Indsats i Borgmesterpagten
|
|
- Mathias Hansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsats i Borgmesterpagten Kildesorteret organisk husholdningsaffald KOD Biogas i Roskilde Mulighed for udnyttelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald RUC, Oktober 2017
2 Side 1 Kildesorteret organisk husholdningsaffald KOD Biogas i Roskilde Mulighed for udnyttelse af organisk husholdningsaffald Rasmus Nør Hansen og Tyge Kjær Oktober 2017 Roskilde Universitet Institut for Mennesker og Teknologi Forskningsenheden Klima og Energi 1. Introduktion Indsatser i Borgmesterpagten: Formålet er her at fremkomme med forslag til projekter, der kan bidrage til en reduktion af drivhusgasser. Indsatsen vil typisk være fordelt på omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering. Dette forslag handler om at belyse mulighederne for etablering af et biogasanlæg, som kan sikre muligheder for at udnytte det organiske affald fra dagrenovationen og eventuelt også organisk affald fra virksomheder i området. Problemstillingen er: Hvordan kan der skabes en biogas-kapacitet til behandling af organisk husholdningsaffald? Hvor stor skal anlægget være, og er der fordele forbundet med størrelse, placering, osv.? Hvilke tiltag skal der til for at sikre, at restproduktets har en så tilstrækkelig kvalitet, at restproduktet og dets næringsstoffer fuldt ud kan anvendes? Baggrunden: Diskussionen om anvendelse af organisk husholdningsaffald til biogasanlæg, er især foranlediget af EU s affaldsdirektiv, men også foranlediget af den danske ressourcepolitik. 1 Den generelle danske problemstilling kan kort karakteriseres som»genanvend mere - forbrænd mindre«. Der er således et ønske om, at en større del af husholdningsaffaldet genanvendes og en mindre del forbrændes på affaldsforbrændingsanlæggene. 2 Denne problemstilling har også ført til, at et meget stort antal kommuner på Sjælland, herunder Roskilde Kommune, har vedtaget indsamling af kildesorteret bioaffald (KOD). En række kommuner har allerede iværksat indsamlingsordninger, medens andre er på vej. For de kommuner, der i dag indsamler kildesorteret bioaffald, har der typisk været to løsninger. 1 2 Affaldsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver), samt»danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre.«regeringen, Oktober 2013, samt»danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering «, Høringsudkast, November Jvf. Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre (Ressourcestrategien), hvor forventningen er, at 50% af husholdningsaffaldet som minimum genanvendes i 2022 mod nuværende 22% s genanvendelse og 75% forbrænding, op.cit., s. 12.
3 Side 2 Den ene løsning består i en direkte leverance af bioaffaldet til Aikan-anlægget Biovækst ved Holbæk. Den anden løsning har bestået i udbudsordninger, hvor affaldsselskaberne gennem udbud har indgået behandlingskontrakt med selskaber, der oparbejder bioaffaldet til biopulp, som dernæst afsættes til biogasanlæg. Denne løsning er blevet det typiske valg for de fleste affaldsselskaber og deres kommuner og det er også den, der benyttes i ARGO s område (KaraNoveren s område). De vigtigste selskaber til oparbejdelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald til biopulp 3 er Komtek A/S placeret i Holsted i Sydjylland, HCS A/S med anlæg placeret i Glostrup og NC Miljø, også placeret i Holsted nær et biogasanlæg. Endvidere bør nævnes Marius Pedersen, som dog kun indsamler madaffald fra butikker, producenter, kantiner, hospitaler, etc. Forbehandlingskapaciteten på Sjælland er for lille til de samlede mængder. Kapaciteten på hele Sjælland vurderes til at være maksimalt tons. Afsætningen til biogasanlæg på Sjælland er endnu mindre. Det har betydet, at en betydelig del af forbehandlingen finder sted i Jylland, og at hovedparten af biopulpen fra Sjælland anvendes på biogasanlæg i Jylland, medens kun en mindre del afsættes til to biogasanlæg på Sjælland (Hashøj og Nysted) eller eksporteres til Sverige. Den hidtidige udvikling har resulteret i følgende: Gennem udbud er der etableret forbehandling på de ovenfor nævnte anlæg. Der er over de seneste år udviklet en række konkurrerende forbehandlingsteknologier, som har en særdeles god miljøprofil. 4 Indsamlingssystemer og forbehandlingsteknologier har også været under udvikling, hvor forskellige løsninger har vist sig at give høj sorteringseffektivitet. Der er stadig behov for en række eksperimenter og udviklinger i indsamlings- og forbehandlingssystemer af det kildesorterede organisk husholdningsaffald. Hvad er problemet: Problemet består i, at både forbehandlingskapaciteten og biogaskapaciteten er for lille på Sjælland. Det forventes, at forbehandlingskapaciteten (bioaffaldet oparbejdet til biopulp) automatisk vil blive udbygget efterhånden som indsamlingsmængderne vokser. Der har således været annonceret udbygnings- og etableringsplaner på Sjælland af såvel eksisterende forbehandlingsvirksomheder som nye virksomheder. Det største behov består derfor i at etablere en tilstrækkelig biogaskapacitet. Det er denne problemstilling, som skal behandles i denne rapport: Hvordan kan der etableres en tilstrækkelig kapacitet til behandling af biopulpen fra forbehandlingsanlæggene? 2. Hvad er kravene til biopulpen og biogasanlægget EU giver en forholdsvis entydig anvisning på, hvordan husholdningsaffald skal håndteres. Den første anvisning er, at 50% af husholdningsaffaldet skal genanvendes (jvf. arti- 3 4 Det samlede forløb kan beskrives sådan: Husholdningerne sorterer madaffald (organisk husholdningsaffald - KOD) i særlige beholdere. Det kildesorterede affald transporteres til et forbehandlingsanlæg, som gennem forskellige processer frasorterer fejlorteringer, f.eks. metal, plastik, pap, osv. Reusltatet fra denne forbehandlingsprocs kaldes biopulp, som afsættes til biogasanlæg. I forbehandlingsprocessen tilsættes der vand i forskellig omfang. KOD har typisk et tørstofindhold på 30-35%; medens biopulpen som følge af vandtilsætningen vil være noget tyndere med et tørstofindhold på 15-19%. Restproduktet fra biogasanlægget kaldes typisk for biogødning, som skal overholde en række krav. Se undersøgelsen af bl.a. forbehandlingsanlæggene i rapporten: Ida Køster og Mette Sofie Mortensen: Fremtidens behandling af KOD; Specialerapport; januar 2017.
4 Side 3 kel 11) med en opfordring til, at medlemslandene indsamler husholdningernes bioaffald med henblik på kompostering eller bioforgasning (jvf. artikel 22). 5 Husholdningsaffaldet vil typisk bestå af tre hovedfraktioner, nemlig emballage på knap 40%, organisk affald (madaffald) på ligeledes knap 40% og restaffald på 20%, hvor det sidstnævnte typisk kun kan nyttiggøres ved affaldsforbrænding. Det er som følge af denne fraktionssammensætning den almindelig opfattelse, at opfyldelsen af målsætningen om 50% s genanvendelse af husholdningsaffaldet kun kan lade sig gøre ved at kompostere eller anvende de organiske fraktioner i et biogasanlæg. I en efterfølgende regelfortolkning har Kommissionen udlagt regler, som betyder, at husholdningsaffald betragtes som genanvendt (recycled), hvis husholdningsaffaldets organiske del komposteres eller behandles på et biogasanlæg og restprodukterne fra komposteringen eller bioforgasningen kan anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø. Affaldsforbrænding betragtes kun som nyttiggørelse (recovery) og ikke som recycling. 6 Affaldsforbrænding skal således ikke tælles med i genanvendelsen. Restproduktet skal kunne anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø som det hedder i EU-reglerne. Det betyder, at uønskede stoffer, f.eks. tungmetaller, plastfraktioner, skal være under grænseværdierne eller endnu lavere. Det stiller skrappe krav til forbehandlingen; men det stiller også krav til de øvrige input materiale til biogasanlæggene. Restproduktet fra biogasanlægget biogødningen kan indeholde kildesorteret organisk husholdningsaffald, og vil kunne anvendes af Arlagården (mælkeproducerende landbrug) og af økologisk landbrug. Hvis der indgår slam i biogasanlægget, vil Arlagården, de økologiske landbrug og de fleste landbrug ikke modtage restproduktet. Hvis f.eks. kildesorteret organisk husholdningsaffald tilføres rådnetanken på et spildevandsanlæg, vil der produceres energi, men restproduktet vil ikke kunne» anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø«. Der vil kun være tale om nyttiggørelse (recovery) og ikke genanvendelse (recycling). 3. Råvarerne det kildesorterede husholdningsaffald Det vil være en fordel, at et biogasanlæg etableres bynært og at forbehandlingsanlæggene placeres i nærheden af et affaldsforbrændingsanlæg, således at frasorteret materiale fra forbehandlingen kan tilføres et forbrændingsanlæg. 7 Bilag 1 viser, at den samlede mængde af organisk husholdningsaffald er på til tons på Sjælland. Det forventes imidlertid, at der kun vil kunne indsamles et sted mellem til tons. Denne vurdering er baseret på hidtidige erfaringer med forskellige indsamlingssystemer og boligtyper Jvf. Affaldsdirektivet, op.cit., Den Europæiske Unions Tidende, , Artikel 11, L312/13; Artikel 22, L312/16. Jvf. Rules and calculation methods; Commission Decision (draft), November 2011, jvf. her Artikel 2, sektion 6. Ved etableringen af såvel forbehandlingsanlæg som biogasanlæg skal der naturligvis tages hensyn til risiko for lugt og gener fra tung trafik, og de afstandskrav, der er knyttet til disse forhold. Det organiske husholdningsaffald kommer fra byerne, som kan gøre det ønskværdigt at placere anlægget så bynært som muligt for at reducere transportafstand, øge indsamlingshyppigheden, og lignende.
5 Side 4 I det følgende fokuseres der kun på kildesorteret organisk affald i følgende indsamlingsområder: Amagerforbrændingen (ARC), Vestforbrænding og KaraNoveren (AR- GO). I overensstemmelse med tallene i Bilag 1 forventes der en samlet mængde kildesorteret organisk husholdningsaffald på tons. For Vestforbrænding og ARGO (KaraNoveren) forventes mængderne at være tilsammen tons, fordelt med tons til Vestforbrænding og tons hos ARGO s kommuner. Ved forbehandlingen frasorteres det såkaldte reject, dvs. fejlsorteret materiale, f.eks. metal, plast, osv., som husholdningerne ved en fejl har sorteret som organisk husholdningsaffald. Ved forbehandlingen tabes der også noget organisk materiale, hvor mængden varierer med de forskellige teknologier. Udbyttet fra de forskellige forbehandlingsteknologier er belyst nærmere i Bilag 4 og er illustreret nærmere med nedenstående oversigt: Figur 1 Estimat af mængden af tilgængelig kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOD), opdelt efter behandlingsprocessen og fordelt på hovedområderne henholdsvis [1] Vestforbrænding og KaraNoveren og [2] Amagerforbrændingen, Vestforbrænding og KaraNoveren. Hvis der etableres et fælles anlæg, som dækker oplandene til Vestforbrænding og Kara- Noveren, vil der være tons biopulp til rådighed. I oplandende til alle tre - Amagerforbrændingen, Vestforbrænding og KaraNoveren - vil der være tons til rådighed. Bemærk, at disse mængder er inklusiv det vand, der tilsættes i forbehandlingen, som betyder, at tørstofniveauet i den færdige biopulp falder til ca %. Denne tørstofprocent er for høj til et biogasanlæg. Det er nødvendigt at tilsætte væske, hvor den mest oplagte vil være gylle, men andre væske kan naturligvis ikke udelukkes. Fordelen ved at anvende gylle er for det første, at biogasanlægget tilføres mere NPK (kvæstof, fosfor og kalium), som er en vigtig forudsætning for, at restproduktet, altså biogødningen» kan anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø«, og dermed noteres som genanvendelse. Den anden fordel består i, at der kan etableres et samarbejde med de landbrug, der både leverer gylle og modtager restproduktet.
6 Side 5 I Bilag 5 er der redegjort for den gyllemængde, som forventes at være til rådighed ved en placering af anlægget i Roskilde-området, nær KaraNoveren. Indenfor en afstand af op til 20 km forventes der at være knap tons gylle til rådighed med en gennemsnits transportafstand på 15,9 km. I en afstand på op til 25 km vil der være godt tons til rådighed med en gennemsnitlig transportafstand på 18,1 km. I Bilag 6 og 7 er der beregnet en råvaresammensætning. En ideel råvaresammensætning med et maksimalt tørstofindhold på ca. 12% fører frem til to muligheder, hvor den ene mulighed er et biogasanlæg på tons, baseret på kvæg-, svine- og minkgylle på tons og på tons biopulp fra KaraNoveren og Vestforbrændingen. Den anden mulighed består i et anlæg på tons med tons biopulp fra alle tre nævnte oplande og tons gylle. Efter analysen i bilag 5 vil gyllen til et anlæg på tons kunne findes indenfor en afstand på 20 km, medens anlægget på tons forudsætter, at gyllen hentes i en afstand på op til 25 km. Der kan overvejes forskellige placeringsmuligheder, hvor der er behov for at inddrage en række kriterier i vurderingerne. Der er her taget udgangspunkt i placeringer nær de to forbrændingsanlæg, placeringer i forhold til fjernvarmenettet og/eller det bestående naturgasnet, indtransportering af gylle til anlæggene og afsætningen af anlæggets restprodukter. Placeringsmulighederne er belyst med nedenstående figur: Figur 2 Mulige placeringer: Ved Vestforbrænding, ved AGRO (KaraNoveren) eller ved Solrød Biogas. Figuren viser tre placeringsmuligheder, som hver især har fordele og ulemper. På figuren er anført den forventede mængde tilgængelig biopulp, hvor det må understreges, at der tale om forbehandlet biopulp inklusiv vand tilsat i forbehandlingsprocessen. Det er ikke givet, at der kun skal etableres én biogaskapacitet. To mindre anlæg, f.eks. et anlæg i tilknytning til Spildevandscenter Avedøre og et anlæg ved ARGO (KaraNoveren kunne måske også være en løsning. Der er imidlertid i analyserne og beregningerne taget udgangspunkt i en placering ved ARGO, bl.a. fordi det giver en række fordele for afsætningen af biogødningen til landbrugerne vest for Roskilde ud mod Holbæk.
7 Side 6 4. Biogas eller forbrænding Det kildesorterede organiske husholdningsaffald tages ud af forbrændingen. Det stiller naturligvis spørgsmålet om det er en energimæssig og en miljømæssig fordel. Spørgsmålet er belyst nærmere i Bilag 9. Det er naturligvis altid en række vanskeligheder, når to teknologier skal sammenlignes. Der kan f.eks. være store variationer i brændværdier, hvis det organiske husholdningsaffald forbrændes, og der kan være store forskelle i gasudbytte i biogasanlægget. For at kunne sammenligne er der taget udgangspunkt i nogle forventede standardværdier for brændværdi og standardværdier for gasudbytte. Sammenligningen er som sagt nærmere belyst i Bilag 9. Hovedpunkterne kan sammenfattes i følgende, hvor der tages udgangspunkt i anlægget på tons: Energi: Biogas: Biopulpen på tons (tørstof 19,1%) giver et bruttoproduktion på MWh. Anlæggets eget forbrug af især varme reducerer nettoproduktionen til MWh. Forbrænding: Råvaren på tons organisk husholdningsaffald (svarende til den ovennævnte mængde biopulp) giver en bruttoproduktion på MWh, som med egetforbruget af energi giver en nettoproduktion på MWh. Det er under forudsætning af en virkningsgrad på 85%, som er typisk for et forbrændingsanlæg uden røggaskondensering. Med røggaskondensering kan anlæggets virkningsgrad øget til 95%, som vil give en netto energiproduktion på MWh. Det skal dog bemærkes, at de nævnte virkningsgrader forudsætter anvendelse af støttebrændsel (naturgas), som i princippet skal inddrages i beregningerne. Det vil ikke være muligt at opnå de omtalte virkningsgrader, hvis der udelukkende blev fyret med organisk husholdningsaffald. På energiområdet kan det konkluderes, at der ingen væsentlig forskel er mellem et biogasanlæg og et forbrændingsanlæg, især ikke hvis der kan forudsættes høje virkningsgrader på forbrændingsanlægget. Forbrændingen ligger fra 9% under til 3% over produktionen på biogasanlægget. Miljø- og ressourceområdet: Biogas: Biopulpen giver sammen med den tilførte gylle et restprodukt, som fuldt ud kan udnyttes. Altså ingen affald. Endvidere bidrager den anvendte biopulp med 327 tons næringsstoffer (NPK), hvor det samlet bidrag er 815 tons næringsstoffer. Det organisk kildesorterede husholdningsaffald s næringsstoffer har en værdi på 2,2 mio. kr. med en samlet værdi for hele restproduktet på 5,9 mio. kr. Forbrænding: Restprodukterne kan ikke anvendes, men skal deponeres. Næringsstofferne går tabt. Forholdsmæssigt beregnet skal man regne med et ikke nyttebart restprodukt på i alt tons, hvor spildevand udgør tons og slagger, flyveaske og slam udgør tons (ca. 20%). Bortskaffelses- og deponeringsomkostninger og afgifter forventes at beløbe sig til mellem 5-8 mio. kr. Klima: Biogas: Bidrager samlet til en reduktion af med i alt tons (se bilag 13), hvor fortrængningen af fossil energi udgør tons.
8 Side 7 Forbrændingen: Bidraget vil i princippet være det samme, hvad angår fortrængningen af fossil energi. Da el-virkningsgraden er lavere på et termisk kraftvarmeanlæg i sammenligning med et motoranlæg bliver reduktionen af drivhusgasser noget mindre; endvidere er der ingen virkning i forhold til gyllens metan-dannelse. Bidraget forventes at være mellem tons (jvf. bilag 13 og Bilag 16). På miljø- og ressourceområdet er der en betydelig forskel mellem udnyttelsen af det organiske husholdningsaffald på et biogasanlæg i sammenligning et affaldsforbrændingsanlæg. Anvendelse det organiske husholdningsaffald på biogasanlæg repræsenterer en cirkulær økonomitænkning. Der er miljø-, ressource-, klima- og økonomifordele at sende det biologiske husholdningsaffald gennem et biogasanlæg. Bilag og Bilag indeholder en analyse af investeringer og driftsøkonomi. Det vurderes, at der ingen betydelig risiko er forbundet med investeringerne. Den største risiko er forbundet med gasudbyttet, hvor der er arbejdet med et forholdsvis konservativt estimat på gasudbytte med 350 m 3 pr. tons tørstof for biopulpen. Der er også en risiko forbundet med de eksisterende støtteordningers mulige ændringer. Denne risiko kan afdækkes gennem en kort muligt afskrivningsperiode, hvor budgetanalysen i Bilag 12 og Bilag 15 viser mulighed for en afskrivningsperiode på 10 år. 5. Sammenfattende Undersøgelsen kan sammenfattes med følgende: Der er på Sjælland behov for etablering af en biogaskapacitet til behandling af det kildesorterede organiske husholdningsaffald (KOD). Kapacitetsbehovet kan løses gennem etablering af én eller flere biogasanlæg, baseret på biopulp fra etablerede eller nye forbehandlingsanlæg og baseret på gylle fra landbruget i oplandsområderne. En høj kvalitet i forbehandling og i råvarevalget til biogassen kan bidrage til at sikre afsætningen af restproduktet fra biogasanlægget, altså af biogødningen. Der kan peges på flere placeringsmuligheder, som vil kunne opfylde de nævnte kriterier. En placering i tilknytning af ARGO (KaraNoveren) vil kunne opfylde de vigtigste placeringskriterier: Nærhed til byområderne, nærhed til forbrændingsanlæg samt til fjernvarme- og naturgasnet, og adgang til gylle og afsætning af restprodukter. Der er en række miljø- og klimafordele ved etableringen af et biogasanlæg, beregnet på kildesorteret organisk husholdningsaffald. Et sådan biogasanlæg skal ikke ses som konkurrent til affaldsforbrændingen, men som et symbiotisk supplement, som kan bidrage til optimal udnyttelse af affald, ressourcer, genanvendelse med et godt økonomisk overskud.
9 Side 8 Bilagene Det bemærkes, at der såvel i den foregående som efterfølgende tekst anvendes de velkendte navne for de forskellige affaldsselskaber og anlæg. Navnene er følgende: KaraNoveren. Nyt navn: ARGO (affald, ressourcer, genbrug, overskud). Amagerforbrændingen. Nyt navn: ARC (Amager Ressource Center). Vestforbrændingen. Af hensyn til genkendelighed anvendes betegnelserne: KaraNoveren, Amagerforbrændingen og Vestforbrænding i det efterfølgende. Oversigten Analyserne i det foregående er dokumenteret nærmere i de efterfølgende bilag, som omfatter følgende: Bilag 1: Forventet mængde kildesorteret organisk husholdningsaffald (KOD) Samlede mængder opdelt på affaldsoplandene for Amagerforbrænding, Vestforbrænding og KaraNoveren. Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: KOD kommunefordelt i Region Sjælland KOD mængder opdelt på kommuner i affaldsoplandene til affaldsselskaberne REFA, Affaldplus og KaraNoveren. KOD kommunefordelt i Region Hovedstaden KOD mængder opdelt på kommuner i affaldsoplandene til Amagerforbrændingen og Vestforbrændingen. De øvrige affaldsoplande i Region Hovedstaden er ikke medtaget i denne oversigt. Biopulp forbehandling af KOD Analyse af input og output af tre forbehandlingsanlæg: KomTek i Holsted, HCS i Glostrup og NC Miljø i Holsted. De tre teknologier har forskellig niveau i reject og biomassetab i forbehandlingsprocessen, samt varierende vandmængde tilsat den producerede biopulp. Gyllepotentiale ved placering ved KaraNoveren Mængden ad gylle, fordelt på svine-, kvæg- og minkgylle i et opland på henholdsvis 20 km s og 25 km s afstand i forhold til en placering af biogasanlægget i nærheden af KaraNoveren. Gasudbytte for et biogasanlæg på tons Anlæg på tons vil kunne dække behandlingen af biopulp fra de kommunale oplande til Vestforbrænding og KaraNoveren. Gasudbytte for et biogasanlæg på tons Anlæg på tons vil kunne dække behandlingen af biopulp fra de kommunale oplande til Vestforbrænding, Amagerforbrændingen og KaraNoveren. Næringsstoffer i restproduktet Den forventede mængde NPK (kvælstof, fosfor og kalium) i restprodukterne fra et anlæg på tons og fra et anlæg på tons, samt beregning af markedsværdien for næringsstofferne. Biogas eller forbrænding Sammenligning af energiudbytte ved forbrænding af KOD og ved anvendelse af KOD i et biogasanlæg med udgangspunkt i restprodukterne fra et anlæg på tons. Endvidere
10 Side 9 sammenligning af miljøeffekterne af restprodukterne ved forbrænding og ved behandling i biogasanlæg. Bilag 10: Gaspriser og el-afregningspriser For at beregne driftsøkonomien i biogasanlæggene er der udarbejdet et estimat over de forventede fremtidige tilskud til biogasproduktionen. I anlægsvurderingerne er der taget udgangspunkt i et motoranlæg, og dermed udgangspunkt i el-afregningspriserne ifølge gældende ordninger fremskrevet 10 år, svarende til den forventede afskrivningsperiode. Bilag 11: Investering Anlægsoverslag for et anlæg til tons råvarer På basis af enhedssummer for anlægsomkostninger for biogasanlæg med motoranlæg og/eller opgraderingsanlæg beregnes den forventede investering for anlægget, som bruges til at estimere driftsøkonomien i Bilag 12. Bilag 12: Driftsøkonomi for et biogasanlæg på tons Driftsøkonomien for anlægget beregnes på basis af forventet gasproduktion, beregnede afregningspriser, forventet omkostninger til biopulp, transportudgifter ind tilførsel af gylle og udbring af restprodukter (biogødningen) til landmændene, samt afskrivning og forrentning af anlægskapitalen. Bilag 13: Reduktion af drivhusgasser ved anlæg på tons Reduktion i udledning af drivhusgas indeholder tre hovedgrupper af beregninger: Reduktion ved at fortrænge fossil energi i el- og varmeproduktionen, reduktion af metan dannelse fra henlagt organisk materiale, samt modregning af drivhusgasudledninger ved elektricitetsforbrug og transport. Bilag 14: Investering Anlægsoverslag for et anlæg til tons råvarer På basis af enhedssummer for anlægsomkostninger for biogasanlæg med motoranlæg og/eller opgraderingsanlæg beregnes den forventede investering for anlægget, som bruges til at estimere driftsøkonomien i Bilag 15. Bilag 15: Driftsøkonomi for et biogasanlæg på tons Driftsøkonomien for anlægget beregnes på basis af forventet gasproduktion, beregnede afregningspriser, forventet omkostninger til biopulp, transportudgifter ind tilførsel af gylle og udbring af restprodukter (biogødningen) til landmændene, samt afskrivning og forrentning af anlægskapitalen. Bilag 16: Reduktion af drivhusgasser ved anlæg på tons Reduktion i udledning af drivhusgas indeholder tre hovedgrupper af beregninger: Reduktion ved at fortrænge fossil energi i el- og varmeproduktionen, reduktion af metan dannelse fra henlagt organisk materiale, samt modregning af drivhusgasudledninger ved elektricitetsforbrug og transport.
11 Side 10
12 Side 11
13 Side 12
14 Side 13
15 Side 14
16 Side 15
17 Side 16
18 Side 17
19 Side 18
20 Side 19
21 Side 20
22 Side 21
23 Side 22
24 Side 23
25 Side 24
26 Side 25
Anklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
Læs mere1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten
Oversigt Indsats i Borgmesterpagten Frem mod 2020 og videre frem mod 2025 Udarbejdet af Roskilde Universitet Oktober 2017 1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten Som bekendt har Roskilde
Læs mereMadaffald i Kara/Noverens ejerkommuner. Veje og grønne områder/kmu 15. august 2017
Madaffald i Kara/Noverens ejerkommuner Veje og grønne områder/kmu 15. august 2017 Disposition Grundlag for strategien De 4 mulige scenarier De 2 udvalgte scenarier Tidshorisont Udgangspunkt i dag Kara/Noveren
Læs mere1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.
Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret
Læs mereIndsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Læs mere1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris 3. Grunde til at indsamle madaffald
Bilag 1: Genanvendelse, miljø og behandling af madaffald Dette bilag beskriver i detaljer: 1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris
Læs mereSilkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk
Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400
Læs mereKilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet
Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier
Læs mereBiogas2020 og BiogasAction
Biogas2020 og BiogasAction 2017 Velkomst Trine Lindegaard Holmberg, Direktør Kara/Noveren Tommy Olsen, Gate 21 Jakob Bro Lorenzen, Dansk Fagcenter for Biogas Kildesorteret organisk dagrenovation (KOD)
Læs mereBilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation
Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse
Læs mereDragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:
Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal
Læs mere20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 20-01-2014 Sagsnr. 2014-0012071 Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald En af hovedindsatserne i Ressource- og
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereBioaffald. Arkiv nr
Arkiv nr. 5.2.8 Nomi4s i/s September 2017 1 Resume Nærværende rapport indeholder beskrivelse af indsamlingsmetode for bioaffald, materiel til indsamling ved borger og behandlingsmetode af bioaffald. Udover
Læs mereBioforgasning af organisk affald
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 1. december 2016 Bioforgasning af organisk affald Indledning Formålet med dette notat er at redegøre for en række betydende forhold ved anvendelse af organisk
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereNOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune
NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald
Læs mereDen nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?
Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1
Læs mereHvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter
Læs mereFRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM
FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereremtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Læs mereNOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S
DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO
Læs mereMere gødning til planteavlen
Mere gødning til planteavlen (Nye) recirkulerede produkter og introduktion til biomassekatalog for økologer, ved Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger
Læs mereWorkshop Bioaffald, plast & metal
Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse
Læs mereNYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?
NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre
Læs meresortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt
/ Overvejelser vedrørende central sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt DAKOFA konference 20. januar 2015 / Hvem er vi? 9 ejerkommuner 400.000 indbyggere / 20.000 virksomheder Gadstrup
Læs mereTil Ayfer Baykal, MB 15. september Sagsnr Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Ayfer Baykal, MB 15. september 2017 Svar på spørgsmål om CO 2 fra transport af bioaffald Kære Ayfer Baykal Sagsnr. 2017-0307082 Dokumentnr.
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereDette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.
Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereSjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013
Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereHøring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 27 Offentligt 11. oktober 2018 Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 3 CENTRALE POINTER FOR CIRKULÆR
Læs mereRessourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig
Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereIndsatser i Borgmesterpagten Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet
Indsatser i Borgmesterpagten Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet Forslag til projekt- og indsatsmuligheder Første fase (November 2016 Januar 2017) Oktober 2016 Dok. 1 Forslag
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereInden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereAffaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK
Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereNOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG
NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret
Læs mereKorrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.
Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding
Læs mereOrganisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt
Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres
Læs mereVURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs merePrefeasibility undersøgelse ved Vig Nord Biogasanlægget i Odsherred
Prefeasibility undersøgelse ved Vig Nord Biogasanlægget i Odsherred Etape 1 og etape 2 - Råvareforsyning - Gasproduktion - Anvendelsen af biogas - Driftsøkonomi - Beskæftigelse, drivhusgasser og cirkulær
Læs mereAFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereFORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereIndsamlingsmetoderne og materiel er valgt. Processen med at nå frem til de sidste valg er i fuld gang.
Hvilke valg har vi truffet og hvorfor? v/ Jørgen Niemann Behandling og afsætning af organisk affald - Hvordan sikrer vi kvalitet og kapacitet? DAKOFA s konference den 3. februar 2015. Affalds- og Ressourceplan
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereIndledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune
Byrådet Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2208095 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune 28. oktober 2015 Dette notat er opdateret
Læs mereAffaldsplanlægningens retlige hierarki
Affaldsplanlægningens retlige hierarki Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Hvoraf udspringer det retlige grundlag for lægningen, herunder navnlig i lyset af - affaldsdirektivet - miljøbeskyttelsesloven
Læs mereHalmcentral & bioplast kompositter
Seminar Den 27. september 2017 Halmcentral & bioplast kompositter Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Projekterne To sammenkædede projekter Bevilling fra Region Sjælland Projektet: BioØkonomi Sjælland
Læs merePlaceringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred
Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Den 25. juli, 2016 Roskilde Universitet Placeringsanalyse Biogasanlæg i Odsherred Indholdsfortegnelse Placeringsanalyse, side 3 1.
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereHøring af bekendtgørelse om affald til jordbrugsformål
Miljøstyrelsen mst@mst.dk bagge@mst.dk aglun@mst.dk J.nr. MST-74-00032 Høring af bekendtgørelse om affald til jordbrugsformål Dansk Affaldsforening takker for at have modtaget bekendtgørelsen i høring.
Læs mereProgram for Camp Frokost Registrering og kaffe
Program for Camp 2 9.00-9.30 Registrering og kaffe 9.30-10.00Projektet og problemstillingerne v/ Jacob Arp Fallov, Roskilde Kommune 10.00-10.20 SPOR 1 Biogas/Kompost løsningen v/per Hauge, Halsnæs kommune
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereBestyrelsesmøde. 24. oktober Peter Fugmann
Bestyrelsesmøde 24. oktober 2014 Peter Fugmann Etablering af forbehandlingsanlæg til kildesorteret organisk dagrenovation Pkt. 7 Bestyrelsesmødet, 24. oktober 2014 Haveaffaldspladser, evaluering Afdelingschef
Læs mereRessourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål
Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mere"Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg" 8. JUNI 2016 "KILDESORTERET ORGANISK DAGRENOVAITON TIL BIOGASFÆLLESANLÆG"
"Kildesorteret organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg" 1 Dagsorden Baggrund for projektet Projektindhold Spørgsmål 2 Baggrund for projektet 3 Kildesortering af organisk dagrenovation til biogasfællesanlæg
Læs mereOffentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereSeminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt
Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk
Læs mereKildesorteret organisk dagrenovation
Kildesorteret organisk dagrenovation Håndtering og kvalitet ØKOLOGIKONGRES 17 29. NOVEMBER 2017 Fra jord til bord og retur igen Hvor påvirkes kvaliteten Figur: Linda Bagge, Miljøstyrelsen 2 Regler og krav
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereNOTAT TIL POLITISKE UDVALG
NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer
Læs mereAFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...
Læs mereMiljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune
Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at
Læs mereSydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013.
Biomasse.Dok.2.6 Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 15. august 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC,
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereDanmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre
Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,
Læs mereVARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt
MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereAffald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014
Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereSPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereRenovation 2018 Grønt affald til biogas
Opdateret den 16. februar 2017 Renovation 2018 Grønt affald til biogas Nyt renovationssystem med separat indsamling af organisk affald, fx grønt køkkenaffald, madrester og lignende Som følge af de overordnede
Læs mere