efter 14 dage var deltagerne igen tilbage på deres udgangspunkt, selv om det for enkelte af deltagerne tog en måned, før deres præstationsevne var som før tapningen. VO2 max, som er den mængde ilt, du maksimalt kan optage i kroppen på et minut, var efter 3 dage reduceret med 6,5 procent. Det samme var tilfældet syv dage efter. Efter 14 dage var VO2 max næsten tilbage på normalt niveau igen. Da der var gået 28 dage, var alle deltagere igen up to speed. I undersøgelsen af blodet fandt forskerne også frem til, at koncentrationen af hæmoglobin efter tre dage var faldet med 7,9 procent. Efter 14 dage var koncentrationen 5,9 procent lavere end udgangspunktet. Først efter 28 dage var den igen oppe på samme niveau som før bloddonationen. Når du giver blod, vil det med andre ord kunne mærkes på dit energiniveau helt op til 28 dage efter donationen. Det er første gang, at en undersøgelse er med til at klarlægge, hvilken indflydelse bloddonation har, når du er motionist. Det er viden, der er værd at tage med sig, inden vi snører løbeskoene. De fleste vil nok afholde sig fra at løbe samme dag, de giver blod. Men hvis bare du er klar over, at du ikke har helt den samme energi som normalt, er der ikke noget, der forhindrer dig i at løbetræne allerede dagen efter tapningen. Hvis du planlægger at deltage i motionsløb og er ude på at slå din egen rekord, er det derimod en god idé at lægge din tappetid mere end 5 uger før løbet. Og husk: Det er altid i orden at tage en velfortjent hviledag. Den lille røde ordbog Røde blodlegemer: De røde blodlegemer (erytrocytter) transporterer indåndet ilt fra lungerne rundt med blodet til kroppen. Hæmoglobin: Hæmoglobin består af proteinstof, en speciel kemisk struktur ( hæm ), og af jern. Det findes i de røde blodlegemer, hvor det binder det ilt, der skal transporteres fra lungerne ud i alle kroppens væv, og omvendt binder det også noget af det kuldioxid (CO 2 ), som transporteres fra vævene til lungerne. VO2 max: VO2 (iltoptagelsen) er en enhed, der bliver brugt til at måle, hvor mange milliliter ilt, du optager i kroppen, når du trækker vejret i et minut. VO2 max er det antal milliliter ilt, du maximalt kan optage under maksimalt arbejde, og det bliver angivet som volumen per minut. Med den rigtige træning kan du øge din VO2 max og dermed også dit kondital (konditallet er VO2 max per kg kropsvægt). 6 Donor Nyt marts 2015

7 # bloddonor bonie67 Blodbanken Hobro Dagens gode gerning #bloddonor #givblod #blodbankenhobro #stolt #tapning #nr24 #mågodtværestolt #feelgood hestehave_sara Doing a good deed :-) Holder jubilæum med min tapning nr. 25!! Fejres med gaver, cola og jern-tabletter ;-) #givblod # redliv #blodbanken #bloddonor #frederiksbergblodbank Del dine oplevelser med os og resten af Danmark på Instagram og Twitter. amaliecortes Wow føler mig virkelig værdsat hos ouh blodbank biografbilletter, fordi det er første gang jeg bliver tappet på ouh! Dejligt at jeg kan hjælpe andre på den måde!! Meld dig som bloddonor i dag, du kan gøre en forskel for andre #ouh#hospital #sygehus#blod#bloddonor#blodbank #blodbanken#odense#givblod#giv#blod #idag#du#kan #gøre#en#forskel#wuhuu #biografbilletter lpedersen Jeg var nålen i den store høstak, håber/ønsker alle med tilknytning til blodbanken ville gøre det samme som jeg. Det redder liv biosister88 Donorfest #bloddonor graphiclunch jblodbanken, Hjørring Sygehus Dagens gode gerning #etlilleprikmedstoreffekt #givblod #bloddonor #dagensgodegerning Donor Nyt marts

8 Frivillige i højeste gear Foto: Jeppe Michael Jensen Cykelsport og bloddonation kan sagtens køre tandem. Det beviste en række informatører fra Holbæk og Møn, der i samarbejde med frivillige fra bloddonorkorpset i Roskilde havde en stand på CykelSport- Messen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter i november. Det er bestyrelsens opgave at hverve nye donorer, og det er frivillige, som står for den opgave rundt om i Danmark. I den weekend, hvor cykelsportmessen fandt sted, blev der hvervet over 100 nye bloddonorer. 8 Donor Nyt marts 2015

9 Donor Nyt marts

10 Får du nok jern? Det spørgsmål har de fleste bloddonorer hørt rigtig mange gange. Men hvorfor er det så vigtigt at have styr på jerndepoterne og særligt for bloddonorerne? Donor Nyt har talt med eksperten og giver dig her et indblik i jernets mange funktioner. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Jeppe Michael Jensen Ingen jern, intet liv! Så enkelt kan det udtrykkes. Karin Magnussen er overlæge på Hvidovre Hospital, og hun forklarer, at jern er afgørende for stort set alle kroppens funktioner. Uden jern ville der simpelthen ikke være liv. For landets bloddonorer er det specielt vigtigt at have et godt jerndepot, da kroppen skal bruge jern til at genopbygge nye røde blodlegemer efter en tapning. Der skal nemlig jern til at danne det iltbærende protein hæmoglobin, som findes i de røde blodlegemer. Kroppen har brug for et sted mellem 1,0 og 1,5 mg jern hver dag. Men ud over det daglige behov skal der også bruges en hel del jern til at genopbygge de røde blodlegemer, man er blevet tappet for, forklarer Karin Magnussen. Det kræver, at kroppen har rigeligt jern at tage af. Og sådan er det ikke hos alle. Derfor er man i flere og flere blodbanker rundt omkring i landet begyndt at holde jævnligt øje med bloddonorers jerndepoter og tilbyde jerntabletter til dem, der har behov for det. Vi optager jern fra kosten eller fra jerntabletter, og det jern, som kroppen ikke skal bruge med det samme, bliver lagret i et jerndepot også kaldet ferritin hvorfra det frigives, når der er behov for det. Det meste ferritin findes i leveren, men vi har også lidt i blodet. Ved at måle ferritinværdien i blodet kan man få et rimeligt billede af jerndepotets samlede størrelse. Vi er genetisk forskellige, og det betyder, at nogle lettere optager jern end andre. Styr på depoterne De fleste har en ferritinværdi, der ligger på et sted mellem µg/l (mikrogram per liter). En ferritinværdi på 30 µg/l svarer til ca. 215 mg jerndepot. Som donor mister man mellem 215 og 302 mg jern ved en tapning, og derfor er det for bloddonorer ønskeligt at have en ferritinværdi på det dobbelte 60 µg/l eller mere. Man har ikke jernmangel, hvis man eksempelvis ligger på 40 µg/l. Men efter en tapning vil jernniveauet falde, og så kan man risikere at få jernmangel, hvis man ikke får jerntabletter til at supplere med. Derfor er det en god idé at holde styr på donorernes jerndepoter. Ideen med at tjekke bloddonorernes ferritin-indhold er, at vi på den måde kan tilbyde Vidste du at kvinder har behov for mere jern end mænd, bl.a. på grund af menstruation. Mens mænds daglige jernbehov ligger på 1,0 mg jern, ligger kvindernes på 1,5 mg. I forbindelse med graviditet er det især vigtigt, at kvinder har et fornuftigt jerndepot, da der skal bruges jern til at opbygge fostret. du selv kan hjælpe med at opretholde et fornuftigt jernniveau ved at tænke over, hvad du spiser. I pjecen Jern i kosten kan du få inspiration til sund og jernholdig kost. Find den på bloddonor.dk eller spørg efter et eksemplar i din blodbank. 10 Donor Nyt marts 2015

11 Kroppen skal bruge jern til at opbygge muskler, fordi jern er en vigtig del af proteinet myoglobin, der findes i muskler. jerntabletter, før der bliver alvorlig jernmangel, siger Karin Magnussen. Det er meget lettere at opretholde et rimeligt jerndepot end at genopbygge et meget lavt jernniveau. I Region Hovedstaden tjekker personalet ferritinværdien hos alle førstegangsdonorer og derefter rutinemæssigt hver 10. gang. De fleste har et pænt jernniveau, men nogle (specielt kvinder) starter faktisk donorkarrieren med at have for lidt jern i kroppen. I tilfælde hvor jernniveauet er meget lavt, er der kontrol med det, indtil jerndepotet er i orden igen. Jernmangel kan bl.a. føre til træthed, koncentrationsbesvær og nedsat udholdenhed i musklerne. For meget jern Hver gang du bliver tappet, måler blodbanken din hæmoglobinværdi (blodprocent). Det er for at være sikker på, at din krop kan tåle at give blod. En lav hæmoglobinværdi kan være tegn på jernunderskud, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Der kan være mange årsager til lav hæmoglobinværdi. Ved at tjekke ferritinværdien sikrer man, at der kun tilbydes jerntilskud til dem, der vil have gavn af det, og det er vigtigt, siger Karin Magnussen. Nogle mennesker har naturligt bare en lavere hæmoglobinværdi uden at lide af jernmangel, og så hjælper jerntabletterne ikke. Disse personer er sunde og raske, men de bør bare ikke være bloddonorer, siger Karin Magnussen. Der er også et andet problem ved at uddele jerntabletter til folk uden jernmangel: For meget jern kan have en giftig effekt på kroppen. Normalt vil mennesker dog ikke få for meget jern, fordi kroppen besidder nogle stramme regulationsmekanismer, der styrer, hvor meget jern der optages. Men hos nogle mennesker fungerer disse regulationsmekanismer ikke, som de skal, og det betyder, at de kan få så meget jern i kroppen, at de bliver syge af det. Det kaldes hæmokromatose, fortæller Karin Magnussen. Ved at tjekke donorernes ferritinværdi sikrer vi altså også, at vi ikke kommer til at give jerntilskud til personer med hæmokromatose. Det kan være skadeligt for dem, siger Karin Magnussen. Jern og motion Jern har mange funktioner, og når det kommer til vores fysiske formåen, spiller jern faktisk også en betydelig rolle. Kroppen skal bruge jern til at opbygge muskler, fordi jern indgår som en vigtig del af proteinet myoglobin, der findes i muskler. Myoglobin har ligesom hæmoglobin den virkning at transportere ilt, og tilsammen står de to proteiner for den største del af kroppens forbrug af jern. I tiden efter en tapning vil donors jernniveau gradvist falde, fordi kroppen gør brug af jerndepoterne til at genopbygge de røde blodlegemer, men efter 2-4 uger begynder niveauet langsomt at stige igen. Det har man kunnet påvise i et nyere motionsstudie, hvor man samtidig har kigget på donorers regeneration af jern efter en tapning. Derfor kan det være en god idé at medtænke kommende motionsløb eller andre fysisk krævende aktiviteter, når du booker tid til tapning. Du kan læse meget mere om motionsstudiet på side 4-6. Donor Nyt marts

12 Jernmanden Per Larsen: Det gælder om at komme ind i kampen Løbetræning har hjulpet tidligere chefpoliti inspektør Per Larsen med at komme igennem flere kræftsygdomme. Tekst: Tom Erik Kampman Per Larsen er godt tilfreds denne lørdag eftermiddag. Han har lige løbet 30 kilometer som opvarmning til Copenhagen Maraton og ser frem til udfordringen i at stå i spidsen for politiopbuddet til klimatopmødet COP15 i København senere på året. I første omgang glæder han sig dog mest til den velfortjente frokost sammen med Bente derhjemme. Da han kommer hjem fra løbeturen og går ud på toilettet, er der imidlertid noget galt. Der er blod i urinen. Satans også, hvad er nu det?, tænker han. Chefpolitiinspektøren har altid haft et jernhelbred. Da han 20 år tidligere havde fået konstateret tarmslyng med kluddermor mellem tyk- og tyndtarmen, var der ikke gået lang tid efter operationen, før han var begyndt at løbetræne igen. Ved samme lejlighed havde lægen fundet en nyresten, som ikke plagede ham særlig meget. Derfor havde de besluttet ikke at gøre noget ved den. Om natten har Per Larsen smerter oppe i den venstre nyre. Han genkender symptomerne fra dengang, han havde nyresten. Så min konklusion var: Du har jo bare nyresten. Det var der ingen BAG OM PER LARSEN 70 år, tidl. chefpolitiinspektør hos Københavns Politi, øverstbefalende ved klimatopmødet COP15 i København Siden 2011 vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og 2012 formand for Børnerådet. grund til panik over. Jeg kunne godt vente med at gå til lægen til på mandag, fortæller Per Larsen om indledningen til det, der skal vise sig at blive et længere forløb. Kræftsvulst i nyrerne Da Per Larsen om mandagen er oppe hos sin læge, konstaterer hun også, at der er tale om en nyresten, men da der på det tidspunkt er strejke blandt sygeplejerskerne i hospitalsvæsenet, trækker det ud med at få en tid på hospitalet. Jeg gik sådan lidt og lurede; tiden gik, og vi ventede på besked om, at jeg kunne opereres. Så i mellemtiden løb jeg det der maratonløb i København, for det syntes jeg lige så godt, jeg kunne. Nu havde jeg jo trænet til det. Som lægen sagde: Hvis du får ondt, kan du jo bare gå hjem, siger Per Larsen og pointerer hvor vigtig en rolle, motion spiller i hans dagligdag: Jeg har altid dyrket idræt. Jeg SKAL ud at have noget træning, for ellers bliver jeg rastløs. Det er sådan en form for narkotikum. Da Per Larsen endelig bliver scannet, viser det sig, at han også 12 Donor Nyt marts 2015

13 Hvis du har haft en relativ god kondition, inden du bliver ramt af kræft, så har du selvfølgelig også noget at bygge videre på, siger Per Larsen. (Foto: Magnus Holm/POLFOTO) har en kræftsvulst i den ene nyre. Hvis jeg ikke havde haft den nyresten, så var det sgu ikke sikkert, at kræftsvulsten var blevet opdaget i tide. Så det var jo superheldigt, fortæller Per Larsen. Han kommer på operationsbordet. En af de nemme operationer, som han selv siger, med kikkert, hvor hele nyren bliver fjernet, for så er det overstået på én gang. Men i forbindelse med kikkertoperationen bliver der konstateret indre blødninger, og Per Larsen ryger på brættet igen senere om aftenen. Så fik jeg det store snit og en masse blod, omkring fire liter. Der var det vigtigt, at det var blevet opdaget i tide, for ellers havde jeg sgu ikke overlevet og slet ikke uden bloddonorernes hjælp. Sportsmandens træningsprogram To timer efter operationen kommer fysioterapeuten ind til chefpolitiinspektøren og siger til ham: Nu skal du også se at komme hjem. En operationel indstilling, der passer politimanden godt. Det er også min holdning: Jeg skal bare lige lære at stå ud af sengen, så det ikke gør ondt, og det hjalp fysioterapeuten mig så med. Der er ikke noget at pibe over. Det er fandeme med at komme op på benene og få rørt kadaveret. Der tror jeg, at det er vigtigt, at man bruger sportsmandens træningsprogram. Du skal hele tiden sætte dig nogle mål. Første mål var helt oplagt; jeg skal selv på toilettet. Det der andet fis, det gad jeg ikke. Næste mål var, at jeg selv skulle bugsere mig ud til madvognen på gangen, så jeg kunne spise derude. Og inden der var gået et par dage, så trampede jeg rundt på hele hospitalet og fik flere og flere kræfter, husker Per Larsen, der satte sig endnu et mål, da han kom på højkant igen. Det var, at jeg nytårsaften 2008 skulle løbe en maraton. Og det gjorde jeg så. Hold kæft, det var stort. Det var ligesom at starte helt forfra. Da jeg endelig blev sluppet løs, troede jeg, at jeg kunne snuppe en fem kilometers løbetur med det samme. Men jeg havde ikke løbet mere end 100 meter, så stod jeg på snuden. Så det handlede om at bygge formen op fra bunden. Det var bare så fedt, da det lykkedes. Så bliver man altså glad for sig selv, siger Per Larsen og tilføjer: Det må have været nogle gode > Donor Nyt marts

14 Løb for livet. Per Larsen er en fighter og har flere gange vundet kampen mod cancer. (Foto: Kræftens Bekæmpelse) var sindssyg. Så kom jeg op at hænge i sådan et stativ, og jeg gik derudaf med flasker og skidt og møg. De sagde, at det var meget fantastisk at se, for da jeg var nået helt ned for enden ad gangen, så stoppede jeg op og faldt i søvn oprejst. > donorer, jeg har fået blod fra, for jeg har egentlig ikke følt mig totalt afkræftet. Det har jeg faktisk ikke. Men på den anden side var det ret klart, at musklerne var slappe, da jeg blev udskrevet fra hospitalet. Det ved man jo; musklerne forsvinder, hvis man ikke holder dem ved lige. Og jeg var helt nede ved bunden. Kræftsvulst i binyren Kort tid efter maratonløbet er Per Larsen en fredag til et møde i Jylland. Han ser frem til at løbe en ny maraton i foråret. På vej hjem bliver han ringet op af Bente. Du, overlægen er helt vild. Han vil snakke med dig, siger hun i telefonen. Jeg havde været til en scanning og skulle have svar. Lægen havde kigget på billedet og fundet en kræftsvulst ovre i min højre binyre. Beskeden var klar: Du skal opereres på torsdag, fortæller Per Larsen og fortsætter: Jeg blev snittet op, så de kunne se, hvad de lavede, og så fjernede de binyren. Da der var gået en måned, var jeg på arbejde igen. Det er faktisk helt utroligt. Det er det. Selv om han nærmest ikke selv troede, det var muligt, går det endnu hurtigere med genoptræningen. Nu havde jeg altså lige nået at få bygget formen op, så jeg havde lidt at stå imod med. Jeg kan huske, at jeg lige var kommet op fra opvågningen, og det første, jeg sagde, var: Nå, jeg skal ud og gå. Personalet sagde, at jeg Du skal ikke give op Selv om Per Larsen senere har fået konstateret både hjerteflimmer og en plet i den ene nyre, han har tilbage, har det ikke afholdt ham fra at løbe flere maratonløb. Sidste år deltog han i sit 25. maraton. Min kondition er blevet en måling på, hvordan jeg har det. Den der filosofi om lad nu være at opgive kampen, før du har tabt er vigtig. Det er slet ikke sikkert, at du taber. Så tag nu og kæmp, så længe der en chance for, at du kan vinde det her. Den chance selv med en kræftsygdom er jo ikke så ringe. Altså, der er mange flere, der overlever, end folk der dør af det, siger Per Larsen og pointerer: Hvis du har haft en relativ god kondition, inden du bliver ramt, så har du selvfølgelig også noget at bygge videre på. Så det gode råd er selvfølgelig: Sørg for at dyrke noget motion også før du bliver syg. 14 Donor Nyt marts 2015

15 Klummen Thomas Moberg, Aarhus Bloddonation og træning går da hånd i hånd Jeg har givet blod de sidste 3-4 år og i omkring lige så lang tid har jeg dyrket seriøs styrketræning (hvis man ikke tæller de spæde gymnasieår med, hvor jeg brugte tre måneder om vinteren på at flytte vægte for at fordrive tiden, fordi fodboldsæsonen var ovre). I lige så lang tid har jeg undret mig over, om bloddonation påvirker mine præstationer i centret. Jeg arbejder som personlig træner i et fitnesscenter i Aarhus og træner 4-6 gange om ugen, så jeg går meget op i at optimere min træning. Derfor har jeg undersøgt, om bloddonation påvirker min ydeevne. Og frygt ej, kære fitnesscenter-gænger du kan roligt give blod i den gode sags tjeneste. Videnskaben siger, at bloddonation, i helt korte træk, ikke påvirker din evne til at udvikle styrke (som er ret vigtig, når det kommer til styrketræning/bodybuilding). Bloddonation påvirker din aerobe kapacitet (aerob betyder med ilt ), fordi mængden af røde blodlegemer falder, når du donerer blod. Det er tough luck for langdistanceløberne, triatleter og zumba-tøserne, men bare rolig vi snakker måske om et fald i ydeevne på 5 procent i maksimalt tre uger. 5 procent lyder måske af meget, men i forhold til, hvor meget gavn du gør, når du donerer blod, så er det ret lidt. Du kan derfor roligt træne inden bloddonation eller dagen efter men lad være med at gøre det lige efter. Det giver nogle grimme blå mærker, hvis såret springer op (og det ligner stikmærker pænt dårlig ide, når man er personlig træner og forsøger at tage afstand til anabolske steroider ). Er du eliteatlet, bør du selvfølgelig overveje sagen lidt mere nøje. For mig har det derfor aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt jeg skulle give blod. Jeg får muligheden for at hjælpe andre, som har brug for det uden at miste noget det er win-win i mine øjne. Personligt donerer jeg blod, når jeg kan komme til det. Hvis jeg er bange for, at det påvirker min præstationsevne, planlægger jeg det bare sådan, at jeg træner inden donation eller dagen efter. Thomas Moberg, Aarhus Donor Nyt nr årgang marts 2015 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Karin Magnussen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Svend Erik Hove Jacobsen Karin Magnussen Forside: Jeppe Michael Jensen Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: Juni 2015 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt marts

16 En ny side af bloddonor.dk Bloddonorerne i Danmark får en ny hjemmeside, der gør det nemt og overskueligt at booke tid, læse om karantæneregler og melde sig som bloddonor. I foråret får bloddonor.dk et helt nyt udseende. Det gør det mere overskueligt at finde frem til de oplysninger, der er vigtige for dig som bloddonor, og for alle dem, der ønsker at tilmelde sig. På forsiden finder du det, du umiddelbart har brug for som nuværende eller ny bloddonor. Centralt placeret på forsiden kan alle nye bloddonorer tilmelde sig med få klik. Og for dig, der allerede er bloddonor, er det nemt at finde frem til, hvor du booker en ny tid til tapning eller ændrer en tid, du har reserveret. Hvis du har været syg eller ude at rejse, kan du også hurtigt se listen over, hvad der kan føre til karantæne i blodbanken. Nye funktioner Nye smarte funktioner er også kommet til. Du kan sætte dig selv i karantæne, hvis du ved, at du i en længere periode ikke kan give blod. Så indkalder blodbanken dig først, når du er klar igen. På det nye kort over tappesteder vil du nemt og enkelt kunne finde det sted, hvor du bliver tappet og se, hvornår de har åbent. Hvis du vil skifte blodbank, kan det også gøres via hjemmesiden. Du skal blot udfylde en kort formular, så klarer vi resten for dig. Ens på alle enheder På den nye side vil du også kunne læse en række historier om personer, der har haft brug for blod. Du får også et overblik over de sociale medier, så du hurtigt kan klikke ind og se de nye fotos, bloddonorer har postet på Instagram, vores videoer på YouTube eller indlæg på Facebook. Du kan bruge siden uden problemer på alle enheder. Dvs. uanset om du er gået ind på siden via en computer, smartphone eller tablet, vil du ikke opleve, at siden ser underligt ud.

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN

Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION. Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN Vi ser nærmere på KNOGLEMARVSDONATION Hvem er donorerne? 19. JUNI 2015 AF: NADIA NIELSEN 2015 Nadia Nielsen Velkommen! I dette hæfte kan du læse 3 interviews med nogle modige mennesker, der fortæller om

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Sådan træner du bedst med protein-pulver

Sådan træner du bedst med protein-pulver Sådan træner du bedst med protein-pulver Motionisterne køber protein-produkter som aldrig før. De kan have en effekt, men er ikke noget mirakelmiddel, siger eksperter Af Jacob Carlsen, december 2012 03

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info Information omkring opstart af løb af Velkommen til Thyholm Løbeklub. Find os på Facebook. Hvem er vi? Thyholm Løbeklub kom til verden den 3. januar 2009

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

BLIV STÆRK. guide. Tag et hvil - og. sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tag et hvil - og 8 sider BLIV STÆRK Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Træningsprogram: Hele kroppen på 35 min. Restitution INDHOLD

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Ålborg tur-retur 1990

Ålborg tur-retur 1990 Ålborg tur-retur 1990 Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 4/1990). Lille forhistorie: Fem ryttere som ikke kendte hinanden inden de 1000 km. Pause i Vildbjerg. Fra venstre Jens Lausten Hansen, Kurt, Helge

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009 Sæsonstart 2009 Velkommen til alle nye løbere Introduktion til Viby løbeklub Løbetur for 5 og 10 km holdet Introduktion til nybegyndere Opvarmning Gangtest Dagens program Lidt om Viby Løbeklub Præsentation

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

Fjernelse af en nyre - nefrektomi Urologisk Afdeling C2U - Fredericia Fjernelse af en nyre - nefrektomi Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre og derfor skal

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Antallet af lyse timer er faldet og det samme er dit energiniveau. Se hvordan du får mere energi, så du holder helt til foråret. Af Julie Bach,9. oktober 2012

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Donorundersøgelsen 2010

Donorundersøgelsen 2010 Donorundersøgelsen 2010 1.500 breve blev i maj sendt ud til tilfældigt udvalgte donorer i hele landet med invitation til at deltage i undersøgelsen Deltagelsesprocent 2010: 45,4 % (~ 674) forklaring: forkert

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Artikel i Muskelkraft nr. 7, 1991. Da Gert fik luft

Artikel i Muskelkraft nr. 7, 1991. Da Gert fik luft Artikel i Muskelkraft nr. 7, 1991 Da Gert fik luft - Gert var nødt til meget snart at finde ud af, om han ville have den trakeostomi. Om han ville leve eller ikke leve. Det er barsk, det er store krav...

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Løbeprogram udvid til 10 km

Løbeprogram udvid til 10 km eprogram udvid til 10 km Kan du allerede løbe 5 km, og vil du gerne udvide til 10 km, er dette løbeprogram lige for dig. I fitness dk anbefaler vi, at du som udgangspunkt træner 2-3 gange om ugen. Mere

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter

Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter Urologisk Afdeling - Fredericia Anlæggelse, skift og fjernelse af nyrekateter - nefrostomikateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er et nyrekateter? Et nyrekateter er et tyndt rør/slange,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

guide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL sider Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 14 sider SMART- METODEN SÅDAN NÅR DU DINE SUNDHEDSMÅL Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 Vær konkret, når du går i gang med en livsstilsændring. Læg dig fast på,

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Løbeprogram lær at løbe 5 km

Løbeprogram lær at løbe 5 km eprogram lær at løbe 5 km Alle kan lære at løbe. Alt det kræver, er viljen og et par gode løbesko. I fitness dk anbefaler vi, at du som udgangspunkt træner 2-3 gange om ugen. Mere træning gavner din krop

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Lungeforenlngen og Matas danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Lungeforenlngen og Matas l kampen mod lungesygdomme 600.000 danskere har syge lunger Sådan passer du på dlne lunger Tjek lungerne, før det er for sent

Læs mere