Når svage læsere bruger hjemmesiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når svage læsere bruger hjemmesiden"

Transkript

1 Når svage læsere bruger hjemmesiden Et bud på guidelines til webredaktører i det offentlige om at gøre hjemmesider brugbare for svage læsere Masterafhandling af Peter Iversen Vejleder Helle Frederiksen Master i Computer-mediated Communication - MCC Roskilde Universitetscenter - Maj 2007

2 Forord Inspirationen til denne masterafhandling kommer fra min dagligdag som webredaktør i Region Midtjylland. En af opgaverne er, at regionens hjemmeside - skal være brugbar for så mange af borgerne som muligt. Arbejdet med afhandlingen har givet god ballast til den opgave. Undervejs har jeg fået god hjælp og inspiration, så jeg vil gerne takke de fire svage læsere, som fortalte om deres besvær med at læse samt Erik Østergaard Jakobsen på VUC Århus, Lars Ballieu Christensen fra Sensus, mine kolleger i Region Midtjylland og min altid optimistiske vejleder, Helle Frederiksen. Også tak for forståelse og tålmod på hjemmefronten, når far lavede lektier. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til afhandlingen, er du velkommen til at kontakte mig på

3 1 Indhold 1 Indhold English summary Indledning Læsevejledning Begreber Analyse af problemfelt Vigtigheden af læsefærdigheder stiger Funktionelle læsefærdigheder Svage læsere Offentlige hjemmesider Webredaktør-rolle Plads er et paradoks på hjemmesider Hvad er ikke med i denne opgave Metode Interview Designproces Teori Personas og scenarier Brugervenlighed Mundtlighed kontra skriftlighed Brugbarhed Kontekst og svage læsere Interview med svage læsere Valg af interview-personer Analyse af interview Kort beskrivelse af interview-personerne Hvordan læser de Hvordan bruger de en pc Hvordan bruger de hjemmesider Net-test Resultaternes validitet...46 Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 3

4 7.9 Konklusion på interview Design og produkt Hjælpeværktøjer til hjemmesider til svage læsere Test af guidelines og web-facilitet Konklusion Litteratur Bilag...63 Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 4

5 2 English summary While much is being done in Danish public homepages to ensure accessibility for groups of disabled readers, not much attention has been paid to low literacy readers and their specific needs. Research indicates that between 12 and 46 percent of the population may be categorized as low literacy readers. This thesis focuses on how the web editors 1 can fascilitate comprehension of public web pages for the low literate user. The scope of the thesis is limited to the textual content of web pages. Theories of personas and scenarios, usability, orality and literacy, usefulness and context and interaction designs are looked into. The thesis addresses the question of how this theoretical input may contribute to the creation of web pages with improved readability. Furthermore, qualitative interviews with low literacy readers has been conducted. The theoretical contributions in combination with the analysis of the interviews are used to design a homepage functionality benefitting low literacy readers, also acting as guideline to assist public web managers in the communication with low literacy users. A central consideration is that public web managers should be ensured a greater understanding and empathy for low literacy readers and their situation where one major obstacle is the fact that low literacy readers are also slow readers. 1 the term public web editor is used about web managers in local or central positions in public organisations, responsible for web pages and content, updated through a content management system or similar, but not necessarily responsible for the organisation s total web site management system or similar, but not necessarily responsible for the organisation s total web site Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 5

6 3 Indledning For mange danskere vrimler internettet med informationstilbud. Det kræver adgang til computer, en netadgang og at man er god til at læse og skrive. Andre kan have det svær med hjemmesider. Fx kan mennesker med dårlig syn eller motoriske problemer have svært ved at bruge nettet. Men det er også svært at bruge for mennesker, som af en eller anden grund ikke læser eller skriver godt. Alt efter definitioner af læsebegreb har mellem 12 og 46 % af danskerne problemer med at læse godt nok til at klare dagligdags læsekrav i et moderne samfund. Nettet byder på mange billeder, grafik og video, men er alligevel i høj grad båret af tekst. Hvis man skal hen på en hjemmeside, skal man skrive adressen eller urlen på hjemmesiden, hvis ikke siden står blandt ens foretrukne. De allerfleste hjemmesider kræver, at man læser en menu eller skriver ord i en søgemaskine for at finde rundt. Tidens mest besøgte hjemmeside, søgemaskinen Google, er i udpræget grad præget af skrift. Den eneste grafiske illustration er Googles logo. Den offentlige sektor i Danmark er stærkt repræsenteret på nettet. Der er på godt nydansk døgnåbent i den offentlige forvaltning med selvbetjeningsløsninger, et væld af informationer og muligheder for at bidrage til den politiske proces. Med mus og net kan man tage hånd om sit eget liv, løse sine opgaver og påvirke sin fremtid. I min dagligdag er jeg webredaktør i en stor offentlig organisation. Her er det teknisk enkelt (selvom det kan koste tid) at sikre tilgængelighed for mennesker med fx dårligt syn eller dårlig mo- Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 6

7 torik. Det er desuden nemt at finde anvisninger på, hvordan man skaber den tilgængelighed. Til gengæld kan jeg ikke finde hjælp til at skabe hjemmesider, som svage læsere kan få udbytte af. Det har ført mig frem til følgende problemformulering: Formålet med projektet er at opstille realistiske guidelines for, hvordan webredaktører for offentlige hjemmesider gør indholdet mere tilgængeligt for svage læsere. 3.1 Læsevejledning Denne afhandling rummer Uddybning af begreberne læsning, svage læsere og offentlige hjemmesider. Analyse af problemfeltet Diskussion af projektets overordnede metode og de analysemetoder, der er valgt i undersøgelses- og designprocessen. Gennemgang af de relevante teoretisk afsæt Analyse af interview med fire svage læsere Design af guidelines om at skabe brugbare hjemmesider for svage læsere, samt en web-facilitet, der understøtter guidelines Konklusion og perspektiver Web-facilitet, der understøtter mine guidelines kan ses i en prototype på 3.2 Begreber For at undgå begrebsmæssigt forvirring, vil jeg lige kort definere hvordan jeg har valgt at bruge nogle begreber i opgaven. Webside bruger jeg om enkeltstående sider på nettet, fx en underside til Regions Midtjylland hjemmesider. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 7

8 Hjemmeside bruger jeg synonymt med det engelske begreb website altså en større eller mindre samling websider, der hænger sammen og har samme afsender (om det så er en privatperson, virksomheder, organisationer, grupper, foreninger mm.). Webredaktører dækker over dem, der har ansvaret for at lægge information på en, flere eller mange websider Tilgængelighed og brugervenlighed Ofte bliver begreberne tilgængelighed (accessibility) og brugervenlighed (usability) brugt i flæng, når man snakker hjemmesider. Opgaven med at gøre hjemmesider brugbare for svage læsere rummer elementer fra både brugervenlighed og tilgængelighed. Tilgængelighed Tilgængeligheden på Internettet er et spørgsmål om at give flest mulige mennesker i flest mulige situationer og fra flest mulige browserteknologier adgang til webbaseret information. Informationen skal være tilgængelig for brugerne uanset eventuelle funktionsnedsættelser og uanset hvilken teknologi, brugerne anvender (Sensus 2004). Tilgængelighed handler mest om grafisk design og den kode, der ligger bag hjemmesiden. Overholder fx koden en række definerede standarder fra W3C 2 så kan både blinde, motoriske hæmmede og andre handicap-grupper bruge hjemmesiden. Samtidig kan brugere med fx Mac er eller pc er med andre styresystemer end Windows eller med særlige browsere typisk kunne bruge hjemmesiden, når den overholder kodestandarderne. 2 W3C World Wide Web Consortium - er et internationalt standarddiserings-organisation, der udvikler standarder og teknologier til brug på nettet og blandt andet. Organisationen sørger også for, at standarderne er sikrer tilgængelighed. Man kan læse mere om organisationen på Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 8

9 Med tilgængelige hjemmesider har nogle handicap-grupper fået nye muligheder for at hente information lettere. Når den daglige avis kan hentes online, kan fx et menneske med synsproblemer nemt få den læst op via oplæsningsværktøjer. Overholdelse af retningslinjer for tilgængelighed giver svage læsere mulighed for at tilpasse hjemmesider til deres behov, fx ved at sætte skriftstørrelsen op og bruge værktøjer til oplæsning. Brugervenlighed Brugervenligheden handler om at gøre det nemt for brugerne at bruge sitet. At de kan forstå ordene, at de kan finde ud af, hvor de skal klikke, at de kan finde det, de søger osv. Brugervenlighed i forbindelse med internettet kan defineres som, at et netsted er let at bruge, let at læse og let at huske for typiske brugere, under typiske forhold og med typisk udstyr (Christensen 2003). Der er krav om tilgængelighed, men ikke om brugervenlighed på statslige hjemmesider (Telestyrelsen 2000). De krav er samtidig anbefalinger til andre offentlige hjemmesider Læselig, læsbar og læseværdig Skriften på skærmen er ikke bare et spørgsmål om at finde de rigtige bogstaver. Jeg har valgt at dele spørgsmålet om det, der står på skærmen op i læseværdien - er indholdet den tid værd, det koster at læse teksten. læsbarheden - er teksten til at forstå? Det afhænger først og fremmest af sprog, sætningsstruktur og ordvalg. læseligheden - er teksten til at læse, rent fysisk?. Det afhænger bl.a. af typografien og udseende, opsætning og farvevalg på skærmen. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 9

10 4 Analyse af problemfelt En kort analyse over samfundets behov for læsekyndige borgere, over hvad en svag læser er, samt over særlige forhold, der gør sig gældende for offentlige hjemmesider. 4.1 Vigtigheden af læsefærdigheder stiger Med stigende kompleksitet i vores verden, globalisering og en produktion, hvor fokus er flyttes fra fysiske genstande til videnindhold, stiger kravene til læsefærdigheder. Banalt set skal man i dag være en dygtigere læser for at honorere kravene på arbejdsmarkedet end man skulle for tyve år siden. Cand.phil. Elisabeth Arnbak fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der har skrevet en ph.d.-afhandling om utilstrækkelige læsefærdigheder blandt voksnes (Arnbak 2002), siger om manglende læsefærdigheder i en artikel fra ugebrevet A4 Det er et af vores allerstørste samfundsproblemer. Det eneste, vi i Danmark kan sælge, er know-how, og det kræver, at alle uddanner sig. Det er muligt, at mange af de læsesvage klarer sig godt på arbejdsmarkedet, men hvis de vil have et nyt job eller bliver tvunget til forandringer, får de store problemer. Som samfund har vi slet ikke råd til at tabe disse mennesker Hun peger også på andre konsekvenser af de store læsevanskeligheder. Det er en trussel mod demokratiet. Hvis ikke folk kan læse, har de heller ikke adgang til den informationsstrøm, som er en nødvendighed for at deltage aktivt og engageret i demokratiet. De ryger helt uden for beslutningsprocesserne og kan i øvrigt meget let manipuleres med. (Birkemose 2003) Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 10

11 En rapport(institut 2007) fra Teknologisk Institut om danskerne IKT-færdigheder 3 finder at 38 % af befolkningen har ingen eller svage IKT-færdigheder. Der er tydelig sammenhæng mellem IKT-færdigheder og uddannelsesniveau. Rapporten anbefaler at udvikle uddannelsestilbud, der kobler træning i IKTfærdigheder med træning i læse-, skrive og regnefærdigheder. Rapporten viser også, at 76 % af dem med svage IKTfærdigheder bruger internettet mindst en gang om ugen. Sammenlagt tyder de oplysninger på, at der er et potentiale blandt svage læsere for at hente information på fx offentlige hjemmesider. Der er, ifølge rapporten, også en potentielt økonomisk gevinst for samfundet på 79 milliarder kroner om året, hvis borgerne kunne gøre bedre brug af IKT. En lille eksempel fra rapporten er, at Greve Kommune har beregnet at hvis omkostningen ved en digital borgerhenvendelse er X, så er omkostningen ved en telefonhenvendelse 4X og omkostningen ved en personlig eller skriftlig henvendelse 20X. Samtidig fortæller den statiske redegørelse Informationssamfundet Danmark(Statistik and Telestyrelsen 2006) at 83 % af danskerne har adgang til internettet hjemmefra. 80 % af befolkningen har indenfor den seneste måned benyttet internettet til at søge information og benytte online service. 48 % af dem, der har været på internettet den seneste måned, brugte det til at finde information på offentlige myndigheders hjemmesider. 4.2 Funktionelle læsefærdigheder På dansk florerer begrebet funktionelle analfabeter uden en egentlig definition og afgrænsning af ordets betydning. Elisa- 3 IKT står for Informations- og Kommunikations Teknologi Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 11

12 beth Arnbak (Arnbak 2002) bruger i stedet begrebet funktionel læsefærdighed og henviser blandt andet til denne definition af begrebet. Funktionel læsefærdigheder er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet (Arnbak 2002)(side 8) Hun har set på undersøgelser af voksnes læsefærdigheder. En undersøgelse fra 1990 viser, at 12 % vurderes at have utilstrækkelige læsefærdigheder. I 2000 viste en undersøgelse (Jensen, Holm et al. 2000) at 46 % af de voksne danskeres læsefærdigheder er utilstrækkelige til at klare dagligdags læsekrav i et moderne samfund. Elisabeth Arnbak noterer, at årsagen til tal-forskellene kan ligge i forskellig brug af begrebet utilstrækkelige læsefærdigheder (Arnbak 2002). 4.3 Svage læsere Jeg har valgt at bruge betegnelsen svage læsere om opgavens målgruppe. Jeg har valgt det begreb, fordi jeg mener, det dækker bredt og giver en umiddelbar forståelse uden at kollidere med andre begreber. Desuden har jeg som webredaktør i det offentlige ikke behov for at sætte mine brugere i nogle bestemte kasser, mere at erkende at en del af de potentielle brugerne på den hjemmeside, jeg arbejder med, har problemer med at læse. Der kan være mange årsager til at mennesker er svage læser. En række handicap kan give læseproblemer fx blindhed og svagsynede motorisk handicappede Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 12

13 kognitivt handicappede ordblindhed (dysleksi) hørehæmmede (medfødt) For andre stammer læseproblemerne fra, at de aldrig har været specielt motiveret til at læse. Det kan skyldes problemer i skolen eller helt banalt at de ikke haft lyst eller behov for at læse. Dermed har de aldrig fået øvet læsningen tilstrækkeligt. (Jansen, Kulpa et al. 1993) Atter andre har en sproglig baggrund, som gør, at de ikke har lært at læse dansk, eller først sent har lært at læse dansk. Der er to sider af læsevanskelighederne. Det ene er at afkode skriften og identificere de enkelte ord, det andet er at få ordene til at give en samlet mening (Arnbak 2002). Læseproblemerne kan forstærkes når flere af ovenstående faktorer spiller ind. For eksempel kan en ordblind, der har svært ved læse, mangle incitamentet til at blive øvet læser. Mange handicapgrupper har egne interesseorganisationer, fx Dansk Blindesamfund og Ordblinde / Dysleksiforeningen i Danmark. De er med til at sætte fokus på hjemmesideproblemer for den pågældende handicap-gruppe. Til gengæld er svage læsere som helhed ikke en veldefineret gruppe og slet ikke en velorganiseret gruppe og dermed en overset og ofte usynlig gruppe. De har ingen interesseorganisation, der tager fat på deres hjemmeside-problemer. 4.4 Offentlige hjemmesider Når jeg som webredaktør i en stor offentligt virksomhed sammenligner offentlige hjemmesider med hjemmesider fra virksomheder gælder der nogle særlige betingelser for de offentlige hjemmeside. Efter min erfaring er det at Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 13

14 en offentlig hjemmeside kan ikke tillade sig at se bort fra handicappede og svage læsere. De offentlige tilbud er til for alle borgere, uanset handicap og læseevne. Det gælder også for offentlige hjemmesider. en virksomhed kan vælge at se bort fra handicappede og svage læsere på sin hjemmeside, fordi omkostninger ved at sikre, at de kan bruge hjemmesiden er højere end det potentielle økonomiske udbytte af at have dem som brugere. Offentlige organisationer løser ofte en lang række meget forskellige opgaver. I de større offentlige organisationer jeg kender til, er hjemmesiderne meget komplekse og skal afspejle organisationernes bredde. Det har derfor mange steder været oplagt at dele ansvaret for indholdet ud i organisation og styre visning af indhold via et CMS-system 4. Min erfaring er at med mange webredaktører og en ressourceknap organisation er det svært at prioritere oplæring og professionalisering. Der er mange ildsjæle blandt de lokale redaktører, men der er også ansatte, der får web-arbejdet som ekstra opgave oven i en arbejdsdag, der i forvejen er klemt. Det kan betyde, at web-opgaven skal overstås på begrænset tid. Dermed bliver der ikke altid puslet om indholdet på siderne, så det er let tilgængeligt. Samtidig har indholdet en tendens til at blive produceret ud fra organisationens behov og chefens ønsker til, hvad der bliver lagt ud, i stedet for et konsekvent fokus på brugernes behov. Man kan også med stor ret spørge til det rimelige i at bruge mange ressourcer på at kommunikere og formidle via nettet, 4 CMS Content Management System - populært sagt et it-system, hvor man lægger indhold ind eller redigere indhold på en hjemmeside. Systemet styrer så designet og placerer siderne i navigationen. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 14

