Offentligt fremlagt til den XXX. Lokalplan Stationsområdet. Tillæg nr. 21 til kommuneplan 2016

Transkript

1 Offentligt fremlagt til den XXX Lokalplan 1060 Stationsområdet Tillæg nr. 21 til kommuneplan

2 Offentlighedsperioden Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den XXX til den XXX. Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter vedrørende lokalplanforslaget skal sendes til: eller Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge Husk at angive din egen postadresse, hvis du bruger . Indsigelser skal være kommunen i hænde senest den XXX. Lokalplanforslaget kan ses på kommunens biblioteker og udleveres i Borgerservice på Køge Rådhus og i Borgerservice på Borup Bibliotek. Derudover kan du hente det elektronisk på Køge Kommunes hjemmeside på Midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet og offentligt bekendtgjort må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller iøvrigt udnyttes på en måde der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Der gælder i henhold til planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse d.v.s. fra den XXX, og indtil forslaget er endeligt vedtaget i Byrådet og offentligt bekendtgjort, dog senest indtil den XXX (1 år fra den offentlige bekendtgørelse på Koege.dk). 2

3 Indhold Lokalplan nr Stationsområdet Redegørelse Lokalplanens formål 5 Ændringer i forhold til lokalplan Lokalplanens baggrund 10 Eksisterende forhold 11 Udviklingsplan for Køge Kyst 11 Lokalplanens indhold 15 Lokalplanens forhold til overordnet planlægning 17 Lokalplanens forhold til anden planlægning 19 Lokalplanens forhold til anden lovgivning 19 Køge Kommunes politikker og strategier 21 Miljøvurdering 21 Kommuneplantillæg nr Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 25 2 Lokalplanområdet og zonestatus 25 3 Områdets anvendelse 25 4 Veje og parkering 26 5 Bebyggelsens omfang og placering 27 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 29 7 Støj og vibrationer 30 8 Teknisk anlæg 30 9 Skiltning og belysning Forudsætninger for ibrugtagning Ophævelse af lokalplan, byplanvedtægt mm Lokalplanens retsvirkninger 31 Vedtagelsespåtegning 31 Kortbilag Kortbilag 1 Matrikelkort Kortbilag 2 Byggefelter 3

4 Borup Bjæverskov Ejby Ll. Skensved Lokalplan 1027 Ølby Køge Illustrationer i lokalplan 1060 er taget fra TK Developments skitseprojekt for Stationsområdet i Køge Kortmateriale og øvrige illustrationerra Køge Kyst er ligeledes brugt i planen. Illustrationerne skal være med til at beskrive de kommende rummelige forholde og er ikke et endeligt udtryk for kommende arkitektur. Hastrup Herfølge N 5 km Figur 1. Lokalplanområdet ligger centralt i Køge by. Lokalplan 1049 Stationsområdet i Køge Collstrup Lokalplan 1060 Søndre Havn Lokalplan 1040 Figur 2. Kortet viser med gult, hele udviklingsområdet i Køge jf. Udviklingsplanen for Køge Kyst. De stiplede afgrænsninger viser lokalplaner udarbejdet i forbindelse med udviklingsplanerne for Køge Kyst. Lokalplan 1060 omfatter eksisterende busholdepladser, stationsområdet, p- pladser og Køge rådhus.

5 Redegørelse Lokalplan stationsområdet Udviklingsplan for Køge Kyst Livet før byen - Byen før livet Køge Kyst -Kvalitetsprogram Kvalitetsprogram Prospekt for etape ST1 i Stationsområdet Køge Kyst - Prospekt for etape ST1 i Stationsområdet De tre ovenstående publikationer danner baggrund for lokalplanens bestemmelser og kan ses på Køge Kysts hjemmeside: Bevaring af Køge Bykerne kan ses på Køge Kommunes hjemmeside: www. koege.dk Lokalplanens formål Der er udarbejdet forslag til lokalplan 1060 for Stationsområdet i Køge, som en revision af gældende lokalplan Lokalplanen vil ved endelig vedtagelse erstatte lokalplan Lokalplan 1060 tager udgangspunkt i den konkrete udvikling af stationsområdet, som bl.a. har affødt en højdetilpasning af de planlagte bebyggelser. Lokalplan 1060 skaber plangrundlaget for realiseringen af Udviklingsplanen for Køge Kyst med tilhørende Kvalitetsprogram og prospekt for etape ST1 i Stationsområdet. Lokalplanen bygger på det igangværende arbejde med at styrke og udvikle Køge by og giver mulighed for at realisere skitseprojektet for udvikling af stationsområdet i Køge, udarbejdet i samarbejde med Køge Kyst. Lokalplanen skal gøre det muligt at udvikle bykernen og styrke handelslivet med flere og større butikker ved at skabe attraktive muligheder for butikker, som på grund af størrelsen ikke kan etablere sig i den eksisterende, bevaringsværdige bymidte. Hertil kommer muligheden for nye kontorerhverv, boliger, offentlige formål og bestemmelser for bebyggelsesprincipper - nye vejsystemer, parkering og pladser. Flere planlagte passager af jernbanen skal få byen til at hænge sammen med havnen og åbne mulighed for en udvikling mod vandet. Områdets centrale beliggenhed giver optimale muligheder for at benytte offentlig transport og dermed skabes der let adgang til de nye arbejdspladser, kulturelle attraktioner og butikkerne. Lokalplanen skal skabe grundlag for en del af den nye bydel med stærke arkitektoniske, nutidige referencer til den bevaringsværdige bymidte, således at den nye bydel i sig selv bliver en attraktion med interessante gadeforløb og vedkommende arkitektur. I overensstemmelse med realiseringen af udviklingsplanen er Ivar Huitfeldtsvej omlagt til en placering langs jernbanens vestlige afgrænsning. Busholdepladserne er delvist flyttet til den modsatte side af jernbanen og parkeringen i området er flyttet til nye placeringer i- og uden for bymidten i overensstemmelse med Parkeringsstrategi for Køge Bymidte Lokalplan 1060 indeholder alle gældende byggefelter. I overensstemmelse med den for området gældende lokalplan 1027, er der dispenseret fra bygningshøjder jf. bestemmelse om max tilladte højder i området. Forslag til lokalplan 1060 udarbejdes som en revision af 1027 og et administrationsgrundlag, der skal gælde mange år fremover og vil derfor forholde sig specifikt til maksimale bygningshøjder for hvert enkelt byggefelt i stationsområdet og de tidligere dispensationstilladelser. 5

6 Luftfoto af lokalplanområdet med de store parkeringsarealer, busholdepladser og veje. Stationsgården er i dag nedrevet, busholdepladserne forflyttet og parkering ved rådhuse omlagt..

7 Ændringer i forhold til lokalplan 1027 Ændrede bygningshøjder Lokalplan 1027 gav bl.a. mulighed for en bebyggelse i en højde på 12 m og i særlige tilfælde mulighed for en højde i 15,5 m. Ved projektering af de nye bebyggelser har det vist sig at være vanskeligt at realisere lokalplanen i forhold til bestemmelse om bygningshøjder. Bygningshøjderne i lokalplan 1060 er derfor defineret dels ud fra ønsker/krav fra lejere til fri lofthøjde, tekniske anlæg såsom ventilationsanlæg, hvor kanalerne bliver fremført over nedstroppet loft samt etablering af tagterrasser, der kræver en ekstra høj etagekonstruktion. Fremover vil bygninger have følgende højder: 12 m, 13 m, 13,5 m, 14,60 m, 15,10 m og 15,20 m og 15,5 m til kip på den højeste bygningslænge. De arkæologiske udgravninger, der er foretaget i forbindelse med byggemodningen af området peget på en undergrund med en stor forekomst af danefæ. Dette har haft stor betydning for planlægningen af hele området og særligt for byggefelt B2Ø (biografgrunden). Stationsområdet udgør et forholdsvist lille areal af Køge by og består af vej- og parkeringsarealer og busholdeplads, med ringe landskabelig og byarkitektonisk værdi. Hele området ligger i udkanten af den gamle by langs Ivar Huitfeldtsvej ud mod jernbanens langstrakte arealer og havnens åbne rum med høje havne- og industibyggerier. Det vurderes derfor, at det er et passende sted for byen at øge bygningshøjden, og at dette derfor kan ske i respekt for den eksisterende bebyggelse i Køge By Illustrationer på mulig bebyggelse ved stationstorvet og hjørnet af Ivar Huitfeldtsvej. Stationstorvets beliggenhed i udkanten af Køge bykerne tillader et formsprog og en volumen, der tilpasser sig byrummet, vejrummet og eksisterende bebyggelse. Bygningshøjderne på ny bebyggelse er vurderet i forhold til den eksisterende bys skala og skyggevirkninger. Der er i lokalplan 1060 indarbejdet skyggediagrammer, der beskriver skyggevirkningerne i stationsområdet og illustrationer, der viser ny bebyggelses sammenhæng med den eksisterende bys højder, stræder og volumener. 7

8 Forår Sommer 21/ Kl 09:00 (Sol op: 6:17 Sol ned: 18:32) 21/ Kl 09:00 (Sol op: 4:28 Sol ned: 22:10) 21/ Kl 12:00 21/ Kl 12:00 21/ Kl 16:00 21/ Kl 16:00 Af skyggediagrammerne fremgår det, at den største skyggebelastning kommer til at ramme stationsområdet. Der er minimale skyggegener på eksisterende bebyggelse op til stationsområdet fra det nye stationsbyggeri. Stationsområdets referencer til den eksisterende middelalderby Køge ligger fortrinsvis i etableringen af stræder og slipper. De er i stationsområdet forholdsvis skyggefulde såvel som der også er i det øvrige Køge. Ad de smalle vejforløb ledes man hen til solbeskinnede pladsdannelser og mindre opholdsarealer. 21/ Kl 19:00 8

9 Efterår Vinter 21/ Kl 09:00 (Sol op: 6:59 Sol ned: 19:40) 21/ Kl 09:00 (Sol op: 8:42 Sol ned: 15:45) 21/ Kl 12:00 21/ Kl 12:00 21/ Kl 16:00 21/ Kl 16:00 21/ Kl 19:00 21/ Kl 19:00 9

10 Lokalplan 1060 er i overensstemmelse med Udviklingsplan for Køge Kyst, Kvalitetsprogram og Prospekt for etape ST1 i Stationsområdet. Der arbejdes dog med nye bygningshøjder, hvilket resulterer i en skala som ligger midt imellem de højeste bygninger i Køge by, det store, åbne baneterræn og havneområdets industrielle volumener. Et bud på hvordan Stationsforpladsen kan virke, når man ankommer til pladsen fra Bjerggade langs eksisterende bebyggelse. Til højre anes stationsbroen i midten af illustrationen og ny bebyggelse set fra Jernbanegade. Lokalplanens baggrund Lokalplanlægningen bygger på et mangeårigt, visionært arbejde med at styrke og udvikle Køge Havn, etablere nye stationsnære byområder samt skabe mulighed for mere detailhandel i bymidten. I 2010 udskrev udviklingsselskabet Køge Kyst P/S (ejet af Realdania By og Køge Kommune i fællesskab) en tværfaglig parallelkonkurrence om udviklingen af Køge Kyst. Parallelkonkurrencen har resulteret i en udviklingsplan for Køge Kyst. Arealet Køge Kyst er et 24 ha stort område, som omfatter Sdr. Havn, Collstrupgrunden og stationsområdet i Køge by. Hele området skal igennem de næste 20 år gennemgå en omfattende byomdannelse og fastlægge Køges rolle som center i hovedstadsområdet og Øresundsregionen. Denne lokalplan omfatter stationsområdet. Den nye bydel planlægges til at rumme ca nye arbejdspladser og ca nye beboere. Et bud på hvordan Stationstorvet, kan komme til at se ud med café - miljø og butikker ud mod torvet. Bebyggelsen ligger på hjørnet af Stationstorvet og Ivar Huitfeldtsvej. Et bud på Køges nye skyline af nybyggeri set fra den kommende gang- og cykelbro over jernbanen. Langs bebyggelsen ses Ivar Huitfeldtsvej som vil løbe mellem ny bebyggelse og banen. 10

11 Eksisterende forhold Køge bymidte ligger tæt på vandet og Køge Havn. Jernbanen og de store veje adskiller Køge bymidte fra forbindelse til havnen og udgør en barriere, både fysisk og visuelt. Lokalplanen omfatter en mindre del af den historiske bydel, hvori de tidligere busholdepladser ved Køge Station og Ivar Huitfeldtsvej indgår. Rådhuset og diverse pladser og gårdrum indgår ligeledes i lokalplanområdet. Området afgrænses mod øst af jernbanen og Køge Station og mod vest af den historiske bymidte som vist på kortbilag 1. Bymidten er usædvanlig velbevaret med et næsten oprindeligt gadenet. Dette er unikt i dansk sammenhæng, og gør Køge til en af landets bedst bevarede købstæder. De store og langstrakte grunde og gårdrum er karakteristiske for det gamle Køge og fortæller en vigtig historie om byen som handelsby. Det samme gør de korte facadelængder på forhusene mod gaderne og sidehusene. Baghusene med smukke belægninger og haver med beplantninger er ligeledes en del af fortællingen. Bymidten er beskyttet af bevarende lokalplaner og vejledninger, som sikrer byens helhedsudtryk med facader i afstemte farver, røde tegl på tagene og regler for skilte og facadeudformninger. Udviklingsplan for Køge Kyst Lokalplanområdet er en del af stationsområdet i Køge og udlægges til centerområde med blandede byfunktioner som detailhandel, administration, service, boliger, kulturelle og offentlige formål. Planen muliggør omlægning af infrastrukturen, om- og tilbygning af Rådhuset samt etablering af nye offentlige pladser og rum og en gangog cykelbro til krydsning af jernbanen. I Stationsområdet er tanken at bygge videre på den kendte struktur, først og fremmest slipperne mellem Nørregade/Brogade og jernbanen. De nye bygningskroppe skal således følge øst-vest aksen og åbne nye fodgængerpassager mellem den nye og den gamle by. Øst-vest retningen fastholdes i den nordlige del af Stationsområdet, selv om den eksisterende bebyggelse her er mere blandet. Strædet set syd for lokalplanområdet ved Nordea og til højre ved den gamle teaterbygning. Illustrationerne giver indtryk af det slyngede forløb i Strædet, som de forskudte bygningsfelter danner. 11

12 Svogers Gård Bjerggade smusgade Bjergstien Ivar Huitfeldtsvej Niels Juelsgade vejtunnel til Værftsvej Jernbanegade Jernbanegade Nørregade STRÆDET ST 3 ST 2 `slippe Placering af parkeringskælder indenfor lokalplanområdet `slippe omlagt Ivar Huitfeldtsvej Nørregade Jernbanegade STATIONSFORPLADSEN KØGE STATION BROEN `slippe STRÆDET `slippe Østre Banevej Torvet Brogade `slippe `slippe KØGE RÅDHUS plads STRÆDET KULTURHUS UNDERFØRINGEN ind/udkørsel ind/udkørsel UNDERFØRINGEN Havnepladsen ind/udkørsel ST 1 ST 2 Trafikdiagram over forventede fremtidige trafikforhold i den del af udviklingsområdet, der ligger vest for jernbanen, jf. Udviklingsplan for Køge Kyst. Ivar Huitfeldtsvej forlægges langs jernbanen og bliver den eneste gennemgående vej i området. De røde pile viser b.la. forventede krydsninger på tværs af området. Fændediget STRÆDET `slippe omlagt Ivar Huitfeldtsvej Toldbodvej 12

13 Skalaen i bebyggelsen (højder og drøjder) skal helt overordnet tilpasses Køges historiske og aktuelle udgangspunkt. I Stationsområdet er det hensigten at arbejde med etagehøjder på typisk 3 etager og bygningsvolumer, der spiller godt sammen med den historiske bymidte og samtidigt skaber overgang til de store bygningsvolumner på havnen. For at skabe mulighed for større butikker, en biograf mv., arbejdes der med større bygningskroppe i stueetagen i kombination med taghaver og smallere bygninger på de overliggende etager. Eksempel på visualisering af Strædet mod syd, hvor de åbne butiksfacader forstærker oplevelsen af variation og åbenhed. Arkitektur og bykvalitet Bygnings- og byrumsarkitekturen skal være nutidig og tænkes sammen med naboskabet til den historiske bymidte. Dette stiller nogle særlige krav til nytænkning på bygningsniveau, når udviklingsplanens intentioner skal realiseres. Hensigten er et afdæmpet udtryk, med fokus på den samlede byoplevelse snarere end meget ikonprægede enkeltbygninger. Der skal lægges stor vægt på oplevelsen af variation i bybilledet, som opnås med forskudte byggefelter og bevidst varierende bygningshøjder og facadeudtryk, akkurat som i Køges historiske bymidte. Hertil kan arkitekturen bidrage, fx ved opdeling af lange facader med mere individuelle udtryk. Også det forhold at udviklingsplanen skal realiseres over en periode på år vil bidrage til variation mellem etapernes fysiske udtryk. En mulig udformning af en slippe - omgivet af forskellige facadeudtryk og materialer og med mulighed for mindre ophold. Byrummenes udformning er også med til at skabe områdets identitet. Byrummenes karakter skal inde i de enkelte områder afspejle intimitet og hygge, men der skal også arbejdes med mere spektakulære steder. Bykvaliteten udvikles løbende gennem den gode arkitektur for bygninger og byrum, men den kræver også en sans for detaljen i skiltning, belægninger, byinventar, beplantning og ikke mindst driften af arealerne. De overordnede rammer for arkitektur og bykvalitet fastlægges gennem lokalplanlægningen, men den egentlige styring af kvaliteterne finder sted via de vilkår, der stilles ved grundsalget og i udvælgelsen af de konkrete byggeprojekter i forbindelse hermed. Eksempler på hvordan Strædet kan udformes med butikker i stueetagen og et slynget og afvekslende vejforløb Endelig er det naturligvis centralt at sikre kvalitet i Køge Kyst s egen byggemodning. Det er her, stilen og niveauet lægges. Køge Kyst s vision er bæredygtighed, også på det trafikale område. Denne vision understøttes af projektområdets unikke beliggenhed tæt ved Køge Station og de forbedringer af togbetjeningen, der vil komme fra Det er planen at udforme bydelen på en måde, der lægger op til maksimal anvendelse af gang, cykel, bus og tog. I denne sammenhæng er det særlig vigtigt at designe det nye trafikknudepunkt omkring stationen og busterminalen på en måde, der både er indbydende og funktionel for de daglige brugere. I samarbejde med DSB og Movia er der udarbejdet et skitseforslag til indretning af området omkring Køge Station. Udgangspunktet er, at stationens placering bibeholdes som i dag, mens busterminalen erstattes af to superstoppesteder på hver 13

14 side af jernbanen og et busdepot i nærheden, som også kan benyttes af turistbusser. Som led i den bæredygtige trafikløsning skal der også i Køge Kystområdet tages vidtgående hensyn til tilgængeligheden for alle befolkningsgrupper, heriblandt bevægelseshæmmede. Trafik En af grundideerne i Køge Kystprojektet er at skabe bedre forbindelser på tværs af jernbanen og Østre Banevej for både bilister og de lette trafikanter som fodgængere og cyklister. Et bud på hvordan de offentlige taghaver komme til at se ud. Eksempel på de fremtidige krydsninger af jernbanen: A: vejtunnel mellem Niels Juelsgade og Værftsvej B: gangbro mellem Stationspladsen og Collstropgrunden C: bred underføring til bløde trafikanter mellem havnepladsen og Kulturtorvet D: biltunnel mellem Stationsområdet og Toldbodvej A vejtunnel Fodgængere og cyklister skal have topprioritet i den nye bydel, dels fordi de er en integreret del af det byliv, der ønskes fremmet, og dels fordi de repræsenterer den mest bæredygtige transportform. Ved stationen erstattes den nuværende perrontunnel af en ny gangbro over jernbanesporene og Østre Banevej med direkte forbindelse til Collstropgrunden. Denne bro tænkes udformet i stor bredde med gode adgangsforhold til perronerne. Den nye bydel i Køge Kyst-området skal vejbetjenes via det bestående vejnet i Køge by. Stationsområdet vejbetjenes fra nord ad Niels Juels Gade og fra syd ad Fændediget/Bag Haverne. Disse veje giver adgang for biltrafikken til området. Biltrafikken i Stationsområdet vil i følge trafikberegninger blive nogenlunde på niveau med dagens trafik. Dog vil Niels Juels Gade og Nørre Boulevard blive aflastet af vejtunnelen fra Niels Juels Gade til Værftsvej. Når projektets økonomi tillader det, bygges en supplerende adgangstunnel fra Toldbodvej til den sydlige del i Stationsområdet. Denne adgangstunnel er kun beregnet for personbiler. Formålet med denne supplerende forbindelse er bl.a. at skabe lettere adgang fra Køges sydlige opland til det nye butiksområde. Fremtidige havneforbindelser Ved havnepladsen etableres en bred underføring for fodgængere og cyklister og fuld adgang for handicappede. Dette hængsel er afgørende for at skabe både fysisk og mental sammenhæng mellem den nye og den gamle by. Forbindelsen udformes som et lyst og imødekommende byrum, der giver visuel kontakt mellem havn og by og inviterer til ophold undervejs. C B D Det tilstræbes, at der ved forbindelsen er vigtige attraktionspunkter med direkte adgang, en ny biograf og en café, og også i selve tunnelen skal der være noget at se på. Forbindelsen udformes således, at hurtige cyklister og langsomme fodgængere begge tilbydes gode vilkår uden at genere hinanden. Stinettet For fodgængerne vil slipperne og det nye Stræde i kombination med de nye krydsninger af jernbanen, som muliggøres af underføringen og broen ved stationen, give et tætmasket system af gode, direkte forbindelser mellem den Stationsområdet og Søndre Havn. Også internt i Stationsområdet, hvor det eksisterende gågadenet 14

15 udvides. Mange af disse forbindelser udformes som byrum med oplevelsesmæssige kvaliteter med beplantning, belægning, belysning, siddemøbler mv. For cyklister bliver den brede underføring den centrale nyskabelse, der forbinder områderne på de to sider af jernbanen. Køge Kyst etablerer overdækket cykelparkering i attraktionspunkter på begge sider af jernbanen. Der vil blive stillet krav til investorerne om etablering af attraktiv, cykelparkering også til større transportcykler, nær ved alle nye boliger, butikker og arbejdspladser. Parkering I lokalplanområdet etableres én parkeringskælder og et parkeringshus. Ved udformning af øvrige P-anlæg skal arkitektonisk indpasning og tryghed tillægges stor vægt. Der kan etableres enkelte p-pladser i terræn f.eks. handicap-p og anden lokal parkering. Lokalplanens indhold Lokalplanen inddeles i to delområder: Delområde I fastlægger 11 byggefelter, der indeholder en udvidelse af Køges eksisterende detailhandelsområde, med mulighed for større butikker end dem der af bevaringshensyn kan etableres i den historiske bymidte. Hertil kommer mulighed for kontorerhverv, arealer til offentlige formål, mulighed for biograf, tilbygning til rådhuset, parkering, boliger samt udendørs opholdsrum og pladser. Lokalplanen udlægger også byggefelt til fundamentet til cykelgangbro over banen. Fundamentet skal udformes som et byrumselement med trappe/rampe til broen og indeholde kioskfunktioner. Delområde II indeholder detgamle rådhus og må kun anvendes til offentlige formål og er fortsat reguleret af eksisterende lokalplan På byggefelt 2BØ må der opføres en biograf. Illustrationen viser en placering af biografen op ad de eksisterende bebyggelser i Køge og danner mulighed for en solbeskinnet offentlig pladsdannelse. Illustrationen til venstre viser en slippe mellem biografen og det eksisterende rådhus. Byens røde tage anes i baggrunden Lokalplanen fastlægger bestemmelser for bebyggelsesprincipper herunder bl.a. byggefelter, tæthed og højder på ny bebyggelse. Der gives mulighed for byggeri af i alt ca etagemeter. Heraf må der etableres m 2 butiksareal til både dagligvarer og udvalgsvarer i butiksstørrelser på op til m 2 samt enkelte større butikker. 15

16 Svogers Gård Ud mod strædet markerer det nye rådhus sig med sit indgangsparti sig og bliver en del af det slyngede gadeforløb. I højre billede ses sammenbygningen mellem det nye og gamle rådhus ud mod slippen, der går fra Torvet mod Ivar Huitfeldtsvej. De 11 byggefelter må bebygges med følgende antal m2 og max. højder: Bebyggelsen i byggefelt B2Ø må opføres med et etageareal på max m² og en max. højde på 15 m og opføres som et samlet bygningsvolumen uden længer og taghave. Bebyggelsen skal have tagterrasse mod syd-øst, mod den nye pladsdannelse. På byggefeltet må deropføres en biograf. B2V Etageareal max. 750 m². Max. højde 12 m. B4Ø Etageareal: max m². Max. højde: 13 m. A Byggefelterne B4V og B5V skal indeholde tilbygning til rådhuset og sammenbygges med eksisterende rådhus. Samlet etageareal: max m². Max. højde: 13,5 m. e B B9 Byggefelt B5Ø Samlet etageareal: max m². Max højde: 13 m. Nørregade Bjergstien Jernbanegade Jernbanegade B6 B8V Stationspladsen B8Ø B7 Bx Byggefelt B6 Etageareal: max Max. højde: m. Byggefelt B7 Etageareal: max m². Max højde: 13 m. Byggefelt B8Ø Etageareal: max m². Max højde: 15,20 m. II I B5V Strædet B5Ø Byggefelt B8V Samlet etageareal: max m². Max. højde: 14,60 m. B2V Rådhuset B2Ø B4V B B4Ø A Bebyggelse i byggefelterne B6 og B8V må udformes som fuldt udbyggede sammenhængede etager i grundplan og 1. sal. Derudover skal der etableres en tredje etage som længebebyggelse. Byggefelt B9 Samlet etageareal: max m². Max. højde: 15,10 m. Oversigt over byggefelter i lokalplanområdet. Byggefelt Bx etageareal: max. 200 m², hvilket udgør fundamentet til broen over banen. 16

17 Princippet for bebyggelsen udgør et samlet grundplan i én etage, hvorpå der etableres længer i op til 2 etager, der følger henholdsvis den nordvendte og den sydvente afgrænsning af byggefeltet. I rummene mellem længerne skal der etableres fælles taghaver. Max bredde på længerne er 14 m og på de fælles taghaverne en minimums bredde på 10 m. Den primære adgang for lokaler i stueetagen skal ske fra Strædet og slipperne og bebyggelse skal etableres i facadelinien. Varegårde og containerpladser skal etableres lukkede og skal sammen med affaldshåndteringen ske indenfor byggefelterne og må ikke være synlig i gadebilledet. Der må skiltes i forbindelse med butiksfunktioner og det erhverv, der kan etableres. Skiltene skal indarbejdes i facaderne og tilpasses arkitekturen. I området etableres én parkeringskælder. Derudover er det kun handicapparkering og korttidsparkering og særlige arealer til busser og cykler, der må etableres i terræn ved af- og pålæsning. Byggefelternes forskudte placering betinger, at ny bebyggelse skal organiserer sig omkring den eksisterende indre by, i et slynget vejforløb parallelt med jernbanen og Ivar Huitfeldtsvej. Strædet, som det nye nord og syd gående vejforløb kaldes og som ny bebyggelse skal forholde sig til er med sit forløb meget væsentligt for at sikre et oplevelsesrigt bymiljø. Lokalplanen sikrer, at stueetagen på nybyggeri kun benyttes til publikumsorienterede erhverv, og at adgang hertil fortrinsvis foregår via Strædet og slipperne. Strædet forbinder Nørregade og Torvet via slipperne, i tværgående forbindelser samt gårdrum. Lokalplanen sikrer, at bebyggelse, veje, stræder og pladser etableres så der tages hensyn til bymidtens særlige kulturmiljø med fredede og bevaringsværdige bygninger og gårdrum. Lokalplanens forhold til overordnet planlægning Fingerplanen Ifølge Fingerplan 2007 er lokalplanområdet stationsnært kerneområde. For at overholde fingerplanens principper for miljørigtig lokalisering skal området således anvendes til tæt bymæssig bebyggelse med mulighed for store kontor- og serviceerhverv (>1.500 m 2 etagemeter), større besøgstunge institutioner, tæt boligbebyggelse og butikker. Ydermere siger Fingerplan 2007, at udbygning af stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, har høj prioritet og bør fremmes. Køge Kommuneplan Lokalplanen underbygger virkeliggørelsen af Køge Kommuneplan Her udlægges området, som udgør kommuneplanramme 3C14 til centerområde. Lokalplan 1060 er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelsen for 3C14 i kommuneplan Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 21, der ændre rammeområde til en generel max højde for bebyggelsen på 15,5 m. Se kommuneplantillæg nr. 21 på side

18 Parkeringsnormen for Køge Bymidte: Torvet II Rådhuset I Teaterbygningen Køge Station Tæt-lav og etageboliger: 0,75 bil-p pr. bolig 2 cykel-p pr. bolig Kontor- og serviceerhverv: 1 bil-p pr. 75 m 2 0,5 cykel-p pr. arbejdsplads Detailhandel: 1 bil-p pr. 40 m 2 1 cykel-p pr. 50 m 2 Dagligvarer over m 2 : 1 bil-p pr. 20 m 2 Cykel-P vurderes i hver enkelt tilfælde Kulturelle og offentlige formål: Vurderes i hvert enkelt tilfælde Kommuneplan 2013 har en detailhandelsramme på m 2. Bruttoetagearealet for de enkelte butikker må maks være m 2 med undtagelse af tre ankerbutikker på maks m 2 for dagligvarebutikker og maks m 2 for udvalgsvarebutikker. Der må kun planlægges for én ankerbutik nord for stationen og én ankerbutik syd for underføringen samt én ankerbutik med udvalgsvarer centralt på Stationsområdet. Eksisterende lokalplanlægning indenfor området Lokalplan 1060 Lokalplan 3-11 Byplanvedtægt 13 Lokalplan 3-04 Lokalplan Delområde I og II Byplanvedtægt 13 Byplanvedtægten blev aflyst af lokalplan 1027 for de områder, der var omfattet af lokalplanen. Lokalplan 3-04 Byplanvedtægten blev aflyst af lokalplan 1027 for de områder, der var omfattet af lokalplanen. Lokalplan: 3-11 Lokalplanen blev aflyst for de områder, der var omfattet af lokalplan Lokalplan 3-11 er dog fortsat gældende for det gamle rådhus, som også er omfattet af lokalplan 1060, delområde II. Lokalplan Ulfeldtkarreen, vedtaget i 1988 og lokalplanen for Ulfeldt-Karreen skal regulere bebyggelse, parkering og friarealer i karreen. Lokalplanen skal bevare karreens karakteristiske købstadsmiljø. Lokalplanen aflyses for det område, der er omfattet af lokalplan Lokalplan Stationsområdet i Køge Lokalplan 1060 erstatter hele lokalplanområdet for 1027, som derfor aflyses i sin helhed ved endelig vedtagelse af Kystnærhedszone Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen. De eksisterende bebyggelser, der ligger nærmest lokalplanområdet er karakteriseret ved varierende bygningshøjder op til 15,5 m, saddeltage og et mangeartet udtryk. Den historiske bymidte vest for lokalplanområdet er kendetegnet ved at være tæt bebygget med en relativ lille bygningsskala. Lokalplanområdet udlægges til bebyggelse med bygningshøjder op til 15,5 til tagrygninger over niveauplan. Bebyggelsen inden for lokalplanområdet vil ikke ændre på byens kystprofil, da den fremtidige bebyggelses højde og volumen ikke vil adskille sig fra den omkringliggende bebyggelse, og kystprofilen fortsat altovervejende vil være domineret af bebyggelsen på de ydre havnearealer. 18

19 Lokalplanens forhold til anden planlægning Trafik- og miljøplan Med realisering af lokalplanen anlægges en række mindre øst vest gående offentlige adgange (slipper), der skal lede trafikken fra Ivar Huitfeldtsvej til den nye bebyggelse langs Ivar Huitfeldtvej og til den eksisterende bebyggelse øst for Bjerggade, Nørregade og Torvet. Endvidere anlægges en nord syd gående forbindelsesvej Strædet med tilladt ærindekørsel. Med gennemførsel af lokalplanen bliver der under byggefelt B9 etableret parkeringskælder med plads til ca. 100 cykler og ca. 160 biler. Varmeplan Området skal tilsluttes kollektivt varmeforsyning. Vandforsyningsplan Vand leveres af Køge Vand A/S, jf. Køge Kommunes vandforsyningsplan. Planlægning for drikkevandsindvinding Området er kortlagt som område med almindelige drikkevandsinteresser. Spildevand Området er omfattet af Køge kommunes spildevandsplan. Området er separatkloakeret. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Museumsloven Hovedparten af Stationsområdet befinder sig inden for et kulturarvsareal, og eventuelle anlægsarbejder vil derfor med stor sandsynlighed komme til at berøre forhistoriske levn, omfattet af museumslovens 27. Med henvisning til de kendte registreringer kan særligt forventes, at anlægsarbejder inden for det omfattede areal vil berøre fortidsminder fra middelalder og renæssance. På baggrund af registreringer på tilstødende arealer og en vurdering af områdets topografi er det desuden sandsynligt, at anlægsarbejder vil kunne berøre fortidsminder fra ældre stenalder samt fra vikingetid. Fortidsminder Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af museumslovens 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Køge Museum. Bygherre skal i henhold til museumslovens 25 anmode Køge Museum om at tage stilling til, hvorvidt jordarbejder vil berøre væsentlige fortidsminder. Naturbeskyttelsesloven I forbindelse med planarbejdet er der ikke konstateret flagermus på området, og det er endvidere vurderet, at træerne og bygningerne inden for lokalplanområde ST1 ikke har karakter af oplagte yngle- eller overvintringslokaliteter for flagermus. Køge Kommune har dermed samlet vurderet, at lokalplanen for ST1 ikke vil være til skade for særligt beskyttede arter af dyr og planter (bilag IVarter) eller internationale naturbeskyttelsesområder jf. habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpeg- 19

20 ning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). Jordforureningsloven Inden for lokalplanområdet er der enkelte forureningskortlagte arealer. Der er dog generelt en begrænset viden om forureningsforholdene i lokalplanområdet, eftersom hovedparten af området ikke har været et indsatsområde jf. Jordforureningslovens 6. Selve lokalplanen giver mulighed for følsom arealanvendelse på ejendomme, der er/kan være forurenede. Området bør derfor undersøges nærmere i forbindelse med de efterfølgende byggesager, og der tages her stilling til, om yderligere arealer skal kortlægges jf. jordforureningsloven. I de forureningskortlagte områder skal der ansøges om og opnås tilladelse efter 8 i jordforureningsloven, inden byggeri påbegyndes. Herved sikres, at der ikke sker påvirkninger fra forurening ved ændret arealanvendelse og at der ikke sker en fordyrelse af evt. senere oprensning. Ligeledes vil ukendte forureninger kunne standse byggearbejdet, jf. jordforureningslovens 71. Der skal håndteres store mængder potentielt forurenet jord i forbindelse med anlæg af parkeringskældre. Oprensning af jordforurening ved opgravning og bortskaffelse af forurenet jord skal ske i henhold til jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser. Hele lokalplanområdet er beliggende indenfor byzone. Jf. jordforureningslovens 50 a, stk. 1, er den terrænnære jord i byzone lettere forurenet. Dette betyder generelt, at flytning af jord fra de enkelte matrikler skal anmeldes til Køge Kommune også selv om, den ikke er forurenet. Vejloven Vejarealet på byggefelterne på kortbilag 2, forudsættes nedlagt jf. vejlovens regler. Vandforsyningsloven Lokalplanområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet udlægges til centerformål uden grundvandstruende aktiviteter, og anvendelsen er således forenelig med de begrænsninger, som drikkevandsinteresserne medfører. Omkring lokalplanområdet ligger enkelte overvågningsboringer og tidligere afværgeboringer. Der er ingen drikkevandsboringer i nærområdet. Grundvandssænkning Byggeaktiviteter, der kræver, at grundvandsspejlet sænkes lokalt i selve byggefeltet reguleres også efter byggelovgivningen og må ikke medføre sætningsskader m.v. på omkringliggende bygninger eller medføre fx mobilisering af nærliggende jord- og grundvandsforureninger. Som udgangspunkt må grundvandssænkninger i forbindelse med byggeaktiviteter ikke påvirke den naturlige grundvandsstand i områder uden for byggefeltet. Denne 0-løsning skal sikres gennem en tæt dialog med Køge Kommune således, at der kan stilles de nødvendige vilkår i forbindelse med tilladelser til etablering af boringer, vandafledning, grundvandssænkning mv. 20

21 Køge Kommunes politikker og strategier Agenda 21 Lokalplanen understøtter Køge Kommunes Agenda 21 ved at: - reducere udledningen af drivhusgasser ved at give gode muligheder for brug af cykler og kollektiv transport i det daglige som reelt alternativ til transport i egen bil. - give gode forhold for bløde trafikanter og fremme af sunde transportvaner ved at sikre cykelstier, cykelparkering og et nyt stræde med gågadestatus. Boligpolitik Lokalplanen understøtter Køge Kommunes boligpolitik ved at tilføre byen attraktive fællesarealer, spændende arkitektur, kulturel byudvikling og tryghedsskabende tiltag således at byens attraktion som tilflytningskommune styrkes for nuværende og fremtidige borgere. Handicappolitik Lokalplanen understøtter Køge Kommunes handicappolitik ved at give mulighed for gode adgangsforhold og et passende antal handicapparkeringspladser inden for lokalplanområdet. Cykelpolitik Lokalplanen muliggør sikre cykelveje på kryds og tværs af stationsområdet og binder bydelen sammen med tilstødende cykelsystemer i Køge. Ligeledes lægges der vægt på fornuftig og rigelig cykelparkering i lokalplanområdet. Miljøvurdering Lokalplanen er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og der er derfor foretaget en screening efter lovens 3 stk. 1 med det formål at afgøre, i hvilket omfang lokalplanen forudsætter gennemførelse af en miljøvurdering. Screeningen har vist, at lokalplanen ikke forudsætter gennemførelse af en miljøvurdering på lokalplanområdet for lokalplan Dette skyldes at planforslaget er udarbejdet som en revision af lokalplan

22 Køge Kommuneplan 2013 Forslag til tillæg nr. 21 Kommuneplantillæg nr. 21 har til formål at muliggøre en generel bebyggelseshøjde på 15,5 m indenfor rammeområde 3C14. Redegørelse og baggrund Lokalplanområdet for lokalplan 1060 er omfattet af kommuneplanramme 3C14, som bl.a. fastlægger en højde på 12 m, dog i særlige tilfælde 15,5, hvor bygningens arkitektur og funktioner er afhængige af en større højde, og hvor den ekstra højde kan indpasses i området. Den planmæssige begrundelse for ændring af rammeområde 3C14 er, at der i lokalplan 1060 har vist sig nødvendigt at opføre bebyggelser der generelt spænder mellem 12 m op til 15,5 m i højden. 3B1 0 3R04 3C16 C12 3C14 3C13 3R07 3E04 6 3B2 1 3B2 3 3C15 3BE03 3B2 2 22

23 Efter vedtagelse af tillæg nr. 21 til Køge Kommuneplan 2013 gælder følgende bestemmelser for rammeområde 3C14: Anvendelse: 3C14 Navn: Stationsområdet Anvendelse: Centerområde Specifik anvendelse: Bycenter, blandede byfunktioner: Detailhandel, administration service, boliger, kulturelle og offentlige formål B%: 130 Etager: 3,5 Højde: 15,5 m Bemærkninger: Bebyggelsen skal understrege områdets øst-vestgående bebyggelsesstruktur. I stueetagen skal bebyggelsen have butikker ud mod et nord-syd-gående gadeforløb, som kun sekundært er for kørende trafik. Den maksimale bygningshøjde for området er 15,5 Bebyggelsesprocenten er angivet som et gennemsnit for rammen som helhed, og overdækket parkering er ikke medregnet. Detailhandel: Området har en detailhandelsramme på m2. Bruttoetagearealet for de enkelte butikker må max. være m2 med undtagelse af tre ankerbutikker på max m2 for dagligvarebutikker og max m2 for udvalgsvarebutikker. Der må kun planlægges for én ankerbutik nord for stationen og én ankerbutik syd for underføringen samt én ankerbutik med udvalgsvarer centralt på Stationsområdet. Parkeringsnormen for Køge Bymidte gælder for hele rammeområdet. Forslag til tillæg nr. 21 til kommuneplan 2013 offentliggøres samtidig med forslag til lokalplan Vedtagelsen af kommuneplantillægget er en forudsætning for vedtagelsen af lokalplan Vedtagelser Byrådet vedtog den XXX at sende forslag til lokalplan 1060 og forslag til kommuneplantillæg nr. 21 i offentlig høring fra XXX til XXX. Retsvirkninger Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens 12 træder i kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkningerne betyder at Byrådet kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan. 23

24 24

25 Bestemmelser Lokalplan Stationsområdet i Køge I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er: - at sikre at bebyggelse og veje får en varieret udformning med et slynget vejforløb og en bebyggelse som refererer til eksisterende struktur og bebyggelse i Køge bymidte. - at sikre, at ny bebyggelse opføres efter de intentioner, som fremgår af Udviklingsplanen for Køge Kyst, Kvalitetsprogram for Køge Kyst og Prospekt for etape ST1 i Stationsområdet. - at sikre, at primære adgangsveje i området er via Strædet og slipperne - at sikre, at stueetagerne ikke benyttes til kontorerhverv, banker, forsikringsselskaber, ejendomshandlere eller lignende. - at udlægge området til centerformål 2 Lokalplanområdet og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matrikklenumre: Hele matr. nr. 212, 311c, 7000t samt del af 183aa, 227a, 230d, 251d, og 7000f, alle af Køge Bygrunde samt alle ejendomme, der udstykkes efter den 1. maj Se kortbilag Lokalplanområdet forbliver i byzone. 2.3 Lokalplanområdet er opdelt i delområde I og II, se kortbilag 2. 3 Områdets anvendelse 3.1 Delområde I udlægges til centerformål, herunder virksomheder inden for administration, service og offentlige formål, (biograf, rådhus) detailhandel, kulturelle formål samt boliger. Der må ikke etableres spillehaller med gevinstgivende spilleautomater. 3.2 Delområde II må kun anvendes til offentligt formål i form af rådhus. Bevarende lokalplan 3-11 gælder fortsat for dette delområde. 3.3 Lokaler i stueplan mod Strædet og slipperne vist på kortbilag 2 må kun bruges til publikumsorienterede erhverv så som frisør, butikker, restaurationer, kulturelle og offentlige formål eller caféer og således ikke kontorerhverv, banker, forsikringsselskaber, ejendomshandlere eller lignende. 25

26 Svogers Gård A 3.4 Det samlede bruttoetageareal, der må anvendes til butiksformål inden for lokalplanområdet, må ikke overstige m². e Bjergstien Jernbanegade Jernbanegade B Stationspladsen B9 Bx 3.5 Indenfor byggefelt B2Ø må der i stueplan kun indrettes publikumsorienterede erhverv så som biograf, frisør, butikker, restaurationer, kulturelle- og offentlige formål, caféer, butikker dog ikke dagligvare butik og således ikke kontorerhverv, banker, forsikringsselskaber, ejendomshandlere eller lignende. Nørregade II I B6 B5V B8V Strædet B8Ø B7 B5Ø 3.6 Inden for byggefelt B2V må der ikke etableres dagligvare butik. 3.7 Inden for byggefelterne B4Ø, B4V, B5Ø, B5V, B7, B8Ø, B8V må der etableres butikker for udvalgsvarer eller dagligvarer med et bruttoetageareal på maks m² pr. butiksenhed. B2V Rådhuset B2Ø B4V B B4Ø A 3.8 Inden for byggefelt B6 må der etableres én udvalgsvarebutik med et maks. bruttoetageareal på m² i 2 etager. Øvrige dagligvare- eller udvalgsvarebutikker må have en maks. bruttoetageareal på m² pr. butiksenhed. Oversigt over byggefelter i lokalplanområdet. 3.9 Inden for byggefelt B9 må der etableres én dagligvarebutik med et maks. bruttoetageareal på m² eller én udvalgsvarebutik med maks. bruttoetageareal på m². Øvrige dagligvare- eller udvalgsvarebutikker må have et maks. bruttoetageareal på m² pr. butiksenhed Inden for byggefelt Bx må der etableres fundament til en fremtidig bro over banen udformet som et byrumselement med trappe/ rampe til broen og indeholde kiosk og stationsfunktioner På etager over grundplan kan der etableres kontor- og offentlige formål og boligfunktioner. 4 Veje og parkering 4.1 Lokalplanområdet vil blive vejbetjent fra vejene Niels Juelsgade, Ivar Huitfeldtsvej, Bjerggade og Jernbanegade. Vejarealerne under byggefelterne på kortbilag 2, forudsættes nedlagt jf. vejlovens regler. 4.2 Vejforløbet A-A, kaldet Strædet skal anlægges som et slynget vejforløb, se kortbilag Det tværgående vejforløb kaldet slipperne anlægges, som vist på kortbilag Strædet og slipper er adgangsveje til eksisterende tilgrænsende ejendomme. 26

27 4.5 I forbindelse med nybyggeri skal der anlægges parkering i henhold til parkeringsnormen for Køge Bymidte: Tæt-lav og etageboliger: 0,75 bil-p pr. bolig 2 cykel-p pr. bolig Kontor- og serviceerhverv: 1 bil-p pr. 75 m 2 0,5 cykel-p pr. arbejdsplads Detailhandel herunder dagligvarebutik under 1.500m²: 1 bil-p pr. 40 m 2 1 cykel-p pr. 50 m 2 Dagligvarerbutikker over m 2 : 1 bil-p pr. 20 m 2 Cykel-P vurderes i hver enkelt tilfælde Kulturelle og offentlige formål: Vurderes i forbindelse med byggesagsbehandlingen. 4.6 Der må ikke etableres parkering på terræn, bortset fra handicapparkering og korttidsparkering og særlige arealer til busser ved af- og pålæsning. 4.7 Parkeringspladser etableres som offentligt tilgængelige, underjordiske parkeringsanlæg med principiel adgang, som vist på kortbilag 2. Cykelparkering kan ligeledes tillades etableret i terræn og i gårdrum 4.8 Uanset 4.6 og 4.7 må der etableres en overdækket p-plads i byggefelt B9 med en maksimal størrelse svarende til en trediedel af byggefeltet. 5 Bebyggelsens omfang og placering 5.1. Ny bebyggelse skal opføres efter de intentioner, som fremgår af publikationerne Udviklingsplan for Køge Kyst, Kvalitetsprogram for Køge Kyst og Prospekt for etape ST1 i Stationsområdet, udarbejdet af Køge Kyst. Kontor Kontor Butik P-kælder Kontor Café Café PRINCIPSNIT KONTORER (B8Ø) 5.2 Ny bebyggelse skal i princippet opføres indenfor byggefelterne på kortbilag 2. Uden for byggefelterne må der ikke opføres bebyggelse over niveauplan med undtagelse af trapper og elevatorer fra P-kældere. Illustrationstegning 1. Principsnit for bebyggelsens opbygning i byggefelt B9 med parkeringskælder, ét fuldt udbygget grundplan til publikumsorienterede erhverv, hvorpå der etableres 2 etages længer til andet formål med taghaver i mellemrummet. Der etableres kun parkeringskælder under B9, men princippet for bebyggelsernes opbygning er den samme bare uden p-kælder for de øvrige byggefelter. 5.3 Bebyggelsen må udformes som et fuldt udbygget grundplan. Ovenpå grundplanet skal der etableres to længer i op til 2 etager, der følger henholdsvis den nordvendte og den sydvente afgrænsning af byggefeltet. I rummene mellem længerne skal der etableres fælles taghaver. Se illustrationstegning 1-4. Max. bredde på længerne er 14 m. og på de fælles taghaverne en minimums bredde på 10 m. 5.4 Bebyggelsen i byggefelt B2Ø må opføres som et samlet bygningsvolumen uden længer og taghave. Bebyggelsen skal have tagterrasse mod syd-øst, mod den nye pladsdannelse. 27

28 Svogers Gård A e B B9 Bjergstien Jernbanegade Jernbanegade Stationspladsen Bx Nørregade B8V B8Ø B6 B7 II B2V B2Ø I Rådhuset B4V B5V B5Ø B4Ø Oversigt over byggefelter i lokalplanområdet. B Strædet A Illustrationstegning 2. Illustration af byggefelterne: B4Ø, B4V, B5Ø, B5V, B6, B7, B8Ø og B8Ø. 5.5 Bebyggelse i byggefelterne B6 og B8V må udformes som fuldt udbyggede sammenhængede etager i grundplan og 1. sal. Derudover skal der etableres en tredje etage som længebebyggelse, der udformes som beskrevet i Byggefeltet Bx Etageareal: max. 200 m². Byggefeltet udgør fundamentet til bro over banen. Der skal etableres en enkeltstående bygning til kiosk funktioner, der indpasses og sammenbygges med rampe/trappe til gang- og cykelbro over banen. 5.7 Byggefelt 2BØ Samlet etageareal: max m². Max. højde: 15 m. 5.8 Byggefelt B2V Samlet etageareal: max. 750 m². Max. højde: 12 m. Illustrationstegning 3 viser princip for udvidelse af Rådhus, B4V og B5V, med åbent gårdrum og arkade. 5.9 Byggefelt B4Ø Samlet etageareal: max m². Max. højde: 13 m Byggefelterne B4V og B5V Samlet etageareal: max m². Max. højde: 13 m. Byggefeltet er i princippet to felter opdelt af en fortsættelse af rådhusarkaden. Feltet kan sammenbygges med en bygning i 2 etager på tværs af arkaden og danne et indre åbent gårdrum. Bygningen hægter sig på eksisterende rådhus. Se Illustrationstegning 3. 28

29 5.11 Byggefelt B5Ø Samlet etageareal: max m². Max. højde: 13 m. Illustrationstegning 4 viser princip for mulig bebyggelse på B9. Ét samlet stueplan til butik, hvorpå længerne etableres Byggefelt B6 Etageareal: max Max. højde: m Byggefelt B7 Etageareal: max m². Max. højde på 13 m Byggefelt B8Ø Etageareal: max m². Max. højde: 15,20 m Byggefelt B8V Samlet etageareal: max m². Max. højde: 14,60 m Byggefelt B9 Samlet etageareal: max m². Max. højde: 15,10 m. Byggefeltet skal etableres med et hovedprincip, der udgøres af en øst-vestvendt længehusbebyggelse, som må sammenbygges. Længerne forskydes i forhold til hinanden. I forskydningerne opstår mulighed for udeopholdsarealer. Se Illustrationstegning Facader i stueplan mod Strædet og slipperne skal etableres i facadelinien i princippet som vist på kortbilag 2. Facadelinier må kun etableres tilbagtrukne, såfremt der ikke etableres arkader med stolper Lokaler i stueplan mod Strædet og slipperne skal have primær indgang fra Strædet eller slipperne. Handicapramper, trapper m.v. skal etableres indenfor byggefelterne Der må ikke etableres åbne varegårde. Varegårde og containerpladser skal etableres indenfor byggefelterne og må ikke være synligt i gadebilledet Affaldshåndtering skal ske indenfor byggefelterne og må ikke være synlig i gadebilledet. 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Ny bebyggelse skal opføres efter de intentioner, som fremgår af publikationerne Udviklingsplan for Køge Kyst, Kvalitetsprogram for Køge Kyst og Prospekt for etape ST1 i Stationsområdet udarbejdet af Køge Kyst. 6.2 I vinduer må kun anvendes plant glas, som skal fremtræde klart uden spejlende virkning. Se 9 vedrørende skiltning. 29

30 7 Støj og vibrationer 7.1 For udendørs opholdsarealer for boliger eller anden følsom anvendelse, skal det sikres at miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj overholdes således at støj fra biltrafik ikke overstiger 58 db og støj fra jernbanetrafik ikke overtstiger 64 db. 7.2 Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15% af boligbebyggelsens etageareal og 5% af erhvervsbebyggelsens etageareal. Karréernes indre gårdrum, terrasser, tagterrasser og altaner må indgå i opholdsarealberegningen. De udendørs opholdsarealer skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder i blandet bolig- og erhvervs-områder. Arealerne skal være opholdsegnede og arealer til vejadgang og parkering kan ikke medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Opholdsarealberegningen skal udføres for hver enkelt karrébebyggelse 7.3 Det skal sikres at byggeri der ligger tættere end 25 m fra nærmeste spormidte, kan overholde miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vibrationer fra jernbane. 8 Tekniske anlæg 8.1 Ventilationsanlæg og andre tekniske anlæg, så som solfangere og solceller, skal udføres som et arkitektonisk indpasset element i facade eller tag. Kun de dele, som af hensyn til funktionen ikke kan skjules, må være synlige. 8.2 Forsyningskabler og lignende må kun udføres som jordkabler. 8.3 Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tvantenner, herunder parabolantenner på bygninger. Undtaget herfra er almene antenner (mobilantenner) og varslingsanlæg. 9 Skiltning og belysning 9.1 Skiltning på ejendommen må kun finde sted i forbindelse med de funktioner og erhverv, der i henhold til 3 kan etableres. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og indarbejdes i bygningens arkitektur, således at princip og omfang for skiltningen godkendes for den enkelte karre ved bebyggelsens godkendelse. Skiltet må alene omfatte firmanavn og logo. Der må ikke reklameres for mærkevarer, varegrupper eller særlige tilbud. 9.2 Der må ikke etableres udhængsskilte og udvendige markiser. 9.3 Lyskilder (herunder skilte) skal udformes, så de ikke blænder og således, at de respekterer Kvalitetsprogram for Køge Kyst. 10 Forudsætninger for ibrugtagning 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før parkeringsarealerne til de enkelte byggerier er etableret jf. 4.6 og