Numbers '09 Brugerhåndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Numbers '09 Brugerhåndbog"

Transkript

1 Numbers '09 Brugerhåndbog

2 KKApple Inc. Copyright 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Apple. Dine rettigheder til softwaren er underlagt bestemmelserne i den medfølgende softwarelicensaftale. Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet på tastaturet (Alternativ-Skift-K) til kommercielle formål uden forudgående skriftlig tilladelse fra Apple kan være en krænkelse af varemærket og unfair konkurrence i strid med gældende lovgivning. Apple har gjort alt for at sikre, at oplysningerne i denne håndbog er nøjagtige. Apple er ikke ansvarlig for oversættelses- og trykfejl. Apple 1 Infinite Loop Cupertino, CA Apple, Apple-logoet, Aperture, AppleWorks, Finder, iphoto, itunes, iwork, Keynote, Mac, Mac OS, Numbers, Pages, QuickTime, Safari og Spotlight er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. App Store og MobileMe er servicemærker tilhørende Apple Inc. Adobe og Acrobat er enten varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Adobe Systems Incorporated i USA og/eller andre lande. Andre nævnte firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere. Omtale af tredjeparters produkter har kun oplysende karakter og er hverken en godkendelse eller en anbefaling. Apple påtager sig ikke noget ansvar mht. ydeevnen eller brugen af disse produkter. DK /2011

3 Indholdsfortegnelse 11 Forord: Velkommen til Numbers Kapitel 1: Numbers - værktøjer og teknikker 13 Regnearksskabeloner 14 Numbers-vinduet 16 Zoome ind eller ud 16 Arkoversigt 17 Udskriftsoversigt 17 Oversigt på fuld skærm 18 Værktøjslinjen 19 Formatlinjen 20 Infovinduet 20 Formelværktøjer 22 Vinduet Format 23 Mediebrowseren 24 Farvevinduet 25 Skriftvinduet 27 Advarselsvinduet 27 Tastaturgenveje og genvejsmenuer 28 Kapitel 2: Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 28 Oprette et nyt regneark 29 Importere et dokument fra et andet program 30 Bruge CSV- eller OFX-arkiver i et regneark 30 Åbne et eksisterende regneark 31 Beskytte et regneark med en adgangskode 32 Arkivere et regneark 34 Fortryde ændringer 34 Låse et regneark, så det ikke kan redigeres. 35 Automatisk arkivere en sikkerhedskopi 36 Arkivere en kopi af et regneark 36 Finde en arkiveret version af et regneark 38 Arkivere et regneark som en skabelon 38 Arkivere Spotlight-søgeord til et regneark 3

4 39 Lukke et regneark uden at slutte Numbers 39 Bruge ark til at organisere et regneark 40 Tilføje og slette ark 40 Organisere ark og deres indhold 41 Ændre navn på ark 42 Dele et ark op i sider 43 Indstiller et regnearks sidestørrelse 44 Føje sidehoveder og sidefødder til et ark 44 Arrangere objekter på en side i udskriftsoversigt 45 Indstille sideretning 45 Indstille pagineringsrækkefølge 45 Nummerere sider 46 Indstille sidemargener 47 Kapitel 3: Bruge tabeller 47 Arbejde med tabeller 48 Tilføje en tabel 48 Brug tabelværktøjer 51 Ændre størrelse på en tabel 51 Flytte tabeller 52 Navngive tabeller 52 Forbedre udseendet af tabeller 53 Definere tabeller, der kan genbruges 54 Kopiere tabeller mellem iwork-programmer 54 Vælge tabeller og deres komponenter 55 Vælge en tabel 55 Vælge en tabelcelle 56 Vælge en gruppe af tabelceller 57 Vælge en række eller kolonne i en tabel 57 Vælge tabelcellerammer 58 Arbejde med rækker og kolonner i tabeller 59 Føjer rækker til en tabel 60 Føje kolonner til en tabel 61 Omarrangere rækker og kolonner 62 Slette tabelrækker og -kolonner 62 Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel 64 Fastfryse overskriftsrækker og overskriftskolonner i en tabel 64 Tilføje tabelbundrækker 65 Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner 66 Skiftende tabelrækkefarver 66 Skjule tabelrækker og -kolonner 68 Sortere rækker i en tabel 69 Filtrere rækker i en tabel 4 Indholdsfortegnelse

5 70 Oprette tabelkategorier 71 Definere tabelkategorier og underkategorier 76 Fjerne tabelkategorier og underkategorier 76 Administrere tabelkategorier og underkategorier 79 Kapitel 4: Arbejde med tabelceller 79 Anbringe indhold i tabelceller 79 Tilføje og redigere celleværdier i tabeller 80 Arbejde med tekst i tabelceller 81 Arbejde med tal i tabelceller 82 Udfylde tabelceller automatisk 83 Vise indhold, der er for stort til tabelcellen 84 Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier 84 Definerer regler for betinget formatering 86 Ændre og administrere betinget formatering 87 Føje billeder eller farver til tabelceller 87 Flette tabelceller 88 Opdele tabelceller 89 Formatere tabelcellerammer 89 Kopiere og flytte celler 90 Føje kommentarer til tabelceller 91 Formatere udseendet af tabelcelleværdier 92 Bruge formatet Automatisk i tabelceller 94 Bruge talformatet i tabelceller 94 Bruge valutaformatet i tabelceller 95 Bruge procentformatet i tabelceller 96 Bruge dato- og tidsformatet i tabelceller 97 Bruge varighedsformatet i tabelceller 98 Bruge brøkformatet i tabelceller 98 Bruge talsystemformatet i tabelceller 99 Bruge det videnskabelige format i tabelceller 100 Bruge tekstformatet i tabelceller 100 Bruge et afkrydsningsfelt, mærke, en tæller eller lokalmenu i tabelceller 102 Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller 102 Oprette et specielt talformat 105 Definere talelementerne i et specielt talformat 106 Definere decimalelementet i et specielt talformat 107 Definere skaleringen af et specielt talformat 109 Forbinde betingelser med et specielt talformat 111 Oprette et specielt dato-/tidsformat 113 Oprette et specielt tekstformat 114 Ændre et specielt celleformat 115 Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater Indholdsfortegnelse 5

6 116 Kapitel 5: Arbejde med tabelformater 116 Bruge tabelformater 117 Anvende tabelformater 117 Redigere attributter til tabelformat 118 Kopiere og indsætte tabelformater 118 Bruge standardtabelformatet 118 Oprette nye tabelformater 119 Omdøbe et tabelformat 119 Slette et tabelformat 120 Kapitel 6: Bruge formler i tabeller 120 Formlers elementer 121 Udføre beregninger med det samme 122 Bruge prædefinerede kvikformler 123 Oprette dine egne formler 124 Tiføje og redigere formler vha. formelværktøjet 125 Tilføje og redigere formler vha. formellinjen 125 Føje funktioner til formler 127 Håndtere fejl og advarsler i formler 128 Fjerne formler 128 Henvise til celler i formler 130 Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler 131 Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer 132 Bruge operatorer i formler 132 De aritmetiske operatorer 132 De logiske operatorer 133 Kopiere eller flytte formler og deres beregnede værdier 134 Vise alle formler i et regneark 134 Finde og erstatte formelelementer 136 Kapitel 7: Oprette diagrammer fra data 136 Om diagrammer 139 Oprette et diagram fra tabeldata 141 Ændre et diagram fra en type til en anden 142 Flytte et diagram 142 Skifte mellem tabelrækker og -kolonner som dataserier i diagrammer 143 Føje flere data til et eksisterende diagram 143 Inkludere skjulte tabeldata i et diagram 144 Erstatte eller ændre rækkefølge på dataserier i et diagram 144 Fjerne data fra et diagram 145 Slette et diagram 145 Dele diagrammer med Pages- og Keynote-dokumenter 146 Formatere diagrammer 6 Indholdsfortegnelse

7 146 Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring 147 Ændre størrelse på eller rotere et diagram 148 Formatere diagramakser 151 Formatere elementerne i et diagrams dataserie 153 Vise fejllinjer i diagrammer 154 Vise tendenser i diagrammer 156 Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer 156 Formatere specielle diagramtyper 157 Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer 157 Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer 158 Vise mærker i et lagkagediagram 159 Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram 160 Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker 160 Rotere 2D-lagkagediagrammer 161 Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer 162 Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer 162 Vise datapunktsymboler i områdediagrammer 163 Bruge punktdiagrammer 164 Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer 165 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer 167 Kapitel 8: Arbejde med tekst 167 Tilføje tekst 167 Vælge tekst 168 Slette, kopiere og indsætte tekst 169 Formatere størrelse og udseende på tekst 169 Gøre tekst fed, kursiv eller understreget 170 Skyggelægge og gennemstrege tekst 170 Oprette tekst i kontur 170 Ændre tekststørrelse 171 Sænke eller hæve tekst 171 Ændre brugen af store/små bogstaver 172 Ændre skrifter 172 Justere skriftudglatning 173 Tilføje accenter 173 Se tastaturlayout til andre sprog 174 Skrive specialtegn og symboler 175 Bruge typografiske anførselstegn 175 Bruge avancerede typografiske funktioner 176 Indstille tekstjustering, -afstand og -farve 177 Justere tekst vandret 178 Justere tekst lodret 178 Indstille afstanden mellem tekstlinjer Indholdsfortegnelse 7

8 179 Indstille afstand før eller efter et afsnit 179 Justere afstand mellem tegn 180 Ændre tekst- og tekstbaggrundsfarve 180 Indstille tabulatorstop for at justere tekst 181 Indstille et nyt tabulatorstop 181 Ændre et tabulatorstop 182 Slette et tabulatorstop 182 Ændre linealindstillinger 182 Indstille indrykninger 182 Indstiller indrykning til afsnit 183 Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter 183 Oprette lister 184 Oprette lister automatisk 184 Formatere punktlister 186 Formatere nummererede lister 187 Formatere ordnede lister 188 Bruge tekstfelter, figurer og andre effekter til at fremhæve tekst 188 Tilføje tekstfelter 189 Præsentere tekst i spalter 189 Anbringe tekst inden i en figur 190 Bruge henvisninger 190 Henvise til en webside 191 Henvise til en adresseret e-postbesked 192 Redigere teksten i en henvisning 192 Indsætte sidetal og andre værdier, der kan ændres 193 Erstatte tekst automatisk 193 Indsætte et hårdt mellemrum 194 Kontrollere stavefejl 194 Arbejde med forslag til stavemåder 195 Søge efter og erstatte tekst 197 Kapitel 9: Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 197 Arbejde med billeder 199 Erstatte skabelonbilleder med dine egne billeder 199 Afmaske (beskære) billeder 201 Reducere billedarkivers størrelse 202 Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede 203 Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger 204 Oprette figurer 205 Tilføje en færdigtegnet figur 205 Tilføje en speciel figur 206 Redigere figurer 207 Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur 8 Indholdsfortegnelse

9 207 Give en kurve en ny form 208 Ændre form på et lige segment 209 Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa 209 Redigere et afrundet rektangel 209 Redigere enkelte og dobbelte pile 210 Redigere en taleboble eller billedtekst 210 Redigere en stjerne 211 Redigere en polygon 211 Bruge lyd og film 212 Tilføje et lydarkiv 212 Tilføje et filmarkiv 213 Anbringe en billedramme omkring en film 214 Justere indstillinger til afspilning af medier 215 Reducere størrelsen på mediearkiver 215 Om bearbejdning, arrangering og ændring af objekters udseende 216 Vælge objekter 216 Kopiere eller dublere objekter 217 Slette objekter 217 Flytte og placere objekter 218 Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) 218 Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden 219 Bruge hjælpelinjer 220 Oprette dine egne hjælpelinjer 220 Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater 221 Gruppere og ophæve gruppering af objekter 222 Forbinde objekter med en streg, der kan justeres 222 Låse og låse objekter op 222 Ændre objekter 223 Ændre størrelse på objekter 224 Spejlvende og rotere objekter 224 Ændre formatet på rammer 225 Indramme objekter 226 Tilføje skygger 227 Tilføje reflektion 228 Justere opacitet 229 Udfylde objekter med farver eller billeder 229 Udfylde et objekt med en dækkende farve 229 Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) 231 Udfylde et objekt med et billede 233 Arbejde med MathType 234 Kapitel 10: Føje oplysninger fra Adressebog til en tabel 234 Bruge adressebogsfelter Indholdsfortegnelse 9

10 235 Overføre navne på kolonner til navne på adressebogsfelter 237 Føje oplysninger fra Adressebog til en eksisterende tabel 238 Føje oplysninger fra Adressebog til en ny tabel 239 Kapitel 11: Dele dit Numbers-regneark 239 Udskrive et regneark 240 Eksportere et regneark til andre dokumentformater 240 Eksportere et regneark i PDF-format 241 Eksportere et regneark i Excel-format 241 Eksportere et regneark i CSV-format 242 Sende dit Numbers-regneark til iwork.com public beta 245 Sende et regneark via e-post 245 Sende et regneark til iweb 246 Dele diagrammer, data og tabeller med andre iwork-programmer 247 Kapitel 12: Designe dine egne Numbers-regnearksskabeloner 247 Designe en skabelon 248 Definere tabelformater til en speciel skabelon 248 Definere Tabeller, der kan genbruges, til en speciel skabelon 248 Definere standarddiagrammer, tekstfelter, figurer og billeder til en speciel skabelon 249 Definerer standardattributter til diagrammer 249 Definere attributter til standardtekstfelter og -figurer 250 Definere standardattributter til importerede billeder 250 Oprette startindhold til et regneark til en speciel skabelon 251 Prædefinere tabeller og andre objekter til en speciel skabelon 251 Oprette medieeksempler til en speciel skabelon 252 Prædefinere ark til en speciel skabelon 252 Arkivere en speciel skabelon 10 Indholdsfortegnelse

11 Velkommen til Numbers 09 Forord Numbers tilbyder en kraftfuld og intuitiv måde at gøre alt på, fra opstilling af familiebudgettet over færdiggørelse af en laboratorierapport til oprettelse af finansielle dokumenter. Du kommer i gang med at bruge Numbers ved at åbne det og vælge en af de prædesignede skabeloner. Overskriv eksempelteksten, brug prædesignede formler, og gør tabeldata til farverige diagrammer. Før du ved af det, har du et regneark, der både er smukt og velorganiseret. Denne brugerhåndbog indeholder detaljerede oplysninger om udførelse af bestemte opgaver i Numbers. Ud over denne bog findes der andre ressourcer, du kan bruge. Videoøvelser på Internet Videoøvelser på indeholder instruktioner i, hvordan du udfører almindelige opgaver i Numbers. Første gang du åbner Numbers, vises en meddelelse med en henvisning til disse øvelser på Internet. Du kan til enhver tid se Numbers-videoøvelser ved at vælge Hjælp > Videoøvelser. 11

12 Hjælp på skærmen Hjælpen på skærmen indeholder detaljerede instruktioner til færdiggørelse af alle Numbers-opgaver. Du åbner hjælpen ved at åbne Numbers og vælge Hjælp > Hjælp til Numbers. Den første side i hjælpen giver også adgang til nyttige websteder. Hjælp og brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner Hjælp til iwork-formler og -funktioner og Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner indeholder detaljerede instruktioner til brug af formler og kraftfulde funktioner i dine regneark. Du åbner brugerhåndbogen ved at vælge Hjælp > Brugerhåndbog til iworkformler og -funktioner. Du åbner hjælpen ved Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner. Webstedet om iwork Læs de seneste nyheder og oplysninger om iwork på Supportwebstedet Find detaljerede oplysninger om, hvordan du løser problemer, på support/numbers. Hjælpetekster Numbers indeholder hjælpemærker korte hjælpetekster til de fleste emner på skærmen. Du viser en hjælpetekst ved at holde markøren over et emne i et par sekunder. 12 Forord Velkommen til Numbers 09

13 Numbers - værktøjer og teknikker 1 Dette kapitel indeholder en introduktion til de vinduer og værktøjer, du bruger i Numbers-regneark. Når du opretter et Numbers-regneark, vælger du først en skabelon, som du starter fra. Regnearksskabeloner Vinduet Skabelonvælger indeholder en række skabeloner til regneark, som du kan vælge. Skabeloner indeholder prædefinerede ark, tabeller, formularer og andre elementer, der hjælper dig med at komme i gang. 13

14 Du åbner vinduet Skabelonvælger på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Nyt fra skabelonevælger. Her følger nogle forslag til, hvordan du kan bruge Skabelonvælger: mm Du viser miniaturer af alle skabelonerne ved at klikke på Alle på listen over skabelonkategorier i venstre side af vinduet Skabelonvælger. Du viser skabeloner efter kategori ved at klikke på Tom, Personlig økonomi eller en anden kategori. mm Du øger eller mindsker størrelsen på miniaturerne ved at trække mærket nederst i vinduet. mm Du opretter et regneark vha. en bestemt skabelon ved at klikke på skabelonen og derefter klikke på Vælg. Hvis du vil starte fra et almindeligt regneark uden nogen formater, skal du vælge skabelonen Tom. I Oprette et nyt regneark på side 28, Importere et dokument fra et andet program på side 29 og Bruge CSV- eller OFX-arkiver i et regneark på side 30 kan du læse om, hvordan du opretter et Numbers-regneark. Numbers-vinduet Numbers-vinduet indeholder elementer, der hjælper dig med at udvikle og organisere dine regneark. 14 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker

15 Arkoversigten: I dette vindue øverst til venstre vises en liste over tabellerne og diagrammerne på hvert ark i regnearket. I arkoversigten er dine oplysninger organiseret i grupper af beslægtede emner (f.eks. data for 2008 og data for 2009). Træk størrrelsesmærket øverst til højre i arkoversigten til venstre eller højre for at gøre oversigten bredere eller smallere. Værktøjslinjen: Værktøjslinjer, som er placeret øverst i vinduet, giver dig adgang til almindeligt brugte værktøjer med et klik. Brug den til hurtigt at tilføje et ark, en tabel, et tekstfelt, mediearkiv og andre objekter. Formatlinjen: Under værktøjslinjen giver formatlinjen praktisk adgang til værktøjer til redigering af et valgt objekt. Formellinjen: Formellinjen, der findes under formatlinjen, sikrer, at du kan redigere formler og andet indehold i en valgt tabelcelle. Arklærredet: Arklærredet, der fylder hovedparten af vinduet, viser objekter på et valgt ark. Du kan trække tabeller, diagrammer og andre objekter på arklærredet for at flytte rundt på dem. Formatvinduet: Formatvinduet, der findes under Arkvinduet, indeholder prædesignede tabelformater til den skabelon, du bruger. Vælg en tabel, og klik på et tabelformat for at ændre tabellens udseende med det samme. Træk størrrelsesmærket til formater øverst til højre i formatoversigten op eller ned for at gøre oversigten bredere eller smallere. Resultater af beregninger udført med det samme: Under formatvinduet finder du et område, hvor resultaterne af beregninger for værdier i valgte tabelceller vises. Hvis du vil læse om, hvordan du Skal du se Regnearksoversigter Zoome ind eller ud på side 16 Oversigt på fuld skærm på side 17 Arkoversigt på side 16 Udskriftsoversigt på side 17 Fastfryse overskriftsrækker og overskriftskolonner i en tabel på side 64 Værktøjer til administration af regneark Værktøjslinjen på side 18 Formatlinjen på side 19 Infovinduet på side 20 Advarselsvinduet på side 27 Værktøjer til arbejde med formler i tabelceller Formelværktøjer på side 20 Værktøjer, der forbedrer udseendet af et regneark Vinduet Format på side 22 Mediebrowseren på side 23 Farvevinduet på side 24 Skriftvinduet på side 25 Tastaturgenveje Tastaturgenveje og genvejsmenuer på side 27 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker 15

16 Zoome ind eller ud Du kan forstørre (zoome ind) eller formindske (zoome ud) arket. Du kan zoome ind og ud på et ark på følgende måder: mm Vælg Oversigt > Zoom > Zoom ind eller Oversigt > Zoom > Zoom ud. Du vender tilbage til 100% ved at vælge Oversigt > Zoom > Faktisk størrelse. mm Vælg et forstørrelsesniveau på lokalmenuen nederst til venstre på lærredet. Når du viser et ark i udskriftsoversigt, kan du mindske zoomniveauet for at se flere sider i vinduet ad gangen. Hvis du bruger Numbers i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du også se programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden forstyrrende elementer. Du kan få flere oplysninger i Oversigt på fuld skærm på side 17. Arkoversigt Arkoversigten findes langs den øverste kant i venstre side af Numbers-vinduet. Det sikrer, at du hurtigt kan se og navigere til tabeller og diagrammer i et ark. Træk til venstre eller højre for at ændre størrelse på vinduet Ark. Klik for at vise eller skjule et arks tabeller og diagrammer i vinduet Ark. Klik på en tabel eller et diagram på listen for at vælge og vise tabellen/diagrammet på lærredet. Se Bruge ark til at organisere et regneark på side 39 for at få flere oplysninger. 16 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker

17 Udskriftsoversigt Når du vil udskrive et ark eller oprette et PDF-dokument med det, kan du bruge udskriftsoversigt til at vise layoutet af et arks objekter på individuelle sider. Område til sidehoved Område til sidefod Klik for at se sider i liggende format. Klik for at se sider i stående format. Klik for at vælge et zoomniveau, så du kan se flere eller færre sider. Klik for at vise eller skjule udskriftsoversigt Skub for at formindske eller forstørre alle arkets objekter. Se Dele et ark op i sider på side 42 for at få mere at vide om udskriftsoversigt. Oversigt på fuld skærm Hvis du bruger Numbers i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du også se programvinduet på fuld skærm, så du kan arbejde uden forstyrrende elementer. I oversigt på fuld skærm udvides Numbers-programvinduet, så det udfylder hele skærmen i sit eget område, så du nemt kan skifte mellem Numbers og skrivebordet. Du ser Numbers på fuld skærm på følgende måde: mm Vælg Oversigt > Start fuld skærm, eller klik på knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne af Numbers-vinduet (ligner to pile, der vender udad). Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker 17

18 Du afslutter fuld skærm på en af følgende måder: mm Tryk på esc-tasten på tastaturet. mm Flyt markøren til toppen af skærmen for at vise menulinjen, og klik derefter på knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne af skærmen. mm Vælg Oversigt > Afslut fuld skærm. Værktøjslinjen Med et klik giver værktøjslinjen i Numbers dig adgang til mange af de handlinger, du udfører, når du arbejder i Numbers. Når du finder ud af, hvilke handlinger du udfører oftest, kan du tilføje, fjerne og ændre rækkefølge på knapperne på værktøjslinjen, så de passer til dine arbejdsmetoder. Du kan også skjule værktøjslinjen ved at vælge Oversigt > Skjul værktøjslinje, og vise den igen ved at vælge Oversigt > Vis værktøjslinje. Du ser en beskrivelse af, hvad en knap gør, hvis du holder markøren over knappen. Standardsættet af knapper på værktøjslinjen vises nedenfor. Knappen Fuld skærm i det øverste højre hjørne vises ikke, medmindre du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version. Sorter, filtrer og kategoriser rækker. Tilføj et ark. Vis og skjul alle formlerne og funktionerne i regnearket. Send et regneark til internettet. Se og rediger på fuld skærm. Tilføj en tabel. Tilføj en formel eller funktion. Vis og skjul udskriftsoversigt, kommentarer m.m. Tilføj et diagram, tekstfelt, en figur eller kommentar. Åbn infovinduet, mediebrowseren, farve- eller skriftvinduet. Du tilpasser værktøjslinjen på følgende måde: 1 Vælg Oversigt > Indstil værktøjslinje. Vinduet Tilpas værktøjslinje vises. 2 Foretag ændringer i værktøjslinjen efter behov. ÂÂ Du føjer et emne til værktøjslinjen ved at trække dets symbol til værktøjslinjen. Hvis du ofte omkonfigurerer værktøjslinjen, kan du føje knappen Tilpas til den. ÂÂ Du fjerner et emne fra værktøjslinjen ved at trække det ud af værktøjslinjen. ÂÂ Du gendanner standardsættet af knapper på værktøjslinjen ved at trække standardsættet til værktøjslinjen. ÂÂ Du gør symbolerne på værktøjslinjen mindre ved at vælge Brug lille størrelse. 18 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker

19 ÂÂ ÂÂ Du viser kun symboler eller kun tekst ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Vis. Du ændrer rækkefølge på emnerne på værktøjslinjen ved at trække dem. 3 Klik på OK. Du kan også tilpasse værktøjslinjen vha. disse genveje: ÂÂ Du fjerner et emne fra værktøjslinjen ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker emnet ud af værktøjslinjen. Du kan holde ctrl-tasten nede, mens du klikker på emnet, og derefter vælge Fjern emne på genvejsmenuen. ÂÂ Du flytter et emne ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker emnet rundt på værktøjslinjen. Formatlinjen Brug formatlinjen, som vises under værktøjslinjen, til hurtigt at ændre udseende på tabeller, diagrammer, tekst og andre elementer i regnearket. Knapperne og felterne på formatlinjen afhænger af det valgte objekt. Du ser en beskrivelse af, hvad formatlinjen gør, hvis du holder markøren over den. Formatlinjen ser ud som følger, når en tabel eller en tabelcelle er valgt: Vis eller skjul navnet på en tabel. Formater tekst i tabelceller. Formater celleværdier. Formater cellerammer. Administrer overskrifter og bundrækker. Arranger tekst i tabelceller. Føj baggrundsfarve til en celle. Du viser eller skjuler formatlinjen på følgende måde: mm Vælg Oversigt > Vis formatlinje eller Oversigt > Skjul formatlinje. Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker 19

20 Infovinduet De fleste elementer i dit regneark kan formateres med infovinduerne i Numbers. Hvert infovindue fokuserer på et specielt aspekt inden for formatering. F.eks. kan du med Info om celler formatere celler og celleværdier. Hold markøren over knapperne og andre betjeningsmuligheder i Infovinduerne for at se en beskrivelse af, hvad de gør. Knapperne øverst i infovinduet åbner ti forskellige vinduer: Info om dokument, ark, tabel, celler, tekst, grafik, metrik, henvisning og QuickTime. Det kan gøre det nemmere at arbejde i et regneark, hvis du åbner flere infovinduer. F.eks. kan du åbne både Info om grafik og Info om celler og få adgang til alle formateringsmulighederne til billeder og celler. Når et Infovindue er åbent, skal du klikke på en af knapperne øverst i Infovinduet for at vise et andet Infovindue. Et klik på f.eks. anden knap fra venstre viser Info om ark. Du kan åbne et Infovindue på følgende måder: mm Klik på Info på værktøjslinjen. mm Vælg Oversigt > Vis info. mm Du åbner et andet infovindue ved at vælge Oversigt > Nyt infovindue. Formelværktøjer Du føjer en formel til en tabelcelle, når du vil vise en værdi i den celle, der er udledt fra en beregning. Numbers har flere værktøjer til arbejde med formler i celler: ÂÂ Med Formelværktøjet kan du oprette og redigere formler. Åbn Formelværktøjet ved at vælge en tabelcelle og skrive et lighedstegn (=). Du kan også åbne det ved at vælge Formelværktøjet på lokalmenuen Funktion på værktøjslinjen. Tekstfelt Se eller rediger en formel. Knappen Accepter Arkiver ændringer. Formelværktøj Flyt ved at tage fat her og trække. Knappen Annuller Afvis ændringer. 20 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker

21 ÂÂ Læs mere om dette værktøj i Tiføje og redigere formler vha. formelværktøjet på side 124. Formellinjen, som altid kan ses under formatlinjen, kan også bruges til at oprette og redigere en formel i en valgt tabelcelle. Knappen Annuller Afvis ændringer. Knappen Accepter Arkiver ændringer. Skift størrelse på viste formler. Åbn funktionsbrowseren. Tekstfelt Se eller rediger en formel. ÂÂ Du finder instruktioner til tilføjelse og redigering af formler vha. dette værktøj i Tilføje og redigere formler vha. formellinjen på side 125. Funktionsbrowseren er den hurtigste måde at tilføje en funktion på. En funktion er en prædefineret formel med et navn (f.eks.sum eller MIDDEL). Vælg en kategori for at vise funktionerne i kategorien. Søg efter en funktion. Vælg en funktion for at se oplysninger om den. Indsæt den valgte funktion. Du åbner funktionsbrowseren ved at vælge Vis funktionsbrowser på lokalmenuen Funktion på værktøjslinjen. Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker 21

22 Føje funktioner til formler på side 125 fortæller mere om, hvordan du bruger Funktionsbrowseren. Du kan læse om alle iwork-funktionerne og se mange eksempler på, hvordan du bruger dem, hvis du vælger Hjælp > Hjælp til iworkformler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner. Vinduet Format I vinduet Format kan du hurtigt anvende prædefineret formatering på tabeller i et regneark. Tabelformater definerer attributter som f.eks. farve, tekststørrelse og formatering af cellerammer i tabelceller. Du anvender et tabelformat ved blot at vælge tabellen og klikke på et format i vinduet Format. Du kan skifte frat et tabelformat til et andet med kun et klik. Se Bruge tabelformater på side 116 for at få flere oplysninger. 22 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker

23 Mediebrowseren Mediebrowseren giver adgang til alle mediearkiverne i dit iphoto-bibliotek, itunesbibliotek og mappen Film. Du kan trække et emne fra mediebrowseren til et regneark eller til et billedfelt i et Infovindue. Klik først på en knap for at gå til mediearkiverne. Vælg derefter en kilde. Træk derefter et emne til dokumentet eller et billedområde i et af infovinduerne. Søg efter et arkiv ved at skrive navnet her. Hvis du ikke bruger iphoto eller Aperture til opbevaring af dine fotografier eller itunes til opbevaring af din musik, eller hvis du ikke opbevarer dine film i mappen Film, kan du føje andre mapper til mediebrowseren, så du kan få adgang til deres multimedieindhold på samme måde. Du åbner mediebrowseren på følgende måder: mm Klik på Medier på værktøjslinjen. mm Vælg Oversigt > Vis mediebrowser. Du føjer andre mapper til mediebrowseren på følgende måder: mm Hvis du vil tilføje en mappe, der indeholder lydarkiver, skal du klikke på Lyd i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. mm Du tilføjer en mappe med fotografier ved at klikke på Fotos i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. mm Du tilføjer en mappe med film ved at klikke på Film i mediebrowseren og derefter trække den ønskede mappe fra Finder til mediebrowseren. Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker 23

24 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Importerer et billede Arbejde med billeder på side 197 Tilføjer et lydarkiv Tilføje et lydarkiv på side 212 Tilføjer et filmarkiv Tilføje et filmarkiv på side 212 Farvevinduet Du bruger farvevinduet til at anvende farver på tekst, tabelceller, cellerammer og andre objekter. Du kan også bruge formatlinjen til at anvende farver, men farvevinduet tilbyder en mere avanceret mulighed for farveadministration. Klik på en knap for at se andre farvemodeller. Klik på symbolet Søg, og klik derefter på et emne på skærmen for at tilpasse farven. Den valgte farve i farvehjulet vises i dette felt. (De to farver i dette felt viser, at opaciteten er under 100%.) Brug mærket til at indstille lysere eller mørkere nuancer i farvehjulet. Klik for at vælge en farve i farvehjulet. Træk mærket Opacitet til venstre for at gøre farven mere gennemsigtig. Træk farver fra farvefeltet for at opbevare dem på farvepaletten. Du kan bruge farvehjulet i farvevinduet til at vælge farver. Den valgte farve vises i feltet øverst i farvevinduet. Du kan arkivere farven til fremtidig brug ved at anbring den i farvepaletten. Du anvender de farver, du vælger i farvevinduet, på et objekt på siden, ved at vælge objektet og derefter anbringe farven i det korrekte farvefelt i et Infovindue. Du kan klikke i et farvefelt i et af Infovinduerne og derefter klikke på en farve i farvefeltet. Du kan også trække en farve fra farvepaletten eller farvefeltet til et farvefelt i et Infovindue. Du åbner farvevinduet på følgende måder: mm Klik på Farver på værktøjslinjen. mm Klik i et farvefelt i et af Infovinduerne. 24 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker

25 Du vælger en farve, efter at du har åbnet farvevinduet, på følgende måde: 1 Klik et tilfældigt sted i farvehjulet. Den valgte farve vises i farvefeltet øverst i farvevinduet. 2 Du gør farven lysere eller mørkere ved at trække mærket i højre side af farvevinduet. 3 Du gør farven mere gennemsigtig ved at trække mærket Opacitet til venstre eller højre eller ved at indtaste en procent i feltet Opacitet. 4 Du bruger farvepaletten ved at åbne den med håndtaget nederst i farvevinduet. Arkiver en farve i paletten ved at trække en farve fra farvefeltet til farvepaletten. Du fjerner en farve fra paletten ved at trække et tomt kvadrat til den farve, du vil fjerne. 5 Hvis du vil oprette en farve, der svarer til farven i et andet emne på skærmen, skal du klikke på søgesymbolet til venstre for farvefeltet i farvevinduet. Klik på det emne på skærmen, hvis farve du vil bruge. Farven vises i farvefeltet. Vælg det emne, der skal have farven i regnarket, og træk derefter farven fra farvefeltet til emnet. Skriftvinduet Brug skriftvinduet til at vælge skrifter, skriftstørrelser og andre attributter til formatering af skrift, som f.eks. skygger og gennemstregning. Du kan også bruge skriftvinduet til at organisere dine yndlings- og mest brugte skrifter, så de altid er nemme at finde, når du har brug for dem. Opret interessante teksteffekter vha. disse knapper. Se et eksempel på det valgte skriftsnit (du skal måske vælge Vis eksempel på Handlingmenuen). Anvend en skygge på valgt tekst. Juster skyggen vha. kontrolmulighederne til opacitet, sløring, forskydning og vinkel. Vælg en skriftstørrelse, som skal anvendes på valgt tekst. Handlingmenuen. Find skrifter ved at skrive navnet på en skrift i søgefeltet. Vælg et skriftsnit, som skal anvendes på valgt tekst. Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker 25

26 Du åbner skriftvinduet på følgende måde: mm Klik på Skrifter på værktøjslinjen. mm mm mm Du ændrer skriften på valgt tekst på følgende måder: Skriv navnet på den skrift, du vil bruge, i søgefeltet, og vælg derefter dens navn på familielisten. Vælg et skriftsnit (f.eks. kursiv eller fed) på listen Skriftsnit. Vælg den ønskede skriftstørrelse i kolonnen Størrelse. mm mm mm mm mm Du bruger kontrolmulighederne øverst i skriftvinduet på følgende måder: Hold markøren over en kontrolmulighed langs toppen af vinduet for at vise et hjælpemærke, som beskriver funktionen af hver kontrolmulighed. Hvis du ikke kan se kontrolmulighederne, skal du vælge Vis effekter på lokalmenuen Handling (ligner et tandhjul) nederst til venstre i vinduet. Du understreger tekst ved at vælge et understregningsformat (f.eks. enkelt eller dobbelt) på lokalmenuen Tekstunderstregning. Du vælger et gennemstregningsformat (f.eks. enkelt eller dobbelt) ved at vælge et format på lokalmenuen Gennemstregning. Du anvender farve på tekst ved at klikke på knappen Tekstfarve for at åbne farvevinduet. Se Farvevinduet på side 24 for at få flere oplysninger. Du anvender farve bag et afsnit ved at klikke på knappen Dokumentfarve for at åbne farvevinduet. Du anvender en skygge ved at klikke på knappen Tekstskygge. Brug kontrolmulighederne Opacitet på skygge, Sløring på skygge, Forskydning på skygge og Vinkel på skygge til at formatere skyggen. Du organiserer skrifter på følgende måde: 1 Klik på knappen Tilføj samling (+) for at oprette en ny samling og give den et navn. 2 Vælg noget tekst, og formater det vha. skriftfamilie og skriftsnit, og giv det den ønskede størrelse. 3 Træk navnet på skriften fra familielisten til den samling, hvor du vil arkivere skriften. Du indstiller skriftvinduet til hyppig brug på følgende måde: mm Lad skriftvinduet være åbent, mens du arbejder. Rediger størrelsen på vinduet vha. kontrolmulighederne i nederste højre hjørne, så det kun er de skriftfamilier og skriftsnit i den valgte skriftsamling, der er synlige. 26 Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker

27 Advarselsvinduet Når du importerer et dokument til Numbers eller eksporterer et Numbers-regneark til et andet format, er der måske nogle elementer, der ikke bliver overført som forventet. Vinduet med dokumentadvarsler viser de problemer, der evt. er opstået. Hvis der opstår problemer, vises der en meddelelse, og du vil kunne gennemgå advarslerne. Hvis du vælger ikke at gennemgå dem, kan du altid åbne advarselsvinduet ved at vælge Oversigt > Vis dokumentadvarsler. Hvis der vises en advarsel om en manglende skrift, kan du vælge advarslen og klikke på Erstat skrift for at vælge en erstatningsskrift. Du kan kopiere en eller flere advarsler ved at vælge dem i vinduet Dokumentadvarsler og vælge Rediger > Kopier. Du kan indsætte den kopierede tekst i en e-postbesked, et tekstarkiv eller et andet vindue. Tastaturgenveje og genvejsmenuer Du kan bruge tastaturet til at udføre mange Numbers-opgaver. Du kan se en omfattende liste over tastaturgenveje, hvis du åbner Numbers og vælger Hjælp > Tastaturgenveje. Mange objekter har også genvejsmenuer med kommandoer, som du kan bruge på objektet. Genvejsmenuer er især nyttige til arbejde med tabeller og diagrammer. Du åbner en genvejsmenu på følgende måde: mm Hold ctrl-tasten nede, mens du klikker på et objekt. Kapitel 1 Numbers - værktøjer og teknikker 27

28 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 2 I dette kapitel beskrives, hvordan du administrerer Numbersregneark. Du kan oprette et Numbers-regneark ved at åbne Numbers og vælge en skabelon. Du kan også importere et dokument, der er oprettet i et andet program, f.eks. Microsoft Excel eller AppleWorks 6, eller oprette et regneark vha. et kommasepareret CSV-arkiv. Dette kapitel gennemgår, hvordan du opretter nye Numbers-regneark, og hvordan du åbner eksisterende regneark og arkiverer regneark. Kapitlet indeholder også instruktioner i, hvordan du organiserer regneark i ark og arrangerer dem på sider, når du udskriver dem eller opretter PDF-dokumenter. Oprette et nyt regneark Du opretter et nyt Numbers-regneark ved at vælge en skabelon med de formater og det layout, som du har brug for. Start med skabelonen Tom for oprette dit regneark fra bunden. Eller vælg en af de mange andre skabeloner for at komme hurtigt i gang med at oprette et budget, planlægge en fest og bruge flere prædefinerede tabeller, diagrammer og eksempeldata. Du opretter et nyt regneark på følgende måde: 1 Åbn Numbers ved at klikke på dets symbol i Dock eller ved at dobbeltklikke på dets symbol i Finder. Hvis Numbers er åbent, skal du vælge Arkiv > Nyt fra skabelonvælger. 28

29 2 I vinduet Skabelonvælger skal du vælge en skabelonkategori i venstre side for at se skabeloner og derefter vælge den skabelon, der passer bedst til det regneark, du vil oprette. Hvis du vil begynde med et regneark uden prædefineret indhold, skal du vælge Tom. Du kan skimme indholdet af en skabelon ved at flytte markøren til venstre og højre over dens symbol. Du kan ændre størrelse på skabelonsymbolerne ved at trække mærket nederst i vinduet. 3 Klik på Vælg, når du har valgt en skabelon. Der åbnes et nyt regneark på skærmen. Du kan indstille Numbers til automatisk at åbne en bestemt skabelon, hver gang du åbner Numbers eller opretter et nyt regneark. Vælg Numbers > Indstillinger, klik på Generelt, vælg Til nye dokumenter: Brug skabelon:, og klik derefter på Vælg. Vælg et navn på en skabelon, og klik derefter på Vælg. Hver gang Skabelonvælger åbnes, er den tidligere valgte skabelonkategori og skabelon valgt. Importere et dokument fra et andet program Du kan oprette et nyt Numbers-regneark ved at importere et dokument oprettet i Microsoft Excel eller AppleWorks 6. Numbers kan også importere arkiver i kommasepareret (CSV) eller tabulartoradskilt format samt OFX-format (Open Financial Exchange). Fra AppleWorks kan du kun importere regneark. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 29

30 Du kan importere et dokument på følgende måder: mm Træk dokumentet til programsymbolet for Numbers. Der åbnes et nyt Numbers- regneark, og indholdet af det importerede dokument vises. mm I Numbers skal du vælge Arkiv > Åbn, vælge dokumentet og derefter klikke på Åbn. mm Du kan importere data fra Adressebog og hurtigt oprette en tabel, der indeholder navne, telefonnumre, adresser og andre oplysninger om dine kontakter. Se Bruge adressebogsfelter på side 234 for at få instruktioner. mm Læs om, hvordan du importerer CSV- eller OFX-data i Bruge CSV- eller OFX-arkiver i et regneark på side 30. Hvis du ikke kan importere et dokument, kan du prøve at åbne det i et andet program og arkivere det i et format, som Numbers kan læse. Du kan også kopiere og indsætte indholdet i et eksisterende Numbers-regneark. Du kan også eksportere Numbers-regneark til Microsoft Excel-, PDF- og CSV-arkiver. Se Eksportere et regneark til andre dokumentformater på side 240 for at få flere oplysninger. Bruge CSV- eller OFX-arkiver i et regneark Du føjer CSV- eller OFX-data til et åbent regneark på følgende måde: 1 Vælg et ark. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Du opretter en eller flere nye tabeller ved at trække et CSV- eller OFX-arkiv fra Finder til arkets lærred. ÂÂ Du føjer CSV- eller OFX-data til en tom tabel ved at trække CSV- eller OFX-arkivet til tabellen. Dataene tilføjes; der oprettes om nødvendigt ekstra kolonner. ÂÂ Du føjer CSV- eller OFX-data til en tabel, der indeholder data, ved at trække CSVeller OFX-arkivet til tabellen. Hvis kolonnerne ikke passer sammen, skal du vælge en mulighed fra det ark, der vises. Du kan annullere importen, føje kolonner til tabellen, ignorere ekstra kolonner eller oprette en ny tabel fra CSV- eller OFX-dataene. Åbne et eksisterende regneark Du kan åbne et iwork 08- eller iwork 09-regneark. Hvis du vil udnytte de nye funktioner, skal du arkivere iwork '08-regneark i iwork 09-format. Du giver iwork 08-brugere adgang til dit regneark ved at arkivere det i iwork 08-format. 30 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

31 Når du åbner et iwork 09-regneark, som er beskyttet med en adgangskode, skal du skrive adgangskoden i feltet Adgangskode, før du kan se regnearkets indhold. Du kan åbne et eksisterende regneark på følgende måder: mm Du åbner et regneark fra Skabelonvælger ved at klikke på Åbn et eksisterende arkiv i Skabelonvælger, vælge dokumentet og klikke på Åbn. Du åbner et regneark, som du har arbejdet med for nylig, ved at vælge det på lokalmenuen Åbn seneste nederst til venstre i vinduet Skabelonvælger. mm Når du arbejder i et regneark, åbner du et ved at vælge Arkiv > Åbn, vælge regnearket og derefter klikke på Åbn. Du åbner et regneark, som du har arbejdet i for nylig, ved at vælge Arkiv > Åbn seneste og vælge regnearket på undermenuen. mm Du åbner et Numbers-regneark fra Finder ved at dobbeltklikke på regnearkssymbolet eller trække det til programsymbolet for Numbers. Hvis der vises en meddelelse om, at der mangler en skrift eller et arkiv, når du åbner et regneark, kan du stadig bruge regnearket. I Numbers kan du vælge skrifter som erstatning for manglende skrifter. Eller du kan tilføje de manglende skrifter ved at slutte Numbers og føje skrifterne til mappen Fonts (der er flere oplysninger i Machjælp). Manglende film- og lydarkiver vises igen, når de føjes til regnearket igen. mm Beskytte et regneark med en adgangskode Hvis du vil begrænse adgangen til et Numbers-dokument, kan du give det en adgangskode. Adgangskoder kan bestå af næsten alle kombinationer af tal og bogstaver (små og store) samt flere af de specielle tegn på tastaturet. Adgangskoder bestående af en kombination af bogstaver, tal og andre tegn er generelt mere effektive. Når du arkiverer et regneark i iwork 08- eller Excel-format, kan du ikke beskytte det med en adgangskode, men når du eksporterer et regneark som et PDF-dokument, kan du give det en adgangskode. Du kan administrere adgangskodebeskyttelse af et Numbers-regneark på følgende måde: Du bruger et regneark, der er beskyttet med en adgangskode, ved at åbne regnearket, skrive adgangskoden, når du bliver bedt om det, evt. vælge Gem denne adgangskode i min nøglering og derefter klikke på OK. Hvis du kommer til at skrive adgangskoden forkert to gange, vises det stikord, der blev anført ved oprettelsen af adgangskoden. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 31

32 mm Du føjer en adgangskode til regnearket ved at åbne Info om dokument og vælge Bed om adgangskode for at åbne i vinduet Dokument. Skriv den adgangskode, du vil bruge, i felterne på skærmen, og klik derefter på Indstil adgangskode. Der vises et låsesymbol ud for dokumentnavnet for at vise, at dokumentet er beskyttet med en adgangskode. Hvis du vil have hjælp til at oprette en usædvanlig eller meget effektiv adgangskode, skal du klikke på knappen med nøglesymbolet ud for feltet Adgangskode for at åbne Adgangskodeassistent, som hjælper dig med at oprette en adgangskode. Du kan vælge en adgangskodetype på lokalmenuen, afhængigt af hvilke aspekter af adgangskoden du lægger størst vægt på. Der vises en adgangskode i feltet Forslag; adgangskodens styrke ( stærke adgangskoder er sværere at bryde) vises vha. længden og den grønne farve på kvalitetslinjen. Hvis du vil bruge den foreslåede adgangskode, skal du kopiere den og indsætte den i feltet Adgangskode. Hvis du ikke bryder dig om den forslåede adgangskode, kan du vælge en anden adgangskode på lokalmenuen i feltet Forslag, øge adgangskodens længde ved at trække mærket eller skrive din egen adgangskode. mm Du fjerner en adgangskode fra et regneark ved at åbne dokumentet og derefter fravælge Bed om adgangskode for at åbne i vinduet Dokument i Info om dokument. Skriv adgangskoden til dokumentet for at slå beskyttelsen fra, og klik på OK. mm Du skifter adgangskode ved at åbne Info om dokument, klikke på Skift adgangskode, skrive oplysningerne og derefter klikke på Skift adgangskode. mm Du føjer en adgangskode til et PDF-dokument med dit regneark ved at følge instruktionerne i Eksportere et regneark i PDF-format på side 240. Arkivere et regneark Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, arkiverer Numbers automatisk dit regneark regelmæssigt i baggrunden, så du ikke behøver at bekymre dig om at miste ændringer, du har foretaget, hvis programmet lukker uventet. Du kan også arkivere regnearket manuelt ved at oprette et arkiv af ældre versioner, som altid kan gendannes. Uanset hvilket operativsystem du bruger, er det en god ide at arkivere dit regneark ofte, mens du arbejder. Når du har arkiveret det første gang, kan du trykke på Kommando-S for at arkivere det igen med de samme indstillinger. Når du arkiverer et Numbers-regneark, inkluderes skrifter ikke som en del af regnearket. Hvis du overfører et Numbers-regneark til en anden computer, skal du sørge for, at de skrifter, der bruges i regnearket, er installeret i mappen Fonts på den pågældende computer. 32 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

33 Du arkiverer et regneark første gang på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Arkiver, eller tryk på Kommando-S. 2 Skriv et navn til regnearket i feltet Arkiver som. 3 Vælg, hvor regnearket skal arkiveres. Hvis det bibliotek, hvor du vil arkivere regnearket, ikke vises på lokalmenuen Hvor, skal du klikke på trekanten til højre for feltet Arkiver som og finde en anden placering. 4 Hvis regnearket skal vises i hjælpeprogrammet Vis i Finder i Mac OS X version 10.5 eller nyere versioner, skal du vælge Inkluder eksempel i dokument. Hvis du altid vil inkludere et eksempel i dine regneark, skal du vælge Numbers > Indstillinger, klikke på Generelt og vælge Inkluder som standard eksempel i dokument. 5 Hvis du vil arkivere regnearket som et iwork 08- eller Excel-regneark, skal du vælge Arkiver kopi som og vælge iwork 08- eller Excel-dokument på lokalmenuen. 6 Hvis du eller en anden vil åbne regnearket på en anden computer, skal du klikke på Avancerede indstillinger og indstille muligheder, der bestemmer, hvad der kopieres til regnearket. Kopier lyd og film til dokument: Hvis du bruger film- eller lydarkiver i dit regneark, arkiveres film- eller lydarkiverne sammen med regnearket, når du vælger dette afkrydsningsfelt, så arkiverne afspilles, selv om regnearket åbnes på en anden computer. Du kan fravælge dette afkrydsningsfelt, så arkivstørrelsen er mindre, men mediearkiverne ikke afspilles på andre computere. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 201 og Reducere størrelsen på mediearkiver på side 215 for at læse om andre teknikker til reducering af arkivstørrelsen. Kopier skabelonbilleder til dokument: Hvis du ikke vælger denne mulighed, og du åbner regnearket på en computer, der ikke har Numbers installeret, kan regnearket se anderledes ud. 7 Klik på Arkiver. Normalt kan du kun arkivere Numbers-regneark på computere og servere, der bruger Mac OS X. Numbers er ikke kompatibel med Mac OS 9-computere og Windowsservere, der afvikler serviceprogrammer til Macintosh. Hvis du skal arkivere det til en Windows-computer, kan du prøve at bruge AFP-serversoftware til Windows. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 33

34 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Deler dine regneark med andre Udskrive et regneark på side 239 Sende dit Numbers-regneark til iwork.com public beta på side 242 Eksportere et regneark til andre dokumentformater på side 240 Sende et regneark via e-post på side 245 Sende et regneark til iweb på side 245 Fortryde eller forhindre ændringer foretaget i et regneark Arkiverer forskellige versioner af et regneark Arkiverer ord, som Spotlight kan bruge til at finde et regneark Lukker et regneark uden at slutte Fortryde ændringer på side 34 Låse et regneark, så det ikke kan redigeres. på side 34 Automatisk arkivere en sikkerhedskopi på side 35 Finde en arkiveret version af et regneark på side 36 Arkivere en kopi af et regneark på side 36 Arkivere et regneark som en skabelon på side 38 Arkivere Spotlight-søgeord til et regneark på side 38 Lukke et regneark uden at slutte Numbers på side 39 Fortryde ændringer Hvis du ikke vil arkivere ændringer foretaget i regnearket, siden du åbnede det eller sidst arkiverede det, kan du fortryde ændringerne. Du kan fortryde ændringer på følgende måder: mm Du fortryder den sidste handling ved at vælge Rediger > Fortryd. mm Du fortryder flere ændringer ved at vælge Rediger > Fortryd flere gange. Du kan fortryde alle ændringer foretaget, siden du åbnede regnearket, eller vende tilbage til den sidst arkiverede version. mm Du gendanner ændringer, du har fortrudt, ved at vælge Rediger > Fortryd og vælge Rediger > Fortryd en gang til. mm Du fortryder alle de ændringer, du har foretaget, siden du sidst arkiverede dit regneark, ved at vælge Arkiv > Tilbage til arkiveret og derefter klikke på Tilbage. Låse et regneark, så det ikke kan redigeres. Hvis du bruger Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, kan du låse dit regneark, så du ikke ved et uheld kommer til at redigere det, når du bare vil åbne og se det. Du kan nemt låse regnearket op igen og fortsætte med at redigere det. 34 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

35 Du låser et regneark på følgende måde: 1 Åbn det regneark, som du vil låse, og hold markøren over navnet på regnearket øverst i Numbers-programvinduet. Der vises en trekant. 2 Klik på trekanten, og vælg Lås på lokalmenuen. mm Du låser et regneark op, så det kan redigeres, på følgende måde: Hold markøren over navnet på regnearket øverst i Numbers-programvinduet, indtil trekanten vises, klik på trekanten, og vælg derefter Lås op. Automatisk arkivere en sikkerhedskopi Hver gang du arkiverer et regneark, kan du arkivere en kopi uden de ændringer, du har foretaget siden sidste arkivering. På den måde kan du altid gå tilbage til sikkerhedskopien af regnearket, hvis du fortryder de ændringer, du har foretaget. Den bedste måde at oprette sikkerhedkopier på, afhænger af den version af Mac OS X, som du bruger. Mac OS X v10.7 (Lion) og nyere versioner arkiverer automatisk et snapshot af dit regneark, hver gang du arkiverer det. Du kan altid bruge alle tidligere arkiverede versioner. Du kan læse om, hvordan du åbner og bruger tidligere versioner af dokumenter i Lion, i Finde en arkiveret version af et regneark på side 36. Hvis du bruger Mac OS X v10.6.x (Snow Leopard) eller en ældre version, kan du indstille Numbers til automatisk at oprette en kopi af den sidst arkiverede version af dit regneark. Det kan også være nyttigt, hvis du bruger Lion og vil arkivere en sikkerhedskopi af en version af dit regneark på en anden harddisk eller på netværket. Du opretter et arkiv af tidligere arkiverede versioner af et regneark på Lion eller nyere versioner på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver en version, eller tryk på Kommando-S. mm Du opretter en kopi af den sidst arkiverede version af dit regneark på følgende måde: Vælg Numbers > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter Sikkerhedskopier tidligere version. Næste gang du arkiverer regnearket, oprettes der en sikkerhedskopi på samme placering, hvor der står Sikkerhedskopi af foran arkivnavnet. Det er kun den sidst arkiverede version, der sikkerhedskopieres. Hver gang du arkiverer regnearket, erstattes den gamle sikkerhedskopi af den nye. Du vender tilbage til den sidst arkiverede version efter at have foretaget ændringer, der ikke er arkiveret, ved at vælge Arkiv > Tilbage til arkiveret. Ændringerne i det åbne regneark fortrydes. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 35

36 Arkivere en kopi af et regneark Hvis du vil dublere et åbent regneark, kan du arkivere det med et andet navn eller på et andet sted. Du arkiverer en kopi af et regneark i Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Dubler. Der oprettes en kopi af regnearket uden navn. Begge kopier forbliver åbne på skrivebordet, så du kan se eller redigere dem. 2 Luk vinduet med kopien uden navn, skriv regnearkets navn, og vælg derefter en placering på lokalmenuen. 3 Klik på Arkiver. Du arkiverer en kopi af et regneark i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) eller en nyere version på følgende måde: mm Vælg Arkiv > Arkiver som, og angiv et navn og en placering. Regnearket med det nye navn forbliver åbent. Hvis du vil arbejde med den tidligere version, skal du vælge Arkiv > Åbn seneste og vælge den tidligere version på undermenuen. Du kan også oprette en sikkerhedskopi af regnearket automatisk, hver gang du arkiverer, hvilket bevarer navn og placering af originalen, men tilføjer ordet Sikkerhedskopi af før arkivnavnet. Se Automatisk arkivere en sikkerhedskopi på side 35. Finde en arkiveret version af et regneark Hvis du har arkiveret et regneark flere gange på Mac OS X v10.7 (Lion) eller en nyere version, arkiveres alle de arkiverede versioner automatisk. Du kan gennemse arkiver for at finde en tidligere verison, som du vi gendanne eller bruge.når du har fundet den arkiverede version, du vil bruge, kan du gendanne den som en kopi, der kan redigeres, eller du kan udtrække tekst, billeder eller dokumentindstillinger, som du vil bruge igen. Du gennemser og gendanner arkiverede versioner af et regneark på følgende måde: 1 Åbn det regneark, som du vil åbne ældre versioner af, og hold markøren over navnet på regnearket øverst i Numbers-programvinduet. Der vises en trekant. 2 Klik på trekanten, og vælg Gennemse alle versioner. 36 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

37 Oversigten ændres, så der vises snapshots af alle arkiverede versioner af regnearket ved siden af en baggrund med stjerner. En tidslinje i højre side af skærmen viser, hvornår den forreste version til venstre blev arkiveret. Aktuel regnearksversion Ældre regnearksversioner Klik for at forlade denne oversigt uden at gendanne en ældre version. Klik for at gendanne den version, der vises i højre side af skærmen. Træk langs tidslinjen for at se versioner, der er arkiveret på forskellige tidspunkter. 3 Træk håndtaget langs tidslinjen for at flytte tilbage gennem tiden og se ældre versioner af regnearket. 4 Når du finder en version, du vil se nærmere på, skal du klikke på dens billede. Versionen flyttes til forgrunden, hvor du kan se forskellige ark eller ændre størrelse på oversigten, vælge objekter på et ark, åbne infovinduerne og kopiere objekter eller infoindstilllinger. 5 Gør derefter et af følgende: ÂÂ Du gendanner en ældre version helt ved at klikke på Gendan, når den ønskede version er forrest. Det gendannede regneark vises på skrivebordet og erstatter den seneste version, du arbejdede med, før du så eksempler på de ældre versioner. (Den version arkiveres på tidslinjen, hvis du skulle få brug for at hente den igen.) Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 37

38 ÂÂ Hvis du kun vil gendanne et objekt eller en infoindstilling fra den ældre version, skal du kopiere objektet eller indstillingen ved at vælge emnet og trykke på Kommando-C og derefter klikke på Aktuelt dokument for at se den aktuelle version af regnearket. Find det ark, hvor du vil indsætte det emne, du lige har kopieret, og klik for at indsætte markøren der, hvor emnet skal vises på arket. Indsæt emnet ved at trykke på Kommando-V. ÂÂ Du sammenligner den ældre version med den nye side om side ved at klikke på Aktuelle dokument. 6 Du vender tilbage til det normale skrivebord ved at klikke på OK. Arkivere et regneark som en skabelon Du kan bruge et regneark, som du har oprettet, som udgangspunkt for fremtidige dokumenter ved at arkivere det som en skabelon. Når du arkiverer et regneark som en skabelon, vises det i Skabelonvælger. Du arkiverer et regneark som en skabelon på følgende måde: mm Vælg Arkiv > "Arkiver som skabelon". Se Designe en skabelon på side 247 for at få flere oplysninger. Arkivere Spotlight-søgeord til et regneark Du kan opbevare oplysninger som forfatternavn og nøgleord i Numbers-regneark, og derefter bruge Spotlight til at finde regneark, der indeholder de oplysninger. Du opbevarer Spotlight-ord på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument. 2 Skriv eller rediger oplysninger i Spotlight-felterne. 38 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

39 Du søger efter regneark, der indeholder Spotlight-oplysninger, ved at klikke på symbolet for Spotlight øverst til højre på menulinjen og derefter skrive det, du vil søge efter. Lukke et regneark uden at slutte Numbers Når du er færdig med at arbejde med et regneark, kan du lukke det uden at slutte Numbers. mm mm Du lukker det aktive regneark og holder programmet åbent på følgende måder: Du lukker det aktive regneark ved at vælge Arkiv > Luk eller klikke på lukkeknappen i øverste venstre hjørne af Numbers-vinduet. Du lukker alle åbne regneark ved at holde Alternativtasten nede og vælge Arkiv > Luk alt eller klikke på lukkeknappen i det aktive regneark. Hvis du har foretaget ændringer, siden du sidst arkiverede regnearket, beder Numbers dig om at arkivere. Bruge ark til at organisere et regneark Ligesom med kapitler i en bog kan du med ark opdele oplysninger i grupper, der er lettere at administrere. Du kan f.eks. anbringe diagrammer i det samme ark som de tabeller, hvis data de viser. Eller du kan anbringe alle tabellerne i at ark og alle diagrammerne i et andet ark. Du kan evt. bruge et ark til at holde styr på forretningskontakter og andre ark til venner og familie. Arkene i et regnark og tabellerne og diagrammerne på hvert ark er repræsenteret i arkoversigten langs vinduets venstre kant. Træk til venstre eller højre for at ændre størrelse på vinduet Ark. Klik for at vise eller skjule et arks tabeller og diagrammer i vinduet Ark. Klik på en tabel eller et diagram på listen for at vælge og vise tabellen/diagrammet på lærredet. Det er kun tabeller og diagrammer, der vises for et ark, også selv om der er tekst, billeder og andre objekter i regnearkene. Rækkefølgen af et arks tabeller og diagrammer i arkoversigten passer måske ikke til rækkefølgen i regnearket, som Organisere ark og deres indhold på side 40 beskriver. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 39

40 Du ser et arks objekter på følgende måde: mm Du viser eller skjuler alle tabeller og diagrammer i et ark i arkoversigten ved at klikke på trekanten til venstre for arket i vinduet. mm Du viser indholdet af et ark ved at klikke på arket i arkoversigten. Når du arbejder med en tabel eller et diagram i et regneark, fremhæves tabellen eller diagrammet i arkoversigten. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Opretter og fjerner ark Tilføje og slette ark på side 40 Flytter ark rundt, omorganiserer deres tabeller og diagrammer og flytter tabeller og diagrammer mellem ark Organisere ark og deres indhold på side 40 Giver et ark et navn Ændre navn på ark på side 41 Tilføje og slette ark Du kan oprette og fjerne ark på følgende måder: mm Du tilføjer et nyt ark ved at klikke på knappen Ark på værktøjslinjen. Du kan også vælge Indsæt > Ark. Et nyt ark, der indeholder en prædefineret tabel, tilføjes nederst i arkoversigten. Du kan flytte arket ved at trække det til en ny placering i arkoversigten. Når du tilføjer et ark, giver Numbers det et standardnavn, men du kan ændre navnet som beskrevet i Ændre navn på ark på side 41. mm Gør et af følgende for at kopiere et ark: ÂÂ Alternativ-træk det ark, du vil kopiere, til den ønskede placering i vinduet Ark. ÂÂ Opret en kopi med Rediger > Dubler, som indsætter kopien lige efter det valgte ark. ÂÂ I arkoversigten skal du vælge et ark, der skal kopieres, vælge Rediger > Kopier, vælge det ark, som kopien skal indsættes efter, og vælge Rediger > Sæt ind. mm Du sletter et ark og dets indhold ved at vælge det i arkoversigten og trykke på Slettetasten. Organisere ark og deres indhold I arkoversigten kan du flytte ark rundt og ændre rækkefølgen af deres tabeller og diagrammer. Du kan også flytte tabeller og diagrammer fra et ark til et andet. Organisering af tabeller og diagrammer i arkoversigten har ikke indflydelse på deres placering på arkets lærred. I arkoversigten kan du f.eks. anbringe diagrammer ved siden af de tabeller, som de er udledt fra, eller vise tabeller i den rækkefølge, som du vil arbejde med dem i. Men på arklærredet vil du måske præsentere disse objekter i en anden rækkefølge (f.eks. når du gør regnearket klar til udskrivning). 40 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

41 Du kan organisere ark i arkoversigten på følgende måder: mm Du flytter et ark ved at vælge det og trække det til en ny placering i vinduet. Ark flyttes, når du trækker. Du kan også vælge flere ark og flytte dem som en gruppe. mm Du kopierer (eller klipper) og indsætter ark ved at vælge arkene, vælge Rediger > Klip eller Rediger > Kopier, vælge det ark, efter hvilket du vil anbringe de ark, du flytter, og vælge Rediger > Sæt ind. mm Du flytter en eller flere tabeller og diagrammer, der er hører til et ark, ved at vælge dem og trække dem til en ny placering på det samme ark eller til et andet ark. Du kan også bruge kommandoerne Klip/Sæt ind eller Kopier/Sæt ind for at flytte tabeller og diagrammer i vinduet. Du flytter et objekt inden for et ark i regnearket ved at vælge det og trække det til en anden placering, eller bruge kommandoerne Klip/Sæt ind eller Kopier/Sæt ind. Du anbringer objekter på bestemte sider til udskrivning eller oprettelse af et PDFdokument ved at følge instruktionerne i Dele et ark op i sider på side 42. Ændre navn på ark Hvert ark har sit eget navn i arkoversigten. Arknavnet tildeles som standard, når du tilføjer et ark, men du kan ændre det til et mere beskrivende navn. Du ændrer navnet på et ark på følgende måde: mm Dobbeltklik på navnet i arkoversigten, og rediger det. mm Vælg arket i arkoversigten, eller vælg et objekt på arket, og rediger navnet i feltet navn i Info om ark. Du kan også ændre navnene på tabeller og diagrammer i et ark. Der er instruktioner i Navngive tabeller på side 52 og Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring på side 146. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 41

42 Dele et ark op i sider Med udskriftsoversigt kan du vise et ark som individuelle sider, flytte og ændre størrelse på objekter, indtil du har opnået det ønskede layout til en udskrevet eller PDF-version af arket. Du kan også tilføje sidehoveder, sidefødder, sidetal m.m. Område til sidehoved Område til sidefod Klik for at se sider i liggende format. Klik for at se sider i stående format. Klik for at vælge et zoomniveau, så du kan se flere eller færre sider. Klik for at vise eller skjule udskriftsoversigt Skub for at formindske eller forstørre alle arkets objekter. mm mm mm mm Du kan skjule og vise udskriftsoversigt på følgende måder: Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis udskriftsoversigt eller Skjul udskriftsoversigt. Vælg Arkiv > Vis udskriftsoversigt eller Arkiv > Skjul udskriftsoversigt. Vælg Oversigt > Vis udskriftsoversigt eller Oversigt > Skjul udskriftsoversigt. Klik på sidesymbolet ud for zoomværktøjerne til side nederst til venstre på lærredet. Når du bruger udskriftsoversigt, afgør det zoomniveau, du vælger på lokalmenuen nederst til venstre, hvor mange sider du kan vise ad gangen i vinduet. 42 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

43 Du indstiller sideattributter, f.eks. sideretning og -margener, separat for hvert ark vha. Info om ark. Skriv et navn til arket. Formindsk eller forstør alle arkets objekter. Indstil sideretning og -rækkefølge. Anfør det første sidetal til arket. Indstille sidemargener. Hvis du vil vide, hvordan du Indstiller sidestørrelsen, så den passer til den papirstørrelse, du bruger Får tekst i sidehoved og sidefod til at vises øverst og nederst i tabellen på hver side Justerer størrelse og placering af objekter på et ark Skal du se Indstiller et regnearks sidestørrelse på side 43 Føje sidehoveder og sidefødder til et ark på side 44 Arrangere objekter på en side i udskriftsoversigt på side 44 Arrangerer sider vandret eller lodret Indstille sideretning på side 45 Ordner sider fra venstre til højre eller fra top til bund Indstille pagineringsrækkefølge på side 45 Viser sidetal i sidehoveder og sidefødder Nummerere sider på side 45 Indstiller tom plads mellem arkets kant og kanterne på papiret Indstille sidemargener på side 46 Indstiller et regnearks sidestørrelse Før du arbejder med udskriftsoversigt, skal du indstille størrelsen på siderne, så de afspejler størrelsen på det papir, du bruger. Du indstiller sidestørrelsen på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om dokument. 2 Vælg en standardsidestørrelse på lokalmenuen Papirstørrelse. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 43

44 Føje sidehoveder og sidefødder til et ark Du kan vise den samme tekst på flere sider i et ark. Gentagne oplysninger, der vises øverst på siden, kaldes et sidehoved; nederst på siden kaldes de en sidefod. Du kan anbringe din egen tekst i et sidehoved eller en sidefod, og du kan bruge formaterede tekstfelter. Med formaterede tekstfelter kan du indsætte tekst, der opdateres automatisk. Hvis du f.eks. indsætter datofeltet, vises den aktuelle dato, hver gang du åbner regnearket. På lignende måde holder sidetalsfeltet styr på antallet af sider, når du tilføjer og sletter sider. Du definerer indholdet af et sidehoved eller en sidefod på følgende måde: 1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis udskriftsoversigt. 2 Du kan se områderne til sidehoveder og sidefødder, hvis du holder markøren nær toppen eller bunden af en side. Du kan også klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis layout. 3 Du føjer tekst til et sidehoved eller en sidefod ved at anbringe indsætningsmærket i sidehovedet eller sidefoden og indsætte tekst. 4 Hvis du vil tilføje sidetal eller andre værdier, der kan ændres, skal du læse instruktionerne i Indsætte sidetal og andre værdier, der kan ændres på side 192. Arrangere objekter på en side i udskriftsoversigt Skift størrelse på objekter, flyt dem rundt på en side eller mellem sider, og opdel lange tabeller på flere sider, når du viser et ark i udskriftsoversigt. Du aktiverer udskriftsoversigt ved at klikke på Oversigt på værktøjslinjen og vælge Vis udskriftsoversigt. Du kan arrangere objekter på et valgt arks sider på følgende måder: mm Du justerer størrelsen på alle objekter på arket for at ændre det antal sider, som de fylder, ved at bruge kontrolmulighederne til skalering af indhold i Info om ark. Du kan også trække mærket til skalering af indhold nederst på lærredet for at ændre størrelse på alt indholdet på et ark. mm Du ændrer størrelse på individuelle objekter ved at vælge dem og trække deres vælgehåndtag eller ændre værdierne i størrelsesfeltet i Info om Metrik. Du kan læse om, hvordan du ændrer størrelse på en tabel, i Ændre størrelse på en tabel på side 51. Du kan læse om, hvordan du ændrer størrelse på et diagram, i Ændre størrelse på eller rotere et diagram på side 147. Du kan læse om, hvordan du ændrer størrelse på andre objekter, i Ændre størrelse på objekter på side 223. mm I Udskriftsoversigt vises overskriftsrækker og -kolonner på hver side, hvis tabellen strækker sig over mere end en side. 44 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

45 mm Hvis du vil undgå at vise overskriftsrækker eller -kolonner, når en tabel fylder flere sider, skal du fravælge "Gentag overskriftsceller på hver side" eller "Gentag overskriftskolonner på hver side" på Tabelmenuen. Flyt objekter fra side til side ved at trække dem eller ved at klippe og sætte dem ind. Indstille sideretning Du kan arrangere sider på et ark i lodret (stående) eller vandret (liggende) retning. Du indstiller et arks sideretning på følgende måde: 1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis udskriftsoversigt. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om ark, og klik på en knap til sideretning i området Sidelayout i vinduet. Du kan også klikke på en knap til sideretning nederst til venstre på lærredet. Indstille pagineringsrækkefølge Sider kan ordnes fra venstre til højre eller fra top til bund i udskriftsoversigt. Denne rækkefølge bestemmer, hvordan dokumentet udskrives og eksporteres til PDF. mm Du indstiller pagineringsrækkefølge på følgende måde: Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om ark, og klik derefter på knappen top til bund eller venstre til højre i området Sidelayout i vinduet. Nummerere sider Du kan vise sidetal i sidehovedet eller sidefoden til en side. Du nummererer et arks sider på følgende måde: 1 Vælg arkene. 2 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis udskriftsoversigt. 3 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis layout, så du kan se sidehovederne og sidefødderne. Du kan også se sidehovederne og sidefødderne ved at holde markøren over toppen eller bunden på en side. 4 Klik i det første sidehoved eller den første sidefod for at tilføje et sidetal, og følg instruktionerne i Indsætte sidetal og andre værdier, der kan ændres på side Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om ark, og angiv derefter det første sidetal. Du fortsætter sidetallene fra det tidligere valgte ark ved at vælge "Fortsæt fra forrige ark". Hvis arkets sidenummerering skal starte med et bestemt tal, skal du bruge feltet Start ved. Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark 45

46 Indstille sidemargener I udskriftsoversigt har alle arks sider margener (tom plads mellem arkets kant og kanten af papiret). Disse margener vises på skærmen med lysegrå streger, som du kan se, når du bruger layoutoversigt. Du indstiller sidemargenerne for et ark på følgende måde: 1 Vælg arket i arkoversigten. 2 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis udskriftsoversigt, og klik derefter på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg Vis layout. 3 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om ark. 4 Du indstiller afstanden mellem layoutmargenerne og den venstre, højre, øverste og nederst kant på en side ved at skrive værdierne i felterne Venstre, Højre, Top og Bund. 5 Du indstiller afstanden mellem et sidehoved eller en sidefod og den øverste eller nederste kant af siden ved at skrive værdier i felterne Sidehoved og Sidefod. Du udskriver regnearket med det størst mulige udskriftsområde på en printer ved at vælge Brug printermargener. Margenindstillinger, der er anført i Info om ark, ignoreres, når du skriver ud. 46 Kapitel 2 Oprette, arkivere og organisere et Numbers-regneark

47 Bruge tabeller 3 Dette kapitel gennemgår, hvordan du tilføjer og formaterer tabeller og deres rækker og kolonner. Flere andre kapitler indeholder oplysninger, der fokuserer på bestemte aspekter af tabeller. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Administrerer tabelceller og deres indhold Kapitel 4, Arbejde med tabelceller, på side 79 Bruger tabelformater til at formatere tabeller Kapitel 5, Arbejde med tabelformater, på side 116 Bruger formler i tabelceller Kapitel 6, Bruge formler i tabeller, på side 120 Viser tabelcelleværdier i diagrammer Kapitel 7, Oprette diagrammer fra data, på side 136 Arbejde med tabeller Brug forskellige teknikker til at oprette tabeller og administrere deres karakteristika, størrelse og placering. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Indsætter tabeller Tilføje en tabel på side 48 Bruger tabelværktøjer Brug tabelværktøjer på side 48 Gør tabeller større eller mindre Ændre størrelse på en tabel på side 51 Flytter tabeller Flytte tabeller på side 51 Tildeler navne til tabeller Navngive tabeller på side 52 Anvender farve og andre visuelle effekter i tabeller Forbedre udseendet af tabeller på side 52 Definerer tabeller, du kan bruge igen og igen Definere tabeller, der kan genbruges på side 53 Deler tabeller mellem iwork-programmer Kopiere tabeller mellem iwork-programmer på side 54 47

48 Tilføje en tabel Selvom de fleste skabeloner indeholder en eller flere prædefinerede tabeller, kan du føje tabeller til dit Numbers-regneark. Du tilføjer en tabel på følgende måder: mm Klik på Tabeller på værktøjslinjen, og vælg en prædefineret tabel på lokalmenuen. Du kan føje dine egne prædefinerede tabeller til lokalmenuen. Se Definere tabeller, der kan genbruges på side 53 for at få instruktioner. mm Vælg Indsæt > Tabel > tabeltype. mm Du opretter en ny tabel på basis af en celle eller flere tilstødende celler i en eksisterende tabel ved at vælge cellen eller cellerne og trække det valgte til et tomt sted på arket. Du bevarer værdier i de eksisterende celler i den originale tabel ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Se Vælge tabeller og deres komponenter på side 54 for at få oplysninger om teknikker til valg af celler. mm Du opretter en ny tabel baseret på en hel række eller kolonne i en eksisterende tabel ved at klikke på det referencefelt, der er tilknyttet rækken eller kolonnen, holde musens knap nede, trække rækken eller kolonnen til et tomt sted på arket og derefter slippe feltet. Du bevarer værdier i kolonnen eller rækken i den originale tabel ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Brug tabelværktøjer Du kan formatere en tabel og dens kolonner, rækker, celler og celleværdier vha. forskellige værktøjer i Numbers. Du administrerer en tabels karakteristika på følgende måder: mm Vælg en tabel ved at klikke på dens navn i arkoversigten, og brug formatlinjen til hurtigt at formatere tabellen. Vælge en tabel på side 55 beskriver andre måder, hvorpå du kan vælge en tabel. Vis eller skjul navnet på en tabel. Formater tekst i tabelceller. Formater celleværdier. Formater cellerammer. Administrer overskrifter og bundrækker. Arranger tekst i tabelceller. Føj baggrundsfarve til en celle. 48 Kapitel 3 Bruge tabeller

49 mm Brug Info om tabel til at få adgang til tabelspecifikke kontrolmuligheder, f.eks. felter til præcis kontrol af kolonnebredde og rækkehøjde. Du åbner Info om tabel ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om tabel. Tilføj et tabelnavn. Flet eller opdel valgte celler. Tilføj eller fjern 1-5 overskriftsrækker, overskriftskolonner og bundrækker. Juster størrelsen på rækker og kolonner. Indstil format, bredde og farve til cellerammer. Føj farve eller et billede til en celle. Skift funktion til Retur- og Tabulatortasten. mm Brug Info om celler til at formatere celleværdier. Du kan f.eks. vise et valutasymbol i celler med pengeværdier. Celleformater bestemmer, hvordan celleværdier vises, men de ændrer aldrig den underliggende celleværdi, der bruges i beregninger. En celle med den faktiske værdi på 4,29 kan f.eks. vises som 4,3, men beregninger bruger værdien 4,29. Du kan også indstille betinget formatering. Du kan f.eks. gøre en celle rød, hvis dens værdi overstiger et bestemt tal. Du åbner Info om celler ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om celler. Knapperne øverst i infovinduet åbner ti forskellige vinduer: Info om dokument, ark, tabel, celler, tekst, grafik, metrik, henvisning og QuickTime. Kapitel 3 Bruge tabeller 49

50 mm Brug Info om grafik til at oprette specielle visuelle effekter, f.eks. skygger. Du åbner Info om grafik ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om grafik. mm Brug tabelformater til hurtigt og nemt at justere udseendet af tabeller. Se Bruge tabelformater på side 116 for at få flere oplysninger. mm Brug de referencefelter og håndtag, der vises, når du vælger en tabel, til hurtigt at omorganisere en tabel, vælge alle cellerne i en række eller kolonne, tilføje rækker og kolonner m.m. Vælge en tabelcelle på side 55 beskriver, hvordan du vælger en tabelcelle. Træk tabelhåndtaget for at flytte tabellen. Referencebogstaver kan bruges til at referere til kolonner. Klik på kolonnehåndtaget for at tilføje en kolonne. Træk for at tilføje flere kolonner. Referencetal kan bruges til at referere til rækker. Klik på rækkehåndtaget for at tilføje en række. Træk for at tilføje flere rækker. Træk kolonne- og rækkehåndtaget nedad for at tilføje rækker. Træk til højre for at tilføje kolonner. Træk diagonalt for at tilføje rækker og kolonner samtidig. Du kan også bruge referencefelter når du arbejder med formler (i Henvise til celler i formler på side 128 forklares hvordan). Åbn en genvejsmenu ved at vælge en tabel eller en eller flere celler og holde ctrl- tasten nede, mens du klikker igen. Du kan også bruge lokalmenuerne i referencefelter til kolonner og rækker. mm 50 Kapitel 3 Bruge tabeller

51 mm mm Brug formelværktøjet og formellinjen til at tilføje og redigere formler. Se Tiføje og redigere formler vha. formelværktøjet på side 124 og Tilføje og redigere formler vha. formellinjen på side 125 for at få flere oplysninger. Brug funktionsbrowseren til at tilføje og redigere funktioner. Se Føje funktioner til formler på side 125 for at få flere oplysninger. Ændre størrelse på en tabel Du kan gøre en tabel større eller mindre ved at trække i dens aktive vælgehåndtag eller ved at bruge Info om metrik. Du kan også ændre størrelsen på en tabel ved at ændre størrelse på dens kolonner og rækker. Før du ændrer størrelse på en tabel, skal du vælge den ved at klikke på dens navn i arkoversigten eller vha. en af de andre teknikker i Vælge en tabel på side 55. Du kan ændre størrelse på en valgt tabel på følgende måder: mm Træk et af de kvadratiske vælgehåndtag, der vises, når en tabel er valgt. Du bevarer en tabels proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. Du ændrer størrelse fra tabellens centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Du ændrer en tabels størrelse i en retning, hvis du trækker i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. mm Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål, vælge en tabel eller tabelcelle, klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på Info om metrik. Vha. Info om metrik kan du anføre ny bredde og højde, og du kan ændre tabellens afstand fra margenerne ved at bruge positionsfelterne. mm Hvis du vil ændre størrelse ved at justere målene på rækker og kolonner, skal du læse Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 65. Flytte tabeller Du kan flytte en tabel ved at trække den eller ved at bruge Info om metrik. Du flytter en tabel på følgende måder: mm Hvis tabellen ikke er valgt, eller hvis hele tabellen er valgt, skal du trykke på kanten af tabellen og trække den. Kapitel 3 Bruge tabeller 51

52 mm mm mm Hvis en tabelcelle er valgt, skal du trække tabellen vha. tabelhåndtaget øverst til venstre. Du begrænser bevægelsen til vandret, lodret eller 45 grader ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. Du flytter en tabel mere præcist ved at klikke i en celle, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter bruge positionsfelterne til at anbringe tabellen. Du kopierer en tabel og flytter derefter kopien ved at holde Alternativtasten nede, trykke på kanten af en tabel, der ikke er valgt, eller en hel tabel, der er valgt, og trække. Navngive tabeller Alle Numbers-tabeller har et navn, der vises i arkoversigten og evt.over tabellen. Standardtabelnavnet (Tabel 1, Tabel 2 osv.) kan ændres, skjules og formateres. Her er nogle metoder til arbejde med tabelnavne: mm Du ændrer navnet ved at dobbeltklikke på det i arkoversigten og skrive et nyt navn. Du kan også klikke i tabellen og ændre dens navn vha. feltet Navn i Info om tabel. To tabeller på et ark kan ikke have det samme navn. mm Du viser en tabels navn på arklærredet ved at klikke i tabellen og derefter vælge Navn på formatlinjen eller i Info om tabel. Du skjuler tabelnavnet på arket ved at fravælge Navn. mm Hvis du vil formatere et navn vist på arklærredet, skal du vælge tabellen, klikke på tabellens navn på arklærredet for at aktivere navnet til formatering, og derefter bruge formatlinjen, skriftvinduet eller vinduet Tekst i Info om tekst. mm Hvis du vil øge afstanden mellem tabelnavnet og indholdet af tabellen, skal du vælge Navn i Info om tabel, klikke på navnet på lærredet og derefter bruge Info om tekst til at redigere mellemrummet for Efter afsnit. Forbedre udseendet af tabeller Du kan anvende farver, bruge billeder og andre formateringsteknikker til at forbedre udseendet af dine tabeller. Du kan forbedre en tabels udseende på følgende måder: mm Du kan udfylde baggrunden i en hel tabel eller individuelle celler med forskellige farveeffekter eller med et billede. Se Udfylde objekter med farver eller billeder på side 229 for at få instruktioner. mm Du kan ændre tykkelsen og farven på rammer rundt om en tabel og dens celler som beskrevet i Formatere tabelcellerammer på side 89. mm Du kan justere attributter til tekst i tabelceller, inklusive overskrifts- og bundceller. Der er flere oplysninger i Formatere størrelse og udseende på tekst på side 169 og Indstille tekstjustering, -afstand og -farve på side Kapitel 3 Bruge tabeller

53 Når du har oprettet en visuel effekt, som du vil genbruge, kan du kopiere og indsætte den ved at vælge en tabel eller de celler, hvis effekter du vil genbruge, vælge Format > Kopier format, vælge den tabel eller de celler, du vil formatere og derefter vælge Format > Indsæt format. Du kan også bruge tabelformater til at gentage formatering, du har anvendt på en tabel, som beskrevet i Bruge tabelformater på side 116. Definere tabeller, der kan genbruges Du kan føje dine egne tabeller til menuen med prædefinerede tabeller, som vises når du klikker på Tabeller på værktøjslinjen eller vælger Indsæt > Tabel. Tabeller, der kan genbruges, har det tabelformat og den struktur, du vælger, og kan have indhold (overskriftstekst, formler osv.). Du definerer en tabel, der kan genbruges, på følgende måde: 1 Vælg en tabel. 2 Definer et tabelformat til tabellen. Tabelformatet bestemmer formateringen af rammer, baggrund og tekst i tabelcellerne. En måde at bestemme tabelformatet på er at følge instruktionerne i Redigere attributter til tabelformat på side 117 og Kopiere og indsætte tabelformater på side 118. Du kan også anvende den tilpassede tabelstruktur og indholdet i den tabel, der skal genbruges, men give den tabellens originale standardformat i stedet for dit eget. Trin 7 beskriver, hvordan du bruger den mulighed. 3 Definer tabellens struktur. Hvis du vil ændre størrelse på tabellen, skal du se Ændre størrelse på en tabel på side 51 og Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 65. Hvis du vil definere kolonner og rækker, skal du se Arbejde med rækker og kolonner i tabeller på side 58. Du kan læse om, hvordan du opdeler eller fletter tabelceller, i Opdele tabelceller på side 88 eller Flette tabelceller på side Tilføj og formater indhold, som du vil genbruge. Se Anbringe indhold i tabelceller på side 79 for at få instruktioner. Formler, som du tilføjer, må kun henvise til celler i den tabel, du definerer. 5 Vælg Format > Avanceret > Kopier tabel. 6 Skriv et navn til tabellen. 7 Vælg "Brug standardformat fra dokument", hvis tabellen skal formateres vha. det standardtabelformat, der er valgt, når tabellen føjes til regnearket. Ellers bruges det tabelformat, du definerede i trin 2. 8 Klik på OK. Kapitel 3 Bruge tabeller 53

54 Nu kan du føje en kopi af tabellen, der kan genbruges, til det aktuelle regneark ved at vælge den på menuen med prædefinerede tabeller, som vises, når du klikker på Tabeller på værktøjslinjen eller vælger Indsæt > Tabel. Du flytter rundt på, omdøber eller sletter tabeller på menuen ved at vælge Format > Avanceret > Administrer tabeller. Dobbeltklik på et navn for at ændre navnet på en prædefineret tabel. Vælg en tabel, og klik på knappen pil op eller pil ned for at flytte den op og ned på listen over tabeller. Klik på knappen Slet ( ) for at fjerne en tabel. Klik på OK, når du er færdig. Tabel- og menuændringerne gælder kun for det aktuelle regneark. Hvis ændringerne i den tabel og de menuer, der skal genbruges, skal være tilgængelige i andre regneark, skal du arkivere regnearket som en skabelon vha. instruktionerne i Arkivere en speciel skabelon på side 252. Kopiere tabeller mellem iwork-programmer Du kan kopiere en tabel fra et iwork-program til et andet. Tabellen bevarer sit udseende, sine data og andre attributter, men nogle Numbersfunktioner understøttes ikke i de andre programmer: ÂÂ Rækker eller kolonner, der er skjulte i Numbers, bliver fjernet. ÂÂ Kommentarer føjet til tabelceller i Numbers kopieres ikke. Du kopierer en tabel fra et iwork-program til et andet på følgende måde: 1 Vælg den tabel, du vil kopiere, som beskrevet i Vælge en tabel på side Vælg Rediger > Kopier. 3 I det andet program skal du oprette et indsætningsmærke til den kopierede tabel og vælge Rediger > Sæt ind. Vælge tabeller og deres komponenter Du skal vælge tabeller, rækker, kolonner, tabelceller og rammer om tabelceller, før du kan arbejde med dem. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Vælger tabeller Vælge en tabel på side 55 Vælger en tabelcelle. Vælge en tabelcelle på side 55 Vælger en gruppe af tabelceller Vælge en gruppe af tabelceller på side 56 Vælger en række eller en kolonne Vælge en række eller kolonne i en tabel på side 57 Vælger cellerammer Vælge tabelcellerammer på side Kapitel 3 Bruge tabeller

55 Vælge en tabel Når du vælger en tabel, vises der vælgehåndtag på kanterne af tabellen. Du vælger en tabel på følgende måder: mm Klik på tabellens navn i arkoversigten. mm Hvis en tabelcelle ikke er valgt, skal du flytte markøren til kanten af tabellen. Når markøren ændres, så den viser et sort kryds, kan du klikke for at vælge tabellen. mm Hvis en tabelcelle eller et rammesegment er valgt, skal du klikke på tabelhåndtaget øverst til venstre for at vælge tabellen. Du kan også trykke på Kommando-Retur. Vælge en tabelcelle Når du vælger en celle, fremhæves rammen på den valgte celle. Når du vælger en celle, vises referencefelter langs tabellens øverste kant og sider. Du vælger en enkelt tabelcelle på følgende måde: 1 Hold markøren over cellen. Markøren ændres til et hvidt kryds. 2 Klik i cellen. Når en celle er valgt, skal du bruge Tabulator, Retur og piletasterne til at flytte det valgte til en tilstødende celle. Hvis du fravælger Returtast flytter til næste celle under Tabelindstillinger i Info om tabel, ændres virkningen af Retur og Tabulator. Fravælg afkrydsningsfeltet, hvis Returtasten altid skal fungere som en vognretur inden i cellen. Det er mest praktisk, når du skriver afsnit med tekst i en celle. Kapitel 3 Bruge tabeller 55

56 Hvis du vil vælge Den næste celle til højre Hvis muligheden Returtast er valgt Tryk på Tabulator. Hvis du trykker på Tabulator, når den sidste celle i en kolonne er valgt, tilføjes en ny kolonne. Hvis du tilføjer eller ændrer data i den sidste kolonne, kan du tilføje en ny kolonne ved at trykke to gange på Tabulator. Hvis muligheden Returtast ikke er valgt Tryk på Tabulator. Hvis du trykker på Tabulator i den sidste kolonne, vælges den første celle i den næste række. Hvis du trykker på Tabulator i den sidste celle i en tabel, tilføjes en ny række. Den forrige celle Tryk på Skift-Tabulator. Tryk på Skift-Tabulator. Hvis du trykker på Skift- Tabulator i den første celle, vælges den sidste celle. Den næste celle nedad Tryk på pil ned eller Retur. Hvis du har brugt Tabulator til at flytte mellem celler og trykker på Retur, vælges den næste celle nedad fra den celle, hvor du begyndte at bruge Tabulator. Hvis du trykker på Retur, når den sidste celle i en række er valgt, tilføjes en ny række. Hvis du tilføjer eller ændrer data i den sidste celle, kan du tilføje en ny række ved at trykke to gange på Tabulator. Tryk på pil ned. Den næste celle opad Tryk på pil op eller Skift-Retur. Tryk på pil op eller Skift-Retur. Vælge en gruppe af tabelceller Du kan vælge celler, der støder op til hinanden eller ikke er i nærheden af hinanden. Du vælger en gruppe af celler på følgende måder: mm Du vælger tilstødende celler ved at vælge en celle og derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger tilstødende celler. Du kan også klikke i en celle, holde musens knap nede og trække gennem et udsnit af celler. mm Du vælger tabelceller, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde Kommandotasten nede, mens du vælger celler. Brug Kommando-klik til at fravælge en celle i en gruppe. 56 Kapitel 3 Bruge tabeller

57 Vælge en række eller kolonne i en tabel Vælg rækker og kolonner vha. deres referencefelter. Du vælger en hel række eller kolonne på følgende måde: 1 Vælg en tabelcelle, så referencefelterne vises. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Du vælger en kolonne ved at klikke på dens referencefelt (over kolonnen). ÂÂ Du vælger en række ved at klikke på dens referencefelt (til venstre for rækken). Vælge tabelcellerammer Vælg cellerammesegmenter, når du vil formatere dem, eller træk dem for at ændre størrelse på rækker og kolonner. Et enkelt rammesegment er en side af en celle. Et langt rammesegment omfatter alle tilstødende enkelte rammesegmenter. Et enkelt (vandret) rammesegment Et enkelt (lodret) rammesegment Et langt (lodret) rammesegment Et langt (vandret) rammesegment Når du har valgt rammesegmenter, kan du formatere deres farve og streg som beskrevet i Formatere tabelcellerammer på side 89 eller trække dem for at gøre rækker og kolonner større eller mindre som beskrevet i Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 65. mm Du vælger rammesegmenter på følgende måder: Du vælger hurtigt rammesegmenter til formatering ved at vælge en tabel, række, kolonne eller celle. Klik på knappen Rammer på formatlinjen, og vælg en mulighed på lokalmenuen. Knappen Rammer Kapitel 3 Bruge tabeller 57

58 mm Du kan også bruger knapperne til cellerammer i Info om tabel til at vælge et rammesegment. Du vælger rammesegmenter til formatering eller størrelsesændring af rækker og kolonner ved at bruge funktionen rammevalg. Vælg Tillad rammevalg på lokalmenuen Rammer på formatlinjen, eller vælg Tabel > Tillad rammevalg, og vælg derefter den tabel, du vil arbejde med. Markøren ændrer form, når den holdes over et vandret eller lodret segment. Det ser ud som om, at markøren spredes over segmentet. Markøren ser sådan ud, når den er over et vandret segment. Markøren ser sådan ud, når den er over et lodret segment. Du vælger et langt segment ved at klikke på en celles vandrette eller lodrette ramme. Du ændrer det valgte til et enkelt segment ved at klikke på det igen Du føjer et enkelt eller et langt segment til det valgte ved at holde Skiftetasten eller Kommandotasten nede, mens du klikker. Du fravælger et enkelt segment ved at klikke, mens du holder Skiftetasten eller Kommandotasten nede. Klik på en ramme for at gå frem og tilbage mellem det enkelte segment og det lange segment. Du holder op med at bruge funktionen til rammevalg ved at vælge Tillad ikke rammevalg på lokalmenuen Rammer på formatlinjen eller vælge Tabel > Tillad ikke rammevalg. Arbejde med rækker og kolonner i tabeller Du kan hurtigt tilføje eller fjerne rækker og kolonner, oprette overskriftsrækker eller -kolonner eller bundrækker m.m. Når du indsætter, fjerner, ændrer størrelse på, skjuler eller viser rækker eller kolonner i en tabel, er der evt. andre objekter i arket, der bliver flyttet, for at undgå overlapning eller for at bevare objekters placering i forhold til hinanden. Hvis du vil forhindre, at objekter bliver flyttet automatisk, skal du vælge Numbers > Indstillinger og i vinduet Generelt vælge "Flyt objekter automatisk ved ændring af tabelstørrelse". 58 Kapitel 3 Bruge tabeller

59 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Indsætter nye rækker i en tabel Føjer rækker til en tabel på side 59 Indsætter nye kolonner i en tabel Føje kolonner til en tabel på side 60 Flytter eller kopierer rækker og kolonner til et andet sted i den samme eller en anden tabel Omarrangere rækker og kolonner på side 61 Sletter rækker og kolonner Slette tabelrækker og -kolonner på side 62 Bruger overskriftsrækker og overskriftskolonner Fryser overskriftsrækker og -kolonner, så de bliver i oversigten, når du ruller gennem en tabels indholdsrækker og -kolonner Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel på side 62 Fastfryse overskriftsrækker og overskriftskolonner i en tabel på side 64 Bruger bundrækker Tilføje tabelbundrækker på side 64 Ændrer størrelse på rækker og kolonner Giver hver anden række i en tabel en forskellig baggrundsfarve Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner på side 65 Skiftende tabelrækkefarver på side 66 Skjuler valgte rækker og kolonner Skjule tabelrækker og -kolonner på side 66 Sorterer rækker i stigende eller faldende rækkefølge vha. værdierne i celler i en eller flere kolonner Skjuler rækker, der ikke indeholder bestemte værdier Arrangerer rækker i kategorier og underkategorier for at fremhæve fælles karakteristika Sortere rækker i en tabel på side 68 Filtrere rækker i en tabel på side 69 Oprette tabelkategorier på side 70 Definere tabelkategorier og underkategorier på side 71 Fjerne tabelkategorier og underkategorier på side 76 Administrere tabelkategorier og underkategorier på side 76 Føjer rækker til en tabel Du kan tilføje rækker i en tabel eller i slutningen af en tabel. Hvis tabellen indeholder en bundrække, vil rækker tilføjet i bunden af tabellen blive tilføjet over bundrækken. Hvis tabellen har filtreringskriterier, kan du ikke tilføje nye rækker, før du holder op med at filtrere rækker; der er instruktioner i Filtrere rækker i en tabel på side 69. Hvis alle indholdscellerne i en kolonne over den nye række indeholder den samme formel eller kontrolmulighed, gentages formlen eller kontrolmuligheden i den nye række. Kapitel 3 Bruge tabeller 59

60 Du tilføjer rækker på følgende måder: mm Du tilføjer en række over en valgt celle ved at trykke på Alternativ-pil op. Du tilføjer en række under en valgt celle ved at trykke på Alternativ-pil ned. mm Du kan tilføje en enkelt række over eller under en bestemt række ved at holde markøren over en rækkes referencefelt for at se dens menupil, klikke på pilen og derefter vælge Tilføj række over eller Tilføj række under på lokalmenuen. Du kan også klikke i en række og derefter vælge Tabel > Tilføj række over eller Tabel > Tilføj række under. mm Du tilføjer flere rækker ved at vælge det antal rækker, du vil tilføje (vælg tre rækker, hvis du vil tilføje tre rækker). Du tilføjer rækker efter en bestemt række ved at sørge for, at den nederste valgte række er den række, efter hvilken de nye rækker skal tilføjes; du tilføjer rækker før en bestemt række ved at sørge for, at den øverste valgte række er den række, før hvilken de nye rækker skal tilføjes. Vælg derefter Tabel > Tilføj rækker over eller Tabel > Tilføj rækker under. mm Du tilføjer en række i slutningen af tabellen ved at trykke på Retur, mens den sidste celle er valgt. Tryk to gange på Retur, hvis du lige har tilføjet eller ændret celleværdien, og du stadig er ved at redigere cellen. Hvis Returtast flytter til næste celle ikke er valgt under Tabelindstillinger i Info om tabel, skal du i stedet trykke på Tabulator fra den sidste celle i rækken. mm Du tilføjer en eller flere rækker i slutningen af tabellen ved at bruge rækkehåndtaget nederst til venstre, som er synligt, når en celle er valgt. Du tilføjer en række i slutningen af tabellen ved at klikke en gang på rækkehåndtaget. Du tilføjer flere rækker i slutningen af tabellen ved at trække rækkehåndtaget eller kolonne- og rækkehåndtaget (nederst til højre) nedad. Du tilføjer rækker og kolonner på samme tid ved at trække kolonne- og rækkehåndtaget diagonalt. mm Du kan opdele celler i to ens rækker. I Opdele tabelceller på side 88 beskrives hvordan. Føje kolonner til en tabel Du tilføjer kolonner på følgende måder: mm Du tilføjer en kolonne under en valgt celle ved at trykke på Alternativ-højrepil. Du tilføjer en kolonne før en valgt celle ved at trykke på Alternativ-venstrepil. mm Du tilføjer en enkelt kolonne ved at holde markøren over en kolonnes referencefelt for at se dens menupil. Klik på pilen, og vælg derefter Tilføj kolonne før eller Tilføj kolonne efter på lokalmenuen. Du kan også vælge en kolonne og derefter vælge disse kommandoer på Tabelmenuen. 60 Kapitel 3 Bruge tabeller

61 mm Du tilføjer flere kolonner ved at vælge det antal kolonner, du vil tilføje (vælg tre kolonner, hvis du vil tilføje tre kolonner). Du tilføjer kolonner efter en bestemt kolonne ved at sørge for, at kolonnen længst til højre er den kolonne, efter hvilken de nye kolonner skal tilføjes; du tilføjer kolonner før en bestemt kolonne ved at sørge for, at kolonnen længst til venstre er den kolonne, før hvilken de nye kolonner skal tilføjes. Derefter skal du vælge en af kommendoerne ovenfor. mm Du kan bruge Tabulator til at tilføje en kolonne på højre side af tabellen, når Returtast flytter til næste celle er valgt under Tabelindstillinger i Info om tabel. Tryk på Tabulator en gang, når den sidste celle er valgt. Tryk to gange på Tabulator, hvis du lige har tilføjet eller ændret celleværdien, og du stadig er ved at redigere cellen. mm Du føjer en eller flere kolonner til højre side af en tabel ved at bruge kolonnehåndtaget øverst til højre, som er synligt, når en celle er valgt. Du tilføjer en kolonne i højre side af tabellen ved at klikke en gang på kolonnehåndtaget. Du tilføjer flere kolonner i højre side af tabellen ved at trække kolonnehåndtaget eller kolonne- og rækkehåndtaget (nederst til højre) til højre. Du tilføjer rækker og kolonner på samme tid ved at trække kolonne- og rækkehåndtaget diagonalt. mm Du kan opdele celler i to ens kolonner. I Opdele tabelceller på side 88 forklares hvordan. Omarrangere rækker og kolonner Vha. en rækkes eller en kolonnes referencefelt kan du flytte eller kopiere rækken eller kolonnen til et andet sted i den samme tabel eller til en anden tabel. Du kan omarrangere rækker og kolonner på følgende måder: mm Du flytter en kolonne eller en række til et andet sted i den samme tabel eller til en anden tabel ved at klikke på kolonnens eller rækkens referencefelt, holde musens knap nede og derefter trække referencefeltet. Slip referencefeltet, når den fede streg fremhæver det sted, hvor kolonnen eller rækken skal indsættes. mm Du indsætter en kopi af en række eller kolonne et andet sted i tabellen eller i en anden tabel ved at klikke i referencefeltet og derefter holde musens knap og Alternativtasten nede, mens du trækker kolonnen eller rækken til den ønskede placering. Du kan også kopiere eller flytte en enkelt celle eller en gruppe af celler, der støder op til hinanden, i eller mellem tabeller. Se Kopiere og flytte celler på side 89 for at få instruktioner. Kapitel 3 Bruge tabeller 61

62 Slette tabelrækker og -kolonner Der er flere teknikker, du kan bruge, hvis du vil slette en eller flere rækker eller kolonner i en tabel. Du kan slette rækker og kolonner på følgende måder: mm Vælg en eller flere rækker eller kolonner eller en celle i række eller kolonne, og vælg derefter Tabel > Slet række eller Tabel > Slet kolonne. mm Hvis du vil slette en enkelt række eller kolonne, skal du holde markøren over en rækkes eller kolonnes referencefelt for at vise menupilen og derefter vælge Slet række eller Slet kolonne på lokalmenuen. mm Du sletter flere rækker eller kolonner, der støder op til hinanden, ved at vælge rækkerne og kolonnerne og derefter vælge Slet valgte rækker eller Slet valgte kolonner på lokalmenuen i referencefeltet til en valgt række eller kolonne. mm Du sletter tomme rækker ved at trække rækkehåndtaget nederst til venstre eller kolonnehåndtaget nederst til højre opad. Du fjerner rækker med indhold ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. mm Du sletter tomme kolonner ved at trække kolonnehåndtaget øverst til højre indad. Du fjerner kolonner med indhold ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Føje overskriftsrækker eller overskriftskolonner til en tabel Brug overskriftsrækker og -kolonner, når du vil mærke dataene i rækker og kolonner. Overskriftsrækker og -kolonner er formateret, så de er fremtrædende i forhold til de andre rækker og kolonner (indhold). Overskriftsrækker er altid lige over den øverste indholdsrække. Overskriftskolonner er altid lige til venstre for indholdsrækken længst til venstre. Du kan bruge helt op til fem overskriftsrækker og fem overskriftskolonner. Flere overskrifter er nyttige, når du vil tildele navne til to eller flere overskriftskolonner eller overskriftsrækker. Du formaterer en overskrift, så den strækker sig over rækker og kolonner, ved at kombinere overskriftsceller som beskrevet i Flette tabelceller på side 87. Hvis en tabel indeholder både overskriftsrækker og overskriftskolonner, anses den eller de øverste venstre celler som værende en del af overskriftsrækken. Overskriftskolonner vises under evt. overskriftsrækker. 62 Kapitel 3 Bruge tabeller

63 Overskriftsrækker og overskriftskolonner kan indstilles til at blive vist i begyndelsen af tabellen og på hver side, hvis tabellen fylder mere end en side. I Udskriftsoversigt skal du klikke på den relevante overskriftsknap på formatlinjen og vælge Gentag overskriftsrækker på hver side. Hvis en tabel fylder flere sider, vil redigering af tekst eller ændring af udseendet på en overskriftsrække eller -kolonne et sted resultere i ensartede ændringer i hele tabellen. ÂÂ Se Dele et ark op i sider på side 42 for at få mere at vide om udskriftsoversigt. ÂÂ Du kan læse om, hvordan du beholder overskrifter synlige, når de ikke virker i Udskriftsoversigten, i Fastfryse overskriftsrækker og overskriftskolonner i en tabel på side 64. Du tilføjer eller sletter overskriftsrækker eller -kolonner på følgende måder: mm Hvis der ikke er nogen overskriftsceller i en tabel, skal du vælge tabellen og klikke på en overskriftsknap på værktøjslinjen for at tilføje en. Klik på den igen for at fjerne overskriftscellen. mm Klik på trekanten ud for en overskriftsknap på værktøjslinjen, og vælg derefter på lokalmenuen det antal overskriftsrækker eller -kolonner, der skal tilføjes. Vælg 0 for at fjerne alle overskriftsrækker eller overskriftskolonner. Tilføj overskriftskolonne. Tilføj overskriftsrækker. mm Du sletter en overskriftsrække eller -kolonne ved at holde markøren over en overskriftsrækkes eller -kolonnes referencefelt for at vise dets menupil. Klik på pilen, og vælg derefter Slet række eller Slet kolonne på lokalmenuen. mm Vælg en tabel eller et element i tabellen. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tabel, og klik derefter på den relevante knap til overskrifter og bundrækker. Vælg antallet af overskriftsrækker eller overskriftskolonner på lokalmenuen. mm Vælg en tabel eller et element i den, og vælg derefter Tabel > Overskriftsrække eller Tabel > Overskriftskolonne. Vælg derefter antallet af overskriftsrækker eller overskriftskolonner på undermenuen. mm Konverter den øverste indholdsrække eller indholdskolonnen længst til venstre til en overskriftsrække eller en overskriftskolonne. Hold markøren over referencefeltet til en indholdsrække eller -kolonne for at se dens menupil. Klik på pilen, og vælg derefter Konverter til overskriftsrække eller Konverter til overskriftskolonne på lokalmenuen. Disse kommandoer er kun tilgængelige, når der er fire eller færre eksisterende overskriftsrækker eller -kolonner. Kapitel 3 Bruge tabeller 63

64 mm mm Overskriftsceller spiller en vigtig rolle ved at gøre det lettere at læse og oprette formler i tabelceller. Du kan få flere oplysninger i Henvise til celler i formler på side 128. Fastfryse overskriftsrækker og overskriftskolonner i en tabel Når du ikke bruger Udskriftsoversigt (som gentager overskriftsrækker og -kolonner på hver side), kan du bruge funktionen til fastfrysning til at holde overskrifterne synlige, når du ruller gennem dokumentet. Du kan fastfryse og ophæve fastfrysning af overskriftsrækker og -kolonner til en tabel på følgende måder: Vælg tabellen eller et element i den, klik på knappen rækkeoverskrift eller kolonneoverskrift på formatlinjen, og vælg eller fravælg derefter Fastfrys overskriftskolonner eller Fastfrys overskriftsrækker på lokalmenuen. Du kan også bruge disse kommandoer fra overskriftsknapperne i Info om tabel. Vælg tabellen eller et element i den, og vælg Tabel > Overskriftskolonne eller Tabel > Overskriftsrække. Vælg eller fravælg derefter Frys overskriftskolonner eller Frys overskriftrækker. Tilføje tabelbundrækker Brug bundrækker, når du vil henlede opmærksomheden på de nederste rækker i en tabel. Bundrækker er formateret, så de er forskellige fra andre rækker (indhold). En bundrække består af den nederste celle i hver kolonne. Du kan bruge op til fem bundrækker. Du formaterer en bundrække, så den strækker sig over kolonner, ved at kombinere de nederste celler som beskrevet i Flette tabelceller på side Kapitel 3 Bruge tabeller

65 Du tilføjer eller sletter bundrækker på følgende måder: mm Hvis der ikke er nogen bundrækker i en tabel, skal du vælge tabellen og klikke på bundrækkeknappen på værktøjslinjen for at tilføje en. Klik på den igen for at fjerne bundrækken. mm Klik på trekanten ud for bundrækkeknappen på værktøjslinjen, og vælg derefter på lokalmenuen det antal bundrækker, der skal tilføjes. Vælg 0 for at fjerne alle bundrækker. Tilføj bundrækker. mm Hvis du vil slette en bundrække, skal du holde markøren over bundrækkens referencefelt for at vise menupilen og derefter klikke på pilen og vælge Slet række på lokalmenuen. mm Vælg en tabel eller et element i tabellen. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på Info om tabel, og klik derefter på bundrækkeknappen. Vælg antallet af bundrækker på lokalmenuen. mm Vælg en tabel eller et element i den, og vælg derefter Tabel > Bundrækker. Vælg derefter antallet af bundrækker på undermenuen. Ændre størrelse på tabelrækker og -kolonner Du kan ændre størrelse på alle rækker og kolonner, så de bliver lige store, eller nøjes med at ændre størrelse på bestemte rækker og kolonner i en tabel. Du kan ændre størrelse på rækker og kolonner på følgende måder: mm Du giver alle rækker den samme størrelse ved at vælge tabellen eller en eller flere kolonner og derefter vælge Tabel > Fordel rækker ensartet. mm Du giver alle kolonner den samme størrelse ved at vælge tabellen eller en eller flere rækker og derefter vælge Tabel > Fordel kolonner ensartet. mm Du ændrer størrelse på en enkelt række ved at trække den nederste ramme af rækkens referencefelt opad eller nedad. Du kan også vælge rækken og bruge feltet Rækkehøjde i vinduet Info om tabel. mm Du ændrer størrelse på en enkelt kolonne ved at trække den højre ramme af kolonnens referencefelt til højre eller venstre. Du kan også vælge en celle og bruge feltet Kolonnebredde i vinduet Info om tabel. mm Du giver flere rækker den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i rækkerne og vælge Tabel > Fordel rækker ensartet. Rækkerne behøver ikke at støde op til hinanden. Kapitel 3 Bruge tabeller 65

66 mm mm mm Du kan også trække den nederste ramme af referencefeltet i en af rækkerne opad eller nedad eller bruge feltet Rækkehøjde i Info om tabel. Du giver flere kolonner den samme størrelse ved at vælge en eller flere celler i kolonnerne og vælge Tabel > Fordel kolonner ensartet. Kolonnerne behøver ikke at støde op til hinanden. Du kan også trække den højre ramme af referencefeltet til en af kolonnerne til venstre eller højre eller bruge feltet Kolonebredde i Info om tabel. Du formindsker en række eller kolonne for at fjerne ubrugt plads, når celleværdier ikke udfylder deres celler, ved at vælge en celle og klikke på en af tilpasningsknapperne i Info om tabel. Du kan også dobbeltklikke på en adskiller i referencefeltet til en kolonne eller række. Hvis celleindhold klippes som et resultat af størrelsesændringen, kan du se løsninger i Vise indhold, der er for stort til tabelcellen på side 83. Du ændrer størrelse på kolonner og rækker ved at trække rammesegmenter, vælge Tillad rammevalg på lokalmenuen Rammer på formatlinjen eller vælge Tabel > Tillad rammevalg. Vælg tabellen, og klik og træk derefter en vandret eller lodret ramme. Skiftende tabelrækkefarver Brug forskellige baggrundsfarver til skiftende rækker for at give en tabel en stribet effekt. Du skifter rækkefarver på følgende måde: 1 Vælg tabellen eller et element i den. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om tabel. 3 Vælg Skiftende rækkefarve. 4 Klik på det tilstødende farvefelt for at åbne farvevinduet, og vælg derefter en farve til de skiftende rækker. Se Farvevinduet på side 24 for at få instruktioner. 5 Du ændrer fyldattributterne i de andre rækker under Cellebaggrund i Info om tabel. Se Udfylde objekter med farver eller billeder på side 229 for at få instruktioner. Skjule tabelrækker og -kolonner Skjul bestemte rækker eller kolonner, som du ikke vil slette, men vil undgå at vise eller bruge. Når en række eller kolonne er skjult, kan den ikke omformateres, flettes, opdeles eller på anden måde bearbejdes. Men formler, der bruger en skjult celle, påvirkes ikke, og ved sortering medtages skjulte værdier. 66 Kapitel 3 Bruge tabeller

67 Når en række eller kolonne er skjult, vises der et mellemrum i rækkenumrene og kolonnebogstaverne i referencefelterne. Du kan skjule og vise rækker og kolonner på følgende måder: mm Du skjuler en enkelt række eller kolonne ved at vælge Skjul række eller Skjul kolonne på lokalmenuen i rækkens eller kolonnens referencefelt. Du skjuler flere rækker eller kolonner ved at vælge en celle i hver af dem og derefter vælge Skjul valgte rækker eller Skjul valgte kolonner på et referencefelts lokalmenu. mm Du viser alle skjulte rækker og kolonner i en tabel igen ved at vælge tabellen eller et element i den og derefter vælge Tabel > Vis alle rækker igen eller Tabel > Vis alle kolonner igen. Du kan også vælge disse kommandoer på et referencefelts lokalmenu. mm Du viser skjulte rækker lige over en række eller skjulte kolonner lige til venstre for en kolonne igen ved at klikke i referencefeltet til rækken eller kolonnen og derefter vælge Vis rækker rækkenumre igen eller Vis kolonner kolonnebogstaver igen på lokalmenuen. Kapitel 3 Bruge tabeller 67

68 mm Du viser rækker eller kolonner, der er skjult i et valgt udsnit af rækker eller kolonner, igen ved at vælge udsnittet og derefter vælge Vis valgte rækker igen på lokalmenuen til en af de valgte rækker eller kolonner. Rækker eller kolonner, der er skjulte i Numbers-tabeller, fjernes, når tabellerne kopieres til andre iwork-programmer. Rækker og kolonner, der indeholder kombinerede celler, kan ikke skjules. Sortere rækker i en tabel Du kan organisere værdier i nogle af eller alle cellerne i en kolonne i stigende eller faldende rækkefølge. Rækker indeholdende celler, der sorteres, sorteres igen. Overskriftsceller sorteres ikke. Sortering omfatter også værdier i skjulte rækker og skjulte kolonner. Du sorterer på følgende måde: mm Du sorterer en hel tabel, så rækkefølgen på cellerne i en kolonne ændres, ved at vælge Sorter stigende eller Sorter faldende på lokalmenuen i kolonnens referencefelt. Du kan også klikke i en tabel og derefter klikke på Omorganiser på værktøjslinjen eller vælge Vis flere muligheder på et referencefelts lokalmenu for at åbne vinduet Omorganiser. Klik på trekanten ud for Sorter for at vise knapperne til sortering. Vælg Sorter hel tabel på lokalmenuen, og vælg derefter en kolonne og sorteringsrækkefølge på de andre lokalmenuer. mm Hvis du kun vil sortere en del af en tabel, skal du vælge den række, du vil sortere, åbne vinduet Omorganiser og vælge Sorter valgte rækker på lokalmenuen. Vælg derefter en kolonne, der skal sorteres efter, og en sorteringsrækkefølge på de andre lokalmenuer. mm Hvis du vil sortere værdier igen, efter at du har ændret dem, skal du åbne vinduet Omorganiser og klikke på Sorter nu. mm Hvis du vil sortere tabellen efter en kolonne og derefter efter en anden kolonne, skal du åbne vinduet Omorganiser og vælge en mulighed på de tre lokalmenuer. Klik derefter på knappen Tilføj (+), og vælg muligheder til den anden sortering. Du anvender ekstra sorteringskriterier ved at klikke på knappen Tilføj (+) igen. I følgende tabel beskrives, hvordan forskellige typer data sorteres i stigende og faldende rækkefølge. 68 Kapitel 3 Bruge tabeller

69 Datatype Stigende rækkefølge Faldende rækkefølge Tekst aa åå Åå Aa Datoer År (tidligste først), derefter måned (januar først) og til sidst dag (1 31) År (seneste først), derefter måned (december først) og til sidst dag (31 1) Numbers 2, 1, 0, 1 osv. 1, 0, 1, 2 osv. Celler, som udelukkende indeholder tekst, blandet med celler, der udelukkende indeholder tal 2, 1, 0, 1 osv., derefter aa åå Åå Aa, derefter 1, 0, 1, 2 osv. Celler indeholdende en blanding af tekst og tal Værdier startende med tal først (1å, 1Å, a1, A1) Værdier startende med tekst først (A1, a1, 1Å, 1å) Tomme celler Nederst Nederst Boolesk (SAND, FALSK) Under tekst og over en tom celle Over tekst Filtrere rækker i en tabel Du kan skjule rækker i en tabel, der ikke indeholder de værdier, du anfører. Når du sorterer tabelceller, medtages værdier i skjulte rækker. Du anfører kriterier for rækker, du vil vise, på følgende måde: 1 Klik i tabellen. 2 Klik på Omorganiser på værktøjslinjen, eller vælg Vis flere muligheder på et referencefelts lokalmenu for at åbne vinduet Omorganiser. 3 Klik på trekanten ud for Filter for at vise knapperne til filtrering. 4 Vælg den kolonne, hvis værdier du vil bruge til at oprette filtreringskriterier. 5 Brug de resterende knapper og felter til at definere kolonneværdien for rækker, som du vil vise. 6 Du bruger ekstra filtreringskriterier ved at klikke på knappen Tilføj (+) for at definere hver enkelt, som du vil tilføje. Hvis du vælger "er blandt de øverste n værdier" eller "er blandt de nederste n værdier", vises alle de værdier, der passer til de øverste eller nederste n værdier, hvilket kan være mere end n. Kapitel 3 Bruge tabeller 69

70 Bemærk: Du kan ikke føje nye rækker til tabellen, før du holder op med at filtrere rækker. Du holder op med at filtrere rækker i tabellen ved at fravælge "Vis rækker, der passer til følgende" i vinduet Omorganiser. Oprette tabelkategorier Du kan organisere en tabel i kategorier. Du kan oprette kategorier ved at vælge bestemte rækker til en kategori, eller du kan indstille Numbers til at oprette kategorier og underkategorier automatisk vha. værdierne i en eller flere kolonner i tabellen (kolonner kategoriseret efter værdi). Når du bruger kolonner kategoriseret efter værdi og ændrer værdier i dem, kan det medføre, at rækker flyttes til andre kategorier. Oven over hver kategori eller underkategori vises en kategoriseret række. Klik på trekanten nær den venstre kant af den kategoriserede række for at vise eller skjule (udvide eller sammenfolde) kategorien. Kategorirække til kontormøbler Kategorirække til terrassemøbler Kategorirække til biblioteksmøbler Kategoriserede rækker har specielle karakteristika, der hjælper dig med at administrere dine kategorier. ÂÂ Du kan tilføje nye kategorier, fjerne kategorier og udføre andre handlinger ved at bruge lokalmenuen i et referencefelt til en kategoriseret række. Hvis du vælger Vis alle eller Skjul alle, vises eller skjules alle kategorier på samme niveau som den række, hvorfra du valgte kommandoen. Lokalmenu med cellereferencer til denne kategorirække 70 Kapitel 3 Bruge tabeller

71 ÂÂ Du kan vise automatisk beregnede værdier (f.eks. subtotaler og rækkeantal) i kategoriserede rækkeceller. Beregnet antal rækker Hvis du vil vide, hvordan du Opretter kategorier og underkategorier Fjerner kategorier Skal du se Definere tabelkategorier og underkategorier på side 71 Fjerne tabelkategorier og underkategorier på side 76 Tilføjer eller fjerner række fra kategorier, viser automatisk beregnede værdier i celler i en kategoriseret række, flytter en kategori, ændrer en kategoris niveau, skjuler eller viser kategoriserede rækker og udfører andre administrationsopgaver på en kategori. Administrere tabelkategorier og underkategorier på side 76 Definere tabelkategorier og underkategorier Du kan indstille Numbers til at oprette kategorier eller underkategorier baseret på værdier i en eller flere kolonner i tabellen. Eller du kan samle rækker i kategorier ved manuelt at indsætte kategoriserede rækker mellem tabelrækker. Du kan oprette kategorier baseret på valgte tabelrækker, der støder op til hinanden eller ikke gør. Oprette kategorier manuelt Når du opretter kategorier ved manuelt at indsætte en kategoriseret række, føjes en ny kolonne (kolonne kategoriseret efter værdi) til tabellen for at vise entydige eksempelværdier for hver kategori. Eksempelværdien bruges i den kategoriserde række til at identificere kategorien. Kategoriværdikolonne Kapitel 3 Bruge tabeller 71

72 Du kan evt. skjule kolonnen (klik på lokalmenuen i dets referencefelt, og vælg Skjul kolonne). Du ændrer eksempelnavnet i en kategoriseret række til et mere forklarende navn ved at redigere navnet som al anden tekst i celler. Oprette kategorier vha. værdier i en kolonne Når du kategoriserer en tabel vha. værdier i en kolonne, opretter Numbers en forskellig kategori for hver entydig værdi i kolonnen. Den kolonne, hvis værdi du bruger til oprettelse af kategorien, er kolonnen kategoriseret efter værdi. Alle rækker, der indeholder den samme værdi i kolonnen kategoriseret efter værdi, anbringes sammen i kategorien. Den fælles værdi bruges som kategorinavnet i kategorirækken. Kategorirække Kategoriværdikolonne Hvis du ændrer en værdi i kolonnen kategoriseret efter værdi, flyttes rækken til en anden kategori, hvis værdien findes et andet sted i kolonnen kategoriseret efter værdi; eller oprettes der en ny kategori til den nye værdi. Du kan også vælge at skjule en kolonne kategoriseret efter værdi, men du kan lade kolonnen være synlig, hvis du får brug for at ændre værdier i den. Du vil måske heller ikke redigere navnet i den kategoriserede kolonne. Når du ændrer en kategoriseret rækkes navn, erstattes alle værdier i den kolonne kategoriseret efter værdi til kategorien med det nye navn, og overskriver andre værdier i cellerne. Du kan oprette kategorier og underkategorier på følgende måder: mm Du opdeler rækkerne i en tabel et bestemt sted ved at vælge Indsæt kategori på lokalmenuen på referencefeltet til den nederste række i den kategori, du vil oprette. Hvis du f.eks. vil opdele en tabel med 9 rækker i to kategorier med de første 5 rækker i den første kategori, skal du vælge Indsæt kategori på lokalmenuen til række Kapitel 3 Bruge tabeller

73 mm Du anbringer et udsnit af tilstødende eller ikke tilstødende rækker i en kategori ved at vælge rækkerne og derefter vælge Opret kategori fra valgte rækker på et referencefelts lokalmenu til en af de valgte grupper. mm Du kategoriserer rækker med samme værdi i en bestemt kolonne ved at vælge "Kategoriser efter denne kolonne" på lokalmenuen på kolonnens referencefelt. Når en værdi i kolonnen ændres, anbringes dens række i en anden kategori baseret på dens nye celleværdi. Du kan også bruge vinduet Omorganiser. Klik i tabellen, og klik derefter på Omorganiser på værktøjslinjen, eller vælg Vis flere muligheder på et referencefelts lokalmenu for at åbne vinduet Omorganiser. Klik på trekanten ud for Kategorier for at vise knapperne til kategorisering. På den første lokalmenu skal du vælge navnet på den kolonne, du vil bruge som en kolonne kategoriseret efter værdi. Vælg navnet på den kolonne, du vil bruge som kategoriværdikolonne. Tabelkategorier oprettes på basis af entydige værdier i den valgte kolonne. Kategorirække Kategoriværdikolonne Kapitel 3 Bruge tabeller 73

74 Hvis en kolonne kategoriseret efter værdi indeholder datoer, kan du vælge en datoenhed på den anden lokalmenu. Kategorikolonne, som indeholder datoer Vælg en datoenhed. Den datoenhed, du vælger, kontrollerer, hvordan rækkerne kategoriseres, og hvordan kategorien identificeres i den kategoriserede række. Kategorirække viser år, fordi der er valgt år i vinduet Omorganiser. mm Du opretter en underkategori ved at åbne vinduet Omorganiser og klikke på knappen Tilføj (+) ved siden af den kategori eller underkategori, hvorunder den nye underkategori skal placeres. Vælg derefter den kolonne, hvis værdier du vil bruge til underkategorien. Klik for at tilføje en underkategori. 74 Kapitel 3 Bruge tabeller

75 Hver underkategori har sin egen kategoriserede række i tabellen. Underkategorirække mm Du tilføjer en kategori eller underkategori over eller under en eksisterende kategori eller underkategori ved at vælge Tilføj kategori over eller Tilføj kategori under på lokalmenuen til kategorien eller underkategorien. Hvis du sletter en værdi fra en kolonne kategoriseret efter værdi, anbringes dens række i en kategori med tomme værdier i kolonnen. Hvis du sletter alle rækker fra en kategori, fjernes kategorien fra tabellen. Kapitel 3 Bruge tabeller 75

76 Fjerne tabelkategorier og underkategorier Du kan fjerne kategorier og underkategorier midlertidigt, eller du kan helt holde op med at bruge dem. Du ophæver kategorisering af rækker på følgende måder: mm Hvis du midlertidigt vil ophæve kategorisering af alle rækker i en tabel, skal du klikke i tabellen og derefter klikke på Omorganiser på værktøjslinjen eller vælge Vis flere muligheder på et referencefelts lokalmenu for at åbne vinduet Omorganiser. Fravælg "Indsæt kategorier fra følgende. Du gendanner kategorisering ved at vælge Indsæt kategorier fra følgende. Du kan også vælge Tabel > Slå alle kategorier fra. Du gendanner kategorierne ved at vælge Tabel > Slå alle kategorier til. mm Du annullerer kategorisering af en tabel ved at klikke på knappen Slet ( ) ved siden af hver kategori og underkategori i vinduet Omorganiser. Du kan også klikke på lokalmenuen i en cellereference til en kategoriseret række på øverste niveau og vælge Slet kategorier. mm Du holder op med at bruge en bestemt kolonne som en kolonne kategoriseret efter værdi ved at klikke på knappen Slet ( ) ud for kolonnen i vinduet Omorganiser. Du kan også vælge Slet kategorier på lokalmenuen i kolonnens referencefelt. Administrere tabelkategorier og underkategorier Her følger teknikker til administration af kategorier: mm Du flytter en række fra en kategori til en anden ved at vælge rækken og trække den til den nye kategori. Du flytter en kategori i en tabel ved at klikke på referencefeltet til dens kategoriserede række og trække kategorien til den nye placering. mm Du flytter en kategori et niveau op eller ned ved at klikke på Omorganiser på værktøjslinjen eller vælge Vis flere muligheder på et referencefelts lokalmenu for at åbne vinduet Omorganiser. Klik på knappen Flyt op eller Flyt ned ved siden af en kolonne. Du kan også klikke på lokalmenuen i referencefeltet til en kategoriseret række og derefter vælge Ryk op (flytte en kategori til et højere niveau) eller Ryk ned (flytte den til et lavere niveau). mm Du formaterer en kategoriseret række ved at vælge en eller flere celler og derefter bruge formatlinjen eller Info om grafik til at ændre baggrundsfyldet og tekstformatet. Ændringerne anvendes på alle celler i den aktuelle kategoriserede række og alle andre kategoriserede rækker på det samme niveau. 76 Kapitel 3 Bruge tabeller

77 mm Du viser værdier, der er beregnet automatisk vha. celleværdier i en kolonne i en kategori eller underkategori, ved at klikke på en kategoriseret rækkecelle og derefter klikke på trekanten. Klik på en trekant for at vælge en beregningstype. Vælg en beregningstype (subtotal, middel osv.) til at vise resultatet af handlinger på talværdier (undtagen dato-, tids- eller varighedsværdier); vælg Tæl for at vise antallet af celler, der ikke er tomme. Antal celler, der ikke er tomme Hvis du vil vise, hvilken type beregning, der vises, skal du vælge Vis funktionsnavn på lokalmenuen, efter at du har valgt beregningstype. Navnet på funktionen vises mm Hvis du vil fjerne indholdet af en celle i en kategoriseret række, skal du vælge Tom på cellens lokalmenu. Hvis du vil vise kategoriens navn i cellen, skal du vælge Kategorinavn i stedet. mm Du føjer en ny række til en kategori eller underkategori ved at vælge Tilføj række over eller Tilføj række under på lokalmenuen til en rækkecelles referencefelt. Når den nye række er tilføjet, tildeles celler i de kolonner kategoriseret efter værdi værdierne for den kategori eller underkategori, hvor rækken blev indsat. Kapitel 3 Bruge tabeller 77

78 mm Du skjuler rækker ved at vælge dem og vælge Skjul valgte rækker på et referencefelts lokalmenu. Indholdsrækker i det valgte udsnit er skjult, men kategoriserede rækker er synlige. mm Du viser eller skjuler alle kategorier eller underkategorier på samme niveau ved at vælge Vis alle eller Skjul alle på cellereferencens lokalmenu i en række på samme niveau, som du vil vise eller skjule. mm Du viser eller skjuler alle kategorier eller underkategorier på alle niveauer ved at holde Alternativtasten nede, mens du klikker på infotrekanten i nærheden af den venstre kant på en kategoriseret række. Hvis en eller flere kategorier på samme niveau er skjult, kan du vise alle kategorier ved at Alternativ-klikke. Hvis en af flere kategorier på samme niveau vises, kan du skjule alle kategorier ved at Alternativ-klikke. 78 Kapitel 3 Bruge tabeller

79 Arbejde med tabelceller 4 I dette kapitel beskrives, hvordan du arbejder med tabelceller og deres indhold. Anbringe indhold i tabelceller Brug forskellige teknikker til at tilføje indhold i tabelceller. Hvis du vil vide, hvordan du Tilføjer, erstatter, kopierer, indsætter og flytter tabelcelleværdier Formaterer og justerer tekst i tabelceller og bruger søg og erstat og funktioner til stavekontrol Skal du se Tilføje og redigere celleværdier i tabeller på side 79 Arbejde med tekst i tabelceller på side 80 Arbejder med talværdier i tabelceller Arbejde med tal i tabelceller på side 81 Bruger auto-udfyld til automatisk gentagelse af en celleværdi i tilstødende celler Udfylde tabelceller automatisk på side 82 Tilføje og redigere celleværdier i tabeller Du kan tilføje, redigere og slette indholdet i celler. Du tilføjer og redigerer værdier på følgende måder: mm Hvis cellen er tom, skal du vælge den og derefter skrive en værdi. I Vælge en tabelcelle på side 55 beskrives, hvordan du vælger celler. mm Du erstatter indhold, som allerede er i cellen, ved at vælge cellen og derefter vælge det, du vil erstatte, ved at dobbeltklikke; hold Skiftetasten nede, og vælg mere indhold, hvis du vil erstatte mere. Skriv for at erstatte det valgte indhold. mm Hvis du vil erstatte alt i cellen, skal du vælge cellen og begynde at skrive. Hvis Returtast flytter til næste celle ikke er valgt i Info om tabel, kan du også vælge cellen og derefter trykke på Retur eller Enter, hvilket vælger alt i cellen, og derefter begynde at skrive. 79

80 mm Du indsætter indhold i eksisterende indhold ved at vælge cellen, klikke for at anbringe indsætningsmærket og derefter skrive. mm Du fortryder ændringer foretaget i en tabelcelle, efter at du har valgt cellen, ved at trykke på esc. mm Du sletter indholdet af tabelceller, rækker og kolonner ved at vælge cellerne, rækkerne og kolonnerne og derefter trykke på Slettetasten eller vælge Rediger > Slet. Du sletter indholdet, baggrundsfyldet og evt. formatindstillinger ved at vælge Rediger > Slet alt. Standardformatet anvendes på det valgte. mm Du kopierer, indsætter og flytter celleværdier i henhold til instruktionerne i Kopiere og flytte celler på side 89 mm Du føjer formler og funktioner til celler i henhold til instruktionerne i Oprette dine egne formler på side 123. Arbejde med tekst i tabelceller Du kan kontrollere formatet på og justeringen af tekst i tabelceller, og du kan bruge søg og erstat og funktioner til stavekontrol. Når du skriver tekst i en celle, viser Numbers tekst, der evt. kan bruges til at fuldføre indholdet af cellen baseret på lignende tekst et andet sted i tabellen. Du kan bruge den foreslåede tekst, hvis den passer, eller du kan blive ved med at skrive for at tilsidesætte forslag. Du slår automatiske forslag fra ved at fravælge Vis liste til automatisk udfyldelse i tabelkolonner i vinduet Generelt i Numbers-indstillinger. Her følger teknikker til arbejde med tekst i tabelceller: mm Du indsætter et linjeskift ved at trykke på Alternativ-Retur. mm Du indsætter et afsnitsskift ved - hvis Returtast flytter til næste celle ikke er valgt under Tabelindstillinger i Info om tabel - at trykke på Retur. Ellers skal du trykke på Alternativ-Retur. Du kan også klikke på formellinjen og klikke på knappen til linjeskift på formatlinjen. mm Du indsætter en tabulator i en tabel ved at trykke på Alternativ-Tabulator. Du kan også klikke på formellinjen og klikke på tabulatorknappen på formatlinjen. mm Hvis du vil justere tekst, skal du bruge knapperne til justering på formatlinjen. Juster tekst øverst, midt i eller nederst i celler. Venstrejuster, centrer, højrejuster tekst; indstil lige margener; eller venstrejuster tekst, og højrejuster tal. Info om tekst indeholder ekstra muligheder til formatering af tekst (klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Info om tekst). 80 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

81 mm Se Indstille tekstjustering, -afstand og -farve på side 176 for at få flere oplysninger. Hvis du vil kontrollere skriftattributter, skal du bruge knapperne til formatering af tekst på formatlinjen. Vælg et skriftsnit. Vælg tekstfarven. Vælg en skrift. Vælg skriftstørrelsen. Du kan også bruge skriftvinduet (klik på Skrifter på værktøjslinjen). Se Formatere størrelse og udseende på tekst på side 169 for at få flere oplysninger. mm Du udfører stavekontrol ved at følge instruktionerne i Kontrollere stavefejl på side 194. mm Du søger efter og erstatter evt. tekst i celler i henhold til instruktionerne i Søge efter og erstatte tekst på side 195. mm Hvis du vil undgå, at Numbers fortolker det, du skriver, som et tal, skal du bruge tekstformatet. Se Bruge tekstformatet i tabelceller på side 100 for at få flere oplysninger. Bemærk: Tekststrenge ignoreres i funktioner, der bruger værdier til at udføre beregninger. Arbejde med tal i tabelceller Nogle tabelhandlinger, f.eks. formler og funktioner, der udfører matematiske handlinger, afhænger af celler, der indeholder talværdier. Her følger teknikker til arbejde med tal i tabelceller: mm I en talcelle kan du kun bruge tal (0 til og med 9) eller et af følgende tegn: Plus (+), minus ( ), venstre eller højre parentes ( ), skråstreg (/), valutasymbol (f.eks. $.), procent (%), punktum (.), stort E eller lille e. mm Du kan skrive nogle tegn (f.eks. %) i en celle, eller du kan bruge et celleformat som beskrevet i Formatere udseendet af tabelcelleværdier på side 91. mm Hvis du vil angive et negativt tal, skal der stå et minustegn ( ) foran det. Hvis du anbringer et tal i en celle, og tallet er for stort til at blive vist, konverterer Numbers tallet: ÂÂ Når der ikke er plads til et decimaltal i en celle, afrundes tallet. 1, bliver f.eks. til 1, ÂÂ Når der ikke er plads til et helt tal i en celle, vises tallet med videnskabelig notation bliver f.eks. til 7,777778E+19. Videnskabelig notation viser tal vha. en eksponent opløftet til 10. potens Eksponenten vises efter bogstavet E. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 81

82 Hvis der stadig ikke er plads til det konverterede tal, afskæres det. Se Vise indhold, der er for stort til tabelcellen på side 83 for at få forslag. Instruktioner til brug af formler og funktioner i tabelceller findes i Oprette dine egne formler på side 123. Udfylde tabelceller automatisk Med auto-udfyld kan du bruge indholdet i en eller flere celler til automatisk at føje værdier til tilstødende celler. Du udfylder tabelceller automatisk på følgende måder: mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i tilstødende celler ved at vælge cellen og trække håndtaget Udfyld (en lille cirkel i cellens nederste venstre hjørne) hen over de celler, som du vil sætte ind i. Alle data, celleformater, formler eller fyld tilknyttet den valgte celle indsættes, men kommentarer indsættes ikke. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver autoudfyld dataene med de værdier, du gentager. mm Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i en eller flere celler i den samme række eller kolonne ved at vælge to eller flere tilstødende celler og vælge et af følgende: Indsæt > Udfyld > Udfyld mod højre: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst til venstre. Indsæt > Udfyld > Udfyld mod venstre: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst til højre. Indsæt > Udfyld > Udfyld opad: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst nede. Indsæt > Udfyld > Udfyld nedad: Tildeler valgte celler værdien i den af de valgte celler, der er længst oppe. Alle data, celleformater, formler eller fyld tilknyttet den valgte celle indsættes, men kommentarer indsættes ikke. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver autoudfyld dataene med de værdier, du gentager. mm Du kan også føje værdier til celler på basis af værdimønstre. Hvis en celle f.eks. indeholder en dag i ugen eller måneden, kan du vælge cellen og derefter trække til højre eller nedad for at føje den næste dag i ugen eller måneden til den tilstødende celle. Du opretter nye værdier på basis af talmønstre ved at vælge to eller flere celler, før du trækker. Hvis to valgte celler f.eks. indeholder 1 og 2, tilføjes værdierne 3 og 4, når du trækker gennem de tilstødende to celler. Og hvis to valgte celler indeholder 1 og 4, tilføjes værdierne 7 og 10, når du trækker gennem de to tilstødende celler (værdierne øges i trin på 3). Auto-udfylding starter ikke et varigt forhold mellem cellerne i gruppen. Når du har brugt auto-udfyld, kan du ændre cellerne uafhængigt af hinanden. 82 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

83 Vise indhold, der er for stort til tabelcellen Når en celle er for lille til at vise alt dens indhold, sker følgende: ÂÂ Hvis indholdet er et tal eller en dato, vises en klipindikator. Klipindikatoren ÂÂ For andre typer værdier vises der ingen klipindikator. Du kan kun se indhold, der er synligt inden for grænserne af indholdets celle. Du kan håndtere indhold, der er for stort til en celle, på andre måder: mm Du lader en værdi i en celle flyde over i en tilstødende celle ved at fravælge Ombrydning på formatlinjen eller fravælge Ombryd tekst i celle i Info om celler. Tal og datoer klippes i stedet for at flyde over, selv når ombrydning er slået fra. Hvis de tilstødende celler er tomme, vises den overskydende tekst i dem. Men hvis de indeholder data, vises det indhold, der ikke er plads til, ikke, og klipindikatoren vises. Du kan få indhold til at ombrydes i cellen i stedet for at flyde over i andre celler ved at vælge "Ombryd tekst i celle" i Info om celler. mm Hvis celleværdierne ikke er synlige, fordi kolonnerne er for smalle, kan du bruge knappen Tilpas ved siden af knapperne til kolonnebredde i Info om tabel til at gøre værdierne synlige. Vælg en celle, en eller flere kolonner eller tabellen, og klik derefter på knappen Tilpas. Du kan også ændre størrelse på en kolonne ved at trække den højre ramme af dens referencefelt til højre eller ved at bruge knapperne til kolonnebredde i Info om tabel. mm Hvis celleværdierne ikke er synlige, fordi rækkerne er for smalle, kan du bruge knappen Tilpas ved siden af knapperne til rækkehøjde i Info om tabel til at gøre værdierne synlige. Vælg en celle, en eller flere rækker, eller tabellen, og klik derefter på knappen Tilpas. Efterhånden som rækkeindhold tilføjes eller fjernes, ændres rækkehøjden automatisk, så den passer til indholdshøjden. Du kan også ændre størrelse på en række ved at klikke på den nederste ramme i dens referencefelt og trække nedad eller ved at bruge knapperne til rækkehøjde i Info om tabel. mm Du kan også ændre størrelse på kolonner og rækker, så det passer til indholdet, vha. referencefelterne. Du øger højden af en række, så der er plads til det indhold, der fylder mest, ved at dobbeltklikke på den nedre ramme af rækkens referencefelt. Kolonnebredde justeres ikke automatisk, når du foretager ændringer i indholdet. Du øger bredden af en kolonne, så der er plads til det indhold, der fylder mest, ved at dobbeltklikke på den højre ramme af kolonnens referencefelt. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 83

84 Bruge betinget formatering til at overvåge tabelcelleværdier Betinget formatering ændrer en celles udseende, når cellen indeholder en bestemt værdi, som kaldes en testværdi. Du anvender betinget formatering ved at vælge en eller flere celler og derefter definere en eller flere regler. Regler anfører, hvilke visuelle effekter der skal tilknyttes cellerne, når de indeholder testværdien. Du kan f.eks. definere en regel, der udfylder en celle med blå farve, når den indeholder 0, en regel, der viser cellens værdi med fed sort, hvis den er større end 0, og en regel, der udfylder cellen med rød farve, hvis dens værdi er mindre end 0. Regler, der anvendes på flere celler, udløser betinget formatering i alle de celler, der indeholder testværdien. Hvis du vil vide, hvordan du Opretter regler Fjerner al betinget formatering fra celler, ændrer regler, finder celler, der bruger den samme betingede formatering, kopierer/indsætter betinget formatering mellem tabeller Skal du se Definerer regler for betinget formatering på side 84 Ændre og administrere betinget formatering på side 86 Definerer regler for betinget formatering En betinget formateringsregel bruges til at registrere, om celler indeholder en testværdi, der enten kan være en bestemt værdi, som du anfører, eller en værdi, der svarer til en værdi, der findes i en bestemt tabelcelle. Reglen specificerer den formatering, der skal anvendes på cellerne, når de indeholder testværdien. Du definerer regler på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om celler, og klik derefter på Vis regler. Du kan også vælge Format > Vis betingede formateringsregler. 3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Vælg en regel. 84 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

85 Mulighederne i den øverste del af menuen afprøver talværdier. Mulighederne i den mellemste del er til tekstværdier. Muligheden Med datoer er til datoer. 4 Du anfører en bestemt testværdi ved at skrive den i værdifeltet til højre for lokalmenuen. Du kan også bruge værdien i en tabelcelle som testværdi. Det gør du ved at klikke på den lille blå cirkel i værdifeltet. Klik for at vælge en tabelcelle. Cellereferencefeltet vises. Anfør en cellereference ved at klikke i en tabelcelle. Du kan også skrive en cellereference og trykke på Retur. Se Henvise til celler i formler på side 128 for at få flere oplysninger om, hvordan du skriver cellereferencer. Reglen Mellem kræver, at du anfører to testværdier. Formateringen anvendes, hvis et af tallene eller et tal imellem dem vises i cellen eller cellerne. Med hensyn til reglen Med datoer skal du vælge muligheder på lokalmenuen på begge sider af testværdifeltet, før du anfører en testværdi. 5 Du anfører formatering, der skal anvendes, når celler indeholder testværdien, ved at klikke på Rediger. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 85

86 Farvefeltet Tekst: Klik på det for at vælge en farve, der skal anvendes på celleværdier. Knapper til skriftnavn: Klik på B for at vise celleværdier med fed skrift, klik på I for at vise dem med kursiv, klik på U for at understrege celleværdier, eller klik på T for at gennemstrege dem. Farvefeltet Fyld: Klik på det for at vælge en fyldfarve til en celle. Når du klikker, vises effekten af dit valg i eksempelfeltet. Når du er tilfreds med effekten, skal du klikke på OK. 6 Du tilføjer en anden regel ved at klikke på knappen Tilføj (+) og gentage trin 3 til og med 5. Hvis der er defineret mere end en værdi for en celle, og cellens værdi opfylder betingelserne for flere regler: ÂÂ Den anvendte tekstfarve er den farve, der er beslægtet med den øverste regel, som har en anført tekstfarve. ÂÂ Det anvendte skriftnavn er det skriftnavn, der er beslægtet med den øverste regel, som har et anført skriftformat. ÂÂ Den anvendte fyldfarve er den fyldfarve, der er beslægtet med den øverste regel, som har en anført fyldfarve. Når den tekstfarve, som du har anført, er anvendt på en celleværdi, vises ny tekst i den nye tekstfarve, hvis du skriver ny tekst i cellen, efter at du har anbragt et indsætningsmærke og ændret tekstfarven på formatlinjen eller i Info om tekst, men eksisterende tekst beholder den farve, du indstiller i reglen. Ændre og administrere betinget formatering Her er teknikker, du kan bruge: mm Hvis du vil finde alle de celler i en tabel, der har de samme betingede formateringsregler som en bestemt celle, skal du vælge cellen, klikke på Vis regler i Info om celler og derefter klikke på Vælg alle. Celler med regler, der opfylder søgekriteriet, vælges i tabellen. mm Du fjerner al betinget formatering tilknyttet celler i en tabel ved at vælge cellerne, klikke på Vis regler i Info om celler og derefter klikke på Slet alle regler. 86 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

87 mm Du anvender de samme betingede formateringsregler på celler i andre tabeller ved at vælge en celle, hvis regler du vil bruge, vælge Rediger > Kopier, vælge en eller flere celler i en anden tabel og derefter vælge Rediger > Sæt ind. mm Du tilføjer eller fjerner en betinget formateringsregel ved at klikke på knappen Tilføj (+) eller Slet ( ) i vinduet Betinget format. mm Du ændrer en regel ved at omdefinere mulighederne på dens lokalmenu, testværdier eller formatering. Her er nogle teknikker til arbejde med testværdier, der er anført som cellereferencer: Du sletter en testværdi, som er en cellereference, ved at klikke på testværdien og trykke på Slettetasten. Du udskifter en cellereference med en anden ved at klikke i testværdifeltet og klikke på en anden celle i den samme tabel eller en anden tabel. Du erstatter en testværdi bestående af tekst med en cellereference ved at klikke i tekstværdifeltet, klikke på den lille blå cirkel og derefter klikke i en tabelcelle. Føje billeder eller farver til tabelceller Du kan føje grafik og farve til individuelle tabelceller eller til en hel tabel. Du føjer et billede eller en farve til en tabelcelle på følgende måde: 1 Vælg cellen. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på Info om tabel. 3 Du tilføjer et billede ved at vælge Billedfyld på lokalmenuen Cellebaggrund. Se Udfylde et objekt med et billede på side 231 for at få instruktioner. 4 Du tilføjer baggrundsfarve ved at vælge Farvefyld eller Gradueringsfyld på lokalmenuen Cellebaggrund. Se Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 229 og Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) for at få flere oplysninger. Flette tabelceller Når du fletter tabelceller, kombineres tilstødende celler til en celle, så de optræder som en enkelt celle. Du fletter tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en gruppe på to eller flere tilstødende tabelceller. Den gruppe celler, du vælger, skal danne et rektangel, og de skal alle være indholdsceller eller overskriftsceller eller alle bundceller. 2 Vælg Tabel > Flet celler. Du kan også klikke på knappen Flet i Info om tabel. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 87

88 Du ophæver fletning af celler ved at vælge en celle, der er oprettet vha. fletning, og derefter fravælge Flet celler på Tabelmenuen eller klikke på knappen i Info om tabel. Der sker følgende med indholdet af celler, når de flettes: ÂÂ Når du fletter vandret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler som tekst adskilt af tabulatorer. Når du fletter lodret tilstødende celler, som udelukkende indeholder tekst eller en blanding af tekst, tal, formaterede værdier og formler, samles alle de originale celler som tekst adskilt af linjeskift. ÂÂ Når du fletter kolonneceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve, der fandtes i den øverste celle. Når du fletter rækkeceller, overtager cellebaggrunden det billede eller den farve, der fandtes i cellen længst til venstre. ÂÂ Når en celle, der indeholder tekst, et tal, en formel eller et celleformat, flettes med en tom celle, bevarer den nye celle indholdet af den celle, der ikke var tom. ÂÂ Når en celle, der indeholder et talformat, flettes med en tom celle, bevarer den nye celle talformatet. Rækker og kolonner, der indeholder kombinerede celler, kan ikke skjules. Opdele tabelceller Opdeling af celler inddeler hver valgt celle i to ens størrelser vandret (rækker) eller lodret (kolonner). Begge de nye celler har samme baggrundsfarver eller -billeder. Evt. tekst i den originale celle forbliver i cellen øverst eller længst til venstre. Du opdeler celler vandret eller lodret på følgende måde: 1 Vælg en eller flere tabelceller. Du opdeler en hel række eller kolonne ved at vælge alle cellerne i rækken eller kolonnen. 2 Du opdeler celler i rækker ved at vælge Tabel > "Opdel i rækker". Du opdeler celler i kolonner ved at vælge Tabel > "Opdel i kolonner". Du kan også klikke på knappen Opdel i Info om tabel. 3 Du opretter mindre eller større enheder ved at gentage trin 1 og 2 i de opdelte celler. Du kombinerer opdelte celler ved at flette dem som beskrevet i Flette tabelceller på side Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

89 Formatere tabelcellerammer Du kan ændre stregtykkelsen og -farven i tabelcellerammer. Du kan også skjule rammen på alle celler. Du formaterer tabelcellerammer på følgende måde: 1 Vælg det cellerammesegment, du vil formatere. Se Vælge tabelcellerammer på side 57 for at få instruktioner. 2 Brug knapperne på formatlinjen eller i Info om tabel. Klik for at vælge en stregtykkelse. Klik for at vælge en stregfarve. Klik for at vælge et stregformat. Lokalmenuen Streg: Her kan du vælge et stregformat. Vælg Ingen for at skjule rammer. Linjetykkelse: Kontrollerer stregens tykkelse. Farvefelt: Her kan du vælge en stregfarve. Når du klikker i farvefeltet på formatlinjen, vises en farvepalet. Vælg en farve ved at klikke i paletten, eller klik på Vis farver for at åbne farvevinduet, der indeholder flere farvemuligheder. Når du klikker i farvefeltet i Info om tabel, åbnes farvevinduet. Farvevinduet på side 24 indeholder instruktioner i brugen af dette værktøj. Kopiere og flytte celler Du kopierer og flytter celler på følgende måder: mm Du flytter celler i en tabel til en anden tabel eller til lærredet ved at vælge en celle eller flere tilstødende celler og derefter trække det valgte, når markøren ændres til et hvidt kryds, indtil alle modtagerceller er valgt. Værdier i modtagercellerne erstattes, og værdierne på den originale placering fjernes. mm Du kopierer celler inden for en tabel til en anden tabel eller til lærredet ved at trække valgte celler, mens du holder Alternativtasten nede. Alle værdier i modtagercellerne erstattes, og værdierne på den originale placering bevares. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 89

90 mm Du kan også kopiere celler ved at vælge dem, vælge Rediger > Kopier, vælge modtagerceller og derefter vælge Rediger > Sæt ind. Du kan også indsætte en celles indhold i flere celler, som ikke behøver at støde op til de kopierede celler eller hinanden. Når du har kopieret en celle, skal du vælge modtagercellerne og vælge Rediger > Sæt ind. Cellens indhold kopieres til alle modtagercellerne i den samme eller en anden tabel og erstatter eksisterende indhold. Hvis du vil indsætte kopierede celler uden at overskrive modtagercellerne, skal du vælge Indsæt > Kopierede kolonner eller vælge Indsæt > Kopierede rækker, når du har valgt modtagercellerne. Kopierede kolonner: Tilføjer nye kolonner for at gøre plads til kopierede celler. Kopierede rækker: Tilføjer nye rækker for at gøre plads til kopierede celler. Når du indsætter en celles indhold i en anden celle, bliver evt. kommentarer, der er tilknyttet det indsatte indhold, også indsat. Hvis du sletter indholdet af en celle, bliver evt. kommentarer, der er tilknyttet cellen, fjernet. Se Omarrangere rækker og kolonner på side 61 for at læse om, hvordan du kopierer og flytter rækker og kolonner vha. referencefelterne. Se Kopiere eller flytte formler og deres beregnede værdier på side 133 for at læse om teknikker til dublering eller flytning af en celle, der indeholder en formel. Føje kommentarer til tabelceller Brug kommentarer til at notere oplysninger om tabelceller. Her er nogle metoder til arbejde med kommentarer: mm Du føjer en kommentar til en celle ved at vælge cellen og klikke på Kommentar på værktøjslinjen eller vælge Indsæt > Kommentar. Skriv i kommentarfeltet. mm Du flytter en kommentar ved at trække den. mm Du skjuler alle kommentarer ved at vælge Oversigt > Skjul kommentarer. Der vises et gult mærke i alle tabelceller, der indeholder en kommentar. Du skjuler en kommentar ved at klikke på knappen Minimer ( ) øverst til venstre i kommentarfeltet, eller ved at klikke på kommentarmærket. En skjult kommentar kan vises midlertidigt, hvis du anbringer markøren over mærket. mm Du viser alle kommentarer ved at vælge Oversigt > Vis kommentarer. Du viser en skjult kommentar ved at klikke på dens mærke. mm Du sletter en kommentar ved at klikke på X i det øverste højre hjørne af kommentarfeltet. mm Du inkluderer kommentarer, når du udskriver, ved at vise alle kommentarer, som du vil udskrive, og derefter vælge Arkiv > Udskriv. 90 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

91 Formatere udseendet af tabelcelleværdier Du kan anvende et format på en celle, så dens værdi vises på en bestemt måde. Du kan f.eks. anvende valutaformatet på celler, der indeholder pengeværdier, så der vises et valutasymbol (som $, eller ) foran tallene i cellerne. Når du bruger et celleformat, indstiller du kun, hvordan en værdi skal se ud. Når værdien bruges i formler, anvendes den faktiske værdi, ikke den formaterede værdi. Den eneste undtagelse er, når der er for mange tal efter et decimalkomma, i hvilket tilfælde tallet afrundes. Her er nogle metoder til arbejde med celleformater: mm Du anvender celleformater ved at vælge en eller flere celler og derefter bruge formatlinjen eller lokalmenuen Celleformat i Info om celler til at vælge formatet. mm Du føjer en værdi til en tom celle, der har et format, ved at vælge cellen og indtaste en værdi. Formatet anvendes, når du går ud af cellen. mm Hvis du sletter en værdi fra en celle med et format, slettes cellens format ikke. Du sletter formatet ved at anvende formatet Automatisk. Du sletter værdien og formatet ved at vælge Rediger > Slet alt. mm Når du har defineret et celleformat, kan du bruge formatet i flere celler ved at bruge auto-udfyldning. Se Udfylde tabelceller automatisk på side 82 for at få instruktioner. mm Du viser det uformaterede indhold i en celle, på hvilken der er anvendt formatering, ved at vælge cellen og se den faktiske værdi på formellinjen. Brug dette celleformat Når du vil Læs mere her automatisk Formatere indholdet baseret på de tegn, det indeholder, automatisk Bruge formatet Automatisk i tabelceller på side 92 tal valuta procent dato og tid Formatere, hvordan et tals decimalpladser, tusindseperatorer og negative værdier vises Formatere, hvordan valutaer vises Vise numeriske værdier efterfulgt af symbolet % Formatere, hvordan dato- og tidsværdier vises Bruge talformatet i tabelceller på side 94 Bruge valutaformatet i tabelceller på side 94 Bruge procentformatet i tabelceller på side 95 Bruge dato- og tidsformatet i tabelceller på side 96 varighed Formatere, hvordan værdier for uge, dag, time, minut, sekund og mikrosekund vises Bruge varighedsformatet i tabelceller på side 97 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 91

92 Brug dette celleformat Når du vil Læs mere her brøk Formatere formatet af alle dele af en værdi, der er mindre end 1 Bruge brøkformatet i tabelceller på side 98 talsystem videnskabelig tekst Formatere, hvordan tal, der bruger et bestemt talsystem, f.eks. decimalt eller binært, vises Formatere, hvordan tal, der bruger en eksponent opløftet i 10. potens, vises Vise celleindhold, nøjagtigt som du skriver det Bruge talsystemformatet i tabelceller på side 98 Bruge det videnskabelige format i tabelceller på side 99 Bruge tekstformatet i tabelceller på side 100 kontrolmuligheder til celler (afkrydsningsfelter, mærke, tæller eller lokalmenu) Kontrollere de bestemte værdier, en celle kan indeholde Bruge et afkrydsningsfelt, mærke, en tæller eller lokalmenu i tabelceller på side 100 speciel Definere dit eget celleformat Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side 102 Bruge formatet Automatisk i tabelceller Når du tilføjer en ny celle, vises dens indhold vha. automatisk formatering. Dette indhold i en celle er tildelt automatiske formatering Et tal En valutaværdi En datoværdi Det er formateret som vist Decimalpladser og kommaer bevares, som de blev skrevet. F.eks. vises ,008 som ,008. Den viste værdi viser 0 decimalpladser, hvis den er et heltal ($50); ellers viser den 2 decimalpladser. Hvis der er mere end 2 decimalpladser, anvendes afrunding. F.eks. vises $1.000,0075 som $1.000,01. Værdien formateres med det datoformat, der er valgt i Systemindstillinger (søg efter datoformat i Systemindstillinger), og behandles som en datoværdi i formler. Hvis du vil se datoformater i Numbers, skal du åbne Info om celler og vælge Dato og tid på lokalmenuen Celleformat. Vælg derefter lokalmenuen Dato. En 2-cifret årsværdi større end 50 vises med præfikset 19; ellers bruges præfikset 20. F.eks. vises 1/1 som 1. jan 2008, og Jan 05 vises som 5. jan Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

93 Dette indhold i en celle er tildelt automatiske formatering En boolesk værdi En procentværdi Det er formateret som vist Værdierne "sand og falsk konverteres til SAND og FALSK. Disse celler kan bruges i booleske handlinger i formler. Et tal efterfulgt af %-tegnet vises som det er skrevet, og formler behandler værdien som en procentværdi. Et mellemrum før %-tegnet er ikke nødvendigt. Du kan f.eks. skrive 5% eller 5 %. En videnskabelig værdi Formatet viser værdien afrundet til 2 decimalpladser. F.eks. vises 1,777E3 som 1,78+E3. En varighedsværdi En brøkværdi Et tal med et varighedssuffiks (u eller uger, d eller dage, t eller timer, m eller minutter, s eller sekunder, ms eller millisekunder) behandles som en varighedsværdi i formler. Suffikset vises i den forkortede form. F.eks. vises 2 uger som 2u. Værdien formateres som en dato, hvis den passer til et af de formater, der er tilgængelige for datoværdier. Ellers vises "op til tre cifre. F.eks. vises 1/1 som 1. jan Hvis et andet format er anvendt i en celle, kan du ændre cellens format til automatisk ved at vælge cellen og vælge Automatisk på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen. Du kan også bruge vinduet Info om celler. Du anvender det automatiske format vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om celler. 3 Vælg Automatisk på lokalmenuen Celleformat. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 93

94 Bruge talformatet i tabelceller Brug talformatet til at formatere decimalkomma, tusindseparator og negative tal. Hvis du vil definere et talformat, der viser to decimalpladser, en tusindseparator og negative tal med symbolet for negative tal, skal du vælge en eller flere celler og klikke på knappen Talformat på formatlinjen. Brug knapperne Færre decimalpladser og Flere decimalpladser i nærheden til at ændre antallet af decimalpladser. Knappen Talformat Du kan få mere kontrol med talformatet ved at bruge Info om celler. Du definerer et talformat vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om celler. 3 Vælg Tal på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 5 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge en mulighed på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 6 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. Bruge valutaformatet i tabelceller Brug valutaformatet til at formatere udseendet af pengeværdier. Hvis du vil definere et valutaformat, der viser to decimalpladser, en tusindseparator og negative tal med symbolet for negative tal, skal du vælge en eller flere celler og klikke på knappen Valutaformat på formatlinjen. Brug knapperne Færre decimalpladser og Flere decimalpladser i nærheden til at ændre antallet af decimalpladser. Knappen Valutaformat Knappen Formindsk antal decimalpladser Knappen Forøg antal decimalpladser Du kan få mere kontrol med valutaformatet ved at bruge Info om celler. 94 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

95 Du definerer et valutaformat vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om celler. 3 Vælg Valuta på lokalmenuen Celleformat. 4 Du angiver et valutasymbol ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Symbol. Du kan maksimere antallet af muligheder på lokalmenuen Symbol ved at vælge Numbers > Indstillinger og derefter vælge Vis komplet liste over valutaer i Info om celler. 5 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 6 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge en mulighed på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 7 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. 8 Du viser valutasymbolet ved kanten af cellen ved at vælge Regnskabsformat. Bruge procentformatet i tabelceller Brug procentformatet til at vise talværdier efterfulgt af procentsymbolet (%). Hvis værdien bruges i en formel, bruges decimalversionen af tallet. En værdi, der f.eks. vises som 3,00%, bruges som 0,03 i en formel. Hvis du skriver 3% i en celle formateret med det automatiske format og derefter anvender procentformatet i cellen, er den viste værdi 3%. Men hvis du skriver 3% i en celle formateret med det automatiske format og derefter anvender procentformatet i cellen, er den viste værdi 300%. Hvis du vil definere et procentformat, der viser to decimalpladser, en tusindseparator og negative tal med symbolet for negative tal, skal du vælge en eller flere celler og klikke på knappen Procentformat på formatlinjen. Brug knapperne Færre decimalpladser og Flere decimalpladser i nærheden til at ændre antallet af decimalpladser. Knappen Procentformat Knappen Formindsk antal decimalpladser Knappen Forøg antal decimalpladser Du kan få mere kontrol med procentformatet ved at bruge Info om celler. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 95

96 Du definerer et procentformat vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om celler. 3 Vælg Procent på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis en værdi indeholder flere decimalpladser, end du angiver, vises decimalværdien afrundet, ikke afskåret. Hvis en celle f.eks. er formateret til at vise to decimalpladser, vises værdien 3,456 som 3,46 og ikke som 3,45. 5 Du angiver, hvordan negative værdier skal vises, ved at vælge et emne på den lokalmenu, der vises ved siden af feltet Decimaler. 6 Du angiver, hvordan en tusindseparator skal bruges, ved at vælge eller fravælge Tusindseparator. Hvis en celle, som du formaterer, allerede indeholder en værdi, antages det, at værdien er en decimalværdi, og den konverteres til en procent. 3 bliver f.eks. til 300%. Bruge dato- og tidsformatet i tabelceller Brug dato- og tidsformatet til at vise dato- og/eller tidsværdier. Du definerer et dato- og tidsformat ved at vælge en eller flere celler, klikke på knappen Flere celleformater på formatlinjen, vælge Dato og tid på lokalmenuen og derefter vælge en mulighed på undermenuen. Knappen Celleformater Vælg Mere for at anvende skabelonens standardformat til dato/tid og åbne Info om celler. Du kan få mere kontrol med dato- og tidsformatet ved at bruge Info om celler. Du definerer et dato- og tidsformat vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om celler. 3 Vælg Dato og tid på lokalmenuen Celleformat. 96 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

97 4 Du angiver, hvordan en dato skal formateres, ved at vælge et format på lokalmenuen Dato. 5 Du angiver, hvordan en tidsværdi skal formateres, ved at vælge et format på lokalmenuen Tid. Bruge varighedsformatet i tabelceller Brug varighedsformatet til værdier, der beskriver tidsintervaller, f.eks. uger, dage, timer, minutter, sekunder og millisekunder. Du definerer et varighedsformat ved at vælge en eller flere celler, vælge Varighed på lokalmenuen Celleformater og bruge Info om celler til at anføre formatet. Du definerer et varighedsformat til valgte celler vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Hvis Info om celler ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om celler. 3 Vælg Varighed på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug kontrolmuligheden Enheder til at vælge de enheder, der skal vises til en varighedsværdi. Som standard vises timer, minutter og sekunder (t, m og s). Du vælger en enkelt enhed ved at trække den venstre eller højre ende af mærket mod midten, indtil det ikke kan bliver kortere. Klik derefter i midten af mærket, og træk det over den enhed, du vil bruge. Du vælger mere end en enhed ved at ændre størrelse på og trække mærket, indtil det er over de enheder, du vil bruge. 5 Vælg et format på lokalmenuen Arkivformat. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 97

98 Bruge brøkformatet i tabelceller Brug brøkformatet til at kontrollere formatet af en del af en værdi, der er mindre end 1. 27,5 vises f.eks. som 27 1/2, når formatet er Halve og som 27 4/8, når formatet er Ottendedele. Du definerer et brøkformat ved at vælge en eller flere celler, vælge Brøker på lokalmenuen Celleformater og derefter vælge et format på undermenuen. Knappen Celleformater Du kan også bruge vinduet Info om celler. Du definerer et brøkformat til valgte celler vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om celler. 3 Vælg Brøker på lokalmenuen Celleformater. 4 Vælg et format på lokalmenuen Præcision. Bruge talsystemformatet i tabelceller Brug talsystemformatet til at repræsentere tal, der bruger talsystemer fra grundtal 2 til 36. Når du bruger grundtalsformatet 2, 8 eller 16, kan du vise negative værdier ved at sætte et minustegn foran eller vha. to-komplementmetoden; negative værdier i alle andre grundtal vises vha. minustegnet. I dette talsystem vises 100 på følgende måde 100 vises på denne måde, hvis minustegnet bruges Grundtal Grundtal Grundtal Grundtal C 100 vises på denne måde, hvis tokomplementmetoden bruges 98 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

99 Du definerer et talsystemformat ved at vælge en eller flere celler, vælge Talsystem på lokalmenuen Celleformater og derefter bruge Info om celler til at anføre formatet. Du definerer et talsystemformat til valgte celler vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Hvis Info om celler ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om celler. 3 Vælg Talsystem på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Grundtal til at anføre grundtalsværdien til det talsystem, du vil bruge. 5 Brug feltet Pladser til at angive det samlede antal cifre, der skal vises. 6 Hvis du vælger grundtal 2, 8 eller 16, skal du vælge en mulighed til at vise negative værdier. Minustegn: Viser negative værdier med et foranstillet minustegn. To-komplement: Viser negative værdier vha. to-komplementmetoden. Negative værdier i alle andre talsystemer vises altid med et foranstillet minustegn. Bruge det videnskabelige format i tabelceller Brug det videnskabelige format til at vise tal vha. en eksponent opløftet til 10. potens. Eksponenten vises efter bogstavet E. F.eks. vises værdien 5,00 i videnskabeligt format som 5,00E+00. Og værdien vises som 1,23E+04. Du definerer et videnskabeligt format, som viser to decimalpladser, ved at vælge en eller flere celler, klikke på knappen Celleformater på formatlinjen og derefter vælge Videnskabelig på lokalmenuen. Du kan få mere kontrol med antallet af decimalpladser ved at bruge Info om celler. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 99

100 Du definerer et videnskabeligt format til en eller flere celler vha. Info om celler på følgende måde: 1 Vælg cellen eller cellerne. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om celler. 3 Vælg Videnskabelig på lokalmenuen Celleformat. 4 Brug feltet Decimaler til at angive, hvor mange decimaler der skal vises. Bruge tekstformatet i tabelceller Brug tekstformatet, når hele indholdet af en celle skal behandles som tekst, også selvom det er et tal. Når et tekstformat anvendes på en celle, vises dens værdi, nøjagtigt som du skriver den. Du kan definere et tekstformat til en eller flere valgte celler på følgende måder: mm Klik på knappen Celleformater på formatlinjen, og vælg derefter tekst. mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om celler, og vælg derefter Tekst på lokalmenuen Celleformat. Bruge et afkrydsningsfelt, mærke, en tæller eller lokalmenu i tabelceller Du føjer et afkrydsningsfelt, mærke, en tæller eller lokalmenu til en celle på følgende måde: Afkrydsningsfelt: Nyttig til celler, hvis værdi repræsenterer en af to funktioner, f.eks. til eller fra eller ja eller nej. Mærke: Nyttig, når du hurtigt skal foretage store ændringer i tal, så du kan se effekten af ændringerne på andre celler i tabellen eller i et diagram. Tæller: Brug til at øge og formindske tal med bestemte intervaller. Lokalmenu: Brug til at prædefinere værdier, som en celle kan indeholde. Når en celle er formateret til at bruge et afkrydsningsfelt eller en lokalmenu, kan du føje indhold til en celle eller ændre en celles indhold blot vha. kontrolmuligheden. Celler, der bruger et mærke eller en tæller, sikrer, at du kan skrive en værdi i cellen eller bruge kontrolmuligheden. 100 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

101 Du føjer kontrolmuligheder til celler på følgende måder: mm Du tilføjer et afkrydsningsfelt ved at vælge cellen eller cellerne. Klik på knappen Afkrydsningsfelt på formatlinjen. Afkrydsningsfelter uden et hak føjes til valgte celler. Knappen Afkrydsningsfelt mm Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om celler. Vælg Afkrydsningsfelt på lokalmenuen Celleformat, og vælg derefter den første funktion (valgt eller fravalgt). Du tilføjer et mærke ved at klikke på knappen Celleformater på formatlinjen og derefter vælge Mærke fra lokalmenuen. Der oprettes et mærke med standardindstillinger, som kan ses i Info om celler. Du kan også åbne Info om celler og vælge Mærke på lokalmenuen Celleformat. I Info om celler kan du ændre standardindstillingerne: Minimum og maksimum: Viser de laveste og højeste celleværdier. Interval: Viser den mængde med hvilken celleværdien øges eller formindskes, når du flytter mærket (eller piletaster) et interval. Position: Sikrer, at du kan placere mærket til højre for cellen eller nederst i cellen. Vis som: Anvender et tal, en valuta, procentdel, brøk, et videnskabeligt eller et talsystemformat til celleværdier. Decimaler: Anfører, hvor mange decimalpladser der skal vises. mm Du tilføjer en lokalmenu ved at klikke på knappen Celleformater på formatlinjen og derefter vælge Lokalmenu for at oprette en lokalmenu med standardindstillinger. Du kan også åbne Info om celler og vælge Lokalmenu på lokalmenuen Celleformat. I Info om celler skal du redigere eksemplerne på listen ved at vælge dem og skrive dine egne værdier. Du føjer et emne til listen ved at klikke på knappen Tilføj (+) og skrive emnet. Hvis du anfører et tal, behandles det som et tal og ikke som tekst. Du fjerner et emne ved at vælge det og klikke på knappen Slet ( ). Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 101

102 mm Du tilføjer en tæller ved at klikke på knappen Celleformater på formatlinjen og derefter vælge Tæller på lokalmenuen for at oprette en tæller med standardindstillinger. Du kan også åbne Info om celler og vælge Tæller på lokalmenuen Celleformat. I Info om celler kan du ændre standardindstillingerne: Minimum og maksimum: Viser de laveste og højeste celleværdier. Interval: Viser den mængde med hvilken celleværdien øges eller formindskes, når du klikker på kontrolmuligheden tæller (eller en piletast) en gang. Vis som: Anvender et tal, en valuta, procentdel, brøk, et videnskabeligt eller et talsystemformat til celleværdier. Decimaler: Anfører, hvor mange decimalpladser der skal vises. Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller Du kan oprette dine egne celleformater til at vise tal-, tekst- og dato- og tidsværdier. Celleformater, som du opretter, kaldes specielle formater og kan ses på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen. Specielle formater kan også ses på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. Hvis du vil vide, hvordan du Definerer et specielt talformat, der anvender valuta-, decimal- og anden talformatering i en tabelcelle Definerer speciel talformatering, der ændrer sig med værdien af et tal i en tabelcelle Definerer et speciel dato-/tidsformat, som anfører dag, måned, år, time, minut og andre aspekter af et dato-/tidsværdi i en tabelcelle Definerer tekst, som skal vises ved siden af en værdi skrevet i en tabelcelle Skal du se Oprette et specielt talformat på side 102 Definere talelementerne i et specielt talformat på side 105 Definere decimalelementet i et specielt talformat på side 106 Definere skaleringen af et specielt talformat på side 107 Forbinde betingelser med et specielt talformat på side 109 Oprette et specielt dato-/tidsformat på side 111 Oprette et specielt tekstformat på side 113 Administrerer de specielle formater, du opretter Ændre et specielt celleformat på side 114 Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater på side 115 Oprette et specielt talformat Du definerer dit eget format til tal i tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen. 102 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

103 ÂÂ ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. Vælg Format > Opret specielt celleformat. Formatfelt Træk elementerne til formatfeltet. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. 4 Definer talformatet ved at trække de blå elementer fra feltet til tal- og tekstelementer til formatfeltet over feltet. Klik på en trekant for at vælge en formateringsmulighed. Heltal: Tilføj dette element, når du vil formatere tal til venstre for et decimaltegn. Se Definere talelementerne i et specielt talformat på side 105 for at få flere oplysninger. Valuta: Tilføj dette element for at vise et valutasymbol. Du identificerer det symbol, du vil bruge, ved at klikke på den trekant, der vises på elementet, når det er i formatfeltet, og vælge et symbol. Du kan maksimere mulighederne på lokalmenuen ved at vælge Vis komplet liste over valutaer i Info om celler i Indstillinger i Numbers. Decimaler: Tilføj dette element for at formatere den måde, decimaler vises på. Se Definere decimalelementet i et specielt talformat på side 106 for at få flere oplysninger. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 103

104 Mellemrum: Brug dette element til at kontrollere det mellemrum, der vises mellem elementer. Klik på den trekant, der vises på elementet, når det er i formatfeltet, og vælg en mulighed. Normal tilføjer et standardmellemrum, Bred tilføjer et emmellemrum og Smal tilføjer en sjettedel af et em-mellemrum. Du kan føje mere end et mellemrumselement til formatfeltet med disse muligheder, men kun et af mellemrumselementerne kan være fleksibelt; denne mulighed venstrejusterer de elementer, der kommer før og højrejusterer elementer, der kommer efter elementet. Skalering: Brug dette element til at anføre den måde, værdien af et tal vises på. Du kan f.eks. vise værdier over 100 som et antal hundrede (1000 vises som 10). Se Definere skaleringen af et specielt talformat på side 107 for at få flere oplysninger. 5 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket. 6 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. Du flytter elementet rundt i feltet ved at trække det. 7 Skriv et navn til talformatet i feltet Navn. Specielle formatnavne findes på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen og på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. 8 Klik på OK for at arkivere dit talformat og anvende det på de valgte celler. Her følger et eksempel på et talformat: Balance:-Kr. #.###,## ÂÂ Bindestregen er et mellemrumselement, som er indstillet til at vise et normalt mellemrum mellem valutasymbolet og tallet. ÂÂ Kr er et valutaelement. ÂÂ #.### er et talelement, der viser tal større end 999 med en tusindseperator. ÂÂ,## er et decimalelement. Når du skriver dette tal i en celle med ovenstående format Ser tallet ud som vist her Balance: Kr ,000 0,95 Balance: Kr 0,95,666 Balance: Kr 0, Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

105 Definere talelementerne i et specielt talformat Talelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af tal i en tabel. Når du har føjet et talelement til et specielt talformat, kan du vælge det, klikke på dets trekant og bruge mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde, elementet vises på. Se Oprette et specielt talformat på side 102 for at læse om, hvordan du tilføjer et talelement. Du bruger talelementets lokalmenu på følgende måde: mm Du viser eller skjuler tusindseparatoren ved at vælge Vis separator eller Skjul separator. mm Du viser nuller eller mellemrum foran tallet, når det har mindre end et bestemt antal cifre, ved at vælge Vis nuller for ubrugte cifre eller Brug mellemrum til ubrugte cifre. Herefter kan du øge eller formindske antallet af nuller eller bindestreger, som vises i formatfeltet. Vælg Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller Antal cifre på lokalmenuen, eller brug pil op eller pil ned til at indstille antallet af cifre. Når du vælger Vises dette tal På følgende måde Vis separator Skjul separator Vis nuller for ubrugte cifre og indstil Antal cifre til Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 105

106 Definere decimalelementet i et specielt talformat Decimalelementet sikrer, at du kan tilpasse udseendet af decimaler i en tabel. Decimaler er tal, der vises til højre for et decimalkomma. Når du har føjet et heltalselement til et specielt talformat, vælger du det, klikker på dets trekant og bruger derefter mulighederne på dets lokalmenu til at tilpasse den måde, elementet vises på. Se Oprette et specielt talformat på side 102 for at læse om, hvordan du tilføjer et decimalelement. Du bruger decimalelementets lokalmenu på følgende måder: mm Du viser decimaler som tal ved at vælge Decimaler. Hvis du vil repræsentere ubrugte decimaler, når deres antal er mindre end et bestemt antal cifre, skal du vælge Vis overflødige nuller eller Brug mellemrum til overflødige nuller. Herefter kan du øge eller formindske antallet af nuller eller bindestreger, som vises i formatfeltet. Vælg Tilføj ciffer, Fjern ciffer eller Antal cifre på lokalmenuen, eller brug pil op eller pil ned til at indstille antallet af cifre. Hvis der skrives flere decimaler i en tabelcelle end det antal, du anfører, afrundes de, så de passer til dit antal af cifre. mm Du viser decimaler som en brøk ved at vælge Brøker. Du anfører en brøkdel (f.eks. Fjerdedele) ved at klikke på elementets trekant igen og vælge en mulighed på lokalmenuen. mm Hvis du vil undgå at vise decimaler, når de skrives i en tabelcelle, skal du lade være med at føje elementet Decimaler til formatfeltet. Viste værdier afrundes til det nærmeste heltal, når der skrive decimalværdier i en celle. 106 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

107 Når du vælger Vises dette tal På følgende måde Decimaler og Vis overflødige nuller, og indstil "Antal cifre" til 6 Brøker, og vælge muligheden "Op til to cifre (23/24) Brøker, og vælge muligheden Fjerdedele 100, , , /40 Der vises et mellemrum mellem tallet og brøken, når du tilføjer et mellemrumselement mellem tal- og decimalelementer i formatfeltet. 100, /4 Definere skaleringen af et specielt talformat Elementet Skalering sikrer, at du kan vise tal, der er skrevet i en tabelcelle, i procenter, med videnskabelig notation eller andre værdistørrelser. Du bruger elementet Skalering på følgende måde: 1 Tilføj det som beskrevet i Oprette et specielt talformat på side Vælg det i formatfeltet, klik på dets trekant og vælg derefter en mulighed. Når du anvender et format, der inkluderer et skaleringselement, på en celle, som allerede indeholder en værdi, bevares den originale værdi (den vises bare på en anden måde). Når du anvender det samme format på en tom celle og derefter føjer en værdi til cellen, tager den faktiske værdi hensyn til den skalering, du har anført. Den følgende tabel illustrer disse forhold. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 107

108 Ved denne skaleringsmulighed Procent Procent (%) Hundreder Hundreder (C) Tusinder Tusinder (K) Millioner Millioner (M) Milliarder Når du skriver i en tabelcelle Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Er den faktiske værdi Er den viste værdi % % % % 12000% 12000% C C K K M M Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

109 Ved denne skaleringsmulighed Milliarder (B) Billioner Billioner (T) Videnskabeligt Når du skriver i en tabelcelle Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Og senere anvender muligheden Efter at du har anvendt muligheden Er den faktiske værdi Er den viste værdi B B T T E+0, E+0,4 Forbinde betingelser med et specielt talformat Du forbinder betingelser med et specielt talformat for at variere den måde, en tabelcelles indhold vises på, baseret på det, der skrives i cellen. Her er et talformat, der har fire betingelser. Den øverste betingelse anvendes, hvis det skrevne tal ikke opfylder nogen af de andre betingelser. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 109

110 Når du skriver denne værdi i en celle med ovenstående format Ser tallet ud som vist her Til betaling: Kr 0015,00K 0 Betalt 500 Kredit: Kr (0000,50K) Konto lukket Bemærk: Konto lukket Du opretter et specielt talformat med betingelser på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen. ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. ÂÂ Vælg Format > Opret specielt celleformat. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. 4 Klik på knappen Tilføj (+) til højre for formatfeltet for at tilføje en betingelse. 5 Vælg en betingelse på lokalmenuen over det nye formatfelt. 6 Definer det talformat, du vil anvende, når et tal opfylder betingelsen, ved at føje elementer til formatfeltet. Se Oprette et specielt talformat på side 102 for at få flere oplysninger om, hvordan du bruger formatfeltet. 7 Gentag trin 4 til og med trin 6 efter behov for at definere alle dine betingelser. Bemærk: Du fjerner en betingelse ved at klikke på knappen Slet (+) til højre for dets formatfelt. 110 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

111 8 I det øverste formatfelt, skal du definere det format, som du vil bruge, hvis et tal ikke opfylder nogen af betingelserne. Du kan bruge elementet Indtastet tekst til at vise prædefineret tekst, hvis der er skrevet en tekstværdi i stedet for et tal. Se Oprette et specielt tekstformat på side 113 for at få flere oplysninger. 9 I navnefeltet skal du skrive et navn til dit talformat og derefter klikke på OK for at arkivere det og anvende det på valgte celler. Specielle formatnavne findes på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen og på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. Oprette et specielt dato-/tidsformat Du definerer dit eget format til dato- og tidsværdier i tabelceller på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen. ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. ÂÂ Vælg Format > Opret specielt celleformat. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Dato & tid. 4 Definer dit dato-/tidsformat ved at trække de blå elementer fra feltet med dato- og tidselementer til formatfeltet over feltet. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 111

112 5 Når et element er i formatfeltet, skal du klikke på dets trekant og vælge en formateringsmulighed på lokalmenuen. 6 Du viser prædefineret tekst før og efter et element ved at anbringe indsætningsmærket i formatfeltet og derefter skrive din tekst. Du kan klikke på et element og bruge venstre pil og højre pil til at anbringe indsætningsmærket. 7 Du viser mellemrum mellem elementer ved at anbringe indsætningsmærket og trykke på Mellemrumstasten en eller flere gange. 8 Du sletter et element i feltet ved at vælge det og derefter trykke på Slettetasten. Du flytter et element rundt i feltet ved at trække det. 9 Skriv et navn til dato-/tidsformatet i feltet Navn. Specielle formatnavne findes på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen og på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. 10 Klik på OK for at arkivere dit dato-/tidsformat og anvende det på de valgte celler. Når du skriver en dato- eller tidsværdi i en formateret celle, anvendes formatet, hvis den skrevne værdi indeholder en bindestreg (-) eller en skråstreg (/). Når du skriver denne værdi i en celle med ovenstående format Ser tallet ud som vist her 16/4/ april 1999 falder på årets 106. dag februar 2008 falder på årets 54. dag 15. dec dec Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

113 Oprette et specielt tekstformat Du kan definere tekst, der vises før eller efter en indtastet værdi i en tabelcelle, når der ikke er anvendt andre formater på den pågældende celle. Du definerer tekst, der skal vise i tabelceller, på følgende måde: 1 Vælg en eller flere celler. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen. ÂÂ Vælg Speciel på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. ÂÂ Vælg Format > Opret specielt celleformat. 3 Vælg Tal og tekst på lokalmenuen Type. 4 Træk det blå element Indtastet tekst fra feltet Dato & tidselementer til det tomme formatfelt over feltet. (Slet evt. eksisterende elementer i feltet, før du trækker elementet Indtastet tekst ind.) 5 Anbring indsætningsmærket før eller efter elementet, og skriv derefter din tekst, evt. inklusive mellemrum. Du kan klikke på elementet og bruge venstrepil- og højrepiltasterne til at anbringe indsætningsmærket. Når du skriver Skal opdatere adresse" i et felt med dette format, vises værdien på følgende måde: Giv kunde besked: Skal opdatere adresse. 6 Skriv et navn til tekstformatet i feltet Navn. Specielle formatnavne findes på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen og på lokalmenuen Celleformat i Info om celler. 7 Klik på OK for at arkivere dit tekstformat og anvende det på de valgte celler. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 113

114 Ændre et specielt celleformat Du kan ændre specielle formater og anvende ændringer i tabelceller på følgende måder: mm Du ændrer elementer, som er knyttet til et specielt format, der er anvendt på celler, ved at vælge cellerne og klikke på Vis format i Info om celler. Du sletter et element ved at vælge elementet i formatfeltet og trykke på Slettetasten. Du tilføjer et element ved at trække et element ind i formatfeltet. Du flytter et element ved at trække det rundt i formatfeltet. Du omdefinerer et element ved at klikke på elementets trekant og derefter vælge en mulighed på lokalmenuen. Når du har foretaget ændringer, skal du gøre et af følgende: ÂÂ Du arkiverer det ændrede format og anvender det på valgte celler med det samme navn ved at klikke på OK og derefter på Erstat. ÂÂ Du arkiverer det ændrede format som et nyt format og anvender det på valgte celler ved at ændre navnet på formatet og derefter klikke på OK. ÂÂ Du anvender det ændrede format på tabelceller, der ikke er valgt, ved at vælge cellerne og vælge navnet på formatet på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen eller Celleformatmenuen i Info om celler. mm Du ændrer et specielt formatnavn ved at bruge administrationsdialogen til specielle celleformater. Du viser dialogen ved at klikke på Administrer formater eller vælge Format > Administrer specielle celleformater. Dobbeltklik derefter på navnet, skriv dine ændringer, og klik på OK. Når du ændrer navnet på et specielt format, forbliver det tidligere navn forbundet med celler, som det var anvendt på, og det tidligere navn fjernes fra listen over specielle formater. Du forbinder det nye formatnavn med disse celler ved at vælge cellerne og vælge det nye navn på lokalmenuen Celleformater på formatlinjen eller Celleformatmenuen i Info om celler. 114 Kapitel 4 Arbejde med tabelceller

115 Omorganisere, omdøbe og slette specielle celleformater Du bruger administrationsdialogen til specielle celleformater til at administrere specielle celleformater. Dialogen viser alle de specielle formater, der er tilgængelige i dokumentet. Du administrerer specielle celleformater på følgende måde: 1 Hvis administrationsdialogen til specielle celleformater ikke er åben, skal du klikke på Administrer formater i dialogen med specielle formater eller vælge Format > Administrer specielle celleformater for at åbne det. 2 Gør derefter et af følgende: Omdøb et specielt format ved at dobbeltklikke på formatet og skrive dine ændringer. Omorganiser specielle formater på lokalmenuerne ved at vælge et format og derefter klikke på en af pilene under listen for at flytte formatet op eller ned på listen. Du sletter et specielt format ved at vælge et format og derefter klikke på knappen slet ( ) under listen. 3 Klik på OK for at arkivere ændringerne og lukke dialogen. Kapitel 4 Arbejde med tabelceller 115

116 Arbejde med tabelformater 5 Dette kapitel gennemgår, hvordan du hurtigt og konsekvent bruger tabelformater til at administrere tabellers udseende. Numbers-skabelonerne inkluderer en række tabelformater, som er klar til brug. Du kan også redigere skabelonformater eller oprette dine egne formater. Bruge tabelformater Du kan bruge forskellige visuelle karakteristika til at adskille tabeller i dit Numbersregneark. Du kan f.eks. formatere en tabel, der indeholder ideer og antagelser, med en blå baggrund og rammer, der passer til, og formatere en anden tabel med beregningsresultater med en grå baggrund og rammer, der passer til. Den enkleste måde at ændre en tabels udseende på, er at anvende et tabelformat. Tabelformater sikrer også, at tabeller formateres ensartet. Et tabelformat er et prædefineret format, som du kan anvende på tekst med et klik med musen. Et tabelformat prædefinerer følgende attributter: ÂÂ Tabelbaggrunden (farve eller billede) og dens opacitet ÂÂ Streg, farve og opaciteten på den udvendige ramme af celler, samt udvendige rammer på overskriftsrækken, overskriftskolonnen og bundrækken. ÂÂ Baggrunden (farve eller billede og opacitet) og tekstattributter til tabelceller, inklusive overskrifts- og bundceller Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Formaterer en tabel vha. et tabelformat Anvende tabelformater på side 117 Redigerer et tabelformat Redigere attributter til tabelformat på side 117 Kopiere og indsætte tabelformater på side 118 Ændrer en tabels standardtabelformat Bruge standardtabelformatet på side 118 Arkiverer den formatering, du anvender på en tabel, som et nyt tabelformat Oprette nye tabelformater på side 118 Ændrer navnet på et tabelformat Omdøbe et tabelformat på side 119 Fjerner et tabelformat fra et regneark Slette et tabelformat på side

117 Anvende tabelformater Når du har anvendt et tabelformat på en tabel, kan du ændre al den formatering, der defineres af formatet. Sådan en ændring kaldes en tilsidesættelse. Hvis du senere tildeler et andet format til tabeller, kan du beholde eller fjerne evt. tilsidesættelser, du har oprettet. Du anvender et tabelformat på følgende måder: mm Hvis du vil erstatte en tabels eksisterende format og fjerne evt. tilsidesættelser, skal du klikke på pilen til højre for det format, du vil anvende, og derefter vælge Slet og Anvend format. Du kan også vælge Format > Anvend tabelformat igen. mm Du erstatter en tabels eksisterende format, men beholder en tilsidesættelse ved at vælge tabellen og derefter klikke på navnet på et format i vinduet Formater til venstre for vinduet. Du kan også vælge en tabel, klikke på pilen til højre for det format, du vil anvende, og derefter klikke på Anvend format. Du kan også trække et formatnavn fra vinduet Formater til en tabel. Tabellen behøver ikke at være valgt i dette tilfælde. mm Du udskifter formatet til alle tabeller i et ark, men bevarer forskellige tilsidesættelser ved at trække et formatnavn fra vinduet Formater til et symbol for et ark i arkoversigten. Redigere attributter til tabelformat Du kan redigere en tabels udseende ved at ændre attributterne i tabellens format. Du redigerer attributter i et tabelformat på følgende måder: mm Hvis du vil ændre baggrundsfarven til en tabel, overskriftsceller eller indholdsceller, skal du vælge tabellen eller cellerne og klikke i feltet Udfyld på formatlinjen. Du kan bruge kontrolmulighederne til cellebaggrund i Info om tabel til at foretage mere omfattende ændringer i det valgte. Udfylde objekter med farver eller billeder på side 229 indeholder instruktioner til disse kontrolmuligheder. Du ændrer opaciteten på baggrunden ved at bruge kontrolmulighederne til Opacitet i Info om grafik. Se Justere opacitet på side 228 for at få instruktioner. mm Du ændrer stregtype og farve på tabelcellerammer ved at følge instruktionerne i Formatere tabelcellerammer på side 89. mm Du formaterer tekst i en eller flere celler ved at vælge cellerne. Du ændrer farve, justering og afstand mellem tekst i en celle vha. formatlinjen eller Info om tekst (klik på Info på værktøjslinjen, og klik på knappen Info om tekst). Du ændrer skriftattributter vha. skriftvinduet (klik på Skrifter på værktøjslinjen). Kapitel 5 Arbejde med tabelformater 117

118 Hvis du vil bruge de ændringer, du foretager, til at omdefinere tabelformatet for hele regnearket, skal du klikke på pilen til højre for formatet og derefter vælge "Omdefiner format fra tabel". Alle tabeller i regnearket, der bruger det pågældende format, opdateres i henhold til de ændringer, du har foretaget, men tilsidesættelser bevares. Du kan også oprette et nyt format med de ændringer, du har foretaget, ved at klikke på pilen til højre for formatet og derefter vælge Opret nyt format. Kopiere og indsætte tabelformater Du kan redigere en tabels udseende ved at kopiere og indsætte tabel- og tabelcelleformater. Du kopierer og indsætter tabelformater på følgende måder: mm Du kopierer et celleformat ved at vælge cellen og vælge Format > Kopier format mm Hvis du vil anvende et kopieret celleformat på andre celler, skal du vælge cellerne og vælge Format > Indsæt format. mm Du indsætter en kopieret tabel vha. regnearkets standardtabelformat ved at vælge Rediger > Indsæt og tilpas format. Bruge standardtabelformatet Alle regneark har et tabelformat, der bestemmes som standardtabelformatet. Det er det tabelformat, der anvendes på nye tabeller. mm Du ændrer standardtabelformatet på følgende måde: Klik på pilen til højre for det format, du vil bruge som standardtabelformat, og vælg derefter Indstil som standardformat til nye tabeller. Du bruger standardtabelformatet til en tabel, som du definerer, og som kan genbruges, ved at følge instruktionerne i Definere tabeller, der kan genbruges på side 53. Oprette nye tabelformater Du kan oprette et nyt tabelformat ved at omformatere en tabel og arkivere formateringen som et tabelformat. Du opretter et nyt tabelformat på følgende måde: 1 Brug instruktionerne i Redigere attributter til tabelformat på side 117 til at opnå de ønskede visuelle effekter. 2 Vælg tabelien, klik på pilen til højre for et format i vinduet Formater, og vælg derefter Opret nyt format. 3 Skriv et entydigt navn til det nye tabelformat, og klik derefter på OK. 118 Kapitel 5 Arbejde med tabelformater

119 Det nye tabelformat vises nu i vinduet Formater og kan anvendes på alle tabeller i regnearket. Du gør en ny tabel tilgængelig i andre regneark ved at oprette en skabelon fra regnearket. Se Arkivere et regneark som en skabelon på side 38 for at få flere oplysninger. Omdøbe et tabelformat Du kan ændre navnet på et tabelformat. Du omdøber et tabelformat på følgende måde: 1 Klik på pilen til højre for formatet i vinduet Formater. 2 Vælg Omdøb format. 3 Rediger formatnavnet, og sørg for, at det er entydigt i regnearket. 4 Tryk på Retur. Slette et tabelformat Når du sletter et tabelformat, der bruges i et regneark, skal du vælge et andet format som erstatning. Du sletter et format på følgende måde: 1 Klik på pilen til højre for formatet i vinduet Formater. 2 Vælg Slet format. 3 Hvis det format, du vil slette, er i brug i det aktuelle regneark, skal du vælge et format til erstatning og derefter klikke på OK. Kapitel 5 Arbejde med tabelformater 119

120 Bruge formler i tabeller 6 I dette kapitel forklares, hvordan du kan udføre beregninger i tabelceller vha. formler. Formlers elementer En formel udfører en beregning og viser resultater i den celle, hvor du har placeret formlen. En celle, der indeholder formler, kaldes en formelcelle. I den nederste celle i en kolonne kan du f.eks. indsætte en formel, der lægger tallene i alle de ovenstående celler sammen. Hvis en af værdierne i cellerne over formelcellen ændres, opdateres summen i formelcellen automatisk. En formel udfører beregninger vha. bestemte værdier, som du anfører. Værdierne kan være tal eller tekst (konstanter), som du skriver i formlen. Eller de kan være værdier i tabelceller, som du identificerer i formlen vha. cellereferencer. Formler bruger operatorer og funktioner til at udføre beregninger vha. de værdier, du anfører: ÂÂ ÂÂ Operatorer er symboler, som udfører handlinger, f.eks. regneopgaver og sammenligninger. Du bruger symboler i formler til at anføre den handling, du vil bruge. F.eks. lægger symbolet + værdier sammen, og symbolet = sammenligner to værdier for at afgøre, om de er ens. =A2 + 16: En formel, der bruger en operator til at lægge to værdier sammen. =: Står altid foran en formel. A2: En cellehenvisning. A2 henviser til den anden celle i den første kolonne. +: En aritmetisk operator, der lægger den værdi, som står umiddelbart foran den, sammen med den værdi, der følger lige efter. 16: En numerisk konstant. Funktioner er prædefinerede handlinger som SUM og MIDDEL. Hvis du vil bruge en funktion, skal du skrive funktionens navn og i parentes efter navnet anføre de argumenter, funktionen skal bruge. Argumenter angiver de værdier, som funktionen bruger, når den udfører sine beregninger. 120

121 =SUM(A2:A10): En formel, der bruger funktionen SUM til at lægge værdierne i et udsnit af celler sammen (ni celler i den første kolonne). A2:A10: En cellereference, der henviser til værdierne i cellerne A2 til og med A10. Hvis du vil vide, hvordan du Med det samme viser sum, middelværdi, mindste værdi, største værdi samt antal værdier i valgte celler og evt. arkiverer den formel, der bruges til at udlede disse værdier Hurtigt tilføjer en formel, der viser sum, middelværdi, mindste værdi, største værdi, antal eller produktet af værdier i valgte celler Bruger værktøjer og teknikker til at oprette og redigere dine formler Bruger de hundredvis af iwork-funktioner og viser eksempler, der illustrerer, hvordan du kan anvende funktionerne i økonomiske, tekniske, statistiske og andre sammenhænge Skal du se Udføre beregninger med det samme på side 121 Bruge prædefinerede kvikformler på side 122 Tiføje og redigere formler vha. formelværktøjet på side 124 Tilføje og redigere formler vha. formellinjen på side 125 Føje funktioner til formler på side 125 Fjerne formler på side 128 Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner Føjer cellereferencer af forskellig art til en formel Henvise til celler i formler på side 128 Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 130 Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer på side 131 Bruger operatorer i formler De aritmetiske operatorer på side 132 De logiske operatorer på side 132 Kopierer eller flytter formler eller den værdi, de udregner, mellem tabelceller Kopiere eller flytte formler og deres beregnede værdier på side 133 Finder formler og elementer i dem Vise alle formler i et regneark på side 134 Finde og erstatte formelelementer på side 134 Udføre beregninger med det samme Nederst til venstre i Numbers-vinduet kan du se resultaterne af almindelige beregninger udført vha. værdier i to eller flere valgte tabelceller. Du udfører beregninger med det samme på følgende måde: 1 Vælg to eller flere celler i en tabel. De behøver ikke at støde op til hinanden. Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 121

122 Resultaterne af beregninger udført vha. værdier i de pågældende celler vises med det samme i nederste venstre hjørne af vinduet. Resultaterne nederst til venstre er baseret på værdier i disse to valgte celler. sum: Viser summen af talværdier i valgte celler. middel.: Viser middelværdien af talværdier i valgte celler. min: Viser den mindste talværdi i valgte celler. maks.: Viser den største talværdi i valgte celler. tæl: Viser antallet af talværdier og dato-/tidsværdier i valgte celler. Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke er nævnt ovenfor, bruges ikke i beregningerne. 2 Hvis du vil udføre et andet sæt direkte beregninger, skal du vælge andre celler. Hvis du synes, at en bestemt beregning er specielt nyttig, og du vil indarbejde den i en tabel, kan du føje den til en tom tabelcelle som en formel. Du skal blot trække sum, middel eller et af de andre emner nederst til venstre til en tom celle. Cellen behøver ikke at være i den samme tabel som de celler, der bruges i beregningerne. Bruge prædefinerede kvikformler En nem måde, hvorpå du kan udføre en enkel beregning vha. værdier i et udsnit af tilstødende tabelceller, er at vælge cellerne og derefter tilføje en kvikformel fra den lokalmenu, der vises, når du klikker på Funktion på værktøjslinjen. Sum: Beregner summen af numeriske værdier i valgte celler. Middel: Beregner middelværdien af numeriske værdier i valgte celler. Minimum: Bestemmer den mindste numeriske værdi i valgte celler. Maksimum: Bestemmer den største numeriske værdi i valgte celler. 122 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller

123 Tæl: Bestemmer antallet af numeriske værdier og dato-/tidsværdier i valgte celler. Produkt: Ganger alle talværdierne i valgte celler. Du kan også vælge Indsæt > Funktion og bruge den viste undermenu. Tomme celler og celler, der indeholder typer af værdier, som ikke findes på listen, ignoreres. Du tilføjer en kvikformel på følgende måde: mm Du bruger valgte værdier i en kolonne eller række ved at vælge cellerne, klikke på Funktion på værktøjslinjen og derefter vælge en beregning på lokalmenuen. Hvis cellerne er i den samme kolonne, anbringer Numbers formlen i den første tomme celle under de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjer Numbers en række, som indeholder formlen. Hvis cellerne er i den samme række, anbringer Numbers formlen i den første tomme celle til højre for de valgte celler. Hvis der ikke er nogen tomme celler, tilføjer Numbers en kolonne, som indeholder formlen. mm Du bruger alle værdierne i en kolonnes indholdsceller ved at klikke på kolonnens overskriftscelle eller referencefelt, klikke på Funktion på værktøjslinjen og derefter vælge en beregning på lokalmenuen. Numbers anbringer formlen i en bundrække. Hvis der ikke findes en bundrække, tilføjer Numbers en. mm Du bruger alle værdierne i en række ved at klikke på rækkens overskriftscelle eller referencefelt, klikke på Funktion på værktøjslinjen og derefter vælge en beregning på lokalmenuen. Numbers anbringer formlen i en ny kolonne. Oprette dine egne formler Selv om du kan bruge forskellige genvejsteknikker til at tilføje formler, der udfører simple udregninger (se Udføre beregninger med det samme på side 121 og Bruge prædefinerede kvikformler på side 122), kan du bruge formelværktøjerne til at tilføje formler, hvis du vil have mere kontrol. Hvis du vil vide, hvordan du Bruger formelværktøjet til at arbejde med en formel. Bruger formellinjen, som du kan ændre størrelse på, til at arbejde med en formel. Bruger funktionsbrowseren til hurtigt at føje funktioner til formler, når du bruger formelværktøjet eller formellinjen Skal du se Tiføje og redigere formler vha. formelværktøjet på side 124 Tilføje og redigere formler vha. formellinjen på side 125 Føje funktioner til formler på side 125 Finder en fejlbehæftet formel Håndtere fejl og advarsler i formler på side 127 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 123

124 Tiføje og redigere formler vha. formelværktøjet Formelværktøjet har et tekstfelt, som indeholder dine formler. Når du føjer cellereferencer, operatorer, funktioner eller konstanter til en formel, ser de således ud i formelværktøjet. En reference til et udsnit på tre celler. Alle formler skal begynde med et lighedstegn. Operatoren til subtraktion. Funktionen Sum. Refererer til celler vha. deres navne. Du arbejder med formelværktøjet på følgende måder: mm Du åbner formelværktøjet på en af følgende måder: ÂÂ ÂÂ Vælg en tabelcelle, og skriv derefter et lighedstegn (=). Dobbeltklik på en tabelcelle, der indeholder en formel. ÂÂ Vælg en tabelcelle, klik på Funktion på værktøjslinjen, og vælg derefter formelværktøjet på lokalmenuen. ÂÂ Vælg en tabelcelle, og vælg derefter Indsæt > Funktion > Formelværktøj. ÂÂ Vælg en celle, der indeholder en formel, og tryk derefter på Alternativ-Retur. Formelværktøjet åbnes og vises over den valgte celle, men du kan flytte det. mm Du flytter formelværktøjet ved at holde markøren over den venstre side af formelværktøjet, indtil markøren bliver til en hånd, og derefter trække. mm Du opretter en formel på følgende måde: ÂÂ Du føjer en operator eller en konstant til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og skrive. Du kan bruge piletasterne til at flytte indsætningsmærket rundt i tekstfeltet. Se Bruge operatorer i formler på side 132 for at få mere at vide om operatorer, som du kan bruge. Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en, indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en anden operator. ÂÂ Du føjer cellereferencer til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge instruktionerne i Henvise til celler i formler på side 128. ÂÂ Du føjer funktioner til tekstfeltet ved at anbringe indsætningsmærket og følge instruktionerne i Føje funktioner til formler på side 125. mm Du fjerner et element fra tekstfeltet ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten. mm Du arkiverer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på knappen Accepter i formelværktøjet. Du kan også klikke uden for tabellen. Du lukker Formelværktøj og annullerer ændringer ved at trykke på esc eller klikke på knappen Annuller i formelværktøjet. 124 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller

125 Tilføje og redigere formler vha. formellinjen Formellinjen, der findes under formatlinjen, sikrer, at du kan oprette og redigere formler i en valgt celle. Når du føjer cellereferencer, operatorer, funktioner eller konstanter til en formel, ser de ud som vist her. Funktionen Sum. Refererer til celler vha. deres navne. Alle formler skal begynde med et lighedstegn. Operatoren til subtraktion. En reference til et udsnit på tre celler. Du arbejder med formellinjen på følgende måder: mm Du tilføjer eller redigerer en formel ved at vælge cellen og tilføje eller ændre formelelementerne på formellinjen. mm Du føjer elementer til din formel på følgende måde: ÂÂ Du tilføjer en operator eller en konstant ved at anbringe indsætningsmærket på formellinjen og skrive. Du kan bruge piletasterne til at flytte indsætningsmærket. Se Bruge operatorer i formler på side 132 for at få mere at vide om operatorer, som du kan bruge. Når din formel kræver en operator, og du endnu ikke har tilføjet en, indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en anden operator. ÂÂ Du føjer cellereferencer til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge instruktionerne i Henvise til celler i formler på side 128. ÂÂ Du føjer funktioner til formlen ved at anbringe indsætningsmærket og følge instruktionerne i Føje funktioner til formler på side 125. mm Du øger eller mindsker størrelsen på formelelementer på formellinjen ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Størrelse på formeltekst over formellinjen. Du øger eller formindsker højden på formellinjen ved at trække mærket til størrelsesændring nederst til højre på formellinjen op eller ned eller ved at dobbeltklikke på mærket for automatisk at ændre formlen, så den passer. mm Du fjerner et element fra formlen ved at vælge elementet og trykke på Slettetasten. mm Du arkiverer ændringer ved at trykke på Retur, trykke på Enter eller klikke på knappen Accepter over formellinjen. Du kan også klikke uden for formellinjen. Hvis du ikke vil arkivere ændringerne, skal du klikke på knappen Annuller over formellinjen. Føje funktioner til formler En funktion er en prædefineret, navngiven handling (f.eks. SUM og MIDDEL, som du kan bruge til at udføre en beregning. En funktion kan være et af flere elementer i en formel, eller det kan være det eneste element i en formel. Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 125

126 Der findes flere kategorier af funktioner fra finansielle funktioner, der beregner rentesatser, investeringsværdier og andre oplysninger til statistiske funktioner, der beregner gennemsnit, sandsynligheder, standardafvigelser osv. Hvis du vil læse om alle iworks funktionskategorier og deres funktioner og vil gennemgå talrige eksempler, der viser, hvordan de skal bruges, skal du vælge Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iwork-formler og -funktioner. Selvom du kan skrive en funktion i tekstfeltet i formelværktøjet eller på formellinjen, er det mest praktisk at føje en funktion til en formel vha. funktionsbrowseren. Vælg en kategori for at vise funktionerne i kategorien. Søg efter en funktion. Vælg en funktion for at se oplysninger om den. Indsæt den valgte funktion. Venstre vindue: Liste med kategorier af funktioner. Vælg en kategori for at se funktionerne i den pågældende kategori. De fleste kategorier repræsenterer familier af beslægtede funktioner. Kategorien Alle indeholder alle funktionerne i alfabetisk orden. Kategorien Senest viser de ti funktioner, der senest er blevet indsat vha. funktionsbrowseren. Højre vindue: Viser individuelle funktioner. Vælg en funktion for at vise oplysninger om den og evt. føje den til en formel. Nederste vindue: Viser detaljerede oplysninger om den valgte funktion. Du bruger funktionsbrowseren til at tilføje en funktion på følgende måde: 1 I formelværktøjet eller på formellinjen skal du anbringe indsætningsmærket der, hvor funktionen skal tilføjes. 126 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller

127 Bemærk: Når din formel kræver en operator før eller efter en funktion, og du endnu ikke har tilføjet en, indsættes operatoren + automatisk. Vælg operatoren +, og skriv om nødvendigt en anden operator. 2 Åbn funktionsbrowseren ved at gøre et af følgende: ÂÂ Klik på formellinjen, og klik derefter på knappen Funktionsbrowser. ÂÂ Klik på knappen Funktion på værktøjslinjen, og vælg Vis funktionsbrowser på lokalmenuen. ÂÂ Vælg Indsæt > Funktion > Vis funktionsbrowser. ÂÂ Vælg Oversigt > Vis funktionsbrowser. 3 Vælg en funktionskategori. 4 Vælg en funktion ved at dobbeltklikke på den eller ved at vælge den og klikke på Indsæt funktion. 5 I formelværktøjet eller på formellinjen skal du erstatte argumenteksemplet i den indsatte funktion med en værdi. Klik for at se en liste over gyldige værdier. Hjælp til argumentet udstede vises, når markøren er på eksemplet. Eksempler på valgfri argumenter er lysegrå. Hvis du vil gennemse en kort beskrivelse af et arguments værdi, skal du holde markøren over argumenteksemplet. Du kan også se oplysninger om argumentet i funktionsbrowservinduet. Du anfører en værdi, der skal erstatte et argumenteksempel med en trekant, ved at klikke på trekanten og derefter vælge en værdi på lokalmenuen. Du viser oplysninger om en værdi på lokalmenuen ved at holde markøren over værdien. Du viser hjælpen til funktioner ved at vælge Hjælp til funktioner. Du anfører en værdi, der skal erstatte et tilfældigt argumenteksempel, ved at klikke på argumenteksemplet og skrive en konstant eller indsætte en cellereference (se instruktionerne i Henvise til celler i formler på side 128). Hvis argumenteksemplet er lysegråt, er det valgfrit at anføre en værdi. Håndtere fejl og advarsler i formler Når en formel i en tabel ikke er komplet, indeholder ugyldige cellereferencer eller på anden måde ikke er korrekt, eller når en import resulterer i en fejl i en celle, viser Numbers et symbol i cellen. En blå trekant øverst til venstre i cellen betyder, at der er en eller flere advarsler. En rød trekant midt i en celle betyder, at der er opstået en formelfejl. Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 127

128 Du ser fejl og advarsler på følgende måder: mm Klik på symbolet. Hver fejl og advarsel, der hører til cellen, opsummeres i et vindue. Hvis Numbers skal vise en advarsel, når en celle, der henvises til i en formel, er tom, skal du vælge Numbers > Indstillinger og i vinduet Generelt vælge "Vis advarsler, når formler henviser til tomme celler". Fjerne formler Hvis du ikke længere vil bruge en formel, der hører til en celle, kan du hurtigt fjerne den. Du fjerner en formel fra en celle på følgende måde: 1 Vælg cellen. 2 Tryk på Slettetasten. Hvis du har brug for at se formler i et regneark, før du beslutter, hvad der skal slettes, skal du vælge Oversigt > Vis formelliste. Henvise til celler i formler Du bruger cellereferencer til at identificere celler, hvis værdier du vil bruge i formler. Cellerne kan være i den samme tabel som formelcellen, eller de kan være i en anden tabel i det samme eller et andet ark. Cellereferencer har forskellige formater, der afhænger af forskellige faktorer, f.eks. om cellens tabel har overskrifter, om du vil henvise til en enkelt celle eller et udsnit at celler, osv. Her følger et resume af de formater, som du kan bruge til cellereferencer. 128 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller

129 Hvis du vil henvise til Skal du bruge dette format Eksempel Alle celler i tabellen, der indeholder formlen Det referencefeltbogstav, der følger efter referencfeltnummeret til cellen C55 henviser til den 55. række i den tredje kolonne. En celle i en tabel, som har en overskriftsrække eller overskriftskolonne Kolonnenavnet efterfulgt af rækkenavnet Indtægt 2006 henviser til en celle, hvis overskriftsrække indeholder 2006 og overskriftskolonne indeholder Indtægt. En celle i en tabel, som har flere overskriftsrækker eller -kolonner Navnet på den overskrift, hvis kolonner eller rækker du vil henvise til Hvis 2006 er en overskrift, der fylder to kolonner (Indtægt og Udgifter), henviser 2006 til alle celler i kolonnerne Indtægt og Udgifter. Et udsnit af celler Et kolon (:) mellem den første og sidste celle i udsnittet bruger referencefeltsnotation til at identificere cellerne B2:B5 refererer f.eks. til fire celler i den anden kolonne. Alle celler i en række Rækkenavnet eller rækkenummer:rækkenummer 1:1 henviser til alle cellerne i den første række. Alle celler i en kolonne Kolonnebogstavet eller -navnet C henviser til alle cellerne i den tredje kolonne. Alle cellerne i et udsnit af rækker Et kolon (:) mellem rækkenummeret eller navnet på den første og sidste række i udsnittet 2:6 henviser til alle cellerne i fem rækker. Alle cellerne i et udsnit af kolonner En celle i en anden tabel i det samme ark Et kolon (:) mellem kolonnebogstaver eller navnet på den første og sidste kolonne i udsnittet Tabelnavn efterfulgt af to kolonner (::) og derefter celleid'en B:C henviser til alle cellerne i den anden og tredje kolonne. Tabel 2::B5 henviser til celle B5 i en tabel med navnet Tabel 2. Tabel 2::Klasseindskrivning 2006 henviser til et cellenavn. En celle i en tabel i et andet ark Arknavn efterfulgt af to kolonner (::), tabelnavnet, hvis cellenavnet ikke er entydigt i regnearket, to kolonner mere og derefter celle-id'en Ark 2::Tabel 2::Klasseindskrivning 2006 henviser til en celle i en tabel med navnet Tabel 2 på et ark med navnet Ark 2. Du kan udelade et tabel- eller arknavn, hvis den eller de celler, der henvises til, har entydige navne i regnearket. Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 129

130 Når du henviser til en celle i en række- eller kolonneoverskrift, der strækker sig over flere rækker eller kolonner, vil du bemærke følgende: ÂÂ Det er navnet i den overskriftscelle, der er tættest på den celle, der henviser til den, som bruges. Hvis en tabel f.eks. har to overskriftsrækker, og B1 indeholder Hund, og B2 indeholder Kat, er det "Kat", der arkiveres, når du arkiverer en formel, der bruger "Hund". ÂÂ Men hvis Kat vises i en anden overskriftcelle i regnearket, bevares Hund. Du kan læse om, hvordan du indsætter cellereferencer i en formel, i Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler på side 130. Se Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer på side 131 for at få mere at vide om absolutte og relative former for cellereferencer, som er vigtige, når du har skal kopiere en eller flere formler. Bruge tastaturet og musen til at oprette og redigere formler Du kan skrive cellereferencer i en formel, eller du kan indsætte cellereferencer ved at bruge genveje vha. musen eller tastaturet. Du indsætter cellereferencer på følgende måder: mm Du bruger en tastaturgenvej til at skrive en cellereference ved at anbringe indsætningsmærket i formelværktøjet og gøre et af følgende: ÂÂ Du henviser til en enkelt celle ved at trykke på Alternativ og bruge piletasterne til at vælge cellen. ÂÂ Du henviser til et udsnit af celler ved at trykke på Skift og Alternativ, når du har valgt den første celle i udsnittet, og holde begge taster nede, indtil den sidste celle i udsnittet er valgt. ÂÂ Hvis du vil henvise til celler i en anden tabel på det samme eller et andet ark, skal du vælge tabellen ved at trykke på Alternativ-Kommando-Page down for at flytte ned gennem tabeller eller Alternativ-Kommando-Page up for at flytte op gennem tabeller. Derefter kan du bruge en af de to teknikker ovenfor til at vælge en eller flere celler i tabellerne. ÂÂ Hvis du vil anføre absolutte og relative attributter for en cellereference, efter at du har indsat en, skal du klikke på den indsatte reference og trykke på Kommando-K for at flytte gennem mulighederne. Se Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer på side 131 for at få flere oplysninger. mm Du bruger musen til at skrive en cellereference ved at anbringe indsætningsmærket i formelværktøjet eller på formellinjen og gøre et af følgende i den tabel, som formelcellen er i, eller i en anden tabel på det samme eller et andet ark: ÂÂ Du henviser til en enkelt celle ved at klikke på cellen. ÂÂ Du henviser til alle cellerne i en kolonne eller række ved at klikke i referencefeltet til kolonnen eller rækken. 130 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller

131 ÂÂ Du henviser til et udsnit af celler ved at klikke i en celle i udsnittet og trække opad, nedad, til venstre eller højre for at vælge eller ændre størrelse på udsnittet af celler. ÂÂ Hvis du vil anføre absolutte og relative attributter for en cellereference, efter at du har indsat en, skal du klikke på dens infotrekant og vælge en mulighed på lokalmenuen. Se Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer på side 131 for at få flere oplysninger. Den indsatte cellereference bruger navne i stedet for referencefeltsnotation, hvis Brug navne på overskriftsceller som referencer er valgt i vinduet Generelt i indstillinger i Numbers. mm Du skriver en cellereference ved at placere indsætningsmærket i formelværktøjet eller på formellinjen og skrive cellereferencen vha. et af formaterne i Henvise til celler i formler på side 128. Når du skriver en cellereference, der indeholder navnet på en overskriftscelle, tabel eller et ark, vises der en liste over forslag, når du har skrevet tre tegn, hvis de tegn, du har skrevet, passer til et eller flere navne i regnearket. Du kan vælge fra listen eller fortsætte med at skrive. Hvis du vil slå forslag til navne fra, skal du vælge Numbers > Indstillinger og fravælge Brug navne på overskriftsceller som referencer i vinduet Generelt. Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer Brug absolutte og relative former af en cellereference til at vise, hvilken celle referencen skal pege på, hvis du kopierer eller flytter dens formel. Hvis en cellereference er relativ (A1), ændres den ikke, når dens formel flyttes. Men når formlen klippes eller kopiere og derefter indsættes, ændres cellereferencen, så den bevarer den samme placering i forhold til formelcellen. Hvis en formel, der f.eks. indeholder A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i C5, bliver cellereferencen i C5 til A2. Hvis række- og kolonnekomponenterne i en cellereference er absolutte ($A$1), ændres cellereferencen ikke, når dens formel flyttes eller kopieres og indsættes. Du bruger dollartegnet ($) til at bestemme, om en række- eller kolonnekomponent er absolut. Hvis en formel, der f.eks. indeholder $A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i C5 eller D5, forbliver cellereferencen i C5 eller D5 $A$1. Hvis rækkekomponenten i en cellereference er absolut (A$1), er kolonnekomponenten relativ og kan ændres, så den bevarer sin position i forhold til formelcellen. Hvis en formel, der indeholder A$1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i D5, bliver cellereferencen i D5 til B$1. Hvis kolonnekomponenten i en cellereference er absolut ($A1), er rækkekomponenten relativ og kan ændres, så den bevarer sin position i forhold til formelcellen. Hvis en formel, der f.eks. indeholder $A1, vises i C4, og du kopierer formlen og indsætter den i C5 eller D5, bliver cellereferencen i C5 og D5 til $A2. Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 131

132 Hvis både formelcellen og de celler, den refererer til, er valgt, forbliver formlen uændret, når du flytter det valgte, ligegyldigt hvordan de relative eller absolutte indstillinger er i cellereferencerne. Du kan anføre, om cellereferencekomponenter er absolutte på følgende måder: mm Indtast cellereferencen vha. en af metoderne beskrevet ovenfor. mm mm Klik på trekanten ud for en cellereference, og vælg en mulighed på lokalmenuen. Vælg en cellereference, og tryk på Kommando-K for at flytte gennem mulighederne. Bruge operatorer i formler Du bruger operatorer i formler til at udføre regneopgaver og sammenligne værdier på følgende måde: ÂÂ ÂÂ Aritmetiske operatorer udfører beregninger som addition og subtraktion og returnerer numeriske resultater. Du kan få flere oplysninger i De aritmetiske operatorer på side 132. Logiske operatorer sammenligner to værdier og returnerer SAND eller FALSK. Du kan få flere oplysninger i De logiske operatorer på side 132. De aritmetiske operatorer Du kan bruge aritmetiske operatorer til at udføre regnehandlinger i formler. Når du vil Skal du bruge denne aritmetiske operator Tilføje to værdier + (plus) A2 + B2 22. Hvis f.eks. A2 indeholder 20, og B2 indeholder 2, returnerer formlen Trække en værdi fra en anden værdi (minus) A2 B2 18. Gange to værdier * (stjerne) A2 * B2 40. Dividere en værdi med en anden værdi Opløfte en værdi til potensen af en anden værdi / (skråstreg) A2 / B2 10. ^ (caret) A2 ^ B Udregne en procentdel % (procent) A2% 0,2, der formateres som 20% på skærmen. Hvis du bruger en tekststreng med en aritmetisk operator, returneres der en fejl. F.eks. er 3 + hallo ikke en korrekt regnehandling. De logiske operatorer Du kan bruge logiske operatorer til at sammenligne to værdier i formler. Sammenligningshandlinger returnerer altid værdierne SAND eller FALSK. 132 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller

133 Når du vil bestemme, om Skal du bruge denne logiske operator To værdier er ens = A2 = B2 FALSK. To værdier ikke er ens <> A2 <> B2 SAND Hvis f.eks. A2 indeholder 20, og B2 indeholder 2, returnerer formlen Den første værdi er større end den anden værdi Den første værdi er mindre end den anden værdi Den første værdi er større end eller lig med den anden værdi Den første værdi er mindre end eller lig med den anden værdi > A2 > B2 SAND. < A2 < B2 FALSK. >= A2 >= B2 SAND. <= A2 <= B2 FALSK. Tekststrenge er større end tal. F.eks. returnerer hello > 5 SAND. SAND og FALSK kan sammenlignes med hinanden, men ikke med tal eller tekststrenge. SAND > FALSK, og FALSK < SAND, fordi SAND opfattes som 1 og FALSK som 0. SAND = 1 returnerer FALSK, og SAND = Noget tekst returnerer FALSK. Logiske operatorer bruges primært i funktioner som f.eks. HVIS, som sammenligner to værdier og derefter udfører andre handlinger, der afhænger af, om sammenligningen returnerer SAND eller FALSK. Du kan læse mere om dette emne, hvis du vælger Hjælp > Hjælp til iwork-formler og -funktioner eller Hjælp > Brugerhåndbog til iworkformler og -funktioner. Kopiere eller flytte formler og deres beregnede værdier Du kan kopiere og flytte celler, der hører til en formel, på følgende måder: mm Du kopierer den beregnede værdi i en formelcelle men ikke selve formlen, ved at vælge cellen, vælge Rediger > Kopier, vælge den celle, der skal indeholde værdien og derefter vælge Rediger > Indsæt værdier. mm Du kopierer eller flytter en formelcelle eller en celle, som en formel henviser til, ved at følge instruktionerne i Kopiere og flytte celler på side 89. Hvis tabellen er stor, og du vil flytte formlen til en celle, der ikke kan ses, skal du vælge Rediger > Marker til flytning, vælge den anden celle og derefter vælge Rediger > Flyt. Hvis f.eks. formlen = A1 er i celle D1, og du vil flytte den samme formel til celle X1, skal du vælge D1, vælge Rediger > Marker til flytning, vælge X1 og derefter vælge Rediger > Flyt. Formlen =A1 vises i celle X1. Hvis du kopierer eller flytter en formelcelle, skal du efter behov ændre cellereferencer som beskrevet i Skelne mellem absolutte og relative cellereferencer på side 131. Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 133

134 Hvis du flytter en celle, som en formel henviser til, opdateres cellereferencen i formlen automatisk. Hvis en reference til A1 vises i en formel, og du flytter A1 til D95, bliver cellereferencen i formlen D96. Vise alle formler i et regneark Hvis du vil se en liste over alle formler i et regneark, skal du vælge Oversigt > Vis formelliste eller klikke på Formelliste på værktøjslinjen. Placering: Identificerer det ark og den tabel, hvor formlen findes. Resultater: Viser den aktuelle værdi beregnet af formlen. Formel: Viser formlen. mm mm mm mm Her følger nogle forslag til, hvordan du kan bruge vinduet med formellisten: Du identificerer en celle, der indeholder en formel, ved at klikke på formlen. Tabellen vises over vinduet med formellisten, og formelcellen er valgt. Du redigerer formlen ved at dobbeltklikke på den. Du ændrer størrelse på vinduet med formellisten ved at trække vælgehåndtaget i øverste højre hjørne opad eller nedad. Du finder formler, der indeholder et bestemt element, ved at skrive elementet i søgefeltet og trykke på Retur. Finde og erstatte formelelementer Vha. vinduet Søg og erstat kan du søge i alle formler i et regneark for at finde og evt. ændre elementer. Du åbner vinduet Søg og erstat på følgende måder: mm Vælg Rediger > Find > Vis søgning, og klik derefter på Søg og erstat. 134 Kapitel 6 Bruge formler i tabeller

135 mm Vælg Oversigt > Vis formelliste, og klik på Søg og erstat. Find: Skriv det formelelement (cellereference, operator, funktion osv.), du vil finde. I: Vælg Kun formler på denne lokalmenu. Overensstemmelse mellem store/små bogstaver: Vælg for kun at finde elementer, hvor brugen af store og små bogstaver svarer nøjagtigt til indholdet i feltet Find. Hele ord: Vælg for kun at finde elementer, hvis indhold passer til indholdet i feltet Find. Erstat: Skriv evt. hvad du vil bruge til at erstatte indholdet i feltet Find. Gentag søgning (sløjfe): Vælg for at fortsætte med at søge efter indholdet af feltet Find, selv efter at hele regnearket er blevet gennemsøgt. Næste eller Forrige: Klik for at søge efter den næste eller forrige forekomst af indholdet i feltet Find. Når der er fundet et element, åbner formelværktøjet og viser den formel, der indeholder forekomsten af elementet. Erstat alle: Klik for at erstatte alle forekomster af det skrevne i feltet Find med indholdet a feltet Erstat. Erstat: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find med indholdet i feltet Erstat. Erstat & find: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find og for at finde næste forekomst. Kapitel 6 Bruge formler i tabeller 135

136 Oprette diagrammer fra data 7 I dette kapitel beskrives, hvordan du opretter og formaterer smukke diagrammer fra data i tabeller. Numbers indeholder værktøjer, som du kan bruge til at oprette dine egne smukke diagrammer, der præsenterer nogle eller alle data i en eller flere tabeller. Diagrammers udseende er som standard koordineret med det tema, du bruger, men du kan justere farver, teksturer, skygger, mærker m.m. for at opnå et specielt udseende eller for at fremhæve forskellige elementer i diagrammet. Om diagrammer Brug et diagram, når du visuelt vil repræsentere tendenser eller forhold, som kan være svære at se, når man ser data i en tabel. I Numbers kan du vælge mellem forskellige typer 2D- og 3D-diagrammer til at præsentere dine data, inklusive lagkagediagrammer, linjediagrammer, søjlediagrammer, kolonnediagrammer og områdediagrammer, afhængigt af hvad der passer bedst til dine data, eller du kan bruge et blandet diagram og anbringe to forskellige diagramtyper i den samme figur. Du kan også vise dine data i et todimensionalt punktdiagram vha. lineære og logaritmiske skalaer. Numbers inkluderer følgende diagramtyper: Diagramtype Kolonne Symbol Stakket kolonne Søjle 136

137 Diagramtype Stakket søjle Symbol Linje Område Stakket område Lagkage Punkt Blandet 2 akser 3D-diagrammer kan være af ovennævnte typer, undtagen punkt, blandet og 2 akser. Her vises et 3D-lagkagediagram. Eksempel Du kan oprette et diagram, som viser, hvordan fuglebestanden ændrer sig i to bjergområder mellem 2007 og Disse data skal først vises i en tabel med rækker til Område 1 og Område 2. Forskeren har talt antallet af fugle i hvert område fra 2007 til og med 2010, og har derfor 4 datapunkter (eller værdier) for hvert område. Hvis du tegner disse data som et kolonnediagram, ser det ud som vist nedenfor: Datasættene indeholder et datapunkt (en streg) fra hver dataserie. Signaturforklaringen viser de to dataserier. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 137

138 I dette diagram kaldes Område 1 og Område 2 dataserier, fordi datapunkterne (antallet af fugle) fra hvert område repræsenteres af en serie kolonner i samme farve en for hvert år. Hver kolonne for Område 1 er anbragt ved siden af den tilsvarende kolonne for Område 2, og hvert sæt af kolonner ved siden af hinanden kaldes et datasæt eller en kategori (2007 er en kategori, 2008 er en kategori osv.). Hvis du vil fremhæve dine data på andre måder, kan du transponere dataene, så datapunkterne grupperes efter område i stedet for år. I så fald repræsenteres datapunkterne for hvert år som en serie af kolonner (dvs. dataserier), og i dette tilfælde har hver dataserie kun to datapunkter, og grupperne af kolonner for hvert område er kategorier. Dette kolonnediagram indeholder altså to sæt af fire kolonner (datapunkter), en kategori for Område 1 og et datasæt for Område 2. Datasættene indeholder et datapunkt (en streg) fra hver af de fire dataserier. Disse to streger repræsenterer en dataserie. Dataserier repræsenteres forskelligt i forskellige typer diagrammer: ÂÂ I kolonne- og søjlediagrammer repræsenteres en dataserie af en række kolonner eller søjler med samme fyldfarve eller -tekstur. ÂÂ I et linjediagram repræsenteres en dataserie som en enkelt linje. ÂÂ I et områdediagram repræsenteres en dataserie af en områdefigur. ÂÂ I et lagkagediagram er der kun repræsenteret et enkelt datasæt (det første datapunkt i hver serie) i diagrammet (afhængigt af hvad der er opført først i tabellen). ÂÂ I et punktdiagram afgøres hvert punkt på grafen af både en x- og en y-værdi. To kolonner af værdier tegnes som x- og y-koordinater på en graf, som repræsenterer datapunkterne i en enkelt dataserie. 138 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

139 Hvis du vil vide, hvordan du Opretter og redigerer et diagram vha. data i en eller flere tabeller Formaterer diagramtitler, akser og andre elementer Formaterer lagkagediagrammer, linjediagrammer og andre specielle typer diagrammer Skal du se Oprette et diagram fra tabeldata på side 139 Formatere diagrammer på side 146 Formatere specielle diagramtyper på side 156 Oprette et diagram fra tabeldata Du kan tilføje et diagram, der viser alle data i en tabel eller kun data i valgte celler fra en eller flere tabeller. Når du redigerer data i et diagrams tilhørende tabelceller, bliver diagrammet automatisk opdateret. Når du tiløjer et diagram, definerer Numbers enten tabelrækkerne eller kolonnerne som standarddataserier. I de fleste tilfælde hvis tabellen er kvadratisk, eller hvis den er bredere, end den er høj bliver tabelrækken standardserien, men du kan nemt skifte dataserien og -sæt, efter at diagrammet er oprettet, og du kan altid tilføje, fjerne og redigere diagramdataene. Hvis en tabel indeholder overskriftsrækker eller -celler, bruger Numbers tekst i den første kolonne eller række som aksemærker. Ellers bruges der eksempeltekst, som du kan redigere senere, til mærker. mm Du kan tilføje valgte data og oprette et diagram på følgende måder:i Du tilføjer et diagram baseret på en hel tabel ved at vælge tabellen, klikke på Diagrammer på værktøjsjlinjen og vælge en diagramtype på lokalmenuen. På lokalmenuen er 2D-diagrammer til venstre, og 3D-diagrammer er til højre. Værdierne i tabellen tegnes i diagrammet. Tabellen er tom, indtil du føjer værdier til tabelcellerne. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 139

140 mm Du tilføjer et diagram baseret på et udsnit af tilstødende tabelceller ved at klikke i en celle og derefter klikke og trække for at vælge andre celler; du kan også vælge hele udsnittet ved at vælge den første celle i udsnittet og derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger den sidste celle. Klik derefter på Diagrammer på værktøjslinjen for at vælge en diagramtype. mm Du tilføjer et diagram baseret på celler, der ikke er tilstødende, ved at holde Kommandotasten nede, mens du vælger celler fra en tabel. Klik derefter på Diagrammer på værktøjslinjen for at vælge en diagramtype. mm Du tilføjer et diagram baseret på data i mere end en tabel ved først at vælge en enkelt tabel eller et sammenhængende udsnit af celler og oprette et diagram. Klik derefter på Diagrammer på værktøjslinjen for at vælge en diagramtype. Vælg diagrammet, og hold Kommandotasten nede, mens du klikker i eller trækker celler i en anden tabel for at føje deres data til diagrammet. mm Du tilføjer et eksempeldiagram, hvor du senere kan tilføje data, ved at sørge for, at intet er valgt, klikke på Diagrammer på værktøjslinjen og vælge en diagramtype. Der oprettes et diagram og en ny tabel med eksempeldata. mm Du tegner et diagram ved først at vælge de tabelceller, diagrammet skal bruge, og derefter holde Alternativtasten nede, mens du klikker på Diagrammer på værktøjslinjen. Vælg en diagramtype. Når markøren skifter til et kryds, skal du trække krydset hen over lærredet for at oprette et diagram i den ønskede størrelse. Du bevarer diagrammets proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer et diagrams type Skal du se Ændre et diagram fra en type til en anden på side 141 Flytter et diagram Flytte et diagram på side 142 Redigerer et diagrams dataserie Ændrer data, der er vist i et diagram Skifte mellem tabelrækker og -kolonner som dataserier i diagrammer på side 142 Erstatte eller ændre rækkefølge på dataserier i et diagram på side 144 Føje flere data til et eksisterende diagram på side 143 Fjerne data fra et diagram på side 144 Inkludere skjulte tabeldata i et diagram på side 143 Fjerner et diagram Slette et diagram på side 145 Kopierer et diagram til et Keynote- eller Pagesdokument, og holder diagrammet ajour, når data ændres Dele diagrammer med Pages- og Keynotedokumenter på side Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

141 Ændre et diagram fra en type til en anden Du kan ændre et diagrams type, så ofte du vil. Nogle diagramtyper bruger dog data i rækker og kolonner forskelligt som beskrevet nedenfor. Du ændrer et diagram fra en type til en anden på følgende måde: 1 Vælg diagrammet. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Vælg en diagramtype på lokalmenuen i venstre ende af formatlinjen. ÂÂ Ctrl-klik på arket, vælg Diagramtype på lokalmenuen, og vælg en diagramtype på undermenuen. ÂÂ Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og vælg derefter en diagramtype på den lokalmenu, der vises, når du klikker på diagramsymbolet øverst til venstre. Hvis du skifter til et lagkagediagram, repræsenteres det første datapunkt i hver serie af et stykke. Hvis du skifter til et punktdiagram, kræver hvert punkt i diagrammet to værdier. Hvis diagrammet er baseret på et ulige antal rækker eller kolonner, tegnes den sidste række eller kolonne ikke. Hvis du skifter til et søjle-, kolonne-, område- eller linjediagram, svarer hver serie i det nye diagram til en række eller kolonne. Hvis du skifter til en 3D-version af et diagram, kan du i Info om diagram administrere objektdybde, belysning m.m. De formater, du har anvendt på det diagram, du ændrer, anvendes muligvis ikke på det nye diagram. F.eks. har farvefyldsattributten i datapunktselementer (søjler, stykker osv.) forskellige standardværdier for hver type diagram. Hvis du har ændret fyldfarve i en kolonne og derefter ændrer diagrammet til et søjlediagram, bevares ændringen i fyldfarve ikke. Afhængigt af diagramtypen kan de attributter, der evt. ændres, når du ændrer en diagramtype, være værdimærke, placering af værdimærke, tekstformat, seriestreg, serieskygge, seriefyld, datapunktsymbol og datapunktfyld. Når du ændrer et diagrams type, og den nye type har nogle af de samme attributter, ændres disse attributter ikke. Fælles attributter inkluderer akser, netlinjer, aksemærker, vis minimumsværdi, talformat, rammer, rotation, skygger og 3D-belysningsformat. Se Formatere diagrammer på side 146 og Formatere specielle diagramtyper på side 156 for at få flere oplysninger. Søjle- eller kolonnediagrammer og stakkede søjle- eller kolonnediagrammer har de samme attributter, bortset fra placering af værdimærke. Søjle- og kolonnediagrammer kan også have forskelligt fyld. Skygger til 3D-diagrammer er de samme ved alle diagramtyper. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 141

142 Flytte et diagram Når du flytter et diagram til et nyt sted inden for det samme Numbers-dokument, bevares forbindelsen til de tabelceller, det bruger. mm mm Du kan flytte et diagram på følgende måder: Du flytter et diagram til et andet sted i det samme ark ved at vælge det og trække det til den nye placering eller ved at klippe og derefter indsætte det på den nye placering. Du flytter et diagram til et andet ark ved at kopiere det, vælge det andet ark i oversigten og indsætte det på arkets lærred. Skifte mellem tabelrækker og -kolonner som dataserier i diagrammer Når du vælger et diagram, vises en mørk ramme rundt om de tilhørende tabelceller. Dataserieknappen i det øverste venstre hjørne af rammen rundt om den tabel, der henvises til i en valgt tabel, sikrer, at du kan transponere tabelrækker og -kolonner som dataserier i dit diagram. Knappen Dataserie Disse kvadrater viser, hvilken farve der repræsenterer hver dataserie. Du transponerer tabelrækker og -kolonner som dataserier på følgende måde: mm Vælg diagrammet, og klik derefter på dataserieknappen. Når knappen ser sådan ud, er kolonnerne dataserier. Klik på knappen for at gøre rækker til dataserier. Når knappen ser sådan ud, er rækkerne dataserier. Klik på knappen for at gøre kolonner til dataserier. 142 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

143 Føje flere data til et eksisterende diagram Du kan tilføje data fra individuelle celler, der støder op til eller ikke støder op til de celler, diagrammet bruger, inkludere en hel ny række eller kolonne eller tilføje data fra flere tabeller. Du føjer flere data til et diagram på følgende måder: mm Du tilføjer data fra celler, som støder op til celler, der allerede er tegnet, ved at vælge diagrammet og derefter holde Skiftetasten nede, mens du klikker på de ønskede celler. mm Du tilføjer data fra celler, som ikke støder op til celler, der allerede er tegnet, ved at vælge diagrammet og derefter holde Kommandotasten nede, mens du klikker på eller trækker de ønskede celler. mm Du udvider udsnittet af tilstødende celler, hvis værdier er tegnet, ved at vælge diagrammet. I tabellen skal du trække i det runde håndtag nederst til højre i udsnittet til højre eller nedad. Hvis diagrammet er et punktdiagram, kan du kun tilføje et lige antal rækker eller kolonner, når du trækker. mm Du tilføjer en ny række eller kolonne med data ved at vælge tabellen og indsætte rækken eller kolonnen mellem de celler, der allerede er tegnet. Når du føjer data til nye celler, bliver dataene tegnet i diagrammet. mm Du tilføjer data fra celler i en anden tabel ved at vælge de celler med data, som du vil tilføje, og derefter trække dem til diagrammet. De nye data tilføjes som en ny dataserie. Du viser eller redigerer diagrammets kildedata ved at klikke på en dataserie i diagrammet, så du kan se dens originale tabeller og celler. Du finder oplysninger om, hvordan du inkluderer data fra skjulte rækker og kolonner i diagrammet, i Inkludere skjulte tabeldata i et diagram på side 143. Inkludere skjulte tabeldata i et diagram Hvis du har skjult rækker og kolonner i en tabel og vil inkludere dem i eller udelukke dem fra et diagram, kan du vælge at gøre det i vinduet Diagram i Info om diagram. Du inkluderer eller udelukker skjulte data på følgende måde: 1 Vælg diagrammet, og klik på Info på værktøjslinjen. 2 Klik på knappen Diagram i infovinduet, klik på Diagram i Info om diagram, og gør derefter et af følgende: ÂÂ Du inkluderer skjulte data i diagrammet ved at vælge Vis skjulte data. ÂÂ Du udelukker skjulte data fra diagrammet ved at fravælge Vis skjulte data. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 143

144 Erstatte eller ændre rækkefølge på dataserier i et diagram Når du tilføjer, fjerner eller omarrangerer data i et diagram, får ændringerne ikke indflydelse på den eller de tabeller, hvis data vises i diagrammet. Hvis du f.eks. vil erstatte en serie dataværdier i et eksisterende diagram med en anden dataserie, kan du nemt erstatte de række- eller kolonnedata, der benyttes i diagrammet, med data fra en anden række eller kolonne, hvilket kun har betydning for diagrammet, mens alle tabeller forbliver intakte. Du kan også ændre dataseriernes rækkefølge i diagrammet, uden at du behøver at ændre diagrammet. Du ændrer rækkefølge på eller erstatter en dataserie på følgende måde: 1 Vælg diagrammet. Der vises en mørk række rundt om datacellerne i den tabel, der bruges i diagrammet. 2 Klik på knappen Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Diagram i Info om diagram. 3 Klik på Serie i Info om diagram, og gør derefter et af følgende: ÂÂ Du ændrer seriernes rækkefølge i diagrammet ved at vælge et af de serieelementer, som du vil flytte, og derefter vælge et tal på lokalmenuen Rækkefølge i vinduet Serie i Info om diagram. ÂÂ Du erstatter en hel eller en del af en dataserie med data fra en anden række eller kolonne ved i feltet Data i vinduet Serie at vælge den cellereference, som repræsenterer det udsnit af dataserien, som du vil erstatte, og derefter trække over det nye udsnit af celler, som du vil inkludere. ÂÂ Hvis du vil ændre en dataseries mærke, skal du vælge den cellereference, der indeholder seriens mærke, i feltet Mærke i vinduet Serie og derefter vælge cellen med det mærke, du vil bruge. Fjerne data fra et diagram Du kan slette værdier fra et diagram og lade dem være i den tilhørende tabel, eller du kan slette værdier fra både diagrammet og den tilhørende tabel. Du kan fjerne data på følgende måder: mm Du fjerner et datapunkt fra både et diagram og den tabel, hvor det vises, ved at vælge den celle, som indeholder dataene, og derefter trykke på Slettetasten. Værdien fjernes fra tabellen og diagrammet. Hvis du sletter en kolonne eller en række, der er en del af et par med to kolonner tegnet i et punktdiagram, fjernes det tilhørende datapunkt med to værdier fra diagrammet. mm Du fjerner flere individuelle celleværdier fra både et diagram og den tabel, hvor de vises, ved at vælge tabellen og holde Skiftetasten nede (hvis det er tilstødende celler) eller Kommandotasten (hvis det ikke er tilstødende celler), mens du vælger cellerne. Tryk derefter på Slettetasten. Værdierne fjernes både fra tabellen og diagrammet. 144 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

145 mm Du formindsker et udsnit af tilstødende celler, som udgør et diagram, ved at vælge diagrammet. I tabellen skal du trække i det runde håndtag nederst til højre i udsnittet til venstre eller opad. De celler, som fravælges, er ikke længere repræsenteret i diagrammet, men værdierne bevares i tabellen. mm Du fjerner en dataserie fra et diagram ved at vælge diagrammet og derefter vælge et element i serien eller klikke på seriens mærke i tabellen. Tryk på Slettetasten. Værdierne fjernes fra diagrammet, men er stadig i tabellen. mm Du fjerner et datasæt ved at vælge diagrammet og derefter vælge kategorimærket i tabellen. Tryk på Slettetasten. Værdierne fjernes fra diagrammet, men er stadig i tabellen. Hvis kategorien ikke har noget mærke i tabellen, skal du klikke på dataserieknappen i tabellen for at konvertere kategorien til en serie, vælge den serie, der indeholder de data, du vil fjerne, og trykke på Slettetasten. mm mm Slette et diagram Du kan slette et diagram på følgende måder: Du fjerner diagrammet uden at fjerne den eller de tilhørende tabel eller tabeller ved at vælge det og trykke på Slettetasten. Du fjerner både diagrammet og den eller de tilhørende tabeller ved at vælge den eller dem og trykke på Slettetasten. Du forbinder et Numbers-diagram til en kopi af det i Keynote eller Pages på følgende måde: Arkiver dit regneark, vælg og kopier diagrammet, og indsæt det derefter i en Keynote- præsentation eller et Pages-dokument. mm Dele diagrammer med Pages- og Keynote-dokumenter Du kan kopiere et diagram og indsætte det i en Keynote-præsentation eller et Pagesdokument. Når diagrammet er blevet indsat, forbindes det med Numbers-versionen. Hvis de Numbers-tabeldata, der er afbildet i diagrammet, ændres, kan du opdatere diagrammet i Keynote eller Pages. mm Du opdaterer et forbundet diagram i Keynote eller Pages på følgende måde: Kontroller, at det Numbers-regneark, der indeholder det opdaterede diagram, er arkiveret. Vælg diagrammet i Keynote eller Pages, og klik på knappen Opdater. Du afbryder en forbindelse fra et diagram til dets Numbers-version på følgende måde: mm Vælg diagrammet i Keynote eller Pages, og klik på knappen Afbryd forbindelse. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 145

146 Formatere diagrammer Alle de diagrammer, du opretter, har en tilhørende titel, en signaturforklaring og mærker, som du kan vælge at vise eller skjule, og hvis udseende eller placering du kan ændre. Du kan også ændre diagrammets farver og teksturer, akseskalaer og -mærker og mærker til datapunkter i diagrammet. Du kan rotere 2D-diagrammer og justere vinklen og belysningsformatet på 3D-diagrammer. Hvis du vil vide, hvordan du Formaterer et diagrams titel, mærker og signaturforklaring Ændrer et diagrams størrelse og retning Ændrer et diagrams skala, aksemærker og mærker Ændrer diagrammets farver, tekstur, skygge og andre billedkvaliteter Skal du se Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring på side 146 Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer på side 156 Ændre størrelse på eller rotere et diagram på side 147 Formatere diagramakser på side 148 Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side 151 Viser specielle elementer i diagrammer Vise fejllinjer i diagrammer på side 153 Vise tendenser i diagrammer på side 154 Formaterer lagkagediagrammer, søjlediagrammer og andre specielle diagrammer Formatere specielle diagramtyper på side 156 Anbringe og formatere et diagrams titel og signaturforklaring I diagrammets titel kan du beskrive diagrammets emne. Signaturforklaringen til diagrammet viser, hvilke dataserier farverne i diagrammet repræsenterer. mm mm mm Du kan vise eller skjule diagrammets titel eller signaturforklaring, ændre udseendet på teksten og trække den til et andet sted. Du ændrer en diagramattribut ved først at vælge diagrammet. Du anbringer og formaterer et valgt diagrams titel og signaturforklaring på følgende måde: Du viser titlen eller signaturforklaringen ved at vælge Oversigt > Vis info og derefter klikke på knappen Info om diagram. Vælg Vis titel eller Vis signaturforklaring. Hvis du vil give diagrammet en ny titel, skal du vælge teksten i titelfeltet og skrive en ny titel. Du redigerer mærkerne i signaturforklaringen ved at redigere seriemærket i den tilhørende tabel eller ved at vælge signaturforklaringen og redigere teksten direkte. 146 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

147 mm mm Du formaterer teksten i signaturforklaringen eller titlen vha. kontrolmulighederne på formatlinjen. Du flytter signaturforklaringen ved at vælge og derefter trække den. Hvis du vil føje beskrivende tekstelementer til et diagram, skal du oprette et tekstfelt. Se Tilføje tekstfelter på side 188. Når du er færdig med at formatere diagrammet, kan du gruppere tekstfeltet med diagrammet, så tekstfeltet og diagrammet altid flyttes sammen, hvis du beslutter at flytte diagrammet. Se Gruppere og ophæve gruppering af objekter på side 221. Ændre størrelse på eller rotere et diagram Der er flere teknikker til rotation af 2D-diagrammer. Du kan ikke rotere (eller spejlvende) 3D-diagrammer. Hvis et 3D-diagram er grupperet med 2D-diagrammer, kan du rotere gruppen, men det er kun 2D-diagrammerne i gruppen, der roteres. mm mm Du ændrer størrelse på eller roterer et diagram på følgende måder: Du ændrer størrelse på et diagram ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et af følgende: ÂÂ Træk et aktivt vælgehåndtag. Der er et sort omrids om aktive vælgehåndtag. ÂÂ Du bevarer diagrammets proportioner ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker for at ændre størrelse på det. ÂÂ Du ændrer et diagrams størrelse i en retning ved at trække i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. ÂÂ Du ændrer størrelse ved at angive nøjagtige mål ved at klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på Info om metrik. I Info om metrik kan du angive en ny bredde, højde og rotationsvinkel, og du kan ændre diagrammets afstand til margenerne. Du roterer 2D-diagrammer ved at vælge hele diagrammet og derefter gøre et af følgende: ÂÂ Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, flyt markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter et vælgehåndtag. ÂÂ Du roterer et diagram i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag. ÂÂ Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om metrik og træk derefter rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet. Lagkagediagrammer kan også roteres vha. Info om diagram. Se Rotere 2D-lagkagediagrammer på side 160. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 147

148 Formatere diagramakser I kolonne-, område-, linje- og søjlediagrammer tegnes datapunkter på en akse (y-aksen i kolonne-, område- og linjediagrammer; x-aksen i søjlediagrammer), og datasæt grupperes på den anden akse. Datapunktaksen kaldes værdiaksen, og datasætaksen kaldes kategoriaksen. I punktdiagrammer er både x- og y-aksen værdiakser. I diagrammer med to akser er der to y-akser værdiakse (Y1) og værdiakse (Y2 som kan formateres separat. Du kan få flere oplysninger om diagrammer med to akser i Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer på side 164. Du viser eller skjuler en akse eller rammerne omkring et diagram ved indstille værdiaksens skala (lineær eller logaritmisk) og spændvidde eller ved at justere net og mærker langs akserne, foretage valg og indtaste de relevante værdier i vinduet Akse i Info om diagram. Mange af disse formateringsmuligheder er også tilgængelige via formatlinjen. Ligesom med Info om diagram er de tilgængelige muligheder på formatlinjen altid relevante for den valgte type diagram. mm Du anbringer netlinjer og mærker langs diagrammets akser på følgende måde: Vælg de ønskede netlinjer og aksemærker fra den ene eller begge lokalmenuer Vælg akseindstillinger i vinduet Akse i Info om diagram. mm Du formaterer værdierne langs værdiaksene ved at gøre et af følgende i vinduet Akse i Info om diagram: Du indstiller det højeste tal på værdiaksen ved at skrive et tal i feltet Maksimum under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være lavere end maksimumsværdien af hele datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet Auto i feltet, og værdien beregnes automatisk på baggrund af dataene. 148 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

149 mm Du indstiller værdien ved værdiaksens udgangspunkt ved at skrive et tal i feltet Minimum under Værdiakse. Denne værdi kan ikke være højere end minimumsværdien af hele datasættet. Hvis du ikke anfører et bestemt tal, vises ordet Auto i feltet, og værdien beregnes automatisk på baggrund af dataene. mm Du angiver antallet af aksemærker mellem nul og minimums- og maksimumsværdierne på værdiaksen ved at anføre et tal i feltet Trin under Værdiakse. mm Du viser dataværdier på værdiaksen ved at vælge Vis værdimærker og/eller Vis mindsteværdi på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Værdiakse. mm Du formaterer værdier på en anden måde, end de er formateret i den tilhørende tabel, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Format under Værdiakse. Tal: Viser datapunktværdier uden enheder, med mindre du anfører dem. Du anfører enheder ved at skrive dem i feltet Suffiks. I feltet Decimaler skal du anføre, hvor mange decimaler der skal vises, og derefter vælge 100 eller (100) på den tilstødende lokalmenu for at vælge et format til visning af negative tal. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat. Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed (f.eks. sekunder, minutter eller uger). Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet til den nærmeste valgte brøk. Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en potens vises som E+ et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side 102 for at få flere oplysninger. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 149

150 Du viser kategorititler (datasæt) på følgende måde: 1 Vælg Vis kategorier på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse i vinduet Akse i Info om diagram. 2 Du ændrer kategorimærkerne ved at placere markøren i feltet Mærkater og klikke på knappen Godkend (det grønne hak) for at arkivere ændringerne, når du har gjort et af følgende: ÂÂ Du inkluderer et mærke ved at klikke i cellen i den tabel, hvor mærket skal vises. Der føjes en henvisning til cellen i feltet Mærkater. ÂÂ Du udelukker et mærke ved at vælge cellereferencen i feltet Mærke og trykke på Slettetasten. 3 Du ændrer intervallet for mærkekategorierne ved at gøre et eller begge af følgende: ÂÂ Skriv en værdi, eller brug tælleren i feltet Mærk hver... kategori. F.eks. viser værdien 2 hver anden kategorititel, og værdien 3 viser hver tredje kategorititel osv. ÂÂ Vælg Vis sidste kategori på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Kategoriakse, hvis titlen på den seneste kategori skal vises. Du tilføjer eller skjuler en aksetitel på følgende måde: 1 Vælg Vis titel på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Værdiakse eller Kategoriakse i vinduet Akse i Info om diagram. 2 I diagrammet skal du dobbeltklikke på den værdi- eller kategorititel, der vises, og skrive den ønskede titel. 3 Du formaterer titlens tekstattributter vha. kontrolmulighederne på formatlinjen. 4 Du skjuler en titel ved at fravælge muligheden på de samme lokalmenuer. mm Du indstiller en lineær, logaritmisk eller procentuel skala til værdiaksen på følgende måde: Vælg Lineær skala, Logaritmisk skala eller Procentuel skala på lokalmenuen Vælg akseindstillinger under Værdiakse i vinduet Akse i Info om diagram. Procentuelle skalaer er kun tilgængelige til stakkede 2D-søjle-, kolonne- og områdediagrammer; lineære og logaritmiske skalaer er kun tilgængelige til 2D-diagrammer, som ikke er stakkede. 3D-diagrammer kan kun bruge en lineær skala. (Til lagkagediagrammer viser du værdierne som procenter ved at vælge Procentuel på lokalmenuen Format under Mærkater.) Du ændrer farve og tekstur på serieelementer eller formaterer datapunktsymboler og værdimærker vha. vinduet Serie i Info om diagram. Se Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side 151. Du kan læse om formateringsmuligheder, der kun gælder for en given diagramtype, i Formatere specielle diagramtyper på side Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

151 Formatere elementerne i et diagrams dataserie Du kan bruge forskellige visuelle effekter til at forbedre udseendet på elementer i dataserier, f.eks. søjler (i kolonne- og søjlediagrammer), datapunktfigurer (i linje- og punktdiagrammer) og områdefigurer. Lagkagestykker repræsenterer også dataserier, men har specielle formateringsmuligheder. Du kan få flere oplysninger i Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer på side 157. Mange formateringsmuligheder til serier er tilgængelige via formatlinjen. Når du vælger et serieelement i et diagram, ændres emnerne på formatlinjen, så mulighederne passer til formatering af serieelementer i diagrammer. Du kan f.eks. klikke i feltet Fyld på formatlinjen og hurtigt vælge en farve, som skal anvendes på det valgte serielement. Der findes mange muligheder i Info om diagram. Til søjle-, kolonne- og områdediagrammer kan du f.eks. vælge formatering, der ændrer udseende og format af figurer og symboler i dataserier i vinduet Serie i Info om diagram, efter at du har valgt et element i den serie, du vil ændre. Du udfylder valgte serieelementer med specielt udviklede farver eller teksturer vha. Info om diagram: 1 Vælg en kolonne, en søjle eller et andet serieelement, som du vil formatere. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Diagramfarver. 3 Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu. 4 Vælg en samling fyld (f.eks. Marmor elle Træ) på den anden lokalmenu. 5 Gør et af følgende: ÂÂ Du udfylder alle elementerne i alle dataserier ved at klikke på Anvend på alle. Det første fyld anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i den anden serie osv. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 151

152 mm ÂÂ Du udfylder elementer i en enkelt dataserie ved at trække fyldet til et element (søjle, kolonne osv.) i serien. Bemærk, denne type udfyldning ikke kan bruges til linje- og punktdiagrammer. Du kan få flere oplysninger om formatering af serieelementer i disse diagramtyper i Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer på side 162 og Bruge punktdiagrammer på side 163. Du justerer opacitet, streg, skygge eller fyld i valgte serieelementer på følgende måde: Vælg det element, du vil ændre, klik på knappen Info om grafik, og foretag derefter de ønskede justeringer. Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du kun vil formatere ændringerne i en valgt serie, skal du vælge serien og derefter justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du kan få flere oplysninger i Justere opacitet på side 228 og Udfylde objekter med farver eller billeder på side 229. Du kan læse om brug af dine egne billeder som fyld i Udfylde et objekt med et billede på side 231. Du kan læse om ændring af linjen omkring et element i Ændre formatet på rammer på side 224. Du kan læse om ændring af skygger i Tilføje skygger på side 226. Du viser og formaterer datapunktmærker til den valgte serie på følgende måde: 1 Klik på Serie i Info om diagram. 2 Vælg Værdimærker. 3 Du anbringer mærkerne ved at klikke på en af positionsknapperne. 4 Du formaterer værdier på en anden måde, end de er formateret i den tilhørende tabel, ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Format under Værdiakse. Tal: Viser datapunktværdier uden enheder, med mindre du anfører dem. Du anfører enheder ved at skrive dem i feltet Suffiks. I feltet Decimaler skal du anføre, hvor mange decimaler der skal vises, og derefter vælge 100 eller (100) på den tilstødende lokalmenu for at vælge et format til visning af negative tal. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. 152 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

153 Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat. Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed (f.eks. sekunder, minutter eller uger). Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet til den nærmeste valgte brøk. Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en potens vises som E+ et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side 102 for at få flere oplysninger. Du ændrer farve og tekstur på serieelementer eller formaterer datapunktsymboler og værdimærker vha. vinduet Serie i Info om diagram. Se Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side 151. Du kan læse om formateringsmuligheder, der kun gælder for en given diagramtype, i Formatere specielle diagramtyper på side 156. Vise fejllinjer i diagrammer Du kan vise fejllinjer omkring datapunkter i alle 2D-diagrammer undtagen lagkagediagrammer. Fejllinjer viser, hvor mange fejl der evt. kan være i et bestemt datapunkt. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 153

154 Du viser fejllinjer til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde: 1 Klik på Serie i Info om diagram, og klik derefter på Avanceret nederst i Infovinduet. Klik derefter på Fejllinjer. I punktdiagrammer kan der være fejllinjer til begge dataserier. Indstil dem separat ved at følge instruktionerne til begge akser. 2 På lokalmenuen skal du vælge, hvordan fejllinjer skal vises: Positiv og Negativ: Viser komplette fejllinjer både over og under hvert datapunkt. Kun positiv: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes over datapunktet. Kun negativ: Viser kun den del af hver fejllinje, som findes under datapunktet. 3 På den anden lokalmenu skal du vælge den type fejllinje, der skal vises: Fast værdi: Viser en fejllinje med samme absolutte værdi til alle datapunkter. Anfør en værdi i det tilstødende felt. Procent: Viser fejllinjer baseret på en fast procentdel af hvert datapunkts værdi. Anfør en procentdel i det tilstødende felt. Standardafvigelse: Viser fejllinjer baseret på standardafvigelsen for dit datasæt. Anfør antallet af standardafvigelser i det tilstødende felt. Standardfejl: Viser standardfejllinjer. Speciel: Giver dig mulighed for at indstille fejllinjer baseret på dine egne kriterier. I feltet Positiv skal du anføre, hvor langt over datapunkterne fejllinjerne skal gå; i feltet Negativ skal du anføre, hvor langt under datapunkterne fejllinjerne skal gå. 4 Anfør fejllinjeudsnittet i feltet ved siden af den anden lokalmenu. 5 Vælg en fejllinje, klik på knappen Info om grafik, og rediger evt. enderne af fejllinjen vha. lokalmenuen Streg. Vise tendenser i diagrammer Tendenser er linjer, der beregnes og tegnes, så de passer til dine data, afhængigt af hvilken type ligning du foretrækker. Du kan vise tendenser til de fleste 2D-diagrammer undtagen stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer samt lagkagediagrammer. 154 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

155 Du viser tendenser til datapunkterne i en valgt serie på følgende måde: 1 Vælg en eller flere serier, som du vil vise en tendens til, og klik derefter på knappen Info på værktøjslinjen. 2 Klik på Diagram i Infovinduet, og klik derefter på Serie. 3 Klik på Avanceret nederst i vinduet Serie. Klik derefter på Tendens. 4 På lokalmenuen skal du vælge den type ligning, du vil bruge til at udregne tendensen: Lineær: Opretter den bedst egnede lige linje, som er mest nyttig til enkle lineære dataserier. Logaritmisk: Opretter den bedst egnede kurvede linje, som er mest nyttig, når værdier øges eller mindskes hurtigt og derefter udjævnes. Polynomium: Opretter en kurvet linje med bakker og dale, som viser, hvor værdier stiger og falder. Anfør den polynomiske orden, du vil bruge, i feltet Rækkefølge; orden 4 opretter op til 3 bakker eller dale. Potens: Opretter en kurvet linje til brug ved sammenligning af målinger, der øges med en bestemt frekvens. Potens kan ikke bruges med data, der indeholder nul eller negative værdier. Eksponentiel: Opretter en kurvet linje til brug, når værdier stiger eller falder med stadig stigende frekvenser. Eksponential kan ikke bruges med data, der indeholder nul eller negative værdier. Bevægeligt gennemsnit: Opretter en tendens vha. det antal datapunkter, som du anfører i feltet Periode, udregner middelværdien og bruger den middelværdi som et tendenspunkt. 5 Du kan se de ligninger, der beskriver en tendens, ved at vælge linjen og derefter vælge Vis ligning. Du kan trække denne ligning og anbringe den, hvor du vil på arket. 6 Du kan se kvadratværdien af R, som blev brugt til at beregne en tendens, ved at vælge linjen og derefter vælge Vis værdi af R^2. Du kan trække dette tal og anbringe det, hvor du vil på arket. 7 Du viser et mærke til en tendens ved at vælge linjen og derefter vælge Mærke. Skriv teksten til et mærke i det tilstødende felt. 8 Du ændrer tendensens farve eller tykkelse ved at vælge den og derefter klikke på knappen Grafik i Infovinduet. Foretag de ønskede justeringer vha. kontrolmulighederne til Streg. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 155

156 Formatere tekst i titler, mærker og signaturforklaringer til diagrammer Du kan redigere størrelsen og udseendet på diagram- og aksetitler, aksemærker, datapunktmærker og signaturforklaringer. Du formaterer teksten i mærker og signaturforklaringer på følgende måde: 1 Vælg det rette emne, afhængigt af den tekst du vil formatere: Du formaterer alle diagramtitler og -mærker (undtagen signaturforkaringen) ved at klikke i diagrammet for at anvende dit valg af skrift og farve. Du formaterer tekst til alle datapunkter i en serie ved at vælge tekstfeltet til et datapunkt i serien. Du formaterer tekst i et aksemærke ved at vælge teksten. Du formaterer tekst til alle seriemærker ved at vælge seriens mærkefelt. Du ændrer teksten i en signaturforklaring til et diagram ved at vælge signaturforklaringen. 2 Brug kontrolmulighederne på formatlinjen til hurtigt at formatere den valgte tekst. Formatere specielle diagramtyper Lagkagediagrammer, søjle- og kolonnediagrammer og andre typer diagrammer har specielle formateringsmuligheder. Du kan f.eks. anvende en skygge på individuelle lagkagestykker, flytte stykker væk fra midten af lagkagen, bruge forskellige symboler til datapunkter langs forskellige linjer i linjediagrammer m.m. Hvis du vil vide, hvordan du Formaterer lagkagediagrammer og individuelle stykker i dem Formaterer søjlerne i søjle- og kolonnediagrammer Formaterer elementer på linjediagrammer Formaterer områdediagrammer Skal du se Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer på side 157 Indstille skygger, afstand og serienavne i søjleog kolonnediagrammer på side 161 Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer på side 162 Vise datapunktsymboler i områdediagrammer på side 162 Formaterer punktdiagrammer Bruge punktdiagrammer på side 163 Formaterer diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer Formaterer 3D-diagrammer Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer på side 164 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer på side Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

157 Tilpasse udseendet på lagkagediagrammer Et lagkagediagram repræsenterer et enkelt datasæt, og hvert lagkagestykke er en værdi for et datapunkt i det sæt, nemlig det første datapunkt fra hver dataserie. Hvis dataserierne er i rækker, er det kun den første kolonne, der bruges til oprettelse af diagrammet; hvis dataserien er i kolonner, er det kun den første række, der bruges til oprettelse af diagrammet. Du kan oprette et diagram ud fra alle datasæt ved at flytte det til den første række eller kolonne i tabellen. Du ændrer udseendet på et enkelt lagkagestykke ved først at vælge lagkagediagrammet og derefter vælge de stykker, du vil ændre. Du kan vælge lagkagestykker i et valgt lagkagediagram på følgende måder: mm Du vælger et stykke ved at klikke på det. mm Du vælger alle stykker ved at vælge et stykke og trykke på Kommando-A. mm Du vælger stykker, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved at holde Kommandotasten nede, mens du vælger de enkelte stykker. mm Du vælger en sammenhængende række stykker ved at vælge det første stykke og derefter holde Skiftetasten nede, mens du vælger det sidste stykke. Hvis du vil vide, hvordan du Anvender farver og teksturer på et lagkagediagram Viser serier og datapunktsmærker i et lagkagediagram Gør individuelle lagkagestykker mere visuelt fremtrædende Føjer skygger til lagkagediagrammer Skal du se Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer på side 157 Vise mærker i et lagkagediagram på side 158 Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram på side 159 Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker på side 160 Roterer et 2D-lagkagediagram Rotere 2D-lagkagediagrammer på side 160 Udfører anden formatering Formatere diagrammer på side 146 Ændre farver og teksturer på lagkagediagrammer Du ændrer farver og teksturer på et lagkagediagram på følgende måde: mm Du udfylder elementer i serien med specielle farver eller teksturer ved at klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og derefter klikke på Diagramfarver. Vælg en fyldtype (f.eks. 3D-teksturfyld) på den første lokalmenu, og vælg en samling fyld (f.eks. Marmor eller Træ) på den anden lokalmenu. Gør derefter et af følgende: ÂÂ Du udfylder alle lagkagestykkerne ved at klikke på Anvend på alle. Det første fyld anvendes på elementer i den første serie, det andet fyld på elementer i den anden serie osv. ÂÂ Du udfylder et enkelt lagkagestykke ved at trække fyldet til stykket. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 157

158 mm Du justerer opacitet, stregtype, skygge og andre grafiske attributter i enkelte lagkagestykker ved at vælge det stykke, du vil ændre, klikke på knappen Info om grafik og derefter foretage de ønskede justeringer. Ved justering af opacitet og fyld skal du være opmærksom på, at hele diagrammets opacitet ændres, når du trækker mærket Opacitet nederst i Info om grafik. Hvis du kun vil formatere ændringerne i en valgt serie, skal du vælge serien og derefter justere opaciteten af farvefyld, gradueringsfyld eller tonet billedfyld efter behov. Du kan få flere oplysninger i Justere opacitet på side 228 og Udfylde objekter med farver eller billeder på side 229. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Bruger et af dine egne billeder som fyld Udfylde et objekt med et billede på side 231 Ændrer udseende på linjen omkring lagkagen eller et lagkagestykke Ændrer skyggerne Ændrer dybden i et 3D-lagkagediagram Ændre formatet på rammer på side 224 Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker på side 160 Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer på side 165 Vise mærker i et lagkagediagram Du viser serie- og datapunktmærker i lagkagediagrammer vha. Info om diagram. Du viser navne på serier og datapunktmærker i et lagkagediagram på følgende måde: 1 Vælg det diagram eller de lagkagestykker, hvis mærke eller serienavn du vil vise. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om diagram. 3 Vælg Mærkater, og træk derefter positionsmærket for at anbringe datapunktmærket tættere på eller længere væk fra midten af lagkagen. Du kan også anføre en værdi i feltet for at indstille afstanden fra lagkagestykket til midten af lagkagen som en procentdel af lagkagens omkreds. Du kan også bruge mærket Mærket på formatlinjen til at anbringe mærker. 4 Du viser værdierne i et bestemt format ved at foretage valg på lokalmenuen Format og justere mulighederne på følgende måde: Tal: Viser datapunktværdier uden enheder, med mindre du anfører dem. Du anfører enheder ved at skrive dem i feltet Suffiks. I feltet Decimaler skal du anføre, hvor mange decimaler der skal vises, og derefter vælge 100 eller (100) på den tilstødende lokalmenu for at vælge et format til visning af negative tal. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. 158 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

159 Valuta: Viser datapunktværdien som et beløb. Vælg valutasymbolet på lokalmenuen Symbol. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. Procent: Viser datapunktværdien divideret med 100. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Hvis du vil vise negative værdier med et minus foran eller i parenteser, skal du vælge 100 eller (100) på lokalmenuen. Vælg Separator, hvis du vil vise tusindseperatorer på venstre side af decimaltegnet. Dato og tid: Viser datapunktværdier med et dato- og tidsformat. Varighed: Viser datapunktværdier som en tidsenhed (f.eks. sekunder, minutter eller uger). Brøk: Viser datapunktværdier, der er mindre end 1, som et heltal over et andet. (Hvis værdierne er større end 1, vises dine data ikke som brøker.) Vælg, hvor nøjagtigt brøkerne skal afrundes, på lokalmenuen Præcision. Hvis du vælger en mulighed som Halvdele eller Fjerdedele, repræsenteres værdien som en del af hele lagkagen afrundet til den nærmeste valgte brøk. Videnskabelig: Viser datapunktværdier i videnskabelig notation, hvor 10 opløftet til en potens vises som E+ et heltal. I feltet Decimaler skal du angive, hvor mange decimaler der skal vises. Speciel: Vælg et specielt talformat, som du allerede har oprettet, eller opret et nyt. Se Bruge dine egne formater til at vise værdier i tabelceller på side 102 for at få flere oplysninger. 5 Du viser serienavnet ved at vælge Vis serienavn. Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram Du gør lagkagestykker mere synlige ved at adskille dem fra lagkagen. Udskil et stykke af et lagkagediagram vha. mærket Eksploderet. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 159

160 Du kan adskille lagkagestykker på følgende måder: mm Du flytter et enkelt stykke væk fra centrum af et 2D- eller 3D-lagkagediagram ved at vælge det og derefter bruge mærket Eksploderet i Info om diagram. mm Du adskiller alle stykker fra centrum af et 3D-lagkagediagram ved at vælge diagrammet, før du bruger mærket Eksploderet. mm Du flytter flere stykker væk fra centrum i et 2D- eller 3D-lagkagediagram ved at bruge Skift-klik eller Kommando-klik til at vælge stykkerne og derefter trække dem eller bruge mærket Eksploderet. Du kan tilføje et serienavn eller datapunktmærke, så det er nemmere at skelne mellem de individuelle stykker. Se Formatere elementerne i et diagrams dataserie på side 151. Føje skygger til lagkagediagrammer og stykker Du kan anbringe skygger på enkelte lagkagestykker eller på hele lagkagen. Hvis du lægger skygger på individuelle stykker, ser det ud, som om stykkerne findes i forskellige lag, så derfor er det normalt en god ide at udskille et lagkagestykke, før du lægger skygge på det. Se Udskille individuelle stykker fra et lagkagediagram på side 159 for at få instruktioner. Du tilføjer skygger på følgende måde: 1 Vælg diagrammet eller enkelte lagkagestykker. Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om diagram. Gør et af følgende: ÂÂ Du føjer skygger til individuelt valgte lagkagestykker ved at vælge Individuelt på lokalmenuen Skygge. ÂÂ Du føjer en skygge til hele diagrammet ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge. Du kan også bruge lokalmenuen Skygge på formatlinjen. 2 Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik. Se Tilføje skygger på side 226 for at få instruktioner. Rotere 2D-lagkagediagrammer Du roterer et lagkagediagram på følgende måder: mm Vælg diagrammet, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og brug derefter hjulet eller feltet Rotationsvinkel. mm Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om metrik og træk derefter rotationshjulet, eller brug vinkelknapperne til at indstille vinklen på diagrammet. mm Vælg diagrammet, hold Kommandotasten nede, og flyt markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og træk derefter et vælgehåndtag. mm Du roterer diagrammet i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag eller rotationshjulet. 160 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

161 Indstille skygger, afstand og serienavne i søjle- og kolonnediagrammer På søjle- og kolonnediagrammer kan du justere afstanden mellem søjle- og kolonnesæt (datasæt). På diagrammer, hvor datasæt ikke er stakkede, kan du også justere afstanden mellem søjlerne eller kolonnerne (individuelle datasæt). Du kan også anvende skygger på individuelle dataserier eller i hele diagrammet. I søjle- og kolonnediagrammer, som ikke er stakkede, kan du også vælge at vise serienavnene eller mærkerne. Du tilpasser søjle- og kolonnediagrammer på følgende måde: 1 Vælg et søjle- eller kolonnediagram. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Diagram. 3 Du ændrer mellemrummet mellem søjler eller kategorierne ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du ændrer afstand mellem søjler ved at skrive en værdi (eller klikke på pilene) i feltet Afstand mellem søjler. ÂÂ Du justerer afstanden mellem kategorier (på diagrammer, der ikke er stakkede), ved at anføre en værdi i feltet Afstand mellem sæt. Værdien er procenten af søjlens tykkelse. Hvis du formindsker afstanden mellem søjler, bliver de tykkere. Du kan også flytte markøren til en søjles kant, indtil den bliver til en pil med to hoveder, og derefter trække søjlerne, så de bliver tykkere eller tyndere. 4 Du tilføjer skygger ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du føjer skygger til individuelle søjler ved at vælge Individuelt på lokalmenuen Skygge. ÂÂ Du føjer skygger til hver gruppe af søjler ved at vælge Gruppe på lokalmenuen Skygge. ÂÂ Du indstiller attributter til skygger i Info om grafik. Se Tilføje skygger på side 226 for at få instruktioner. 5 Du viser serienavne ved at klikke på Akse og derefter vælge Vis serienavne på lokalmenuen Vælg akseindstillinger til kategoriaksen. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 146. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 161

162 Tilpasse datapunktsymboler og linjer i linjediagrammer I område- og linjediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og romber) til at repræsentere datapunkter. Du kan også vise en lige eller kurvet linje mellem datapunkterne. mm mm mm Du kan bruge formatlinjen til hurtigt at tilpasse symboler og streger. Vælg et symbol, og brug kontrolmulighederne under Symbol og Størrelse til at formatere symboler. Brug lokalmenuen Streg til at formatere streger. Info om diagram indeholder flere muligheder. Der følger metoder til ændring af datapunktsymboler og forbindelsesstreger vha. Info om diagram: Du ændrer datapunktsymbolet ved at vælge en dataserie (områdefigur eller linje), klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om diagram og derefter klikke på Serie. Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol. Juster størrelsen på datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. Du forbinder punkter med en kurve ved at vælge en dataserie (linje) og derefter vælge Kurve på lokalmenuen Forbind punkter. Du ændrer stregfarven ved at vælge en streg, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om grafik og derefter bruge mulighederne under Streg. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 146. Vise datapunktsymboler i områdediagrammer I områdediagrammer kan du bruge symboler (cirkler, trekanter, kvadrater og romber) til at repræsentere datapunkter. Du kan bruge formatlinjen til hurtigt at tilpasse symboler. Vælg et symbol, og brug kontrolmulighederne under Symbol og Størrelse til at formatere symboler. Du kan også bruge Info om diagram. 162 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

163 Du viser datapunktsymboler vha. Info om diagram på følgende måde: 1 Vælg en dataserie (områdefigur eller linje), klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram og klik derefter på Serie. 2 Vælg et symbol på lokalmenuen Datasymbol. 3 Juster størrelsen på datapunktsymboler ved at indtaste en værdi eller vha. tælleren i det tilstødende felt. mm mm Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 146. Bruge punktdiagrammer Punktdiagrammer viser data på en anden måde end andre typer diagrammer. De kræver mindst to kolonner eller række af data for at kunne tegne værdier for en enkelt dataserie. Du viser flere dataserier ved at bruge ekstra par på to kolonner (eller to rækker). Hvert værdipar bestemmer positionen af et datapunkt. Den første dataværdi i parret er punktets placering på X-aksen. Den anden dataværdi er punktets placering på Y-aksen. Hvis du allerede har oprettet et diagram med datapunkter, der ikke optræder i par, og du derefter ændrer diagrammet til et punktdiagram, kan Numbers måske ikke tegne dataene, som du forventer. Afhængigt af hvordan dataene er arrangeret i tabellen, er det måske slet ikke muligt at tegne dem. Kontroller, at x- og y-punkternes værdier til de dataserier, der skal tegnes, er indtastet, før du vælger at oprette et punktdiagram. Når du vælger et punktdiagram, vises serieknappen som et tandhjul i det øverste venstre hjørne af datatabellen. Du kan bruge en enkelt kolonne (eller række) af data som x-værdien til flere kolonner (eller rækker) af y-værdier ved at klikke på tandhjulsknappen og vælge Del X-værdier. Brug den samme knap til at skifte mellem at bruge rækker eller kolonner som dataserier i diagrammet. Før du ændrer udseendet af datapunktsymboler eller streger, skal du vælge et symbol eller en streg. Du kan bruge formatlinjen til hurtigt at tilpasse symboler og streger. Vælg et symbol, og brug kontrolmulighederne under Symbol og Størrelse til at formatere symboler. Brug lokalmenuen Streg til at formatere streger. Info om diagram indeholder flere muligheder. Der følger metoder til ændring af udseendet på valgte datapunktsymboler og streger vha. Info om diagram: Du justerer et symbols størrelse ved at foretage et valg på lokalmenuen Datasymbol og derefter indtaste en værdi eller bruge tælleren i det tilstødende felt. Du forbinder punkterne i den valgte serie med en lige streg eller en kurve ved at vælge en mulighed på lokalmenuen Forbind punkter. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 163

164 mm Du ændrer farve på datapunkter eller streger i diagrammet ved at vælge et datapunkt eller en streg, som du vil ændre, og derefter åbne Info om grafik. (Bemærk, at du kan ændre farve på enten datapunkter, en streg eller en tendens, selvom de repræsenterer den samme dataserie.) I Info om grafik skal du klikke i farvefeltet Streg og derefter vælge en farve i farvevinduet. mm Du ændrer format og tykkelse på en streg i diagrammet ved at vælge den og derefter vælge et stregformat på lokalmenuen Streg i Info om grafik. Indtast en værdi, eller brug tælleren i det tilstødende felt til at justere stregens tykkelse. I punktdiagrammer kan du vise fejllinjer til målinger på både x- og y-aksen. Du kan læse mere om, hvordan du viser fejllinjer, i Vise fejllinjer i diagrammer på side 153. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 146. Tilpasse diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer Både diagrammer med 2 akser og blandede diagrammer har to dataserier, som hver er repræsenteret som et kolonne-, linje- eller områdediagram. I Info om diagram findes der muligheder til individuel formatering af begge akser. Diagrammer med to akser repræsenterer de to dataserier som to diagrammer vha. en forskellig værdiakse (y-akse) for hvert diagram. Aksen i venstre side af diagrammet hører til den første dataserie og kaldes Værdiaksen (Y1). Aksen i højre side af diagrammet hører til den anden dataserie og kaldes Værdiaksen (Y2). Blandede diagrammer præsenterer de to dataserier som et enkelt diagram. 164 Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

165 Du viser en dataserie vha. en kolonne, linje eller et område på følgende måde: 1 Vælg dataserien. 2 Gør et af følgende: ÂÂ ÂÂ Vælg en mulighed på lokalmenuen Serieindstillinger på formatlinjen. Vælg en mulighed på lokalmenuen Serietype i Info om diagram. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side 146. Justere sceneindstillinger til 3D-diagrammer Til 3D-diagrammer kan du ændre synsvinkel ved at trække de pilespidser, der vises, når du vælger diagrammet. Info om diagram indeholder flere justeringsmuligheder. Du justerer 3D-sceneindstillinger vha. Info om diagram: 1 Vælg et 3D-diagram, klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om diagram, og klik derefter på Diagram. Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data 165

166 2 Du justerer diagrammets synsvinkel ved at trække en pilespids fra den blå pileknap, indtil du har anbragt diagrammet som ønsket. 3 Du ændrer belysningens vinkel og intensitet ved at vælge en passende mulighed på lokalmenuen Belysningsformat. 4 Du ændrer diagramelementernes dybde ved at trække mærket Diagramdybde. Hvis du trækker til højre, kommer diagramelementerne til at se ud, som om de strækker sig ind imod seeren. 5 Du gør kanterne på et 3D-lagkagediagram pænere ved at vælge Vis facetkanter. 6 Du ændrer faconen på søjlerne i 3D-kolonne- og søjlediagrammer vha. lokalmenuen Facon på søjle. Du kan læse om andre formateringsmuligheder i Formatere diagrammer på side Kapitel 7 Oprette diagrammer fra data

167 Arbejde med tekst 8 Tilføj og rediger udseendet på tekst, inkl. tekst på lister, i tekstfelter, tabelceller og figurer. Tilføje tekst Tilføj tekst ved at skrive det i en tabelcelle, et tekstfelt eller en figur. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Opretter et tekstfelt og skriver tekst i det Tilføje tekstfelter på side 188 Føjer tekst til en figur Anbringe tekst inden i en figur på side 189 Arbejder med tekst i tabelceller Tilføje og redigere celleværdier i tabeller på side 79 Arbejde med tekst i tabelceller på side 80 Bruge tekstformatet i tabelceller på side 100 Tilpasser tekst Vælge tekst på side 167 Slette, kopiere og indsætte tekst på side 168 Formatere størrelse og udseende på tekst på side 169 Indstille tekstjustering, -afstand og -farve på side 176 Oprette lister på side 183 Vælge tekst Før du formaterer eller udfører andre handlinger med tekst, skal du vælge den tekst, du vil arbejde med. mm mm Du kan vælge tekst på følgende måder: Du vælger et eller flere tegn ved at klikke før det første tegn og trække hen over de tegn, du vil vælge. Du vælger et ord ved at dobbeltklikke på det. 167

168 mm Du vælger et afsnit ved at klikke tre gange i det. mm Du vælger tekstblokke ved at klikke i begyndelsen af tekstblokken og derefter klikke i slutningen af en anden tekstblok, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du vælger fra indsætningsmærket til begyndelsen af afsnittet ved at trykke på tasten pil op, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede. mm Du vælger fra indsætningsmærket til slutningen af afsnittet ved at trykke på tasten pil ned, mens du holder tasterne Skift og Alternativ nede. mm Du udvider det valgte med et tegn ad gangen ved at trykke på venstrepil eller højrepil, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du udvider det valgte med en linje ad gangen ved at trykke på pil op eller pil ned, mens du holder Skiftetasten nede. mm Du vælger flere ord eller tekstblokke, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, ved først at vælge den første tekstblok og derefter vælge den næste tekst, mens du holder Kommandotasten nede. Slette, kopiere og indsætte tekst Redigermenuen indeholder kommandoer til tekstredigeringshandlinger. Du kan redigere tekst på følgende måder: mm Du kopierer (eller klipper) og indsætter tekst ved at vælge teksten og vælge Rediger > Kopier eller Rediger > Klip. Klik på det sted, hvor teksten skal indsættes. Hvis den tekst, du kopierer, skal bevare sine formater, skal du vælge Rediger > Sæt ind. Hvis den kopierede tekst skal overtage formaterne i den omgivende tekst, skal du vælge Rediger > "Indsæt og tilpas format". mm Du sletter tekst ved at vælge den og vælge Rediger > Slet eller trykke på Slettetasten. Hvis du kommer til at slette tekst ved en fejltagelse, kan du vælge Rediger > Fortryd for at gendanne den. Når du bruger kommandoen Kopier eller Klip, anbringes den valgte tekst på et opbevaringssted kaldet udklipsholderen, hvor teksten bliver, indtil du vælger Kopier eller Klip igen eller slukker for computeren. Udklipsholderen opbevarer kun indholdet af en kopierings- eller kliphandling ad gangen. 168 Kapitel 8 Arbejde med tekst

169 Formatere størrelse og udseende på tekst Du kan formatere tekst vha. formatlinjen, Numbers-menuerne, Info om tekst og skriftvinduet. Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer udseende på tekst Tilføjer accenter, ser internationale tastaturlayout m.m. Justerer knibning, ligaturer, grundlinje og store bogstaver Skal du se Gøre tekst fed, kursiv eller understreget på side 169 Skyggelægge og gennemstrege tekst på side 170 Oprette tekst i kontur på side 170 Ændre tekststørrelse på side 170 Sænke eller hæve tekst på side 171 Ændre brugen af store/små bogstaver på side 171 Ændre skrifter på side 172 Justere skriftudglatning på side 172 Du udglatter skrifter på skærmen på følgende måde: på side 172 Tilføje accenter på side 173 Skrive specialtegn og symboler på side 174 Bruge typografiske anførselstegn på side 175 Bruge avancerede typografiske funktioner på side 175 Gøre tekst fed, kursiv eller understreget Med formatlinjen, Formatmenuen og skriftvinduet bliver det hurtigt og let at ændre udseendet på tekst. Når tekst er valgt, kan du gøre den fed, kursiv eller understreget. Du kan gøre tekst fed, kursiv eller understreget på følgende måder: mm Du bruger formatlinjen ved at vælge noget tekst eller klikke der, hvor du vil skrive ny tekst, og derefter bruge kontrolmulighederne på formatlinjen til at ændre udseende på tekst. Indstil tekstfarven. Justerer tekst. Opdel tekst i spalter. Skift skriftsnit, -format og -størrelse. Gør tekst fed, kursiv eller understreget. Indstil linjeafstand. mm Du bruger Formatmenuen ved at vælge noget tekst eller klikke der, hvor du vil skrive ny tekst, og vælge Format > Skrift > Fed, Kursiv eller Understreget. mm Du bruger skriftvinduet ved at vælge noget tekst, klikke på Skrifter på værktøjslinjen og derefter bruge kontrolmulighederne i skriftvinduet til at gøre tekst fed, kursiv eller understreget. Du kan finde oplysninger om skriftvinduet i Skriftvinduet på side 25. Kapitel 8 Arbejde med tekst 169

170 Skyggelægge og gennemstrege tekst Du kan bruge skriftvinduet til at oprette og formatere skygger på tekst og markere tekst med en gennemstregning. Du tilføjer og formaterer en gennemstregning og skygger på følgende måder: mm Du føjer en gennemstregning til valgt tekst ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekstgennemstregning og vælge Ingen, Enkelt eller Dobbelt på lokalmenuen. Eller vælg tekst, og vælg Format > Skrift > Gennemstregning. Der vises en gennemstregning af den valgte tekst i den samme farve som teksten. Du ændrer farven på gennemstregningen ved at vælge Farve på lokalmenuen Tekstgennemstregning og vælge en farve i farvevinduet. Gennemstregningen får den farve, du vælger, men teksten beholder sin originale farve. mm Du føjer hurtigt en skygge til valgt tekst ved at vælge Skygge på formatlinjen. mm Du føjer en skygge til valgt tekst og vælger skyggeattributter ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Tekstskygge. Træk mærket opacitet på skygge (det første mærke til venstre) til højre for at gøre skyggen mørkere. Træk mærket sløring på skygge (det midterste mærke) til højre for at gøre skyggen mere diffus. Træk mærket forskydning på skygge (det tredje mærke) til højre for at adskille skyggen fra teksten. Drej hjulet vinkel på skygge for at indstille retningen på skyggen. mm Se flere oplysninger om, hvordan du indstiller tekstskygger vha. Info om grafik, i Tilføje skygger på side 226. Oprette tekst i kontur Du kan ændre tekst, så den ser ud som en stencileret kontur. Du opretter tekst i kontur på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal have kontur, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Vælg Format > Skrift > Kontur. Ændre tekststørrelse Du kan ændre punktstørrelse på tekst for at gøre den større eller mindre. Du ændrer størrelsen på valgt tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre størrelse på. 2 Du ændrer tekststørrelse på en af følgende måder: ÂÂ Du ændrer tekststørrelsen i intervaller på 1 punkt ved at vælge Format > Skrift > Større. Eller vælg Format > Skrift > Mindre. 170 Kapitel 8 Arbejde med tekst

171 Du kan også bruge lokalmenuen Tekststørrelse på formatlinjen. ÂÂ Du angiver en speciel størrelse til valgt tekst ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen og bruge størrelsesfeltet i skriftvinduet. Se Ændre skrifter på side 172 for at få flere oplysninger. Du kan også føje symbolerne Større og Mindre til værktøjslinjen. Vælg Oversigt > Tilpas værktøjslinje, træk symbolerne til værktøjslinjen, og klik derefter på OK. Sænke eller hæve tekst Du kan hæve eller sænke teksten fra dens grundlinje. Du hæver eller sænker tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil hæve eller sænke, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Du opretter en sænket eller hævet skrift med en mindre skriftstørrelse end den omgivende tekst ved at vælge Format > Skrift > Grundlinje > Sænket skrift. Eller vælg Format > Skrift > Grundlinje > Hævet skrift. Du hæver eller sænker tekst i forhold til anden tekst på den samme linje ved at vælge Hæv og Sænk på undermenuen Grundlinje. Du gendanner tekstens format, så den får samme grundlinje som den omgivende tekst, ved at vælge Brug standard på undermenuen Grundlinje. Du kan også føje symbolerne Sænket skrift og Hævet skrift til værktøjslinjen. Vælg Oversigt > Tilpas værktøjslinje, træk symbolerne til værktøjslinjen, og klik derefter på OK. Ændre brugen af store/små bogstaver Du kan hurtigt ændre tekstblokke fra store bogstaver til små bogstaver eller formatere tekst som en titel. Du ændrer brugen af store/små bogstaver på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Vælg Organiser > Skrift > Store bogstaver, og vælg derefter en mulighed på undermenuen. Vælg Alle store for at ændre teksten til store bogstaver. Vælg Kapitæler for at ændre teksten til store bogstaver i mindre format med større bogstaver til store bogstaver. Vælg Titel for at ændre teksten til et titelformat (gælder kun det engelske sprog), hvor det første bogstav i hvert ord skrives med stort. Vælg Ingen for at undgå automatisk brug af store bogstaver. Kapitel 8 Arbejde med tekst 171

172 Ændre skrifter Når teksten er valgt, kan du hurtigt ændre skriftfamilie, format, størrelse, farve og baggrundsfarve vha. kontrolmulighederne på formatlinjen. Skriftvinduet giver dig stor kontrol over skrifter. Brug felterne, knapperne og typografiindstillingerne til at tilpasse udseendet på din tekst. Du ændrer skriften i valgt tekst vha. skriftvinduet på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 I skriftvinduet skal du vælge et skriftnavn i kolonnen Familie og derefter vælge skriftsnittet i kolonnen Skriftsnit. Hvis du ikke kan se alle de skriftfamilier, der er installeret på computeren, skal du vælge Alle skrifter i kolonnen Samlinger eller skrive navnet på den skrift, du søger efter, i søgefeltet nederst i skriftvinduet. Der vises et eksempel på den valgte skrift øverst i skriftvinduet. Hvis du ikke kan se eksempelfeltet øverst i skriftvinduet, skal du vælge Vis eksempel på lokalmenuen Handling nederst til venstre i skriftvinduet. 3 Juster skriftstørrelsen med størrelsesmærket eller andre størrelsesmuligheder. 4 Juster typografiindstillingerne i den valgte skrift ved at vælge Typografi på lokalmenuen Handling. I vinduet Typografi skal du klikke på trekanterne for at se og vælge de forskellige typografiske effekter, der findes til den valgte skrift. Forskellige skrifter har forskellige typografiske effekter. Se Bruge avancerede typografiske funktioner på side 175 for at få flere oplysninger. Justere skriftudglatning Hvis skrifterne på skærmen ser uklare, uskarpe eller takkede ud, kan du justere skriftudglatningen eller ændre den tekststørrelse, hvor Mac OS X begynder at udglatte skrifter. Skrifter kan også blive forvrænget ved eksport til et PDF-arkiv. Du kan justere indstillingerne til skriftudglatning for at udglatte de skrifter, der eksporteres til PDFarkiver. Du udglatter skrifter på skærmen på følgende måde: 1 Åbn Systemindstillinger, og klik på Udseende. 2 Du slår udglatning af skrifter til i Mac OS X v10.6 (Snow Leopard) eller nyere versioner ved at vælge Brug LCD-skriftudglatning, når det er tilgængeligt. Du vælger en metode til skriftudglatning i Mac OS X v (Leopard) og ældre versioner på lokalmenuen Skriftudglatning. Afhængigt af din skærm kan der være ganske lille eller ingen forskel mellem udglatningsformater. 3 Hvis du vil bruge små skriftstørrelser i dokumentet, skal du vælge en punktstørrelse på lokalmenuen Slå tekstudglatning fra til skriftstørrelser. 172 Kapitel 8 Arbejde med tekst

173 Når tekstudglatning er slået til, kan det være sværere at læse mindre skrifter, så det kan være en god ide at slå det fra til små skriftstørrelser. Du kan få flere oplysninger om skriftudglatning i Mac OS X ved at klikke på knappen Hjælp i nederste højre hjørne af vinduet Udseende. Tilføje accenter Du kan bruge Tastaturfremviser til at føje accenter til bogstaver. Tastaturfremviser viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der er valgt på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.) Du tilføjer accenter på følgende måde: 1 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen i højre side af menulinjen. Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen med symbolet for et flag eller et tegn. Hvis Tastaturmenuen ikke vises, kan du i Se tastaturlayout til andre sprog se, hvordan du viser Tastaturmenuen. 2 Tryk på Skift, Alternativ eller Alternativ-Skift for at fremhæve de tilgængelige accenttegn i Tastaturfremviser. Accenttasterne fremhæves. Afhængigt af dit tastatur behøver du muligvis ikke at trykke på nogen af kombitasterne for at se accenttaster. 3 Anbring indsætningsmærket på det sted i dokumentet, hvor du vil skrive. 4 Tryk på den kombitast, du trykkede på i trin 2 (Skift, Alternativ, Alternativ-Skift eller ingen tast), og tryk derefter på den tast på tastaturet, som findes på det samme sted som den accent, der vises i Tastaturfremviser. 5 Slip kombitasten, og tryk derefter på tasten for det tegn, der skal forsynes med en accent. Hvis du f.eks. vil skrive et é på et dansk tastatur, skal du trykke på Alternativ-E eller trykke på accenttegnet på tastaturet og derefter trykke på E. Se tastaturlayout til andre sprog Tastaturfremviser viser tegnene i det tastaturlayout eller den indtastningsmetode, der er valgt på Tastaturmenuen. (Hvis Amerikansk f.eks. er valgt på Tastaturmenuen, viser Tastaturfremviser tegnene på et amerikansk tastatur.) Du kan bruge Tastaturfremviser til at se, hvor tegn findes på tastaturer til andre sprog, hvis skrifterne er installeret. Tastaturmenuen skal være synlig på menulinjen, før du kan åbne Tastaturfremviser. Kapitel 8 Arbejde med tekst 173

174 Du viser Tastaturmenuen på følgende måde: 1 Vælg Apple > Systemindstillinger, og gør et af følgende: ÂÂ I Mac OS X 10.6 eller en nyere version skal du klikke på Sprog & tekst, klikke på Indtastningsenheder og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastatur- og tegnfremviser. ÂÂ I Mac OS X og ældre versioner skal du klikke på International, klikke på tastaturmenu og derefter vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Tastaturfremviser. Tastaturmenuen vises i højre side af menulinjen og ligner et flag eller et tegn. 2 Vælg afkrydsningsfeltet ud for et lands tastaturlayout eller indtastningsmetode for at se tegnlayoutet på tastaturer, der bruges i det pågældende land. 3 Vælg afkrydsningsfeltet ved siden af Vis tastaturmenu på menulinjen. Du ser tastaturlayoutet til et andet sprog på følgende måde: 1 Vælg et sprog eller en indtastningsmetode på Tastaturmenuen, som vises i højre side af menulinjen. 2 Vælg Vis tastaturfremviser på Tastaturmenuen. 3 Tryk på taster på tastaturet for at se tegnenes placering på Tastaturfremviseren. Tryk på Alternativ, Skift og Kommando-Alternativ for at se accenter og specialtegn. 4 Du anbringer et tegn ved indsætningsmærket i dokumentet ved at klikke på tasten med det pågældende tegn i Tastaturfremviser. Skrive specialtegn og symboler Med tegnvinduet i Mac OS X kan du indsætte specialtegn som matematiske symboler, bogstaver med accenter, pile og andre dingbats m.m. Du kan også bruge paletten til at indtaste japanske, traditionelt kinesiske, forenklet kinesiske og koreanske tegn samt tegn fra andre sprog. Du indsætter specialtegn eller symboler på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor du vil vise specialtegnet eller symbolet. 2 Vælg Rediger > Specialtegn for at åbne tegnvinduet (eller vælg Tegn på lokalmenuen Handling nederst til venstre i skriftvinduet). 3 Vælg den type tegn, du vil se, på lokalmenuen Vis øverst i tegnvinduet. Hvis du ikke kan se menuen Vis, skal du klikke på knappen øverst til højre i vinduet for at se den øverste del af vinduet. Klik på knappen igen for at skjule den øverste del af vinduet. 4 Klik på et emne på listen til venstre for at se de tilgængelige tegn i hver kategori. 5 Dobbeltklik på det tegn eller symbol til højre, som du vil indsætte i regnearket, eller vælg tegnet, og klik på Indsæt. Hvis tegnet ikke vises i regnearket, understøtter Numbers muligvis ikke tegnet. 174 Kapitel 8 Arbejde med tekst

175 Bruge typografiske anførselstegn Typografiske anførselstegn er krøllede anførselstegn, hvor starttegnet er anderledes end sluttegnet. Hvis du ikke bruger typografiske anførselstegn, er tegnene lige, og der er ingen forskel på start- og sluttegnet. Typografiske anførselstegn Lige anførselstegn mm Du bruger typografiske anførselstegn på følgende måde: Vælg Numbers > Indstillinger, klik på Automatisk rettelse, og vælg derefter Brug citationstegn. Bruge avancerede typografiske funktioner Nogle skrifter, f.eks. Zapfino og Hoefler, har avancerede typografiske funktioner, så du kan oprette forskellige effekter. Hvis du bruger en skrift i et tekstfelt, og skriften har andre tilgængelige typografiske effekter, kan du muligvis ændre mange af effekterne på undermenuen Skrift på Formatmenuen. Du kan muligvis justere følgende: ÂÂ ÂÂ Knibning: Anbring tegn tættere sammen eller længere fra hinanden. Ligatur: Brug eller udelad stileffekter mellem bogstaver eller i begyndelsen eller slutningen af linjer, og kombiner to eller flere teksttegn til en glyf. Uden ligatur Med ligatur På undermenuen Ligaturer skal du vælge Brug standard for at bruge de standardindstillinger til ligaturer, der er anført i typografivinduet til den skrift, du bruger. Vælg Brug ingen for at slå ligaturer fra i valgt tekst, eller vælg Benyt alle for at slå ekstra ligaturer til i den valgte tekst. Der er avancerede typografiske funktioner i vinduet Typografi. Du åbner vinduet Typografi på følgende måde: 1 Klik på Skrifter på værktøjslinjen. 2 Vælg Typografi på lokalmenuen Handling (nederst til venstre) i skriftvinduet. Kapitel 8 Arbejde med tekst 175

176 Indstille tekstjustering, -afstand og -farve De primære værktøjer til justering af tekstattributter er formatlinjen og Info om tekst. Du kan foretage nogle indstillinger af vandret justering (f.eks. centrering eller venstrejustering af tekst) vha. Formatmenuen. Der findes også knapper og felter til farve, indstilling af linjeafstand og justering på formatlinjen, når tekst er valgt. Når der er valgt tekst i et tekstfelt, en kommentar eller en figur, kan du indstille farven på teksten og dens baggrund, justere tekst og indstille linjeafstand. Indstil tekstfarven. Juster tekst. Opdel tekst i spalter. Skift skriftsnit, -format og -størrelse. Gør tekst fed, kursiv eller understreget. Indstil linjeafstand. Når du arbejder med tekst i en tabelcelle, kan du bruge formatlinjen til at justere tekst vandret og lodret i cellen. Juster tekst vandret. Juster tekst lodret. Vinduet Tekst i Info om tekst giver adgang til flere indstillinger til justering og linjeafstand. Knappen Info om tekst Klik for at ændre farve på valgt tekst. Knapper til lodret justering: Klik for at venstre- eller højrejustere valgt tekst, centrere den og vælge lige margener eller for at bruge speciel justering i tabelceller. Knapper til lodret justering: Klik for at justere tekst i et tekstfelt, en tabelcelle eller figur i forhold til den øverste eller nederste kant eller centrere den. Tegn- og linjeafstand: Juster afstanden mellem tegn, linjer og afsnit i valgt tekst. Træk for at justere afstanden mellem teksten og indersiden af rammer i tekstfelter, tabelceller og figurer. 176 Kapitel 8 Arbejde med tekst

177 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Justerer tekst Justere tekst vandret på side 177 Justere tekst lodret på side 178 Justerer tekstafstand Justerer tekstfarve Indstille afstanden mellem tekstlinjer på side 178 Indstille afstand før eller efter et afsnit på side 179 Justere afstand mellem tegn på side 179 Ændre tekst- og tekstbaggrundsfarve på side 180 Justere tekst vandret Du kan ændre justeringen af afsnit i en spalte, tabelcelle, et tekstfelt eller en figur, så teksten er justeret til den venstre eller højre kant, centreret eller justeret i forhold til både venstre og højre kant (lige margener). Brug justeringsknapperne på formatlinjen til hurtigt at ændre justeringen af tekst i regnearket. Du ændrer justeringen af tekst ved at vælge teksten og derefter klikke på justeringsknapperne på formatlinjen. Du justerer tekst til venstre, højre, centreret eller med lige margener vha. Info om tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Klik på en af de fem vandrette justeringsknapper, til højre for farvefeltet. Fra venstre til højre har disse knapper følgende effekter. Venstrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets venstre margen. Centreret: Anbringer centrum for hver tekstlinje ved objektets centrum. Højrejuster: Anbringer hver tekstlinje mod objektets højre margen. Lige margener: Justerer afstanden mellem tegn i hver linje, så linjerne når ud til både venstre og højre margen af objektet. Juster tabelcelle automatisk: Venstrejusterer tekst og højrejusterer tal i en tabelcelle. De første fire justeringsknapper findes på formatlinjen, når tekst er valgt. Den femte vandrette justeringsknap er også tilgængelig på formatlinjen, når en tabelcelle er valgt. Du kan også justere tekst vandret ved at vælge Format > Tekst > og vælge en af følgende: Venstrejuster, Centrer, Højrejuster, Lige margener eller Juster tabelcelle automatisk. Hvis du vil indrykke den første tekstlinje i et afsnit eller læse, hvordan du fjerner indrykning af afsnit, skal du læse Indstille indrykninger på side 182. Kapitel 8 Arbejde med tekst 177

178 Justere tekst lodret Du kan ændre den lodrette justering af afsnit i en tabelcelle, et tekstfelt eller en figur, så teksten justeres i forhold til den øverste eller nederste kant eller centreres mellem top og bund. Du justerer tekst i et tekstfelt, en tabelcelle eller figur i forhold til den øverste eller nederste kant eller centrerer den imellem dem på følgende måde: 1 Vælg det tekstfelt, den tabelcelle eller figur, hvis justering du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Klik på en af de tre lodrette justeringsknapper for at justere tekst i forhold til den øverste kant, midten eller den nederste kant af tabelcellen, tekstfeltet eller figuren. De lodrette justeringsknapper findes også på formatlinjen, når du arbejder med en tabelcelle. Indstille afstanden mellem tekstlinjer Du kan forøge eller formindske afstanden mellem tekstlinjer. Brug menuen Linjeafstand på formatlinjen til hurtigt at ændre afstanden mellem valgte tekstlinjer. Du justerer linjeafstand, før du begynder at skrive, ved at klikke på menuen Linjeafstand på formatlinjen og derefter skrive. Klik for at ændre afstanden mellem tekstlinjer. Du justerer afstand vha. Info om tekst på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Flyt mærket Linje til venstre for at nedsætte afstanden eller til højre for at øge den. Du angiver en præcis værdi for linjeafstand ved at skrive en punktværdi i feltet Linje eller klikke på pil op eller pil ned ud for feltet. 4 Vælg en linjeafstand på lokalmenuen Linjeafstand, som vises, når du klikker på teksten under feltet Linje. Feltet Linje Skriv en værdi (eller klik på pilene) for at angive afstanden mellem tekstlinjer i et afsnit. Lokalmenuen Linjeafstand Klik på teksten under feltet Linje, og vælg en linjeafstand. 178 Kapitel 8 Arbejde med tekst

179 Standardlinjeafstand (Enkelt, Dobbelt, Flere): Afstanden mellem linjer er proportional med skriftstørrelsen. Brug denne mulighed, når den relative afstand mellem opstreger (dele af bogstaver, som går op til toppen af linjen og nedstreger (dele af bogstaver som går under linjen) skal være fast. Med Enkelt indstilles afstanden til en linje og med Dobbelt indstilles den til to. Flere giver dig mulighed for at indstille værdier for linjeafstand mellem enkelt og dobbelt eller større end dobbelt. Mindst: Afstanden fra en linje til den næste vil aldrig blive mindre end den værdi, du indstiller, men den kan være større i tilfælde af større skrifter for at forhindre, at tekstlinjer overlapper hinanden. Brug denne mulighed, når afstanden mellem linjer bør være fast, men hvor overlapning er uønsket, hvis teksten bliver stor. Præcis: Afstanden mellem grundlinjerne. Mellem: Den værdi, du indstiller, forøger afstanden mellem linjer i stedet for at forøge højden på linjerne. I modsætning hertil fordobler dobbelt linjeafstand højden på hver linje. Indstille afstand før eller efter et afsnit Du kan forøge eller formindske afstanden før og efter afsnit. Brug menuen Linjeafstand på formatlinjen til hurtigt at ændre afstanden før og efter afsnit. Du justerer afstand før eller efter afsnit ved at vælge teksten og derefter klikke på menuen Linjeafstand på formatlinjen. Du justerer mængden af afstand før eller efter et afsnit på følgende måde: 1 Vælg de afsnit, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Træk mærkerne Før afsnit eller Efter afsnit. Du kan også angive en præcis værdi, f.eks. 5 pkt, i tekstfelterne. Hvis værdierne for Før afsnit og Efter afsnit i tilstødende afsnit ikke er ens, bruges den største afstand. Hvis værdien for det aktuelle afsnit f.eks. er 12 punkter, og afsnittet før det har en værdi for Efter afsnit på 14 punkter, bliver afstanden mellem afsnit 14 punkter. Afstand før et afsnit vises ikke, hvis afsnittet er i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Du indstiller afstand omkring tekst i felter, figurer og tabelceller under Indskudsmargen som beskrevet i Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter på side 183. Justere afstand mellem tegn Du kan forøge eller formindske afstanden mellem teksttegn. Du justerer afstanden mellem tegn på følgende måde: 1 Vælg den tekst, du vil ændre, eller klik på det sted, hvor du vil skrive ny tekst. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. Kapitel 8 Arbejde med tekst 179

180 3 Træk mærket Tegn, eller angiv en ny procentværdi i feltet Tegn. Du kan også justere afstanden mellem valgte tegn ved at vælge Format > Skrift > Knibning og vælge en mulighed på undermenuen. Ændre tekst- og tekstbaggrundsfarve Du kan ændre tekstfarve vha. formatlinjen, Info om tekst og skriftvinduet. De ændringer, du foretager med et af disse værktøjer, tilsidesætter farveindstillinger udført med de andre værktøjer. Her er nogle måder, hvorpå du kan fremhæve tekst vha. farve: mm Du ændrer farve på valgt tekst ved at klikke på farvefeltet Tekst på formatlinjen. I den viste farvepalet skal du vælge en farve ved at klikke i paletten eller klikke på Vis farver for at åbne farvevinduet, der indeholder flere farvemuligheder. mm Du kan også ændre farven på valgt tekst vha. Info om tekst. Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, klik på Tekst, og klik derefter i farvefeltet. Farvevinduet åbnes. Se Farvevinduet på side 24 for at få instruktioner. mm Du tiløjer en farve bag et afsnit ved at klikke på Skrifter på værktøjslinjen, klikke på knappen Dokumentfarve i skriftvinduet (den fjerde knap fra venstre) og derefter vælge en farve i farvevinduet. Indstille tabulatorstop for at justere tekst Du kan justere tekst på bestemte punkter ved at indstille tabulatorstop. Når du trykker på Tabulatortasten (eller Alternativ-Tabulator, når du arbejder i en tabelcelle), flytter indsætningsmærket (og evt. tekst til højre for det) til det næste tabulatorstop, og den tekst, du skriver, starter derfra. Du kan bruge symbolerne på den vandrette lineal eller Info om tekst til at administrere tabulatorstop. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Tilføjer et nyt tabulatorstop Indstille et nyt tabulatorstop på side 181 Ændrer position og type til tabulatorstop Ændre et tabulatorstop på side 181 Fjerner et tabulatorstop Slette et tabulatorstop på side 182 Justerer linealindstillinger Ændre linealindstillinger på side Kapitel 8 Arbejde med tekst

181 Indstille et nyt tabulatorstop Du kan bruge den vandrette lineal til at indstille et tabulatorstop. Hvis den vandrette lineal er skjult, skal du klikke på Oversigt og vælge Vis linealer. Du kan læse om, hvordan du justerer linealindstillinger, i Ændre linealindstillinger på side 182. Venstre tabulator Højre tabulator Der vises blå tabulatorsymboler under den vandrette lineal, når du vælger tabuleret tekst. Centreret tabulator Decimaltabulator Du opretter et nyt tabulatorstop på følgende måde: mm Du opretter en ny tabulator ved at klikke på den vandrette lineal for at anbringe et tabulatorsymbol der, hvor du vil indstille tabulatoren, og derefter ctrl-klikke på tabulatorsymbolet. Vælg en justeringsmulighed på genvejsmenuen. Vælg mellem disse tabulatortyper. Venstretabulator: Justerer den venstre side af teksten med tabulatorstoppet. Centreret tabulator: Anbringer centrum af teksten ved tabulatorstoppet. Højretabulator: Justerer den højre side af teksten med tabulatorstoppet. Decimaltabulator: Ved tal justeres decimaltegnet (et komma eller et punktum) efter tabulatorstoppet. Du kan også dobbeltklikke flere gange på tabulatorsymbolet, indtil den ønskede type tabulator vises. Ændre et tabulatorstop Rediger placering af og type på tabulatorstop vha. den vandrette lineal. Hvis den vandrette lineal er skjult, skal du klikke på Oversigt og vælge Vis linealer. Du kan læse mere om, hvordan du justerer linealindstillinger, i Ændre linealindstillinger på side 182. Du ændrer tabulatorer på følgende måder: mm Du flytter et tabulatorstop ved at trække dets blå tabulatorsymbol på den vandrette lineal. mm Du ændrer tabulatoren til en anden type ved at ctrl-klikke på tabulatorsymbolet på den vandrette lineal og derefter vælge en mulighed på genvejsmenuen. Du kan også dobbeltklikke flere gange på tabulatorsymbolet på linealen, indtil den ønskede type tabulator vises. Kapitel 8 Arbejde med tekst 181

182 Slette et tabulatorstop Du kan hurtigt fjerne et tabulatorstop vha. den vandrette lineal. Hvis den vandrette lineal er skjult, skal du klikke på Oversigt og vælge Vis linealer. Du kan læse mere om, hvordan du justerer linealindstillinger, i Ændre linealindstillinger på side 182. Du sletter et tabulatorstop på følgende måde: mm Træk tabulatorstoppet ud fra den vandrette lineal. mm Ændre linealindstillinger Du ændrer linealindstillinger på følgende måde: Vælg Numbers > Indstillinger, og brug lokalmenuen Linealenheder for at indstille måleenhederne på linealerne. Nye linealindstillinger anvendes i alle regneark i Numbers, indtil du ændrer indstillingerne igen. Indstille indrykninger Du kan justere mængden af afstand mellem teksten og den indre ramme af et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Ændrer indrykning Indstiller indrykning til afsnit på side 182 Justerer mellemrummet mellem tekst og den indvendige ramme i objekter Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter på side 183 Indstiller indrykning til afsnit Du bruger den vandrette lineal til at indstille indrykning til afsnit. Indrykning af første linje Venstre indrykning Højre indrykning Du kan indstille indrykning på følgende måder: mm Du ændrer højre indrykning ved at trække højre indrykningssymbol (blå trekant, der peger nedad, på højre side af den vandrette lineal) til den position, hvor afsnittets højre kant skal slutte. mm Du ændrer venstre indrykning ved at trække venstre indrykningssymbol (blå trekant, der peger nedad, på venstre side af linealen) til den position, hvor afsnittets venstre kant skal starte. mm Du ændrer den venstre margen uafhængigt af den venstre indrykning ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. 182 Kapitel 8 Arbejde med tekst

183 mm Du ændrer indrykningen af første linje ved at trække mærket for første linjes indrykning (blåt rektangel) til det sted, hvor den første linje i hvert afsnit skal starte. Hvis den første linje fortsat skal flugte med den venstre margen, skal du sikre dig, at rektanglet flugter med mærket for venstre indrykning. mm Du opretter en hængende indrykning ved at trække rektanglet til venstre for mærket for venstre indrykning. Ændre indskudsmargenen på tekst i objekter Du kan ændre afstanden mellem teksten og den indre ramme af et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Dette mål kaldes indskudsmargenen. Den afstand, du angiver, anvendes ligeligt rundt om teksten på alle fire sider. Du indstiller afstanden mellem tekst og den indre ramme af et objekt på følgende måde: 1 Hvis der ikke er noget indsætningsmærke i objektet, skal du vælge objektet. (Hvis indsætningsmærket er inden i objektet, skal du trykke på Kommando-Retur for at afslutte tekstredigering og vælge objektet.) 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Tekst, og klik derefter på Tekst. 3 Træk mærket Indskudsmargen til højre for at forøge afstanden mellem tekst og den indre ramme i objektet, eller skriv et tal i feltet Indskudsmargen, og tryk på Retur. Du kan også klikke på pilene for at forøge eller formindske afstanden. Angiv, hvor megen plads der skal være omkring tekst i et tekstfelt, en figur eller tabelcelle. Oprette lister Numbers indeholder præformaterede punkt- og nummereringsformater til oprettelse af enkelte og ordnede lister. Punkt- og nummererede lister er enkle lister uden de indlejrede hierarkier af oplysninger, som evt. findes i en ordnet liste (disposition). Hvis du vil vide, hvordan du Opretter lister, der automatisk baseres på det, du skriver Skal du se Oprette lister automatisk på side 184 Bruger Info om tekst til at formatere punktlister Formatere punktlister på side 184 Bruger Info om tekst til at formatere nummererede lister Bruger Info om tekst til at tilføje og formatere ordnede lister (dispositioner) Formatere nummererede lister på side 186 Formatere ordnede lister på side 187 Kapitel 8 Arbejde med tekst 183

184 Oprette lister automatisk Når du bruger automatisk oprettelse af lister, formaterer Numbers automatisk en liste for dig på basis af det, du skriver. Hvis du vil bruge denne funktion, skal du først vælge Numbers > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og sikre, at Registrer lister automatisk er valgt. Du opretter en liste automatisk på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte. 2 Opret en liste ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du opretter en punktliste ved at trykke på Alternativ-8 for at skrive et punkttegn ( ), skrive en stjerne (*) eller en bindestreg (-). Skriv derefter et mellemrum efterfulgt af noget tekst, og tryk på Retur. Du kan læse om, hvordan du formaterer en punktliste, i Formatere punktlister på side 184. ÂÂ Du opretter en liste med mærker, der består af tal, bogstaver eller romertal, ved at skrive tallet, bogstavet eller romertallet, et punktum, et mellemrum og derefter noget tekst. Tryk derefter på Retur. Du kan læse om, hvordan du formaterer nummererede eller ordnede lister, i Formatere nummererede lister på side 186 og Formatere ordnede lister på side Fortsæt med at bygge din liste ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du føjer et nyt emne til det aktuelle indrykningsniveau ved at trykke på Retur. ÂÂ Du flytter et listeemne på næste lavere indrykningsniveau ved at trykke på Tabulator. Du flytter et listeemne på næste højere indrykningsniveau ved at trykke på Skift-Tabulator. 4 Du slutter listen ved at trykke to gange på Retur eller trykke på Retur og derefter på Slettetasten. Bemærk: Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet for Retur. Formatere punktlister Selvom du kan bruge automatisk oprettelse af lister til at oprette en enkelt punktliste, får du i Info om tekst mange muligheder for at formatere punktlister. Der er flere oplysninger om automatisk oprettelse af en liste i Oprette lister automatisk på side 184. Du tilføjer og formaterer en punktliste vha. Info om tekst på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tekst, og klik derefter på Punkttegn. 3 Vælg et punktformat på lokalmenuen Punkttegn & tal. 184 Kapitel 8 Arbejde med tekst

185 Hvis du vil bruge et indtastet tegn som et punkttegn, skal du vælge Tekstpunkter og vælge et tegn på listen eller skrive et nyt tegn i feltet. Hvis du vil bruge et af de billedpunkter, der følger med Numbers, skal du vælge Billedpunkter og derefter vælge et billede på listen. Du kan bruge dit eget billede som et punkttegn ved at vælge Specielt billede og derefter vælge et billede i dialogen Åbn, som vises. 4 Du ændrer størrelsen på et billedpunkt ved at skrive en procent af den originale billedstørrelse i feltet Størrelse. Eller vælg afkrydsningsfeltet Skaler med tekst, og angiv en procent af tekststørrelsen; denne mulighed bevarer størrelsesforholdet mellem billede og tekst i punkttegnene, også selvom du senere ændrer skriftstørrelsen i tekst. 5 Du justerer afstanden mellem punkttegn og den venstre margen ved at bruge feltet Indrykning af punkttegn. Du justerer afstanden mellem punkttegn og tekst ved at bruge feltet Indrykning af tekst. 6 Du anbringer punkter højere eller lavere i forhold til teksten i et tekstfelt eller en figur ved at bruge feltet Juster. 7 Du tilføjer og indrykker punktemner på din liste ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du føjer et nyt emne til det aktuelle indrykningsniveau ved at trykke på Retur. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet. ÂÂ Du opretter et afsnit uden et punkttegn inden for et emne ved at trykke på Retur, mens du holder Skiftetasten nede. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på ctrl-retur i stedet. ÂÂ Du indtaster et nyt emne på næste lavere indrykningsniveau ved at trykke på Tabulator. Du indtaster et nyt emne på næste højere indrykningsniveau ved at trykke på Skift-Tabulator. Du kan også klikke på et punkttegn, holde musens knap nede og derefter trække til højre, venstre, nedad og til højre eller nedad og til venstre Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du bruge feltet og pilene ud for Indrykningsniveau i vinduet Punkter i Info om tekst til at ændre niveauet af emner. ÂÂ Du vender tilbage til normal tekst i slutningen af listen ved at trykke på Retur og vælge Ingen punkttegn på lokalmenuen Punkttegn & tal. Du kan også have brug for at justere indrykningsniveauet. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet for Retur. Kapitel 8 Arbejde med tekst 185

186 Formatere nummererede lister Selvom du kan bruge automatisk oprettelse af lister til at oprette en enkelt nummereret liste, får du i Info om tekst mange muligheder for at formatere nummererede lister. Der er flere oplysninger om automatisk oprettelse af en liste i Oprette lister automatisk på side 184. Du tilføjer og formaterer en nummereret liste på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tekst, og klik derefter på Punkttegn. 3 Vælg Tal på lokalmenuen Punkttegn & tal, og vælg derefter et nummereringsformat på lokalmenuen lige under den. 4 Du justerer afstanden mellem tal og den venstre margen ved at bruge feltet Indrykning af tal. Du justerer afstanden mellem tal og tekst ved at bruge feltet Indrykning af tekst. 5 Du tilføjer og indrykker emner på din liste ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du føjer et nyt emne til det aktuelle indrykningsniveau ved at trykke på Retur. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet. ÂÂ Du opretter et afsnit uden et tal inden for et emne ved at trykke på Retur, mens du holder Skiftetasten nede. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på ctrl-retur i stedet. ÂÂ Du indtaster et nyt emne på næste lavere indrykningsniveau ved at trykke på Tabulator. Du indtaster et nyt emne på næste højere indrykningsniveau ved at trykke på Skift-Tabulator. Du kan også klikke på et tal, holde musens knap nede og derefter trække til højre, venstre, nedad og til højre eller nedad og til venstre Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du bruge feltet og pilene ud for Indrykningsniveau i vinduet Punkter i Info om tekst til at ændre niveauet af emner. ÂÂ Du vender tilbage til normal tekst i slutningen af listen ved at trykke på Retur og vælge Ingen punkttegn på lokalmenuen Punkttegn & tal. Du kan også have brug for at justere indrykningsniveauet. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet for Retur. ÂÂ Du føjer et eksisterende afsnit til en nummereret liste ved at klikke i afsnittet, vælge et nummereringsformat og derefter klikke på Fortsæt fra forrige. ÂÂ Du starter en ny nummereret sekvens i en liste ved at klikke på Start ved og anføre det tal, sekvensen skal starte med. Hvis emnerne på din liste skal have markerede underemner (som i en disposition), skal du bruge en ordnet liste i stedet for en nummereret. 186 Kapitel 8 Arbejde med tekst

187 Formatere ordnede lister Ordnede lister bruger forskellige nummereringsformater til hvert indrykningsniveau på en liste, så du kan oprette en hierarki over oplysninger. For eksempel: ÂÂ Du kan oprette en liste vha. en nummereret sekvens, når du går fra det højeste niveau til lavere niveauer: I, A, 1, a), (1), (a), i), (1) og (a). ÂÂ Du kan oprette en liste i juridisk stil, som føjer et ekstra tal eller bogstav til hvert lavere niveau: 1, 1.1, osv. Du tilføjer og formaterer en ordnet liste på følgende måde: 1 Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor listen skal starte. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tekst, og klik derefter på Punkttegn. 3 Du opretter en liste i juridisk format ved at vælge Grupperede tal på lokalmenuen Punkttegn & tal. Ellers skal du vælge Tal. 4 Vælg et nummereringsformat på lokalmenuen direkte under den. 5 Du justerer afstanden mellem tal og den venstre margen ved at bruge feltet Indrykning af tal. Du justerer afstanden mellem tal og tekst ved at bruge feltet Indrykning af tekst. 6 Du tilføjer og indrykker emner på din liste ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du føjer et nyt emne til det aktuelle indrykningsniveau ved at trykke på Retur. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet. ÂÂ Du opretter et afsnit uden et tal inden for et emne ved at trykke på Retur, mens du holder Skiftetasten nede. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på ctrl-retur i stedet. ÂÂ Du indtaster et nyt emne på næste lavere indrykningsniveau ved at trykke på Tabulator. Du indtaster et nyt emne på næste højere indrykningsniveau ved at trykke på Skift-Tabulator. Du kan også flytte mellem niveauer ved at klikke på et tal, holde musens knap nede og derefter trække til højre, venstre, nedad og til højre eller nedad og til venstre Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du bruge feltet og pilene ud for Indrykningsniveau i vinduet Punkter i Info om tekst til at ændre niveauet af emner. ÂÂ Du vender tilbage til normal tekst i slutningen af listen ved at trykke på Retur og vælge Ingen punkttegn på lokalmenuen Punkttegn & tal. Du kan også have brug for at justere indrykningsniveauet. Hvis du arbejder i en tabelcelle, og Returtast flytter til næste celle er valgt i Info om tabel, skal du trykke på Alternativ-Retur i stedet for Retur. Kapitel 8 Arbejde med tekst 187

188 ÂÂ Du føjer et eksisterende afsnit til en nummereret liste ved at klikke i afsnittet, vælge et nummereringsformat og derefter klikke på Fortsæt fra forrige. ÂÂ Du starter en ny nummereret sekvens i en liste ved at klikke på Start ved og anføre det tal, sekvensen skal starte med. Bruge tekstfelter, figurer og andre effekter til at fremhæve tekst Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Tilføjer tekstfelter Tilføje tekstfelter på side 188 Fremhæver tekst vha. farve Ændre tekst- og tekstbaggrundsfarve på side 180 Opretter kolonner med tekst Præsentere tekst i spalter på side 189 Anbringer tekst i en figur Anbringe tekst inden i en figur på side 189 Tilføje tekstfelter Du kan føje et tekstfelt til et ark og trække for at anbringe det. Du opretter et tekstfelt på følgende måde: 1 Klik på Tekstfelt på værktøjslinjen (eller vælg Indsæt > Tekstfelt). 2 I det viste tekstfeltet skal du dobbeltklikke på teksten og begynde at skrive. Tekstfelter vokser eller mindskes automatisk, så de passer til længden af din tekst. 3 Når du er færdig med at skrive, skal du klikke uden for feltet. Du kan også holde op med at redigere, vælge tekstfeltet og trykke på Kommando-Retur. 4 Træk håndtagene på tekstfeltet for at ændre dets bredde. 5 Træk tekstfeltet for at placere det på arket. Du kan ikke gøre et tekstfelt højere ved at trække det opad eller nedad. Men du kan tvinge feltet til at vokse lodret ved at trække vælgehåndtagene indad for at gøre feltet smallere. Du kan også tegne et tekstfelt. Alternativ-klik på Tekstfelt på værktøjslinjen, og træk krydsmarkøren over regnearksvinduet for at oprette et tekstfelt med den ønskede størrelse. 188 Kapitel 8 Arbejde med tekst

189 Præsentere tekst i spalter Du kan organisere tekst i et tekstfelt eller i en rektangulær figur i spalter. Når teksten har udfyldt en spalte, flyder den ind i den næste spalte. Brug lokalmenuen Spalter på formatlinjen til hurtigt at opdele tekst i spalter. Du kan finde flere muligheder i Info om tekst. Du opretter og formaterer spalter vha. Info om tekst på følgende måde: 1 Vælg tekstfeltet eller den rektangulære figur med tekst, som skal opdeles i spalter. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om tekst, og klik derefter på Spalter. 3 Brug feltet Spalte til at angive, hvor mange spalter der skal være. 4 Vælg Ens spaltebredde for at bruge spalter med samme bredde. Du indstiller spalter af forskellig bredde ved at fravælge Ens spaltebredde, dobbeltklikke på en spalteværdi i tabellen og skrive en ny bredde. 5 Du ændrer afstanden mellem spalter ved at dobbeltklikke på en værdi for indermargen og ændre den. Anbringe tekst inden i en figur Alle figurer, undtagen streger, kan indeholde tekst. Du føjer tekst til en figur på følgende måde: 1 Anbring en figur på den ønskede position på arket. Du finder oplysninger om, hvordan du tilføjer figurer, i Tilføje en færdigtegnet figur på side 205 og Tilføje en speciel figur på side Dobbeltklik på figuren, og skriv den ønskede tekst. Klipindikatoren viser, at teksten går ud over rammen omkring en figur. 3 Du ændrer størrelse på figuren ved at vælge den og trække vælgehåndtagene. (Hvis indsætningsmærket er inde i figuren, skal du trykke på Kommando-Retur for at afslutte tekstredigering og vælge figuren.) Kapitel 8 Arbejde med tekst 189

190 Du kan formatere teksten i en figur. Du kan også rotere en figur og samtidig bevare teksten vandret. Når du har roteret figuren, skal du vælge Format > Figur > "Nulstil tekst- og objekthåndtag". 4 Du føjer tekst til en figur, som er en del af en gruppe, ved at dobbeltklikke i tekstområdet i en af figurerne i gruppen. Hvis du ændrer størrelse på gruppen, ændres størrelse på alt, undtagen teksten. Du kan selvfølgelig stadig vælge teksten og ændre dens skriftstørrelse. Se Gruppere og ophæve gruppering af objekter på side 221 for at få oplysninger om gruppering af objekter. Bruge henvisninger Henvisninger bruges i regneark, som skal ses på skærmen, enten som HTML-arkiver eller som Numbers-regneark. Du kan tilføje henvisninger til at åbne en e-postbesked eller en webside på Internet. Hvis du vil vide, hvordan du Bruger en henvisning til en webside til at gå til en webbrowser Henviser til en ny e-postbesked med det anførte emne og den anførte modtager Skal du se Henvise til en webside på side 190 Henvise til en adresseret e-postbesked på side 191 Ændrer teksten i en eksisterende henvisning Redigere teksten i en henvisning på side 192 Henvise til en webside Du kan tilføje en henvisning, der åbner en webside i din standardbrowser. Du tilføjer en henvisning, der åbner en webside, på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal være en henvisning. Hvis du bruger tekst, der starter med www eller http, bliver teksten automatisk til en henvisning. Du slår denne funktion fra ved at vælge Numbers > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og fravælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. Denne indstilling gælder kun den pågældende computer, så hvis regnearket åbnes på en computer med en anden indstilling, bruges den computers indstilling i stedet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg Webside på lokalmenuen Henvis til. 190 Kapitel 8 Arbejde med tekst

191 4 Skriv websidens adresse i URL-feltet. Knappen Info om henvisning Vælg for at slå alle henvisninger fra, så du nemt kan redigere dem. Skriv den URL-adresse, der skal henvises til. Du kan også hurtigt oprette en henvisning vha. menuen Indsæt. Anbring et indsætningsmærke et sted i regnearket, og vælg derefter Indsæt > Henvisning > Webside. Der føjes en henvisning til regnearket, og Info om henvisning åbner. Skriv websidens adresse i URL-feltet. Henvise til en adresseret e-postbesked Du kan tilføje en henvisning, som du kan klikke på for at oprette en adresseret e-postbesked i dit standardprogram til e-post. Du tilføjer tekst, der henviser til en e-postbesked på følgende måde: 1 Vælg den tekst, der skal være en henvisning. Hvis du inkluderer en e-postadresse i et regneark, bliver teksten automatisk til en henvisning. Du slår denne funktion fra ved at vælge Numbers > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter fravælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. Denne indstilling gælder kun den pågældende computer, så hvis regnearket redigeres på en computer med en anden indstilling, bruges den computers indstilling i stedet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, klik på knappen Info om henvisning, og vælg derefter Slå til som henvisning. 3 Vælg E-postbesked på lokalmenuen Henvis til. 4 Skriv e-postadressen på modtageren i feltet Til. 5 Du kan også skrive en emnelinje i feltet Emne. Skriv modtagerens e-postadresse. Skriv beskedens emne. Du kan også hurtigt oprette en henvisning vha. menuen Indsæt. Anbring et indsætningsmærke et sted i regnearket, og vælg Indsæt > Henvisning > E-postbesked. Der føjes en henvisning til regnearket, og Info om henvisning åbner. Skriv e-postadressen i feltet Til. Kapitel 8 Arbejde med tekst 191

192 Redigere teksten i en henvisning Du kan redigere tekst i henvisninger på flere måder. Du kan redigere tekst i henvisninger på følgende måder: mm Slå henvisninger fra, så de kan redigeres, uden at du aktiverer adressen. Klik på Info på værktøjslinjen, klik knappen Info om henvisning, vælg Gør alle henvisninger passive, rediger teksten og slå henvisningen til igen. mm Klik uden for henvisningsteksten, og brug piletasterne til at flytte indsætningsmærket ind i henvisningsteksten. Indsætte sidetal og andre værdier, der kan ændres Du kan indsætte værdier som sidetal, antal sider, arkivnavn og dato og tid i et regneark ved at bruge formaterede tekstfelter, der opdateres automatisk af Numbers, når disse værdier ændres. Selvom sådanne værdier normalt findes i sidehoveder og sidefødder (se Føje sidehoveder og sidefødder til et ark på side 44), kan du indsætte formaterede tekstfelter overalt i et regneark. Du indsætter formaterede tekstfelter på følgende måder: mm Du tilføjer sidetal ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor sidetallet skal vises, og vælge Indsæt > Sidetal. Du ændrer formatet på sidetal ved at ctrl-klikke på et sidetal og vælge et nyt talformat. mm Du tilføjer det totale antal sider ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor antallet af sider skal vises, og vælge Indsæt > Antal sider. Du inkluderer det totale antal sider med hvert sidetal, f.eks. 2 af 10, ved at tilføje et sidetal, skrive af og derefter vælge Indsæt > Antal sider. Du ændrer formatet på antallet af sider ved at ctrl-klikke på et sideantal og vælge et nyt talformat. mm Du tilføjer og formaterer datoen og tidspunktet ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor værdien skal vises, og derefter vælge Indsæt > Dato & tid. Du ændrer dato- og tidsformatet ved at ctrl-klikke på dato- og tidsværdien, vælge Rediger dato & tid og derefter vælge et dato- og tidsformat på lokalmenuen. Hvis regnearket altid skal vise den aktuelle dato og tid, skal du vælge Opdater automatisk ved åbning. mm Du tilføjer regnearkets arkivnavn ved at anbringe indsætningsmærket på det sted, hvor arkivnavnet skal vises, og vælge Indsæt > Arkivnavn. Du viser stien til et arkivbibliotek ved at dobbeltklikke på arkivnavnet og vælge Vis bibliotekssti. Du viser arkivets endelse ved at dobbeltklikke på arkivnavnet og vælge Vis altid arkivnavns endelse. 192 Kapitel 8 Arbejde med tekst

193 Erstatte tekst automatisk Numbers kan indstilles til at genkende og erstatte tekst, som du ikke ønsker. Når du skriver f.eks. tli, kan Numbers automatisk ændre det til til. Du indstiller automatisk erstatning af tekst på følgende måde: 1 Vælg Numbers > Indstillinger. 2 Klik på Automatisk rettelse, og vælg de ønskede indstillinger. Hvis enkle og dobbelte anførselstegn automatisk skal konverteres til typografiske anførselstegn, så start- og sluttegnene bliver forskellige, skal du vælge Brug typografiske anførselstegn. Du sikrer, at det første ord i en sætning starter med et stort bogstav ved at vælge Ret store bogstaver. Hvis bogstaverne i de engelske ordenstal 1st, 2nd, 3rd osv. automatisk skal konverteres til hævet skrift, skal du vælge Skriv engelske ordenstal med hævet skrift. Du indstiller Numbers til automatisk at registrere, at det, du skriver, er en e-postadresse eller URL-adresse, ved at vælge Registrer automatisk e-post- og webadresser. De e-post- og webadresser, du skriver, bliver automatisk til henvisninger til Mail eller Safari. Du bruger automatisk fremstilling af lister ved at vælge Registrer lister automatisk. Du erstatter automatisk forkert stavede ord, når der kun er en mulighed i ordbogen, ved at vælge Brug automatisk forslag fra stavekontrol. Du erstatter et eller flere tegn med et eller flere andre tegn ved at vælge Symbol- og teksterstatning. Brug derefter rækkerne i tabellen til at definere og aktivere bestemte erstatninger. Når du f.eks. skriver (c), kan du få Numbers til automatisk at konvertere det til ved at anbringe et hak i kolonnen Til. Du føjer en række til tabellen for at definere din egen erstatning ved at klikke på knappen Tilføj (+). Du fjerner et valgt emne ved at klikke på knappen Slet ( ). Når du har defineret erstatningsindstillinger, anvendes de på al tekst, som du ændrer eller tilføjer i et Numbers-regneark. Indsætte et hårdt mellemrum Du kan indsætte et hårdt mellemrum mellem ord for at sikre, at ordene altid vises på den samme tekstlinje. Du indsætter et hårdt mellemrum på følgende måde: mm Tryk på Mellemrumstasten, mens du holder Alternativtasten nede. Kapitel 8 Arbejde med tekst 193

194 Kontrollere stavefejl Du kan indstille stavekontrollen til at markere stavefejl, mens du skriver, eller du kan kontrollere et helt regneark eller valgt tekst, når du vil. Forkert stavede ord vises med en rød stiplet streg under dem. Du kan finde forkert stavede ord på følgende måder: mm Du kontroller stavning, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol > "Løbende stavekontrol". Du slår stavekontrol fra, mens du skriver, ved at vælge Rediger > Stavekontrol > "Løbende stavekontrol" for at vælge det fra (sørg for, at der ikke er noget hak ud for kommandoen). mm Du kontroller stavning fra indsætningsmærkets placering til slutningen af regnearket ved at klikke for at anbringe indsætningsmærket og vælge Rediger > Stavekontrol > Udfør stavekontrol. Du begrænser stavekontrollen til en bestemt del af regnearket ved at vælge den tekst, du vil kontrollere, før du vælger kommandoen. Det første forkert stavede ord, der findes, fremhæves. Du kan rette det eller vælge den samme kommando igen for at fortsætte kontrollen af regnearket. Du kan komme hurtigere gennem teksten ved at trykke på Kommando-semikolon (;) for at fortsætte kontrollen af regnearket. mm Du kontroller stavning og ser forslag til forkert stavede ord ved at vælge Rediger > Stavekontrol > Stavekontrol. Vinduet Stavekontrol åbnes, og du kan bruge det som beskrevet i Arbejde med forslag til stavemåder på side 194. Hvis du automatisk vil acceptere forslag til forkert stavede ord, skal du vælge Pages > Indstillinger, klikke på Automatisk rettelse og derefter vælge Brug automatisk forslag fra stavekontrol. Arbejde med forslag til stavemåder Brug vinduet Stavekontrol til at arbejde med alternative stavemåder. Du arbejder med forslag til stavemåder på følgende måde: 1 Vælg Rediger > Stavekontrol > Stavekontrol. Vinduet Stavekontrol åbnes, og det første forkert stavede ord fremhæves. 2 Hvert sprog har sin egen staveordbog. Du kontrollerer, at det korrekte sprog er valgt, ved at vælge den tekst, du vil arbejde med, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Tekst og derefter klikke på Mere. Vælg et sprog på lokalmenuen Sprog. 3 Du erstatter det forkert stavede ord i teksten ved at dobbeltklikke på det korrekte ord eller den korrekte stavemåde på listen over forslag til rettelser. 194 Kapitel 8 Arbejde med tekst

195 4 Hvis det korrekte ord ikke vises på listen over forslag til rettelser, men du kender den korrekte stavemåde, kan du vælge det forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol, skrive det korrekte ord og derefter klikke på Ret. 5 Hvis den aktuelle stavemåde er korrekt, og du vil lade ordet være, som det er, skal du klikke på Ignorer eller Husk. Brug Husk, hvis du ofte bruger ordet og vil føje det til staveordbogen. Hvis du har brugt Husk og vil fortryde virkningen af handlingen Husk, skal du gøre et af følgende: ÂÂ I Mac OS X version 10.4 skal du skrive ordet i tekstfeltet under listen over forslag til rettelser og derefter klikke på Glem. ÂÂ I Mac OS X version 10.5 skal du ctrl-klikke på ordet og vælge Husk ikke stavemåde på lokalmenuen. 6 Hvis der ikke vises nogen alternative stavemåder på listen over forslag til rettelser i Mac OS X version 10.4, skal du vælge det forkert stavede ord i vinduet Stavekontrol og prøve at stave det på en anden måde. Klik på Gæt for at se, om der vises nye muligheder på listen over forslag til rettelser. 7 Klik på Find næste, og gentag trin 2 til 6, indtil du ikke finder flere stavefejl. Du kan også holde ctrl-tasten nede og klikke på et forkert stavet ord. På lokalmenuen kan du vælge en anden stavemåde, klikke på Husk eller på Ignorer. Søge efter og erstatte tekst Du kan finde alle forekomster af et ord eller udtryk i et regneark og vælge at ændre det til noget andet. Du kan læse om, hvordan du finder og evt. erstatter formelelementer, i Finde og erstatte formelelementer på side 134 Du finder og erstatter tekst på følgende måder: mm Du søger efter tekst i et regneark ved at vælge Rediger > Find > Vis søgning. Skriv i søgefeltet den tekst, du søger efter. Du kan også klikke på trekanten i søgefeltet og vælge Overensstemmelse mellem store/små bogstaver og/eller Hele ord for at indsnævre søgeresultaterne. Når søgeresultaterne vises i vinduet, skal du vælge et, som du vil fremhæve i regnearket. Du viser søgeresultater for en af de sidste ti søgninger igen ved at vælge en søgestreng på lokalmenuen i søgefeltet under Seneste søgninger. Kapitel 8 Arbejde med tekst 195

196 mm Du finder tekst i et regnark eller på det aktuelle ark og erstatter det evt. med anden tekst ved at vælge Rediger > Find > Vis søgninger og derefter klikke på Find & erstat. Find: Skriv den tekst, du vil finde. I: Vælg Hele dokumentet eller Kun aktuelt ark på denne lokalmenu for at indstille omfanget af søgehandlingen. Overensstemmelse mellem store/små bogstaver: Vælg for kun at finde tekst, hvor brugen af store og små bogstaver svarer nøjagtigt til indholdet i feltet Find. Hele ord: Vælg for kun at finde tekst, der svarer til indholdet i feltet Find i sin helhed. Erstat: Skriv erstatningstekst i dette felt. Gentag søgning (sløjfe): Vælg for at fortsætte med at søge efter indholdet af feltet Find, selv efter at hele regnearket eller arket er blevet gennemsøgt. Næste eller Forrige: Klik for at søge efter den næste eller forrige forekomst af indholdet i feltet Find. Når der er fundet et element, åbner formelværktøjet og viser den formel, der indeholder forekomsten af elementet. Erstat alle: Klik for at erstatte alle forekomster af det skrevne i feltet Find med indholdet a feltet Erstat. Erstat: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find med indholdet i feltet Erstat. Erstat & find: Klik for at erstatte den aktuelle forekomst af indholdet i feltet Find og for at finde næste forekomst. mm Brug de andre kommandoer på menuen Rediger > undermenuen Find for at udføre ekstra handlinger. Find næste eller Find forrige: Finder den næste eller forrige forekomst af den aktuelle søgetekst uden at erstatte den, startende med det aktuelle ark eller den eller de valgte celle(r) og søger frem og tilbage gennem regnearket. Søg med det valgte: Finder den næste forekomst af den valgte tekst.. Hop til det valgte: Viser den valgte tekst, hvis den ikke vises allerede. 196 Kapitel 8 Arbejde med tekst

197 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 9 Læs om, hvordan du føjer billeder, figurer, lyd og film til dine regneark. Et objekt er et emne, som du kan føje til et regneark og derefter bearbejde. Billeder, figurer, film, tekstfelter, tabeller og diagrammer er alle objekter. Dette kapitel fokuserer på billeder (fotografier eller PDF-arkiver), figurer, lyd og film. Mange af de teknikker til placering og bearbejdning af objekter, som beskrives i dette kapitel, gælder også tabeller, diagrammer og tekstfelter; specielle formateringsteknikker til disse objekter beskrives i andre kapitler. Arbejde med billeder Numbers accepterer alle formater understøttet af QuickTime, inkl. følgende grafiktyper: ÂÂ TIFF ÂÂ GIF ÂÂ JPEG ÂÂ PDF ÂÂ PSD ÂÂ EPS ÂÂ PICT Hvis du vil forøge eller formindske et billedes størrelse meget, bør du overveje at konvertere det til et PDF-dokument, før du importerer det. Et PDF-arkiv mister ikke sin skarphed, når du ændrer dets størrelse meget; andre arkivtyper bevarer måske ikke deres skarphed lige så godt, når du ændrer deres størrelse. Du kan konvertere et billede til et PDF-dokument vha. hjælpeprogrammet Skærmbillede. Åbn Skærmbillede (i mappen Programmer/Hjælpeprogrammer), vælg Billede > Udsnit for at optage et billede, og vælg derefter Arkiv > Udskriv for at arkivere billedet som et PDF-dokument. 197

198 Gør et af følgende for at importere et billede: mm Vælg Indsæt > Vælg, vælg arkivet, og klik derefter på Indsæt. mm Træk et arkiv fra Finder. mm Klik på Medier på værktøjslinjen, klik på Fotografier i mediebrowseren, vælg det album, hvor billedet findes, og træk derefter et miniaturebillede for at anbringe billedet det ønskede sted. Klik først på en knap for at gå til mediearkiverne. Vælg derefter en kilde. Træk derefter et emne til dokumentet eller et billedområde i et af infovinduerne. mm Søg efter et arkiv ved at skrive navnet her. Knapperne øverst i mediebrowseren giver dig adgang til billeder i dit iphoto-bibliotek, film i mappen Film og lydarkiver i itunes-biblioteket. Træk et arkiv fra et andet program. Når du har importeret dit billede, kan du trække det til et ark. Du kan bruge værktøjerne i Numbers til at afmaske (beskære) et billede, ændre dets lysstyrke, kontrast og andre billedkvaliteter eller slette dets baggrund. Hvis du vil vide, hvordan du Erstatter et billede og andre eksempler i skabeloner med dine egen objekter Afmasker billeder for at slippe af med uønskede elementer Mindsker størrelsen på dit regneark ved kun at arkivere den brugte del af afmaskede billeder Skal du se Erstatte skabelonbilleder med dine egne billeder på side 199 Afmaske (beskære) billeder på side 199 Reducere billedarkivers størrelse på side Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

199 Hvis du vil vide, hvordan du Gør dele af et billede gennemsigtigt for at fjerne billedbaggrunden Forbedrer kvaliteten af billeder og opretter spændende visuelle effekter Placerer, justerer, omformaterer og ændrer størrelse på billeder Tilføjer en ligning, der kan bearbejdes som et billede Skal du se Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede på side 202 Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger på side 203 Om bearbejdning, arrangering og ændring af objekters udseende på side 215 Arbejde med MathType på side 233 Erstatte skabelonbilleder med dine egne billeder De fotografier, der vises i hvert Numbers-skabelon, er faktisk medieeksempler. Når du trækker dine egne billeder til disse eksempler, bliver størrelsen på dine medier automatisk ændret, de bliver anbragt præcist og indrammet, så de passer til skabelonen. Du kan teste, om et billede er et eksempel, ved at pege på det med markøren og se, om der vises et hjælpemærke med instruktioner om, at du skal trække dit eget arkiv til eksemplet. Her er nogle metoder til arbejde med medieeksempler: mm Du erstatter et medieeksempel med dit eget billede ved at trække det fra mediebrowseren, Finder eller et andet program til eksemplet. mm Du ændrer størrelse på eller flytter et billede inden for et medieeksempel ved at klikke på knappen Rediger maske, som svæver over billedet, når du har anbragt det på eksemplet. Gør derefter et af følgende: Du ændrer størrelse på et billede inden for medieeksemplet ved at trække størrelseshåndtaget over knappen Rediger maske. Du flytter et billede inden for eksemplet ved at holde markøren på billedet (markøren kan se ud som en hånd) og trækker billedet til det ønskede sted. Du erstatter et emne, som du allerede har placeret i et medieeksempel, ved at trække et nyt arkiv til det. Du behøver ikke at slette det gamle arkiv først. mm Du ændrer et medieeksempels plads på et ark ved at trække det. mm Du fjerner et medieeksempel fra et ark ved at vælge det og trykke på Slettetasten. Afmaske (beskære) billeder Du kan beskære billeder uden at foretage ændringer i billedarkiverne ved at afmaske kanterne for at slippe for uønskede dele eller for at ændre billedets konturer. Hvis du ikke vælger en figur til masken, bruger Numbers som standard en rektangulær maske. Men du kan bruge alle de figurer, der er tilgængelige i Numbers, inklusive en speciel figur, som du har oprettet med tegneværktøjet, til at afmaske billedets kanter. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 199

200 Du afmasker et billede på følgende måde: 1 Importer det billede, du vil afmaske. 2 Afhængigt af maskens facon kan du gøre et af følgende: ÂÂ Du afmasker billedet med den rektangulære standardfigur ved at vælge det og derefter klikke på knappen Afmask på værktøjslinjen (eller vælg Format > Afmask). ÂÂ Du afmasker billedet med en færdigtegnet figur (f.eks. en cirkel eller en stjerne) ved at vælge det og vælge Format > Afmask med figur > Figur. ÂÂ Du afmasker billedet med enhver figur, inklusive en speciel figur, ved at oprette den ønskede figur og derefter trække den over det billede, der skal afmaskes. Hold Skift nede, og klik for at vælge både figuren og billedet, klik derefter på Afmask på værktøjslinjen (eller vælg Format > Afmask med valgt figur ). Der vises en maske over billedet, og der vises nogle håndtag til justering. Træk vælgehåndtagene for at ændre størrelse på masken. Træk billedet for at placere den del, du vil vise. Træk mærket for at ændre størrelse på billedet. Klik for at vise eller skjule området uden for masken. 3 Du ændrer størrelse på billedet ved at trække mærket over knappen Rediger maske. 4 Du kan justere masken yderligere ved at gøre følgende: ÂÂ Du ændrer størrelse på masken ved at trække vælgehåndtagene på maskefiguren. Du bevarer maskens proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. ÂÂ Du roterer masken ved at holde Kommando nede, mens du trækker et hjørnehåndtag på masken. 5 Træk billedet for at placere den del, du vil vise. Du flytter masken ved at klikke på maskens stiplede kant og trække. 6 Når du er tilfreds med placeringen af og størrelsen på dit billede og afmaskningen, kan du gøre et af følgende som afslutning: ÂÂ Dobbeltklik på masken eller billedet. ÂÂ Tryk på Retur. ÂÂ Klik uden for billedet. ÂÂ Klik på Rediger maske. 200 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

201 7 Du ændrer størrelse på eller roterer det afmaskede billede ved at trække eller Kommando-trække dets vælgehåndtag. 8 Du ændrer maskens eller billedets størrelse eller placering ved at vælge det afmaskede billede og derefter klikke på Rediger maske. Gentag ovennævnte trin efter behov. 9 Du fjerner afmaskningen af billedet ved at klikke på Fjern afmaskning på værktøjslinjen (eller vælge Format > Fjern afmaskning). Hvis du afmasker et meget stort billedarkiv og kun har brug for den lille version i dit regneark, kan du indstille Numbers til kun at bevare den lille kopi af billedet, hvilket mindsker regnearkets størrelse. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 201. Reducere billedarkivers størrelse Hvis du har ændret størrelse på eller afmasket et meget stort billedarkiv, og du vil arkivere billedarkivet som en del af dit Numbers-regneark (så du nemt kan overføre det til en anden computer), men holde dokumentstørrelsen på et minimum, kan du vælge kun at arkivere den lille (beskårede eller formindskede) version at billedet i dit regneark. Før du mindsker billedarkivstørrelsen, skal du arkivere dokumentet. Du kan læse om, hvordan du gør, i Arkivere et regneark på side 32. Du mindsker størrelsen på billeder på følgende måder: mm Du mindsker størrelsen på et individuelt billedarkiv, som du har afmasket eller gjort mindre, ved at vælge billedet og vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på billedarkiv. mm Du mindsker arkivstørrelsen på alle afmaskede og formindskede billeder ved at fravælge alle elementer på arket og derefter vælge Arkiv > Formindsk arkivstørrelse. Vigtigt: Når du har reduceret størrelsen på afmaskede eller formindskede billedarkiver, kan du ikke gendanne deres originale størrelse. Hvis du senere vil gendanne deres originale størrelse, skal du føje de originale billedarkiver til dokumentet igen. Billeder, der bruges i billedfyld, kan ikke formindskes på denne måde. Nogle typer billedarkiver kan måske heller ikke formindskes. Se Reducere størrelsen på mediearkiver på side 215, hvis du vil vide, hvordan du reducerer størrelsen på lyd- og filmarkiver. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 201

202 Fjerne baggrunden eller uønskede elementer fra et billede Værktøjet Instant Alpha giver dig mulighed for at gøre dele af et billede gennemsigtigt for at fjerne billedbaggrunden. Du får de bedste resultater, hvis du fjerner dækkende farver med skarpe grænser omkring dem. Du fjerner mindre skarpe områder ved at vælge et mindre område og gentage handlingen. Du fjerner uønskede elementer på følgende måde: 1 Vælg billedet. 2 Vælg Format > Instant Alpha. 3 Klik på den farve, du vil gøre gennemsigtig, og træk derefter langsomt hen over den. Når du trækker, vælges det tilstødende område, som bruger farver, der ligner den farve, du klikker på. Mens du trækker, vokser det valgte, så det omfatter tilstødende områder, der bruger lignende farve. Du kan kontrollere, hvor meget der vælges af et billede, ved at trække mindre eller mere. Hvis du holder Alternativtasten nede, mens du trækker, bliver alle forekomster af den farve, som du trækker over, fjernet fra billedet. 4 Gentag trin 3 så ofte, du vil. Når du trækker mere her......vælges mere af billedet. Du kan altid gendanne de elementer, du har fjernet fra billedet. Du vender tilbage til originalbilledet ved at vælge Format > Fjern Instant Alpha. Du gendanner elementer i billedet, som er fjernet vha. Instant Alpha, ved at vælge Rediger > Fortryd Instant Alpha, indtil elementerne er gendannet. 202 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

203 Ændre et billedes lysstyrke, kontrast og andre indstillinger Du kan ændre lysstyrke, kontrast og andre indstillinger for at forbedre billedets kvalitet eller for at oprette interessante effekter. De justeringer, du foretager, har ingen indflydelse på originalbilledet, men kun på billedets udseende i Numbers. Du justerer et billede på følgende måde: 1 Vælg billedet. 2 Vælg Oversigt > Vis Juster billede. Juster lysstyrken. Juster kontrasten mellem lyse mørke og mørke toneniveauer. Gør farverne varmere eller koldere. Gør fokus skarpere eller blødere. Juster farveintensiteten. Juster mængden af røde eller grønne toner. Juster skygger og højlys. Forstå forholdet mellem skygger og højlys. Skift mørke og lyse toneniveauer. Automatisk forbedring af farver. Gendan de originale indstillinger. 3 Foretag de ønskede justeringer. Lysstyrke: Ændrer mængden af hvidt i billedet. Når du trækker til højre, øges det hvide i billedet og får billedet til at fremstå lysere. Kontrast: Ændrer forskellen mellem de lyse og mørke områder af billedet. Hvis du øger kontrasten, bliver de lyse dele lysere, og de mørke bliver mørkere. Hvis du mindsker kontrasten, bliver forskellen mellem lyse og mørke områder mindre. Når du trækker til højre, bliver kanterne mellem lyse og mørke områder mere skarpe og kan få et billede til at fremstå som en illustration. Mætning: Ændrer fyldigheden af farver i billedet. Når du trækker mod højre, bliver farverne mere fyldige og levende. Temperatur: Ændrer varmen eller kulden i billedet ved at justere mængden af varme toner (rød) og kolde toner (blå). Tone: Ændrer den generelle farvesætning i billedet ved at justere mængden af røde og grønne toner. Skarphed: Gør fokus af billedet skarpere eller blødere (sløret). Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 203

204 Eksponering: Ændrer lys og mørke på hele billedet generelt. Når du justerer eksponering, bliver alle dele af billedet lysere eller mørkere. Hvis du øger eksponeringen af et billede, kan det formindske dets farver. Histogram og niveauer: Beskriver alle farveoplysninger i billedet, fra den mørkeste skygge til venstre til det lyseste område til højre. Toppen af højdepunkterne fortæller dig, hvor mange farveoplysninger der falder inden for et givent udsnit. ÂÂ Du indstiller det mørke niveau ved at trække det venstre mærke mod midten. Når du trækker mærket til højre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre skyggerne mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den mørkeste del af billedet; alle oplysninger til venstre for mærket udelades fra billedet. Du kan evt. nøjes med at trække mærket til det punkt, hvor histogrammets linje har en tydelig bule, som betyder, at der er tilgængelige oplysninger. ÂÂ Du indstiller det lyse niveau ved at trække det højre mærke mod midten. Når du trækker mærket til venstre, indsnævres farveudsnittet, og det kan gøre lyse områder mere klare. Placeringen af mærket bestemmer, hvor mange oplysninger der er i den lyseste del af billedet; alle oplysninger til højre for mærket udelades fra billedet. Du kan evt. nøjes med at trække mærket til det punkt, hvor histogrammets linje har en tydelig bule, som betyder, at der er tilgængelige oplysninger. Forbedring: Justerer billedet automatisk ved at sprede de røde, grønne og blå toner jævnt over histogrammet. 4 Du gendanner de originale indstillinger ved at klikke på Nulstil billede. Du arkiverer evt. ændringer ved at arkivere dokumentet. De indstillinger, der var valgt, da du arkiverede dokumentet, vil være synlige, hver gang du åbner vinduet Juster billede. Oprette figurer Numbers indeholder et udvalg af færdigtegnede figurer, som du kan føje til regneark, inklusive cirkler, rektangler med skarpe eller afrundede hjørner, stjerner, talebobler, pile m.m. Du kan også oprette dine egne figurer eller ændre streger og konturer på en færdigtegnet figur. Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Tilføjer en færdigtegnet figur Tilføje en færdigtegnet figur på side 205 Tegner dine egne figurer Tilføje en speciel figur på side 205 Redigerer en figurs konturer Redigere figurer på side 206 Ændrer en figurs retning, farve, skygge m.m. Om bearbejdning, arrangering og ændring af objekters udseende på side Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

205 Tilføje en færdigtegnet figur Du kan indsætte færdigtegnede figurer som trekanter, pile, cirkler og rektangler for at bruge dem som enkle grafiske objekter. Du tilføjer en færdigtegnet figur på følgende måde: mm Klik på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter en figur på lokalmenuen. mm Vælg Indsæt > Figur > Figur. mm Tryk på Alternativtasten, mens du klikker på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter en figur på lokalmenuen; markøren skifter til et kryds. Træk hen over arket for at oprette en figur i den ønskede størrelse. Du bevarer proportionerne i figuren (f.eks. for at bevare trekanter med lige lange sider) ved at holde Skiftetasten nede, mens du trækker. Træk den nye figur til det ønskede sted på arket. Du ændrer figurens konturer ved først at gøre det muligt at redigere figuren; se Redigere figurer på side 206. Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger m.m. i Om bearbejdning, arrangering og ændring af objekters udseende på side 215. Tilføje en speciel figur Du kan bruge tegneværktøjet til at oprette dine egne figurer. Du opretter en speciel figur på følgende måde: 1 Klik på Figurer på værktøjslinjen, og vælg derefter tegneværktøjet (eller vælg Indsæt > Figur > Tegn med blyant). Markøren ændres fra en pil til en lille pennespids. 2 Klik et tilfældigt sted i dokument for at oprette det første punkt i den specielle figur. 3 Klik for at oprette flere punkter. Hvert punkt, du tilføjer, forbindes med det foregående punkt. Du sletter et segment, du lige har oprettet, ved at trykke på Slettetasten. Du kan trykke flere gange på Slettetasten. 4 Du holder op med at tegne og lukker figuren (tilføjer en streg mellem det sidste og første punkt) ved at klikke på det første punkt. Du standser tegningen og lader figuren stå åben (ingen streg mellem det sidste og første punkt), så du kan arbejde med figuren igen senere, ved at trykke på tasten esc eller dobbeltklikke på det sidste punkt. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 205

206 5 Du lukker eller føjer punkter til en figur, som du ikke har lukket, ved at klikke en gang på figuren for at vælge den og derefter klikke en gang til for at vise punkterne. Dobbeltklik på et af de to punkter i enderne af det åbne segment; markøren skifter til en blyantspids. Hvis du vil tilføje flere punkter, skal du klikke andre steder. Når du er klar til at færdiggøre tegningen og lukke figuren, skal du klikke på punktet i slutningen af det åbne segment. 6 Vælg figurens ramme, og træk den til den ønskede placering på arket. 7 Du ændrer figurens konturer ved først at gøre det muligt at redigere figuren som beskrevet i Redigere figurer på side 206. Du finder oplysninger om, hvordan du bearbejder og justerer figurer og ændrer deres generelle objektegenskaber, f.eks. farve, rammeformat (streg), størrelse, retning, skygger m.m. i Om bearbejdning, arrangering og ændring af objekters udseende på side 215. Redigere figurer Du kan bearbejde og ændre facon på punkter og konturer i en figur, som du allerede har anbragt på et ark. Før du kan redigere en figur på denne måde, skal redigering tillades. Du tillader redigering af figurer på følgende måde: mm Du tillader redigering af en færdigtegnet figur ved at vælge figuren og derefter vælge Format > Figur > Tillad redigering. Der vises røde punkter på figuren. Træk punkterne for at redigere figuren. Hvis du senere vil redigere en færdigtegnet figur, der kan redigeres, skal du klikke langsomt på den to gange. mm Du tillader redigering af en speciel figur ved at klikke en gang i figuren for at vælge den og derefter klikke på den endnu en gang for at redigere punkterne. Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer en figurs konturer ved at bearbejde dens punkter Udvider eller sammentrækker en kurve eller ændrer dens vinkel Ændrer vinklen mellem to segmenter eller længden på et segment. Skal du se Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side 207 Give en kurve en ny form på side 207 Ændre form på et lige segment på side Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

207 Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer et eller flere punkter til kurver eller kurver til punkter. Skal du se Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa på side 209 Ændrer hjørnerne på et afrundet rektangel Redigere et afrundet rektangel på side 209 Justerer de relative proportioner på en pils hoved og hale Justerer hjørner og andre aspekter af en taleboble eller billedtekst Øger eller mindsker antallet af takker på en stjerne Øger eller mindsker antallet af sider på en polygon Bearbejder farve, rammeformat og andre aspekter af en figur Redigere enkelte og dobbelte pile på side 209 Redigere en taleboble eller billedtekst på side 210 Redigere en stjerne på side 210 Redigere en polygon på side 211 Om bearbejdning, arrangering og ændring af objekters udseende på side 215 Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur Du kan finjustere streger og konturer på en figur ved at tilføje, flytte eller slette dens redigeringspunkter. Først skal du tillade redigering af figuren som beskrevet i Redigere figurer på side 206. Du bearbejder en figurs redigeringspunkter på følgende måde: mm Du tilføjer et punkt ved at tillade redigering, holde Alternativtasten nede og derefter holde markøren over figurens ramme. Markøren ændres til en pennespids med et plustegn (+). Klik på det sted på rammen, hvor du vil tilføje et punkt, og flyt derefter evt. punktet. mm Du flytter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter trække det til en anden placering. Du kan flytte flere punkter samtidig ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trækker. mm Du sletter et punkt ved at tillade redigering af figuren, klikke på punktet og derefter trykke på Slettetasten. Du kan slette flere punkter samtidig ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på flere punkter og derefter trykker på Slettetasten. Give en kurve en ny form En måde at oprette en entydig figur på er at omforme konturerne af en færdigtegnet figur. Denne teknik kan også bruges til at justere kurverne på en speciel figur. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 207

208 Du ændrer form på en kurve på følgende måde: 1 Tillad redigering af figuren. Du kan få flere oplysninger i Redigere figurer på side 206. Der vises røde punkter på figuren, som viser, at du kan redigere kurverne på disse punkter. 2 Klik på et rødt punkt på den kurve, du vil ændre form på. Der vises håndtag på begge sider af det røde punkt. Træk et håndtag, eller roter et af eller begge håndtagene for at ændre kurven. Du kan også trække et punkt for at ændre kurven. 3 Du justerer kurven ved at trække det røde punkt eller et af det dets håndtag. Flyt håndtagene med eller mod uret. Du opnår andre resultater, når du flytter håndtagene sammen eller hver for sig. Eksperimenter, indtil du opnår den ønskede effekt. Hvis du vil flytte håndtagene sammen, skal du holde Alternativtasten nede og derefter trække et af håndtagene. Hvis du kun vil flytte et håndtag, skal du trykke på Kommandotasten, mens du trækker håndtaget. 4 Du kan få mere præcis kontrol med konturerne ved at tilføje flere redigeringspunkter. Det gør du ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder markøren langs figurens ramme. Når markøren tager form som en blyantspids med et plus (+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt. Du kan få flere oplysninger i Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side 207. Ændre form på et lige segment Du kan ændre vinklen mellem to segmenter eller ændre længden på et segment. Du ændrer form på et lige segment på følgende måde: 1 Tillad redigering af figuren. Du kan få flere oplysninger i Redigere figurer på side Klik på et hjørnepunkt. 3 Du ændrer vinklen mellem de to forbundne segmenter ved at trække punktet med eller mod uret. 4 Du ændrer længden på et af segmenterne ved at trække punktet udad eller indad. 5 Tilføj flere redigeringspunkter ved at holde Alternativtasten nede, mens du holder markøren over en streg. Når markøren tager form som en blyantspids med et plus (+), skal du klikke der, hvor du vil tilføje det nye redigeringspunkt. Du kan få flere oplysninger i Tilføje, slette og flytte redigeringspunkterne på en figur på side Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

209 Ændre hjørnepunkter til kurvede punkter og vice versa Du kan ændre et eller flere punkter til kurver eller kurver til punkter. Først skal tillade, at figuren redigeres som beskrevet i Redigere figurer på side 206. Du ændrer punkter til kurvede punkter og vice versa på følgende måde: mm Du ændrer et hjørnepunkt til et kurvet punkt ved at tillade redigering af figuren og derefter dobbeltklikke på hjørnepunktet. mm Du ændrer et kurvet punkt til et hjørnepunkt ved at tillade redigering af figuren og derefter dobbeltklikke på det kurvede punkt. mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Udjævn kurve. mm Du ændrer alle hjørnepunkter i en eller flere figurer til kurvede punkter ved at tillade redigering af figurerne, vælge dem og derefter vælge Format > Figur > Gør kurve skarp. Når en figur kan redigeres, kan du bruge kommandoerne Udglat kurve og Gør kurve skarp uden at tillade redigering af figurerne igen. Redigere et afrundet rektangel Det afrundede rektangel har et rundt håndtag, som du kan bruge til at ændre hjørnerne med. Træk for at rette hjørnet ud eller afrunde det. mm Du redigerer et afrundet rektangel på følgende måde: Vælg figuren, og træk det blå redigeringspunkt til venstre for at udrette hjørnerne eller til højre for at gøre dem runde. Redigere enkelte og dobbelte pile En pil har specielle redigeringspunkter, der sikrer, at du kan justere de relative proportioner af pilens hoved og hale. Træk for at ændre halens længde. Træk op eller ned for at ændre halens bredde. Træk til venstre eller højre for at ændre størrelse på pilespidsen. Du ændrer proportionerne af en enkelt eller dobbelt pil på følgende måde: mm Vælg figuren, og gør et af følgende: Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 209

210 ÂÂ Du gør pilen længere ved at trække et af vælgehåndtagene ved dets hoved eller hale. ÂÂ Du gør hele pilen smallere eller tykkere ved at trække et af vælgehåndtagene på pilens afgrænsningsramme nær det punkt, hvor pilens hoved og hale mødes. ÂÂ Du ændrer den relative tykkelse af pilens hoved og hale ved at anbringe markøren over det blå redigeringspunkt, hvor pilens hoved og hale mødes. Når markørens udseende ændres, skal du trække redigeringspunktet for at justere pilens proportioner. Redigere en taleboble eller billedtekst Talebobler og billedtekster har specielle redigeringsmuligheder. Med disse kan du justere, hvordan firkantede eller afrundede figurens hjørner er, samt tykkelsen af og længden på figurens hale. Du ændrer udseende på talebobler og billedtekster på følgende måde: mm Vælg figuren, og gør et af følgende: ÂÂ Du gør hjørnerne skarpere ved at trække det blå redigeringspunkt mod figurens hale. Træk væk fra halen for at gøre hjørnerne mere runde. ÂÂ Du gør figurens hale tykkere eller tyndere ved at trække det blå redigeringspunkt ved skæringspunktet på figurens hale og krop indad eller udad. ÂÂ Du gør figurens hale længere ved at trække det blå redigeringspunkt øverst på halen indad eller udad. ÂÂ Du gør figurens krop længere, kortere, bredere eller smallere ved at trække vælgehåndtagene på figurens afgrænsningsramme. Redigere en stjerne Stjernefiguren har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af takker i stjernen, og et blåt redigeringspunkt, der gør vinklerne mellem stjernens takker skarpere eller mere stumpe. Træk for at ændre vinklen mellem punkterne i stjernen. Se det aktuelle antal punkter i stjernen. Træk for at forøge eller formindske antallet af punkter i stjernen. 210 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

211 mm mm Du redigerer en stjerne på følgende måder: Når du vælger en stjernefigur, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller formindske antallet af takker i stjernen. Træk det blå redigeringspunkt for at ændre vinklerne mellem takkerne i stjernen. Redigere en polygon Polygonen har et mærke til forøgelse og formindskelse af antallet af sider i polygonen. Se det aktuelle antal sider i polygonen. Træk for at forøge eller formindske antallet af sider i polygonen. mm Du redigerer en polygon på følgende måde: Når du vælger polygonen, vises mærket. Træk mærket for at forøge eller formindske antallet af sider i polygonen. Bruge lyd og film Du kan føje lyd et musikarkiv eller en spilleliste fra itunes-biblioteket eller et andet lydarkiv til et Numbers-regneark. Du kan også tilføje video, som afspilles på et ark. Numbers kan bruge alle QuickTime- og itunes-arkivtyper, inkl. følgende: ÂÂ MOV ÂÂ MP3 ÂÂ MPEG-4 ÂÂ AIFF ÂÂ AAC Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af den musik, der hentes fra Internet, må kun afspilles på den computer, som henter den. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i dit regneark. Når du føjer mediearkiver til dit regneark, skal du sørge for, at de er tilgængelige, hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet, skal du vælge muligheden Kopier lyd og film til dokument i vinduet Arkiver. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på knappen ved siden af feltet Arkiver for at vise hele vinduet og derefter klikke på trekanten ved siden af Avancerede muligheder.) Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 211

212 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Føjer lyd til et regneark Tilføje et lydarkiv på side 212 Tilføjer en film Tilføje et filmarkiv på side 212 Tilføjer en billedramme omkring en film Anfører indstillinger, der kontrollerer, hvordan lydog filmarkiver afspilles Fjerner ubrugte dele af lyd- og filmarkiver fra et regneark Anbringe en billedramme omkring en film på side 213 Justere indstillinger til afspilning af medier på side 214 Reducere størrelsen på mediearkiver på side 215 Tilføje et lydarkiv Du kan føje lyd til et regneark på følgende måder: mm Træk et lydarkiv fra Finder til et ark eller til et medieeksempel. mm Klik på Medier på værktøjslinjen, vælg itunes på lokalmenuen, vælg en spilleliste, og træk derefter et arkiv eller en spilleliste til et ark eller til et medieeksempel. Lydarkivet repræsenteres af et højtalersymbol på arket. Dobbeltklik på symbolet for at afspille lydarkivet. Du kan læse om, hvordan du indstiller afspilning af lyd, i Justere indstillinger til afspilning af medier på side 214. Når du tilføjer mediearkiver, skal du sørge for, at de er tilgængelige, hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet, skal du vælge muligheden Kopier lyd og film til dokument i dialogen Arkiver, når du har valgt Arkiver eller Arkiver som. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på trekanten ved siden af feltet og derefter klikke på Avancerede muligheder.) Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af den musik, der hentes fra Internet, må kun afspilles på den computer, som henter den. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i dit regneark. Tilføje et filmarkiv Du kan føje lyd til en film på følgende måder: mm Træk en film fra Finder til et ark eller til et medieeksempel. mm Klik på Medier på værktøjslinjen for at åbne mediebrowseren, og klik derefter på Fotografier eller Film. Vælg et arkiv, og træk det til et ark eller til et medieeksempel. 212 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

213 mm Vælg Indsæt > Vælg, og find det filmarkiv, du vil bruge. Vælg det, og klik på Indsæt. Træk filmen til det ønskede sted på arket. Du kan læse mere om yderligere justeringer, som du kan foretage for at kontrollere afspilning af film, i Justere indstillinger til afspilning af medier på side 214. Bemærk også, at nogle mediearkiver er beskyttede af hensyn til ophavsretten. Noget af den musik, der hentes fra Internet, må kun afspilles på den computer, som henter den. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i dit regneark. Når du føjer mediearkiver til dit regneark, skal du sørge for, at de er tilgængelige, hvis du overfører dokumentet til en anden computer. Når du arkiverer dokumentet, skal du vælge muligheden Kopier lyd og film til dokument i dialogen Arkiver, når du har valgt Arkiver eller Arkiver som. (Hvis den mulighed ikke vises, skal du klikke på trekanten ved siden af feltet og derefter klikke på Avancerede muligheder.) Anbringe en billedramme omkring en film Når du anbringer en billedramme omkring en film, kan du vise den på en pæn måde i et regneark. Du tilføjer en billedramme vha. stregindstillingerne i Info om grafik. Du indrammer en film på følgende måde: 1 Vælg den, og klik på knappen Info på værktøjslinjen for at åbne Infovinduet. Klik på knappen Info om grafik i Infovinduet. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg. 3 Klik på den billedramme, der vises under lokalmenuen Streg, og vælg et rammeformat. 4 Træk mærket Skalering, eller angiv en procentværdi for at indstille tykkelsen på billedrammen. Se Indramme objekter på side 225 for at få flere oplysninger om billedrammer. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 213

214 Justere indstillinger til afspilning af medier Hvis du ikke vil bruge et helt lyd- eller filmarkiv i regnearket, men i stedet kun vil afspille bestemte dele, kan du vælge de nødvendige indstillinger i Info om QuickTime. Du kan også indstille filmens plakatbillede, som er det billede, der vises, indtil filmen begynder at spille, og andre afspilningsmuligheder. Vælg det billede, der skal vises, indtil afspilning af filmen begynder. Knappen Info om QuickTime Start og stop en film på bestemte tidspunkter. Vælg indstillinger til gentagelse. Indstil lydstyrke til afspilning. Brug disse muligheder for at se film eller afspille lyd, når du redigerer regnearket. Knapperne Afspil, Pause, Spol frem og Spol tilbage i Info om QuickTime kan bruges til at afspille og vise et eksempel på en film, mens du vælger indstillingerne til afspilning som beskrevet her. Du foretager indstillinger til afspilning af medier på følgende måde: 1 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om QuickTime. 2 Klik på film- eller lydobjektet for at vælge det. 3 Hvis du kun vil afspille en del af en film i regnearket, skal du indstille start- og slutbillederne eller antallet af gange ved at trække mærkerne Start og Stop. Du begrænser afspilning af et lydarkiv til visse dele ved at trække mærkerne Start og Stop. 4 Du angiver, hvilket stillbillede i filmen der skal vises, indtil afspilningen af filmen starter, ved at trække mærket Plakatbillede, indtil det ønskede billede vises. 5 Vælg en mulighed for gentagelse på lokalmenuen Gentag: Ingen: Afspil kun en gang. Sløjfe: Gentag hele tiden. Sløjfe tilbage og frem: Afspil hele tiden tilbage og frem. 6 Du skruer op eller ned for lydstyrken ved afspilningen ved at trække mærket Lydstyrke til højre eller venstre. 214 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

215 Reducere størrelsen på mediearkiver Hvis du inkluderer store lyd- og filmarkiver i et Numbers-regneark, kan dokumentarkivet blive meget stort. Hvis du kun bruger en del af lyd- eller filmarkivet i dit regneark, kan du fjerne de ubrugte dele af lyden eller filmen for at gøre Numbersdokumentet mindre. Du kan vælge at mindske størrelsen på individuelle mediearkiver eller på alle mediearkiverne i dokumentet, som ikke bruges fuldt ud. Før du gør film- eller lydarkiver mindre, skal du arkivere dem som en del af dit dokument. Vælg Arkiv > Arkiver, klik på Avancerede indstillinger, sørg for, at Kopier lyd og film til dokument er valgt, og klik derefter på Arkiver. Du kan finde flere oplysninger om arkivering af regneark i Arkivere et regneark på side 32. Du kan mindske størrelsen af dit regneark på følgende måder: mm Du mindsker størrelsen på individuelle arkiver i dit dokument ved at vælge et lyd- eller et filmarkiv, for hvilket du har indstillet mærkerne Start og Stop for at udelukke en del af arkivet, og derefter vælge Format > Billede > Formindsk størrelse på mediearkiver. mm Du reducerer størrelsen på alle mediaarkiver i dit dokument ved at sørge for, at der ikke er valgt nogen lyd-, film- eller billedarkiver, og derefter vælge Arkiv > Reducer arkivstørrelse. Når du har mindsket størrelsen på lyd- eller filmarkivet, kan du ikke gendanne arkivets originale størrelse og lytte til eller se de dele, som du har fravalgt. Hvis du vil gendanne hele arkivet, skal du tilføje arkivet igen. Nogle typer filmarkiver kan måske ikke formindskes på denne måde. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 201, hvis du vil vide, hvordan du reducerer størrelsen på billedarkiver. Om bearbejdning, arrangering og ændring af objekters udseende Generelt vælger, arrangerer og bearbejder du objekter i Numbers på samme måde, hvad enten du arbejder med billeder, figurer, film, tabeller, diagramelementer eller tekstfelter. Til de fleste objekter bruger du de samme kontrolmuligheder, når du skal ændre størrelse på dem og vende dem, samt når du tilføjer skygger, reflektion, rammeformater (streg), fyldfarver eller -billeder m.m. Hvis du vil vide, hvordan du Vælger et eller flere objekter, så du kan redigere dem Skal du se Vælge objekter på side 216 Kopierer eller dublerer et objekt Kopiere eller dublere objekter på side 216 Fjerner et objekt Slette objekter på side 217 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 215

216 Hvis du vil vide, hvordan du Arrangerer objekter på et ark, grupperer dem og låser dem Ændrer størrelse på objekter, ændrer deres retning, redigerer deres rammer og udfører andre redigeringsopgaver Fylder objekter med en dækkende farve, farvegradueringer eller billeder Skal du se Flytte og placere objekter på side 217 Ændre objekter på side 222 Udfylde objekter med farver eller billeder på side 229 Vælge objekter Før du kan flytte, ændre eller udføre andre handlinger med objekter, skal du vælge dem. Et valgt objekt har håndtag, som du kan bruge til at flytte eller bearbejde objektet med. Du kan vælge og fravælge objekter på følgende måder: mm Du vælger en tabel ved at klikke på dens navn i arkoversigten. Du kan finde andre teknikker til valg af tabeller i Vælge tabeller og deres komponenter på side 54. Du vælger et enkelt objekt ved at klikke et tilfældigt sted på objektet (hvis objektet ikke er udfyldt, kan du klikke på kanten). mm Du vælger flere objekter på et ark ved at holde Skiftetasten nede, mens du klikker på objekterne. mm Du vælger alle objekterne på et ark ved at klikke på arket og trykke på Kommando-A. mm Hvis du vil vælge et objekt, som er en del af en gruppe, skal du først ophæve grupperingen af objekterne. Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv gruppe. mm Du fravælger objekter i en gruppe af valgte objekter ved at holde Kommandotasten nede og klikke på de objekter, du vil fravælge. Kopiere eller dublere objekter Den teknik, du bruger til kopiering af et objekt, afhænger af, hvor du vil anbringe kopien. Hvis kopien skal anbringes langt fra originalen eller i et andet dokument, er det normalt nemmest at kopiere og sætte ind. Når du arbejder med et objekt, der skal anbringes tæt på originalen, er det generelt nemmere at dublere. Du kopierer objekter på følgende måder: mm Du kopierer og indsætter et objekt ved at vælge det og vælge Rediger > Kopier. Klik på det sted, hvor kopien skal indsættes. Vælg Rediger > Sæt ind. mm Du dublerer et objekt på et ark ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker objektet. Du kan også vælge objektet og vælge Rediger > Dubler. Kopien anbringes oven på originalen, men en anelse forskudt. Træk kopien til den ønskede placering. 216 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

217 mm Du kopierer et billede mellem Numbers-dokumenter ved at vælge billedet og trække dets symbol fra feltet Info om arkiv i Info om metrik til et ark i det andet Numbersarkiv. Slette objekter Du sletter objekter på følgende måde: mm Vælg objektet eller objekterne, og tryk på Slettetasten. mm mm mm mm mm mm Hvis du ved en fejl kommer til at slette et objekt, kan du vælge Rediger > Fortryd Slet. Flytte og placere objekter Numbers indeholder flere værktøjer, som du kan bruge til at arrangere emner på et ark med stor præcision, inklusive indstillelige hjælpelinjer. Objekter kan grupperes, så det er nemmere at bearbejde sæt af objekter, og de kan låses fast, så du ikke kommer til at flytte dem, mens du arbejder. Derudover kan objekter lagdeles (overlappe) for at oprette en dybdeeffekt. Du kan bearbejde objekter direkte på følgende måder: Du flytter en tabel til en ny placering på et ark vha. teknikkerne beskrevet i Flytte tabeller på side 51. Du flytter andre objekter ved at trække dem. Undgå at trække objekter i vælgehåndtagene, da du ved en fejl kan komme til at ændre deres størrelse. Du kan justere objekter præcist, når du trækker dem, ved at bruge hjælpelinjerne. Se Bruge hjælpelinjer på side 219 for at få flere oplysninger. Du begrænser objektets bevægelser til vandret, lodret eller en 45 graders vinkel ved at holde Skiftetasten nede, når du begynder at trække objektet. Du flytter et valgt objekt i små intervaller ved at trykke på en af piletasterne, så objektet flyttes et punkt ad gangen. Du flytter objektet ti punkter ad gangen ved at holde Skiftetasten nede, mens du trykker på en piletast. Du viser objektets position, mens du flytter det, ved at vælge Numbers > Indstillinger og derefter vælge Vis størrelse og position, når objekter flyttes i vinduet Generelt. Du sletter tekst eller et objekt inden i et andet objekt ved at vælge objektet og vælge Rediger > Klip. Anbring indsætningsmærket på det sted, hvor objektet skal vises, og vælg derefter Rediger > Sæt ind. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 217

218 Hvis du vil vide, hvordan du Ændrer rækkefølge på overlappende objekter Justerer objekter Skal du se Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) på side 218 Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden på side 218 Justerer objekter vha. hjælpelinjer Bruge hjælpelinjer på side 219 Opretter dine egne hjælpelinjer, som er synlige, når du arbejder Anbringer objekter præcist vha. X- og Y-koordinater Indstiller objekter, så de bliver sammen, når du flytter, kopierer eller indsætter dem Forbinder to objekter med en linje Låser objekter på stedet, så du ikke kommer til at flytte dem Oprette dine egne hjælpelinjer på side 220 Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater på side 220 Gruppere og ophæve gruppering af objekter på side 221 Forbinde objekter med en streg, der kan justeres på side 222 Låse og låse objekter op på side 222 Flytte et objekt fremad eller bagud (anbringe objekter i lag) Når objekter overlapper, eller når tekst og objekter overlapper, kan du ændre rækkefølgen på objekter i stakken. Du flytter et objekt foran eller bag ved tekst eller et andet objekt på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil flytte. 2 Du flytter et objekt et lag ad gangen ved at vælge Organiser > Flyt fremad eller Organiser > Flyt tilbage. 3 Du flytter et objekt helt til toppen eller bunden af stakken ved at vælge Organiser > "Anbring forrest eller Organiser > "Flyt bagerst. Hvis du ofte anbringer objekter i lag, kan du føje knapperne Forrest, Bagerst, Fremad og Tilbage til værktøjslinjen, så du kan arbejde mere effektivt. Du kan få oplysninger om tilpasning af værktøjslinjen i Værktøjslinjen på side 18. Hurtigt justere objekter i forhold til hinanden Du kan bruge menukommandoer til hurtigt at flytte objekter på det samme ark og bevare deres justering eller sørge for, at afstanden mellem dem er lige stor. Først skal du vælge alle de objekter, der skal justeres (hold Skifte- eller Kommandotasten nede, mens du klikker på hvert enkelt objekt for at vælge det). mm Du justerer valgte objekter på følgende måde: Du justerer objekterne sammen ved at vælge Arranger > Juster objekter og derefter vælge en af justeringsmulighederne på undermenuen. 218 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

219 mm Venstrejusteret: Anbringer objekter, så deres venstre kant justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Centreret: Anbringer objekter, så deres centrum justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Højrejusteret: Anbringer objekter, så deres højre kant justeres lodret i forhold til det første objekt, du vælger. Øverst: Anbringer objekter, så deres øverste kant justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. I midten: Flytter objekter lodret, så deres centrum justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. Nederst: Anbringer objekter, så deres nederste kant justeres vandret i forhold til det første objekt, du vælger. Du sørger for, at afstanden mellem alle objekterne er lige stor på arket, ved at vælge Organiser > Fordel objekter og derefter vælge en mulighed på undermenuen. Vandret: Justerer den vandrette afstand mellem objekter. Lodret: Justerer den lodrette afstand mellem objekter. Du kan også justere objekter i forhold til hinanden ved at trække dem og bruge hjælpelinjer til at afgøre, hvornår de er anbragt korrekt. Se Bruge hjælpelinjer på side 219 for at få flere oplysninger. Bruge hjælpelinjer Hjælpelinjer vises og skjules, når du trækker objekter på et ark, så du hurtigt kan se objekternes relative placering. Måske ser du f.eks. hjælpelinjer i objekternes centrum eller ved kanterne, når objekterne justeres. Disse hjælpelinjer vises kun, når du trækker et objekt. Når du slipper objektet, forsvinder linjerne. Du kan vælge, at hjælpelinjer skal vises i forskellige farver, så det er nemmere at se, hvad der bliver justeret, når du flytter rundt på objekterne. Hvis du slår hjælpelinjer til eller ændrer deres farve, anvendes indstillingerne på alle de dokumenter, du åbner i Numbers. Du administrerer hjælpelinjer på følgende måder: mm Du indstiller hjælpelinjer ved at vælge Numbers > Indstillinger og derefter klikke på Linealer. Vælg de muligheder til hjælpelinjer, som beskriver, hvor hjælpelinjerne skal vises: Du viser hjælpelinjer, når et objekts centrum justeres med et andet objekt, ved at vælge Vis hjælpelinjer ved objektets midte. Du viser hjælpelinjer, når et objekts kanter justeres med et andet objekt, ved at vælge Vis hjælpelinjer ved objektets kanter. mm Du ændrer farven på hjælpelinjer ved at klikke i farveområdet til hjælpelinjer og vælge en farve i farvevinduet. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 219

220 mm Du skjuler midlertidigt hjælpelinjer ved at holde Kommandotasten nede, mens du trækker et objekt. En anden måde at justere objekter på er at anføre en præcis objektplacering vha. X- og Y-koordinater. Se Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater på side 220. Hvis du opretter dine egne hjælpelinjer der, hvor du har brug for dem, kan de også hjælpe dig med at anbringe objekter. Se Oprette dine egne hjælpelinjer på side 220. Oprette dine egne hjælpelinjer Du kan oprette faste hjælpelinjer som en hjælp til at justere objekter på et ark. Disse hjælpelinjer vises og skjules ikke, når du trækker objekter, men forbliver synlige, mens du arbejder, selv om du forlader arket og vender tilbage til det senere. Du opretter en hjælpelinje på følgende måde: 1 Klik på Oversigt på værktøjslinjen, og vælg derefter Vis linealer. Bemærk: Hjælpelinjer kan ikke oprettes, hvis du redigerer tekst. Hold op med at redigere tekst ved at vælge et objekt eller klikke på arket. 2 Anbring markøren over en lineal, og træk til et ark. Der vises en hjælpelinje. 3 Træk hjælpelinjen til den ønskede position på arket. 4 Du fjerner en hjælpelinje, som du har oprettet, ved at trække den ud over sidens på arket. Du kan også anføre X- og Y-koordinater for at anbringe objekter præcist. Se Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater på side 220. Anbringe objekter vha. X- og Y-koordinater Du kan anbringe objekter præcist, hvor du vil have dem på et ark, ved at angive koordinater vha. måleenheder på linealen. Du angiver et objekts position vha. dets X- og Y-koordinater på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil anbringe. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om metrik. 3 Skriv X- og Y-værdier (i linealens måleenheder) i felterne Position. De anførte koordinater bestemmer positionen på det øverste venstre hjørne af objektets felt. Hvis et objekt roteres, angiver X- og Y-koordinaterne det øverste venstre hjørne af feltet omkring det roterede objekt, som kan have en anden størrelse end originalen. ÂÂ X-værdien måles fra den venstre kant af arket. ÂÂ Y-værdien måles fra den øverste kant af arket. 220 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

221 Når du indtaster X- og Y-koordinater til stregpositioner i Info om metrik, henviser startkoordinaterne til det første slutpunkt, du har oprettet (eller det øverste venstre slutpunkt, hvis du ikke har tegnet stregen). Hvis du senere spejlvender eller roterer stregen, repræsenterer startkoordinaterne stadig det samme slutpunkt. Anbring en streg ved at angive x- og y-koordinaterne for det første slutpunkt. Anbring en streg ved at angive x- og y-koordinaterne for det andet slutpunkt. En anden måde, hvorpå du løbende kan justere objekter, er at bruge indbyggede hjælpelinjer, som vises, når du trækker objekter på arket, eller at oprette faste hjælpelinjer, som hjælper dig med at opstille objekter. Se Bruge hjælpelinjer på side 219 og Oprette dine egne hjælpelinjer på side 220. Gruppere og ophæve gruppering af objekter Du kan gruppere objekter, så de kan flyttes, kopieres, tilpasses og roteres som et enkelt objekt. Du kan redigere individuelle objekter i en gruppe uden at ophæve grupperingen først. Grupperede objekter kan grupperes igen med andre objekter, hvilket opretter et hierarki af grupperede objekter. Du vælger et individuelt objekt, der er integreret i flere grupperingsniveauer, ved at klikke på det en gang for hvert niveau. Du grupperer objekter på følgende måde: 1 Hold Kommando- eller Skiftetasten nede, mens du vælger de objekter, du vil gruppere. Hvis du ikke kan vælge et objekt, er det måske låst, og i så fald skal du låse det op. Du kan få flere oplysninger i Låse og låse objekter op på side Vælg Organiser > Grupper. Du ophæver gruppering af objekter på følgende måde: mm Vælg gruppen, og vælg derefter Organiser > Ophæv gruppe. Hvis gruppen er låst, skal du låse den op først. Hvis du ikke kan vælge en gruppe af objekter, er den måske låst, og i så fald skal du låse den op. Du kan få flere oplysninger i Låse og låse objekter op på side 222. mm Du vælger et individuelt objekt, der er blevet grupperet med andre, på følgende måde: Klik en gang på det objekt, du vil redigere, for at vælge gruppen, og klik igen for at vælge individuelle objekter. Hvis du ikke kan vælge det ønskede individuelle objekt ved at klikke en gang, kan det skyldes, at det er integreret i mange grupperingslag. Klik igen, indtil det ønskede objekt er valgt. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 221

222 Forbinde objekter med en streg, der kan justeres Når du vil forbinde to objekter med en streg, er det nemmest at bruge en forbindelsesstreg (i stedet for at oprette en separat streg som en figur). To objekter, der er forbundet med en forbindelsesstreg, forbliver forbundet, selv om du ændrer objekternes placering. Du forbinder to objekter med en forbindelsesstreg på følgende måde: 1 Hold Kommandotasten nede, mens du vælger de to objekter, du vil forbinde, og vælg derefter Indsæt > Forbindelsesstreg. Der vises en lige streg, som forbinder de valgte objekter. Du kan flytte objektet separat, hvorved forbindelsesstregen mindskes, strækkes og ændrer placering for at holde objekterne forbundne. 2 Du gør stegen buet ved at trække det hvide redigeringspunkt nær midten af stregen. Hvis du trækker objekterne til forskellige positioner på et ark, justeres stregens kurve for at holde objekterne forbundne. 3 Du opretter et mellemrum mellem enden af stregen og et af de forbunde objekter, så de ikke rører hinanden, ved at trække det blå redigeringspunkt for enden af stregen væk fra det objekt, det rører ved. Stregen bevarer mellemrummet mellem sig selv og det forbundne objekt, når du flytter objekterne. 4 Du ændrer stregfarve, -format, -tykkelse eller slutpunkter ved at formatere dem vha. kontrolmulighederne på formatlinjen eller i Info om grafik, på samme måde som med alle andre streger. Der findes flere oplysninger om ændring af disse attributter i Ændre objekter på side 222. Låse og låse objekter op Du kan låse objekter for ikke at komme til at flytte dem ved en fejltagelse, mens du arbejder. Når du låser enkelte eller grupperede objekter, kan du ikke flytte, slette eller ændre dem på nogen måde, før du låser dem op. Men du kan vælge, kopiere eller dublere et låst objekt; når du kopierer eller dublerer et låst objekt, er det nye objekt også låst. Låse et objekt: mm Vælg de objekter, du vil låse, og vælg derefter Organiser > Lås. Du låser et objekt op på følgende måde: mm Vælg de objekter, du vil låse op, og vælg Organiser > Lås op. Ændre objekter Du kan ændre størrelse på objekter, ændre deres retning og rammeformater, føje skygger og reflektion til dem og justere deres opacitet. 222 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

223 Hvis du vil vide, hvordan du Skal du se Ændrer et objekts størrelse Ændre størrelse på objekter på side 223 Spejlvender eller roterer et objekt Spejlvende og rotere objekter på side 224 Formaterer en ramme omkring et objekt Ændre formatet på rammer på side 224 Anbringer en billedramme omkring et objekt Indramme objekter på side 225 Tilføjer skygger for at skabe dybde Tilføje skygger på side 226 Forsyner et objekt med reflektion, der vises lodret nedad Tilføje reflektion på side 227 Gør objekter mere eller mindre gennemsigtige. Justere opacitet på side 228 Ændre størrelse på objekter Du kan ændre størrelse på et objekt ved at trække dets håndtag eller skrive nøjagtige mål. Du kan ændre størrelse på objekter på følgende måder: mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt ved at trække, skal du vælge objektet og derefter trække et af dets vælgehåndtag. Du ændrer et objekts størrelse i en retning, hvis du trækker i et sidehåndtag i stedet for et hjørnehåndtag. Du ændrer størrelse på objektet fra dets centrum ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker. Du bevarer et objekts proportioner, hvis du holder Skiftetasten nede, mens du trækker. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter vælge Bevar proportioner, før du trækker. Du viser objektets størrelse, mens du trækker et vælgehåndtag, ved at vælge Numbers > Indstillinger og derefter vælge Vis størrelse og position, når objekter flyttes i vinduet Generelt. mm Hvis du vil ændre størrelse på et objekt, men bevare dets nøjagtige proportioner, skal du vælge objektet, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter bruge felterne Bredde og Højde. mm Hvis du vil ændre størrelse på flere objekter på en gang, skal du vælge objekterne, klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter skrive nye værdier i felterne Bredde og Højde. mm Vælg objektet, og klik derefter på Original størrelse i Info om metrik. Hvis du har ændret størrelse på et meget stort billedarkiv, men kun har brug for den lille version i dit regneark, kan du indstille Numbers til kun at bevare en lille kopi af billedet, hvilket mindsker dokumentets størrelse. Se Reducere billedarkivers størrelse på side 201. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 223

224 Spejlvende og rotere objekter Du kan spejlvende og rotere alle objekter. Hvis du f.eks. har et billede af en pil, som du vil bruge i dit dokument, men har brug for, at pilen peger i en anden retning, kan du vende billedets retning lodret eller vandret eller få pilen på billedet til at pege i alle retninger. Du ændrer et objekts retning på følgende måder: mm Du spejlvender et objekt vandret eller lodret ved at vælge objektet og derefter vælge Organiser > Spejlvend vandret eller Organiser > Spejlvend lodret. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter på knapperne til spejlvending. mm Du roterer et objekt ved at vælge objektet, holde Kommandotasten nede og flytte markøren mod et aktivt vælgehåndtag, indtil den ændres til en kurvet pil med to hoveder, og derefter trække et vælgehåndtag. Du roterer et objekt i intervaller på 45 grader ved at holde Skift og Kommando nede, mens du trækker et vælgehåndtag. Du kan også klikke på Info på værktøjslinjen, klikke på knappen Info om metrik og derefter trække rotationshjulet eller bruge vinkelknapperne til at indstille vinklen på objektet. mm Du roterer en figur, samtidig med at du bevarer teksten vandret, ved at vælge > Figur > "Nulstil tekst- og objekthåndtag", når du har roteret figuren. Ændre formatet på rammer Med figurer, diagramelementer og tekstfelter kan du vælge et stregformat og en -farve til objektets ramme, eller du kan angive, at der ikke skal være nogen ramme. Du kan også anbringe en ramme omkring importerede billeder. Læs om, hvordan du ændrer rammer til tabeller og tabelceller, i Formatting Table Cell Borders. Du kan bruge formatlinjen til at ændre stregformat, -tykkelse og -farve på rammen rundt om et eller flere valgte objekter. Vælg en stregbredde. Vælg en stregfarve. Vælg et stregformat. Du kan bruge Info om grafik og farvevinduet til at foretage ekstra justeringer. Du indstiller rammeformat vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil ændre. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Streg på lokalmenuen Streg. 224 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

225 4 Vælg et stregformat på lokalmenuen. Klik i farveområdet for at vælge en stregfarve. Vælg en ubrudt streg, prikker, en stiplet linje eller et andet format. Indtast stregtykkelsen i dette felt. Vælg ender til stregen på disse lokalmenuer. 5 Du ændrer stregens tykkelse ved at skrive en ny værdi i feltet Streg (eller klikke på pilene). 6 Du ændrer stregfarven ved at klikke i farvefeltet og vælge en farve. 7 Du giver stregen slutpunkter som pilehoveder eller cirkler ved at vælge venstre og højre slutpunkt på lokalmenuerne. Indramme objekter Omgiv dine tekstfelter, billeder, film, figurer og medieeksempler med grafiske rammer kaldet billedrammer. Du tilføjer en billedramme på følgende måde: 1 Vælg mediet eller medieeksemplet, klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på miniaturebilledet for at vælge en. Klik på denne pil og miniaturen for at vælge et rammeformat. Du justerer tykkelsen på rammen ved at bruge mærket Skalering eller skrive en procentsats i det tilstødende felt. (Det er ikke alle billedrammer, der kan justeres.) Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 225

226 Du ændrer en billedramme på følgende måde: 1 Vælg et indrammet objekt eller medieeksempel, klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 2 Vælg Billedramme på lokalmenuen Streg, og klik derefter på pilen ud for miniaturebilledet for at vælge en ny billedramme. mm Du fjerner en billedramme på følgende måde: Vælg mediet eller medieeksemplet, og vælg derefter et stregformat (eller Intet) på lokalmenuen Streg. Tilføje skygger Skygger skaber dybde. Et objekts skygge vises bag objektet. Du kan oprette mange forskellige skyggeeffekter eller fjerne skyggen fra et objekt. Dette objekt har en anden skyggefarve. Dette objekt har standardindstillinger til skygge. Dette objekts skygge er indstillet til en anden vinkel. Dette objekts skygge har en høj sløringsfaktor. Dette objekts skygge har en høj sløringsfaktor. Dette objekts skygge har den laveste sløringsfaktor. Du tilføjer eller fjerner en skygge hurtigt ved at vælge objektet og derefter vælge eller fravælge Skygge på formatlinjen. Info om grafik giver dig mere kontrol med formatering af skygger. Du tilføjer en skygge vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg objektet eller teksten. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Skygge for at føje en skygge til objektet. Fravælg Skygge for at fjerne en skygge. Vælg afkrydsningsfeltet for at føje skygge til et valgt objekt. Juster skyggens farve i farveområdet. Juster skyggens vinkel vha. hjulet Vinkel. Værdierne i Forskydning, Sløring og Opacitet ændrer skyggens udseende. 226 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

227 4 Indstil vinklen på skyggen med knappen Vinkel. 5 Du bruger feltet Forskydning til at indstille, hvor langt skyggen skal være fra objektet. En høj forskydningsværdi får et objekts skygge til at se længere ud og en anelse adskilt fra objektet. 6 Du justerer blødheden af skyggens kanter vha. feltet Sløring. En høj sløringsværdi gør objektets skygger mere diffuse, mens en lav værdi giver skyggen mere skarpt definerede kanter. 7 Du ændrer skyggens gennemsigtighed ved at indstille en procentsats i feltet Opacitet. Brug ikke mærket Opacitet nederst i Info om grafik, da det ændrer selve objektets opacitet (ikke objektets skygge). 8 Du ændrer farven på skyggen ved at klikke i farvefeltet under Skygge og vælge en farve. Tilføje reflektion Du kan forsyne et objekt med reflektion, der vises lodret nedad. Du tilføjer eller fjerner reflektion hurtigt ved at vælge objektet og derefter vælge eller fravælge Reflektion på formatlinjen. Info om grafik giver dig mere kontrol med formatering af reflektion. Du føjer reflektion til et objekt vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Reflektion, og træk mærket for øge eller mindske mængden af reflektion. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 227

228 Justere opacitet Du kan oprette spændende effekter ved at gøre objekter mere eller mindre gennemsigtige. Når du f.eks. anbringer et objekt med lav opacitet oven på et andet objekt, vises det nederste objekt igennem det øverste objekt. Afhængig af hvor højt eller lavt du indstiller opaciteten, kan objekterne nedenunder være meget synlige, delvis dækkede eller helt usynlige (ved 100% opacitet). Du ændrer et objekts opacitet på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Gør et af følgende: ÂÂ Brug lokalmenuen Opacitet på formatlinjen til at justere opaciteten. ÂÂ I Info om grafik skal du trække mærket Opacitet eller skrive en procent i det tilstødende felt. Til figurer kan du indstille opacitet til udfyldnings- og stregfarver uafhængigt af objektets opacitet. Hvis du flytter mærket Opacitet i farvevinduet for at ændre farven på udfyldning eller streg, bliver den opacitetsværdi den maksimale objektopacitet. Når du derefter ændrer objektopaciteten i Info om grafik, ændrer du den i forhold til den opacitet, du indstiller i farvevinduet. Denne cirkel er indstillet til 100% opacitet i Info om grafik. Denne cirkel er indstillet til 100% opacitet i Info om grafik. Fyldfarven er indstillet til 50% opacitet i farvevinduet. Cirklens kontur er indstillet til 100% opacitet i farvevinduet. Denne cirkel er indstillet til 50% opacitet i Info om grafik. Hvis du ændrer et objekts opacitet og derefter ikke kan gendanne objektets fyldfarve 100 procent, kan det skyldes, at opaciteten blev indstillet til mindre end 100 procent i farvevinduet. Du kan rette det ved at vælge objektet, vælge Oversigt > Vis farver og derefter indstille opaciteten i farvevinduet til 100 procent. 228 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

229 Udfylde objekter med farver eller billeder Du kan udfylde figurer, tabeller, tabelceller og diagramelementer med en dækkende farve, farvegradueringer (farver, der flyder sammen) eller et billede. Hvis du vil vide, hvordan du Føjer en farvet baggrund til et objekt Tilføjer en baggrund af farver, der flyder sammen Skal du se Udfylde et objekt med en dækkende farve på side 229 Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) på side 229 Anbringer et billede i et objekt Udfylde et objekt med et billede på side 231 Udfylde et objekt med en dækkende farve Du kan fylde figurer, tabeller, tabelceller og diagramelementer med en dækkende farve. Brug formatlinjen til hurtigt at føje en udfyldningsfarve til et valgt objekt. Klik i feltet Udfyld, og vælg en farve, eller klik på Vis farver for at åbne farvevinduet og vise flere muligheder. Brug knappen Opacitet til at justere graden af gennemsigtighed. Du kan også bruge Info om Grafik til at fylde et objekt med en dækkende farve. Du ændrer et objekts udfyldningsfarve vha. Info om grafik på følgende måde: 1 Vælg objektet. 2 Klik på Info på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Info om grafik. 3 Vælg Farvefyld på lokalmenuen Fyld. 4 Klik i farvefeltet under lokalmenuen Udfyld for at åbne farvevinduet, og vælg derefter en farve. Du kan læse mere om, hvordan du bruger farvevinduet, i Farvevinduet på side 24. Udfylde et objekt med sammenblandende farver (gradueringer) Du kan udfylde figurer, tabeller, tabelceller og diagramelementer med farver, der gradvist sammenblandes, og som kaldes farvegradueringer. Du opretter farvegradueringer i objektfyld vha. mulighederne i Info om grafik. Standardmulighederne til gradueringsfyld er den nemmeste metode til blanding af to farver på en lige streg. Muligheden Avanceret gradueringsfyld sikrer, at du kan blande flere farver i din graduering og oprette en rund (radial) graduering. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 229

230 Du udfylder et objekt med en lineær, tofarvet graduering på følgende måde: 1 Vælg Gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik. Klik i hvert farveområde for at vælge farver. Klik på dobbeltpilen for at invertere gradueringen. Spejlvend gradueringens retning, eller indstil retningen vha. pileknapperne eller hjulet Vinkel eller ved at skrive en værdi. 2 Klik i hvert farvefelt, og vælg de farver, du vil blande, i farvevinduet. Du kan læse mere om, hvordan du bruger farvevinduet, i Farvevinduet på side Du indstiller en retning på gradueringen ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel. 4 Du spejlvender det vandret eller lodret ved at klikke på vinkelknapperne. 5 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet. Du udfylder et objekt med en lineær, flerfarvet graduering på følgende måde: 1 Vælg Avanceret gradueringsfyld på lokalmenuen Fyld i Info om grafik. 2 Du føjer endnu en farve til gradueringen ved at holde markøren lige under gradueringslinjen i infovinduet, hvor den nye farve skal begynde. Når der vises et plus (+), skal du klikke for at tilføje en ny farvekontrolmulighed. Tilføj en nye farvekontrolmulighed for hver farve, der skal vises i gradueringen. 3 Du ændrer en farve i gradueringen ved at klikke på en farvekontrolmulighed (lige under gradueringslinjen) og derefter vælge en farve i farvevinduet. Gør dette for hver af de farver, der skal vises i gradueringen. 4 Hvis du vil fjerne en farvekontrolmulighed, skal du trække den nedad og væk fra infovinduet. Så forsvinder den. Der skal være mindst to farvekontrolmuligheder under gradueringslinjen. 5 Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne skal blandes i gradueringen ved at trække blandingspunktet (øverst på gradueringslinjen i infovinduet). 6 Du ændrer retningen af en lineær graduering ved at bruge hjulet eller feltet Vinkel. 230 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

231 7 Du opretter en radial graduering ved at klikke på radialgradueringsknappen. Du kan justere udseendet på en radial graduering yderligere ved at gøre et af følgende: ÂÂ Du omplacerer midten af gradueringen i objektet ved at trække det lille blå runde blandingspunkt (i midten af gradueringen i objektet) til det sted, hvor midten skal være. ÂÂ Du ændrer, hvor skarpt eller blødt farverne blandes langs gradueringen ved at trække det runde blandingspunkt uden for objektet tættere på eller længere væk fra gradueringens midte. Eksperimenter med det runde blandingspunkt på objektet og blandingspunkterne over gradueringslinjen i Info om grafik ved at trække dem, indtil du har opnået det ønskede udseende. 8 Du inverterer gradueringen ved at klikke på den dobbelte pil ud for farvefeltet. Udfylde et objekt med et billede Du kan udfylde en figur, et tekstfelt, en tabel, tabelcelle, diagrambaggrund eller diagramserie med et billede. Du udfylder et objekt med et billede på følgende måde: 1 Vælg det objekt, du vil udfylde med et billede. 2 Hvis Info om grafik ikke er åbent, skal du klikke på Info på værktøjslinjen og derefter klikke på knappen Info om grafik. 3 I Info om grafik skal du vælge Billedfyld eller Tonet billedfyld og derefter vælge et billede. Du kan også trække et billedarkiv fra Finder eller mediebrowseren til billedfeltet i Info om grafik eller til en tabelcelle eller diagramserie. Du skifter billede ved at trække et billede til billedområdet. Brug lokalmenuen til at indstille størrelsen på billedet i objektet Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 231

232 4 Vælg en billedskalering på lokalmenuen. Skaler til kant: Tilpasser billedets størrelse, så det passer så godt til objektets dimensioner som muligt. Hvis objektets form er forskellig fra originalbilledets, vises dele af billedet muligvis ikke, eller også kan der være tom plads omkring billedet. Skaler til udfyldning: Får billedet til at se større eller mindre ud, fordi dets størrelse ændres, så der bliver minimal plads omkring billedet, også selvom objektet og billedet har forskellig form. Stræk: Ændrer størrelse på billedet, så det passer til objektets mål, men forvrænger det, hvis objektet har en anden form end originalbilledet. Original størrelse: Anbringer billedet inden i objektet uden at ændre dets originale dimensioner. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet i objektet. Hvis billedet er mindre end objektet, vises der tom plads omkring det. Side om side: Gentager billedet inden i objektet, hvis billedet er mindre end objektet. Hvis billedet er større end objektet, vises der kun en del af billedet inden i objektet. Side om side (lille billede) Side om side (stort billede) Skaler til udfyldning Original størrelse Side om side (stort billede) Skaler til objekt Stræk 5 Hvis du vælger Tonet billedfyld, skal du klikke i farvefeltet til højre for knappen Vælg for at vælge en tonefarve. Træk mærket Opacitet i farvevinduet for at gøre tonen mørkere eller lysere. (Hvis du trækker mærket Opacitet i Info om grafik, ændres opaciteten i både farvetonen og billedet.) Klik for at vælge en farvetone til billedet. 232 Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter

233 Arbejde med MathType Hvis du har installeret MathType 6, kan du åbne det i Numbers og bruge det til at skrive matematiske udtryk og ligninger. Når du har oprettet en ligning i MathType 6, kan du bearbejde den som et billede i Numbers. Du skriver en ligning med MathType 6 i Numbers på følgende måde: 1 Anbring markøren, hvor ligningen skal vises. 2 Vælg Indsæt > MathType-ligning. MathType 6 åbner, og ligningen e=mc 2 vises. 3 Dobbeltklik på ligningen, og skriv den ønskede ligning vha. programvinduet og værktøjerne i MathType 6. Se i hjælpen til MathType 6 for at få oplysninger om, hvordan du bruger dette produkt. 4 Når du er færdig med at skrive ligningen, skal du vælge File > Close and Return to Numbers, og derefter klikke på Yes i det vindue, der vises, for at arkivere ligningen. 5 Træk ligningen til det ønskede sted på arket. Når du har lukket MathType 6, behandler Numbers ligningen som et objekt, som du kan ændre placering på, ændre størrelse og retning på, gruppere, lagdele og endda afmaske som et billede. Men hvis du afmasker ligningen, skal du fjerne afmaskningen, før du kan redigere den yderligere. 6 Du redigerer ligningen ved at dobbeltklikke på den for at åbne MathType 6 igen. Kapitel 9 Arbejde med figurer, grafik og andre objekter 233

234 Føje oplysninger fra Adressebog til en tabel 10 I dette kapitel beskrives, hvordan du føjer oplysninger fra Adressebog og et vcard til en Numbers-tabel. Adressebogsfelterne er en rig kilde til navne, telefonnumre, adresser og andre oplysninger om personer. Du kan bruge oplysninger fra Adressebog til hurtigt at oprette tabeller, der samler oplysninger, som du skal bruge til erhvervskontakter, personlige venner, feriebekendtskaber osv. Bruge adressebogsfelter Du kan indsætte oplysninger fra adressebogsfelter i Numbers-tabeller. Du kan også indsætte oplysninger fra et virtuelt adressekort (vcard), som du har fået tilsendt. Når en tabel har en overskriftsrække, som indeholder navne, der svarer til navne på adressebogs- eller vcard-felter, kan du tilføje kontaktoplysninger ved at trække kort til tabellen. Du kan også oprette en ny tabel ved at trække kort til lærredet. Hvis du vil læse om, hvordan du De adressebogsfelter, som Numbers understøtter Hvordan du føjer data fra Adressebog eller et vcard til en eksisterende tabel Hvordan du tilføjer data fra Adressebog eller et vcard og opretter en tabel i et enkelt trin Hvordan du indsætter kontaktoplysninger og andre data fra en Numbers-tabel i et Pagesdokument Skal du se Overføre navne på kolonner til navne på adressebogsfelter på side 235 Føje oplysninger fra Adressebog til en eksisterende tabel på side 237 Føje oplysninger fra Adressebog til en ny tabel på side 238 Hjælp til Pages eller Brugerhåndbog til Pages

235 Overføre navne på kolonner til navne på adressebogsfelter Følgende tabel opsummerer de adressebogsfelter, som Numbers understøtter. Synonymerne er alternative navne, som du kan bruge til at føje en bestemt værdi til et adressebogsfelt. Navne på adressebogsfelter Præfiks Efternavn Fornavn Suffiks Synonymer på feltnavne Titel, navnepræfiks Efternavn Fornavn, dåbsnavn Navnesuffiks, professionelt suffiks, akademisk suffiks Kaldenavn Pigenavn Stilling Afdeling Firmaafdeling Firma Telefonnummer (første tilgængelige nummer) Hovedtelefon Telefon (arb.) Telefon (privat) Mobil Mobiltelefon, mobil, telefon Fax (privat) Fax (arb.) Personsøger Bipper Telefon (anden) E-post (første tilgængelige adresse) E-postadresse E-post (arb.) E-post (privat) E-post (anden) URL (første tilgængelige URL) URL (arb.) URL (privat) Kapitel 10 Føje oplysninger fra Adressebog til en tabel 235

236 Navne på adressebogsfelter URL (anden) Synonymer på feltnavne Fødselsdag AIM (første tilgængelige adresse) AIM (arb.) AIM (privat) AIM (anden) IM, IM-kontonavn, IM-navn, IM-adresse, chat, chatkontonavn, chatnavn, chatadresse IM (arb.), IM-kontonavn (arb.), IM-navn (arb.), IMadresse (arb.), chatkontonavn (arb.), chatnavn (arb.), chatadresse (arb.) IM (privat), IM-kontonavn (privat), IM-navn (privat), IM-adresse (privat), chat (privat), chatkontonavn (privat), chatnavn (privat), chatadresse (privat) Anden IM, andet IM-kontonavn, andet IMnavn, anden IM-adresse, anden chat, andet chatkontonavn, andet chatnavn, anden chatadresse Yahoo Yahoo (arb.) Yahoo (privat) Yahoo (anden) Adresse Adresse (første tilgængelige adresse) By (første tilgængelige by) Gade Landsby Stat (første tilgængelige stat) Postnummer Postnummer Land (første tilgængelige land) Adresse (arb.) Vejnavn (arb.) By (arb.) Arbejdsadresse, Adresse (arb.) Landsby (arb.) Stat (arb.) Postnummer (arb.) Postnummer (arb.), Postnr. (arb.) Land (arb.) 236 Kapitel 10 Føje oplysninger fra Adressebog til en tabel

237 Navne på adressebogsfelter Adresse (privat) Privatadresse By (privat) Synonymer på feltnavne Gadenavn (privat), Adresse (privat) Hjemby Stat (privat) Postnummer (privat) Postnummer (privat), Postnr. (privat) Land Anden adresse Adresse (anden) Anden by Anden adresse og anden adresse Anden by Stat (anden) Postnummer (andet) Postnummer (andet), Postnr. (andet) Land (andet) Note Noter Føje oplysninger fra Adressebog til en eksisterende tabel Du kan føje oplysninger fra Adressebog eller fra et vcard til en eksisterende tabel, hvis tabellens overskriftsrække indholder navne, som passer til feltnavnene i Overføre navne på kolonner til navne på adressebogsfelter på side 235. Du føjer kontaktoplysninger til en eksisterende tabel på følgende måde: 1 Find de adressebogs- eller vcard-felter, hvis værdier du vil kopiere til tabellen. 2 Kontroller, at tabellen har en overskriftsrække, hvis celler indeholder understøttede navne på adressebogs- eller vcard-felter. Oplysninger i felter, der ikke kan overføres til en overskriftsrække, bliver ikke føjet til tabellen. 3 I Adressebog skal du vælge en eller flere kontakter eller grupper og trække dem til tabellen. Du kan også trække et eller flere vcards til tabellen. Rækker tilføjes om nødvendigt for at gøre plads til alle oplysninger. Selv om tabellen allerede indeholder oplysninger om en bestemt kontakt, tilføjes der alligevel en række til oplysningerne om kontakten. Du finder dublerede rækker vha. sortering som beskrevet i Sortere rækker i en tabel på side 68. Kapitel 10 Føje oplysninger fra Adressebog til en tabel 237

238 mm mm Føje oplysninger fra Adressebog til en ny tabel Du kan bruge oplysninger fra Adressebog eller fra et vcard til at oprette en ny tabel, der indeholder en række til individuelle kontaktpersoner. Du kan oprette en ny tabel, der indeholder oplysninger om kontaktpersoner, på følgende måder: I Adressebog skal du vælge et eller flere kort eller en gruppe og trække det valgte til lærredet. Træk et eller flere vcards til lærredet. Tabellen indeholder en kolonne for hvert navn på et adressebogs- eller vcard-felt, som beskrevet i Overføre navne på kolonner til navne på adressebogsfelter på side 235. Men det er kun felterne Efternavn, Fornavn, Telefon og E-post, der er synlige til at begynde med. De andre kolonner er skjulte. Du viser skjulte kolonner ved at vælge Tabel > Vis alle kolonner igen. Du kan evt. slette eller omdøbe kolonner. 238 Kapitel 10 Føje oplysninger fra Adressebog til en tabel

239 Dele dit Numbers-regneark 11 I dette kapitel beskrives forskellige måder, hvorpå du kan distribuere dit Numbers-regneark, så andre kan bruge det. Ud over at udskrive eller faxe dit regneark, kan du dele regnearket elektronisk. Ved at eksportere til andre dokumentformater kan du arbejde sammen med andre, der bruger Excel eller andre programmer. Du kan også dele regneark på Internet og vha. Mail. Udskrive et regneark Du kan bruge udskriftsoversigt til at formatere objekter på dine ark på flere sider, før du udskriver arket. Se Dele et ark op i sider på side 42 for at få instruktioner. Brug Info om ark til at indstille sideattributter som sideretning og -margener. Du udskriver på følgende måde: 1 Vælg Arkiv > Udskriv. 2 Vælg den printer, du vil bruge, på lokalmenuen Printer. 3 Skriv det antal kopier, du vil udskrive, i feltet Kopier, og vælg derefter Sorteret, hvis hver gruppe af sider skal udskrives samlet i rækkefølge, før den næste gruppe udskrives. Hvis du først vil udskrive alle siderne 1, derefter siderne 2, derefter 3 osv., skal du fravælge Sorteret. 4 Anfør de ark, du vil udskrive: Alle ark: Udskriver alle arkene i dit regneark. Aktuelt ark: Udskriver kun det ark, der er valgt, når du åbner udskriftsvinduet. 5 Du udskriver en liste over alle formler i regnearket ved at vælge Inkluder en liste over alle formler i dokumentet. 6 Klik på Udskriv. Du kan læse om ekstra udskrivningsindstillinger, hvis du klikker på knappen Hjælp i udskrivningsvinduet. 239

240 Eksportere et regneark til andre dokumentformater Du kan dele dine Numbers-regneark på forskellige platforme og med forskellige programmer ved at eksportere dem til et arkiv i PDF-, Excel- eller kommasepareret CSV-format. Hvis du vil vide, hvordan du Opretter et PDF-dokument af dit regneark og evt. beskytter det med en adgangskode Opretter et arkiv af dit regneark, som kan åbnes og redigeres i Microsoft Excel på en Mac OS X-computer eller en Windows-computer Opretter et arkiv af dit regneark til programmer, der kan åbne CSV-arkiver Skal du se Eksportere et regneark i PDF-format på side 240 Eksportere et regneark i Excel-format på side 241 Eksportere et regneark i CSV-format på side 241 Eksportere et regneark i PDF-format PDF-dokumenter vises eller udskrives i Billedfremviser, vises eller udskrives i Safari og redigeres med et PDF-program. Du opretter et PDF-dokument af dit regneark på følgende måde: 1 Vælg Del > Eksporter. 2 Klik på PDF. 3 Vælg en billedopløsning på lokalmenuen Kvalitet. God: Billeder skalerers ned til 72 dpi. Bedre: Billeder skaleres ned til 150 dpi. Bedst: Billeder skaleres ikke ned. 4 Vælg, hvilke ark du vil eksportere fra lokalmenuen Layout. Arkoversigt: Eksporterer hvert ark til en enkelt side i PDF-dokumentet. Sideoversigt: Eksporterer det valgte ark vha. den paginering, der aktuelt er konfigureret i Udskriftsoversigt. Se Dele et ark op i sider på side 42 for at få mere at vide om udskriftsoversigt. 5 Klik på trekanten Sikkerhedsindstillinger for at beskytte PDF-dokumentet med en adgangskode. Adgangskoder er begrænset til 32 ASCII-tegn. Vælg en eller flere af følgende muligheder. Åbn dokument: Anfør en adgangskode, som kræves for at åbne PDF-dokumentet. Udskriv dokument: Kræver en adgangskode at udskrive PDF-dokumentet. Hvis du vælger denne mulighed, skal du også vælge Åbn dokument og anføre en adgangskode. Kopier indhold fra dokumentet: Anfør en adgangskode, som kræves for at kopiere indhold fra PDF-dokumentet. 240 Kapitel 11 Dele dit Numbers-regneark

241 6 Klik på Næste for at anføre et navn og en placering til PDF-dokumentet. 7 Klik på Eksporter for at oprette PDF-dokumentet. Eksportere et regneark i Excel-format Arkiver i Excel-format kan åbnes og redigeres i Microsoft Excel på en Mac OS X- og Windows-computer. Hver tabel konverteres til et Excel-ark, og alle andre objekter anbringes i separate ark, hvis der er mere end en tabel. Du opretter en Excel-version af dit regneark på følgende måder: mm Vælg Del > Eksporter, og klik på Excel. Vælg Resume, hvis du ikke vil inkludere et resumearbejdsark ved eksport af flere arbejdsark. Vælg Næste for at anføre et navn og placering til arkivet, og klik derefter på Eksporter for at oprette det. mm Vælg Arkiv > Arkiver som, vælg Arkiver kopi som, og vælg Excel-dokument på lokalmenuen. Se Arkivere et regneark på side 32 for at læse om de andre muligheder, når du bruger denne fremgangsmåde. Nogle af formelberegningerne kan være anderledes i Excel. Eksportere et regneark i CSV-format Mange regnearksprogrammer kan åbne et arkiv i CSV-format. I et CSV-arkiv er celleværdier i hver række adskilt af kommaer. Rækker er adskilt af returtegn. Hver tabel anbringes i sit eget CSV-arkiv, og alle arkiver anbringes i en mappe. Der eksporteres ingen grafik. De sidste beregnede værdier eksporteres. Du opretter en CSV-version af dit regneark på følgende måde: 1 Vælg Del > Eksporter. 2 Klik på CSV. 3 Vælg en mulighed på lokalmenuen Tekstkodning. Unicode (UTF-8): Denne mulighed understøttes af de fleste programmer. Western (Mac OS Roman) eller Western (Windows Latin 1): Disse muligheder er til programmer, der kræver dem. 4 Klik på Næste for at anføre et arkivnavn og en placering. 5 Klik på Eksporter for at oprette arkivet. Kapitel 11 Dele dit Numbers-regneark 241

242 Sende dit Numbers-regneark til iwork.com public beta Du kan sende dit regneark til iwork.com og få adgang til det fra alle computere med en understøttet webbrowser, en e-post-konto og din Apple-id. Din Apple-id er den samme som dit MobileMe-abonnentnavn eller din id til itunes Store. Hvis du ikke har en Apple-id, skal du gå ind på https://appleid.apple.com/dk og følge instruktionerne for at få en. Når du sender dit regneark til iwork.com, kan du vælge følgende muligheder: ÂÂ ÂÂ ÂÂ Del med korrekturlæsere: Inviter bestemte korrekturlæsere til at tilføje kommentarer og noter, afspille og hente dit regneark. Publicer på internettet: Opret en offentlig webadresse (URL), som du kan sende til et websted eller til et andet sted, så alle kan se dit regneark. Normalt kan korrekturlæsere ikke se eller efterlade kommentarer og noter på dit regneark. Overfør til privat brug: Send dit regneark til iwork.com, så det kun kan ses af dig selv. Du kan vælge at dele den med andre korrekturlæsere senere. Vigtigt: Hvis du har tildelt regnearket en adgangskode, beskytter den ikke regnearket, når det ses på iwork.com. Adgangskoden virker kun, når korrekturlæsere henter det beskyttede regneark og ser det på deres egen computer. Hvis du vil beskytte regnearket med en adgangskode på internettet, skal du indstille en internetadgangskode, når du publicerer regnearket. Du deler et regneark med inviterede korrekturlæsere på følgende måde: 1 Åbn det regneark, du vil dele, og klik derefter på knappen Del på værktøjslinjen, eller vælg Del > Del via iwork.com. 2 Skriv din Apple-id og adgangskode, og klik derefter på Log ind. 242 Kapitel 11 Dele dit Numbers-regneark

Keynote 09 Brugerhåndbog

Keynote 09 Brugerhåndbog Keynote 09 Brugerhåndbog KKApple Inc. Copyright 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple-logoet er et varemærke tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Brug af Apple-logoet

Læs mere

Pages 09 Brugerhåndbog

Pages 09 Brugerhåndbog Pages 09 Brugerhåndbog KKApple Inc. Copyright 2011 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed eller delvist,

Læs mere

Din brugermanual APPLE PAGES http://da.yourpdfguides.com/dref/3674044

Din brugermanual APPLE PAGES http://da.yourpdfguides.com/dref/3674044 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

iweb Introduktion Bliv fortrolig med iweb, og lær, hvordan du opretter dit eget websted.

iweb Introduktion Bliv fortrolig med iweb, og lær, hvordan du opretter dit eget websted. iweb Introduktion Bliv fortrolig med iweb, og lær, hvordan du opretter dit eget websted. 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 3 Velkommen til iweb 3 Om iweb 3 Hvad du lærer 4 Før du begynder 4 Hvad du har brug

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Tekstbehandling med Mac... Indledning. KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Tekstbehandling med Mac... Indledning. KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Tekstbehandling med Mac... Indledning KAPITEL ET... 9 Hurtigt i gang med Pages Anskaf Pages... 10 Opret eller åbn et dokument... 11 Brugerfladen i Pages... 12 Gem dokumenter... 13 Gem

Læs mere

iphoto Introduktion Lær iphoto at kende, og find ud af, hvordan du importerer og organiserer dine fotografier samt opretter et lysbilledshow og en

iphoto Introduktion Lær iphoto at kende, og find ud af, hvordan du importerer og organiserer dine fotografier samt opretter et lysbilledshow og en iphoto Introduktion Lær iphoto at kende, og find ud af, hvordan du importerer og organiserer dine fotografier samt opretter et lysbilledshow og en bog. 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 3 Velkommen til iphoto

Læs mere

Skifte til Excel 2010

Skifte til Excel 2010 I denne vejledning Microsoft Excel 2010 ser meget anderledes ud end Excel 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

ibooks Author Introduktion

ibooks Author Introduktion ibooks Author Introduktion Velkommen til ibooks Author, som giver dig en fantastisk måde at oprette flotte, interaktive Multi-Touch-bøger til ipad og Mac på. Du kan starte med de flotte skabeloner, der

Læs mere

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted

Læs mere

Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning

Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Mac OS X v10.5 Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Hvis Mac OS X v10.3 eller en nyere version allerede er installeret på computeren: Alt, du behøver at gøre, er at opdatere til Leopard. Se

Læs mere

FORMATERING AF REGNEARK

FORMATERING AF REGNEARK FORMATERING AF REGNEARK Indtil nu har vi set på, hvordan du kan udføre beregninger i dit regneark, og hvordan du kan redigere i regnearket, for hurtigt at få opstillet modellerne. Vi har derimod overhovedet

Læs mere

Mac OS X 10.6 Snow Leopard Installerings- og indstillingsvejledning

Mac OS X 10.6 Snow Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Mac OS X 10.6 Snow Leopard Installerings- og indstillingsvejledning Læs dette dokument, før du installerer Mac OS X. Det indeholder vigtige oplysninger om installering af Mac OS X. Systemkrav Når du skal

Læs mere

Kapitel 13 Arbejde med Typografier:

Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Kom i gang med Kapitel 13 Arbejde med Typografier: Introduktion til Typografier OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Microsoft. fra Word 2003

Microsoft. fra Word 2003 I denne vejledning Microsoft Word 2010 ser meget anderledes ud end Word 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre for at få

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 Excel 2010 for begyndere andet trin Baseret på små overskuelige øvelser Mange store illustrationer i farver KURSUSHÆFTE TRIN 2 Excel 2010 kursushæfte

Læs mere

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL PETER JENSEN EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED EXCEL 2011 TIL MAC VISUEL GUIDE 59 guides der får dig videre med Excel En instruktion på hver side - nemt og overskueligt Opslagsværk med letforståelig gennemgang

Læs mere

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere.

Startvejledning. Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Startvejledning Microsoft PowerPoint 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi lavet denne guide for at gøre din læreproces nemmere. Find det du skal bruge Klik på en fane på båndet for at

Læs mere

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning

Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 4 Oversigt over installering 4 Trin 1: Søg efter opdateringer 4 Trin 2: Klargør Mac til Windows 4 Trin 3: Installer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... Indledning. KAPITEL ET... Kom videre med Excel. KAPITEL TO... 27 Referencer og navne

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... Indledning. KAPITEL ET... Kom videre med Excel. KAPITEL TO... 27 Referencer og navne INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... Indledning KAPITEL ET... Kom videre med Excel Flyt markering efter Enter... 8 Undgå redigering direkte i cellen... 9 Markering ved hjælp af tastaturet... 10 Gå til en

Læs mere

Indhold. Filbehandling. Tekstbehandling med Word. Layout med Publisher. Webdesign med WordPress. Surf på nettet med Explorer. Database med Access

Indhold. Filbehandling. Tekstbehandling med Word. Layout med Publisher. Webdesign med WordPress. Surf på nettet med Explorer. Database med Access Indhold Filbehandling Filbehandling... 7 Tekstbehandling med Word I gang med Word... 11 Tegnformater... 12 Afsnitsformater... 15 Kanter og skygger... 19 Tabulator... 21 Sidelayout... 24 Gennemse... 28

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV

POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV KIRSTEN KRISTENSEN POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV Dette hæfte lærer dig at lave velfungerende præsentationer i programmet PowerPoint 2010. Du får en god introduktion til programmets brugerflade og de forskellige

Læs mere

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1 Excel 2010 for begyndere første trin Baseret på små overskuelige øvelser Mange store illustrationer i farver KURSUSHÆFTE TRIN 1 Excel 2010 kursushæfte

Læs mere

JØRGEN KOCH Office til ipad

JØRGEN KOCH Office til ipad JØRGEN KOCH Office til ipad INDHOLDSFORTEGNELSE Office til ipad... Indledning KAPITEL ET... 9 Fælles funktioner Tastatur... 10 Alternative tastaturer... 11 Navigation... 12 Fingerbevægelser... 13 Båndet...

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Indholdsfortegnelse Forord... 8 Købe eller leje Word 2013... 10 Åbne Word 2013 i Windows 8... 15 Taster, mus/ergonomi samt flytte markøren rundt

Indholdsfortegnelse Forord... 8 Købe eller leje Word 2013... 10 Åbne Word 2013 i Windows 8... 15 Taster, mus/ergonomi samt flytte markøren rundt 1 Indholdsfortegnelse Forord... 8 Målgruppen for denne bog 8 Arbejde med Word 2013 i skyen 8 Kommando versus funktion 8 Dokument, du kan bruge i praksis 8 Købe eller leje Word 2013... 10 Start Office 2013-program

Læs mere

Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle Viste. Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer. Accepter Afslut

Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle Viste. Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer. Accepter Afslut Genvejstaster i Word 2003 Kommandonavn Ændringstaster Tast Menu Accepter Alle te Accepter Ændringer Accepter Alle Ændringer Accepter Afslut Afsnit Ned Ctrl+ Ned Afsnit Ned Udvid Ctrl+Skift+ Ned Afsnit

Læs mere

Udforske kommandoer på båndet De enkelte faner på båndet indeholder grupper, og hver gruppe indeholder et sæt relaterede kommandoer.

Udforske kommandoer på båndet De enkelte faner på båndet indeholder grupper, og hver gruppe indeholder et sæt relaterede kommandoer. Startvejledning Microsoft Excel 2013 ser anderledes ud end tidligere versioner, så vi har oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan lære programmet at kende. Føje kommandoer til værktøjslinjen Hurtig

Læs mere

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog Indholdsfortegnelse 3 Introduktion 3 Hvad du har brug for 4 Oversigt over installering 4 Trin 1: Søg efter opdateringer 4 Trin 2: Klargør Mac til Windows

Læs mere

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol?

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol? NEED TO KNOW Nedenstående er et bud på nogle af de funktioner man kan have glæde af i Open Office når man skriver opgaver til skolen. - Nedenstående er alene en anvisning på nogle af de punkter der står

Læs mere

Huskesedler til Word 2010

Huskesedler til Word 2010 Huskesedler til Word 2010 Indhold... 2 Kanter og skygger... 5 Sidehoved og -fod... 6 Multimedieklip... 7 Billede... 8 Du vil: oprette en tabel Sådan gør du Klik på knappen på fanen Indsæt gruppen Klik

Læs mere

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb Januar 2014 Indhold Opbygning af et regneark... 3 Kolonner, rækker... 3 Celler... 3 Indtastning af tekst og tal... 4 Tekst... 4 Tal... 4 Værdier... 4 Opbygning af formler... 5 Indtastning af formler...

Læs mere

Tilpas: Hurtig adgang

Tilpas: Hurtig adgang Tilpas: Hurtig adgang Genveje, Se skærmtips Se tips Hold alt tasten nede. Og brug bogstaver Word Fanen Filer PDF dokument Brug skabelon Visninger Husk Luk ved fuldskærmsvisning Brug zoom skyder Marker,

Læs mere

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder Opdag startskærmen. Startskærmen indeholder alle dine vigtigste oplysninger. Dynamiske felter sørger for, at du altid

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

I øjeblikket leverer vi i USA og Canada, og vi starter snart internationale leveringer.

I øjeblikket leverer vi i USA og Canada, og vi starter snart internationale leveringer. Velkommen! HP Photo Creations, som leveres i samarbejde med RocketLife, er en hurtig og nem måde at lave produkter med dine egne erindringsbilleder i professionel kvalitet. Du kan komme i gang med at lave

Læs mere

Skifte til Outlook 2010

Skifte til Outlook 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft Outlook 2010 ser meget anderledes ud end Outlook 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem.

Heldigvis har systemet indbygget en hjælp, som man kan benytte, hvis denne vejledning ikke berører det opståede problem. Indhold Introduktion...2 Hjælp...2 Office knappen...2 Menulinjen...3 Fast værktøjslinje Hurtig adgang...3 Menupunkter...4 Startside...4 Indsæt...5 Sidelayout...5 Referencer...6 Forsendelser...6 Gennemse...6

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel

Redaktørvejledning for www.bredstrup-pjedsted.dk Skriv en artikel Arbejdsgang - Skriv artiklens tekst - Gør billeder klar - Log-in på hjemmesiden - Opret ny artikel - Vælg kategori - Skriv overskrift - Indsæt tekst - Tilføj billeder - Gennemgå artiklens indstillinger

Læs mere

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Manual til Dynamicweb Februar 2010 Manual til Dynamicweb Februar 2010 Login... 2 Skabeloner og formater... 3 Filarkivet... 4 Lav en PDF... 5 Opret en ny side... 7 Navngiv siden... 9 Aktiver siden... 9 Sorter sider... 9 Flyt siden... 11

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister

PowerPoint 2003. Kursusmateriale til FHF s kursister PowerPoint 2003 Kursusmateriale til FHF s kursister Indholdsfortegnelse: Opgave 1 Hvad er en Præsentation?... 2 Opgave 2 vælg emne + opret dias... 3 Opgave 3 Indsæt objekter / billeder... 4 Opgave 4 Brugerdefineret

Læs mere

iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software

iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software Beskeder 9 Sende og modtage sms'er ADVARSEL: Du kan finde vigtige oplysninger om, hvordan du kører sikkert, i Vejledning med vigtige produktoplysninger på support.apple.com/da_dk/manuals/

Læs mere

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Blåt Medlem giver mulighed for at udskrive etiketter/labels og kuverter til medlemmerne af den enhed man er medlemsansvarlig

Læs mere

iwork Brugerhåndbog til formler og -funktioner

iwork Brugerhåndbog til formler og -funktioner iwork Brugerhåndbog til formler og -funktioner KKApple Inc. 2009 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. I henhold til lovene om ophavsrettigheder må denne håndbog ikke kopieres, hverken i sin helhed

Læs mere

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Edb-tekstbehandling, præsentation mm Edb-tekstbehandling, præsentation mm I denne lektion skal du: - hente kopier et skærmbillede og sætte det ind i et dokument - beskære billedet, så det passer til dit dokument Der findes specielle programmer

Læs mere

Skyfillers Online Backup. Kundemanual

Skyfillers Online Backup. Kundemanual Skyfillers Online Backup Kundemanual Kundemanual Indhold Opsætning... 2 Installation... 2 Download software... 2 Installation under Windows... 2 Installation under Mac OS X... 3 Log ind... 3 Tilpas kontoindstillinger...

Læs mere

JØRGEN KOCH. Word 2013 for alle

JØRGEN KOCH. Word 2013 for alle JØRGEN KOCH Word 2013 for alle INDHOLDSFORTEGNELSE Et nyt og moderne Word... Indledning KAPITEL ET... 9 Brugerfladen i Word Velkomstopsætningen... 10 Det nye look... 11 Brugergrænsefladen... 12 Båndet...

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Google Docs Dokumenter Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 5 Opgave... Side 8 Få adgang til filerne fra din computer... Side 16 Vejledende løsning... Side 17 GoogleDocs Dokumenter 2

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal..

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal.. VEJLEDNING TIL WORD VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Linjeafstand. side 3 2. Margener.. side 3 3. Sidehoved og sidefod... side 4 4. Sidetal.. side 5 5. Spalter.... side 5 6. Skifte ordbog.. side

Læs mere

At indsætte ord og billeder og brug af hjælpefunktionen.

At indsætte ord og billeder og brug af hjælpefunktionen. Udarbejdelse af kommunikationsbøger Noter og øvelser i forbindelse med at udarbejde kommunikationsbøger vha. programmet Phraseit (Genlyd). Følgende øvelser og instruktion er baseret på at Phrase-it 2.1

Læs mere

Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : - Oprette, - markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper.

Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : - Oprette, - markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper. Guide Denne computer & Handlinger Af Frank Skibby Jensen 2003 www.3wave.dk I alt 5 Sider Handlinger du kan foretage er f.eks at du kan : Oprette, markere og kopiere, klippe og slette filer eller mapper.

Læs mere

Indhold. Selandia-CEU Side 2

Indhold. Selandia-CEU Side 2 Excel 2007 Indhold Excel 2007... 4 Start Excel... 4 Luk Excel... 4 Skærmbilledet i Excel 2007... 5 Titellinjen... 5 Båndet... 5 Formellinjen... 6 Celler... 6 Ark... 7 Mus og markør... 7 Fyldhåndtaget...

Læs mere

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco Brugermanual til din boligafdelings hjemmeside Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco Indhold Introduktion... 2 Log på Umbraco og redigér din hjemmeside... 3 Opret ny side... 7 Gem side uden at udgive/publicere

Læs mere

Introduktion til FileMaker Pro 4.0/4.1

Introduktion til FileMaker Pro 4.0/4.1 1 Introduktion til FileMaker Pro 4.0/4.1 Hvad er en database? En database er en samling data, som er organiseret på en systematisk måde og er tilgængelig i digital form. Med andre ord er det en slags elektronisk

Læs mere

SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere

SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere Produktbemærkninger SMART Notebook 11.3 software til Windows - og Maccomputere Lidt om disse produktbemærkninger Disse produktbemærkninger opsummerer funktionerne i SMART Notebook 11.3 samarbejdsbaserede

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

Vejledning i brug af GMAIL (Google)

Vejledning i brug af GMAIL (Google) Vejledning i brug af GMAIL (Google) Send meddelelser Har du ikke prøvet Gmail før? Her har du en trinvis vejledning i, hvordan du skriver og sender meddelelser: Klik på knappen Skriv i venstre side i Gmail.

Læs mere

AluData: Regneark og brevfletning i LibreOffice. AluData: Regneark og brevfletning i LibreOffice

AluData: Regneark og brevfletning i LibreOffice. AluData: Regneark og brevfletning i LibreOffice AluData: Regneark og brevfletning i LibreOffice Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. LibreOffice Calc...2 2.1. Vi lægger et simpelt budget i Calc...2 2.2. Afslutning...12 3. Brevfletning...12 3.1.

Læs mere

Kom i gang med. Kapitel 9 Impress: Præsentationer i OpenOffice.org. OpenOffice.org

Kom i gang med. Kapitel 9 Impress: Præsentationer i OpenOffice.org. OpenOffice.org Kom i gang med Kapitel 9 Impress: Præsentationer i OpenOffice.org OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere. Du kan

Læs mere

JØRGEN KOCH Excel 2013 for alle

JØRGEN KOCH Excel 2013 for alle JØRGEN KOCH Excel 2013 for alle INDHOLDSFORTEGNELSE En ny og moderne Excel... Jørgen Koch KAPITEL ET... 9 Brugerfladen i Excel Velkomstopsætningen... 10 Det nye look... 11 Startskærmen... 12 Brugergrænsefladen...

Læs mere

Excel 2007. Indhold UNI C

Excel 2007. Indhold UNI C Excel 2007 Indhold Kom i gang med Excel... 3 Excel-vinduets opbygning... 3 Faner og bånd... 3 Formellinjen... 5 Regnearket... 6 Markering af celler, rækker og kolonner... 6 Skrive og rette indhold i celler...

Læs mere

Huskesedler. Indskrivning og formatering af mindre tekster

Huskesedler. Indskrivning og formatering af mindre tekster Huskesedler Indskrivning og formatering af mindre tekster Microsoft Word 2007 Indholdsfortegnelse Afsnit... 3 Anvend skabelon... 4 Autokorrektur... 5 Billede... 6 Dokumenthåndtering... 7 Flyt, kopier og

Læs mere

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Matematik i WordMat En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Beregning... 4 3. Beregning med brøker...

Læs mere

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word Oversigten på de følgende sider viser størstedelen af de forskellige formateringsmærker, der kan optræde i et Microsoft Word-dokument. Formateringsmærker vises kun på skærmen de kommer ikke med i udskrift.

Læs mere

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011

Seniorklubben TDC Jylland Cloud Computing Kursus 2011_5: Rev. 02.11.2011 1. Om 2. Valg af Google som gratis udbyder ved 3. Valg af browser 4. Oprette en mail-adresse (G-mail) og en konto ved Google 5. Hierarkisk opbygning af mappe- og filsystem i Google 6. Oprette mapper i

Læs mere

Opret CFU-kursusevaluering i Survey Xact

Opret CFU-kursusevaluering i Survey Xact Printvenlig side for Forsidetekst Opret CFU-kursusevaluering i Survey Xact www.survey-xact.dk Oprettelsen af en kursusevaluering består af flg. trin: 1. Oprettelse af spørgeskema ud fra en skabelon 2.

Læs mere

portal.microsoftonline.com

portal.microsoftonline.com Office Online Office Online er et supplement til Officepakken, som du har liggende på computeren. Office Online ligger i skyen og åbnes i din webbrowser på adressen: portal.microsoftonline.com Du skal

Læs mere

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3. Eksempel på en præsentation...

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3. Eksempel på en præsentation... Præsentationer: Vejledning PowerPoint 2003 I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint 2003: Hvad er en præsentation?... 3 Eksempel på en præsentation... 3 Visninger... 3 Normal...

Læs mere

Microsoft, Expression, Silverlight og Virtual Earth er varemærker tilhørende Microsofts gruppe af virksomheder.

Microsoft, Expression, Silverlight og Virtual Earth er varemærker tilhørende Microsofts gruppe af virksomheder. Hurtig start Oplysningerne i dette dokument, herunder webadresser og andre henvisninger til websteder, kan ændres uden varsel. Medmindre andet er angivet, er de virksomheder, organisationer, produkter,

Læs mere

Opsætte f.eks. en rejsebeskrivelse med tekst og billede i Draw side 1

Opsætte f.eks. en rejsebeskrivelse med tekst og billede i Draw side 1 side 1 Hvis man vil lave en opsætning af rejsebeskrivelse og billeder, kan man også gøre det i DRAW. Denne vejledning vil vise hvordan man indsætter hjælpelinjer så man laver en pæn opstilling med billede

Læs mere

SmartCloud Docs. Version 1.0

SmartCloud Docs. Version 1.0 SmartCloud Docs Version 1.0 ii SmartCloud Docs Indholdsfortegnelse Arbejd med dokumenter........ 3 Opret og importér dokumenter........ 3 Om skabeloner............ 3 Udarbejd dokumenter fra skabeloner.....

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on En didaktisk model til ipadagogik Fagligt indhold Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog Rammesætning Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Kobling )l praksis Produk)on Individuelt Gruppe

Læs mere

SMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE

SMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE SMART Ink 3.0 BRUGERVEJLEDNING FOR MAC OS X-OPERATIVSYSTEMSOFTWARE Meddelelse om varemærker SMART Ink, SMART Meeting Pro, smarttech, SMART-logoet og alle SMART-sloganer er varemærker eller registrerede

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Manual CoffeeCup Visitkort konsulenter

Manual CoffeeCup Visitkort konsulenter Manual CoffeeCup Visitkort konsulenter Indhold 2 Start Lidt om sidens layout 3 Åbn den downloadede fil i CoffeeCup og gem den som dit eget projekt 3 Knapperne Ring og Mail Indsæt nyt link på Ring og mail

Læs mere

PowerPoint 2007. Indhold UNI C

PowerPoint 2007. Indhold UNI C PowerPoint 2007 Indhold Kom i gang med PowerPoint... 3 Hvad er en præsentation?... 3 Faner og bånd... 3 Visning og valg af funktioner... 4 Ny præsentation... 5 Visninger... 6 Normalvisning... 6 Diassortering...

Læs mere

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for IT Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for Boulevarden 19D DK - 7100 Vejle tel: +45 7216 2830 www.campusvejle.dk GRUNDLÆGGENDE KURSER ER DU NYBEGYNDER, BØR DU OVERVEJE

Læs mere

Grundlæggende om Mac: Udskrivning i OS X Her kan du se, hvordan man tilføjer en printer, og hvordan man udskriver i OS X Mountain Lion og Mavericks.

Grundlæggende om Mac: Udskrivning i OS X Her kan du se, hvordan man tilføjer en printer, og hvordan man udskriver i OS X Mountain Lion og Mavericks. Grundlæggende om Mac: Udskrivning i OS X Her kan du se, hvordan man tilføjer en printer, og hvordan man udskriver i OS X Mountain Lion og Mavericks. Sådan tilføjes en printer Ved de fleste USB-printere

Læs mere

Du skal gemme kalenderen på din computer, før du åbner den, ellers virker makroerne ikke.

Du skal gemme kalenderen på din computer, før du åbner den, ellers virker makroerne ikke. Makroer Når du åbner kalenderen, bliver du sikkert spurgt, om du vil åbne med eller uden makroer (om boksen med valgmulighederne dukker op afhænger af, hvilket niveau sikkerheden i Excel er indstillet

Læs mere

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step Af Gitte Winter Graugaard Nov. 2013, Sigil version 0.7.2 1 Her følger en intro skridt for skridt til at oprette en e- bog i SIGIL og publicere den på SAXO

Læs mere

1. Opret din nye Google konto

1. Opret din nye Google konto Indhold 1. Opret din nye Google konto... 2 2. Test din nye konto... 5 3. Kom i gang med Gmail indstil sprog til dansk... 6 4. Gmail indhold på skærmen... 8 5. Skriv og send en mail... 9 Til:... 9 Cc:...

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Introduktion. Installation. En kort oversigt

Introduktion. Installation. En kort oversigt Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Installation...2 En kort oversigt...2 Biblioteksoversigt...3 Liste over mapper...3 Miniatureportrætter...4 Flytte et billede...4 Slette et billede...4 Det nederste

Læs mere

UNI C. Video/billeder og lyd: Tastevejledning. Photo Story 3

UNI C. Video/billeder og lyd: Tastevejledning. Photo Story 3 Video/billeder og lyd: Tastevejledning Photo Story 3 Lav dine egne fortællinger med billeder og lyde...2 Download...2 Opret ny fortælling...2 Indsæt billeder...2 Rediger billederne...3 Ændring af rækkefølgen...4

Læs mere

Introduktion... 4. Kursusmaterialet... 4. Hvad kan et regneark bruges til... 5. Excels opbygning... 6. Kolonner... 6. Rækker... 7

Introduktion... 4. Kursusmaterialet... 4. Hvad kan et regneark bruges til... 5. Excels opbygning... 6. Kolonner... 6. Rækker... 7 Microsoft Excel 2013 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Introduktion... 4 Kursusmaterialet... 4 Hvad kan et regneark bruges til... 5 Excels opbygning... 6 Kolonner... 6 Rækker... 7 Celler og områder...

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk

Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for. SOIF www.soif.dk Mini-guide for opdatering af hjemmesiden for SOIF www.soif.dk Senest opdateret: 03-07-2009 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 2 Lidt generelt om KlubCMS 3 Brugere/Brugergrupper 3 Sideopbygning:

Læs mere

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no Indholdsfortegnelse 1. Systemkrav 1. Systemkrav for at anvende Avery Wizard 2. Installering af Wizard

Læs mere

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...4 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Billedeffekter...6 Skygge...7

Læs mere

PowerPoint Intro 2010 Segment - en del af dit netværk

PowerPoint Intro 2010 Segment - en del af dit netværk PowerPoint Intro 2010 7 Arbejde med objekter Formål Udover at arbejde med almindelig tekst og punktopstillinger, kan du i PowerPoint indsætte diverse objekter. Med objekter menes der fx; billeder, figurer,

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere