Renovering og udbygning af Lundtoft: Høringssvar Ældre- og Handicapråd

Transkript

1 Renovering og udbygning af Lundtoft: Høringssvar Ældre- og Handicapråd Ældrerådets høringssvar Indledning. På et møde afholdt den blev medlemmer af Ældrerådet og Handicaprådet orienteret om planerne for det nye Lundtoft Plejecenter. De foreløbige planer blev gennemgået ved hjælp af arkitekt-tegninger samt visualisering ved arkitekt Jan Nielsen, mens ældrechef, Kirsten Dyrholm, orienterede om tanker, muligheder, økonomi og behov for det nye plejecenter. De fremlagte foreløbige planer gav anledning til en del spørgsmål og forslag / opfordringer til bygherren. På Vejen Ældreråds ordinære møde den blev det samlede råd orienteret om og forelagt de foreløbige planer. Høringssvar. Administrationens kommentarer Dette vort høringssvar er skrevet med baggrund i en forhåndsorientering om det kommende, store byggeri af det nye plejecenter Lundtoft, og dermed vort fyldige høringssvar. Vi anerkender, at arkitekterne har gjort et godt stykke arbejde ud fra de betingelser, de har skullet udarbejde deres planer og muligheder på; men Ældrerådet har nok andre anskuelser, end f. eks. det arkitektoniske ydre, når vi skal bedømme et sådant byggeri. Vi ser mere på boligens indretning, som skal være beboerens sidste hjem i kortere eller længere tid et godt livs- afslutnings-sted. Ældrerådet skal foreslå, at Arkitekterne oplyser, at de ikke har set tilstedeværelsen af arkitektoniske kvaliteter og hjemlighed som gensidigt udelukkende egenskaber tværtimod.. Boligerne gøres større end det foreslåede areal. Begrundelse. Vi véd godt, at jordbundsforholdene ikke var, som man troede altså forbundet med større udgifter. Vi tror også på, at når man vil overholde budgettet på ca kr. og antallet af boliger, så er man kommet på den tanke at gøre boligerne mindre: m2. Både tegninger og visualisering viser ganske tydeligt, at stuerne er for små! Derfor bliver vi nødt til at spørge:. Hvor går den økonomiske balance mellem at gøre boligerne større end det foreslåede og Der er ingen sammenhæng mellem de økonomiske konsekvenser af udfordringerne med jordbunden og så stuernes foreslåede størrelse. Udfordringen er på den ene side at holde det samlede boligareal så lille som muligt 1

2 gøre antallet af boliger mindre? Det foreslåede boligareal dur ikke. Har man en prioriteret liste over hvilket antal boliger og faciliteter, der skal være, dersom byggeriet viser sig at blive alt for dyrt? Er der noget, der kan undværes? Hvad er de politiske intentioner for noget sådant?. Stuerne skal være større. Begrundelse. Både i én-person-boliger og to-person-boliger er kvadratmeterarealet i hver stue ca. 20. Der bliver ikke meget plads til det indbo, som har betydning for den eller de personer, der flytter ind; især ikke hvor det drejer sig om et ægtepar! Vanskelig bliver det også at komme rundt med rollator eller med kørestol, for slet ikke at tale om en el-kørestol. (for at holde huslejen nede) og på den anden side samtidigt at få så stor, funktionel og kørestolsvenlig en stue som muligt. Der ses en udvikling hvor murværk tager stadigt mere areal af den samlede brutto-boligstørrelse, grundet øgede krav til energioptimering. Størrelsen på soveværelse og badeværelse er bundet af arbejdsmiljøhensyn (forflytninger). Med usikkerheden om boligydelsen i relation til Finanslov 2016 er ønsket om at holde huslejen på et acceptabelt leje kun blevet endnu mere relevant.. Skabe i boligerne. Begrundelse. Vi mener, at to skabe i en bolig er for lidt, og helt galt går det da, når det drejer sig om en bolig for to personer. Derfor!. Lysindfald. Begrundelse. Byggeriet, hvor stuerne vender imod forskellige verdenshjørner, vil betyde, at en del af boligerne må blive mørkere at opholde sig i også selv om man mener, at man kan få lys ind fra bagsiden gennem ruden ud imod gangen.. Ældre mennesker bliver ikke bedre séende med årene. Vi mener også, at de fremskudte bygningsdele kan tage noget af lyset til stuen. Som en perspektiverende oplysning kan fremføres, at stuerne i den nyanlagte fløj på plejecentret Åstruplund i Glejbjerg er 19,5 kvm, hvor de planlagte stuer på Lundtoft er 19 kvm. Stuerne på Åstruplund fungerer udmærket. Der er på møde i arbejdsgruppen den besluttet, at der suppleres med et antal mobile skabe, så beboere får mere skabsplads. Når skabene gøres mobile, skyldes det at man så har mulighed for at flytte dem ud af soveværelset når beboere bliver meget plejekrævende, for at skabe mere plads for plejen i soveværelset. At der skabes skygger fra fremspring betyder ikke, at det bliver mørkt i boligen. De til projektet tilknyttede rådgivere er helt trygge ved mængden af lys i lejlighederne. 2

3 . Tonede ruder fra køkken mod gangen udenfor. Begrundelse. Det kan selvfølgelig være rart for beboeren at kunne følge med i, hvad der foregår uden for boligens vægge; men det er ikke særlig rart, at folk uden for hele tiden skal kunne kigge ind til én. Alternativet kunne selvfølgelig være persienner.. Tilgængeligheden. Begrundelse. Her tænker vi især på svagtséende, som også skal have muligheden for at bevæge sig rundt i plejecentret.. Kontorer og personalefaciliteter. Begrundelse. Man siger jo altid, at man skal sørge for at give personalet gode vilkår. Det kommer beboerne til gode. Men bliver de efterspurgte placeret således, at beboere og pårørende let kan finde frem til disse?. Etage-byggeri. Begrundelse. Vi har ikke noget imod, at folk bor på eller 4. etage. Vi vil dog godt gøre opmærksom, at man må forvente svagere borgere på et plejecenter, og at elevatorer ikke må benyttes i tilfælde af brand. Derfor skal man i det mindste sørge for brede trapper. P.-pladser. Begrundelse. Hvor, hvor mange og hvordan? Ulemper for beboerne i byggeperioden. Begrundelse. Det må forventes, at (de nuværende) beboere skal blive boende, mens byggeriet står på. Hvorledes har man tænkt sig at imødegå ulemper for disse beboere, således at deres hverdag bliver til at holde ud? 3 Det har hele tiden været planlagt at der i lysningen til glaspartiet mod gangen, kan opsættes lamelgardiner. Rammerne for tilgængelighed er skabt og bygningsreglementskrav er overholdt. I næste fase skal der arbejdes på detailniveau med sikring af tilgængelighed for alle grupper. Ved indgangsparti er kontoret til administration og planlægger placeret, men det er dog således, at der ikke vil kunne være personale på dette kontor hele tiden. Vi planlægger derfor med en infotavle over hvor beboerne bor og ligeledes med information om, hvordan man kan få kontakt til medarbejderne. Der indbygges sikkerhedselevator (myndighedskrav) med egen nødstrømsgenerator. Fremgår af situationsplan - Der etableres 70 p-pladser (iht. krav jf. lokalplanen.) Der vil utvivlsomt blive gener for både beboere og personale i byggeperioden, men med et byggeri i etaper, gøres alt hvad der er muligt for at planlægge etaperne, således denne gene bliver så lille som muligt.

4 . Byggeriets udformning og økonomi. Begrundelse. Vi er opmærksomme på, at økonomien er anstrengt. Derfor er det meget væsentligt, at man bruger pengene med fornuft, således at man ikke bruger disse forkert Vi skal derfor foreslå, at. Den fremskudte del af etagebyggeri trækkes tilbage til plan. Vi kan / vil foreslå, at man derefter laver f. eks. en aluminiums-ramme fra terrasse til tagskæg i skel mellem de enkelte boliger. Disse søjler vil virke afskærmende mellem disse boliger også visuelt.. Indhakket til boliger til én person trækkes frem til plan, hvorved der kan blive en lille entré til lejligheden.. Begge disse forslag vil mindske udgiften til mange kvadratmeter mursten, og det vil betyde økonomisk mulighed for større lejligheder. Det betyder ikke, at det nye plejecenter kommer til at ligne en institutions- eller kontorbygning. Men det vil betyde, at der bliver flere penge til boligdelen. Tænk jer derfor godt om. Disse boliger og ikke kun facadedelen skal holde i mange år! Det er væsentligt, at der bliver bygget fremtidsorienterede boliger! Handicaprådets høringssvar Høring vedr. renovering og udbygning af Plejecenter Lundtoft i Brørup Administrationens kommentarer Handicaprådet og Ældrerådet var inviteret til et orienteringsmøde den 19. oktober på områdekontoret i Brørup. Her blev projektet gennemgået af Kirsten Dyrholm Hansen samt såvel den tilknyttede arkitekt som ingeniør. Handicaprådet skal udtrykke sin tilfredshed med at blive involveret og hørt, på et så tidligt tidspunkt i projektet. Handicaprådet stiller spørgsmålstegn ved opholdsstuerne i boligernes størrelse. Vedr. stuernes størrelse: se tidligere kommentar. 4

5 Det er jo ganske almindeligt, at der i lejligheder hvor der bruges bleer, lugter meget. Derfor skal det anbefales, at der gøres en ekstraordinær indsats for at finde opbevaringsformer, så disse lugtgener ikke forefindes i lejlighederne. Det er bestemt ikke rart at være beboer i en lejlighed med disse lugtgener, og det er også meget uværdigt for den enkelte beboer. Det er også ganske klart, at når talen falder på tilgængelighed, er der udelukkende tænkt på fysisk tilgængelighed for gangbesværede og kørestolsbrugere. Der bør naturligvis ind tænkes tilgængelighed for alle handicapgrupper! For inventar som vaskemaskine og tørretumbler skal det sikres de rigtige maskiner, som gerne må udstyres med tale, og trykknapper og drejeknapper med klik. Digital betjening er kun brugbar såfremt maskinerne også er udstyret med tale. Det er åbenbart ikke helt ualmindeligt, at mange tror at blinde og svagsynede går rundt og tæller skridt, og på den måde finder rundt. Hertil må jeg sige, at det bestemt ikke er tilfældet. Det er jo ganske umuligt at huske alle de antal skridt. Når man færdes som synshandicappet bruges høre og følesansen, så det er naturligvis meget vigtigt at der er noget at høre og føle, for at kunne finde vej. Dette gør sig gældende både i forhold til at færdes såvel inde i bygningerne som udenfor. Når det så gælder ældre mennesker, har alle jo en hørenedsættelse, i større eller mindre grad, hvorfor den følbare (taktile) afmærkning er af helt afgørende betydning, for at kunne finde rundt. Handicaprådet skal, med baggrund i de drøftelser der var på orienteringsmødet, klart anbefale at der tilknyttes en tilgængelighedskonsulent til sikring af tilgængeligheden for alle nuværende og fremtidige beboere. Der etableres ventilation i alle badeværelser, hvilket vil være med til ar reducere lugtgener. Nuværende praksis er, at beboerne selv anskaffer affaldsspand, men arbejdsgruppen vil undersøge hvilke muligheder der er for at reducere lugtgener. Rammerne for tilgængelighed er skabt og bygnningsreglementskrav er overholdt. I næste fase skal der arbejdes på detailniveau med sikring af tilgængelighed for alle grupper. I næste fase er der planlagt inddragelse af konsulenter, i form af kommunens egne specialister fra Social- og ældreafdelingen. Her vil der gennem en række møder blive arbejdet på detaljeret niveau, med alle former for tilgængelighed og velfærdsteknologi. 5