MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK"

Transkript

1 N Y T F R A G E U S G E O L O G I DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT MULIGT NYT RÅSTOF I DANMARK N R. 3 N O V E M B E R

2 Muligt nyt råstof i Danmark Christian Knudsen Er der mulighed for at finde titaniumog zirkonium-mineraler i Danmark, og er der mulighed for, at der kan ske indvinding heraf til industrielle formål? Som det var tilfældet med vurderingen af mulighederne for at finde olie i Danmark i 1960erne, vil de fleste danskere spontant sige nej. For at få et bedre billede af mulighederne for fund af titanium- og zirkonium mineraler, har GEUS gennem de seneste 8 år arbejdet med at undersøge om der kan være forekomster af disse mineraler, de såkaldte tungmineraler, i den danske undergrund. I perioden fra har GEUS selv finansieret projektet og 6 af de faglige afdelinger har været involveret i arbejdet. for 1990). Det viste sig dog, at disse aflejringer ikke indeholdt tungmineraler i tilstrækkelige koncentrationer og mængder, og at mineralsammensætningen ikke var økonomisk interessant. Norstral Minerals opgav derfor efterforskningen. Hvad er tungmineraler Danske sandaflejringer består hovedsageligt af mineralet kvarts. I så godt som alle sandaflejringer optræder der imidlertid varierende mængder af forskellige mørke, tunge mineraler. Disse mineraler har en højere massefylde end de mest almindelige mineraler som kvarts og feldspat (dvs. større end 2.8 g/cm 3 ). De hyppigst forekommende tungmineraler i Danmark er epidot, amfibol, pyroxen, granat, magnetit og svovlkis, som alle er uden råstofmæssig interesse. Sammen med disse mineraler optræder varierende mængder af titaniumholdige mineraler som ilmenit (FeTiO 3 ), rutil (TiO 2 ) og zirkonium-mineralet zirkon (ZrSiO 4 ). De sidstnævnte mineraler er f.eks. i Australien, Sydafrika og USA genstand for udvinding til industrielle formål. Det skal bemærkes at tungmineraler er stabile, naturligt forekommende mineraler, der blot har den egenskab, at mineralerne er tungere end f.eks. kvarts. Paradoksalt nok er det væsentligste metal i tungmineralerne - titanium - et letmetal. Tungminera- Svaret på ovennævnte spørgsmål synes nu at være: Ja! Det ser ud til at der er mulighed for at finde forekomster af råstofmæssig interesse, og vi har fået viden om, hvor det vil være mest interessant at lede. Men i samme åndedrag skal det siges, at der endnu ikke er dokumenteret en forekomst. Det vil være op til råstofindustrien, med udgangspunkt i de gennemførte undersøgelser, at vurdere om der er kommerciel interesse i at fortsætte efterforskningen. Forhistorien De første undersøgelser af muligheden for tungmineraludvinding begyndte i midten af 1950erne. Målet for denne efterforskning var de danske strande, og der blev startet udvinding fra et lille anlæg ved Skagen. Tiden, teknologien og mængderne var dog ikke gunstige, så produktionen varede kun nogle få år. I slutningen af 1980erne opstod der fornyet interesse for tungmineralerne, og i perioden 1989 til 1993 stod firmaet Norstral Minerals for efterforskningen med assistance fra det tidligere DGU og bl.a. med støtte fra EU. Målet for efterforskningen var mulige forekomster af tungmineraler i hævede strandvolde aflejret efter istiden (dvs. igennem de sidste år) samt i de danske grusgrave (DGU årsberetning Pyrit Ilmenit Scanning Elektron Mikroskop (SEM backscatter) billede af tungmineralerne indstøbt i epoxy (mørk blå). Farverne på billedet afspejler den gennemsnitlige atomvægt i mineralerne, ilmenitten er gul, den forvitrede ilmenit er grøn, zirkon er orange, pyrit er lys orange, monazit er rød og silikaterne blå. Pyrit 200 µm Delvist forvitret ilmenitkorn. Udsnit af ovenstående billede (i gråtoner). Den øvre mørkere grå del er stærkt forvitret og fremstår porøs på grund af tab af jern. Dette i modsætning til den svagt forvitrede nedre del. Dette billede viser den forvitrede del af ilmenitkornet. Billedet er et grundstof-scan for titanium udført vha. SEM. Intensiteten af den røde farve stiger med titanium indholdet. Det er højest i den forvitrede del af kornet og moderat i den friske ilmenit. Dette billede viser et tilsvarende grundstof-scan for jern. Intensiteten af den grønne farve stiger med indholdet af jern.det ses at jernindholdet er lavt i den forvitrede del af kornet. 2

3 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K 0 m 5 50 Nord Øst Flodaflejringer Delta og laguneaflejringer (med brunkul) Mellemkornet strandsand (barriere-ø) Finkornet sand, ydre strandplan og stormsandslag Glimmerler og glimmersilt Vest Figur 1. Rekonstruktion af fordelingen af geologiske miljøer i Jylland i miocæn tid. Blokdiagram med en rekonstruktion af dannelsesmiljøet og med angivelse af tungmineralberigede horisonter i miljøet. Kantlængde på figuren 100 km. 1=Skjern tungmineralrigt sand; 2=Brande tungmineralrigt sand; 3=Isenvad kvartsandsgrav; 4=Søby - Falsterholt brunkul; 5=Addit kvartsandgrav. lerne har altså ikke noget at gøre med tungmetaller som f.eks. bly og cadmium. Tungmetaller er grundstoffer, der sjældent optræder i fri form i naturen. Titanium-mineralerne anvendes primært (92%) til fremstilling af hvidt farvestof til maling. Produktionen af titan-mineraler på verdensplan var i 1995 i størrelsesordenen 10 millioner ton, med en årlig vækst på ca. 2,5%. Zirkon anvendes primært i den keramiske industri, og produktionen af zirkon på verdensplan var i 1995 ca. 1 million ton, med en årlig vækst på ca. 4%. Denne vækst forventes at fortsætte, således at der i perioden skal findes nye forekomster og bygges ny produktionskapacitet for disse tungmineraler på ca. 2 millioner ton titanium-mineraler og 0,4 millioner ton zirkonium-mineraler - udover den kapacitet der nedlægges fordi ressourcerne er udtømt. Det geologiske miljø for dannelse af tungmineralforekomster Tungmineralforekomster dannes normalt ved at mineralkornene, efter at de er frigjort fra deres kilde f.eks. granit, transporteres med floder til kysten. Jo længere mineralkornene transporteres og jo varmere klimaet er, jo mere forvitrer (modner) de. Tungmineraler kan ses i de danske strande som tynde mørke lag i strandsandet; men da disse mineraler generelt er transporteret relativt kort og under kølige forhold, er mineralerne her umodne. Traditionelt udvindes tungmineraler fra fossile strandaflejringer med højt tungmineralindhold dannet under varmere klima, end det der i dag hersker i Danmark. Der er to forvitringsprocesser, der er med til at hæve kvaliteten af tungmineralerne. Dels nedbrydning af mineraler uden økonomisk interesse som f.eks. epidot og amfibol og dels en delvis nedbrydning af det titan-holdige mineral ilmenit. Denne nedbrydning sker i det naturlige miljø, når det er varmt og svagt surt. Nedbrydningen af ilmenit sker ved en delvis opløsning af mineralet og genudfældning af titanoxid (TiO 2 ) i sprækker, hulrum og ved overfladen af mineralkornene (se boks side 2). Den nydannede del af ilmenitten kaldes leucoxen, og hvor ilmenitten er totalt omdannet, kaldes det nye mineral også leucoxen, selvom det består af meget finkornede sammenvoksninger af mineralerne rutil eller brookit (begge TiO 2 ). Den endelige tungmineralsammensætning består således af særdeles bestandige komponenter i sandet efter omlejring og kemisk og fysisk forvitring. Nye ideer - nye muligheder Siden 1993 har GEUS efterforsket tungmineraler i de ca. 20 millioner år gamle sandaflejringer fra miocæn tid i Syd-,Midt- og Vestjylland. Indledende undersøgelser i dette geologiske miljø viste nemlig,dels at andelen af råstofmæssigt interessante tungmineraler er højere her, og dels at sammensætningen af disse mineraler er bedre (større indhold af titan) sammenlignet med de relativt unge aflejringer, der tidligere var genstand for efterforskning. Den bedre sammensætning skyldes, dels at mineralerne i miocæn tid er transporteret langt af floderne og dels at der dengang var varmere, og indholdet af uønskede komponenter dermed er blevet mindre som følge af sortering og slid under transporten og forvitring. De miocæne sandaflejringer dækker ca. en tredjedel af det samlede danske landområde. For at indkredse det mest lovende efterforskningsområde opstilledes en geologisk model for dannelsen af mulige forekomster og hensigtsmæssige efterforskningsmetoder blev udvalgt. 3

