Dagsorden. til formelt tilsyn i områderne

Transkript

1 Dagsorden til formelt tilsyn i områderne Dato: Område: Hornsherred Nord Deltagere: Bestyrelsesformand: Laura Fava, TR BUPL: Åse Hansen, TR FOA/AMR: Kirsten Petersen, pædagogisk leder: Camilla Kjær, Områdeleder: Majbritt Hansen, tilsyn ved Mette Ankjær Andersen På mødet drøftes dele af basisdelen af tilsynet (det på forhånd udfyldte skema), på baggrund af denne dagsorden. Formålet med tilsynsmødet er at drøfte status på de nævnte områder og hvor der evt. fremadrettet skal lægges et større fokus. Har ledelsen og de tillidsvalgte kendskab til Dagtilbudsloven Ja Børn og unge-politikken Er den blevet drøftet? Den er blevet drøftet i ledelsesteamet og i bestyrelsen. Der er talt om at den skal ligges i Tabulex, så den er nem at få adgang til. Samt på p-møder i børnehusene Områdets udviklingsplan Hvordan arbejdes der med den? Det er forskelligt i husene, nogle steder tages der fat i dele af den. Der afholdes to årlige dage hvor udviklingsplanen er på ledelsesteamet, det drøftes desuden i børnehusene. Den er koblet op på pejlemærkerne. Pejlemærker Hvordan forløber arbejdet med pejlemærkerne? Hvordan har dialogerne betydning? Alle har arbejdet med det første tema, i bestyrelsen var der mange drøftelser, og konkrete forslag til hvad der kunne medvirke til et bedre samarbejde. Både i det daglige og i samtalerne, fx at forældrene får en dagsorden inden samtalen, så der gives et medansvar ift. Indhold på mødet og en forventningsafstemning. Ønskerne har passet med den tidsplan der er besluttet for hele dagtilbudsområdet ift. Samtaler med forældre. Der blev desuden talt om at der også er forskellighed ift. Forældres behov og at børnehuset har øje for dem. Der skal være et fokus på normer og respekt for måder som familier vælger at leve på, kulturen i børnehuset og kulturen i hjemmet. Der er mange værdier fra bestyrelsen til personalets videre arbejde. Arbejdet med det vil fortsætte men det er også godt at arbejde videre med noget andet. Det var en ny bestyrelse, hvor flere ikke havde 1

2 været til dialogaftnerne. Børnehusene er blevet bedt om at tage lignende dialoger og der træffes beslutninger efterfølgende i ledelsestemaet. Personalets drøftelser gjorde også at man fik øje på hvad man er gode til. Der har været dialoger om hvad der kan være af indsatser. Personalet i nogle huse har set på alle de sider som bestyrelsen har udarbejdet som mindmap. Der er dog børnehuse der ikke har forholdt sig konkret hertil. Det har været gode dialoger der har været konstruktive og bestyrelsens input har været berigende. Forskelle er trådt frem. Det er godt at bestyrelsen er aktiv og bidrager til udviklingen i børnehusene. Børnetal/bæredygtighed Er der børnehuse der er særlig ramt af det faldende børnetal? Hvordan arbejdes der med det? Ja, Gerlev er pt. ramt af faldene børnetal, særligt i børnehaven. Der har desuden været mange familier der er flyttet fra Katholt, der er behov for at flere børn indskrives i foråret. I Jægerspris er der mange vuggestuebørn, der er flere børn end prognosen viste i begyndelsen af året. Der flyttes rundt på personalet. Både Krabbedam og Vandkunsten har mange vuggebørn. Der er mange dagplejebørn der bliver 3. i år er der mange børn der er begyndt i skole. Bestyrelsen Temaer på bestyrelsesmøder Tilrettelæggelse af møderne Husrådenes arbejde og samarbejdet med dem Der har været indgivet høringssvar løbende., der har været fortalt den nye bestyrelse om hvad der er i gang Pejlemærkerne og Børne- og unge politikken. Til markedspladsen var der to fra bestyrelsen der deltog. Der har været planlagt fælles foredrag for områdets forældre, det bliver undersøgt at få en ud ift. Børn og digitale medier. Sidste år var temaet Har du talt med dit barn i dag. Der har været taget mange dialoger om hvad det vil sige at indgå i bestyrelsen. Der har været ønsker til indhold til forældremøder og der har været talt om hverdagen i de forskellige børnehuse. Det er nogle af dem der er i husråd der kommer i bestyrelsen. Der er ikke nødvendigvis de samme der er i bestyrelsen og husrådene. Der er stor forskel på hvordan husrådene arbejder, nogle steder er der god opbakning og andre steder er der ganske lidt interesse. Der er eksempler på at personalet ender med at må overtage opgaver ved forældrearrangerede arrangementer og det ender nogle gange med at måtte opgive. Nogle steder er der mange i husrådet, det afhænger at forældregruppens ressourcer. Det kan være vigtigt at gøre klart for forældre at deres hjælp er nødvendig til fx arrangementer. 2

3 Forældresamarbejde Det formelle Det uformelle Ønsker for samarbejdet Der er ønske i bestyrelsen om at der kommer struktur på det uformelle forældresamarbejde. Forventningsafstemning skal tages ved det første møde med forældrene. Medarbejdere faglig udvikling/fagligt niveau samarbejdsrelationer på tværs af børnehuse i området samarbejde med dagpleje TR er blevet spurgt om hvad der ligger i uddannelsespuljen, hvor nogle har haft ønsker individuelt. Der har været brugt mange af midlerne til fælles uddannelsesaktiviteter. Der er 6 der skal/er på PAU. Det er flere af de små børnehuse der sender personale af sted. Det er begrænset hvor mange personaler der har overskud til at tage på uddannelse og der er nogle få der gerne vil på diplomuddannelse. Nogle af de skal-opgaver der er, har været har opkvalificeret. Idrætsinstitutionerne har fået ekstra p-møder. Samarbejdsflader Organisering af overgange Organisering af pædagogisk indhold i husene og mellem husene Skole-overgange, der er faste aftaler, og der arbejdes med brobygning. Der arbejdes på et nyt koncept for hvordan der arbejdes, når der er besøg i SFO og ift. Personalet i børnehusene inddrages i klassedannelse. Der arbejdes med den sproglige tilgang ift. Hvad skolen gør. Samarbejdet er et ønske fra begge sider. Der er forskellige måder at overgangen til børnehaven organiseres på i børnehusene. Der arbejdes på tværs af børnehusene med brobygning og sundhedsambassadører. Fx har der været danseeftermiddag på tværs af husene. Samt en fælles idrætsdag Læreplaner Hvad er særlig vigtigt i arbejdet med læreplaner for jer? Har i forslag til forandringer Oplevelse af arbejdet med læreplaner Brobygning lægges ind som læreplanstema, temaerne planlægges på forhånd, efterhånden kan det måske også gribes hvad børnene er optaget af. Det er to årige læreplaner, men de ændres hen over året. Det er besluttet ikke alligevel at have en fælles læreplan, der er fælles værdier der udarbejdes ift. Pejlemærkerne. Der er mange variationer over læreplaner, nogle har et projekt der køres over længere tid og andre har kortere perioder der gentages. Læreplanerne evalueres i ledelsesteamet, for at understøtte videndeling. Børnemiljø Der ses på børns signaler, fx når de mindste børn, peger på bolde, eller vil høre musik så går de i gang 3

4 Involvering af børnene Trivsel og udvikling med det. Børnene kan også bestemmer fx ture til suttetræet. Ved samlinger tages børnenes ideer med og følges op på. Børnene medvirker i de praktiske gøremål. Børnenes udvikling vurderes også ud fra hvad de forstår og magter af gøremål. Børnene vil meget gerne deltage også i at hjælpe de andre børn. Dino arbejdet smitter af på hverdagen. Trivselsundersøgelse giver opmærksomhed på at man kan spørge børn om andre ting. IT kuffert Hvordan ser i IT kufferten understøtter den praksis der findes i forvejen? Hvor mange børnehuse har behov for at få yderligere inspiration for at kunne udnytte mulighederne? Nogle ting i IT kufferten er slidt op og nogle ting er aldrig blevet brugt. Nogle steder er det kun Ipad der anvendes, og projektoren er slet ikke kommet i brug. Klemmerne er stor succes for vuggestuebørn. Der er ønsker om flere og andre ting. Fx børn kunne godt li at filme og bruge Geocach. Der er ved at tage stilling til hvad der skal købes ind. Fx et mikroskop til Ipad. Mikrofon bruges meget. Der er behov for yderligere inspiration, at der gives en fornyet gnist. Som forældre kan man også blive optaget af det pædagogiske formål med aktiviteterne. Sprog Har noget overrasket jer vedr. sprogvurdering Hvordan organiseres sprogarbejdet med børnene? Det tager lang tid at lave sprogvurderingerne. De store tager lidt længere tid end de små. Der er også noget arbejde omkring samarbejdet med forældrene i den forbindelse. I et af børnehusene er der rigtig mange børn der har behov for en øget indsats omkring sprogstimulering. Der er noget der går igen hos børnene, der er mange børn der har svært ved sammensatte ord. Rim og remser, tillægsord. Det er dialogisk læsning og flere fremmedord skal der fokuseres på. Skoleudsatte børn Hvor mange drejer det sig om i år? Har i lavet handleplaner på børnene og er de fælles eller individuelle? LP modellen Hvordan arbejder i med LP? Hvad er der behov for at få styrket ift. LP arbejdet? Der er to i området. Der er handleplaner. Der arbejdes meget struktureret i nogle huse og andre steder er psykologen med ind over. Det forventes at det er lavet af områdelederen. Der skal være noget vejledning i nogle huse. BTI Har i igangværende sager og hjælper værktøjet? Der er ikke nogen der vil bruge BTI skemaerne udenfor børnehusene, fx i familieafdelingen. Det er et udmærket værktøj. 4

5 Tema for området Fortsat fokus på overgang til skole og aktiviteter på tværs af børnehuse. Kommende indsatsområder Brug af uddannelsesmidler Jeres øvrige ønsker til dialogen 5