Public Service-Udvalget Vedr.: Høring om rammevilkår for public service. Alsidighed og mangfoldighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Public Service-Udvalget (medi@kulturstyrelsen.dk) Vedr.: Høring om rammevilkår for public service. Alsidighed og mangfoldighed"

Transkript

1 Til: Public Service-Udvalget Vedr.: Høring om rammevilkår for public service Alsidighed og mangfoldighed Producentforeningen takker for lejligheden til at bidrage til Public Service Udvalgets arbejde. For de uafhængige producenter er public service en værdifuld og vital del af det danske mediebillede. Public service forpligtelsen for radio- og tv-stationerne sikrer et alsidigt og mangfoldigt medieudbud på det danske sprog og med et bredt udgangspunkt i den danske kultur. Public service sikrer således grundlaget for at udvikle originale danske fortællinger i alle genrer. For producenterne er public service tillige en væsentlig faktor i udviklingen af et alsidigt og mangfoldigt produktionsmiljø, som er fundamentet for den nødvendige idegenerering og innovation i det danske medieindhold i en tid, hvor forbrugsmønstret har indledt en glidning fra de traditionelle flowmedier til nye on demand-tjenester, og hvor der samtidig sker en erosion af den kommercielle finansiering til fordel for udenlandske udbydere. For Producentforeningen er det centralt at påpege, at alsidighed og mangfoldighed i udbuddet fordrer bredde i ideudvikling og indholdsproduktion såvel kulturelt som økonomisk og geografisk. Public Service Udvalgets kommissorium omhandler muligheder og rammebetingelser for public service-formidlingen i den nye medievirkelighed. I kommissoriet såvel som i oplægget til denne høring nævnes specifikt samspillet mellem de danske public service-medier og private medier og mulighederne for et tættere samarbejde mellem 'de private publicister og public service-medierne'. Producentforeningen vil gerne fremhæve, at der eksplicit på tv-området er et succesfuldt og mangeårigt samarbejde mellem public service-medierne og private virksomheder med et bredt publicistisk sigte. Siden TV 2 Danmarks etablering i 1988 har de uafhængige producenter udgjort en del af fundamentet for public service og siden har også de øvrige tv-stationer, inklusive DR, i stigende omfang anvendt produktionsselskaberne til udvikling og produktion af originalt dansk indhold. Gennem de sidste 30 år er der således sket en markant udvikling af branchen for audiovisuel indholdsproduktion. Fra få selskaber med udgangspunkt i filmproduktion til en branche, der omsætter for ca. 4 milliarder kroner alene i produktionsleddet. Branchen kan i dag levere i alle genrer: drama, dokumentar, fakta, aktualitet og underholdning. Branchen kan levere indhold målrettet traditionelt flow tv såvel som de formater web og app s fordrer. Branchen kan levere computerspil og interaktive produkter. Branchen kan pakke produkterne ind i kampagner på sociale medier. Og branchen kan levere til alle målgrupper herunder ikke mindst til børn og unge.

2 Medieudviklingen rummer den særlige udfordring, at forbruget i stigende omfang flytter fra de medier, der er omfattet af public service, til medier og medieplatforme, der står uden for public service-forpligtelser og traditioner. Producentforeningen vil med dette høringssvar bidrage til arbejdet med at udvikle public service, så det fortsat vil kunne stå stærkt i såvel udbud som forbrug og således, som det er udtrykt, fortsat kan være både public og service. 1. Tendenser i medieudviklingen I medieudviklingen er det naturligt og rigtigt at hæfte sig ved den ovenfor nævnte glidning fra flow- til on demand-tjenester og fra danske udbydere til udenlandske udbydere.udviklingen er særlig tydelig blandt de unge og yngre, som i stigende grad fravælger distributørernes tv-pakker eller vælger mindre tv-pakker med færre kanaler. Især DRs streamingtjeneste via dr.dk og DRs apps bidrager hertil, da tjenesten er betalt via medielicensen og af forbrugeren opleves som gratis. Tjenester som TV 2 Play, Netflix og HBO Nordic bidrager ligeledes til at flytte forbruget fra flow til on demand. Samtidig er second screen forbrug voksende. Især unge og yngre har ofte flere skærme i gang på en gang: TV, mobil, tablet og computer konkurrerer om opmærksomheden eller supplerer hinanden. Der er interessante perspektiver i at udvikle programmer, der formår at kombinere flere skærme til fx at skabe engagement og interaktivitet. Det er samtidig værd at fremhæve to faktorer i det danske mediebillede, der ikke har ændret sig: 1) udbuddet af og efterspørgslen efter originalt dansk og dansksproget indhold er fortsat markant; den store dramatiske eller episke fortælling i serieform tiltrækker og trækker stadig massive seertal, ligesom journalistiske dokumentarprogrammer samler danskerne og sætter dagsordenen i den demokratiske debat; 2) der er fortsat kun få danske betydende udbydere, nemlig de fire tv-stationer DR, TV 2, Viasat og Discovery, som alle i varierende omfang på stationernes kanaler satser på at sende dansksprogede programmer for at tiltrække og fastholde seerne. Dagblade og ugeblade har i stigende omfang etableret web-tv-redaktioner, men omfanget og udbuddet er fortsat begrænset og hovedsageligt baseret på in-house produktion, oftest sideløbende med indholdsproduktion til andre platforme i mediehusene. På online-markedet under et er der kun en marginal dansk produktion og en endnu mere marginal produktion af originalt dansk kvalitetsindhold. Online er således grundet det stigende forbrug umiddelbart en trussel mod dansk public service. Det bør imidlertid også anskues som en mulighed, hvor udfordringen er at overføre og tilpasse public service-forpligtelsen til online-udbuddet.

3 Markedet for de uafhængige producenter har udviklet sig positivt over de seneste år. Dels som en direkte effekt af de politiske medieaftaler, dels som et udtryk for broadcasternes fortsatte fokus på både originalt indhold og på produktionsøkonomi. I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ underskov af indholdsproducerende selskaber. 2. Økonomiske rammevilkår Beskrivelsen af de økonomiske rammevilkår kan mest hensigtsmæssigt her ses i to perspektiver. Dels specifikt for de uafhængige producenter, herunder det danske licensaftalesystem, dels for det danske tv-marked generelt. Private indholdsproducenter investerer i udviklingen af nyt indhold, nye programmer. Som i alle andre brancher er det ikke alle udviklingsprojekter, der bliver realiseret. Kun få ideer lever hele vejen igennem til en produktionsaftale med en tv-station. Producentens markedsværdi er således lig med producentens innovationskraft. Producentens forretningsmodel er at få udviklingsinvesteringen tilbagebetalt, dels via den fortjeneste der ligger i de projekter, der går i produktion, dels via efterfølgende udnyttelse af de IP-rettigheder et projekt genererer. Mængden af privat investering i dansk indholdsproduktion giver en tilsvarende forøgelse af de midler som tv-stationerne har til rådighed for programproduktion. Herved kan man også udlede, at jo større incitament producenten har til at investere i form af gode overordnede og rettighedsmæssige rammevilkår, des flere nye midler vil der være til udvikling og produktion af originalt dansk indhold. 2a. Økonomien i produktionsmiljøet Den uafhængige tv-produktionsbranche producerer indhold til de danske tvstationer og er derfor dybt afhængig af et marked, der er præget af få kunder og mange leverandører. Det er et marked, hvor tv-producenterne som en naturlig konsekvens heraf står svagt i forhandlingerne med tv-stationerne, og især i forhandlinger om originalt udviklet dansk indhold er producenternes forhandlingsposition svag. De økonomiske midler, som afsættes via medieaftaler og medieforlig, er grundlaget for at DR kan købe indhold hos uafhængige producenter. DR er forpligtet til at lægge 300 mio. kr. ud til eksterne producenter, hvilket er en lille stigning i forhold til den foregående medieaftale. TV 2 fungerer fortsat primært som entreprisestation. Entrepriseforpligtelsen bortfaldt for flere år siden, men TV 2 køber stadig langt hovedparten af programmerne hos private producenter, hvilket bekræfter synspunktet om, at den private produktionsbranche styrker det danske mediebillede. TV 2-regionerne er som TV 2 født med en enterpriseforpligtelse. I praksis har regionerne dog defineret hovedparten af deres produktion som nyheds- og

4 aktualitetsprogrammer, der er undtaget fra forpligtelsen. Senest er forpligtelsen yderligere reduceret med public service-kontrakterne i 2013, hvorved den potentielle forøgelse af det åbne marked i forbindelse med regionernes 24-timers kanaler er udeblevet. En af årsagerne til, at regionerne ikke har kunnet udvikle entreprisemodellen er, at de ikke kan udbyde programproduktion med budgetter, der kan danne grundlag for en professionel leverance. Vi kan samtidig se en tendens til, at budgetterne er mere pressede. Producenterne forventes at levere mere indhold og flere programmer for de samme eller færre midler, og marginalerne er blevet mindre. I Producentforeningens Branchebarometer 2014 kan vi konstatere, at 47% af producenterne har oplevet, at virksomheden har været økonomisk truet i løbet af året. De private producenter optimerer midlerne ved at investere egne midler i udvikling og ved at udnytte rettighederne på andre platforme og til eksport af enten færdige programmer eller programformater hvis rettighederne ikke er overgivet til tvstationerne. Grundlaget for at etablere en virksomhed i tv-branchen er således at opbygge en forretningsmodel med andre forretningsområder, således at den enkelte virksomhed og den enkeltstående produktion er økonomisk velfunderet og mindre påvirkelig over for negative udsving i efterspørgslen fra de fire primære kunder. Eksempelvis udgør postproduktion en indtjening for 32% af de tv-producenter, der har afledte forretningsområder. Andre indtjeningsmuligheder er undervisning og konsulentbistand eller kataloget med rettigheder. Overdragelsen af rettigheder til DR inkluderer i visse tilfælde også de nordiske rettigheder under Nordvisions-samarbejdet. Det betyder, at DR kan udveksle programmer med de øvrige nordiske tv-stationer uden betaling, og dermed afskæres producenterne fra at udnytte det nordiske marked. Der er ingen kompensation til producenten for dette. Tv-producenterne afgiver rettighederne til streaming til tv-stationerne som et led i forhandlingerne og uden særskilt betaling. Betalingen til producenterne er en omkostningsbaseret pris, der beregnes på grundlag af de direkte omkostninger ved produktionen, og online- eller streamingrettighederne prissættes ikke. Den omstændighed, at DVD salg er rykket over på tv-stationernes streamingtjenester, uden at der kompenseres for det, er også med til at presse økonomien yderligere på produktioner med en sammensat finansiering. Det er f.eks. produktion af sceneshows og nogle former for fiktionsserier som tvjulekalendere. DVD salg har tidligere været et vigtigt økonomisk bidrag i denne type produktioner. Også rettigheder som ikke udnyttes af tv-stationen kræves overdraget, uanset om producenten kunne udnytte rettighederne til eksport eller til salg til andre streamingtjenester. Det er ikke hensigtsmæssigt, at programmer, som der er investeret store summer i at udvikle og producere, ikke bliver videreudnyttet.

5 Det danske aftalelicenssystem Tv-distributørerne i Danmark tilbyder de danske forbrugere et stort og varieret udbud af tv-tjenester, der giver let adgang til at se både danske og udenlandske public service tv-kanaler samt en lang række kommercielle tv-kanaler. Forbrugerne har herved adgang til et alsidigt udbud samt masser af dansk og dansk versioneret indhold af høj kvalitet. Hertil kommer at tv-distributørerne har et udbud af forskellige services, der imødekommer forbrugernes ændrede seervaner, f.eks. at man kan starte et program forfra, eller se det inden for 24 timer efter udsendelsen, eller tilgå programmet uden for hjemmet. Tv-produktet udvikles og tilpasses løbende. I Danmark har vi en moderne ophavsretslov, som gør det muligt for tv-distributører løbende at udvikle nye produkter og udbyde dem til forbrugerne. Platformen er aftalelicenssystemet, hvor kunstnernes og producenternes rettigheder til de enkelte programmer let kan klareres. Aftalelicenssystemet betyder, at tv-stationerne i aftaler med medvirkende i egenproducerede programmer eller i produktionsaftaler med produktionsselskaberne kan nøjes med at betale for at få overdraget basale udnyttelsesrettigheder, mens rettigheder til yderligere udnyttelser og produkter kan klareres og betales hvor denne brug og værdi skabes, f.eks. hos tvdistributørerne. Aftalelicenssystemet har udviklet sig til at være en afgørende økonomisk faktor for både kunstnere og produktionsselskaber. Uden aftalelicenssystemet vil tvstationernes programomkostninger reelt blive mange hundrede millioner kroner dyrere. Aftalelicenssystemet er baseret på, at public service tv-stationerne respekterer, at kunstnere og producenter har rettigheder i behold, og at public service tvstationerne samvirker med kunstnere og producenter samt tv-branchen om at udvikle tv-tjenester og services, så forbrugerne kan få nem adgang til det bedste indhold og de bedste services. At der løbende kan skabes nye tv-produkter. At public service tv-stationerne fremadrettet arbejder for samvirke og sameksistens med kunstnere og producenter samt tv-branchen er således en forudsætning for et stort og varieret udbud af tv i Danmark i årene som kommer, og en forudsætning for at opretholde public service tv s fremtrædende plads i tvdistributørernes tilbud til forbrugerne. Det bør derfor indgå som et led i en fremtidig moderne public service definition, at kunstneres og producenters rettigheder og aftalelicenssystemet skal respekteres, samt at udviklingen af tv-distributørernes produkter skal understøttes. 2b. Økonomien i den danske tv-marked generelt Ud over medielicensen er markedet for indholdsproduktion i Danmark afhængigt af abonnements- og annonceindtægter. I takt med at Google, Facebook og andre udenlandske kommercielle tjenester tager voldsomme dele af annoncemarkedet uden at betale til danske interessenter, forsvinder der store summer ud af det samlede danske mediemarked. Grundlæggende er der potentielt tale om en egentlig underminering af den danske medieøkonomi, når udenlandske tjenester

6 trækker penge ud af landet, og det er en udvikling, der allerede mærkes af alle indholdsproducenter. Fig. 1: Medarbejdere i tv-produktionsbranchen og tv-reklameomsætning Antallet af medarbejdere er steget markant siden Reklameomsætningen, der samlet er den største indtægtskilde, er samtidig faldet. Årsagen er en markant flytning af danske kroner mellem reklamemarkederne: tv-markedet falder, onlinemarkedet vokser. Og online-markedet domineres i ekstrem grad af Google og Facebook, som ikke investerer i originalt dansk indhold. EU Kommissionen ønsker i disse år at etablere et indre marked for kulturprodukter, Digital Single Market, således at digitalt indhold frit kan udveksles på tværs af landegrænser og territorier. Dette er et indgreb i den aftalefrihed, der er med til at sikre en optimal udnyttelse af audiovisuelle produkter som film og tvprogrammer. For en rettighedsbaseret branche som film- og tv-branchen kan ønsket om at ophæve markedsgrænser ved at forbyde geo-blokering således ses som en trussel. Eller med andre ord: man kan inden for aftalefriheden sagtens opnå at film- og tv-programmer kommer ud på flere markeder. Tilsvarende er ønsket om portabilitet, altså ønsket om at kunne tage sine nationale tjenester med på ferie og forretningsrejser, ligeledes et aftalespørgsmål, hvilket bekræftes ved at tjenester som Netflix kan anvendes på tværs af grænser, ligesom en del af DR og TV2 s programmer kan. 3. Produktionsvilkår Vigtigheden af at supplere flow tv med tilstedeværelse på onlinetjenester betyder, at produktionen i dag ikke afsluttes med levering af et færdigt program til tvstationen. Produktion af ekstramateriale og social media-aktivitet fylder mere og mere både før, under og efter programmerne udsendes. DRs og TV 2s digitale strategier understreger denne udvikling. Det enkelte selskab skal derfor råde over flere kompetencer end tidligere på samme korte kontraktvilkår.

7 De uafhængige producenters særkende er idégenerering og innovation baseret på en sund og stram produktionsøkonomi samt absolut forsyningssikkerhed i forhold til tv-stationerne. Dette ligger naturligt i en enhver producents forretningsmodel. Der arbejdes samtidig med korte kontrakter, som udnytter producenternes fleksibilitet. Det kunne være opskriften på et stresset arbejdsmiljø. Fra Branchebarometeret kan vi dog se, at 79% mener, at ganske vist er der perioder med stress, men overordnet set er miljøet fysisk, socialt og psykisk sundt. Omfanget af dansk produktion er samlet øget på alle tv-stationer, først og fremmest pga. forbrugernes præference for dansk tv og et øget antal kanaler, der må honorere dette krav. Det betyder, at der på visse fagområder er reel mangel på dygtige medarbejdere. Hvis det høje kvalitetsniveau i dansk public service-tv skal fastholdes vil det være oplagt at undersøge, om rekrutteringen til branchen fungerer hensigtsmæssigt samt om der er behov for en ekstra indsats på uddannelsesområdet, herunder efteruddannelse. 4. Konkurrencesituation Udviklingen i produktionsmiljøet er præget af betydelig vækst i efterspørgslen på originalt dansk indhold. I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ underskov af indholdsproducerende selskaber. Konsolideringen har medført, at en række større produktionsselskaber, der hidtil har produceret til det lille danske marked, er overtaget af udenlandsk eller internationalt ejede selskaber med en bredere kundebase i flere lande. Konsolideringen giver selskaberne adgang til attraktive koncepter, der kan udvikles til de danske kunder. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at flere selskaber på en smallere økonomisk baggrund kan producere indhold til tv, og der opstår således løbende nye, mindre produktionsselskaber i hård konkurrence. I dag er halvdelen af virksomhederne i branchen små og mindre målt på omsætning og medarbejdere. De største virksomheder genererer 90% af omsætningen i branchen. Konkurrencen på tv-markedet og dermed på public service-området er præget af, at der fortsat kun er fire betydende kunder, TV 2, DR, Discovery og Viasat, som alle takket være seernes præference for dansk tv i forskellig grad har en betydelig dansk andel af programmer på deres respektive kanaler. De selvstændige TV 2- regioner er aldrig blevet den oprindeligt forventede aftager. Uden for broadcast er markedet for produktion af tv-indhold i vækst. Det gælder private virksomheder som fx Jyske Bank TV og rene web- og mobilkanaler som fx Vice TV. Som anført tidligere er produktionsselskaberne i dag i høj grad engageret på flere markeder for at sikre en stabil økonomi. De, der alene lever af at producere dansk tv-indhold bliver udsat for stadig mere konkurrence nationalt, mens de øvrige markeder, reklamefilm, web- og mobilkanaler samt spil også ligger i international konkurrence.

8 Denne udvikling kan have to kritiske konsekvenser: 1. Produktionsselskaberne ansætter flere generalister og færre specialister, hvilket kan få en uheldig indflydelse på kvaliteten i produktionerne, især i forhold til ambitionen om at udvikle originalt dansk indhold. 2. Produktionsselskaberne kan være nødsaget til at fokusere mere på hvilke markeder, der skaber omsætning, end på de markeder, de ideelt ønsker at producere til. Det vil ikke være fremmende for udvikling og produktion af public service. I sagens natur vil en sådan udvikling påvirke såvel udbud som forbrug. Fig. 2: Tv-produktion er fortsat det største marked for de uafhængige producenter og var vækstlokomotiv for branchen frem til 2013, hvor film- og spil-sektorerne fik markant vækst. Det relativt nye spilområde har allerede i 2013 en større eksport end film, reklamefilm og tv sammenlagt. (Kilde: Danske Indholdsproducenter 2013). DRs programafdelinger og redaktioner fungerer i dag de facto som in house produktionsselskaber i direkte konkurrence med eksterne, uafhængige leverandører. De interne afdelinger budgetterer og afregner arbejdstimer og ressourcer som egentlige produktions- eller projektenheder, men afregningsprincipperne i denne konkurrence er ikke transparent. En række DRprojekter og programmer især inden for undervisning og oplysning iværksættes kun, når ekstern finansiering fra offentlige styrelser, institutioner og fonde er etableret, hvorved DR optræder i direkte konkurrence med produktionsselskaberne i efterspørgslen efter ekstern finansiering. 5. Forbrugermønstre Danskernes medieforbrug og medievaner er relativt veldokumenterede. Producentforeningen vil derfor her nøjes med at påpege fire forhold: 1) Den generelle medieudvikling og specifikt de unge medieforbrugeres vandring fra de etablerede og danske flowkanaler til de nye og udenlandske on demand-tjenester sætter den danske medieøkonomi under alvorligt pres. Den

9 største samlede indkomstkilde i tv-medieproduktionen er fortsat reklamer, som i sagens natur bevæger sig derhen, hvor kunderne er. 2) Udbydere som Netflix, HBO, YouSee Play, TDC Play, Viaplay, TV 2 Play og andre har vænnet danske forbrugere til at streame indhold i en abonnementsbaseret løsning. Hvis dansk, originalt produceret indhold fortsat skal være umiddelbart tilgængeligt på befolkningens foretrukne medieplatforme, skal det fremover også være tilgængeligt hos disse udbydere. Dette sætter i sig selv medieøkonomien under pres, fordi distributions- og administrationsomkostningerne øges, mens indtjeningen skal deles med udbyderne. 3. Dansk produceret og dansksproget tv-indhold er fortsat et afgørende konkurrenceparameter. Det danske mediepublikum foretrækker tydeligvis danske programmer, der tager udgangspunkt i dansk kultur og danske samfundsforhold. Det stiller public service i en privilegeret position, hvis interessen kan fastholdes i nye generationer og i nye distributionsformer, men forudsætter også fortsat innovation og udvikling, fx med integration af interaktive medier og second screen indhold. 4. Debatten om udgifterne til betaling af dansk tv-indhold herunder licensen til DR, abonnementsafgiften til TV 2 bør ses i lyset af husstandenes samlede og frivillige indkøb af hardware som tv-apparater, videobåndoptagere og må vi antage nu også DVD-optagere, harddiscs, tv-bokse osv. Omkring 2010 overhalede det årlige indkøb af 'isenkram' udgifterne til indholdsafgift, som det fremgår af Kulturstyrelsens statistik (Fig. 3). Fig. 3: Kulturstyrelsens udgivelse 'Mediernes udvikling i Danmark 2014' fortæller, at danske husstande i 2012 brugte ca. 4,1 mia. kr. på 'licens, leje af tv-udstyr, film mv.' og ca. 4,6 mia. kr. på 'tv, videobåndoptagere'. Danskerne bruger dermed flere penge på 'isenkram' end på indhold.

10 6. Teknologi Den teknologiske udvikling styres hovedsagelig af markedskræfter, der ligger uden for broadcasternes, producenternes og regulatorernes rammer. Den teknologiske udvikling har på mange måder gjort tv-produktion billigere og har alene derigennem demokratiseret adgangen til at producere tv. Udviklingen og tvstationernes krav har imidlertid også på adskillige områder medført forøgelse af omkostningsniveauet. Producenterne vil her blot påpege, at tv-stationernes ønske om større og større tilstedeværelse på sociale medier ikke alene stiller krav til, at der produceres ekstra materiale. I stigende omgang skal der også bruges særlige teknologier eller udvikles fx apps i forbindelse med distribution af ekstramaterialet. Omkostningerne til udvikling, produktion og monitorering er en ekstraomkostning. 7. Public service Public Service er defineret ud fra indhold og udbud af indhold. Af alle de grunde der nævnes i høringssvaret, er public service og originalt udviklet dansk indhold under pres. Derfor er det vigtigt i fremtiden at styrke udvikling, produktion og udbud af public service indhold. Dette stiller krav om forandring af DR og TV 2 s rolle, fra at være medievirksomheder med udvikling, produktion, kor, orkestre og en lang række andre aktiviteter, til at være virksomheder udelukkende med fokus på den redaktionelle opgave at finde og bestille udvikling og produktion af indhold af høj kvalitet i alle genrer, og til alle platforme. Det er i dag public service-stationerne, der er garanten for produktion af dansksproget public service-indhold. Derfor er DR og TV 2 altafgørende for producenternes muligheder for at producere dette indhold. Hvis ikke tv-stationerne bestiller programmer hos de uafhængige producenter, bliver programmerne ikke produceret. En udfordring ved den nuværende indretning af public service er risikoen for, at en 'smal' public service-definition vinder politisk gehør. Public service bør per definition være bredt. Public serviceindhold skal afspejle en mangfoldighed af virkeligheder og holdninger og oplevelser, og den største risiko for dansk tv er, hvis public service udvikler sig til kun at være det, som markedet ikke kan levere. Det vil svække public service-stationernes attraktion og medføre et tab af publikum, som kan medføre, at public service bliver 'service without a public' og ultimativt føre til, at public service-stationernes legitimitet som offentligt ejede institutioner og for DRs vedkommende eksplicit legitimiteten som licensfinansieret institution forringes eller forsvinder. En anden udfordring ved den nuværende model er imidlertid netop, at den er fastlåst til institutionerne. Public service tv udgøres i dag i praksis af de to tvstationer DR og TV 2 samt TV 2 Regionerne, hvortil kommer det private produktionsmiljø. Men public service bør først og fremmest være indhold, uanset hvor og hvordan det produceres. Målet med dansk public service må være at sikre

11 et samlet public service-miljø, hvor de private og de statslige aktører til sammen sikrer borgerne et bredt og relevant medieudbud. DR og TV 2s primære public service-rolle er funktionen som broadcastere. Tvstationerne skal sikre kvaliteten i programfladen, og de private producenter skal bidrage med både produktion, udvikling og innovation. Public service er udbud af relevant og originalt indhold til brugerne, men bør ikke nødvendigvis være knyttet til en given produktionsform eller selskabsform. Endelig er public service-begrebet udfordret, når det kommer til de unge målgrupper og udviklingen i medieforbruget. Både DR og TV 2 har svært ved at nå de unge. De unge ser mindre flow-tv end andre målgrupper, og andelen af 'cable cutters' er større blandt de årige end i øvrige aldersgrupper. Især på dette område har de store statsejede institutioner en indbygget svaghed. Public service-puljen er et eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre at flytte public service ud fra institutionerne og i stedet for at se på, hvor programmet bliver vist, se på indholdet af programmet. Public service-puljen har eksisteret siden 2007 og har til formål at sikre public service-indhold på de kommercielle tvstationer. Puljen administreres af DFI, og det er tv-stationerne, der søger støtte til projekter. Kun projekter produceret af eksterne producenter kan støttes. I den nye medievirkelighed er streaming og on demand et væsentligt element, og det bliver en af de store udfordringer i de kommende år at sikre, at der er et bredt og mangfoldigt udbud af programmer, også på de platforme, hvor forbrugeren uafhængigt af tid og sted selv vælger sit indhold. I Public Service-udvalgets kommissorium nævnes, at Europarådet har identificeret de grundprincipper, der bør ligge til grund for medlemsstaternes fastlæggelse af public service-opgaven. Europarådet har således 'knæsat princippet om, at public service-medier skal anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at opfylde deres public service-forpligtelser'. Hensigten med dette princip er formentlig, at public service-stationerne skal være til rådighed på de teknologier, hvor publikum faktisk søger nyheder, aktualiteter, information og underholdning. At møde kunderne, der hvor de er, eller med andre ord sikre, at de nye teknologer ikke bliver 'public without service'. I sin logiske konsekvens bør public service således også være et tilbud og en integreret del af det danske udbud på nye teknologiske platforme. Dette rummer imidlertid endnu et dilemma. De nye platforme er drevet og domineret af kommercielle, udenlandske aktører, som vil drage finansiel fordel af, at danske public service-stationer bidrager til indholdsudbuddet sådan som det i parentes bemærket allerede sker med tv-stationernes anvendelse af især Facebook i deres interaktion med seere og lyttere. Konklusion: Dansk public service-tv står fortsat stærkt, og de uafhængige producenter har en væsentlig rolle i produktionen af dansk public service indhold til tv-stationerne. Men der er alvorlige trusler og udfordringer i det nuværende og kommende mediebillede. Udenlandske aktører presser det danske marked, medieudviklingen

12 går mod øget fokus på streaming og on demand-tjenester og mediernes samlede økonomi er dermed under stigende pres. Derfor er denne høring og public service udvalgets arbejde væsentligt. Øget dialog og samarbejde mellem private og offentlige aktører er helt afgørende, hvis dansk public service indhold skal fastholde en stærk position i danskernes medieforbrug. Producentforeningen vil se frem til at indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan den danske mediebranche griber de muligheder, som teknologien og markedet tilbyder uden at sætte den stærke danske public service profil over styr, og står til rådighed for yderligere oplysninger og kommentarer. Producentforeningen Klaus Hansen 22. maj 2015

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

PUBLIC SERVICE- UDVALGETS HØRING

PUBLIC SERVICE- UDVALGETS HØRING PUBLIC SERVICE- UDVALGETS HØRING Om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet S I D E 2 A F 3 5 P U B L I C S E R V I C E - U D V A L G E T S H Ø R I N G O M F O R A N D

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

BFE's Mediekonference 9. april 2014: Fingeren på pulsen

BFE's Mediekonference 9. april 2014: Fingeren på pulsen Kulturminister Marianne Jelved - satser på et medieforlig inden sommerferien. (Foto: Erling Madsen). Det kommende medieforlig i fokus - Jeg tror det bliver et bredt forlig - og tæt på min egen holdning,

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Danske medier under pres

Danske medier under pres Danske medier under pres Danske medier under pres: Tre vidnesbyrd DR TV og TV2 taber share De største aktører på nettet er multinationale Dagbladene mister læsere og annonceindtægter Tre megatendenser

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET

DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE-UDVALGET. DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET DRs HØRINGSSVAR TIL PUBLIC SERVICE- UDVALGET 1 Indhold s.3 0 Indledning s.6 1 Tendenser i medieudviklingen s.8 2 Økonomi s.10 3 Produktionsvilkår s.12 4 Konkurrencesituationen s.14 5 Forbrugermønstre s.17

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Mediebilledet anno 2013

Mediebilledet anno 2013 Mediebilledet anno 2013 FDV Videobranchedag, 2. maj 2013 2013 Side 1 Nedslag i danskernes indholdsadfærd Lidt om hvad der er sket Lidt om forskelle på mennesker Lidt om forskelle på myter og realiteter

Læs mere

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign. De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier

Læs mere

Streaming: Betaling og brug. UNDERSØGELSE: DANSKERNES MEDIEVANER Brugerne vil selv bestemme

Streaming: Betaling og brug. UNDERSØGELSE: DANSKERNES MEDIEVANER Brugerne vil selv bestemme UNDERSØGELSE: Brugerne vil selv bestemme Et stadig mere individualiseret medieforbrug og en stigende villighed hos forbrugerne til at betale for både musik-, tv- og filmstreaming. Det er blandt konklusionerne

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

BRANCHE BAROMETER 2014 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL

BRANCHE BAROMETER 2014 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL BRANCHE BAROMETER 2014 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL Udarbejdet af Producentforeningen på baggrund af data fra Megafon 1 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE...

Læs mere

Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Kun for medlemmer og indbudte leverandører

Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg. Kun for medlemmer og indbudte leverandører Onsdag den 21.10.2015 kl. 19.00 22.30 Fredensborghusenes festsal, Bakkedraget 43, Fredensborg Kun for medlemmer og indbudte leverandører 2 Generalforsamlingen 28.4.2015: Bestyrelsen indkalder til et medlemsmøde

Læs mere

TV er ændret for altid

TV er ændret for altid TV er ændret for altid Kim Angel, Head of Media Wilke A/S 2014 Side 1 TV-oplevelsen har ændret karakter Nye tilgange, ny fleksibilitet Forandret udbud Empowerment af den digitale medieforbruger 2014 Side

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

BRANCHE- BAROMETER 2015 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL Udarbejdet af Producentforeningen på baggrund af data fra Megafon

BRANCHE- BAROMETER 2015 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL Udarbejdet af Producentforeningen på baggrund af data fra Megafon BRANCHE- BAROMETER 2015 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL Udarbejdet af Producentforeningen på baggrund af data fra Megafon 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE...

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv.

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. Et indlæg i debatten om en rimelig betaling for musikken i radio og tv Fri forhandling frem for lovindgreb I

Læs mere

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE

BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE BRUG AF KULTURELT INDHOLD ONLINE Fra værdiforskydning til et fair marked hvad har ændret sig? hvad betyder det? problemet løsningen Online-mellemled dominerer onlinemarkedet for kulturelt og kreativt indhold

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

Dokumentarfilm Publikumsanalyse. Det Danske Filminstitut Juni 2015

Dokumentarfilm Publikumsanalyse. Det Danske Filminstitut Juni 2015 Dokumentarfilm Publikumsanalyse Det Danske Filminstitut Juni 2015 HVEM SER DOKUMENTARFILM I BIOGRAFEN? Eksisterer der et kernepublikum til dokumentarfilm, eller henvender vi os til nye målgrupper for hver

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 28. september 2005 TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 Radio- og tv-nævnet skal hermed, i forlængelse

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Plads til private medier. danske medier

Plads til private medier. danske medier Plads til private medier danske medier Frit valg af medier i fremtiden kræver indsats nu om tilførslen af midler til statens medier: om statens medieproduktion: Hvor skal den sætte ind? om statens medier:

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv.

Høring om frit valg af tv-distributør i boligforeninger mv. Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Att.: Lene Gelting Sendt per email: kum@kum.dk, lgp@kum.dk Dok. ansvarlig: CHB Sekretær: Sagsnr: s2015-852 Doknr: d2015-17561-21.1 4. januar 2016 Høring om

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013

BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013 BFEs Forbrugere Og Forbrugerelektronik 2013 Den årlige rapport om markedet for forbrugerelektronik, tv og streaming Undersøgelse og databehandling: TNS Gallup Udgiver: Branchen ForbrugerElektronik Marts

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Overblik - Tryghed - Sikkerhed OM SØGEMEDIER RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Søgemedier A/S er et rådgivnings- og mediehus beliggende i Aarhus og København. Vi lever af at optimere

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Brancheanalyse Introduktion Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Brancheanalyse Introduktion Side 1 af 8 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE INTRODUKTION H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE... 5 4. OM SELSKABERNE... 6 4.1 FORDELING AF VIRKSOMHEDER PÅ HOVEDFORRETNINGSOMRÅDER...

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE... 5 4. OM SELSKABERNE... 6 4.1 FORDELING AF VIRKSOMHEDER PÅ HOVEDFORRETNINGSOMRÅDER... 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE... 5 4. OM SELSKABERNE... 6 4.1 FORDELING AF VIRKSOMHEDER PÅ HOVEDFORRETNINGSOMRÅDER... 6 4.2 AFLEDTE FORRETNINGSOMRÅDER... 6 5. ØKONOMIEN I SELSKABERNE...

Læs mere

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016

Public service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016 Temamøde om børn og unge Indhold 1 Mediebilledet 6-15 3 2 Børn og unges medievaner 6-15 1 2 1 Mediebilledet 6-15 TV rækkevidde % af befolkninger ser tv gennemsnitlig dag 1 9 8,2 68,7 71,5 73,8 75 74,6

Læs mere

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk DR TV Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk DR TV relanceret 2. juni 2014 - Convenience Bedre produkt og mere tilgængeligt - Connect Bedre afvikling og distribution - Content Klarere indholdsprofil

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Den bedste underholdning samlet ét sted!

Den bedste underholdning samlet ét sted! Den bedste underholdning samlet ét sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din tv-pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BRANCHE OG FORBRUG 2015 Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter 2004. Fra at have udgjort

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5.

Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Motivation for valg af fremtidig samarbejdspartner Behandles under dagsordenens pkt. 5. Vi i bestyrelsen har siden sommeren forrige år været optaget af et længerevarende strategiarbejde, der har haft til

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 50 Offentligt Europaudvalget og Kulturudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juni 2016 Det digitale indre marked: Nye regler for audiovisuelle

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

3 UDVIKLINGEN I ANTAL KERNE- VIRKSOMHEDER

3 UDVIKLINGEN I ANTAL KERNE- VIRKSOMHEDER Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 1.1 SAMMENFATNING 2 METODE 3 UDVIKLINGEN I ANTAL KERNE- VIRKSOMHEDER 2008 2013 4 BESKÆFTIGELSE 5 OMSÆTNING 6 EKSPORT 7 GENNEMSNITLIG OMSÆTNING PR VIRKSOMHED 8 REGIONAL

Læs mere

FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX

FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX Agenda Mission på sociale medier. Hvor er DR på sociale medier. Hvordan udkommer vi. Hvad måler

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play Tv

Læs mere

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13

Indhold. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/RESUMÉ 2014 Side 1 af 13 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 RESUMÉ 2014 H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvorfor

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere