MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK"

Transkript

1 N Y T F R A G E U S G E O L O G I DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK N R. 3 N O V E M B E R

2 Muligt nyt råstof i Danmark Christian Knudsen Er der mulighed for at finde titaniumog zirkonium-mineraler i Danmark, og er der mulighed for, at der kan ske indvinding heraf til industrielle formål? Som det var tilfældet med vurderingen af mulighederne for at finde olie i Danmark i 1960erne, vil de fleste danskere spontant sige nej. For at få et bedre billede af mulighederne for fund af titanium- og zirkonium mineraler, har GEUS gennem de seneste 8 år arbejdet med at undersøge om der kan være forekomster af disse mineraler, de såkaldte tungmineraler, i den danske undergrund. I perioden fra har GEUS selv finansieret projektet og 6 af de faglige afdelinger har været involveret i arbejdet. for 1990). Det viste sig dog, at disse aflejringer ikke indeholdt tungmineraler i tilstrækkelige koncentrationer og mængder, og at mineralsammensætningen ikke var økonomisk interessant. Norstral Minerals opgav derfor efterforskningen. Hvad er tungmineraler Danske sandaflejringer består hovedsageligt af mineralet kvarts. I så godt som alle sandaflejringer optræder der imidlertid varierende mængder af forskellige mørke, tunge mineraler. Disse mineraler har en højere massefylde end de mest almindelige mineraler som kvarts og feldspat (dvs. større end 2.8 g/cm 3 ). De hyppigst forekommende tungmineraler i Danmark er epidot, amfibol, pyroxen, granat, magnetit og svovlkis, som alle er uden råstofmæssig interesse. Sammen med disse mineraler optræder varierende mængder af titaniumholdige mineraler som ilmenit (FeTiO 3 ), rutil (TiO 2 ) og zirkonium-mineralet zirkon (ZrSiO 4 ). De sidstnævnte mineraler er f.eks. i Australien, Sydafrika og USA genstand for udvinding til industrielle formål. Det skal bemærkes at tungmineraler er stabile, naturligt forekommende mineraler, der blot har den egenskab, at mineralerne er tungere end f.eks. kvarts. Paradoksalt nok er det væsentligste metal i tungmineralerne - titanium - et letmetal. Tungminera- Svaret på ovennævnte spørgsmål synes nu at være: Ja! Det ser ud til at der er mulighed for at finde forekomster af råstofmæssig interesse, og vi har fået viden om, hvor det vil være mest interessant at lede. Men i samme åndedrag skal det siges, at der endnu ikke er dokumenteret en forekomst. Det vil være op til råstofindustrien, med udgangspunkt i de gennemførte undersøgelser, at vurdere om der er kommerciel interesse i at fortsætte efterforskningen. Forhistorien De første undersøgelser af muligheden for tungmineraludvinding begyndte i midten af 1950erne. Målet for denne efterforskning var de danske strande, og der blev startet udvinding fra et lille anlæg ved Skagen. Tiden, teknologien og mængderne var dog ikke gunstige, så produktionen varede kun nogle få år. I slutningen af 1980erne opstod der fornyet interesse for tungmineralerne, og i perioden 1989 til 1993 stod firmaet Norstral Minerals for efterforskningen med assistance fra det tidligere DGU og bl.a. med støtte fra EU. Målet for efterforskningen var mulige forekomster af tungmineraler i hævede strandvolde aflejret efter istiden (dvs. igennem de sidste år) samt i de danske grusgrave (DGU årsberetning Pyrit Ilmenit Scanning Elektron Mikroskop (SEM backscatter) billede af tungmineralerne indstøbt i epoxy (mørk blå). Farverne på billedet afspejler den gennemsnitlige atomvægt i mineralerne, ilmenitten er gul, den forvitrede ilmenit er grøn, zirkon er orange, pyrit er lys orange, monazit er rød og silikaterne blå. Pyrit 200 µm Delvist forvitret ilmenitkorn. Udsnit af ovenstående billede (i gråtoner). Den øvre mørkere grå del er stærkt forvitret og fremstår porøs på grund af tab af jern. Dette i modsætning til den svagt forvitrede nedre del. Dette billede viser den forvitrede del af ilmenitkornet. Billedet er et grundstof-scan for titanium udført vha. SEM. Intensiteten af den røde farve stiger med titanium indholdet. Det er højest i den forvitrede del af kornet og moderat i den friske ilmenit. Dette billede viser et tilsvarende grundstof-scan for jern. Intensiteten af den grønne farve stiger med indholdet af jern.det ses at jernindholdet er lavt i den forvitrede del af kornet. 2

3 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K 0 m 5 50 Nord Øst Flodaflejringer Delta og laguneaflejringer (med brunkul) Mellemkornet strandsand (barriere-ø) Finkornet sand, ydre strandplan og stormsandslag Glimmerler og glimmersilt Vest Figur 1. Rekonstruktion af fordelingen af geologiske miljøer i Jylland i miocæn tid. Blokdiagram med en rekonstruktion af dannelsesmiljøet og med angivelse af tungmineralberigede horisonter i miljøet. Kantlængde på figuren 100 km. 1=Skjern tungmineralrigt sand; 2=Brande tungmineralrigt sand; 3=Isenvad kvartsandsgrav; 4=Søby - Falsterholt brunkul; 5=Addit kvartsandgrav. lerne har altså ikke noget at gøre med tungmetaller som f.eks. bly og cadmium. Tungmetaller er grundstoffer, der sjældent optræder i fri form i naturen. Titanium-mineralerne anvendes primært (92%) til fremstilling af hvidt farvestof til maling. Produktionen af titan-mineraler på verdensplan var i 1995 i størrelsesordenen 10 millioner ton, med en årlig vækst på ca. 2,5%. Zirkon anvendes primært i den keramiske industri, og produktionen af zirkon på verdensplan var i 1995 ca. 1 million ton, med en årlig vækst på ca. 4%. Denne vækst forventes at fortsætte, således at der i perioden skal findes nye forekomster og bygges ny produktionskapacitet for disse tungmineraler på ca. 2 millioner ton titanium-mineraler og 0,4 millioner ton zirkonium-mineraler - udover den kapacitet der nedlægges fordi ressourcerne er udtømt. Det geologiske miljø for dannelse af tungmineralforekomster Tungmineralforekomster dannes normalt ved at mineralkornene, efter at de er frigjort fra deres kilde f.eks. granit, transporteres med floder til kysten. Jo længere mineralkornene transporteres og jo varmere klimaet er, jo mere forvitrer (modner) de. Tungmineraler kan ses i de danske strande som tynde mørke lag i strandsandet; men da disse mineraler generelt er transporteret relativt kort og under kølige forhold, er mineralerne her umodne. Traditionelt udvindes tungmineraler fra fossile strandaflejringer med højt tungmineralindhold dannet under varmere klima, end det der i dag hersker i Danmark. Der er to forvitringsprocesser, der er med til at hæve kvaliteten af tungmineralerne. Dels nedbrydning af mineraler uden økonomisk interesse som f.eks. epidot og amfibol og dels en delvis nedbrydning af det titan-holdige mineral ilmenit. Denne nedbrydning sker i det naturlige miljø, når det er varmt og svagt surt. Nedbrydningen af ilmenit sker ved en delvis opløsning af mineralet og genudfældning af titanoxid (TiO 2 ) i sprækker, hulrum og ved overfladen af mineralkornene (se boks side 2). Den nydannede del af ilmenitten kaldes leucoxen, og hvor ilmenitten er totalt omdannet, kaldes det nye mineral også leucoxen, selvom det består af meget finkornede sammenvoksninger af mineralerne rutil eller brookit (begge TiO 2 ). Den endelige tungmineralsammensætning består således af særdeles bestandige komponenter i sandet efter omlejring og kemisk og fysisk forvitring. Nye ideer - nye muligheder Siden 1993 har GEUS efterforsket tungmineraler i de ca. 20 millioner år gamle sandaflejringer fra miocæn tid i Syd-,Midt- og Vestjylland. Indledende undersøgelser i dette geologiske miljø viste nemlig,dels at andelen af råstofmæssigt interessante tungmineraler er højere her, og dels at sammensætningen af disse mineraler er bedre (større indhold af titan) sammenlignet med de relativt unge aflejringer, der tidligere var genstand for efterforskning. Den bedre sammensætning skyldes, dels at mineralerne i miocæn tid er transporteret langt af floderne og dels at der dengang var varmere, og indholdet af uønskede komponenter dermed er blevet mindre som følge af sortering og slid under transporten og forvitring. De miocæne sandaflejringer dækker ca. en tredjedel af det samlede danske landområde. For at indkredse det mest lovende efterforskningsområde opstilledes en geologisk model for dannelsen af mulige forekomster og hensigtsmæssige efterforskningsmetoder blev udvalgt. 3

4 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K Figur 2. Billede fra sandgraven ved Isenvad. For at lokalisere eventuelle fossile strandaflejringer har undersøgelserne derfor taget udgangspunkt i at fastslå, hvorledes de geologiske miljøer har været fordelt op igennem miocæn tid. Der var i miocæn tid et stort flodsystem, der førte sand fra det baltiske område og det Skandinaviske Skjold ud i Nordsøen. Disse floder har mødt havet i Jylland, med en nord-sydligt forløbende kystlinie, der flere gange har bevæget sig frem og tilbage mod vest og mod øst. Floderne har dannet store deltaer, hvor bl.a. brunkulslagene, der har været gravet i Midtjylland, blev dannet (figur 1). Foran disse deltaer har der været øer ( barriereøer svarende til Rømø, Fanø og Sild). Strandene på sådanne fossile øer var det første mål for efterforskningen, da dette geologiske miljø ligner størsteparten af de forekomster, der udnyttes i udlandet. Det har vist sig muligt at identificere aflejringer fra barriereøer i området omkring Brande, bl.a. i en sandgrav ved Isenvad (figur 2). Der er som led i tungmineralefterforskningen gennemført 8 boringer i området syd for Brande. Det har her vist sig, at der findes to tungmineralberigede horisonter, der dog begge sandsynligvis er for tynde til at være af økonomisk interesse (se boks herunder). De to tungmineralberigede horisonter syd for Brande En øvre horisont bestående af mellemkornet sand aflejret på strande knyttet til barriereøer. Disse tungmineralberigede sandaflejringer er ca. 2 m tykke, men er endnu ikke fundet i større sammenhængende områder. En nedre horisont bestående af finkornet glimmersand er ca. 3 m tyk og kan følges sammenhængende, dels i det område hvor der er boret, men også regionalt (lille top øverst i Arnum Formationen på figur 4). Horisonten ligger oven på finkornede havaflejringer af glimmersilt og glimmerler, og det finkornede tungmineralberigede glimmersand er sandsynligvis aflejret på lidt dybere vand i havet ud fra kysten. Snegleskaller og målinger i vandforsyningsboringer Et tredje dannelsesmiljø for tungmineralberigede aflejringer blev fundet som resultat af såkaldt spectral-gamma logging i vandforsyningsboringer i Sønderjylland. I en boring ved Gram, ca. 60 meter under jordoverfladen sås høje udslag af de radioaktive grundstoffer uran (U) og thorium (Th). Undersøgelse af denne horisont viste, at jordlaget består af finkornet sand, naturligt beriget med tungmineraler og med et indhold af snegleskaller. Horisonten kan følges i et strøg fra Gram i Sønderjylland mod nord op til Skjern. Dette har kunnet lade sig gøre ved at gennemføre spektral-gamma logging af vandforsyningsboringer og ved undersøgelse af boreprøver med et stort indhold af miocæne snegleskaller. Jordlagene med tungmineralhorisonten kommer nærmere overfladen mod nord (figur 3 og 4) og ligger næsten lige under istidslagene ved Skjern. Det vides dog ikke, om disse aflejringer danner et sammenhængende lag, og hvilken udstrækning aflejringerne har til siderne. Som vist på figur 4 slår tungmineralstrøget en blød bue mod nordvest. Dette blev ikke konstateret ved loggingen, og det var kun undersøgelsen af boreprøverne med snegleskaller, der førte frem til at strøget næsten går i dagen ved Skjern. Sammenstillingen af resultaterne fra den gammaspektrale logging (figur 4) viser ikke blot fordelingen af de tungmineralberigede aflejringer, den giver også mulighed for at gennemføre en overordnet tolkning af fordelingen af de geologiske enheder i området. Den nedre miocæne Ribe Formation, der består af kvartssand og er et vigtigt vandreservoir i det sydlige Jylland, er f.eks. karakteriseret ved et lavt indhold af uran. Overgangen til den overliggende Arnum Formation er markeret ved en stigning af indholdet af uran. Dette skyldes forøget indhold dels af tungmineraler, og dels af ler,der også har et højere indhold af uran end kvartssand. Det ses, at det tungmineralberigede lag optræder som en markant top ca. 15 m under overkanten af Arnum Formationen. Den øverste del af Arnum Formationen er karakteriseret ved et let øget uran-indhold, som kan skyldes dels forekomsten af lerrige aflejringer og dels den regionalt udbredte tungmineralberigelse, som blev fundet i boringer ved Brande. Et andet uran-maksimum, der ses i 4

5 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K SE Lokaliteter: Rurup Gram Rødding Holsted Grindstedområdet Skjern NV Kvartær 0 Gram Fm Hodde Fm Odderup Fm højde over hav (meter) -50 Arnum Fm -100 Ribe Fm -150 Figur 3. Profil fra Sønderjylland til Vestjylland (se kort fig. 4). Profilet viser uranindholdet målt i ppm (parts per million) i en række boringer. Beliggenheden af de forskellige geologiske enheder er indtegnet. Odderup Formationen i Grindsted området, kan muligvis tilskrives tungmineralberigelse i et barriere-ø miljø svarende til den øvre horisont, der er fundet ved Brande. Endelig kan de lerrige Hodde og Gram Formationer genkendes på forhøjede uranindhold, højest i Hodde Formationen. Ved at undersøge sammenhængen mellem indholdet af tungmineraler og indholdet af uran og thorium har det vist sig, at uran fortrinsvis optræder i zirkon, medens thorium fortrinsvis findes i mineralerne monasit og xenotim ((La, Ce,Y,Th)PO 4 ). Monasit og xenotim optræder i små koncentrationer i sandet (ca. 1% af tungmineralerne), men på grund af deres meget specielle sammensætning, kan de spores ved hjælp af udstyr, der er følsomt for radioaktivitet. Undersøgelserne har også vist, at der er markante forskelle i fordelingen af disse mineraler. Dette forhold kan bruges til at spore, hvorfra mineralerne kommer; således stammer sandet ved Skjern, med et højere uran- og dermed zirkon-indhold, sandsynligvis fortrinsvis fra det norske og svenske grundfjeldsområde. Fund ved Skjern På grundlag af undersøgelsesresultaterne fra vandforsyningsboringerne blev det - Tungmineraler ved Skjern Mineralkemiske undersøgelser har vist at titanoxid indholdet i ilmenitten er ca. 54%. Sammenlignes disse resultater med forekomster, hvorfra der produceres i udlandet, kan man sige følgende om fundet fra Skjern. Indholdet af ilmenit, rutil og zirkon ligger nogenlunde på samme niveau, men fundet afviger på en række punkter fra kendte forekomster: Indholdet af værdiløse tungmineraler er højt (ca. 55% mod normalt ca. 25% af alle tungmineraler) Kornstørrelsen af tungmineralerne er lille (ca mm). Dette kan betyde, at det vil være vanskeligt at adskille de forskellige tungmineraler. Forekomsten ligger tæt på de europæiske markeder. Der er større mængder overjord, som skal flyttes før gravning. besluttet at udføre en række efterforskningsboringer ved Skjern. Disse boringer bekræftede, at der forekommer tungmineraler i forhøjede koncentrationer. Der er i området udført 7 op til 30 m dybe boringer indenfor et ca. 20 km 2 stort område. I to af boringerne konstateredes et ca. 10 m tykt lag med tungmineralindhold på ca. 10%. Overkanten af laget med tungmineraler ligger i en dybde af ca. 15 m under terræn (figur 3). Tæt ved den mest lovende af de 7 efterforskningsboringer udførtes en 8. boring for at skaffe sikkerhed for resultaterne. Fra sidstnævnte boring blev der optaget borekerner således at det for første gang var muligt at se de geologiske lag som tungmineralerne befinder sig i. Det viste sig at tungmineralerne findes i en serie af ca. 30 cm tykke sandlag, hvor sandlagene bliver gradvist finere opefter. Dette tolkes derhen, at tungmineraler (og snegleskaller) under kraftige storme er transporteret fra stranden et godt stykke ud fra kysten og aflejret på forholdsvis dybt vand (ca. 20 m). Dette er et relativt sjældent miljø for dannelse af forekomster med tungmineraler, og der kendes i forve- 5

6 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K Gram og Hodde Formation Ribe, Arnum og Odderup Formation Oligocæn Eocæn Paleocæn København Kalk Bryozokalk Koral kalk Kridt Nedre kridt og ældre Snegleskaller og tungmineraler i vandforsyningsboringer Profil (se fig. 3) Skjern Isenvad Brande Grindsted 50 km Figur 4. Geologisk kort, der viser beliggenheden af de geologiske formationer direkte under istidslagene. På kortet er steder hvor der er fund af tungmineral berigede horisonter vist. jen kun én større forekomst fra dette miljø. Den går under betegnelsen WIM 150 og ligger i Sydaustralien. Denne forekomst er sandsynligvis en af verdens største, men den er ikke i produktion fortrinsvis fordi kornstørrelsen (ca mm) af tungmineralerne er for lille til, at de forskellige tungmineraler kan adskilles med en eksisterende teknologi. Der blev derefter arbejdet med sandaflejringerne ved Skjern for at finde ud af, hvilke mineraler der findes og deres sammensætning. Det har vist sig, at indholdet af ilmenit er på ca. 3%, rutil på ca. 0.5% og zirkon på ca. 0.5% (alle vægt%), således at de råstofmæssigt interessante mineraler udgør ca. 4% af sandlaget (se boks side 5). Hvorfor lede efter mineraler i Danmark Man kan spørge, hvorfor man skal beskæftige sig med at lede efter og evt. udvinde mineraler i Danmark. Det vil altid være forbundet med en vis ulempe at grave råstoffer op, og når råstofferne er udvundet, og f.eks. forvandlet til hvid maling, er de væk - altså i sin natur ikke noget der øger vores økologiske råderum. Dette er imidlertid også tilfældet,hvis vi vælger at købe de mineralske råstoffer i udlandet. I begge tilfælde kommer råstofferne fra undergrunden, og hvis ikke fra den danske undergrund så fra undergrunden i et andet land, og det bliver næppe mere bæredygtigt, fordi det er udvundet et andet sted og sejlet den halve jord rundt. For en geologisk undersøgelse som GEUS er det derfor en central opgave at kortlægge de naturressourcer, som findes i landet, og den ovenfor beskrevne efterforskning skal ses i dette lys. GEUS rådgiver derudover om, hvordan en evt. indvinding kan ske på en så rationel og miljømæssigt forsvarlig måde som muligt. Det videre arbejde GEUS har nu bragt sine undersøgelser frem til en foreløbig afslutning. Det vil herefter være op til industriens vurdering, om de fremlagte resultater er så interessante, at man vil gå videre med undersøgelser af området med den mulige forekomst. Og det er grundejernes, myndighedernes og politikernes vurdering om de ønsker videre undersøgelser. Sådanne undersøgelser vil omfatte yderligere boringer, for at fastslå forekomstens udstrækning, lødighed og tykkelse. Hvis disse falder gunstigt ud, må man gå videre med studier af, om det lader sig gøre at adskille tungmineralerne fra lette mineraler og adskille de værdifulde tungmineraler fra de øvrige, om tungmineralerne har de kemiske og fysiske egenskaber,der gør at der et marked for dem,samt endelig om forekomsten kan indvindes økonomisk og ikke mindst miljømæssigt forsvarligt. 6

7 Danmarks digitale Jordartskort 1: Bjørn Hermansen Opgaven med at digitalisere de geologiske jordartskort 1: er det hidtil mest omfattende projekt på GEUS, hvor gamle traditionelle kort overføres til digital form. Projektet kunne være klaret med en simpel digitalisering af de foreliggende kort, men for at få et tilfredsstillende resultat blev kortene undervejs kvalitetssikret, harmoniseret og visse steder omtolket. Desuden blev det besluttet at den udgivne cd-rom udover selve kortværket benævnt Danmarks digitale Jordartskort skulle indeholde en geologisk beskrivelse af den anvendte klassifikation samt baggrundsoplysninger om kortværkets indhold og tilblivelse. Figur 1. Eksempel på originalt arbejdskort, der har været anvendt under feltarbejdet og hvor de geologiske observationer er indført med hånden. Se område A, fig. 4 for lokalitet. Grundlaget for Danmarks digitale Jordartskort er de oprindelige feltkarteringskort (se fig. 1), som repræsenterer en væsentlig del af det tidligere DGUs arbejdsindsats siden oprettelsen i Selve feltkortene er kortblade med topografisk baggrund - oftest skåret i 9 eller 16 dele for at være mere håndterlige med håndkolorerede geologiske symboler på. Disse kort er over en lang periode blevet rentegnet på kortblade 1: og overført til transparentfolie under navnet de Foreløbige Geologiske Jordartskort (se fig. 2). Da behovet sidst i 1980erne meldte sig for at få jordartskortene på digital form, viste det sig, at de Foreløbige Geologiske Jordartskort var velegnede til digitalisering. Arealdatakontoret (ADK) under Landbrugsministeriet og DGU besluttede at løse opgaven i fællesskab. Fra 1988 til 1994 tog ADK sig af digitaliseringen, mens DGU sørgede for den geologiske redigering. Derefter fik DGU og senere GEUS overdraget den samlede opgave, som siden da er løst ved hjælp af indskanning af jordartskortene med efterfølgende vektorisering og redigering (se side 9). På denne måde er der opbygget et stort antal polygoner, dvs. afgrænsede områder med samme jordartstype. Jordartskortene for de hidtil karterede områder findes nu på digital form. Dette Figur 2. Rentegnet Foreløbigt Geologisk Jordartskort udarbejdet på grundlag af de originale håndtegnede feltkarteringskort. Se område A, fig. 4 for lokalitet. HP FJ DL DL BY DL DL FS DL FT DL DL FT HP BY BY BY DL BY MG FL Figur 3. Resulterende digitalt kort med jordartssymboler og farver udarbejdet på grundlag af de foreløbige jordartskort. Se område A, fig. 4 for lokalitet. 7

8 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Kortstatus karteret delvist karteret ikke karteret del af anden plan kort uden landområder A C D B Figur 4. De helt eller delvis karterede kortblade i Danmark. Henvisninger til andre figurer:a, figur1, 2 og 3; B, figur 5; C, figur 7; D, figur 8. betyder, at GEUS er i stand til at præsentere et kortgrundlag, som er så tæt på originalkortlægningen som muligt. De digitale kort indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i ca. 1 meters dybde. Med dette kortværk samt tilhørende beskrivelser er der tillige skabt en geologisk informationspakke, som lever op til kravene om tilgængelighed via de digitale medier (dvs. velegnet til GIS, tekst- og billedbehandling samt distribution over edbnetværk m.m.) og giver mulighed for at integrere de geologiske jordartsdata med øvrige digitale informationer om f.eks. boringer eller arealanvendelse. Som det fremgår af oversigtskortet (fig. 4), er Danmarks digitale Jordartskort sammensat af et stort antal kortblade. I den aktuelle version er der 360 kortblade svarende til godt 80% af Danmarks landareal. En del af disse er dog kun delvist karteret. Når Danmark er færdigkarteret, vil det komplette digitale kortværk bestå af 411 kort. FT FT DG X X DL ES ES HAV ES ES ES ES X X SØ Figur 5. Jordartskort fra Rands Fjord. Områder mærket X er fremkommet efter karteringstidpunktet. Se område B på fig. 4 for lokalitet. Topografisk baggrund På de Foreløbige Geologiske Jordartskort forekommer en del topografiske informationer. Kystlinier, søer og afgrænsning mod byområder fra disse kort er medtaget i digitaliseringen, da disse linier oftest indgår i jordartspolygonerne. Søer, som siden er blevet udtørret eller genopfyldt med vand, vil fremstå med de bredder, der gjaldt på karteringstidspunktet. Kystlinierne er til gengæld oftest udskiftet med en digital kystlinie leveret fra Kort- & Matrikelstyrelsen (K) i slutningen af 1980erne. Når dette er gjort, er det for at undgå brud i kystlinien ved kortbladsgrænserne (f.eks. områder, hvor to nabokort er karteret med mange års mellemrum). Anvendelse af en nyere kystlinie medfører til gengæld, at der kan forekomme ukarterede områder, hvor der er dannet nyt land ved aflejring (se fig. 5) eller inddæmning siden karteringen. Omvendt fjernes områder, der er borteroderet af havet siden karteringen fandt sted. 8

9 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Fremstillingsmetode De digitale jordartskort er fremstillet - ud fra transparent kopier af de rentegnede Foreløbige Geologiske Jordartskort - ved to forskellige metoder som illustreret. Den ene omfatter manuel dataopsamling med en mus med sigtekorn på et digitaliseringsbord og efterfølgende tilføjelse af meningsmæssig sammenhæng (topologi). Den anden metode er stort set fuldautomatisk. Kortene skannes ind og omdannes til linier (vektorer), som herefter forsøges samlet til passende polygoner af et GISprogram. I begge tilfælde fortsættes med tilføjelse af information om jordartstypen. Cirka 150 kortblade i Jylland er i et samarbejde mellem GEUS og ADK (Landbrugsministeriets arealdatakontor, nu under Dansmarks Jordbrugs- Forskning) blevet manuelt digitaliseret på et digitaliseringsbord. De øvrige kortblade er fremkommet ved skanning og efterfølgende vektorisering af kortene med ARC/INFO. Derefter er kortene renset for irrelevante liniestykker og polygontopologi er opbygget. Efter den omfattende proces med kontrol og redigering af kortene (som normalt må gentages flere gange, da visse fejl ofte "skygger" for andre) er første version af kortene klar. Sidenhen bliver kortene både de hånddigitaliserede og de skannede kanttilpasset (edgematched), således at data ved et kortblads grænser stemmer overens med data fra de 8 omkringliggende kortblade. Endelig er alle kortbladsgrænser blevet udskiftet og tildelt en særlig linietype, så kortbladsgrænserne evt. kan gøres usynlige ved udtegning. Herved opnår man mulighed for at udtrække data i et ønsket område på tværs af kortbladene, uden at kortbladsgrænserne opfattes som forstyrrende streger. manuel arbejdsproces digitalisering incl. topologi tildeling af jordartstype rensning og kontrol redigering af polygoner og jordartstyper Geologisk Jordartskort 1: DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE håndtegnet kort (analoge kort) 1315 II SV skanning vektorisering opbygning af topologi FJ DL DL BY DL DL FS DL FT DLDL FT edgematching automatiseret arbejdsproces HP FJ BY DL BY DL DL DL MG FL DL FS DL FT DLDL FT BY HP BY BY DL DL DL digitale kort 9

10 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Postglaciale aflejringer ES - Flyvesand FG - Ferskvandsgrus FS - Ferskvandssand FI - Ferskvandssilt FL - Ferskvandsler - Ferskvandsgytje FT - Ferskvandstørv FV - Vekslende tynde ferskvandslag FK - Kilde-,mose- og søkalk FJ - Okker og myremalm - Saltvandsgrus - Saltvandssand HI - Saltvandssilt - Saltvandsler HP - Saltvandsgytje HT - Saltvandstørv HV - Vekslende tynde saltvandslag, Marsk Senglaciale aflejringer TG - Ferskvandsgrus TS - Ferskvandssand TI - Ferskvandssilt TL - Ferskvandsler YG - Saltvandsgrus YS - Saltvandssand YL - Saltvandsler YP - Saltvandsgytje Glaciale aflejringer ZG - Issøgrus ZS - Issøsand ZL - Issøler DG - Smeltevandsgrus - Smeltevandssand DI - Smeltevandssilt DL - Smeltevandsler MG - Morænegrus - Morænesand MI - Morænesilt - Moræneler MV - Vekslende tynde morænelerslag KMG - Kalkmorænegrus K - Kalkmorænesand K - Kalkmoræneler Interglaciale aflejringer IT - Ferskvandstørv QG - Saltvandsgrus QS - Saltvandssand QL - Saltvandsler Figur 6. Signaturforklaring for de kvartære jordarter. Signaturer Jordarterne er opdelt i grupper, hvor der overordnet skelnes mellem kvartære og prækvartære aflejringer. De kvartære aflejringer er inddelt i glaciale, interglaciale, senglaciale og postglaciale aflejringer. Disse er endvidere underopdelt efter aflejringsmiljøer. De prækvartære aflejringer er i princippet inddelt efter aflejringernes alder, men i denne version af kortværket er en del blot angivet som udifferentieret prækvartære lag. Jordartsklassifikationen angives med bogstavssymboler og farver (signaturer). Bogstavssymbolerne er en mnemoteknisk kode, der er sammensat af to bogstaver, som angiver aflejringstype, geologisk alder og lithologi f.eks. (MoræneLer) eller FT (FerskvandsTørv). Farverne er primært opdelt efter hovedinddelingen af de kvartære aflejringer (glaciale, interglaciale ). De enkelte aflejringstyper er søgt markeret med farvenuancer indenfor hovedgruppens hovedfarve (se fig. 6). I alt er der anvendt 44 forskellige koder til beskrivelse af de kvartære jordartspolygoner og 16 koder til angivelse af prækvartære aflejringer Målestoksforhold Grundlaget for Danmarks digitale Jordartskort er overvejende kort i målestoksforholdet 1: Kortbladene 1115 I, II, III og IV samt 1116 III foreligger dog i målestoksforholdet 1: Karteringen af jordarterne er gennem tiden foregået på topografiske kort med forskellige målestoksforhold (fra 1: :50.000). Indtil 1978 blev målebordsblade i 1: anvendt som feltkort; de er efterfølgende nedfotograferet til 1: (4cm kort), som siden da har været brugt som feltkort, og vi anser det for at være den målestok, som kortværket egner sig bedst til udtegning i. Intet er fejlfrit Det udgivne kortværk indeholder i alt polygoner med ca. 4 1 / 2 million koordinater. Så omfattende menneskeskabte datamængder kan ikke være tilvejebragt uden at der forekommer fejl. Det forhold at nogle kort er hånddigitaliseret, mens andre er skannet og vektoriseret, medfører forskellige fejlmuligheder: Skanning og vektorisering kan afhængigt 0 5 km Ertebølle bopladser Marine aflejringer Søer Højdekurver Figur 7. Ertebøllefolkets tilbøjelighed til at lægge deres bopladser nær den daværende kystlinie kan dokumenteres ved at udtegne bopladsernes placering på et jordartskort, hvor kun marine aflejringer er medtaget. Se område C, fig. 4 for lokalitet. af kortmaterialets beskaffenhed medføre sammensmeltning af linier og dannelsen af kanter, som ikke findes på originalmaterialet. Disse fejl er i videst muligt omfang søgt rettet. Hånddigitalisering medfører ikke sådanne fejl, men man risikerer til gengæld at hele polygoner kan være glemt - trods kvalitetssikring. Det kortmateriale, der udgør digitaliseringsgrundlaget for de digitale jordartskort, er udarbejdet fra 1888 til nu og fremstår derfor uensartet. F.eks. blev der kun anvendt 10 karteringssymboler i de første år af karteringen, hvor man i dag anvender hele 44. Oplysninger om karteringstidspunktet må derfor anses for væsentlige og af samme grund fremgår de af metadatabasen, som findes på den udgivne cd-rom. 10

11 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Figur 8. Jordartskort lagt over en digital terrænmodel. Udsnit af Sejrøbugten ses til venstre. Se område D, fig. 4 for lokalitet. GIS-formatet Danmarks digitale Jordartskort er skabt ved hjælp af ARC/INFO, men de mest udbredte GIS er i dag er de PC-baserede GIS ArcView og MapInfo. I den officielle cd-rom version er kortene derfor konverteret til ArcViews shape-format, som desuden kan læses af MapInfo; version 4.5 eller nyere. Shape-filerne er inddelt efter K kortbladsinddeling for 4cm kort. Anvendelse af jorartskortene Jordartskortlægningen tager udgangspunkt i en generel videnskabelig geologisk kortlægning af landet uden en specifik anvendelse for øje. De traditionelle kort og i de seneste år digitale delkort har dog været anvendt og efterspurgt til mange forskellige formål udover rene geologiske forskningsopgaver. Kortene har bl.a. været anvendt af arkæologer (se fig. 7), ved entreprenøropgaver, råstofefterforskning og ikke mindst i forbindelse med vurdering af jordarternes dyrkningsværdi (bonitetskortlægning). Men også ved nyere opgaver, f.eks. udpegning af beskyttelsesområder for grundvandsforekomster, vil kortene blive brugt som led i sådanne områders afgrænsning. Noget om jordartstyper Til de fleste anvendelser må jordartskortene kombineres med andre digitale kort-temaer eller evt. en digital terrænmodel for at få det ønskede udbytte (se fig. 8).Ved at kombinere jordarter med et skovtema kan man f.eks. finde ud af, hvor mange procent af skovområderne der findes på de enkelte jordartstyper. Kombinationen med vandløbsoplande giver mulighed for at beregne hvor mange hektar moræneler henholdsvis smeltevandssand, der f.eks. er for Tudeås opland i Vestsjælland. Anvendes i stedet selve vandløbstemaet, kan der til en hver strækning tilknyttes oplysning om den jordart vandløbet passerer. Dette kan bl.a. være fordelagtigt i forbindelse med hydrologiske modeller, hvor både grundvand og overfladevand inddrages. Moræneler () Den hyppigst forekommende jordart i Danmark er moræneler, som udgør over 38% af de karterede områder. Moræneaflejringer er aflejret i tilknytning til isen og består af meget usorterede sedimenter. Moræneaflejringer kaldes moræneler, morænesand eller morænegrus alt efter den dominerende kornstørrelsesfraktion i aflejringen. Moræneaflejringer kan være aflejret under isen, eller være aflejret i forbindelse med bortsmeltning af isen eller de kan være smeltet ud og gledet ned af isen. Smeltevandssand () 16-17% af de karterede arealer består af smeltevandssand, som dermed er den næsthyppigst forekommende jordart. Smeltevandsaflejringer er ofte velsorterede og er transporteret og aflejret af smeltevand fra gletschere, men er i modsætning til senglaciale sandlag, efterfølgende igen blevet overskredet af gletschere. Smeltevandssand indeholder ofte grus. Ferskvandstørv (FT) Denne jordart udgør 7-8% af de karterede arealer. Ferskvandstørv er dannet ved akkumulation af plantemateriale i søer, ved vandløb eller i højmoser i tiden efter istiden. Ferskvandstørv består overvejende af organisk materiale. 11

12 POSTBESØRGET 0900 KHC BLAD DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT 1: PÅ CD-ROM Inde i bladet kan man læse om tilblivelsen af Danmarks digitale Jordartskort 1: Kortværket er nu tilgængeligt i en cd-rom udgave. Man kan erhverve hele kortværket eller dele deraf efter behov. Kortværket henvender sig til planlæggere og entreprenører, men forventes også at have interesse til videnskabeligt brug og for undervisere og studerende. Ved henvendelse til GEUS kan man efter nærmere aftale bestille et større eller mindre antal kortblade eller specielle udsnit til brug for særlige formål. Det er også muligt at bestille printede udgaver, hvis man ikke selv råder over faciliteter til udskrivning af kortene. Henvendelse til GEUS kan ske til: Bjørn Hermansen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS),Thoravej 8, 2400 København NV, eller Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en forskningsog rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet. Institutionens hovedformål er at udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser på miljø- og energiområdet samt at foretage geologisk kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne. GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver på forretningsmæssige vilkår. Interesserede kan bestille et gratis abonnement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS. Bladet udkommer 4 gange om året. Henvendelser bedes rettet til: Knud Binzer GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplysninger om de behandlede emner eller andre emner af geologisk karakter. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen. Skriv, ring eller mail: GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Thoravej 8, 2400 København NV. Tlf.: Fax.: E-post: Hjemmeside: GEUS publikationer: Hos Geografforlaget kan alle GEUS udgivelser købes. Henvendelse kan ske enten på tlf.: eller telefax: E-post: Hjemmeside: Adressen er: GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup ISSN Produktion: Carsten Thuesen, GEUS Grafisk Tryk: From & Co. Forsidebillede: Peter Moors Illustrationer: Carsten Thuesen Foto: Anne Vibeke Leth 12

Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort.

Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort. Kortteknisk beskrivelse af Danmarks digitale Jordartskort. Jordartskortene, som er rentegnede karteringskort, findes nu i digital form. Dette betyder, at GEUS er i stand til at præsentere et kortgrundlag,

Læs mere

Danmarks digitale jordartskort 1:25000

Danmarks digitale jordartskort 1:25000 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2011/40 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 3.1 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth Tougaard DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Danmarks digitale jordartskort 1:25000

Danmarks digitale jordartskort 1:25000 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 5 / 30 Danmarks digitale jordartskort 1:25000 Version 4.0 Peter R. Jakobsen, Bjørn Hermansen & Lisbeth

Læs mere

Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort.

Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort. Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort. Krav til system. For at kunne anvende data og viewer på denne cd-rom kræves operativsystemet Windows95 eller WindowsNT. Disse vil typisk kræve en Pentium-PC

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geologiske kort i Danmark

Geologiske kort i Danmark Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000.

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Krav til system. For at kunne anvende denne cd-rom optimalt kræves operativsystemet Windows 95, 98 eller WindowsNT. Maskiner i MacOS

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008

Løgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 et Generelle data Lokalitet: 621.V02.20.0008 Navn: Adresse: Løgervej 9, 6091 Bjert Kontaktperson: Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 Indvinding og

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende:

Fig. 1 Fig. 2. Det tegnede korts større overskuelighed skyldes følgende: Landkort Et kort er et billede, der er tegnet bl.a. på baggrund af et luftfotografi. Ethvert sted på kortet er tænkt set lige fra oven. Derfor er kortet i praksis "målrigtigt" - længder og vinkler måler

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Den 17. november 2016

Den 17. november 2016 Den 17. november 2016 Region Hovedstaden Regional Udvikling Miljø & Ressourcer Graveplan St. Havelsevej 145 og 158, 3310 Ølsted, matr.nr. 7f og 8a, St. Havelse By, Ølsted Anlægsfase matr. 7f Afrømning

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Værktøj: Prognose for jordressource Eksempel Strategi for jordhåndtering i Vinge 1.1.1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING 1 FORMÅLET MED NOTATET Dette

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere