TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB"

Transkript

1 billeder &ord 09

2 BILLEDER&ORD 09 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB photography s. 22, 25, 34, 56, 58, 67, 68, 76, 83, 100, 116, 134, 146, 158, 174 og 194. Casper Sejersen s. 29. Rune Holm s. 41. Johnny Anthon Wichmann s. 44. Mads Greve s. 113, 129, og 145. Design: win win agency A/S. Repro og tryk: Formula Tryxager. Papir: Omslag 300 g Dito, indhold 150 g Dito. Oplag: stk. Rettigheder: Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af dette BILLEDER&ORD 09 eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Adresse: TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby, tlf CVR-nr

3

4 INDHOLD sikkerhed SUNDHED TRIVSEL 10 En million spøgefulde reflekser Små trafikanter skal ses i mørket 12 Strøm på badesikkerheden TrygFonden kystlivredning opruster 20 En dag som redningsmand Folkeskoleelever i katastrofeøvelse 24 Brænder konserves? Børn lærer om brandsikkerhed 26 Fra vugge til rat Historisk samarbejde skal uddanne trafikanter 36 Fra bagsæde til cykelsadel Fokus på sikre skoleveje 40 Førstehjælp til Bornholm Bornholm skal lære at redde liv 44 To mand frem for en enke løb! Legepatruljer på flere og flere skoler 48 Vi vil vide, hvad der virker! 100 millioner kroner til nyt forskningscenter for forebyggelse 52 Kogt krebs eller blød nougat Solkampagne skal forebygge hudkræft 54 Trøst fra en blød ven Flere krammebamser til landets hospitaler 58 Pas på patienten Bedre vilkår for syge og døende 62 Op i gear med konditionen KRAM-resultaterne ruller ind 72 Ram på kvindevold blandt etniske minoriteter Forskningsindsats skal øge chancen for at komme volden til livs kilometer mod et bedre liv Socialt eksperiment giver unge, belastede nydanskere en ny chance 80 Brilleabe og buksevand Forskning skal forebygge mobning 82 Hvad er det for en fugl, der pipper om natten? Natteravnene skaber tryghed i gaderne 64 Sport efter skoletid Flere sportsaktiviteter for børn uden for skoletiden 66 Flere generationer af førstehjælpere Både elever og familie kan lære førstehjælp med Red liv i skolen

5 DONATIONER VED DU AT Landsdækkende donationer Oversigt og donationer i ord og billeder 104 Regionale donationer Oversigter og donationer i ord og billeder 107 Region Nordjylland 123 Region Midtjylland 139 Region Syddanmark 151 Region Sjælland 163 Region Hovedstaden 180 Fjerde tryghedsmåling på vej Sådan oplever danskerne tryghed og utryghed 182 Samfundsnytte er direktørens drivkraft Derfor brænder Gurli Martinussen for TrygFonden 186 Fem skarpe til TrygFondens forskningschef Anders Hede har svaret på spørgsmål om forebyggelse på sundhedsområdet 190 TrygFonden for en mere tryg hverdag Fakta om TrygFonden 192 Hvem er vi? Direktionen, bestyrelsen og repræsentantskabet

