Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense
|
|
- Vibeke Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense Program Introduk2on & baggrund Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune minuaers pause Case & refleksion i grupper Opsamling og afslutning Hvornår ved vi, at der er tale om god? 3 1
2 At få et (systema2sk) blik for Formålet med forsknings- og udviklingsprojektet er at udvikle en fælles defini+on og forståelse af, hvad god er, samt hvilke tegn der kan indikere god I arbejdet med er det centralt løbende at kunne følge med i, om de pædagogiske ini2a2ver, der sæaes i gang bidrager 2l de intenderede mål En fundamental hypotese er, at først lykkes, når børnene selv oplever sig inkluderet Hvad og hvorfor mod en højere grad af fokus på hvordan, og, ikke mindst, hvordan vi kan se, at det vi gør, har en betydning 4 En flerdimensionel forståelse af LSP s defini2on af lægger vægt på ens flere dimensioner og særligt, at må have en psykisk (oplevet og subjek2v) dimension (børneperspek2v) Inklusion vedrører kvaliteten og graden af elevers +lstedeværelse og deltagelse i skolens forskellige fællesskaber og den subjek+ve oplevelse af at høre +l disse fællesskaber. 5 En flerdimensionel forståelse af Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber Voksen- barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Uformelle, voksenorganiserede fællesskaber (på ins@tu@onen) Selvorganiserede fællesskaber (på ins@tu@onen) Barn- barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) Fysisk (passiv) Social (ak@v) Psykisk (oplevet) 6 2
3 Evalueringsskemaet Tegn på god Fysiskivoresklasse/indikatorer Enig det gør/ser vi Delvis enig det gør/ser vinogle gange Delvis uenig det gør/ser vi sjældent Ressourcepersoner er integreret i almenundervisningen i vores klasse Skolens forskellige rum (der er fysisk tilgængelige for alle) inddrages i aktiviteterne Lærere og pædagoger forholder sig systematisk, reflekterende og analytisk i forhold til eventuelle barrierer for læring og deltagelse i vores klasse eksempelvis gennem klasseledelse Adfærdsregler udformes i fællesskab af lærere og elever i vores klasse, og elever bliver ikke ekskluderet fra fællesskabet på grund af adfærd Timerne i vores klasse er planlagt, så alle elever kan være til stede og have udbytte af undervisningen Elevfravær i vores klasse er reduceret til et minimum Uenig det gør/ser viikke 7 Enig Delvis Delvis Uenig det enig uenig det gør/ser det det gør/ser vi gør/ser gør/ser viikke vinogle vi Socialivoresklasse/indikatorer gange sjældent Lærere og pædagoger i vores klasse inddrager elevernes interesser og reflekterer systematisk over elevernes forudsætninger i undervisningen Lærere og pædagoger i vores klasse sammensætter grupper, så alle føler sig værdsatte Lærere og pædagoger støtter og anerkender eleverne i vores klasse og giver tilpasset feedback Mobning er reduceret til et minimum i vores klasse Eleverne involveres aktivt i deres egen læring Lærere og ressourcepersoner i vores klasse samarbejder om planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen Eleverne i vores klasse tager hensyn til andre i handling Eleverne i vores klasse inviterer hinanden til aktiviteter og bidrager med ideer og forslag samt anerkender andres perspektiver Eleverne i vores klasse tager ordet i undervisningen og engagerer sig aktivt Lærere og pædagoger i vores klasse er optaget af at styrke betingelserne for læring og deltagelse for alle Lærere, pædagoger og elever i vores klasse behandler hinanden med respekt Lærere og pædagoger arbejder aktivt på at begrænse diskriminerende praksis i vores klasse Undervisningen i vores klasse er tilpasset mangfoldigheden i elevgruppen og tager udgangspunkt i tilpassede elevplaner og vurdering 8 Psykiskivoresklasse/indikatorer Eleverne i vores klasse viser glæde og positive følelser Eleverne i vores klasse lytter til hinanden og er empatiske Eleverne i vores klasse viser lyst til at deltage i aktiviteter i og uden for klassen Elever og lærere i vores klasse har en grundlæggende positiv forståelse af mangfoldighed og værdsætter og anerkender hinanden Eleverne i vores klasse viser lyst til at samarbejde med hinanden Eleverne i vores klasse deltager aktivt i undervisningen og stiller spørgsmål Eleverne i vores klasse henvender sig til klassekammerater eller voksne, såfremt han/hun er i vanskeligheder Eleverne i vores klasse oplever sig som en del af klassens fællesskaber og udviser glæde Eleverne føler sig trygge i klassens rammer Eleverne i vores klasse har oplevelser af mestring og viser selvtillid og selvværd Enig Delvis Delvis Uenig det enig uenig det gør/ser det det gør/ser vi gør/ser gør/ser viikke vinogle vi gange sjældent Eleverne i vores klasse oplever ikke mobning 9 3
4 Et eksempel på god Eleverne arbejder med diameter og radius i matema2k. E_er et læreroplæg og repe22on skal eleverne arbejde med begreberne ude i alrummet. Der er en god arbejdsro. Anders kommer hen 2l Mar2n og siger, at han ikke forstår opgaven. Mar2n tager et stykke kridt, og han og Anders går ud i alrummet og tegner opgaven på gulvet. Der er overgang 2l en ny ak2vitet. Eleverne skal lave lek2er på deres ipad. Mar2n skriver planen op på tavlen, og eleverne går i gang. Mar2n sæaer sig med en lille gruppe og hjælper eleverne i gang. 10 Fysiskivoresklasse/indikatorer Enig Delvis Delvis Uenig det enig uenig det gør/ser det det gør/ser vi gør/ser gør/ser viikke vinogle vi gange sjældent Ressourcepersoner er integreret i almenundervisningen i vores klasse Skolens forskellige rum (der er fysisk tilgængelige for alle) inddrages i aktiviteterne Lærere og pædagoger forholder sig systematisk, reflekterende og analytisk i forhold til eventuelle barrierer for læring og deltagelse i vores klasse eksempelvis gennem klasseledelse Adfærdsregler udformes i fællesskab af lærere og elever i vores klasse, og elever bliver ikke ekskluderet fra fællesskabet på grund af adfærd Timerne i vores klasse er planlagt, så alle elever kan være til stede og have udbytte af undervisningen Elevfravær i vores klasse er reduceret til et minimum 11 Enig Delvis Delvis Uenig det enig uenig det gør/ser det det gør/ser vi gør/ser gør/ser viikke Socialivoresklasse/indikatorer vinogle vi gange sjældent Lærere og pædagoger i vores klasse inddrager elevernes interesser og reflekterer systematisk over elevernes forudsætninger i undervisningen Lærere og pædagoger i vores klasse sammensætter grupper, så alle føler sig værdsatte Lærere og pædagoger støtter og anerkender eleverne i vores klasse og giver tilpasset feedback Mobning er reduceret til et minimum i vores klasse Eleverne involveres aktivt i deres egen læring Lærere og ressourcepersoner i vores klasse samarbejder om planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen Eleverne i vores klasse tager hensyn til andre i handling Eleverne i vores klasse inviterer hinanden til aktiviteter og bidrager med ideer og forslag samt anerkender andres perspektiver Eleverne i vores klasse tager ordet i undervisningen og engagerer sig aktivt Lærere og pædagoger i vores klasse er optaget af at styrke betingelserne for læring og deltagelse for alle Lærere, pædagoger og elever i vores klasse behandler hinanden med respekt Lærere og pædagoger arbejder aktivt på at begrænse diskriminerende praksis i vores klasse Undervisningen i vores klasse er tilpasset mangfoldigheden i elevgruppen og tager udgangspunkt i tilpassede elevplaner og vurdering 12 4
5 Psykiskivoresklasse/indikatorer Eleverne i vores klasse viser glæde og positive følelser Eleverne i vores klasse lytter til hinanden og er empatiske Eleverne i vores klasse viser lyst til at deltage i aktiviteter i og uden for klassen Elever og lærere i vores klasse har en grundlæggende positiv forståelse af mangfoldighed og værdsætter og anerkender hinanden Eleverne i vores klasse viser lyst til at samarbejde med hinanden Eleverne i vores klasse deltager aktivt i undervisningen og stiller spørgsmål Eleverne i vores klasse henvender sig til klassekammerater eller voksne, såfremt han/hun er i vanskeligheder Eleverne i vores klasse oplever sig som en del af klassens fællesskaber og udviser glæde Eleverne føler sig trygge i klassens rammer Eleverne i vores klasse har oplevelser af mestring og viser selvtillid og selvværd Enig det gør/ser vi Delvis enig det gør/ser vinogle gange Delvis uenig det gør/ser vi sjældent Eleverne i vores klasse oplever ikke mobning Uenig det gør/ser viikke 13 Et arbejde i fire faser 1. Iden2fika2on af problem 2. Empirisk kortlægning indsamling af stegn 3. Refleksion i team på baggrund af ny viden 4. Pædagogiske 2ltag og inkluderende bestræbelser 14 Tegn på god Det overordnede formål med anvendelsen af evalueringsskemaet er at biddrage 2l lærerens og pædagogens muligheder for at skabe viden om inkluderende processer Evalueringsskemaet må anskues som en del af lærerens og pædagogens samlede pædagogiske professionalitet og dømmekra_, og er således et redskab, der kan rammesæae den pædagogiske dialog. 15 5
6 evalueringsskemaet Tegn på god Indikatorerne på i evalueringsskemaet er formuleret som generelle udsagn eller hensigtserklæringer det væsentlige i evalueringen af er at svare på, om de@e er +lfældet i vores klasse og fællesskaber 16 Praksis Præmis - beskrivelse af de konkrete forhold i min praksis Brug - beskrivelse af brugen af skemaet Frem@den - beskrivelse af mulige 2ltag, som fremmer 17 Præmis Vi er grundet lejrskole og +dspres kun kommet gennem fase 1 Problemiden+fika+on, 2 Kortlægning og delvist 3 Refleksion i team. 5. klasse 28 elever StøAe Pædagog med i to lek2oner har én selvstændigt Samarbejde Lærere og pædagoger har fælles møder ugentligt Teamet er særdeles velfungerende, lærere og pædagoger er på helt lige fod man mødes også socialt 18 6
7 Brugen af skemaet Observa2oner - refleksioner Fysisk Eksempler på manglende Social Giver argumenter for øget samarbejde Psykisk Den vig2gste af de tre? 19 Hvad arbejdet med skemaet viste om de sudfordrede elever 1 Fysisk Social Psykisk Resten af klassens elever er ikke vist 20 Frem2d Hæmmere Manglende 2d Manglende forberedelse for ressourcepersoner Antallet af udfordrede elever Hjemmenes manglende accept af Fremmere Bevidst arbejde med empa2 Godt samarbejde på tværs af faggrupper Den inkluderende voksne Ledelsens synlige opbakning 21 7
8 Case & refleksion i grupper Timen er lige begyndt, Jeppe sidder og laver høje lyde, og Michael spiller på sin ipad. Flere af eleverne i klassen siger 2l Jeppe, at han skal holde op med at lave lyde. Klassen skal lave gruppearbejde, og læreren nævner de forskellige grupper. Da Jonas navn nævnes, siger en af de andre stakkels dem. En elev siger, vi kan jo ikke arbejde i den gruppe. Da læreren spørger hvorfor, siger eleven, at det er fordi Jeppe er i gruppen. Michael, der i de foregående 2mer mest har siddet med sin ipad, og når han ikke brugte den, forstyrrerede han hele klassen, arbejder nu engageret i sin gruppe. Gruppen skal bygge en bygning i Minecra_, og Michael vil meget gerne i gang med byggeriet. Han har ikke lyst 2l at læse teksten først, men læreren insisterer og en af sidekammeraterne hjælper Michael. 22 Case & refleksion i grupper Michael får ikke læst teksten, og er allerede i gang med at bygge bygningen i Minecra_. Michael er meget engageret og kommer konstant med gode ideer. Han leder byggeriet, og de andre i grupper lyaer 2l ham og siger, at hans ideer er gode. BirgiAe (speciallærer) kommer ind i klassen og går hen 2l Michaels gruppe; vi skal ud og lave lidt dansk, siger BirgiAe. Michael ser meget skuffet ud og lægger ipaden på bordet. Han går s2lle hen 2l vinduet, går lidt i stå og kigger ud. Michael og BirgiAe går ud af klassen, og en af de andre fra Michaels gruppe tager ipaden. 23 Case & refleksion i grupper I er observatør i klassen. Gå evalueringsskemaet igennem og kryds af, der hvor det giver mening. For at skabe mere viden vil I interviewe Michael og særligt skabe mere viden vedrørende den oplevede. Hvilke spørgsmål vil I s2lle? 24 8
9 Opsamling og afslutning Tag- hjem budskaber Det er muligt at arbejde på baggrund af en fælles forankring i en sforståelse samt arbejde med en systema2seret 2lgang 2l tegn på god Evalueringsskemaet Tegn på god - skal biddrage 2l lærerens og pædagogens muligheder for at skabe viden om inkluderende processer Evalueringsskemaet er en del af lærerens og pædagogens samlede pædagogiske handlemuligheder og er således et redskab, der kan rammesæae den pædagogiske dialog om 25 9
Sådan vurderer I om inklusionsarbejdet lykkes
Sådan vurderer I om inklusionsarbejdet lykkes Hvordan ved vi, om vores inklusionsindsats er lykkedes? En vigtig forudsætning er, at vi ved, hvilke tegn vi skal se efter og hos hvem. Hvordan kan lærere
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLokale indsatsområder
Lokale indsatsområder De lokale indsatsområder er valgt med udgangspunkt i den virkelighed, vi ser i Sebber Landsbyordning, og den vej udviklingen bevæger sig ad. De to team for indskoling og for mellemtrin
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereHjemområde H 2012/2013. Velkommen til hjemområde H. Team H
Hjemområde H Velkommen til hjemområde H Formålet med denne informationsfolder er at fortælle jer om hvordan vi arbejder i område H, og hvor I kan henvende jer, hvis I bliver i tvivl om noget. Team H Team
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereBilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole
Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole Nedenfor er en række værktøjer og information, der er baggrunden for det arbejde, der skaber forankring af Trivselsstrategien. Indholdsfortegnelse: Den nationale
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereInklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereBørns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012
Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM Videnscenter Fysisk, psykisk og æstetisk miljø Trivsel er fundamental for gode børnemiljøer og undervisningsmiljøer
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereIndledning: Motivation for et værdiregelsæt
Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereDokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013
Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan 2011-2012 & fokuspunkt for 2013 Indledning for læringsmål 2011-2012 Den integrerede Børneinstitution Køjevængets perspektiv for den pædagogiske læreplan
Læs mereVærdiregelsæt for Vester Mariendal Skole
Værdiregelsæt for Vester Mariendal Skole Vester Mariendal er en skole med godt 500 elever fordelt på normal- og specialklasser, hvoraf ca. 13 % har en to-kulturel baggrund. På skolen opleves elevgruppens
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereUdvikling. Bakkeskolens værdisæt
Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder
Læs mereSkæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning
Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereVelkommen til Pilehaveskolen
Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mere- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?
- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse Hvilke områder har i særlig grad været i fokus? Hvilke initiativer vil teamet tage? På hvilke områder kan vi konstatere en positiv udvikling og
Læs mere