it-undervisning Se mere på hjemmesiden
|
|
- Clara Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden
2 Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter et særligt it-pædagogisk koncept, som er udviklet af Bjarne Herskin. det særlige ved konceptet er, at der i undervisningen primært fokuseres på, hvad man kan bruge it til, og hvordan man gør. deltagerne lærer samtidig noget om, hvordan it fungerer, men det er ikke det, der er omdrejningspunktet for undervisningen. Målgruppen for vejledningen er undervisere, der vil gennemføre it-undervisning med udgangspunkt i de principper, som ovenstående koncept bygger på. det er tanken, at vejledningen kan bruges enten til sidemandsoplæring eller som håndbog. Vejledningen indeholder ingen eksempler på undervisningsmaterialer. Sådanne eksempler kan i stedet findes på hvor der også er en mere uddybende beskrivelse af konceptet. Vejledningen er udarbejdet og trykt som led i it- og Telestyrelsens indsats til fremme af udviklingen af borgernes it-færdigheder lær mere om it. den overordnede idé med de materialer, der udvikles som led i lær mere om it initiativet, er, at de skal kunne genbruges af andre undervisere. derfor lægges der i vejledningen vægt på, hvordan man som underviser kan dokumentere sin planlægning, så andre kan bruge undervisningsmaterialerne efterfølgende. Lær mere om it initiativet er nærmere beskrevet på
3 Undervisningens forløb Selve undervisningen bygges op omkring såkaldte Hands-On lektioner, der typisk har en varighed af ca. 40 minutter. lektionerne består af et oplæg fra underviserens side samt en opgavefase, hvor deltagerne med udgangspunkt i en opgaveseddel og en navigationsseddel selv arbejder med det, de er blevet præsenteret for. en lektion afsluttes med en opsamling fra underviserens side. et samlet kursus består således af en række Hands-On lektioner, der hver især består af et oplæg, en opgavefase og en opsamlingsfase. OpLægget (Varighed minutter) p1 problemfasen: formidling af et situationseksempel. fortæl en god, konkret historie, som får deltagerne til at erkende behovet for at lære noget om emnet! p2 principfasen: formidling via visualisering og eksempler. Tegn principperne på tavle sammen med evt. stiliserede skærmbilleder! p3 procedureoverbliksfasen: formidling via kasser på flipover. giv deltagerne et konkret overblik ( helikopterperspektiv ) uden detaljer! OpgavefaSen (Varighed minutter) Opgaven skal være en naturlig, dagligdags handling, det vil sige, at den ikke må være for simpel. Opgaveseddel navigationsseddel deltagerne skal helst være selvhjulpne, så hjælp til selvhjælp er bedre end hjælpsomhed, når de løser deres opgaver. OpSamLingSfaSen (Varighed 5-10 minutter) principielle spørgsmål fif relation til deltagernes egen praksis Vejledning i planlægning af it-undervisning 1
4 planlægningens faser og produkter planlægningen af de enkelte Hands-On lektioner omfatter dels dokumentation af lektionens indhold og forløb, dels udarbejdelse af materialer. er der tale om komplekse emner, skal de indledningsvis deles op i mindre enheder, der hver for sig planlægges og gennemføres som en enkelt Hands-On lektion. undervejs i planlægningen dokumenteres forløbet foreløbigt i et manuskript. Manuskriptet indeholder tre kolonner, hvoraf den første angiver, hvilken fase der er tale om. den anden indeholder en beskrivelse, mens der i den tredje kolonne er henvisninger til de visuelle virkemidler, der skal anvendes. Manuskriptet justeres endeligt til efter en test af lektionen. ud over manuskriptet udarbejdes en navigationsseddel og en opgaveseddel, som deltagerne får udleveret, når de skal i gang med løsning af opgaverne. de enkelte faser og produkter uddybes efterfølgende i hvert sit afsnit. 2 Vejledning i planlægning af it-undervisning
5 faser produkter OpLæg (p1) problemfasen i problemfasen skal man indledningsvis overveje: 1. Hvad er deltagernes situation? 2. i hvilke situationer har deltagerne behov for det, de skal lære i denne lektion? 3. Hvilke pointer skal få deltagerne til at forstå behovet? 4. Hvad skal historien vise deltagerne? 5. Hvordan skal historien fremføres? produktet er en konkret hverdagshistorie af ca. et minuts varighed. Historien skal anskueliggøre, hvad man kan få ud af at besidde den eller de it-færdigheder, der er omdrejningspunktet for lektionen. OpLæg (p2) principfasen den sværeste og vigtigste del af planlægningen er at finde de pointer, som deltagerne skal forstå og dernæst at udvikle visuelle forklaringer, som underbygger forståelsen. i planlægningen skal man afklare: 1. Hvilke pointer skal deltagerne forstå? 2. Hvordan skal pointerne eksemplificeres og visualiseres? 3. Hvilke medier skal anvendes? principfasen dokumenteres i manuskriptet med beskrivelser af pointerne og de forklaringer, der skal understøtte dem. Herudover henvises der til de visuelle virkemidler, der skal understøtte forklaringerne. OpLæg (p3) procedureoverbliksfasen i planlægningen giver det et godt overblik, hvis man udarbejder procedureoverblikket, før man planlægger principfasen. Her skal man afklare: 1. Hvilke trin skal indgå? 2. Hvilket design skal procedureoverblikket have? et procedureoverblik er en illustration over de trin, deltagerne skal igennem, når de selv skal arbejde med emnet. procedureoverblikket illustreres ved kasser, som er forbundet med streger. OpgavefaSen Til opgavefasen udvikles materialer, som deltagerne kan anvende under deres løsning af opgaver. under denne del af planlægningen skal man overveje: 1. Hvad skal deltagerne vide for selv at kunne gennemføre opgaven? 2. Hvordan skal opgaven / opgaverne udformes? der udarbejdes en såkaldt navigationsseddel og en opgaveseddel til deltagerne. OpSamLingSfaSen når deltagerne er færdige med opgaveløsningen, er de meget modtagelige over for information. det er vigtigt at udnytte dette i opsamlingsfasen til at samle op på evt. spørgsmål og give deltagerne yderligere information og fif. i manuskriptet kan man notere evt. yderligere information eller fif, der ikke er plads til i præsentationen. DOkUmentatiOn, test Og justering når en lektion er færdigudviklet, skal den testes live og justeres. et tilrettet manuskript. Vejledning i planlægning af it-undervisning 3
6 P1 planlægning af problemfasen OpLæg (p1) problemfasen i problemfasen skal man indledningsvis overveje: produktet er en konkret hverdags- 1. Hvad er deltagernes situation? historie, som anskueliggør, hvad man 2. i hvilke situationer har deltagerne behov for det, de skal kan få ud af at besidde den eller de itlære i denne lektion? færdigheder, der er omdrejningspunktet 3. Hvilke pointer skal få deltagerne til at forstå behovet? for lektionen. 4. Hvad skal historien vise deltagerne? 5. Hvordan skal historien fremføres? dagligdag. Historien skal således skabe en ople- velse af relevans, og hvis der er markante fordele ved den it-løsning, de skal undervises i, så skal dette naturligvis også fremgå. Virkemidlet er et konkret eksempel i form af en historie fra dagligdagen. Historien skal vise behovet for de it-færdigheder, som den konkrete Hands-On lektion handler om. Formålet med den første fase i oplægget (P1) er at motivere deltagerne ved at fortælle en konkret historie. Historien skal tage udgangspunkt i deres dagligdag og vise nytten af det, de skal lære, i stedet for at fokusere på systemet for systemets egen skyld. Deltagerne skal med det samme kunne relatere det, de skal lære, til deres nuværende og fremtidige DeSign af problemfasen det er vigtigt, at historien er problemorienteret, så deltagerne kan se behovet. Historien skal være så realistisk som mulig, så virker den bedre på deltagerne. der skal altså indgå konkrete aktører opdigtede eller fra det virkelige liv. Historien skal også bruges til eksemplificering i principfasen, så det er vigtigt, at den designes, så den leder hen til de aspekter, der skal frem i denne fase. det skal overvejes, om historien skal understøttes af en visualisering, som illustrerer pointerne, f.eks. hvor besværlig en given opgave har været indtil nu. Visualiseringen af historien gør det enklere for andre undervisere at bruge materialet. gennemgangen jo mere konkret historien er, jo lettere er det at fortælle den på en levende måde. Historien fortælles ofte ved hjælp af ord alene, men der kan anvendes visualiseringer. 4 Vejledning i planlægning af it-undervisning
7 P2 Planlægning af principfasen Oplæg (P2) Principfasen Den sværeste og vigtigste del af planlægningen er at finde de pointer, som deltagerne skal forstå og dernæst at udvikle visuelle forklaringer, som underbygger forståelsen. I planlægningen skal man afklare: 1. Hvilke pointer skal deltagerne forstå? 2. Hvordan skal pointerne eksemplificeres og visualiseres? 3. Hvilke medier skal anvendes? Principfasen dokumenteres i manuskriptet med beskrivelser af pointerne og de forklaringer, der skal understøtte dem. Herudover henvises der til de visuelle virkemidler, der skal understøtte forklaringerne. Formålet med principfasen er at give deltagerne en overordnet forståelse for det, de skal lære. Denne fase er den vigtigste del af oplægget, fordi principforståelsen er forudsætningen for, at deltagerne bliver selvhjulpne. Det er ofte en vanskelig proces at identificere de principper, der vil medvirke til at skabe forståelse hos deltagerne. Samtidig kan det være vanskeligt at adskille principper og procedure. Udgangspunktet for planlægningen er at identificere de pointer, som deltagerne skal forstå og dernæst udvikle principforklaringer, som understøtter pointerne. Basisvirkemidlet i principfasen er visuelle forklaringer, som er enkle og kan forstås af alle deltagere, uanset deres forskellige forudsætninger. Design af Principfasen De vigtigste pointer og principper skal identificeres og rækkefølgen fastlægges. Der udarbejdes visuelle virkemidler, som illustrerer principperne. Normalt skal den visuelle forklaring opbygges gradvis, så der præsenteres en enkelt pointe ad gangen. Farvesymbolik er med til at skabe forståelse og sammenhæng. Pointer og principper dokumenteres i manuskriptet. Der henvises i manuskriptet til visuelle virkemidler, som dokumenteres og nummereres i et dokument for sig. Eksempler på principper Hvordan det kan lade sig gøre at sende en . Forskellen på en adresse og en webadresse. Hvordan en simpel Google-søgning fungerer. Hvordan browserens skærmbillede er opbygget. Gennemgangen Det er en stor fordel, hvis principforklaringen tager udgangspunkt i det konkrete, problemorienterede eksempel fra P1. Pointer og principper illustreres løbende via visualiseringer på tavlen. Det er vigtigt på forhånd at træne formuleringen af pointerne. Vejledning i planlægning af it-undervisning 5
8 p3 planlægning af procedureoverbliksfasen OpLæg (p3) procedureoverbliksfasen i planlægningen giver det et godt overblik, hvis man udarbej- et procedureoverblik er en illustration der procedureoverblikket, før man planlægger principfasen. over de trin, deltagerne skal igennem, Her skal man afklare: når de selv skal arbejde med emnet. 1. Hvilke trin skal indgå? procedureoverblikket illustreres ved 2. Hvilket design skal procedureoverblikket have? kasser, som er forbundet med streger. aktiviteter er, så deltagerne forstår, hvad de skal i gang med. I planlægningsfasen er det en fordel at udarbejde procedureoverblikket før principfasen, fordi det giver et godt overblik, som kan bruges til at struk- turere opbygningen af principfasen efter. Formålet med procedureoverbliksfasen er at give deltagerne et overblik over, hvilke logiske trin de skal igennem, før de skal løse deres opgave. Dette får de i visuel form via kasser, der gerne må være understøttet af farvesymbolik. Trinene siger ikke noget om, hvor mange skærmbilleder, deltagerne skal igennem, når de arbejder med opgaven. De fokuserer derimod på, hvad formålet med de enkelte DeSign af procedureoverbliksfasen Overblikket indeholder typisk 4-6 kasser. Teksten i kasserne skal give en umiddelbar forståelse for den logiske handling, deltagerne skal igennem. Teksten i kasserne er oftest et enkelt udsagnsord. der kan bruges farvesymbolik til at fremhæve pointerne. Stiplede kasser kan anvendes til at symbolisere, at en fase ikke optræder hver gang. Stiplede pile kan bruges til at symbolisere, at man kan gå tilbage til en tidligere handling. det er dog vigtigt for overskuelighedens skyld, at man ikke bruger for mange pile! gennemgangen procedureoverblikket tegnes på en flipover eller en tavle, før lektionen går i gang. procedureoverblikket gennemgås for deltagerne, før de skal løse deres opgaver. Trinene skal gennemgås hurtigt for at give deltagerne et overblik. Man skal undlade henvisninger til, hvad deltagerne skal klikke på, når de sidder ved computeren. det er en fordel, hvis man kan få procedureoverblikket til at spille sammen med de illustrationer, man laver til principforklaringen på tavlen, f.eks. via farvesymbolik. det er vigtigt at lade procedureoverblikket blive stående på tavlen, så deltagerne altid har mulighed for at kaste et blik på det, hvis de bliver i tvivl om det næste skridt, de skal tage, under opgaveløsningen. i nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt at gennemgå procedureoverblikket før principforklaringen. i disse tilfælde er det ekstra vigtigt at give et hurtigt overblik og undlade at gå i detaljer. 6 Vejledning i planlægning af it-undervisning
9 planlægning af OpgavefaSen der udarbejdes en såkaldt navigations- seddel og en opgaveseddel til deltagerne. OpgavefaSen Til opgavefasen udvikles materialer, som deltagerne kan anvende under deres løsning af opgaver. under denne del af planlægningen skal man overveje: 1. Hvad skal deltagerne vide for selv at kunne gennemføre opgaven? 2. Hvordan skal opgaven / opgaverne udformes? Deltagerne får to redskaber til brug for opgaveløs- ningen, nemlig en navigationsseddel og en opgave- seddel. Formålet med opgavefasen er, at deltagerne selvstændigt arbejder med det, de har lært. Hvis de har behov for hjælp til opgaveløsningen, skal hjælpen være hjælp til selvhjælp, så deltagerne ikke bliver afhængige af støtte fra en underviser. intentionen med en navigationsseddel: 1. Skal kunne bruges både i kursussammenhæng og i dagligdagen. 2. Skal medvirke til at gøre deltagerne selvhjulpne, hvilket vil sige, at de skal kunne klare problemerne uden hjælp fra underviser eller superbruger. 3. Skal skabe overblik. 4. Skal udelukkende medtage de informationer, som deltagerne ikke selv kan finde eller forstå på skærmen. DeSign 1. navigationssedlen indeholder normalt ikke skærmbilleder. 2. forskellige typer af information placeres forskellige steder: Overskriften fortæller, i hvilke situationer navigationssedlen skal anvendes. første kolonne giver deltagerne et procedureoverblik over opgavens logiske faser. anden kolonne giver eller understøtter deltagernes forståelse. Tredje kolonne informerer om, hvordan man navigerer i systemet. 3. navigationssedler fylder normalt maks. 1 a4 side. 4. navigationssedlen må ikke være designet præcis til den opgave, deltagerne får på kurset, men skal kunne bruges på alle tilsvarende opgaver. gennemgangen Vis deltagerne, hvordan de bruger navigationssedlen, når de beder om hjælp under opgaveløsningen. Vejledning i planlægning af it-undervisning 7
10 planlægning af OpSamLingSfaSen OpSamLingSfaSen når deltagerne er færdige med opgaveløsningen, er de meget modtagelige for information. det er vigtigt at udnytte dette i opsamlingsfasen til at samle op på evt. spørgsmål og give deltagerne yderligere information. i manuskriptet kan man notere evt. yderligere information eller fif, der ikke er plads til i præsentationen. Andre gange vil man også bruge opsamlingen til at give deltagerne nogle supplerende principfor- klaringer i form af såkaldte minimoduler. Disse princip forklaringer svarer fuldstændig til dem, man præsenterer inden opgavefasen, men de er typisk mindre i omfang. Det er vigtigt, at der også her arbejdes med visuelle forklaringer. Formålet med opsamlingsfasen er at besvare og uddybe evt. spørgsmål, som er relevante for alle, samt at komme med yderligere fif, der ikke var plads til i præsentationen. De 5-10 minutters opsamling kan naturligvis ikke planlægges lige så detaljeret som oplægget, fordi opsamlingen i stor udstrækning er afhængig af de spørgsmål, der kommer fra kursusdeltagerne. Nogle gange vil opsamlingen alene bestå af en drøftelse af disse spørgsmål, suppleret med nogle fif. Den bedste løsning er, hvis de visuelle forklaringer i opsamlingen kan bygge videre på de visualiserin- ger, som man har benyttet i oplægget. Dels sparer det tid, dels skaber det en sammenhæng i forklaringerne, som gør dem lettere forståelige. DOkUmentatiOn Og justering når en lektion er færdigudviklet, skal den altid testes live og efterfølgende justeres. det anbefales, at der arbejdes efter følgende skabelon: foreløbig DOkUmentatiOn i form af manuskript afprøvning Live justering endelig DOkUmentatiOn formålet med den foreløbige dokumentation er alene at sikre, at man kan gennemføre afprøvningen efter planen. Hvor meget dokumentation dette kræver, er meget individuelt. Typisk tester man kun selve oplægget. intentionen er at sikre, at forklaringerne, og dermed værktøjerne, fungerer efter hensigten. på baggrund af de erfaringer, der er høstet i forbindelse med afprøvningen, justeres lektionen. Hvis der er tale om større ændringer, er det en god idé at teste en gang til. når lektionen er faldet helt på plads, skal den dokumenteres så godt, at andre undervisere kan genbruge hele eller dele af lektionen.
11 DOkUmentatiOn Og genbrug at forstå de pædagogiske idéer, der ligger bag materialet. Hvis nye under- visere skal genbruge materiale, som andre har udviklet, kræver det tre ting: normalt er det meget svært at bruge undervisningsmateriale, som andre har udviklet. dels fordi dokumentationen ofte er mangelfuld, dels fordi det er svært, for ikke at sige umuligt, 1. et Specifikt pædagogisk koncept Hvis det undervisningsmateriale, der udvikles, følger et helt specifikt pædagogisk koncept, kan den, der skal genbruge materialet, langt lettere afkode de pædagogiske idéer, som er indlejret i materialet. Med andre ord har de, der udvikler materialet, og de, der bruger materialet, samme pædagogiske referenceramme. 2. en høj pædagogisk kvalitet Hvis et undervisningsmateriale ikke har en høj pædagogisk kvalitet, vil det skabe problemer for de undervisere, der skal genanvende materialet. det er derfor vigtigt, at alle lektioner testes og evalueres af en bred gruppe af undervisere og efterfølgende justeres, inden de dokumenteres endeligt. 3. en grundig DOkUmentatiOn Manuskriptmetoden sikrer, at nye undervisere, som skal genbruge materialet, præcist forstår, hvordan materialet skal anvendes. Manuskriptet beskriver indhold og pointer, mens dokumentationen af visualiseringerne specificerer, hvordan forklaringerne skal fremføres. det er vigtigt at bemærke, at manuskriptet skal anvendes i forberedelsesfasen, men absolut ikke som et talemanuskript i selve undervisningssituationen. Vejledning i planlægning af it-undervisning 9
12 hvem står bag it-formidler? It-formidler er en del af et netværkssamarbejde, der går under navnet Lær mere om it. Lær mere om it består af en række af organisationer, der har fundet sammen om det fælles mål at give enhver borger i Danmark mulighed for at lære at bruge it. udgivet af it- og Telestyrelsen Tekst: Bjarne Herskin design: essensen.com foto: lennart Søgård-Høyer Tryk: litotryk, kbh isbn: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling IT- og Telestyrelsen AOF Danmark Bibliotekarforbundet Bibliotekschefforeningen Borgerservice Danmark Danmarks Biblioteksforening Dansk IT Dansk Metal KL Styrelsen for Bibliotek og Medier Ældremobiliseringen + mange flere
Det it-pædagogiske koncept
Det it-pædagogiske koncept mindre formidling, mere læring En metode til formidling af it - udviklet af Bjarne Herskin 2 Det handler om at skabe selvhjulpne kursusdeltagere Det it-pædagogiske koncept er
Læs merePlanlægning af it-undervisning
Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN
Læs mereKapitel 1 Problemer på brugerkurser
Kapitel 1 Problemer på brugerkurser Stort set alle medarbejdere i danske virksomheder har prøvet at være på brugerkurser, de fleste endda rigtig mange gange. Desværre er der stadig hvert år hundredtusindvis
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereFormidling og undervisning - MBK A/S
Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.
Læs mereDrejebog. Den pædagogiske metode. Aula uddannelsesforløb for administrative superbrugere. Fokus på anvendelse
Drejebog Aula uddannelsesforløb for administrative superbrugere Drejebog for uddannelsesforløb for administrative superbrugere giver et samlet overblik over uddannelsesforløbets lektioner og indhold, som
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER
Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:
Læs mereWhiteboard eller PowerPoint?
Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne
Læs mereE-læringsprogrammet Mindfulness i Skolen
E-læringsprogrammet Mindfulness i Skolen Manual til læringsplatform og sideopbygning af Rikke Braren Lauritzen & Trine Gjerløff Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Login... 3 Ord- og symbolforklaring...
Læs mereEr der stadig behov for brugeruddannelse?
Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereDrejebog. Den pædagogiske metode. Aula uddannelsesforløb for kommunale administratorer. Fokus på anvendelse
Drejebog Aula uddannelsesforløb for kommunale administratorer Drejebog for uddannelsesforløb for kommunale administratorer giver et samlet overblik over uddannelsesforløbets lektioner og indhold, som har
Læs mereBygnings- og boligregistret. Drejebog Intern undervisning
Bygnings- og boligregistret Drejebog Intern undervisning Indholdsfortegnelse...3 1 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...3 1.1 Tips og tricks...4 2 LEKTIONSOPBYGNING...5 3 LEKTIONSPLAN...6 3.1 Velkommen...6 3.2 Lektion
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereMØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger
MØDEREFERAT Kontaktudvalget for den digitale borger 24. september 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte telefon: 33 73 33 59 Møde den 27. august 2009 i Styrelsen
Læs mereDrejebog. Den pædagogiske metode. Aula uddannelsesforløb for pædagogiske superbrugere. Fokus på anvendelse
Drejebog Aula uddannelsesforløb for pædagogiske superbrugere Drejebog for uddannelsesforløb, for superbrugere for pædagogisk personale, giver et samlet overblik over uddannelsesforløbets moduler og indhold,
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereProjektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen.
TEKNISK TEKNOLOGI BEDØMMING MODELL 1. Lag Hold nr: nr: Lagets Holdets alder: Lag Hold navn: Teknologiprisen Forslag Fri vurdering til spørsmål Konstruktion & design Funktionelle værktøjer Programmeringskundskab
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Tekniske Gymnasium HTX Kommunikation/IT
Læs mereKoncep tfor slutbr ugerud dansls e
Koncep tfor slutbr ugerud dansls e Koncept og strategi for slutbrugeruddannelse Baggrundsnotat Kompetenceprojektets deltagere Aske Dahl Sløk (HUM) Jeppe Seirup (STUF) Nina Gøtzche Thiele (SAM) Jette Larsen
Læs mereDrejebog. Aula uddannelsesforløb for administrativt personale. Fokus på anvendelse. Formål
Drejebog Aula uddannelsesforløb for administrativt personale Drejebog for uddannelsesforløb for administrativt personale giver et samlet overblik over uddannelsesforløbets moduler og indhold. Drejebogen
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVejledning til KOMBIT KLIK
Vejledning til KOMBIT KLIK KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 0 Version Bemærkning til ændringer/justeringer Dato Ansvarlig 1.0 Første
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereAdwords i praksis annoncer på Google
3 timers kursus hos jer, hos Nielsens Bureau eller over internettet: Adwords i praksis annoncer på Google Adwords-annoncerne fra Google er en nem, hurtig og effektiv måde at gøre jeres produkter og ydelser
Læs merePræsentationsteknik for advokater - MBK A/S
Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereIT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013
Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således
Læs merePræsentationsteknik 3 dage - MBK A/S
Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereEn guide til Den gode kursusbeskrivelse
En guide til Den gode kursusbeskrivelse 1. Hvorfor dette arbejde? 2. Hvad siger brugerne? 3. Ind i og rundt om guiden o Fra behov til AMU-kursus o Taksonomi o Sprog Hvorfor dette arbejde? Brugerne ønsker
Læs mereHJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE
HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.
ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereKurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.
Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning
Læs mereINNOVATION. BLOGS. KU. DK
$ SPØRGEGUIDE TIL BRUGERTEST INNOVATION. BLOGS. KU. DK Katapult og Katalyst interviewer ca. 8 brugere af innovation.blogs.ku.dk for at samle viden om deres adfærd og behov i relationen til udvikling og
Læs mereArbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads
Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereGuide til tryghedsvandringer
Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereGuide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow
Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet
Læs mereUndervisning af bred almen karakter på frie kostskoler
Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereFå din egen hjemmeside
I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereVejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning
Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning Dette er en vejledning til, hvordan du skal afholde kursus i makkerlæsning for unge, som skal agerer makkerlæsere for børn i 1. eller 2. klasse i forbindelse
Læs mereVejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereProjektindlevering, del 2, Teknologiopgaven bruges som forberedelse i forhold til bedømmelsen af teknologiprisen.
TEKNISK TEKNOLOGI BEDØMMING MODELL 1. Lag Hold nr: nr: Lagets Holdets alder: Lag Hold navn: Teknologiprisen Forslag Fri vurdering til spørsmål Konstruktion & design Funktionelle værktøjer Programmeringskundskab
Læs merePowerPoint brugt rigtigt - MBK A/S
Vil du være god til at bruge PowerPoint? Vil du undgå kedelige slides, som du læser op af? Vil du have grundværktøjer og forståelse af PowerPoint? Vil du have et godt kursusmateriale, som du kan slå op
Læs mereUnge på kanten af arbejdsmarkedet.
Unge på kanten af arbejdsmarkedet. Dette kursusforløb henvender sig til dig der arbejder med unge med særlige behov, som er på kanten af enten arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Dit job kan være,
Læs mereC.V. delen. Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold
C.V. delen Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold Et CV er iflg. Wikipedia: Kort levnedsskildring, der oplyser om uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, og som anvendes i forbindelse med skriftlige
Læs merePraktisk innovation - sådan!
Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereMØDEREFERAT. Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger.
MØDEREFERAT 12. marts 2010 Sagsnr: 2007-003410 Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 3373 3359 Første møde 23. februar 2010 i kontaktudvalget for den digitale borger. Til stede: Christer
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereYouYonder. så husker du det du lærer
YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereMANDS OPLÆRING HVORDAN?
MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereIntro. Visuel identitet
Visuel identitet Intro Visuel identitet Den visuelle identitet tager udgangspunkt i holdningsanalysen og den medfølgende strategi samt i Kolding Kommunes designmanual. I strategien har vi udpeget to målgrupper,
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereFagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner
Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-
Læs mereOftede Stillede Spørgsmål
Oftede Stillede Spørgsmål Værd at vide om Shopbox Hvorfor bruge Shopbox? Mere end 3 millioner danskere bruger dagligt Facebook, Google og læser e-mail på nettet. Med Shopbox kan virksomheder drage fordel
Læs merePoster design. Meningen med en poster
Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mere[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]
2007 www.munthe-kaas.dk Peter Munthe-Kaas [DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] En gennemgang af de forskellige elementer, der kan inddrages I en projektbeskrivelse I forbindelse med fundraising. Gennemgangen
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereIntroduktion til den almen medicinske portefølje
Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereSelvfortælling - Gennemførelse
Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev
Læs mere