Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Transkript

1 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: Institutionens navn: Troldhøj Tilsyn foretaget af: Mette Ankjær Andersen Deltagere ved tilsynet: Leder Elsebeth Lau, SI Bodil Bagge, forældrebestyrelsesrep. Lise Nybo Rasmussen og TR Anette Seilemann Tilsynet foretages på baggrund af dialog der tager udgangspunkt i de tre følgende skemaer (de tre strenge) samt en konklusion og et opfølgningsskema: Første del, Basiskvaliteten skal institutionens leder have udfyldt forud for besøget og fremsendt til afdelingen for dagtilbud, til konsulenten der fører tilsyn. Basiskvaliteten skal ses i forhold kriterier der er fastlagt udenfor institutionens indflydelse. De to øvrige skemaer udfyldes på baggrund af en fælles dialog ved tilsynsbesøget. Den aftalte kvalitet er de hensigter og mål som institutionen har lagt for det specifikke år, her lægges der op til en åben refleksion over hvad der er hændt det forløbne år. Her er det muligt at gå i dialog om hvad der har gjort den enkelte klogere i et fremadrettet perspektiv. Kvalitetsudviklingen omhandler hvilke veje ønsker institutionen at bevæge sig i forhold til deres pædagogiske praksis og i forhold til udvikling af kompetencer blandt personalet. Tilsynet er udfoldet som en trestrenget model: Basiskvalitet relateret til lovgivning, kommunale mål og rammer samt fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne Aftalt kvalitet tilsyn i forhold til status og tilbageblik på bl.a. Læreplaner Kvalitetsudvikling institutionens mål og udviklingstiltag for de kommende år, herunder evaluering og medarbejderudvikling Tilsynsbesøget afsluttes med en konklusion på tilsynet, i form af en opsummering på de tre strenge, samt udfyldelse af opfølgningsskemaet, hvis der er forhold der skal forbedres. Desuden skal lederen være opmærksom på, om der er forhold fra tidligere tilsyn der skal samle op på. Det vil sige: er der aftalte initiativer der er gennemført, har de haft den ønskede virkning eller skal der fremadrettet afprøves nye tiltag. 1

2 BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2010? Ja Har i fremsendt evaluering heraf? Nej det gør vi først i 2011 Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Har hele personalegruppen kendskab til børn- og? ungepolitikken? Anvendes børn- og ungepolitikken til planlægning Ja af arbejdet? Status på økonomi Det ser fint ud Herunder: børnetal og personaletimer Forældrebestyrelsen afholdte møder, antal 4-5 Pædagoger/medhjælpere fordeling Pæd. 2/3 medhjælpere 1/3 Studerende (pædagog/pau) 0 vakante stillinger 0 Intro til nye medarbejdere - hvad gør i? MUS har alle haft en samtale? Mappe og personlig intro Ja APV mængde af sygefravær? Behov for omsorgssamtaler? Vi har udarbejdet APV. Sygefravær 2.55 % Omsorgssamtaler 1-2 årligt TR/SR har i haft valg i år? Tr. Anette Sikkerhed Bodil Navn på den/de valgte? Hvad gør i for at forebygge ulykker? Vi prøver at være opmærksomme Hvor mange ulykker har i haft det sidste år? 1? Hvornår er sikkerheden på legepladsen sidst blevet kontrolleret? Af hvem? Er udbedringer foretaget? Hvad gør i for at opretholde en god hygiejne blandt personale og børn? Hvordan opfylder i lovgivningen om røgfrie miljøer? Hvor mange i personalegruppen har taget førstehjælpskursus indenfor de seneste 2 år? Har i planlagt førstehjælpskurser? Legepladssagkyndig 2010 Vi får løst nogle af den, afventer i forhold til de større ting. Er indarbejdet i rutinerne, tages jævnligt op på personalemøder. Ingen rygning på matriklen 1. Personalet kommer løbende på kursus når de udbydes. 2

3 AFTALT KVALITET Processen med læreplanen, hvordan har i oplevet den? Hvad udfordrede jer mest med hensyn til at gennemføre projekter fra læreplanen? Hvem har deltaget i læreplansarbejdet? Hvordan har i arbejdet med evaluering af læreplanen? Hvilken erfaring har i kunne tage med fra evalueringen? Hvem af personalet har deltaget i kompetenceudvikling det sidste år? (hvilke: ugekurser, moduler, uddannelsesdage) Har der været udtrykt ønsker om kompetenceudvikling i ikke har opfyldt? Hvordan har arbejdet med børnemiljøvurderinger forløbet? Hvad synes i særligt godt om/ hvad har været Der er blevet lavet årsplaner halvårligt. Det har været nødvendigt at arbejde med det stuevis. Nogle emner arbejdes der på tværs af stuerne andre laves på stuerne. De sproglige og sociale komp. Er der særligt fokus på. I vuggestuen passer nogle temaer godt sammen, fx krop og sprog. Fletter flere temaer ind. Det har ikke fungeret at holde en helt fast form. Der er ikke personale nok til at gøre det på tværs altid. Ideerne blomstrer når der sker på stuen. Der er for meget organisering i at have temaer hele tiden. Der ses meget på hvilken børnegruppe der er, det kan betyde at der ændres på aktiviteter, det er det der giver energi. Personalegruppen laver læreplaner i fællesskab, pædagogerne laver de konkrete planer. Med inspiration fra medhjælpere. Noget af arbejdet tager udgangspunkt i en undren. Det tages også op på stuemødet. Det kan være godt at få tydeliggjort hvem der skal løse hvilke opgaver. Det er primært pædagoger, den laver den skriftlige del af evalueringen. Der erfaringsudveksles løbende, med en form for fælles mundtlig evaluering. En øget viden om gode gruppe konstellationer. Pædagoger bliver klogere på sig selv: forcer og svagheder. Ser hinanden som kollegaer og ser hvordan børnene påvirkes af de valgte aktiviteter. To har taget fri for mobberi, leder har taget PD modul, samt nogle har været på kursus i den nødvendige samtale. Børn og seksualitet, foredrag på skolen. Bålkursus. En endagskonference for 0-3 årige. Musik kursus. TR kurser. MED uddannelse. LP En medhjælper ønsker 3-4 uger for at blive PAU TR har ikke været på MED udd. Der er taget drilleri op, Fri for mobberi i hele huset. Der er små fælles tegn der anvendes. Det er meget et øjebliksbillede, det afhænger af 3

4 sværest for jer når det gælder BMV? Hvor mange børn er blevet sprogvurderet? Hvor mange har takket nej? Har noget vedr. sprogvurderinger overrasket jer? Hvordan planlægger i forældresamtaler? Hvordan forløber de? Forældremøder: hvilke fokusområder, anden information til forældre Hvordan går det med det uformelle forældresamarbejde? Hvordan går det med forældrebestyrelsen? Fravær: sygdom, orlov, uddannelse Ledelsesteam: uddelegeret opgaver og øvrigt samarbejde dagen. Der ses på besvarelserne og det tages alvorligt, dog med forbehold. Man kommer til at tale med børnene om nogle forhold i deres dag. Der er to pædagoger der deler opgaven. Der er lavet en ændring i brevet, hvor forældrene ikke skal takke ja el. nej. De fleste børn er blevet sprogvurderet. Er der behov følges op ved brug af Trads. Umiddelbart har pædagogerne ikke fået ny viden om børnenes sprog. Nye børn får en samtale, efter 3.mdr. når barnet begynder i bh. Igen inden de skal SFO, nogle forældre får flere imellem andre får ikke. En pædagog fra stuen, i særlige tilfælde går lederen med. Et fælles oplæg i efteråret med distriktet, i foråret er der valg og efterfølgende møde på stuerne. Der har været en generel orientering samt oplæg om dilemmaer i vuggestuen, det var spændende og forældrene var begejstret for det på stuen. Der er plads til en lille snak, det opleves som trygt. Der kan også være travlt. Forældrene opleves som gode til at komme og snakke. Efter sidste forældremøde blev det nævnt at forældrene måtte melde ud hvis de havde et behov fo en samtale. Det er også en mulighed at tale i telefonen. Det er ok at man som voksen beder om hjælpe til at sige farvel. Forældrene skriver selv ind i bogen. Der har vist sig en ny problemstilling der omhandler hvornår børnene kan indgå i hverdagen ved sygdom. Hvornår er barnet sygt. Der var kun et nyt medlem i år, kun 4 forældre og en medarbejder. Pt. Er der madordning og budget. Der har været set på værdierne og principper set sidste år. På et forældremøde kom der input og personalegruppen har diskuteret det på det praktiske plan. De er ikke langtidssygdom. Sidste år var der en øvelsespraktikant. Og sidste år en 1.løn Souschef har 4 kontortimer, til møde ml. leder og souschef samt opgaver der skal løses. Mest faglige 4

5 snakke pt. Samt om rengøring. Børn med særlige behov hvad gør i? En handicappet dreng med fuldt støtte og en pige med nedsat hørelse, også lidt støtte. Støtte pædagogen og pædagoger superviserer hinanden. Der har manglet en psykolog i en periode. Det tidspunkt distriktsteamet kan komme på er ikke en mulighed. Man ved ikke på forhånd hvem der kommer. Der er kommet en psykolog nu. Det er rart at kunne trække på ekspertise uden at skulle udfylde mange sider. 5

6 KVALITETSUDVIKLING Har i valgt nogle overordnede fokusområder i jeres dagtilbud? Har i kunne bruge erfaringer fra sidste års evaluering af læreplanen da den nye skulle laves? Anerkendende ift børn, personale og forældre, den enkeltes behov lyttes der til. Værdierne i institutionen tager udgangspunkt heri. Nærvær tilstedeværelse, at følge børnenes spor og se forskellighed Det er også ok at sige nej struktur og genkendelige rammer Klare beskeder kommunikation og selvhjulpenhed Fx er børnene ikke så gode til at tegne som forventet, måske har det noget med udlevering af mange kopierne at gøre. Hvordan? Har i set på hvordan børnene lærer det der er jeres mål i læreplanen? Har i set på hvordan personalet får ny viden i læreplansforløbet? Hvilken gavn har det for børnene at i har læreplaner? Hvordan sikrer i jer at alle børn udvikles løbende? Hvordan sikrer i jer at alle børn trives? Hvordan bliver personalet klogere på egen pædagogisk praksis med læreplaner? Hvor skaber i rum for faglig refleksion? Udtalelser som børnene kommer med, fx med kroppen. Der kommer også historier fra hjemmet. Fokus på om børnene udvikler sig i den retning de skal, at se det hele barn. I de daglige samtaler relateret til arbejdet med temaerne. Når der afsættes tid til forberedelse og på møder Der arbejdes med de 6 temaer og der skabes en fælles dialog og der arbejdes systematisk Børnene tages jævnligt op på stuemøder, hvis der er nogen bekymring bruges Trads, den er god til at se igen efter en periode. Der er også fokus på de børn der ikke er talt så meget om de børn skal også stimuleres. Børnene kendes godt (vuggestue) at afvigelser ses, for derigennem at danne billeder, hvis der er andre reaktioner/relationer og spørge forældre. Forældre kommer også og fortæller om deres overvejelser. Der stilles også spørgsmål til de andre stuers børn. Børn er altid på p-møder, det skal fungere som et helt hus. Stiller spørgsmål til hinanden og videregiver informationer Personalemøder en gang mdr., stuemøder en formiddag hver måned. Er der en ledig mandag formiddag bruges det til øvrig refleksion. Desuden findes øvrige tider fx 6

7 v. middagspauser, er det ½ time hvis der er behov både praktisk forberedelse og mere refleksion Hvilke ønsker om faglig udvikling findes blandt personalet? Hvor mangler i kompetencer ang. udsatte børn? Særligt punkt i ønsker at drøfte med den pædagogiske konsulent Fokus er i høj grad på LP, lokalt kursuskatalog kommer ud. Der ringes efter hjælp. Det sværeste er at få det til at hænge sammen med personale. Bekymring om besparelser. 7

8 Opfølgningsskema tilsyn 2010 Forhold i institutionen der skal forbedres Forhold: Forbedringer med tidsplan 8

9 Konklusion på tilsynet Opsummering på de tre strenge: Basiskvalitet Der er stabilitet og ro Aftalt kvalitet Det laves aktivitetsplaner hvert halve år. Der arbejdes mere stuevis på læreplaner da man på den måde får grebet det der opstår det skaber et øget engagement. Der arbejdes i vuggestuen med flere temaer samtidig. Der evalueres både løbende og samles sammen til en skriftlig evaluering som pædagogerne forestår. Der har været mange mindre kurser samt MED uddannelse og LP. Spørgeskemaet i BMV en opleves som at den siger noget om den pågældende dag, dog er det denne der danne baggrund for at Fri for mobberi anvendes. Sprogvurderingerne laves på langt de fleste børn. Forældremøder afholdes både som informationsindhentning, diskussioner om dilemmaer men også som fælles foredrag i distriktet. Bestyrelsen har arbejdet med principper. Der har ikke været en fast psykolog tilknyttet, det er der kommet nu. Kvalitetsudvikling Anerkendelse og positiv kommunikation er i fokus. Der er tilrettelagt tidspunkter til både møder for stuerne og for personaler der skal arbejde med praktisk forberedelse og refleksion. Det lokale kursuskatalog anvendes flittigt. Børnene tages op systematisk og den viden der er behov for er i huset eller der er viden om hvor den skal hentes Opfølgning 9