4 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K Figur 2. Billede fra sandgraven ved Isenvad. For at lokalisere eventuelle fossile strandaflejringer har undersøgelserne derfor taget udgangspunkt i at fastslå, hvorledes de geologiske miljøer har været fordelt op igennem miocæn tid. Der var i miocæn tid et stort flodsystem, der førte sand fra det baltiske område og det Skandinaviske Skjold ud i Nordsøen. Disse floder har mødt havet i Jylland, med en nord-sydligt forløbende kystlinie, der flere gange har bevæget sig frem og tilbage mod vest og mod øst. Floderne har dannet store deltaer, hvor bl.a. brunkulslagene, der har været gravet i Midtjylland, blev dannet (figur 1). Foran disse deltaer har der været øer ( barriereøer svarende til Rømø, Fanø og Sild). Strandene på sådanne fossile øer var det første mål for efterforskningen, da dette geologiske miljø ligner størsteparten af de forekomster, der udnyttes i udlandet. Det har vist sig muligt at identificere aflejringer fra barriereøer i området omkring Brande, bl.a. i en sandgrav ved Isenvad (figur 2). Der er som led i tungmineralefterforskningen gennemført 8 boringer i området syd for Brande. Det har her vist sig, at der findes to tungmineralberigede horisonter, der dog begge sandsynligvis er for tynde til at være af økonomisk interesse (se boks herunder). De to tungmineralberigede horisonter syd for Brande En øvre horisont bestående af mellemkornet sand aflejret på strande knyttet til barriereøer. Disse tungmineralberigede sandaflejringer er ca. 2 m tykke, men er endnu ikke fundet i større sammenhængende områder. En nedre horisont bestående af finkornet glimmersand er ca. 3 m tyk og kan følges sammenhængende, dels i det område hvor der er boret, men også regionalt (lille top øverst i Arnum Formationen på figur 4). Horisonten ligger oven på finkornede havaflejringer af glimmersilt og glimmerler, og det finkornede tungmineralberigede glimmersand er sandsynligvis aflejret på lidt dybere vand i havet ud fra kysten. Snegleskaller og målinger i vandforsyningsboringer Et tredje dannelsesmiljø for tungmineralberigede aflejringer blev fundet som resultat af såkaldt spectral-gamma logging i vandforsyningsboringer i Sønderjylland. I en boring ved Gram, ca. 60 meter under jordoverfladen sås høje udslag af de radioaktive grundstoffer uran (U) og thorium (Th). Undersøgelse af denne horisont viste, at jordlaget består af finkornet sand, naturligt beriget med tungmineraler og med et indhold af snegleskaller. Horisonten kan følges i et strøg fra Gram i Sønderjylland mod nord op til Skjern. Dette har kunnet lade sig gøre ved at gennemføre spektral-gamma logging af vandforsyningsboringer og ved undersøgelse af boreprøver med et stort indhold af miocæne snegleskaller. Jordlagene med tungmineralhorisonten kommer nærmere overfladen mod nord (figur 3 og 4) og ligger næsten lige under istidslagene ved Skjern. Det vides dog ikke, om disse aflejringer danner et sammenhængende lag, og hvilken udstrækning aflejringerne har til siderne. Som vist på figur 4 slår tungmineralstrøget en blød bue mod nordvest. Dette blev ikke konstateret ved loggingen, og det var kun undersøgelsen af boreprøverne med snegleskaller, der førte frem til at strøget næsten går i dagen ved Skjern. Sammenstillingen af resultaterne fra den gammaspektrale logging (figur 4) viser ikke blot fordelingen af de tungmineralberigede aflejringer, den giver også mulighed for at gennemføre en overordnet tolkning af fordelingen af de geologiske enheder i området. Den nedre miocæne Ribe Formation, der består af kvartssand og er et vigtigt vandreservoir i det sydlige Jylland, er f.eks. karakteriseret ved et lavt indhold af uran. Overgangen til den overliggende Arnum Formation er markeret ved en stigning af indholdet af uran. Dette skyldes forøget indhold dels af tungmineraler, og dels af ler,der også har et højere indhold af uran end kvartssand. Det ses, at det tungmineralberigede lag optræder som en markant top ca. 15 m under overkanten af Arnum Formationen. Den øverste del af Arnum Formationen er karakteriseret ved et let øget uran-indhold, som kan skyldes dels forekomsten af lerrige aflejringer og dels den regionalt udbredte tungmineralberigelse, som blev fundet i boringer ved Brande. Et andet uran-maksimum, der ses i 4

5 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K SE Lokaliteter: Rurup Gram Rødding Holsted Grindstedområdet Skjern NV Kvartær 0 Gram Fm Hodde Fm Odderup Fm højde over hav (meter) -50 Arnum Fm -100 Ribe Fm -150 Figur 3. Profil fra Sønderjylland til Vestjylland (se kort fig. 4). Profilet viser uranindholdet målt i ppm (parts per million) i en række boringer. Beliggenheden af de forskellige geologiske enheder er indtegnet. Odderup Formationen i Grindsted området, kan muligvis tilskrives tungmineralberigelse i et barriere-ø miljø svarende til den øvre horisont, der er fundet ved Brande. Endelig kan de lerrige Hodde og Gram Formationer genkendes på forhøjede uranindhold, højest i Hodde Formationen. Ved at undersøge sammenhængen mellem indholdet af tungmineraler og indholdet af uran og thorium har det vist sig, at uran fortrinsvis optræder i zirkon, medens thorium fortrinsvis findes i mineralerne monasit og xenotim ((La, Ce,Y,Th)PO 4 ). Monasit og xenotim optræder i små koncentrationer i sandet (ca. 1% af tungmineralerne), men på grund af deres meget specielle sammensætning, kan de spores ved hjælp af udstyr, der er følsomt for radioaktivitet. Undersøgelserne har også vist, at der er markante forskelle i fordelingen af disse mineraler. Dette forhold kan bruges til at spore, hvorfra mineralerne kommer; således stammer sandet ved Skjern, med et højere uran- og dermed zirkon-indhold, sandsynligvis fortrinsvis fra det norske og svenske grundfjeldsområde. Fund ved Skjern På grundlag af undersøgelsesresultaterne fra vandforsyningsboringerne blev det - Tungmineraler ved Skjern Mineralkemiske undersøgelser har vist at titanoxid indholdet i ilmenitten er ca. 54%. Sammenlignes disse resultater med forekomster, hvorfra der produceres i udlandet, kan man sige følgende om fundet fra Skjern. Indholdet af ilmenit, rutil og zirkon ligger nogenlunde på samme niveau, men fundet afviger på en række punkter fra kendte forekomster: Indholdet af værdiløse tungmineraler er højt (ca. 55% mod normalt ca. 25% af alle tungmineraler) Kornstørrelsen af tungmineralerne er lille (ca mm). Dette kan betyde, at det vil være vanskeligt at adskille de forskellige tungmineraler. Forekomsten ligger tæt på de europæiske markeder. Der er større mængder overjord, som skal flyttes før gravning. besluttet at udføre en række efterforskningsboringer ved Skjern. Disse boringer bekræftede, at der forekommer tungmineraler i forhøjede koncentrationer. Der er i området udført 7 op til 30 m dybe boringer indenfor et ca. 20 km 2 stort område. I to af boringerne konstateredes et ca. 10 m tykt lag med tungmineralindhold på ca. 10%. Overkanten af laget med tungmineraler ligger i en dybde af ca. 15 m under terræn (figur 3). Tæt ved den mest lovende af de 7 efterforskningsboringer udførtes en 8. boring for at skaffe sikkerhed for resultaterne. Fra sidstnævnte boring blev der optaget borekerner således at det for første gang var muligt at se de geologiske lag som tungmineralerne befinder sig i. Det viste sig at tungmineralerne findes i en serie af ca. 30 cm tykke sandlag, hvor sandlagene bliver gradvist finere opefter. Dette tolkes derhen, at tungmineraler (og snegleskaller) under kraftige storme er transporteret fra stranden et godt stykke ud fra kysten og aflejret på forholdsvis dybt vand (ca. 20 m). Dette er et relativt sjældent miljø for dannelse af forekomster med tungmineraler, og der kendes i forve- 5

6 M U L I G T N Y T R Å S T O F I D A N M A R K Gram og Hodde Formation Ribe, Arnum og Odderup Formation Oligocæn Eocæn Paleocæn København Kalk Bryozokalk Koral kalk Kridt Nedre kridt og ældre Snegleskaller og tungmineraler i vandforsyningsboringer Profil (se fig. 3) Skjern Isenvad Brande Grindsted 50 km Figur 4. Geologisk kort, der viser beliggenheden af de geologiske formationer direkte under istidslagene. På kortet er steder hvor der er fund af tungmineral berigede horisonter vist. jen kun én større forekomst fra dette miljø. Den går under betegnelsen WIM 150 og ligger i Sydaustralien. Denne forekomst er sandsynligvis en af verdens største, men den er ikke i produktion fortrinsvis fordi kornstørrelsen (ca mm) af tungmineralerne er for lille til, at de forskellige tungmineraler kan adskilles med en eksisterende teknologi. Der blev derefter arbejdet med sandaflejringerne ved Skjern for at finde ud af, hvilke mineraler der findes og deres sammensætning. Det har vist sig, at indholdet af ilmenit er på ca. 3%, rutil på ca. 0.5% og zirkon på ca. 0.5% (alle vægt%), således at de råstofmæssigt interessante mineraler udgør ca. 4% af sandlaget (se boks side 5). Hvorfor lede efter mineraler i Danmark Man kan spørge, hvorfor man skal beskæftige sig med at lede efter og evt. udvinde mineraler i Danmark. Det vil altid være forbundet med en vis ulempe at grave råstoffer op, og når råstofferne er udvundet, og f.eks. forvandlet til hvid maling, er de væk - altså i sin natur ikke noget der øger vores økologiske råderum. Dette er imidlertid også tilfældet,hvis vi vælger at købe de mineralske råstoffer i udlandet. I begge tilfælde kommer råstofferne fra undergrunden, og hvis ikke fra den danske undergrund så fra undergrunden i et andet land, og det bliver næppe mere bæredygtigt, fordi det er udvundet et andet sted og sejlet den halve jord rundt. For en geologisk undersøgelse som GEUS er det derfor en central opgave at kortlægge de naturressourcer, som findes i landet, og den ovenfor beskrevne efterforskning skal ses i dette lys. GEUS rådgiver derudover om, hvordan en evt. indvinding kan ske på en så rationel og miljømæssigt forsvarlig måde som muligt. Det videre arbejde GEUS har nu bragt sine undersøgelser frem til en foreløbig afslutning. Det vil herefter være op til industriens vurdering, om de fremlagte resultater er så interessante, at man vil gå videre med undersøgelser af området med den mulige forekomst. Og det er grundejernes, myndighedernes og politikernes vurdering om de ønsker videre undersøgelser. Sådanne undersøgelser vil omfatte yderligere boringer, for at fastslå forekomstens udstrækning, lødighed og tykkelse. Hvis disse falder gunstigt ud, må man gå videre med studier af, om det lader sig gøre at adskille tungmineralerne fra lette mineraler og adskille de værdifulde tungmineraler fra de øvrige, om tungmineralerne har de kemiske og fysiske egenskaber,der gør at der et marked for dem,samt endelig om forekomsten kan indvindes økonomisk og ikke mindst miljømæssigt forsvarligt. 6

7 Danmarks digitale Jordartskort 1: Bjørn Hermansen Opgaven med at digitalisere de geologiske jordartskort 1: er det hidtil mest omfattende projekt på GEUS, hvor gamle traditionelle kort overføres til digital form. Projektet kunne være klaret med en simpel digitalisering af de foreliggende kort, men for at få et tilfredsstillende resultat blev kortene undervejs kvalitetssikret, harmoniseret og visse steder omtolket. Desuden blev det besluttet at den udgivne cd-rom udover selve kortværket benævnt Danmarks digitale Jordartskort skulle indeholde en geologisk beskrivelse af den anvendte klassifikation samt baggrundsoplysninger om kortværkets indhold og tilblivelse. Figur 1. Eksempel på originalt arbejdskort, der har været anvendt under feltarbejdet og hvor de geologiske observationer er indført med hånden. Se område A, fig. 4 for lokalitet. Grundlaget for Danmarks digitale Jordartskort er de oprindelige feltkarteringskort (se fig. 1), som repræsenterer en væsentlig del af det tidligere DGUs arbejdsindsats siden oprettelsen i Selve feltkortene er kortblade med topografisk baggrund - oftest skåret i 9 eller 16 dele for at være mere håndterlige med håndkolorerede geologiske symboler på. Disse kort er over en lang periode blevet rentegnet på kortblade 1: og overført til transparentfolie under navnet de Foreløbige Geologiske Jordartskort (se fig. 2). Da behovet sidst i 1980erne meldte sig for at få jordartskortene på digital form, viste det sig, at de Foreløbige Geologiske Jordartskort var velegnede til digitalisering. Arealdatakontoret (ADK) under Landbrugsministeriet og DGU besluttede at løse opgaven i fællesskab. Fra 1988 til 1994 tog ADK sig af digitaliseringen, mens DGU sørgede for den geologiske redigering. Derefter fik DGU og senere GEUS overdraget den samlede opgave, som siden da er løst ved hjælp af indskanning af jordartskortene med efterfølgende vektorisering og redigering (se side 9). På denne måde er der opbygget et stort antal polygoner, dvs. afgrænsede områder med samme jordartstype. Jordartskortene for de hidtil karterede områder findes nu på digital form. Dette Figur 2. Rentegnet Foreløbigt Geologisk Jordartskort udarbejdet på grundlag af de originale håndtegnede feltkarteringskort. Se område A, fig. 4 for lokalitet. HP FJ DL DL BY DL DL FS DL FT DL DL FT HP BY BY BY DL BY MG FL Figur 3. Resulterende digitalt kort med jordartssymboler og farver udarbejdet på grundlag af de foreløbige jordartskort. Se område A, fig. 4 for lokalitet. 7

8 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Kortstatus karteret delvist karteret ikke karteret del af anden plan kort uden landområder A C D B Figur 4. De helt eller delvis karterede kortblade i Danmark. Henvisninger til andre figurer:a, figur1, 2 og 3; B, figur 5; C, figur 7; D, figur 8. betyder, at GEUS er i stand til at præsentere et kortgrundlag, som er så tæt på originalkortlægningen som muligt. De digitale kort indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i ca. 1 meters dybde. Med dette kortværk samt tilhørende beskrivelser er der tillige skabt en geologisk informationspakke, som lever op til kravene om tilgængelighed via de digitale medier (dvs. velegnet til GIS, tekst- og billedbehandling samt distribution over edbnetværk m.m.) og giver mulighed for at integrere de geologiske jordartsdata med øvrige digitale informationer om f.eks. boringer eller arealanvendelse. Som det fremgår af oversigtskortet (fig. 4), er Danmarks digitale Jordartskort sammensat af et stort antal kortblade. I den aktuelle version er der 360 kortblade svarende til godt 80% af Danmarks landareal. En del af disse er dog kun delvist karteret. Når Danmark er færdigkarteret, vil det komplette digitale kortværk bestå af 411 kort. FT FT DG X X DL ES ES HAV ES ES ES ES X X SØ Figur 5. Jordartskort fra Rands Fjord. Områder mærket X er fremkommet efter karteringstidpunktet. Se område B på fig. 4 for lokalitet. Topografisk baggrund På de Foreløbige Geologiske Jordartskort forekommer en del topografiske informationer. Kystlinier, søer og afgrænsning mod byområder fra disse kort er medtaget i digitaliseringen, da disse linier oftest indgår i jordartspolygonerne. Søer, som siden er blevet udtørret eller genopfyldt med vand, vil fremstå med de bredder, der gjaldt på karteringstidspunktet. Kystlinierne er til gengæld oftest udskiftet med en digital kystlinie leveret fra Kort- & Matrikelstyrelsen (K) i slutningen af 1980erne. Når dette er gjort, er det for at undgå brud i kystlinien ved kortbladsgrænserne (f.eks. områder, hvor to nabokort er karteret med mange års mellemrum). Anvendelse af en nyere kystlinie medfører til gengæld, at der kan forekomme ukarterede områder, hvor der er dannet nyt land ved aflejring (se fig. 5) eller inddæmning siden karteringen. Omvendt fjernes områder, der er borteroderet af havet siden karteringen fandt sted. 8

9 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Fremstillingsmetode De digitale jordartskort er fremstillet - ud fra transparent kopier af de rentegnede Foreløbige Geologiske Jordartskort - ved to forskellige metoder som illustreret. Den ene omfatter manuel dataopsamling med en mus med sigtekorn på et digitaliseringsbord og efterfølgende tilføjelse af meningsmæssig sammenhæng (topologi). Den anden metode er stort set fuldautomatisk. Kortene skannes ind og omdannes til linier (vektorer), som herefter forsøges samlet til passende polygoner af et GISprogram. I begge tilfælde fortsættes med tilføjelse af information om jordartstypen. Cirka 150 kortblade i Jylland er i et samarbejde mellem GEUS og ADK (Landbrugsministeriets arealdatakontor, nu under Dansmarks Jordbrugs- Forskning) blevet manuelt digitaliseret på et digitaliseringsbord. De øvrige kortblade er fremkommet ved skanning og efterfølgende vektorisering af kortene med ARC/INFO. Derefter er kortene renset for irrelevante liniestykker og polygontopologi er opbygget. Efter den omfattende proces med kontrol og redigering af kortene (som normalt må gentages flere gange, da visse fejl ofte "skygger" for andre) er første version af kortene klar. Sidenhen bliver kortene både de hånddigitaliserede og de skannede kanttilpasset (edgematched), således at data ved et kortblads grænser stemmer overens med data fra de 8 omkringliggende kortblade. Endelig er alle kortbladsgrænser blevet udskiftet og tildelt en særlig linietype, så kortbladsgrænserne evt. kan gøres usynlige ved udtegning. Herved opnår man mulighed for at udtrække data i et ønsket område på tværs af kortbladene, uden at kortbladsgrænserne opfattes som forstyrrende streger. manuel arbejdsproces digitalisering incl. topologi tildeling af jordartstype rensning og kontrol redigering af polygoner og jordartstyper Geologisk Jordartskort 1: DANMARKS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE håndtegnet kort (analoge kort) 1315 II SV skanning vektorisering opbygning af topologi FJ DL DL BY DL DL FS DL FT DLDL FT edgematching automatiseret arbejdsproces HP FJ BY DL BY DL DL DL MG FL DL FS DL FT DLDL FT BY HP BY BY DL DL DL digitale kort 9

10 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Postglaciale aflejringer ES - Flyvesand FG - Ferskvandsgrus FS - Ferskvandssand FI - Ferskvandssilt FL - Ferskvandsler - Ferskvandsgytje FT - Ferskvandstørv FV - Vekslende tynde ferskvandslag FK - Kilde-,mose- og søkalk FJ - Okker og myremalm - Saltvandsgrus - Saltvandssand HI - Saltvandssilt - Saltvandsler HP - Saltvandsgytje HT - Saltvandstørv HV - Vekslende tynde saltvandslag, Marsk Senglaciale aflejringer TG - Ferskvandsgrus TS - Ferskvandssand TI - Ferskvandssilt TL - Ferskvandsler YG - Saltvandsgrus YS - Saltvandssand YL - Saltvandsler YP - Saltvandsgytje Glaciale aflejringer ZG - Issøgrus ZS - Issøsand ZL - Issøler DG - Smeltevandsgrus - Smeltevandssand DI - Smeltevandssilt DL - Smeltevandsler MG - Morænegrus - Morænesand MI - Morænesilt - Moræneler MV - Vekslende tynde morænelerslag KMG - Kalkmorænegrus K - Kalkmorænesand K - Kalkmoræneler Interglaciale aflejringer IT - Ferskvandstørv QG - Saltvandsgrus QS - Saltvandssand QL - Saltvandsler Figur 6. Signaturforklaring for de kvartære jordarter. Signaturer Jordarterne er opdelt i grupper, hvor der overordnet skelnes mellem kvartære og prækvartære aflejringer. De kvartære aflejringer er inddelt i glaciale, interglaciale, senglaciale og postglaciale aflejringer. Disse er endvidere underopdelt efter aflejringsmiljøer. De prækvartære aflejringer er i princippet inddelt efter aflejringernes alder, men i denne version af kortværket er en del blot angivet som udifferentieret prækvartære lag. Jordartsklassifikationen angives med bogstavssymboler og farver (signaturer). Bogstavssymbolerne er en mnemoteknisk kode, der er sammensat af to bogstaver, som angiver aflejringstype, geologisk alder og lithologi f.eks. (MoræneLer) eller FT (FerskvandsTørv). Farverne er primært opdelt efter hovedinddelingen af de kvartære aflejringer (glaciale, interglaciale ). De enkelte aflejringstyper er søgt markeret med farvenuancer indenfor hovedgruppens hovedfarve (se fig. 6). I alt er der anvendt 44 forskellige koder til beskrivelse af de kvartære jordartspolygoner og 16 koder til angivelse af prækvartære aflejringer Målestoksforhold Grundlaget for Danmarks digitale Jordartskort er overvejende kort i målestoksforholdet 1: Kortbladene 1115 I, II, III og IV samt 1116 III foreligger dog i målestoksforholdet 1: Karteringen af jordarterne er gennem tiden foregået på topografiske kort med forskellige målestoksforhold (fra 1: :50.000). Indtil 1978 blev målebordsblade i 1: anvendt som feltkort; de er efterfølgende nedfotograferet til 1: (4cm kort), som siden da har været brugt som feltkort, og vi anser det for at være den målestok, som kortværket egner sig bedst til udtegning i. Intet er fejlfrit Det udgivne kortværk indeholder i alt polygoner med ca. 4 1 / 2 million koordinater. Så omfattende menneskeskabte datamængder kan ikke være tilvejebragt uden at der forekommer fejl. Det forhold at nogle kort er hånddigitaliseret, mens andre er skannet og vektoriseret, medfører forskellige fejlmuligheder: Skanning og vektorisering kan afhængigt 0 5 km Ertebølle bopladser Marine aflejringer Søer Højdekurver Figur 7. Ertebøllefolkets tilbøjelighed til at lægge deres bopladser nær den daværende kystlinie kan dokumenteres ved at udtegne bopladsernes placering på et jordartskort, hvor kun marine aflejringer er medtaget. Se område C, fig. 4 for lokalitet. af kortmaterialets beskaffenhed medføre sammensmeltning af linier og dannelsen af kanter, som ikke findes på originalmaterialet. Disse fejl er i videst muligt omfang søgt rettet. Hånddigitalisering medfører ikke sådanne fejl, men man risikerer til gengæld at hele polygoner kan være glemt - trods kvalitetssikring. Det kortmateriale, der udgør digitaliseringsgrundlaget for de digitale jordartskort, er udarbejdet fra 1888 til nu og fremstår derfor uensartet. F.eks. blev der kun anvendt 10 karteringssymboler i de første år af karteringen, hvor man i dag anvender hele 44. Oplysninger om karteringstidspunktet må derfor anses for væsentlige og af samme grund fremgår de af metadatabasen, som findes på den udgivne cd-rom. 10

11 D A N M A R K S D I G I T A L E J O R D A R T S K O R T Figur 8. Jordartskort lagt over en digital terrænmodel. Udsnit af Sejrøbugten ses til venstre. Se område D, fig. 4 for lokalitet. GIS-formatet Danmarks digitale Jordartskort er skabt ved hjælp af ARC/INFO, men de mest udbredte GIS er i dag er de PC-baserede GIS ArcView og MapInfo. I den officielle cd-rom version er kortene derfor konverteret til ArcViews shape-format, som desuden kan læses af MapInfo; version 4.5 eller nyere. Shape-filerne er inddelt efter K kortbladsinddeling for 4cm kort. Anvendelse af jorartskortene Jordartskortlægningen tager udgangspunkt i en generel videnskabelig geologisk kortlægning af landet uden en specifik anvendelse for øje. De traditionelle kort og i de seneste år digitale delkort har dog været anvendt og efterspurgt til mange forskellige formål udover rene geologiske forskningsopgaver. Kortene har bl.a. været anvendt af arkæologer (se fig. 7), ved entreprenøropgaver, råstofefterforskning og ikke mindst i forbindelse med vurdering af jordarternes dyrkningsværdi (bonitetskortlægning). Men også ved nyere opgaver, f.eks. udpegning af beskyttelsesområder for grundvandsforekomster, vil kortene blive brugt som led i sådanne områders afgrænsning. Noget om jordartstyper Til de fleste anvendelser må jordartskortene kombineres med andre digitale kort-temaer eller evt. en digital terrænmodel for at få det ønskede udbytte (se fig. 8).Ved at kombinere jordarter med et skovtema kan man f.eks. finde ud af, hvor mange procent af skovområderne der findes på de enkelte jordartstyper. Kombinationen med vandløbsoplande giver mulighed for at beregne hvor mange hektar moræneler henholdsvis smeltevandssand, der f.eks. er for Tudeås opland i Vestsjælland. Anvendes i stedet selve vandløbstemaet, kan der til en hver strækning tilknyttes oplysning om den jordart vandløbet passerer. Dette kan bl.a. være fordelagtigt i forbindelse med hydrologiske modeller, hvor både grundvand og overfladevand inddrages. Moræneler () Den hyppigst forekommende jordart i Danmark er moræneler, som udgør over 38% af de karterede områder. Moræneaflejringer er aflejret i tilknytning til isen og består af meget usorterede sedimenter. Moræneaflejringer kaldes moræneler, morænesand eller morænegrus alt efter den dominerende kornstørrelsesfraktion i aflejringen. Moræneaflejringer kan være aflejret under isen, eller være aflejret i forbindelse med bortsmeltning af isen eller de kan være smeltet ud og gledet ned af isen. Smeltevandssand () 16-17% af de karterede arealer består af smeltevandssand, som dermed er den næsthyppigst forekommende jordart. Smeltevandsaflejringer er ofte velsorterede og er transporteret og aflejret af smeltevand fra gletschere, men er i modsætning til senglaciale sandlag, efterfølgende igen blevet overskredet af gletschere. Smeltevandssand indeholder ofte grus. Ferskvandstørv (FT) Denne jordart udgør 7-8% af de karterede arealer. Ferskvandstørv er dannet ved akkumulation af plantemateriale i søer, ved vandløb eller i højmoser i tiden efter istiden. Ferskvandstørv består overvejende af organisk materiale. 11

12 POSTBESØRGET 0900 KHC BLAD DANMARKS DIGITALE JORDARTSKORT 1: PÅ CD-ROM Inde i bladet kan man læse om tilblivelsen af Danmarks digitale Jordartskort 1: Kortværket er nu tilgængeligt i en cd-rom udgave. Man kan erhverve hele kortværket eller dele deraf efter behov. Kortværket henvender sig til planlæggere og entreprenører, men forventes også at have interesse til videnskabeligt brug og for undervisere og studerende. Ved henvendelse til GEUS kan man efter nærmere aftale bestille et større eller mindre antal kortblade eller specielle udsnit til brug for særlige formål. Det er også muligt at bestille printede udgaver, hvis man ikke selv råder over faciliteter til udskrivning af kortene. Henvendelse til GEUS kan ske til: Bjørn Hermansen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS),Thoravej 8, 2400 København NV, eller Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en forskningsog rådgivningsinstitution i Miljø- og Energiministeriet. Institutionens hovedformål er at udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser på miljø- og energiområdet samt at foretage geologisk kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne. GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver på forretningsmæssige vilkår. Interesserede kan bestille et gratis abonnement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS. Bladet udkommer 4 gange om året. Henvendelser bedes rettet til: Knud Binzer GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplysninger om de behandlede emner eller andre emner af geologisk karakter. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. GEOLOGI - NYT FRA GEUS er redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen. Skriv, ring eller mail: GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Thoravej 8, 2400 København NV. Tlf.: Fax.: E-post: Hjemmeside: GEUS publikationer: Hos Geografforlaget kan alle GEUS udgivelser købes. Henvendelse kan ske enten på tlf.: eller telefax: E-post: Hjemmeside: Adressen er: GEOGRAFFORLAGET 5464 Brenderup ISSN Produktion: Carsten Thuesen, GEUS Grafisk Tryk: From & Co. Forsidebillede: Peter Moors Illustrationer: Carsten Thuesen Foto: Anne Vibeke Leth 12

Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort.

Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort. Basisoplysninger til Danmarks digitale Jordartskort. Krav til system. For at kunne anvende data og viewer på denne cd-rom kræves operativsystemet Windows95 eller WindowsNT. Disse vil typisk kræve en Pentium-PC

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse.

Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Kortteknisk beskrivelse. Det landsdækkende kort i målestoksforholdet 1:200.000 over de overfladenære jordarter blev udgivet som trykt kort i 1989. Dette

Læs mere

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000.

Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Basisoplysninger til Digitalt kort over Danmarks jordarter 1:200.000. Krav til system. For at kunne anvende denne cd-rom optimalt kræves operativsystemet Windows 95, 98 eller WindowsNT. Maskiner i MacOS

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

Radon og Radioaktivitet

Radon og Radioaktivitet 2010 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 4 Radon og Radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter Hvad er radon og er det farligt? Hvad viser den danske radon-undersøgelse? Hvor er der radon i Danmark?

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE VINDUER OG SPRÆKKER I JORDEN OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE af Peter Gravesen Vinduer og sprækker er begreber geologer normalt forbinder med hårde krystallinske bjergarter og ikke med løse aflejringer, som f.eks.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Kortlægning af begravede dale i Danmark

Kortlægning af begravede dale i Danmark Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3 Morten Lybech Thøgersen, EMD Datakilder til GIS oa. for anvendelse i WindPRO Indenlandske Amter Skov og Naturstyrelsen Kort og matrikelstyrelsen Miljøministeriets

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser Denne prisliste indeholder priser for Geodatastyrelsens standardprodukter/-ydelser gældende for 2014 Priserne er pr. enhed og gældende fra den 1. januar 2014 Indholdsfortegnelse Standardprisliste... 3

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS

APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS APPENDIKS B: PLOT AF UFORSTYRREDE TEMPERATURLOGS I dette dokument som downoades separat fra hovedrappoten vises pot af ae uforstyrrede temperaturogs og de derfra bestemte 5 m- og 20 m-temperaturgradienter.

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe Danmarks og Grønlan Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/9 Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe En 3-D geologisk model af kildeområde og faneområde Ved den forurenede grund ved den tidligere

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge

Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Til ENERGISTYRELSEN Dokumenttype RAPPORT Dato NOVEMBER 2012 VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Revision 1 Dato 03-12-2012 Udarbejdet af JOM/JEES/RMH/CHZ Kontrolleret af MCAS Godkendt

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 6

Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 6 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 2 / 128 Lav- og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark Omegnsstudier. Rapport nr. 6 Område Skive

Læs mere

NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1

NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1 NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND KORTLÆGNINGSOMRÅDE ØRSLEVKLOSTER TRIN 1 Rekvirent Naturstyrelsen Vestjylland Rindumgaards Allé 3 6950 Ringkøbing Halfdan Sckerl harsc@nst.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej

Læs mere

Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi

Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi Lavet i 2013 af: Søren Nielsen Htx/GU Sisimiut Intro I 2009 udkom bogen Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland, som var en tiltrængt nationalt/lokalt

Læs mere

C-MAP NT+/MAX søkort. Anvendelse af C-MAP NT+/MAX søkort

C-MAP NT+/MAX søkort. Anvendelse af C-MAP NT+/MAX søkort C-MAP NT+/MAX søkort C-MAP NT+ og Max søkort findes på mange forskellige medier (PCMCIA, på brikker som anvendes vha. af en boks og driver på USB porten, og/eller en CD-ROM som installeres på harddisken).

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,

Læs mere