15 når der er pres på ressourcerne til patientpleje, børnepasning, omsorg for beboere og brugere på institutioner. Samlet set har det offentlige på den ene side en opgave i at nå alle borgere med sine hjemmesider, på den anden side er ikke realistisk, at der bliver afsat store ressourcer til at nå alle borgere. Delkonklusion Guidelines til webredaktører i det offentlige må tage hensyn til ressourcerne i deres daglighed. Det skal være handlingsanvisninger, der ikke stiller utopiske krav til den enkelte redaktør. 4.5 Webredaktør-rolle Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den webredaktør-rolle, jeg ser i min egen organisation. Her dækker begrebet over store forskelle både i ansvar og uddannelse. Jeg har ikke undersøgt, hvordan rollen er defineret i forskellige offentlige virksomheder, så analysen bygger på mine egne erfaringer. Jeg forventer at Region Midtjylland får op mod 400 lokale webredaktører 5. En lokal webredaktør har fået ansvaret for de websider, der hører under den del af regionen, hvor vedkommende er ansat. Det kan være hjemmesider for fx en social institution, en afdeling på et hospital eller en af stabsfunktionerne. Hvis webredaktøren har ansvaret for en overordnet del af regions website, betyder det en del kontakt til webredaktører for underliggende dele af sitet. Den overordnede webredaktør har dog ikke et ledelsesmæssigt ansvar for webredaktører i underliggende dele af organisationen. 5 Organisationen er under opbygning og pt. er der uddannet knap 200 i at bruge CMSsystemet. Desuden er der et lignende antal webredaktører på sygehusene, som lige nu bruger en anden platform og et andet CMS-system. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 15

16 Den medarbejder, der er tæt på informationen, skal typisk have ansvaret for informationen på nettet. Det ansvar kan være uddelegeret til en lokal webredaktør. Det er op til den enkelte del af organisationen, hvor mange ressourcer den vil bruge på webarbejdet. Her er den ledelsesmæssige bevågenhed væsentlig. Den kan til dels afhænge af, hvor vigtig hjemmesiden er for afdelingens opgaveløsning. En serviceafdeling uden brugerkontakt har ikke et stort behov for at synliggøre sig på nettet, mens en institutions fremtidige overlevelse kan afhænge af synligheden. Det afspejler sig fx i hvilke faggrupper, der bliver sat til opgaven, og hvor mange ressourcer vedkommende har til det. Det kan fx være HK ere, lægesekretærer, pædagoger, medhjælpere, sygeplejersker, akademikere eller kommunikationsuddannede. Nogle har ansvar for enkelte sider, andre for mange sider. Nogle har meget begrænsede ressourcer til opgaven, andre har afsat større eller måske hele deres arbejdstid til det. Nogle er ildsjæle, mens det for andre kan være en pålagt og måske lidt sur pligt. Som overordnet webredaktør er det mit ansvar at opstille rammer for webarbejdet, sikre at de tekniske ressourcer er i orden, samt koordinere og inspirere til at regionen får gode hjemmesider. Min oplevelse er, at en af de sværeste opgaver for webredaktører er at sætte sig i brugernes sted. Jeg ser følgende årsager til det: manglende evne til at forstå kommunikation ud fra modtagerens præmis. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 16

17 fokus på organisationens behov for at kommunikere ud i stedet for det brugerne har behov at modtage. manglende kendskab (og forestillingsevne) om modtagerne manglende kendskab til modtagerens situationen, når vedkommende bruger hjemmesiden manglende evne til at sætte sig ud over a) sit eget fagsprog, b) organisationens sprogbrug manglende kompetence til at beslutte. Konsekvensen kan være, at webredaktør skriver på en måde, som vedkommende forventer, at en overordnet vil godkende uden problemer. 4.6 Plads er et paradoks på hjemmesider Der er en lang række problemstillinger, man skal forholde sig til når man skaber hjemmesider. Nogle handler om teknik og udseende, andre om ophavsretsregler, målgrupper mm. Jeg vil trække et enkelt paradoks frem, som jeg oplever har stor indflydelse på muligheden for at skabe hjemmesider, der kan læses af svage læsere. Det er spørgsmålet om plads på websiden. I princippet er en websiden uendelig, man kan scrolle lige så lang ned, som det skal være. Og skulle det være problematisk kan man fordele indholdet på et ubegrænset antal sider. I det første skærmbillede på en typisk webside, skal man have både noget indhold (i al fald den første del af indholdet), man skal vise hjemmesidens grafiske identitet, der skal være en navigation. Og så skal der være en række faciliteter som udskriftfunktion, søgning, sitemap og lignende. Alt det koster plads, og man må nøje prioritere elementerne, for hvis navigation, faciliteter og indhold er udenfor skærmbilleder, er det ikke sikker, at brugerne overhovedet opdager det. Derfor er det begrænset, hvor mange faciliteter man kan stille til rådig- Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 17

18 hed for at gøre side lettere at benytte for svage brugergrupper. Faciliteterne kunne fx være ordbøger, muligheder for at ændre i tekstens udseende, oplæsningsfunktioner, forskellige sitemaps mm. 4.7 Hvad er ikke med i denne opgave Når man arbejder med en hjemmeside og brugen af den, skal man blandt andet overveje hjemmesidens udseende og design navigation indhold faciliteter Denne opgave ser udelukkende på selve websidens indhold og formidlingen af indholdet, samt faciliteter til at understøtte forståelsen af indhold. Desuden ser den udelukkende på formidlingen af indholdet via tekst. Jeg har valgt den begrænsning af to årsager: 1) At megen formidling fra offentlige hjemmeside består af information i form af tekst, som vanskeligt lader sig formidle via billeder, grafik eller lyd. 2) Afhandlingens omfang og de tidsmæssige rammer Dermed ser opgaven ikke på hjemmesidens design og navigation generelt. Det er selvfølgelig også af stor betydning for svage læseres mulighed for at bruge hjemmesiden. Selvom jeg udelukkende ser på tekstlig formidling af indhold, så kommer jeg dog ind på brugen af en oplæsnings-facilitet på hjemmesiden. Det er selvfølgelig lyd, men for mig stadig bundet i det tekstlige indhold. Fokuseringen på den tekstlige formidling betyder at jeg har fravalgt at se på, hvordan man via lyd og billeder kan formidle indholdet. Det fravalg har også to årsager. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 18

19 1) At det ofte er langsommere at formidle lyd og/eller billeder end via tekst og netop hastigheden i at tilegne sig indholdet kan være væsentlig. 2) At der er typisk er langt mere ressourcekrævende at formidle via lyd og billeder. Mit ærinde har netop været at pege på formidlings-løsninger, der kan bruges indenfor de begrænsede ressourcer, der er til opgaven i det offentlige. Jeg vil dog understrege, at formidling via lyd og billeder i mange situationer vil være en fremragende formidlingsform også til svage læsere. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 19

20 5 Metode Her er en oversigt over de metoder jeg har anvendt undervejs Sideløbende med at jeg har gransket den eksisterende teori og praksis på området, har jeg gennemført en forundersøgelse som grundlag for design og udvikling af guidelines. Desuden har jeg i høj grad inddraget mine egne erfaringer som overordnet webredaktør i det tidligere Århus Amt og i den nuværende Region Midtjylland. Jeg kunne have undersøgt andres erfaringer, men det ville have taget tid fra at gå i dybden med det øvrige indhold. 5.1 Interview Jeg har gennemført fire længere interview med svage læsere. Interviewene har fulgt en på forhånd fastlagt spørgeguide, som er inspireret af Kvales (Kvale 1997) arbejde med det kvalificerede forskningsinterview. Desuden bygger interviewene på mine egne erfaringer som journalist med at skabe tryghed i interview-situationen. Interviewene er optaget digitalt og senere skrevet ud. For at tilgodese analysefasen er udskriften i høj grad ordret. Et vigtigt element i analysen af interviewene ligger i en tolkning af graden af sikkerhed/usikkerhed, hvormed de interviewede udtaler sig. Derfor har det været vigtigt for mig at beholde en stor del af mundtligheden i udsagnene. Som et pragmatisk kompromis i forhold til opgavens tidsrammer har jeg dog ikke medtaget gentagelse, fortalelse, øh er og pauser i udskriften. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 20

21 Materialet er dernæst analyseret med fokus på at finde fællestræk i personernes problembeskrivelser og i deres egne forslag til forbedringer af hjemmesider. De samlede konklusioner er brugt som grundlag til at designe guidelines til webredaktører i det offentlige, samt en webfacilitet ud fra Region Midtjyllands hjemmesidedesign, som kan styrke svage læseres mulighed for at få udbytte af regionens sider. Perspektivet for projektet er naturligvis, at principperne bag den konkrete web-facilitet skal kunne bruges generelt på hjemmesider også udenfor regionens regi jvf. projektets overordnede formål. Der er lagt vægt på, at webfaciliteten generelt kan skabe merværdi på offentlige hjemmesider, så der er flere incitamenter for at tage den i brug Etiske overvejelser i forhold til interview Alle interviewpersoner blev før interviewet gjort opmærksom på, at interviewet blev optaget og derefter udskrevet og sat ind i afhandlingen i anonymiseret form. Det er sket for at skabe tryghed i interviewsituationen og åbenhed om det at være svag læser. Det kan være store mindreværds-følelser forbundet med at være svag læser. Anonymiseringen er sket ved, at navne er ændret, profession er ændret til et bredere begreb (fx ville en tømrer ændres til håndværker). Desuden er mindre stedbetegnelser og årstal, der uden betydning for sammenhængen, fjernet. 5.2 Designproces I design af forslaget til guidelines og webfacilitet har jeg metodemæssigt taget udgangspunkt i Preece, Rodgers og Sharps Interaction Design (Rogers, Sharp et al. 2002). De foreslår en iterativ designproces med følgende elementer overveje design-problemer Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 21

22 forstå brugernes behov foreslå mulige konceptuelle modeller lave prototyper på dem evaluere dem med respekt for brugbarhed og bruger oplevelses målene overveje design implikationer af evalueringsstudier lave ændringer i prototyper evaluere de ændrede prototyper overveje om ændringerne har forbedret interfacet og interaktionen Især at forstå brugernes behov har været centralt for mig, fordi jeg ikke på forhånd kendte tilstrækkeligt til, hvordan svage læsere læser og bruger hjemmesider. Den del af processen har dels bestået af at definere hvem de svage læsere er (se 4.3 side 13) og dels interview med svage brugere (se 7 fra side 42) Jeg skal dog understrege, at jeg ikke er nået hele vejen gennem processen, men er nået frem til testbare prototyper. Her ville en brugertest sætte gang i iteration-processen, for prototypen er et udtryk for min nuværende forståelse for svage læsere. Som designer har jeg behov for at se, om den forståelse passer med målgruppens behov, og udfra test-resultaterne justere og forfine produktet. Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 22

23 6 Teori Følger man den klassiske Shannon og Weawermodel(Thompson 2003) for kommunikation, kan de offentlige hjemmesiders kommunikation til svage læsere beskrives under overskrifterne Afsender, Støj, og Modtagere. Afsender En offentlig organisation, hvor en medarbejder får opgaven med at afsende budskabet. Her er problemet medarbejderens forståelse af modtageren og af formidlingsopgaven. Jeg har (se 4.5 side 16) beskrevet nogle af de forhindringer, som kan påvirke afsenderens tekst. En samlet løsning må rumme nogle bud på at overkomme disse forhindringer. Jeg har set på personas og scenarier, for at undersøge om det er et potentielt hjælpemiddel til webredaktører til at sætte sig i modtagerens sted. Desuden gør Walter J. Ong sig nogle teoretiske overvejelser om det svære i at forstå forskellene mellem en mundtlig og skriftlig tilgang. Jeg ser dem som interessante både i forhold til afsenderens forståelse for modtageren og for at se på et ofte brugt råd om at skrive mere mundtligt på nettet. Støj Den væsentlige støjkilde i denne kommunikation kommer fra hjemmeside som medie. Det kan fx være at se indhold på en skærm og måden indholdet er præsenteret på. Dermed handler det om brugervenlighed, hvor Jakob Nielsen i en årrække har været nærmest guru, men også i høj grad udskældt guru på området. Modtager Her er den store barriere er brugerens læseevne, men også den sammenhæng og situation, hvor den svage læser bruger Når svage læsere bruger hjemmesiden MCC master maj 07 Peter Iversen - 23

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual til CMS et for Københavns Kommunes hjemmeside Version 1.2

Læs mere

Forfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik

Forfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik En god visuel fremstilling kan skabe overblik, vise sammenhænge og levere blikfang. Men hvordan gør man? Den praktiske side giver råd til at få din visuelle kommunikation til at hænge sammen. Bibliografisk

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Posterpræsentation et middel til formidling. Landskursus for dermatologiske sygeplejersker i Fredericia 10. Marts 2006

Posterpræsentation et middel til formidling. Landskursus for dermatologiske sygeplejersker i Fredericia 10. Marts 2006 Posterpræsentation et middel til formidling Landskursus for dermatologiske sygeplejersker i Fredericia 10. Marts 2006 Hvorfor en posterpræsentation? Vigtigt at formidle sit arbejde/projekt Formidle viden

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Gitte Smed, Styrelsen for biblioteker og medier. Midtvejstest af tilgængeligheden til nyt netsted

Gitte Smed, Styrelsen for biblioteker og medier. Midtvejstest af tilgængeligheden til nyt netsted Sensus ApS Langesvej 34 DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 Telefax: +45 48 22 10 04 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Til: To: Kopi: Copy: Fra: From: Dato: Date: Emne: Subject: Gitte Smed, Styrelsen

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

InfoGalleri i detaljer

InfoGalleri i detaljer InfoGalleri i detaljer InfoGalleri er et digitalt formidlingsværktøj, der hjælper dig til at kommunikere bedre med dine brugere ved brug af storskærme. Ved hjælp af vores brugervenlige redaktionsværktøj,

Læs mere

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen Ingrid Haug, 10. marts 2010 Hvorfor dette oplæg? Brugervenlige produkter opnås kun ved at arbejde målrettet med brugervenlighed Alt for sjældent er

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Skærmlayout på websiden

Skærmlayout på websiden Skærmlayout på websiden Af Kaj Søndergaard En bog i et flot layout er dejlig at få i hånden. Man får lyst til at bladre i bogen for at finde ud af om indholdet ser ud til at være værd at ofre tid på. Hvis

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Michella+Serritzlew+Jacobsen+

Michella+Serritzlew+Jacobsen+ Designmanual+ Afsluttende+projekt+1.+Semester++ Michella+Serritzlew+Jacobsen+ CopenhagenBusinessAcademy 1.Semester MichellaSerritzlewJacobsen MULB Indholdsfortegnelse PBS...3 WBS...3 Brainstorm...4 Wireframes...5

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

8. Webdesign. Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april

8. Webdesign. Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april 8. Webdesign Grundlæggende Grafisk design Stefan Grage & Klaus Bjerager Tirsdag 5. april Kursusplan 5. apr. 12. apr. 18. apr. 9. Webdesign / Opg. 7: website K: Usability, s. 36-39 K: Smukkere grafisk design,

Læs mere

Case: http://www.julius-nielsen.dk/

Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Hjemmesidens formål og målgruppe Formålet med hjemmesiden må være at informere potentielle kunder om firmaet, da hjemmesiden indeholder informationer om firmaets historie,

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed

Sensus. Grafisk design og tilgængelighed Grafisk design og tilgængelighed Mange tilgængelighedsproblemer bliver skabt allerede i forbindelse med udviklingen af netstedets grafiske udtryk. Tilgængelige netsteder er ikke nødvendigvis ensbetydende

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN Grafisk design Produkt Index side Produkt Underside - kontakt Redegørelse OPGAVEN I forbindelse med valgfag, som jeg tog i København, havde vi lært forskellige nye funktioner, som vi skulle implementere

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

- Skabe de rette forventninger til indholdet (er det her virkelig værd at give mig i kast med?)

- Skabe de rette forventninger til indholdet (er det her virkelig værd at give mig i kast med?) Skær din webtekst ind til benet Når du skriver tekster til nettet, skriver du til en travl og utålmodig bruger der læser med musen i hånden. Klik, klik, klik På jagt efter relevant information om et bestemt

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

PowerPoint præsentation

PowerPoint præsentation PowerPoint præsentation Gå først i Start programmer Microsoft Office PowerPoint 1. Du begynder med et enkelt dias helt blankt, medmindre du vil bruge en af de forudlavede skabeloner. Det gør vi ikke her

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Portfolie Redesign. Forord. Det tekniske. Tema ide. Css. opløsning.

Portfolie Redesign. Forord. Det tekniske. Tema ide. Css. opløsning. Portfolie Redesign dette er en gennemgang af opbyggelse af mit portfolie, med samtilige begrunderlser af design valg. Forord Min portfolie hjemmeside er fra start af ment som et startplatform og ikke et

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Indhold. Indledning 10

Indhold. Indledning 10 Indhold Indledning 10 KAPITEL 1 Kend dit medie 18 Forskellige typer hjemmesider 19 Hvad er nettet for noget? 19 Velkommen til vores hjemmeside 21 Hvad gjorde du, sidst du var på nettet? 22 Din bruger læser

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

DSU Dansk Stavgang Union

DSU Dansk Stavgang Union DSU Dansk Stavgang Union Projekt 3 af Camilla, Mateen, Mikkel & Sandie Indholdsfortegnelse Design brief Side 3 Projektplanlægning Side 4 Stakeholder analyse Side 6 Informations arkitektur Side 8 Medier

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Version 1.4 Indhold 1 GRUNDLÆGGENDE...

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere