Public Service-Udvalget Vedr.: Høring om rammevilkår for public service. Alsidighed og mangfoldighed

Transkript

1 Til: Public Service-Udvalget Vedr.: Høring om rammevilkår for public service Alsidighed og mangfoldighed Producentforeningen takker for lejligheden til at bidrage til Public Service Udvalgets arbejde. For de uafhængige producenter er public service en værdifuld og vital del af det danske mediebillede. Public service forpligtelsen for radio- og tv-stationerne sikrer et alsidigt og mangfoldigt medieudbud på det danske sprog og med et bredt udgangspunkt i den danske kultur. Public service sikrer således grundlaget for at udvikle originale danske fortællinger i alle genrer. For producenterne er public service tillige en væsentlig faktor i udviklingen af et alsidigt og mangfoldigt produktionsmiljø, som er fundamentet for den nødvendige idegenerering og innovation i det danske medieindhold i en tid, hvor forbrugsmønstret har indledt en glidning fra de traditionelle flowmedier til nye on demand-tjenester, og hvor der samtidig sker en erosion af den kommercielle finansiering til fordel for udenlandske udbydere. For Producentforeningen er det centralt at påpege, at alsidighed og mangfoldighed i udbuddet fordrer bredde i ideudvikling og indholdsproduktion såvel kulturelt som økonomisk og geografisk. Public Service Udvalgets kommissorium omhandler muligheder og rammebetingelser for public service-formidlingen i den nye medievirkelighed. I kommissoriet såvel som i oplægget til denne høring nævnes specifikt samspillet mellem de danske public service-medier og private medier og mulighederne for et tættere samarbejde mellem 'de private publicister og public service-medierne'. Producentforeningen vil gerne fremhæve, at der eksplicit på tv-området er et succesfuldt og mangeårigt samarbejde mellem public service-medierne og private virksomheder med et bredt publicistisk sigte. Siden TV 2 Danmarks etablering i 1988 har de uafhængige producenter udgjort en del af fundamentet for public service og siden har også de øvrige tv-stationer, inklusive DR, i stigende omfang anvendt produktionsselskaberne til udvikling og produktion af originalt dansk indhold. Gennem de sidste 30 år er der således sket en markant udvikling af branchen for audiovisuel indholdsproduktion. Fra få selskaber med udgangspunkt i filmproduktion til en branche, der omsætter for ca. 4 milliarder kroner alene i produktionsleddet. Branchen kan i dag levere i alle genrer: drama, dokumentar, fakta, aktualitet og underholdning. Branchen kan levere indhold målrettet traditionelt flow tv såvel som de formater web og app s fordrer. Branchen kan levere computerspil og interaktive produkter. Branchen kan pakke produkterne ind i kampagner på sociale medier. Og branchen kan levere til alle målgrupper herunder ikke mindst til børn og unge.

2 Medieudviklingen rummer den særlige udfordring, at forbruget i stigende omfang flytter fra de medier, der er omfattet af public service, til medier og medieplatforme, der står uden for public service-forpligtelser og traditioner. Producentforeningen vil med dette høringssvar bidrage til arbejdet med at udvikle public service, så det fortsat vil kunne stå stærkt i såvel udbud som forbrug og således, som det er udtrykt, fortsat kan være både public og service. 1. Tendenser i medieudviklingen I medieudviklingen er det naturligt og rigtigt at hæfte sig ved den ovenfor nævnte glidning fra flow- til on demand-tjenester og fra danske udbydere til udenlandske udbydere.udviklingen er særlig tydelig blandt de unge og yngre, som i stigende grad fravælger distributørernes tv-pakker eller vælger mindre tv-pakker med færre kanaler. Især DRs streamingtjeneste via dr.dk og DRs apps bidrager hertil, da tjenesten er betalt via medielicensen og af forbrugeren opleves som gratis. Tjenester som TV 2 Play, Netflix og HBO Nordic bidrager ligeledes til at flytte forbruget fra flow til on demand. Samtidig er second screen forbrug voksende. Især unge og yngre har ofte flere skærme i gang på en gang: TV, mobil, tablet og computer konkurrerer om opmærksomheden eller supplerer hinanden. Der er interessante perspektiver i at udvikle programmer, der formår at kombinere flere skærme til fx at skabe engagement og interaktivitet. Det er samtidig værd at fremhæve to faktorer i det danske mediebillede, der ikke har ændret sig: 1) udbuddet af og efterspørgslen efter originalt dansk og dansksproget indhold er fortsat markant; den store dramatiske eller episke fortælling i serieform tiltrækker og trækker stadig massive seertal, ligesom journalistiske dokumentarprogrammer samler danskerne og sætter dagsordenen i den demokratiske debat; 2) der er fortsat kun få danske betydende udbydere, nemlig de fire tv-stationer DR, TV 2, Viasat og Discovery, som alle i varierende omfang på stationernes kanaler satser på at sende dansksprogede programmer for at tiltrække og fastholde seerne. Dagblade og ugeblade har i stigende omfang etableret web-tv-redaktioner, men omfanget og udbuddet er fortsat begrænset og hovedsageligt baseret på in-house produktion, oftest sideløbende med indholdsproduktion til andre platforme i mediehusene. På online-markedet under et er der kun en marginal dansk produktion og en endnu mere marginal produktion af originalt dansk kvalitetsindhold. Online er således grundet det stigende forbrug umiddelbart en trussel mod dansk public service. Det bør imidlertid også anskues som en mulighed, hvor udfordringen er at overføre og tilpasse public service-forpligtelsen til online-udbuddet.

3 Markedet for de uafhængige producenter har udviklet sig positivt over de seneste år. Dels som en direkte effekt af de politiske medieaftaler, dels som et udtryk for broadcasternes fortsatte fokus på både originalt indhold og på produktionsøkonomi. I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ underskov af indholdsproducerende selskaber. 2. Økonomiske rammevilkår Beskrivelsen af de økonomiske rammevilkår kan mest hensigtsmæssigt her ses i to perspektiver. Dels specifikt for de uafhængige producenter, herunder det danske licensaftalesystem, dels for det danske tv-marked generelt. Private indholdsproducenter investerer i udviklingen af nyt indhold, nye programmer. Som i alle andre brancher er det ikke alle udviklingsprojekter, der bliver realiseret. Kun få ideer lever hele vejen igennem til en produktionsaftale med en tv-station. Producentens markedsværdi er således lig med producentens innovationskraft. Producentens forretningsmodel er at få udviklingsinvesteringen tilbagebetalt, dels via den fortjeneste der ligger i de projekter, der går i produktion, dels via efterfølgende udnyttelse af de IP-rettigheder et projekt genererer. Mængden af privat investering i dansk indholdsproduktion giver en tilsvarende forøgelse af de midler som tv-stationerne har til rådighed for programproduktion. Herved kan man også udlede, at jo større incitament producenten har til at investere i form af gode overordnede og rettighedsmæssige rammevilkår, des flere nye midler vil der være til udvikling og produktion af originalt dansk indhold. 2a. Økonomien i produktionsmiljøet Den uafhængige tv-produktionsbranche producerer indhold til de danske tvstationer og er derfor dybt afhængig af et marked, der er præget af få kunder og mange leverandører. Det er et marked, hvor tv-producenterne som en naturlig konsekvens heraf står svagt i forhandlingerne med tv-stationerne, og især i forhandlinger om originalt udviklet dansk indhold er producenternes forhandlingsposition svag. De økonomiske midler, som afsættes via medieaftaler og medieforlig, er grundlaget for at DR kan købe indhold hos uafhængige producenter. DR er forpligtet til at lægge 300 mio. kr. ud til eksterne producenter, hvilket er en lille stigning i forhold til den foregående medieaftale. TV 2 fungerer fortsat primært som entreprisestation. Entrepriseforpligtelsen bortfaldt for flere år siden, men TV 2 køber stadig langt hovedparten af programmerne hos private producenter, hvilket bekræfter synspunktet om, at den private produktionsbranche styrker det danske mediebillede. TV 2-regionerne er som TV 2 født med en enterpriseforpligtelse. I praksis har regionerne dog defineret hovedparten af deres produktion som nyheds- og

4 aktualitetsprogrammer, der er undtaget fra forpligtelsen. Senest er forpligtelsen yderligere reduceret med public service-kontrakterne i 2013, hvorved den potentielle forøgelse af det åbne marked i forbindelse med regionernes 24-timers kanaler er udeblevet. En af årsagerne til, at regionerne ikke har kunnet udvikle entreprisemodellen er, at de ikke kan udbyde programproduktion med budgetter, der kan danne grundlag for en professionel leverance. Vi kan samtidig se en tendens til, at budgetterne er mere pressede. Producenterne forventes at levere mere indhold og flere programmer for de samme eller færre midler, og marginalerne er blevet mindre. I Producentforeningens Branchebarometer 2014 kan vi konstatere, at 47% af producenterne har oplevet, at virksomheden har været økonomisk truet i løbet af året. De private producenter optimerer midlerne ved at investere egne midler i udvikling og ved at udnytte rettighederne på andre platforme og til eksport af enten færdige programmer eller programformater hvis rettighederne ikke er overgivet til tvstationerne. Grundlaget for at etablere en virksomhed i tv-branchen er således at opbygge en forretningsmodel med andre forretningsområder, således at den enkelte virksomhed og den enkeltstående produktion er økonomisk velfunderet og mindre påvirkelig over for negative udsving i efterspørgslen fra de fire primære kunder. Eksempelvis udgør postproduktion en indtjening for 32% af de tv-producenter, der har afledte forretningsområder. Andre indtjeningsmuligheder er undervisning og konsulentbistand eller kataloget med rettigheder. Overdragelsen af rettigheder til DR inkluderer i visse tilfælde også de nordiske rettigheder under Nordvisions-samarbejdet. Det betyder, at DR kan udveksle programmer med de øvrige nordiske tv-stationer uden betaling, og dermed afskæres producenterne fra at udnytte det nordiske marked. Der er ingen kompensation til producenten for dette. Tv-producenterne afgiver rettighederne til streaming til tv-stationerne som et led i forhandlingerne og uden særskilt betaling. Betalingen til producenterne er en omkostningsbaseret pris, der beregnes på grundlag af de direkte omkostninger ved produktionen, og online- eller streamingrettighederne prissættes ikke. Den omstændighed, at DVD salg er rykket over på tv-stationernes streamingtjenester, uden at der kompenseres for det, er også med til at presse økonomien yderligere på produktioner med en sammensat finansiering. Det er f.eks. produktion af sceneshows og nogle former for fiktionsserier som tvjulekalendere. DVD salg har tidligere været et vigtigt økonomisk bidrag i denne type produktioner. Også rettigheder som ikke udnyttes af tv-stationen kræves overdraget, uanset om producenten kunne udnytte rettighederne til eksport eller til salg til andre streamingtjenester. Det er ikke hensigtsmæssigt, at programmer, som der er investeret store summer i at udvikle og producere, ikke bliver videreudnyttet.

5 Det danske aftalelicenssystem Tv-distributørerne i Danmark tilbyder de danske forbrugere et stort og varieret udbud af tv-tjenester, der giver let adgang til at se både danske og udenlandske public service tv-kanaler samt en lang række kommercielle tv-kanaler. Forbrugerne har herved adgang til et alsidigt udbud samt masser af dansk og dansk versioneret indhold af høj kvalitet. Hertil kommer at tv-distributørerne har et udbud af forskellige services, der imødekommer forbrugernes ændrede seervaner, f.eks. at man kan starte et program forfra, eller se det inden for 24 timer efter udsendelsen, eller tilgå programmet uden for hjemmet. Tv-produktet udvikles og tilpasses løbende. I Danmark har vi en moderne ophavsretslov, som gør det muligt for tv-distributører løbende at udvikle nye produkter og udbyde dem til forbrugerne. Platformen er aftalelicenssystemet, hvor kunstnernes og producenternes rettigheder til de enkelte programmer let kan klareres. Aftalelicenssystemet betyder, at tv-stationerne i aftaler med medvirkende i egenproducerede programmer eller i produktionsaftaler med produktionsselskaberne kan nøjes med at betale for at få overdraget basale udnyttelsesrettigheder, mens rettigheder til yderligere udnyttelser og produkter kan klareres og betales hvor denne brug og værdi skabes, f.eks. hos tvdistributørerne. Aftalelicenssystemet har udviklet sig til at være en afgørende økonomisk faktor for både kunstnere og produktionsselskaber. Uden aftalelicenssystemet vil tvstationernes programomkostninger reelt blive mange hundrede millioner kroner dyrere. Aftalelicenssystemet er baseret på, at public service tv-stationerne respekterer, at kunstnere og producenter har rettigheder i behold, og at public service tvstationerne samvirker med kunstnere og producenter samt tv-branchen om at udvikle tv-tjenester og services, så forbrugerne kan få nem adgang til det bedste indhold og de bedste services. At der løbende kan skabes nye tv-produkter. At public service tv-stationerne fremadrettet arbejder for samvirke og sameksistens med kunstnere og producenter samt tv-branchen er således en forudsætning for et stort og varieret udbud af tv i Danmark i årene som kommer, og en forudsætning for at opretholde public service tv s fremtrædende plads i tvdistributørernes tilbud til forbrugerne. Det bør derfor indgå som et led i en fremtidig moderne public service definition, at kunstneres og producenters rettigheder og aftalelicenssystemet skal respekteres, samt at udviklingen af tv-distributørernes produkter skal understøttes. 2b. Økonomien i den danske tv-marked generelt Ud over medielicensen er markedet for indholdsproduktion i Danmark afhængigt af abonnements- og annonceindtægter. I takt med at Google, Facebook og andre udenlandske kommercielle tjenester tager voldsomme dele af annoncemarkedet uden at betale til danske interessenter, forsvinder der store summer ud af det samlede danske mediemarked. Grundlæggende er der potentielt tale om en egentlig underminering af den danske medieøkonomi, når udenlandske tjenester

6 trækker penge ud af landet, og det er en udvikling, der allerede mærkes af alle indholdsproducenter. Fig. 1: Medarbejdere i tv-produktionsbranchen og tv-reklameomsætning Antallet af medarbejdere er steget markant siden Reklameomsætningen, der samlet er den største indtægtskilde, er samtidig faldet. Årsagen er en markant flytning af danske kroner mellem reklamemarkederne: tv-markedet falder, onlinemarkedet vokser. Og online-markedet domineres i ekstrem grad af Google og Facebook, som ikke investerer i originalt dansk indhold. EU Kommissionen ønsker i disse år at etablere et indre marked for kulturprodukter, Digital Single Market, således at digitalt indhold frit kan udveksles på tværs af landegrænser og territorier. Dette er et indgreb i den aftalefrihed, der er med til at sikre en optimal udnyttelse af audiovisuelle produkter som film og tvprogrammer. For en rettighedsbaseret branche som film- og tv-branchen kan ønsket om at ophæve markedsgrænser ved at forbyde geo-blokering således ses som en trussel. Eller med andre ord: man kan inden for aftalefriheden sagtens opnå at film- og tv-programmer kommer ud på flere markeder. Tilsvarende er ønsket om portabilitet, altså ønsket om at kunne tage sine nationale tjenester med på ferie og forretningsrejser, ligeledes et aftalespørgsmål, hvilket bekræftes ved at tjenester som Netflix kan anvendes på tværs af grænser, ligesom en del af DR og TV2 s programmer kan. 3. Produktionsvilkår Vigtigheden af at supplere flow tv med tilstedeværelse på onlinetjenester betyder, at produktionen i dag ikke afsluttes med levering af et færdigt program til tvstationen. Produktion af ekstramateriale og social media-aktivitet fylder mere og mere både før, under og efter programmerne udsendes. DRs og TV 2s digitale strategier understreger denne udvikling. Det enkelte selskab skal derfor råde over flere kompetencer end tidligere på samme korte kontraktvilkår.

7 De uafhængige producenters særkende er idégenerering og innovation baseret på en sund og stram produktionsøkonomi samt absolut forsyningssikkerhed i forhold til tv-stationerne. Dette ligger naturligt i en enhver producents forretningsmodel. Der arbejdes samtidig med korte kontrakter, som udnytter producenternes fleksibilitet. Det kunne være opskriften på et stresset arbejdsmiljø. Fra Branchebarometeret kan vi dog se, at 79% mener, at ganske vist er der perioder med stress, men overordnet set er miljøet fysisk, socialt og psykisk sundt. Omfanget af dansk produktion er samlet øget på alle tv-stationer, først og fremmest pga. forbrugernes præference for dansk tv og et øget antal kanaler, der må honorere dette krav. Det betyder, at der på visse fagområder er reel mangel på dygtige medarbejdere. Hvis det høje kvalitetsniveau i dansk public service-tv skal fastholdes vil det være oplagt at undersøge, om rekrutteringen til branchen fungerer hensigtsmæssigt samt om der er behov for en ekstra indsats på uddannelsesområdet, herunder efteruddannelse. 4. Konkurrencesituation Udviklingen i produktionsmiljøet er præget af betydelig vækst i efterspørgslen på originalt dansk indhold. I produktionsmiljøet er der dels sket en konsolidering, dels opstået en ny, kreativ underskov af indholdsproducerende selskaber. Konsolideringen har medført, at en række større produktionsselskaber, der hidtil har produceret til det lille danske marked, er overtaget af udenlandsk eller internationalt ejede selskaber med en bredere kundebase i flere lande. Konsolideringen giver selskaberne adgang til attraktive koncepter, der kan udvikles til de danske kunder. Den teknologiske udvikling har samtidig betydet, at flere selskaber på en smallere økonomisk baggrund kan producere indhold til tv, og der opstår således løbende nye, mindre produktionsselskaber i hård konkurrence. I dag er halvdelen af virksomhederne i branchen små og mindre målt på omsætning og medarbejdere. De største virksomheder genererer 90% af omsætningen i branchen. Konkurrencen på tv-markedet og dermed på public service-området er præget af, at der fortsat kun er fire betydende kunder, TV 2, DR, Discovery og Viasat, som alle takket være seernes præference for dansk tv i forskellig grad har en betydelig dansk andel af programmer på deres respektive kanaler. De selvstændige TV 2- regioner er aldrig blevet den oprindeligt forventede aftager. Uden for broadcast er markedet for produktion af tv-indhold i vækst. Det gælder private virksomheder som fx Jyske Bank TV og rene web- og mobilkanaler som fx Vice TV. Som anført tidligere er produktionsselskaberne i dag i høj grad engageret på flere markeder for at sikre en stabil økonomi. De, der alene lever af at producere dansk tv-indhold bliver udsat for stadig mere konkurrence nationalt, mens de øvrige markeder, reklamefilm, web- og mobilkanaler samt spil også ligger i international konkurrence.

8 Denne udvikling kan have to kritiske konsekvenser: 1. Produktionsselskaberne ansætter flere generalister og færre specialister, hvilket kan få en uheldig indflydelse på kvaliteten i produktionerne, især i forhold til ambitionen om at udvikle originalt dansk indhold. 2. Produktionsselskaberne kan være nødsaget til at fokusere mere på hvilke markeder, der skaber omsætning, end på de markeder, de ideelt ønsker at producere til. Det vil ikke være fremmende for udvikling og produktion af public service. I sagens natur vil en sådan udvikling påvirke såvel udbud som forbrug. Fig. 2: Tv-produktion er fortsat det største marked for de uafhængige producenter og var vækstlokomotiv for branchen frem til 2013, hvor film- og spil-sektorerne fik markant vækst. Det relativt nye spilområde har allerede i 2013 en større eksport end film, reklamefilm og tv sammenlagt. (Kilde: Danske Indholdsproducenter 2013). DRs programafdelinger og redaktioner fungerer i dag de facto som in house produktionsselskaber i direkte konkurrence med eksterne, uafhængige leverandører. De interne afdelinger budgetterer og afregner arbejdstimer og ressourcer som egentlige produktions- eller projektenheder, men afregningsprincipperne i denne konkurrence er ikke transparent. En række DRprojekter og programmer især inden for undervisning og oplysning iværksættes kun, når ekstern finansiering fra offentlige styrelser, institutioner og fonde er etableret, hvorved DR optræder i direkte konkurrence med produktionsselskaberne i efterspørgslen efter ekstern finansiering. 5. Forbrugermønstre Danskernes medieforbrug og medievaner er relativt veldokumenterede. Producentforeningen vil derfor her nøjes med at påpege fire forhold: 1) Den generelle medieudvikling og specifikt de unge medieforbrugeres vandring fra de etablerede og danske flowkanaler til de nye og udenlandske on demand-tjenester sætter den danske medieøkonomi under alvorligt pres. Den

9 største samlede indkomstkilde i tv-medieproduktionen er fortsat reklamer, som i sagens natur bevæger sig derhen, hvor kunderne er. 2) Udbydere som Netflix, HBO, YouSee Play, TDC Play, Viaplay, TV 2 Play og andre har vænnet danske forbrugere til at streame indhold i en abonnementsbaseret løsning. Hvis dansk, originalt produceret indhold fortsat skal være umiddelbart tilgængeligt på befolkningens foretrukne medieplatforme, skal det fremover også være tilgængeligt hos disse udbydere. Dette sætter i sig selv medieøkonomien under pres, fordi distributions- og administrationsomkostningerne øges, mens indtjeningen skal deles med udbyderne. 3. Dansk produceret og dansksproget tv-indhold er fortsat et afgørende konkurrenceparameter. Det danske mediepublikum foretrækker tydeligvis danske programmer, der tager udgangspunkt i dansk kultur og danske samfundsforhold. Det stiller public service i en privilegeret position, hvis interessen kan fastholdes i nye generationer og i nye distributionsformer, men forudsætter også fortsat innovation og udvikling, fx med integration af interaktive medier og second screen indhold. 4. Debatten om udgifterne til betaling af dansk tv-indhold herunder licensen til DR, abonnementsafgiften til TV 2 bør ses i lyset af husstandenes samlede og frivillige indkøb af hardware som tv-apparater, videobåndoptagere og må vi antage nu også DVD-optagere, harddiscs, tv-bokse osv. Omkring 2010 overhalede det årlige indkøb af 'isenkram' udgifterne til indholdsafgift, som det fremgår af Kulturstyrelsens statistik (Fig. 3). Fig. 3: Kulturstyrelsens udgivelse 'Mediernes udvikling i Danmark 2014' fortæller, at danske husstande i 2012 brugte ca. 4,1 mia. kr. på 'licens, leje af tv-udstyr, film mv.' og ca. 4,6 mia. kr. på 'tv, videobåndoptagere'. Danskerne bruger dermed flere penge på 'isenkram' end på indhold.

10 6. Teknologi Den teknologiske udvikling styres hovedsagelig af markedskræfter, der ligger uden for broadcasternes, producenternes og regulatorernes rammer. Den teknologiske udvikling har på mange måder gjort tv-produktion billigere og har alene derigennem demokratiseret adgangen til at producere tv. Udviklingen og tvstationernes krav har imidlertid også på adskillige områder medført forøgelse af omkostningsniveauet. Producenterne vil her blot påpege, at tv-stationernes ønske om større og større tilstedeværelse på sociale medier ikke alene stiller krav til, at der produceres ekstra materiale. I stigende omgang skal der også bruges særlige teknologier eller udvikles fx apps i forbindelse med distribution af ekstramaterialet. Omkostningerne til udvikling, produktion og monitorering er en ekstraomkostning. 7. Public service Public Service er defineret ud fra indhold og udbud af indhold. Af alle de grunde der nævnes i høringssvaret, er public service og originalt udviklet dansk indhold under pres. Derfor er det vigtigt i fremtiden at styrke udvikling, produktion og udbud af public service indhold. Dette stiller krav om forandring af DR og TV 2 s rolle, fra at være medievirksomheder med udvikling, produktion, kor, orkestre og en lang række andre aktiviteter, til at være virksomheder udelukkende med fokus på den redaktionelle opgave at finde og bestille udvikling og produktion af indhold af høj kvalitet i alle genrer, og til alle platforme. Det er i dag public service-stationerne, der er garanten for produktion af dansksproget public service-indhold. Derfor er DR og TV 2 altafgørende for producenternes muligheder for at producere dette indhold. Hvis ikke tv-stationerne bestiller programmer hos de uafhængige producenter, bliver programmerne ikke produceret. En udfordring ved den nuværende indretning af public service er risikoen for, at en 'smal' public service-definition vinder politisk gehør. Public service bør per definition være bredt. Public serviceindhold skal afspejle en mangfoldighed af virkeligheder og holdninger og oplevelser, og den største risiko for dansk tv er, hvis public service udvikler sig til kun at være det, som markedet ikke kan levere. Det vil svække public service-stationernes attraktion og medføre et tab af publikum, som kan medføre, at public service bliver 'service without a public' og ultimativt føre til, at public service-stationernes legitimitet som offentligt ejede institutioner og for DRs vedkommende eksplicit legitimiteten som licensfinansieret institution forringes eller forsvinder. En anden udfordring ved den nuværende model er imidlertid netop, at den er fastlåst til institutionerne. Public service tv udgøres i dag i praksis af de to tvstationer DR og TV 2 samt TV 2 Regionerne, hvortil kommer det private produktionsmiljø. Men public service bør først og fremmest være indhold, uanset hvor og hvordan det produceres. Målet med dansk public service må være at sikre

11 et samlet public service-miljø, hvor de private og de statslige aktører til sammen sikrer borgerne et bredt og relevant medieudbud. DR og TV 2s primære public service-rolle er funktionen som broadcastere. Tvstationerne skal sikre kvaliteten i programfladen, og de private producenter skal bidrage med både produktion, udvikling og innovation. Public service er udbud af relevant og originalt indhold til brugerne, men bør ikke nødvendigvis være knyttet til en given produktionsform eller selskabsform. Endelig er public service-begrebet udfordret, når det kommer til de unge målgrupper og udviklingen i medieforbruget. Både DR og TV 2 har svært ved at nå de unge. De unge ser mindre flow-tv end andre målgrupper, og andelen af 'cable cutters' er større blandt de årige end i øvrige aldersgrupper. Især på dette område har de store statsejede institutioner en indbygget svaghed. Public service-puljen er et eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre at flytte public service ud fra institutionerne og i stedet for at se på, hvor programmet bliver vist, se på indholdet af programmet. Public service-puljen har eksisteret siden 2007 og har til formål at sikre public service-indhold på de kommercielle tvstationer. Puljen administreres af DFI, og det er tv-stationerne, der søger støtte til projekter. Kun projekter produceret af eksterne producenter kan støttes. I den nye medievirkelighed er streaming og on demand et væsentligt element, og det bliver en af de store udfordringer i de kommende år at sikre, at der er et bredt og mangfoldigt udbud af programmer, også på de platforme, hvor forbrugeren uafhængigt af tid og sted selv vælger sit indhold. I Public Service-udvalgets kommissorium nævnes, at Europarådet har identificeret de grundprincipper, der bør ligge til grund for medlemsstaternes fastlæggelse af public service-opgaven. Europarådet har således 'knæsat princippet om, at public service-medier skal anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at opfylde deres public service-forpligtelser'. Hensigten med dette princip er formentlig, at public service-stationerne skal være til rådighed på de teknologier, hvor publikum faktisk søger nyheder, aktualiteter, information og underholdning. At møde kunderne, der hvor de er, eller med andre ord sikre, at de nye teknologer ikke bliver 'public without service'. I sin logiske konsekvens bør public service således også være et tilbud og en integreret del af det danske udbud på nye teknologiske platforme. Dette rummer imidlertid endnu et dilemma. De nye platforme er drevet og domineret af kommercielle, udenlandske aktører, som vil drage finansiel fordel af, at danske public service-stationer bidrager til indholdsudbuddet sådan som det i parentes bemærket allerede sker med tv-stationernes anvendelse af især Facebook i deres interaktion med seere og lyttere. Konklusion: Dansk public service-tv står fortsat stærkt, og de uafhængige producenter har en væsentlig rolle i produktionen af dansk public service indhold til tv-stationerne. Men der er alvorlige trusler og udfordringer i det nuværende og kommende mediebillede. Udenlandske aktører presser det danske marked, medieudviklingen

12 går mod øget fokus på streaming og on demand-tjenester og mediernes samlede økonomi er dermed under stigende pres. Derfor er denne høring og public service udvalgets arbejde væsentligt. Øget dialog og samarbejde mellem private og offentlige aktører er helt afgørende, hvis dansk public service indhold skal fastholde en stærk position i danskernes medieforbrug. Producentforeningen vil se frem til at indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan den danske mediebranche griber de muligheder, som teknologien og markedet tilbyder uden at sætte den stærke danske public service profil over styr, og står til rådighed for yderligere oplysninger og kommentarer. Producentforeningen Klaus Hansen 22. maj 2015