Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

Transkript

1 15. december 2014 /AnnPet /ChrSoj Sag Information vedr. regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen forestår kontrollen med års- og delårsrapporter fra de børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven. Formålet med regnskabskontrollen er at medvirke til at sikre overholdelsen af kravene i IFRS og årsregnskabsloven m.v., samt generelt at medvirke til at sikre en høj kvalitet af regnskabsrapporteringen. Målene opnås gennem den løbende kontrol samt gennem information. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk Vi ønsker at orientere nærmere om nye regler i relation til årsregnskabsloven, der er relevante for regnskabsaflæggelsen for 2014 og fremefter. Vi vil desuden orientere om forskellige fejl og mangler, der er observeret i forbindelse med styrelsens regnskabskontrol. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Der er desuden medtaget information om ESMA s (European Securities and Markets Authority) fokusområder for det forgangne og for det kommende år. Skrivelsen indeholder desuden resuméer af enkelte ikke offentliggjorte afgørelser i anonymiseret form. De afgørelser, som gengives, er de, som kan have en interesse for en bredere kreds. Helt overordnet er de årets vigtigste budskaber fra styrelsen til virksomhederne: Sæt jer i regnskabsbrugers sted, når det skal vurderes, hvorvidt en oplysning er relevant for årsrapporten. Undgå generisk, intetsigende information. Hav fokus på oplysninger, der er særligt relevante i netop jeres virksomhed Regnskabskontrollen har i det kommende år særligt fokus på koncernregnskaber, joint arrangements og udskudte skatteaktiver. Derudover er der fortsat fokus på nedskrivning af finansielle og ikke-finansielle aktiver samt dagsværdimåling. Regnskabskontrollen fokuserer også på de ikke-finansielle oplysninger: o Vær opmærksom på, om alle krav til oplysninger om kønsmæssig sammensætning af ledelsen, er opfyldt

2 2/21 o Vær opmærksom på, at oplysninger om virksomhedens samfundsansvar specifikt skal omfatte oplysninger om eventuel politik for menneskerettigheder og klimaindsats Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af følgende emner: 1. Nye regler Ny organisering af kontrollen Retningslinjer fra ESMA Opdateret IFRS-bekendtgørelse Digital indberetning af årsrapporten Bedre årsrapporter Anvendt regnskabspraksis sammen med noter ESMA s fokusområder Erhvervsstyrelsens anvendelse af fokusområder i Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver Dagsværdimåling og relaterede oplysningsforpligtelser Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn Måling af og oplysningskrav vedrørende pensionsforpligtelser ESMAs fokusområder i Præsentation og udarbejdelse af koncernregnskaber Finansiel rapportering for deltagere i et joint arrangement (fælles ordninger) Indregning og måling af udskudte skatteaktiver Generelle undersøgelser Kønsmæssig sammensætning af ledelsen Rapportering om samfundsansvar Udvalgte forhold konstateret i kontrollen Formelle forhold - generelt Underskrivende ledelse på ledelsespåtegningen Årsrapporter på engelsk Resumé af udvalgte afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen Reklassifikation af immaterielt aktiv til varelager Nedskrivningstest af goodwill Nedskrivning af goodwill og kunderelaterede immaterielle aktiver Sanktionering Nye regler Nedenfor fremgår nærmere om nye regler og muligheder i årsregnskabsloven, som virksomhederne skal være opmærksomme på i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i de kommende år. Hertil kommer, at der løbende sker ændringer af IFRS. Information om nye og ændrede standarder kan findes på IASBs hjemmeside 1. 1 F.eks. ved følgende link: Projects/Pages/IASB-Work-Plan.aspx

3 3/21 De væsentligste ændringer, som trådte i kraft i EU den 1. januar 2014, var implementeringen af IFRS samt de tilhørende ændringer i IAS 27 og 28. Yderligere information om standardernes ikrafttræden i Europa kan ses på Europa-Kommissionens hjemmeside 2 Derudover kan vi oplyse, at der i november 2014 er sendt et udkast til større ændringer af årsregnskabsloven i høring. Lovforslaget forventes fremsat i starten af 2015, og det forventes, at den endelige lovændring bliver vedtaget inden sommeren Den forventes derfor at have virkning fra regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2016 eller senere. Lovforslaget indeholder en række ændringer, som også er relevante for børsnoterede virksomheder. Der henvises til høringsportalen, hvor det samlede udkast til forslag kan findes Ny organisering af kontrollen Det Finansielle Råd, som tidligere har haft det overordnede ansvar for kontrollen, er nu erstattet af den nye bestyrelse for Finanstilsynet. Kontrollen er organiseret således, at Finanstilsynet er ansvarlig for kontrollen af de finansielle virksomheder, mens Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for kontrollen af alle andre børsnoterede virksomheder. Uanset hvilken af de to styrelser som gennemfører kontrollen, er den øverste ansvarlige den samme, hvorfor kontrollen udføres i tæt samarbejde med Finanstilsynet. Det vil fremover være bestyrelsen, som vil træffe afgørelse i alle principielle sager og sager af vidtrækkende betydning. Der vil blive etableret et ekspertudvalg, som vil bistå bestyrelsen i forbindelse med behandlingen af regnskabssager. Herved sikres det, at styrelsens indstilling til afgørelse også vurderes af uafhængige regnskabseksperter. Denne model kendes fra det underudvalg for regnskabssager, som var tilknyttet det Finansielle Råd. Det vurderes, at etableringen af den nye bestyrelse ikke ændrer væsentligt på procedurerne for gennemførelsen af regnskabskontrollen Retningslinjer fra ESMA Bestemmelserne om regnskabskontrollen i værdipapirhandelsloven, årsregnskabsloven m.v. er baseret på bestemmelser i Transparensdirektivet og to kontrolstandarder fra ESMA. 2 _ias/original_text_en.htm 3

4 4/21 De to kontrolstandarder fra ESMA er erstattet af et sæt nye retningslinjer om håndhævelse af reglerne om finansiel information fra oktober Retningslinjerne kan findes på ESMA s hjemmeside 4 De nye retningslinjer har, ligesom de tidligere standarder, til formål sikre en konsekvent og effektiv praksis for kontrollen i EU. En stor del af indholdet i de nye retningslinjer svarer til det, der fremgik af de tidligere standarder, men retningslinjerne indeholder også en række nye elementer. Retningslinjerne retter sig mod myndighederne, dvs. Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Retningslinjerne træder i kraft ultimo december 2014, hvilket betyder, at der inden da skal tages stilling til, hvorvidt retningslinjerne overholdes eller det agtes at overholde dem ( Comply or Explain procedure ). De nye retningslinjer har, sammen med en række andre tiltag fra ESMA, til formål at sikre en større ensartethed i kontrollen i Europa. De andre tiltag omfatter blandt andet fælles fokusområder og strategi. De nye retningslinjer forventes dog ikke at medføre væsentlige ændringer i praksis for kontrollen i Danmark Opdateret IFRS-bekendtgørelse Den 1. september 2014 trådte en ny IFRS-bekendtgørelse i kraft. Opdateringen af IFRS-bekendtgørelsen består primært af henvisningsændringer på baggrund af de ændringer, der er sket i årsregnskabsloven siden Derudover er der enkelte præciseringer og formuleringsmæssige ændringer. I bekendtgørelsens 4, stk. 1, er der tilføjet henvisning til 69, stk. 3, om transaktioner mellem fonde og deres nærtstående parter, 98 a, stk. 2 og 3, om personaleomkostninger, 98 c, om transaktioner med nærtstående parter, 113, 1. og 3. pkt., om koncernregnskaber og 127, stk. 2, nr. 3, om pro ratakonsolidering. Det medfører, at virksomheden ikke skal følge disse bestemmelser i årsregnskabsloven, men i stedet anvende IFRS for denne type oplysninger. Samtidig er henvisningen til 70 blevet slettet, da bestemmelsen er blevet ændret, så den ikke længere indeholder oplysninger om nærtstående parter. Derudover er henvisningen til 94 a om arrangementer, der ikke er indregnet i balancen fjernet fra 4, da dette er en bestemmelse, der skal følges, uanset at der aflægges regnskab efter IFRS. 4

5 5/21 Bekendtgørelsens 5 er ændret, så der ved anvendelse ved ændring af regnskabspraksis ikke stilles krav om tilpasning af hoved- og nøgletal i femårsoversigten ud over kravene hertil i IFRS. Det betyder i praksis, at såfremt IFRS kun kræver en ændring implementeret for fremtidige transaktioner (det vil sige uden tilpasning af sammenligningstal), skal der heller ikke ske tilpasning af sammenligningstal i femårsoversigten. Det præciseres, at manglende tilpasning af sammenligningstal skal omtales med oplysning om, hvilken ændring den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene. I 7 om binding af reserver er henvisningen til 84, stk. 4 udgået, da bestemmelsen er flyttet til 43 a, stk. 5. Herudover er henvisningen til 38, stk. 5 slettet, da bestemmelsen er ophævet, ligesom der er i årsregnskabsloven tilføjet krav om flere reserver, som ikke kan anvendes til udbytte. Dette medfører, at der er indsat en henvisning til 35 a, 35 b, stk. 2, og 35 c. Herefter vil der som udgangspunkt være de samme bindingskrav, uanset om virksomheden anvender IFRS eller årsregnskabsloven Digital indberetning af årsrapporten Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal indberette årsrapporten digitalt for årsrapporter med balancedato efter den 31. december 2013, jf. indsendelsesbekendtgørelsen. 5 Indberetning af den digitale årsrapport skal ske i PDF-format og i det særlige digitale format XBRL. Når virksomheden er omfattet af pligten til at indberette årsrapporten digitalt, skal efterfølgende delårsrapporter herunder evt. frivillige kvartalsrapporter også indberettes digitalt. Dette betyder eksempelvis, at for virksomheder, der har kalenderåret som regnskabsår, vil den første årsrapport, der omfattes af obligatorisk digital indberetning være årsrapporten for Herefter er det ligeledes obligatorisk at foretage digital indberetning af delårsrapporterne. Det vil sige, at en eventuel delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 er den første delårsrapport, der omfattes af kravet om obligatorisk digital indberetning, hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår. Aflægger virksomheden ikke delårsrapport for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015, vil delårsrapporten for 1. halvår 2015 være den første delårsrapport, som omfattes af den obligatoriske digitale indberetning, hvis virksomheden har kalenderåret som regnskabsår. Det er altså balancedatoen for årsrapporten, som afgør overgangen til den obligatoriske digitale indberetning. I forbindelse med forberedelsen af indberetningerne fra virksomheder i regnskabsklasse D, har styrelsen i efteråret 2014 udsendt en ny IFRStaksonomi i høring. Den endelige taksonomi forventes offentliggjort i december En taksonomi er en indholdsfortegnelse over de elemen- 5 BEK nr 837 af 14/08/2012

6 6/21 ter, der kan være i en digital årsrapport. Baggrunden for den nye version er primært en opdatering baseret på IFRS 2014-taksonomi (dateret 5. marts 2014) udgivet af IFRS Foundation. Endvidere er der tilføjet enkelte danske IFRS elementer baseret på styrelsens erfaring med modtagelse af IFRS-regnskaber. For virksomheder, som udarbejder årsrapport efter IFRS, er det muligt i henhold til indsendelsesbekendtgørelsen at udvide taksonomien. Erhvervsstyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at denne øvelse er meget IT-teknisk. For yderligere information og vejledning henvises til styrelsens hjemmeside Bedre årsrapporter Erhvervsstyrelsens primære fokus i regnskabskontrollen er at sikre, at årsrapporterne lever op til lovgivningens krav, herunder kravene i IFRS. Vi understøtter på denne måde kvaliteten af den løbende regnskabsrapportering i børsnoterede, danske virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at det er til stor nytte, når virksomhederne ikke alene fokuserer på opfyldelse af lovgivningens formelle og specifikke regler, men også fokuserer på præsentationen af regnskaberne. Årsrapporterne skal naturligvis overholde lovens krav. Praksis viser dog, at det ofte vil være muligt - indenfor lovgivningen - at forbedre præsentationen af regnskaberne væsentligt. Det er fortsat vores opfattelse, at en del af årsrapporterne indeholder overflødig og uvæsentlig information såsom gengivelser og information, som har karakter af egentlig reklame for virksomheden. De informationer, der gives i årsrapporten, bør begrænses til det, der understøtter forståelsen af årsrapporten. Vi har dog også noteret, at enkelte virksomheder har meget fokus på at overholde alle krav i lovgivningen, men samtidig glemmer at tilrette årsrapporten til den konkrete virksomhed. Dette kan resultere i årsrapporter, som indeholder generisk information, og derfor kan minde meget om standardregnskaber fra store revisionsvirksomheder. Vi har i 2014 haft fokus på beskrivelser af de gennemførte nedskrivningtests for goodwill. I den forbindelse kan det konstateres, at der er en udstrakt brug af generisk information, som ikke er tilpasset den konkrete virksomhed. Dette er konstateret i virksomheder, hvor der konstateres yderst få fejl ved en tjekliste-gennemgang af deres årsrapport. Det vil sige hos virksomheder, som ikke har problemer med at overholde de formelle krav i IFRS. 6

7 7/21 Der er behov for, at den enkelte virksomhed nøje vurderer, om de enkelte noter (og andre afsnit i årsrapporten) bibringer regnskabsbrugeren ny relevant information om virksomhedens forhold. Det ses i en række tilfælde, at virksomheder oplyser, at de anvendte nøgleforudsætninger i forhold til det budget, som er anvendt til nedskrivningstesten, er udviklingen i indtægter og omkostninger. Dette kommer næppe som nogen overraskelse for regnskabslæseren og bibringer ikke denne ny viden. I stedet skal der fokuseres på, hvordan ledelsen forholder sig til de konkrete forhold, som påvirker virksomheden. Regnskabslæseren må antages at have interesse i at få oplyst hvilke faktorer, som påvirker udviklingen i indtægter og omkostninger i virksomheden, og hvorledes ledelsen på denne baggrund har beregnet den forventede fremtidige udvikling. Vi har noteret, at enkelte større virksomheder har indgået i en aktiv dialog med deres regnskabsbrugere for at forbedre deres regnskaber. Dette er meget positivt. Vi forventer dog ikke, at dette er en model, som kan anvendes af alle virksomheder, da den er meget ressourcekrævende Anvendt regnskabspraksis sammen med noter Erhvervsstyrelsen ønsker at gøre opmærksom på, at IAS 1 efter styrelsens opfattelse ikke hindrer virksomhederne i at indarbejde beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis i de relevante noter i stedet for som et samlet afsnit. Dette medfører, at information om den specifikke regnskabspost er samlet, frem for at den er spredt flere forskellige steder i årsrapporten. Styrelsen har i det forgangne år set flere gode eksempler på dette og ser positivt på, at flere benytter sig af muligheden, da det ofte kan lette overskueligheden i årsrapporten. Det bemærkes i den forbindelse, at vi har tilkendegivet, at denne mulighed også eksisterer for virksomheder, der aflægger regnskab efter årsregnskabsloven, jf. årsregnskabslovens 53. Det forudsætter naturligvis, at noterne har en klar regnskabsmæssig struktur, således at informationerne fremstår på en overskuelig måde. Herunder, at der medtages en oversigt over, hvor i noterne anvendt regnskabspraksis på de enkelte områder er beskrevet. 3. ESMA s fokusområder Den europæiske regnskabskontrol koordineres af ESMA. For styrelsens vedkommende indebærer det, at vi er forpligtet til at deltage i arbejdet i EECS (European Enforcers Coordination Sessions), som er en undergruppe i ESMA. Vi har her en pligt til at forelægge sager af principiel karakter, inden vi træffer afgørelse. Endvidere er vi forpligtet til at informere om vores afgørelser og kontrollen i det hele taget. Denne pligt følger af ESMAs to tidligere standarder for kontrol og er nu videreført i de nye retningslinjer.

8 8/21 Dette medfører blandt andet, at alle vores principelle afgørelser (samt en række mindre principelle afgørelser) diskuteres og evalueres løbende i EECS. Herved sikres det, at vores afgørelser er helt på linje med resten af Europa. På baggrund af ESMAs fokusområder for 2013 (der vedrører årsrapporter for 2012), er der udsendt en samlet rapport om de afgørelser, der er truffet i Europa. I rapporten udtrykker ESMA blandt andet bekymring over den manglende overholdelse af oplysningskravene i IAS 36 om de virksomhedsspecifikke nøgleforudsætninger og manglende oplysninger om følsomhedsanalysen. For yderligere information om ESMAs afrapportering om regnskabskontrollen i Europa se ESMAs hjemmeside 7. I lighed med tidligere år har ESMA også i 2014 udmeldt nogle særlige fokusområder, som der skal rapporteres til ESMA om. Erhvervsstyrelsen har derfor særlig fokus på disse områder i forbindelse udførelsen af regnskabskontrollen. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af nogle af de fokusområder, som ESMA har haft i 2014, og som styrelsen har haft fokus på i regnskabskontrollen. Derudover følger en kortere beskrivelse af ESMAs fokusområder for 2015, som kommer til at påvirke kontrollen af årsrapporter for Erhvervsstyrelsens anvendelse af fokusområder i 2014 ESMA har den 11. november 2013 offentliggjort de europæiske tilsynsmyndigheders fælles fokusområder i forbindelse med regnskabskontrollen af årsrapporterne for 2013 (den kontrol som gennemføres i 2014). Emnerne var værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver, pensionsforpligtelser, dagsværdimåling, beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn samt måling af og oplysningskrav vedrørende finansielle instrumenter. ESMA vil, når kontrollen for 2014 er afsluttet, udsende en meddelelse om, hvad kontrollen på de enkelte fokusområder har resulteret i. Rapporten forventes at udkomme i første halvdel af Vi har i Erhvervsstyrelsen haft særligt fokus på områderne værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver, dagsværdimåling og beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn i forbindelse med kontrollen af årsrapporterne for 2013, og vi vil i det nedenstående redegøre nærmere for de foreløbige problemstillinger, vi har behandlet i konkrete sager. 7

9 9/ Værdiforringelse af ikke-finansielle aktiver ESMA har igen i år haft fokus på nedskrivningstest af ikke-finansielle aktiver, herunder goodwill. Vi har især oplevet, at beskrivelsen af de forudsætninger, der er lagt til grund for nedskrivningstesten af goodwill, er generisk, og at den enkelte virksomheds beskrivelse formentlig kan anvendes af de fleste andre virksomheder. Vi har i de konkrete tilfælde spurgt nærmere ind til, hvilke virksomhedsspecifikke forudsætninger, der er lagt til grund for nedskrivningstesten. Virksomhederne er efterfølgende vendt tilbage med svar på, hvilke konkrete virksomhedsspecifikke forudsætninger, der er lagt til grund for nedskrivningstesten. Virksomheden har her beskrevet, hvad der har en central rolle i forhold til udviklingen af virksomhedens indtægter og omkostninger. I de fleste tilfælde viser det sig også, at virksomheden arbejder ud fra nogle gode tjeklister, der som udgangspunkt hjælper virksomheden til at opfylde kravene. Herefter er det blot nødvendigt, at regnskabet suppleres med nogle for virksomheden specifikke oplysninger. Dialogen mellem styrelsen og virksomhederne har resulteret i, at virksomhederne fremadrettet vil give mere konkrete, virksomhedsspecifikke oplysninger omkring forudsætningerne for nedskrivningstesten. Det forhold, at virksomheden har foretaget en nedskrivning eller har vurderet, at der ikke er behov for at fortage nedskrivning, er ikke et argument for, at væsentlige oplysninger kan udelades eller tilbageholdes. Dette betyder, at uanset om nedskrivningstesten viser en væsentligt højere værdi end den bogførte, kan de af IFRS krævede oplysninger ikke udelades. Årsagen til den store forskel kan netop være, at ledelsen har et meget optimistisk syn på fremtiden. Det er dog vores generelle opfattelse, at jo tættere på nedskrivningsbehovet man er, jo flere og mere præcise oplysninger skal der gives. I relation til virksomhedernes arbejde med nedskrivningstest af goodwill, har vi i flere tilfælde konstateret, at virksomhederne giver korrekt oplysning om budgetperiode og vækst i terminalperiode, men at diskonteringsrenten oplyses efter skat. Oplysningen om diskonteringsrenten skal være før skat. Virksomhederne må dog gerne tillige oplyse diskonteringsrenten efter skat. IAS 36 indeholder ikke et ubetinget krav om, at der skal oplyses om, hvordan diskonteringsrenten er beregnet, eller hvordan væksten i terminalperioden er fremkommet. Det er dog samtidig vores oplevelse, at disse oplysninger kan være relevante for regnskabsbrugeren, da det kan lette sammenligningen over årene.

10 10/ Dagsværdimåling og relaterede oplysningsforpligtelser Der er ikke generelt konstateret væsentlige problemer i forhold til dagsværdimåling og de hertil relaterede oplysningsforpligtelser. Der er dog i visse tilfælde konstateret uklare forklaringer på anvendte metoder. I forhold til dagsværdimåling har vi blandt andet konstateret, at en virksomhed i sin anvendte regnskabspraksis har beskrevet flere forskellige metoder til måling af dagsværdi af investeringsejendomme, Det har skabt forvirring om, hvilken af de beskrevne metoder, der var anvendt. Virksomheden har været i dialog med styrelsen vedrørende problemstillingen og har oplyst, at der udelukkende anvendes én metode til opgørelse af investeringsejendommene. Virksomheden vil fremover være mere præcis i beskrivelsen af hvilken metode, der er anvendt til måling af dagsværdien Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, vurderinger og skøn I forbindelse med regnskabsaflæggelsen giver virksomhederne en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis samt vurderinger og skøn. Eksempelvis har vi oplevet, at en virksomhed i forbindelse med værdiansættelsen af en ejendom, har anvendt en model, som ikke er almindeligt kendt. I sådanne tilfælde kan det være svært og ofte ugennemskueligt for regnskabsbrugeren at foretage en vurdering af den oplyste værdi samt den anvendte model, fremfor hvis virksomheden havde værdiansat ejendommen ud fra for eksempel DCF-modellen, som alle må forventes at kende til. Det er vores opfattelse, at i de tilfælde, hvor virksomheden foretager værdiansættelse ud fra en model, der ikke er alment kendt, må det forventes, at der stilles større krav til virksomheden med hensyn til beskrivelsen af modellen og oplysninger om værdiansættelsen og de faktorer, der i øvrigt kan have indflydelse på værdiansættelsen Måling af og oplysningskrav vedrørende pensionsforpligtelser Da de virksomheder, som vi kontrollerer, primært har bidragsbaserede pensionsordninger, har dette fokusområde ikke været et issue i de kontrollerede virksomheder i år.

11 11/ ESMAs fokusområder i 2015 ESMA har den 28. oktober 2014 udmeldt en række prioriteter for kontrollen af årsrapporter i Disse prioriteter vil indgå i Erhvervsstyrelsens planlægning af regnskabskontrollen i Udover de nedenfor nævnte fokusområder, har ESMA meldt ud, at man fortsat vil vurdere relevante emner fra tidligere år, herunder særligt nedskrivning af finansielle og ikke-finansielle aktiver samt dagsværdimåling. Hovedpunkterne gennemgås i korte træk nedenfor: Præsentation og udarbejdelse af koncernregnskaber ESMA henleder generelt opmærksomheden på den såkaldte konsoliderings-pakke, som blev obligatorisk i EU efter 1. januar Pakken indeholder de nye standarder IFRS samt de ændrede IAS 27 og 28. ESMA konkluderer, at det ved afgørelse af, om der foreligger kontrol eller ej, ikke er tilstrækkeligt at se på et enkelt krav fra IFRS 10. Alle krav i standarden skal indgå i vurderingen, ligesom alle eksempler fra vejledningen skal overvejes. Der kræves oplysning om væsentlige vurderinger og antagelser, når kontrol over en enhed skal vurderes, og ESMA forventer, at virksomhederne konkret tager stilling til og beskriver de vurderinger, der er foretaget i særligt komplekse situationer. ESMA henleder desuden opmærksomheden på IFRS 12, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en væsentlighedsvurdering, når en virksomhed skal identificere de dattervirksomheder, som har minoritetsinteresser, der er væsentlige for modervirksomheden. Denne identificering er nødvendig for at opfylde oplysningskravet i IFRS 12, afsnit 12, om væsentlige minoritetsinteresser. ESMA minder om, at virksomhederne skal bedømme og omhyggeligt oplyse om arten og omfanget af enhver væsentlig kontraktlig eller lovbestemt begrænsning i adgangen til at disponere over aktiver og opfylde forpligtelser Finansiel rapportering for deltagere i et joint arrangement (fælles ordninger) IFRS 11 indeholder kriterier for klassifikation af joint arrangements som enten joint operations eller joint ventures på basis de rettigheder og forpligtelser, som parterne i arrangementet har. Det indebærer, at parterne 8 Dokumentet kan ses i sin helhed her: _2014_european_common_enforcement_priorities.pdf

12 12/21 skal gøre sig overvejelser om strukturen og den retlige form af arrangementet samt betingelserne af det kontraktlige arrangement. Hvor det er relevant, bør andre forhold og omstændigheder ligeledes overvejes. ESMA forventer, at virksomhederne i overensstemmelse med IFRS 12 giver oplysninger om væsentlige antagelser og overvejelser, som er indgået i vurderingen af klassifikationen som joint arrangement. ESMA bemærker, at det kræves, at virksomhederne medtager information, der giver regnskabsbrugerne mulighed for at evaluere arten og omfanget af virksomhedens kontraktforhold med øvrige investorer i joint arrangements. Herunder resume af finansiel information og anden specifik information for hver væsentlig joint venture. Til vurdering af om et joint venture er væsentligt, skal virksomhederne både vurdere kvantitativ og kvalitativ information Indregning og måling af udskudte skatteaktiver Finanskrisen, som er efterfulgt af en lang periode med lav økonomisk vækst, har ført til en forværring af virksomhedernes økonomiske resultater. Dette kan forventes at føre til indregning af skattemæssige underskud eller eksistens af fradragsberettigede midlertidige forskelle. ESMA mener derfor, at man skal være særligt opmærksom på indregning af udskudte skatteaktiver, som stammer fra uudnyttede skattemæssige underskud, og vurdering af hvorvidt fremtidige skattemæssige overskud eksisterer. Derudover bør man overveje behovet for at oplyse om de vurderinger, der er foretaget, når udskudte skatteaktiver er indregnet. Erhvervsstyrelsen har tidligere haft enkelte sager, hvor grundlaget for indregning af skatteaktiver ikke er til stede. Se eventuelt afgørelse fra Erhvervsankenævnet Generelle undersøgelser I de nedenstående afsnit er der gennemgået udvalgte forhold, som styrelsen har konstateret i kontrollen, og som vi gerne vil henlede virksomhedernes opmærksomhed på i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporter såvel som delårsrapporter Kønsmæssig sammensætning af ledelsen Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med en generel undersøgelse af efterlevelse af reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen 10 observeret, at flere virksomheder ikke opfylder oplysningskravene i års

13 13/21 regnskabsloven om, at virksomheden skal give oplysninger om dets måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Undersøgelsen viser, at rigtig mange virksomheder har oplyst om deres måltal (73 pct.), og heraf har de fleste (84 pct.) angivet en tidshorisont, der i gennemsnit er 4 år. Med hensyn til den udarbejdede politik viser rapporten, at kun halvdelen af undersøgte virksomheder tydeligt angiver, at de har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det er dog umiddelbart Erhvervsstyrelsens opfattelse, at flere virksomheder arbejder med tiltag, der har til formål at forbedre den kønsmæssige fordeling i virksomhederne. Eftersom det er første år, virksomhederne har redegjort for måltal og politik for at forbedre den kønsmæssige fordeling i ledelsen, har fokus været på virksomhedernes opstilling af måltal. Dog er det vigtigt at være opmærksom på kravene til afrapportering om måltallet og politikken. Reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen gælder for statslige aktieselskaber, børsnoterede virksomheder samt store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C. Den omtalte undersøgelse har omfattet alle de virksomheder, der er omfattet af kravet. I henhold til selskabslovens 139 a m.fl. skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, og det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Hvis en modervirksomhed udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik for koncernen som helhed. Ligeledes kan en dattervirksomhed, der indgår i en koncern, undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern. Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre en 50 medarbejdere, kan udelade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer. Et måltal består af fastsættelsen af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af virksomhedens indsats, f.eks. rammer for karriereudvikling m.m. Det er en betingelse, at virksomhederne foretager en aktiv indsats for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. I henhold til årsregnskabslovens 99 b skal de omfattede virksomheder redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for,

14 14/21 hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning. Endvidere skal virksomhederne redegøre for den udarbejdede politik, hvilket indebærer oplysning om politikken, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået. Har virksomhederne opnået en ligelig fordeling af køn, er det tilstrækkeligt at oplyse herom. Ved en ligelig fordeling forstås 40/60. Dog bør det fremgå klart, om der er tale om det øverste ledelsesorgan og/eller virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Styrelsen vil i 2015 foretage en gennemgang af sin vejledning 11 om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom med henblik på at tydeliggøre de forpligtelser, virksomhederne har Rapportering om samfundsansvar Erhvervsstyrelsens undersøgelse af danske virksomheders efterlevelse af rapporteringskravet om samfundsansvar i årsregnskabsloven ( 99 a) 12 har i år særligt fokuseret på at undersøge resultaterne af det skærpede lovkrav. Kravet, som har været gældende fra regnskabsåret 2009, betyder, at selskaberne enten skal oplyse om deres politik for samfundsansvar, hvordan de gennemfører den, og hvad de har opnået, eller oplyse i ledelsesberetningen, at de ikke har en politik for samfundsansvar. I 2012 blev lovkravet skærpet således, at virksomhederne nu udtrykkeligt skal adressere emnerne menneskerettigheder og klimapåvirkning som en del af deres redegørelse for samfundsansvar. De nye krav har været gældende siden regnskabsåret På baggrund af undersøgelsens resultater kan der konstateres en positiv mobiliserende effekt med hensyn til at anspore virksomhederne til at udvikle en politik for menneskerettigheder og klimapåvirkning allerede første år efter lovkravet er trådt i kraft. Det er styrelsens vurdering, at det må anses som positivt, at 2/3 eller derover af de undersøgte virksomheder allerede det første år oplyser om, hvorvidt de har en politik for menneskerettigheder og klimapåvirkning. På længere sigt skal flere udvise åbenhed, men niveauet første år efter lovændringen vurderes at være tilfredsstillende. Derudover er der fortsat en høj grad af efterlevelse med hensyn til at oplyse om samfundsansvar generelt. De børsnoterede virksomheder klarer sig fortsat markant bedre end de øvrige store virksomheder, hvad angår efterlevelse af lovkravet både i

15 15/21 forhold til det generelle redegørelseskrav og kravet om redegørelse i forhold til specifikke emner samt i forhold til kvaliteten af redegørelserne. Undersøgelsen er desuden relevant for lovforslaget om ændring af årsregnskabsloven, der netop har været i høring, og som implementer nye EU-regler for redegørelse for samfundsansvar. Lovforslaget omfatter desuden forslag til ændring af det nuværende danske lovkrav om redegørelse for samfundsansvar til at inkludere særskilt rapportering om miljø. I den forbindelse er det særligt positivt at bemærke, at der er 96 % af de virksomheder, der rapporterer om samfundsansvar, der har aktiviteter på miljøområdet. Det særskilte rapporteringskrav om miljø vil således have begrænsede administrative byrder, når så mange virksomheder i forvejen oplyser om miljøaktiviteter. 5. Udvalgte forhold konstateret i kontrollen I de nedenstående afsnit er der gennemgået udvalgte forhold, som styrelsen har konstateret i kontrollen, og som vi gerne vil henlede virksomhedernes opmærksomhed på i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporter såvel som delårsrapporter Formelle forhold - generelt Vi har konstateret enkelte generelle forhold, som går igen i en række virksomheder. I henhold til 2, stk. 2 i redegørelsesbekendtgørelsen 13 skal virksomheden, sammen med oplysningen om, at virksomhedens redegørelse for virksomhedsledelse er offentliggjort på hjemmesiden, ligeledes angive den URL-adresse, der leder direkte til redegørelsen. Vi har i flere tilfælde oplevet, at den URL-adresse, der er oplyst i årsrapporten, er forkert eller ikke leder regnskabsbrugeren direkte til redegørelsen for virksomhedsledelse. Vi har dog vurderet, at det er tilstrækkeligt, at der oplyses om en URL-adresse, der leder til den del af virksomhedens hjemmeside, hvor også alle de tidligere redegørelser for virksomhedsledelse er offentliggjort. Det skal dog være tydeligt for regnskabsbrugeren, hvilken periode den enkelte redegørelse vedrører. Tilsvarende problemer gør sig gældende for virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar. Her har vi også vurderet, at det er tilstrækkeligt med et link til en oversigtsside. Derudover har vi i flere tilfælde observeret, at forsiden på årsrapporten der indsendes til styrelsen, ikke lever op til de formelle krav, der stilles i 23 i indsendelsesbekendtgørelsen. Heraf fremgår det, at betegnelsen årsrapport og virksomhedens fulde navn samt CVR-nr. skal fremgå af forsiden. Ligeledes skal det fremgå, hvilken regnskabsperiode årsrapporten vedrører, navnet på dirigenten samt datoen for godkendelse. 13 Bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009

16 16/21 Vi har endvidere observeret, at en del virksomheder ikke lever op til de formelle oplysningskrav, der er til virksomhedernes delårsrapporter. Hvis delårsrapporten er revideret, eller revisor har foretaget udvidet gennemgang eller review, skal revisors erklæring indgå i halvårsrapporten jf. delårsrapportbekendtgørelsens 11. Såfremt halvårsrapporten ikke er revideret eller gennemgået af revisor, skal der gives oplysning herom i delårsrapporten. Oplysning om, at der ikke er foretaget revision eller review, mangler i en række tilfælde Underskrivende ledelse på ledelsespåtegningen Vi har i et konkret tilfælde konstateret, at virksomhedens ledelsespåtegning ikke kun var underskrevet af den hos styrelsen registrerede direktion og bestyrelsen, men også af yderligere medlemmer af den daglige ledelse. I henhold til årsregnskabslovens 9, stk. 1, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive årsrapporten og datere underskriften. Ledelsesmedlemmerne skal give deres underskrift i tilknytning til ledelsespåtegningen. Ved de ansvarlige ledelsesorganer forstås bestyrelsen og direktionen, der anses som den selskabsretlige ledelse i henhold til selskabslovens 111. Det er alene medlemmerne af den hos styrelsen registrerede direktion og registrerede bestyrelse, der skal (og kan) underskrive ledelsespåtegningen, jf. årsregnskabslovens 9, stk. 1, jf. IFRS-bekendtgørelsens 4. Såfremt virksomheden ønsker, at andre medlemmer af den daglige ledelse ligeledes skal underskrive ledelsespåtegningen, er det et krav, at disse er anmeldt som direktion hos styrelsen Årsrapporter på engelsk Siden 1. januar 2014 har det været muligt for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, at aflægge deres årsrapport udelukkende på engelsk. Der er som forventet en del virksomheder, der har valgt at anvende denne mulighed. Det er derfor vores opfattelse, at indførelsen af denne mulighed, har lettet arbejdet med udarbejdelsen af årsrapporten i en række virksomheder. Beslutningen om, at virksomhedens årsrapport fremover kan udarbejdes på engelsk, skal træffes på den ordinære generalforsamling. Overgangen til aflæggelse af årsrapport på engelsk skal således ske senest i forbindelse med godkendelse af årsrapporten. En beslutning om, at årsrapporten udarbejdes på engelsk, vil også omfatte delårsrapporter. Der kan ikke aflægges en delårsrapport på engelsk, før generalforsamlingen har vedraget, at årsrapporten skal aflægges udelukkende på engelsk. Det er imidlertid ikke et krav, at der er aflagt en hel årsrapport udelukkende på engelsk, inden engelsk kan anvendes i

17 17/21 delårsrapporten, men generalforsamlingen vil skulle have truffet beslutning herom. Man kan for eksempel forestille sig den situation, hvor en virksomhed udarbejder årsrapporten for 2014 på dansk, men på den generalforsamling, hvor denne årsrapport godkendes, vil der samtidig blive truffet beslutning om, at årsrapporten for 2015, vil blive udarbejdet på engelsk. Når generalforsamlingen træffer beslutning om, at virksomhedens årsrapport skal aflægges på engelsk, er dette en endegyldig beslutning, der skal gælde for samtlige årsrapporter, delårsrapporter og kvartalsrapporter, indtil generalforsamlingen træffer beslutning om, at årsrapporterne ikke længere skal aflægges på engelsk. 6. Resumé af udvalgte afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen Nedenfor følger resumé af udvalgte, anonymiserede afgørelser, som Erhvervsstyrelsen har truffet i forbindelse med kontrollen af de ikkefinansielle, børsnoterede virksomheder. Afgørelserne har ikke tidligere været offentliggjort. Kun en enkelt af afgørelserne har været forelagt den kompetente myndighed (Det Finansielle Råd) Reklassifikation af immaterielt aktiv til varelager Beskrivelse af forholdet Virksomheden havde indregnet indtægten vedrørende salget af et udviklingsprojekt som omsætning i resultatopgørelsen. Immaterielle aktiver er som hovedregel omfattet af IAS 38. Standarden indeholder dog visse undtagelser. Det fremgår således eksempelvis af IAS 38, afsnit 3, pkt. a, at standarden ikke finder anvendelse på immaterielle aktiver, som besiddes af virksomheden med henblik på salg som led i det normale forretningsforløb, da sådanne immaterielle aktiver omfattes af IAS 2: Varebeholdninger eller IAS 11: Entreprisekontrakter. I forbindelse med sagens behandling oplyste virksomheden, at den vurderede, at salget af det immaterielle aktiv skulle henføres til virksomhedens ordinære driftsaktiviteter, og derfor skulle det klassificeres som nettoomsætning, jf. IAS 18: Omsætning, afsnit 7. Virksomheden oplyste endvidere, at salg af denne type immaterielle aktiver skete som led i denne type virksomheds ordinære driftsaktiviteter. Det oplystes herudover, at der ikke var tale om salg af et immaterielt anlægsaktiv, da virksomhedens hensigt med aktivet inden salgstidspunktet var skiftet fra at være et immaterielt aktiv omfattet af IAS 38 til at være en varebeholdning, jf. definitionen på varebeholdninger i IAS 2: Varebeholdninger, afsnit 6, pkt. a. Denne forudsætter, at aktiver, der besiddes med henblik på salg som led i den ordinære aktivitet, klassificeres som varebeholdninger. Hertil kommer, at IAS 38, afsnit 3, pkt. a, specifikt udelukker, at et aktiv kan behandles som et immaterielt aktiv, hvis det omfattes af IAS 2.

18 18/21 Det oplystes desuden, at det var virksomhedens opfattelse, at hverken IAS 38 eller IAS 2 udelukker, at et immaterielt anlægsaktiv kan omklassificeres fra immaterielle anlægsaktiver til varebeholdninger, hvis selskabets hensigt med aktivet skifter. Tværtimod var det virksomhedens vurdering, at det måtte anses som korrekt at klassificere aktiverne i overensstemmelse med hensigten, jf. IAS 2, afsnit 6, pkt. a, eftersom en fastholdelse af et aktiv som immaterielt anlægsaktiv på trods af den ændrede hensigt ville være i strid med IAS 38, afsnit 3, pkt. a. Styrelsen bemærkede, at det ikke var oplyst i delårsrapporten for 1. halvår 2012 eller årsrapporten for 2012, at det immaterielle aktiv var overført til varelager. Hverken i års- eller delårsrapportens afsnit om anvendt regnskabspraksis var varelager og/eller vareforbrug omtalt, ligesom anvendt regnskabspraksis for omsætning ikke indeholdt oplysning om den regnskabsmæssige behandling af omsætning på baggrund af varesalg. Styrelsens vurdering Virksomheden havde løbende indregnet det immaterielle aktiv efter bestemmelserne i IAS 38. Det var derfor styrelsens vurdering, at virksomheden ikke kunne klassificere salget af udviklingsprojektet som omsætning i resultatopgørelsen, jf. IAS 38, afsnit 113. Det fremgår af IAS 38, afsnit 113, at gevinster eller tab hidrørende fra ophør af indregning af et immaterielt aktiv skal opgøres som forskellen mellem det eventuelle nettoprovenu ved afhændelse og aktivets regnskabsmæssige værdi. Det skal indregnes i resultatet på tidspunktet for ophør med indregning af aktivet (medmindre andet kræves i henhold til IAS 17 ved sale-and-leaseback). Gevinster skal ikke klassificeres som omsætning. Det forhold, at virksomhedens forretningsmodel medførte, at der kunne ske en ændring i hensigten med besiddelsen af et immaterielt aktiv, medførte ikke en ændret vurdering af forholdet. IAS 16, afsnit 68A indeholder en konkret undtagelse til kravet om, at gevinst ved salg af anlægsaktiver ikke skal indregnes som omsætning, der i praksis kun vedrører leasingselskaber. Styrelsen fandt ikke, at denne undtagelse kunne anvendes analogt i dette tilfælde, da IAS 38 netop ikke indeholder en tilsvarende undtagelse. Det var vores vurdering, at immaterielle aktiver ikke kunne reklassificeres til varelager og ved salget indregnes som omsætning, jf. IAS 38, afsnit 113.

19 19/ Nedskrivningstest af goodwill Beskrivelse af forholdet Sagen omhandlede det forhold, at virksomheden manglede at give oplysninger i forbindelse med nedskrivningstest af goodwill. Virksomheden havde foretaget en nedskrivningstest, og på baggrund af denne havde virksomheden ikke fundet grundlag for at foretage en nedskrivning af goodwill. Virksomheden oplyste, at den havde foretaget en opgørelse af kapitalværdier for de pengestrømsfrembringende enheder, hvortil goodwillbeløbene var fordelt. En opgørelse af kapitalværdierne medførte et skøn over forventede fremtidige pengestrømme i den enkelte pengestrømsfrembringende enhed og fastlæggelse af en rimelig diskonteringsfaktor. Der blev ikke givet yderligere oplysninger om nøgleforudsætningerne for beregningerne i nedskrivningstesten. Virksomheden oplyste, at de pengestrømsfrembringende enheder, hvortil goodwill allokeres, testes en gang årligt for værdiforringelse eller oftere, hvis der var indikation af, at den pengestrømsfrembringende enhed var værdiforringet. Endvidere blev det oplyst, at fremtidige pengestrømme og indtjening var baseret på budgettet for 2014 og business plan for , som hvilede på konkrete forretningsmæssige bedømmelser af forretningsområderne. Derudover blev der for hvert segment givet oplysninger om tilbagediskonteringsfaktoren før og efter skat, der var anvendt, og om den anvendte diskonteringsfaktor der var anvendt før og efter skat, samt den vækstrate bestyrelsen havde anvendt til beregning af terminalværdien. Styrelsens vurdering Det var styrelsens vurdering, at oplysningerne om den vækstrate, der var anvendt i terminalperioden, og den diskonteringsfaktor der var anvendt ved pengestrømsprognoserne, opfyldte de selvstændige oplysningskrav i IAS 36, afsnit 134, litra d, nr. iv og v. Derudover var det vores vurdering, at det ikke fremgik, hvilke primære og virksomhedsspecifikke forudsætninger udover diskonteringssats og vækst i terminalperiode, ledelsen havde lagt til grund ved opgørelsen af genindvindingsværdien, og som netop denne virksomhed var følsom overfor. Beskrivelsen var generisk og kunne formentlig anvendes af stort set alle virksomheder. Oplysningerne opfyldte således ikke fuldt ud kravene i IAS 36, afsnit 134, litra d, nr. i og ii Nedskrivning af goodwill og kunderelaterede immaterielle aktiver Beskrivelse af forholdet Sagen omhandlede det forhold, at virksomhedens beskrivelse af nedskrivningstest vedrørende immaterielle aktiver forekom generisk og formentlig kunne anvendes af stort set alle virksomheder.

20 20/21 Virksomheden havde ikke beskrevet hvilke virksomhedsspecifikke forudsætninger, der var lagt til grund ved opgørelsen af genindvindingsværdien ud over diskonteringssats og vækst i terminalperioden. I forbindelse med sagens behandling oplyste virksomheden nærmere om virksomheden og forudsætningerne for nedskrivningstesten. Styrelsens vurdering Det var styrelsens vurdering, at beskrivelsen af nedskrivningstesten i årsrapporten ikke tilstrækkeligt beskrev de anvendte primære forudsætninger, som ledelsen havde lagt til grund for pengestrømsprognoser. Det var endvidere vores vurdering, at beskrivelsen ikke redegjorde for ledelsens metode til at opgøre de værdier, der var tildelt de primære forudsætninger. Det var derfor vores vurdering, at beskrivelsen i årsrapporten ikke opfyldte kravene i IAS 36, afsnit 134, litra d, i og ii. IASB har med eksempel nr. 9 i IAS 36 IE forsøgt at illustrere, hvordan der kan oplyses i henhold til IAS 36, afsnit Det var vores vurdering, at eksemplet understreger, at disse oplysninger skulle være mere konkrete end de oplysninger, virksomheden havde afgivet. På baggrund af eksempel nr. 9 og virksomhedens ledelsesberetning blev det indikeret, at der var flere primære forudsætninger end de i forvejen beskrevne. Det var desuden vores vurdering, at det under beskrivelsen af de anvendte metoder for eksempel var relevant at tilføje beskrivelse af, hvorledes virksomhedens tilgang har været til at bestemme de enkelte indarbejdede forudsætninger. 7. Sanktionering Bødestraf for forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger I forbindelse med en regnskabskontrolsag blev medlemmerne af en virksomheds bestyrelse og direktion idømt bøder på kr. hver for overtrædelse af straffeloven og årsregnskabsloven ved forsætligt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i årsrapporten for Forholdet drejede sig om, at de pågældende i virksomhedens årsrapport for 2012 havde undladt at omkostningsføre en leje, der efter virksomhedens forhold var væsentlig. Virksomheden havde af sin udlejer fået henstand med betaling af huslejen i 2012 og 2013 til gengæld skulle huslejen i være tilsvarende højere. Revisor var uenig i den af virksomheden valgte regnskabsmæssige behandling af forholdet og havde derfor taget forbehold herfor og bl.a. anført, at den samlede husleje for aftaleperioden skulle have været omkostningsført med 1/7 hvert år. 14 Jf. også International GAAP 2014 fra EY side 1467 og fremefter.

21 21/21 Erhvervsstyrelsen startede bl.a. på baggrund af revisors forbehold - en regnskabskontrolsag og påbød virksomheden at indregne den pågældende leje i resultatopgørelsen i 2012, uanset at der var givet henstand med betalingen heraf, jf. IAS 17, afsnit Virksomhedens bestyrelse havde under sagens behandling hos styrelsen bl.a. oplyst, at den var enig med styrelsen i, at der i årsrapporten for 2012 burde have været udgiftsført 1/7 af den samlede leje for perioden Når den alligevel havde valgt ikke at periodisere og indregne lejen, skyldtes det et ønske om at sende et signal til udlejer, idet der tidligere var stillet i udsigt, at virksomheden helt kunne fritages for lejen i Efterfølgende kunne udlejer imidlertid kun tilbyde en lejeudskydelse i stedet for en lejefritagelse for de pågældende år. Styrelsens vurdering I forlængelse af regnskabskontrolsagen valgte Erhvervsstyrelsen at indgive politianmeldelse i sagen, idet det var styrelsens vurdering, at virksomheden i lyset af revisors forbehold og bestyrelsens udtalelser bevidst havde aflagt en fejlbehæftet årsrapport.