1. Seminar for ressourcepersoner i dagtilbud d

Transkript

1 1. Seminar for ressourcepersoner i dagtilbud d

2 Dagens program : Kaffe og rundstykke, samt velkommen v. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet : Læringsledelse i dagtilbud v. Line Skov Hansen Kort introduktion til dagtilbudsdelen af program for læringsledelse Ressourcepersonerne/konsulenternes særlige rolle Introduktion til teamet som et professionelt læringsfællesskab : Synlig, målstyret dagtilbudsdidaktik og udviklingspædagogik v. Ole Henrik Hansen Hvad er viden? Udviklingsarbejde : Frokost Arbejdet med data og læringsmål fortsat v. Line Skov Hansen og Ole Henrik Hansen Gruppearbejde (LEGO øvelse) incl. kaffe og kage : Hvordan kan læring ledes på baggrund af data? : Opsamling på gruppernes arbejde V. Line Skov Hansen og Ole Henrik Hansen Introduktion til første e-læringsmodul Afslutning 2

3 Velkommen til Program for læringsledelse 3

4 Deltagende kommuner skoledel Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted Kolding Nordfyn Roskilde Svendborg Thisted Vesthimmerland 4

5 Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg Deltagende kommuner med dagtilbud Fakta aug Matrikler (børnehaver, vuggestuer og dagpleje) 250 i ledelserne 2700 pædagogisk personale børn heraf ca i alderen 4 5 år 5

6 Programmets mål At forbedre alle implicerede børns trivsel, læring og udvikling. 6

7 Hvad betyder det? Den pædagogiske praksis i dagtilbud er defineret af af læringsmål, og begrebet synlig læring har vundet indpas overalt. Vores fælles ansvar er, at alle børn udvikler sig, lærer mest muligt og trives bedst muligt Derfor er vi alle sammen læringsledere: Medarbejdere og leder i dagtilbud leder læring, og det samme gør dagtilbudsledere og forvaltningsmedarbejdere Vi leder først og fremmest børns trivsel, udvikling og læring, men vi leder også medarbejderes og kollegers læring. 7

8 Teamet som et professionelt læringsfællesskab 8

9 Hvordan? 9

10 Tre indsatser Målstyret: o Medarbejdere og ledere i dagtilbud, samt forvaltning skal tilrettelægge arbejdet efter udviklings, lærings- og trivselsmål o Det forudsætter ny professionel praksis på alle niveauer Forsknings- og datainformeret: o Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst, hermed styrkes den styrkes den professionelle dømmekraft, hvilket med Hattie s ord skaber et solidt grundlag for intelligent problemløsning o Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater i det enkelte dagtilbud Capacity Building: o Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet dagtilbuddet o Det forudsætter efteruddannelse og udvikling i tæt kobling til praksis 10

11 Kommune og institutionsomfattende udvikling Forvaltning Ledelse Team Medarbejdere i dagtilbud Barn

12 Programmet i overblik Sept Læringsrapport jan Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Aug juni.2019 Læringsrapport febr Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept Læringsrapport febr Aug jun Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser

13 Kompetenceudvikling - principper Kompetenceudvikling skal være o Forskningsbaseret what works best? o Datainformeret - fx fra programmets kortlægning, egne data: test, screening, observationer etc. o Kollektiv og teambaseret o Praksisnær o Baseret i dagtilbuddenes kultur 13

14 Invitation til et undersøgende fællesskab Vigtige principper: Ingen er eksperter i alt Man lærer ved at prøve sig frem At lære i fællesskab med andre Videndeling og samarbejde

15 Ressourcepersonernes funktioner i forhold til program for læringsledelse I samarbejde med dagtilbuddets ledelse - at bidrage til: At dagtilbuddets teams arbejder data- og forskningsinformeret, samt målstyret i forhold til børnenes læring og trivsel At dagtilbuddets teams er lærende teams, der med udgangspunkt i arbejdet med elevernes læring og trivsel også får fokus på egen og fælles professionelle praksis At der i dagtilbuddets teams etableres en ligeværdig og anerkendende kommunikation om teamets evidensinformerede praksis. Endvidere fungerer ressourcepersonerne som vejledere for medarbejdere i dagtilbud under deres e-læringsforløb i foråret

16 Kompetenceforløb for ressourcepersoner Dato - efterår 2015 Aktivitet og indhold Seminar for ressourcepersoner i dagtilbud Introduktion til dagtilbudsdelen af program for læringsledelse og ressourcepersonernes rolle heri Introduktion til teamet som et professionelt læringsfællesskab Synlig, målstyret dagtilbudsdidaktik og udviklingspædagogik E-læringsmodul Deadline: 5.10 Teamets arbejdet med læringsmål Seminar Lærings- og omsorgsopgaven i dagtilbud Arbejdet med læringsmål fortsat At tolke data og identificere relevant udviklingspotentiale At mediere medarbejderes lærings- og udviklingsprocesser E-læringsmodul Teamets arbejde med læringsmål fortsat.. Mediering af medarbejderes lærings- og udviklingsprocesser 16

17 E-læring Digital platform 2 moduler Praksisnær og teambaseret Mødereferat Feedback fra vejleder 1. seminar Modul 1 2. seminar Modul 2 17

18 At I: Læringsmål for i dag Bliver en del Program for læringsledelse og finder jer tilrette i jeres rolle heri. Får indsigt i, hvordan data og resultater kan danne udgangspunkt for pædagogisk udvikling Forstår rækkeviden af professionelle læringsfællesskaber og kan understøtte disse i praksis Kan håndtere dobbeltheden: i at lede medarbejderes læring så de kan lede børns læring. 18

19 Hvad er viden? 19

20 Evidens: Evidens Vished om at et bestemt fænomen er en umiddelbar kendsgerning som man ikke behøver argumentere for eller bevise Der synes at være to hovedspor (og alligevel er det ikke så entydigt, men lad mig alligevel lave en distinktion for at pege på en pointe), det amerikansk inspirerede, psykologisk funderede spor, der bygger på store kvantitative undersøgelser hvor der søges evidens ved hjælp af metodologiske kriterier, og et skandinavisk. Dette spor er mere kvalitativt orienteret og sigter ikke efter evidens ud fra samme kriterier som det andet spor.

21 Evidens v1 Evidens i den første tradition er typisk interesseret i at vide: Hvad virker? med fokus på effekt, hvilket er værdsat af policyniveauet. De søger objektivitet og veldokumenteret sikker viden og benytter typisk eksperimentelle design, RCT, systematiske review, kvasieksperimentelle design, statistikbaserede metaanalyser af data mv. (Carlsson & Simovska, 2009, p. 305).

22 Evidens v2 Den anden tradition interesserer sig mere for: Hvordan virker det? også med fokus på effekt, men også processer og kontekst. Det er mere værdsat af praksisfeltet. Her produceres handlingsorienteret og relationel viden knyttet til subjektive erfaringer og oplevelser. Metodemæssigt bliver der brugt kvalitative design, feltforskning, casestudiedesign, interview, kvalitative survey og evalueringer (Carlsson & Simovska, 2009, p. 305).

23 Kvalitativ og kvantitativ forskning Kvalitativ forskning laver en præsentation af et felt Kvantitativ forskning laver en repræsentation af et større felt

24 FORSKNING FORSKNING KAN FORSTÅS SOM AT: UNDERSØGE VIRKELIGHEDEN > GÅ UD OG IAGTTAGE, SPØRGE, EKSPERIMENTERE AT PRODUCERE DATA, DER RUMMER ET UDSNIT AF EN VIRKELIGHED, SOM SIDEN KAN ANALYSERES MED EN SYSTEMATISK ANALYSESTRATEGI OG VALGT TEORI.

25 UDVIKLINGSARBEJDE UDVIKLINGSARBEJDE ER: AT UDVIKLE PRAKSIS I SAMARBEJDE MED PRAKSIS FX VED AKTIONSFORSKNING DATAINFORMERET PRAKSISUDVIKLING BEGGE DELE SAMTIDIG

26 VIDENSKABSTEORI VIDENSKABSTEORI ER: DEN HISTORISKE, KRITISKE OVERVEJELSER OVER: VIDEN FORSKNINGSMETODER FORSKNINGSDESIGN.

27 HVAD ER VIDEN? Ni ud af ti mennesker tror på spøgelser Tre ud af ti mennesker tror på evolutionen (Darwin) Platon: Viden er sand begrundet overbevisning

28 HVAD ER SANDHED? Ordet kommer af det græske ord: alē theia - hvordan en sag virkelig forholder sig. Hvordan den kan sanses fx ses Hvordan der kan argumenteres fx vha. logik

29 HVAD ER subjektiv SANDHED? Subjektiv sandhed bygger på overbevisning (hvor kommer overbevisning fra hvad bygger den på?) Kan vise sig at være objektiv Kan vise sig at være absolut

30 HVAD ER objektiv SANDHED? Objektiv sandhed Bygger på kulturelt bestemte konsensus præmisser: Græs er grønt Forudsætter at alle er enige om at grønt er grønt og græs er grønt

31 HVAD ER absolut SANDHED? Absolut sandhed Intet kan betvivle en absolut sandhed: Solen er forskellig fra jorden

32 LOGIK Kommer af det græske logos En sætning kan være sand eller falsk, ud fra kriterier (præmisser) der kan afgøre dette. Fx er 2+2=4 ud fra fundamentale aritmetiske kriterier. Givet at de fundamentale aritmetiske præmisser er sande, er 2+2=4 Denne slutning er ENTEN sand ELLER falsk

33 ACHILLEUS OG SKILDPADDEN Er verden nu også sådan som vi opfatter den og har udviklet principper til at forstå den?

34 VIDEN AT VIDE At tro (fx religion subjektiv sandhed?) Når man tror, så er man også nysgerrig, søgende opstiller hypoteser/antagelser? men de bygger på tro At vide Kan man vide? Når man ved, er der ikke grund til at være nysgerrig? Spørgsmålet er hvad der sker, når troende mener at vide?

35 FORHOLDET MELLEM GENSTANDSFELT OG FORSKER På den ene side er der en forsker, der vil undersøge et genstandsfelt På den anden side et genstandsfelt, der rummer noget ukendt Forskeren forsøger at opnå viden om/indsigt i genstandsfeltet. Dette sker fx ved observationer, interview, tests etc.

36 FORHOLDET MELLEM GENSTANDSFELT OG FORSKER Diskussionen mellem Albert Einstein og Niels Bohr Einstein ønskede at isolere genstandsfeltet at være objektiv Bohr mente det var umuligt forskeren vil altid påvirke, forsøgsopstillingen vil altid påvirke det hele hænger sammen forskning er subjektiv

37 KAN MAN ISOLERE GENSTANDSFELTET Kan man isolere årsagen til et barns læring? (Kausal tænkning A vil i alle tilfælde føre til B) Hvorfor tror vi at det er bedst for forældre at mødes? hvis de alligevel ikke bliver set eller hørt hvis deres ord alligevel ikke har betydning?

38 SOCIALVIDENSKAB OG HERMENEUTIK En tolkning ikke kun en afbildning af ordlyden, men "lige så meget [udtryk for] den talende eller forfatterens individualitet" (Gadamer, 2004, p. 179). At læse en tekst giver først mening, når man forstår ordenes psykologiske betydning, hvilket indebærer en fortolkning. I den forstand beskriver hermeneutik, hvordan mening og forståelse opstår ved fortolkning af menneskers ytringer. Samtidig er menneskers fællesskab genkendelige, meningsskabende helheder. Det betyder, at ethvert individ bærer noget af enhver anden i sig, og at man kan sammenligne den anden med sig selv, man kan så at sige genkende den anden i sig selv: "individualitet er en manifestation af Al-livet" (Gadamer, 2004, p. 182). Derfor vil det at forstå et andet menneskes mening rumme både fremmedhed og fortrolighed; en sammenligning, der sigter mod det fælles og gæt hvor der sigtes mod det specielle, "idet helheden, som delen skal forstås ud fra, jo ikke er givet forud for delen ( )" (Gadamer, 2004, p. 183).

39 GENERALISERBARHED ELLER KONSTRUKTION Positivistiske opfattelser gør det til samfundsvidenskabernes mål at producere lovmæssigheder om menneskelig adfærd, der kan generaliseres universelt (objektivitet) Socialkonstruktivismen (postmodernismen) erstatter denne søgen efter objektivitet med en betoning af kontekstualitet (subjektivitet)

40 DEDUKTIV SLUTNING At gå fra generel viden til specialviden: Alle asiatere er sorthårede, ergo vil en nyfødt kineser have sort hår.

41 INDUKTIV SLUTNING At gå fra det specielle til det generelle: En kineser der blev født i går var sorthåret, ergo er alle asiatere sorthårede.

42 ABDUKTIV SLUTNING Den mest plausible slutning Når fx empirisk undersøgelse spiller fallit, så kan man slutte ud fra det mest sandsynlige på baggrund af det man ved på nuværende tidspunkt. Vælg den forklaring, der kan rumme flest mulige kendsgerninger. Så har vi grund til at tro, at teorien afspejler virkeligheden. Abduktiv begrundelse hævder ikke, at en forklaring er bedre end andre.

43 Hvad er evidens i dette projekt? Evidens kan defineres som: en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden Omhyggelighed Udtrykkelighed Kritisk stillingtagen fordi det er en etisk forpligtelse at være omhyggelig, når man skal vælge den bedst mulige løsning. fordi man klart skal gøre rede for både indsats og ønskede målsætning og kunne dokumentere sine indsatser. fordi man ikke uden videre skal acceptere det etablerede eller modefænomener. Den aktuelt bedste viden fordi man skal holde sig fagligt ajour og anvende den bedste viden, der er til rådighed i øjeblikket. 43

44 Hvad er evidens i dette projekt? Evidens = Videnskabeligt bevis for effekt Evidens handler ikke om sikkerhed men om sandsynlighed Evidens-informering = kommunikation om, hvordan det videnskabelige bevis kan indgå i praksis Evidens-informering handler om at understøtte den professionelles dømmekraft 44

45 Institutions- og professionsudvikling handler også om kundskabstyper Erfaringsbaseret kundskab Private erfaringer, holdninger og meninger Brugerbaseret kundskab Erfaringer knyttet til elever og forældre Forsknings-/evidensbaseret kundskab Generaliseret viden, der er udviklet gennem forskningsbaserede udviklingsprojekter og evalueringer

46 Drøft to og to Hvilke former for viden bruges primært I jeres praksis som kommunale ressourcepersoner? Hvordan skaffer I jer almindeligvis ny viden? Hvad kan forskningsbaseret viden biddrage med i forhold til jeres praksis som kommunale ressourcepersoner? 46

47 Frokost 12.45

48 Udviklingsarbejde? 48

49 Forandringsprocesser Udviklingsarbejde: Bottum up ideer og nye tiltag kommer nedefra

50 Forskning Grundforskning er: Systematiske eksperimenter og teoretiske undersøgelser og indsamling af data med det mål at opnå ny viden ikke for at forbedre en praksis men for indsigten i sig selv. Fx atomfysik. Anvendt forskning er: Eksperimenter der undersøger den praktiske anvendelse af grundforskning. Fx udviklingen af atombomben på baggrund af atomfysikken. OECD, 2002: Frascati Manual. Proposed Standard Practice For Surveys On Research And Experi- mental Development.

51 Udviklingsarbejde Udviklingsarbejde er: Udviklingsarbejde er systematisk og baseret på viden opnået gennem grundforskning, anvendt forskning, og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede metoder, processer, systemer eller tjenesteydelser.

52 Gruppe dynamik Kurt Lewin: Viden (indsigt, ny teori, ny praksis) skabes i problemløsning i det levede liv. Lewin, K. (1948). Resolving social conflicts : selected papers on group dynamics. New York.

53 Gruppe dynamik Vigtigt forskningsområde under anden verdenskrig. Dynamiske processer og deres betingelser, der er grundlaget for sociale gruppers opståen, forandring, udvikling og opløsning. Ledelsesformer, sammenhold, magt, gruppebeslutninger, kommunikationsprocesser, gruppekonflikter. Derudover undersøges sociale gruppers samspil og deres interaktionsmønstre.

54 Gruppe dynamik Kurt Lewin: Viden skabes i problemløsning i det levede liv. Kritik af taylorismen industriel effektivitet. Viden er kontekstuel og socialt forankret. Lewin, K. (1948). Resolving social conflicts : selected papers on group dynamics. New York.

55 Gruppe dynamik Kurt Lewin: - Et socialpsykologisk udspring - En kritik af taylorismen Industriel effektivitet. - En kritik af positivismen Erkendelse er i sidste ende erfaringsbaseret Lewin, K. (1948). Resolving social conflicts : selected papers on group dynamics. New York.

56 Kurt Lewins forandringsmodel FORSTYRRELSE ULIGEVÆGT KOGNITIV REDEFINERING AF NØGLEBEGREBER NY STABILITET (NY PRAKSIS) Lewin, K. (1947). Frontiers in Group Dynamics: Concept, Method and Reality in Social Science; Social Equilibria and Social Change, Human relations 1947; 1:5-41.

57 Action science - Teoribygning og testning. - Viden der er brugbar og valid, og kan lære os hvordan vi kan forandre verden. - Viden løsrevet fra sit genstandsfelt, kan ikke løse genstandsfeltets problemer. Argyris, C., Putnam, R., & Smith, D. M. (1985). Action science : Concepts, Methods, and Skills for Research and Intervention. San Francisco: Jossey-Bass.

58

59 At handle for at opnå en forbedring Klafki (1976) bruger begrebet Handlungsforschung Minder lidt om at være handlekompetent

60 Forandringsprocesser Samtidig med forandring af praksis ønskes produktion af ny viden (forskning) Det kræver et udvidet samarbejde mellem teori og praksis og mellem praktiker og forsker Praktikeren bliver forsker og forskeren bliver praktiker Løchen; Broth-Utne; Thomas Mathissen; Thomas Heinze m.,fl.; Klafki; Carr & Kemmis

61 Diskuter Hvad er jeres rolle som ressourcepersoner og konsulenter i forhold til udviklingen af læringsmiljøet og den pædagogiske praksis i kommunens dagtilbud?

62 Indikatorer på læring 62

63 OPGAVE De næste to slides er indikatorer på læring Beskriv karakteren af den viden om de undersøgte børn, som disse slides medfører?

64

65

66 Forholdet mellem arv og miljø

67 Forholdet mellem læring, udvikling og trivsel Kognitiv psykologi: Udvikling skaber mulighed for læring Kulturhistorisk psykologi: Læring fører til udvikling Trivsel tænkes som barnets tilstand, når det lærer og udvikler sig uden at blive unødig usikker og dermed stresset.

68 Kvalitet i dagtilbud Der er stor forskel på kvaliteten i dagtilbud, der ligner hinanden. Det der gør kvalitetsforskellen er: Dagtilbud, der samtænker omsorg og læring. Dagtilbud med godt uddannet personale. Varme interaktioner. Dagtilbud, hvor læring og social udvikling ses som komplementære størrelser og lige vigtige. Dagtilbud, hvor der er et intentionelt læringsmiljø de ønsker at lære børnene noget. (Taggart et al, 2014)

69 Omsorg: Treenigheden Omsorg og læring Den kærlige omsorg Det er emotioner, der binder os sammen. Den kompetenceudvidende omsorg - Læringsprocesser Den disciplinerende omsorg Opdragelse, socialisering (Blandt andre: Samuelsson, 2004) Læring Barnet kan række ud over sin egen udviklingszone NUZ Social konstruktivisme (Vygotsky, 1962)

70 Krav-kontrol modellen

71 Forskningsinformeret Pædagogisk Praksis At undersøge praksis systematisk for at finde spændingsfelter Kan man stole på et fire-fem årigt barn? Kan man stole på en forældre? Kan man stole på en pædagog? Kan man stole på en leder? Hvad kan data sige om fx trivsel? Er det overhovedet muligt at udtale sig om sin egen eller andres trivsel?

72 En kommune alle 4-5 årige børn i alle børnehaverne Børnene: 92,73 Forældrene: 57,80 Kontaktpædagogerne: 93,68 Personalet: 89,32 Ledelsen: 98,25

73 Børnehave hvad siger børnene i to forskellige børnehaver? Børnehave A Børnehave B

74 Forældre i børnehave A og B Børnehave A Børnehave B

75 En kommune alt personale i alle børnehaver

76 Personale i børnehave A og B Børnehave A Børnehave B

77 At aflæse og tolke data Hermeneutik Det er øjnene der ser At se og forstå verden gennem sine fordomme At få flyttet sin for-forståelse (den hermeneutiske cirkel) Man kan kun opnå den samme erfaring én gang

78 At korrigere praksis Kan man lære en gammel ko at skide? At ændre en mangeårig praksis Hvem ved hvad den rigtige pædagogik er? Hvem skal bestemme hvad den rigtige pædagogik er? Man kan ikke læse sig til god pædagogik! Den privatpraktiserende pædagog Den professionelle pædagog

79 At arbejde målstyret Didaktik Målstyret, reflekteret pædagogisk arbejde ift. læreplanerne Tegn på læring

80 Pædagogen er i dag didaktiker Didaktisk kompetence Kunne gennemføre praksis Planlægge praksis Kommunikere om teori og praksis, samt udvikle ny teori/praksis Personligt engagement Dale, 1998 Broström, 1988 & 2004, pædagogens personlighed Fibæk Laursen, 2004 den autentiske lærer

81 Didaktik = Planlægning Didaktik på græsk betyder at vise, at vise nogen noget - udpege Künzli, 1994, I: Uljens, red, 1997, s. 199) Didaktik er teori om planlægningsvirksomhed Curriculum=løbebane, en bane med planlagte og forventede læringsmuligheder undervejs Karsten Schnack, 2004 Dobbeltbegreb didaktik/curriculum: almen teori for undervisning og læring Klafki i Uljens, 1997, s. 215 Den didaktiske refleksion står centralt som det vigtigste redskab for at nå frem til en plan for undervisningen Bjørg Brandzæg Gundem, 2003

82

83

84

85

86

87 Opgave Hvordan kan læring ledes på baggrund af data? 87

88 Opsamling på gruppernes arbejde 88

89 Modul 1 - Synlig, målstyret læring for ressourcepersoner Arbejde med: Mål for læring - fx: barns/børns læring medarbejderes læring kollegers læring Tegn på læring Kriterier for målopfyldelse og evaluering 89

90 E-læring Digital platform 2 moduler Praksisnær og teambaseret Mødereferat Feedback fra vejleder 1. seminar Modul 1 2. seminar Modul 2 90

91 Som ressourcepersoner skal I Opdeles i grupper på ca. 6-7 pers (kommunalt) Aftale tid til et møde, hvor I arbejder med modul 1 Sende modul til vejleder Glæde jer til seminar 2!! 91

92 Kompetenceforløb for ressourcepersoner Dato - efterår 2015 Aktivitet og indhold Seminar for ressourcepersoner i dagtilbud Introduktion til dagtilbudsdelen af program for læringsledelse og ressourcepersonernes rolle heri Introduktion til teamet som et professionelt læringsfællesskab Synlig, målstyret dagtilbudsdidaktik og udviklingspædagogik E-læringsmodul Deadline: 5. okt. Teamets arbejdet med læringsmål Seminar Lærings- og omsorgsopgaven i dagtilbud Arbejdet med læringsmål fortsat At tolke data og identificere relevant udviklingspotentiale At mediere medarbejderes lærings- og udviklingsprocesser E-læringsmodul: ultimo nov. Teamets arbejde med læringsmål fortsat.. Mediering af medarbejderes lærings- og udviklingsprocesser 92