6

7 Tryghed til at turde! 2008 har været præget af finanskrise, og stribevis af overskrifter om krise, krak og kaos har givet anledning til en del neglebideri hos mange af os. Men midt i bekymringer om pension, privatliv og bopæl skal vi ikke glemme, at der også er andre vigtige dagsordener, som har væsentlig betydning for danskernes tryghed både nu og i fremtiden. Hvad stiller vi fx op med det faktum, at en stigende andel af befolkningen dør af dårlig livsstil? At flere og flere dør i trafikken? Eller at 2008 satte ny rekord i drukneulykker ved de danske strande? Vores svar er at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark, som giver folk mod til at tage ansvar for sig selv og andre! I TrygFonden sætter vi ind med tryghedsskabende aktiviteter der, hvor behovet er størst, og hvor samfundets indsats ikke rækker. I 2008 har vi uddelt 350 millioner kroner til almennyttige formål og det beløb vokser til 400 millioner i Behovet for effektiv forebyggelse er tydeligt for enhver. Den store nationale folkesundhedsundersøgelse KRAM, som TrygFonden har finansieret sammen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, er i 2008 barslet med de første resultater, der bl.a. har vist, at unge mænd rammer bunden, når det gælder fysisk kondition noget, der kan koste dyrt i både antal og kvalitet af leveår. Et af de initiativer, vi er særligt stolte af at løbe i gang, er TrygFondens Forebyggelsescenter, som med 100 millioner kroner i ryggen skal forske i, hvordan kommunerne kan få folk til at leve sundere og bringe dansk sygdomsforebyggelse op i verdensklasse. I samme åndedrag kan vi konstatere, at der i dag bliver oplyst i blinde. Man kunne formentlig tapetsere det meste af Danmark med oplysningskampagner, og alligevel ved vi ikke, hvad der reelt virker. Det vil vi i TrygFonden ikke sidde overhørig, og derfor har vi store forventninger til resultaterne fra TrygFondens Forebyggelsescenter, som kan være med til at lede os på rette vej i kampen for at få flere danskere til at leve et sundere liv. Sundhed er ikke vores eneste prioritering i arbejdet for et trygt Danmark. I fremtiden sætter vi også indsatsen på trafikområdet op i gear med det, der må betegnes som et historisk samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed. I tæt parløb vil vi sammen give børn og unge et hidtil uset gennemgribende uddannelsesforløb, der skal gøre dem til sikre trafikanter populært sagt fra vugge til rat. Forebyggelse er et nøgleord for mange af vores aktiviteter både vores egne projekter og de initiativer, vi støtter økonomisk lokalt og på landsplan. Men vi vil også gerne hjælpe danskerne til at hjælpe sig selv og hinanden, når ulykken opstår. I 2009 fortsætter vi derfor vores donation af hjertestartere, som foreløbig hænger omkring 300 steder i landet og allerede har reddet fem liv. Det lykkes kun, fordi modige vidner træder til og handler hurtigt! Vi tror på, at førstehjælpskundskaber giver tryghed til at turde. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til vores mange samarbejdspartnere, som med deres entusiasme og initiativ gør det muligt at realisere de mange tryghedsskabende projekter. Vi håber, at vores årsskrift kan inspirere endnu flere til at gå ind i arbejdet med at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark. Mikael Olufsen Bestyrelsesformand TryghedsGruppen smba Gurli Martinussen Direktør TrygFonden

8 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 8 SIK KER HE D

9 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 9 Det skal være trygt at færdes både ude og hjemme. Derfor arbejder vi for at forebygge og reducere antallet af ulykker i Danmark hvad enten det er brand-, drukne- eller trafikulykker. Sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed tager vi i 2009 et historisk skridt mod bedre trafikuddannelse.

10 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 10 En million spøge - fulde reflekser Bløde monstre med skæve tænder og skøre øjne. Sådan ser TrygFondens gratis reflekser ud i vinteren 2008/2009, hvor 1 million af slagsen er sendt på gaden for at sikre de små trafikanter. Reflekserne er et tilbud til alle, men indsatsen er især rettet mod skoler og børnehaver. Lærere og pædagoger har sammen med reflekserne fået materiale med opslag og klistermærker, så montering af reflekser på jakker og tasker kan blive til en hel lille happening. Med en af TrygFondens godkendte reflekser kan man ses mindst 140 meter væk, og risikoen for at blive ramt af en bil reduceres med 70 procent. Siden 2005 har TrygFonden hvert år uddelt rappe reflekser til danskerne som en del af en større indsats for at øge trafiksikkerheden. Forældre, børnehaver og skoler kan bestille reflekserne på trygfonden.dk

11 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 11

12 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 12

13 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 13 Hvert år sluger havet små og store badegæster ved de danske kyster ofte fordi vovemodige vandhunde og ubetænksomme voksne glemmer at tænke sig om. >>

14 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 14

15 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 15 TrygFonden kystlivredning intensiverer nu i samarbejde med Dansk Svømmeunion sikkerheden på de danske kyster og opruster oplysningen om badesikkerhed. strøm på badesikkerheden

16 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 16 René Højer, projektleder hos TrygFonden, har i mere end 10 år arbejdet med at øge trygheden på de danske strande. Behovet for livreddere er til at få øje på. I 2008 rykkede TrygFonden kystlivredning ud knap gange i 40 af tilfældene var personer i livsfare! TrygFondens livredderkorps ligger i den internationale liga, men det kræver hårdt slid at nå dertil. Så hvis man tror, at livreddertjansen er en hyggepost på stranden med udsigt til strandbabes og en solbrun krop, skal man nok finde sig et andet sommerjob. For at blive en del af TrygFonden kystlivredning skal aspiranterne passere flere nåleøjer. Første skridt er en hård optagelsesprøve, som stiller noget større krav til deltagerne end dem, der stilles for at blive livredder i en svømmehal. Allerede ved optagelsesprøven falder omkring en tredjedel fra, når de bl.a. testes i svømning på tid og under vand samt i bjærgning. Er man blandt de omkring 90, der har klaret sig gennem optagelsesprøven, og er man blevet udvalgt til grunduddannelsen, fortsætter udfordringerne i en lind strøm. Selve grunduddannelsen betegner uddannelsesleder Michael Iwersen som en ni dage lang jobsamtale. - Forløbet er meget intensivt. Det strækker sig over tre weekender, hvor deltagerne hele tiden bliver udfordret, lærer nye ting og faktisk er i en situation, der minder om en løbende jobsamtale, hvor de bliver holdt øje med fysisk og psykisk, siger Michael Iwersen og fortæller om nogle af de krav, der stilles til livredderne: - Det kræver en bestemt personlighed at blive livredder man skal have overskud og have selvtillid, men omvendt heller ikke for meget selvtillid. For at løfte det ansvar, det er at skulle hjælpe andre mennesker, skal man have en tro på det, man kan, være god til at samarbejde med kollegerne og kunne bevare roen i en kritisk situation. Uddannelsen til livredder falder i tre moduler, hvor aspiranterne bl.a. skal gennem et 20 timers førstehjælpskursus, en række test i bassin med såkaldt ABC-udstyr maske, svømmefødder og snorkel. - En af testene består i at dykke 10 meter lodret ned uden andet end sit ABC-udstyr. Det er en af de øvelser, som koster størst frafald på uddannelsen, fortæller Michael Iwersen og forklarer, at et dyk på 10 meter er et højt krav, også i international sammenhæng. I 2008 uddannede TrygFonden kystlivredning 32 nye livreddere, mens korpsets øvrige livreddere gennemgik repetitionskursus. Når man først er inde i livredderkorpset, er Vidste du, at TrygFonden og Dansk Svømmeunion i 10 år har sat fokus på badesikkerhed i Danmark TrygFonden og Dansk Svømmeunion har i 2008 udgivet en lærebog om livredning TrygFonden sammen med Statens Institut for Folkesundhed udkommer med landets første samlede, valide druknestatistik i 2009 Drukning vurderes til at være den tredjestørste ulykkesrelaterede dødsårsag i Danmark efter trafikog faldulykker Du kan læse mere om sikkerhed ved vand på respektforvand.dk

17 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 17 der en tendens til, at man bliver. Ved sæsonens afslutning tilkendegav 97 procent af korpsets 130 livreddere, at de gerne ville komme tilbage, når badesæsonen 2009 sætter ind. BølgeCamp For at holde fast i det gode kammeratskab og sociale sammenhold, der er limen i et godt korps, har TrygFonden og Dansk Svømmeunion sat ekstra fokus på tilbud om aktiviteter uden for sæsonen. I efteråret troppede 40 livreddere op på Henne Strand for at give Vesterhavet kamp til stregen ved et socialt og fagligt arrangement med masser af skumsprøjt. Med vindstyrker over 15 m/s og bølger på op til fire meter, blev der kæmpet og leget i bølgerne med båd og board. Livreddere slapper af før mødet med bølgerne ved Henne Strand under en BølgeCamp. - Vores BølgeCamp er et tilbud for livreddere og instruktører om at få nogle sjove, udfordrende oplevelser i bølgerne kombineret med socialt samvær. I år udspillede det sig under nogle ret voldsomme forhold. Folk var helt klart spændte, og mange havde ikke prøvet de her bølger før så der var masser af spænding og grænser, der blev flyttet. Stemningen var supergod, og alle glade for at se hinanden. Vi håber selvfølgelig, den slags oplevelser kan være med til at fastholde livredderne i korpset, fortæller Michael Iwersen. Man kan altid blive bedre Det er ikke kun niveauet blandt livredderne, der skal være i top. Flagskibet i TrygFonden kystlivredning er det rød-hvid-stribede livreddertårn, som allerede står på 22 af de mest populære strande og havnebade og bemandes af kystlivredderne otte uger i højsæsonen. Mindst to tårne mere er på vej i Udstyret er en vigtig betingelse for en professionel indsats på strandene. Derfor udvikler og tester TrygFonden løbende nyt udstyr, nye metoder og tiltag. En generation tre af livreddertårnet blev testet i 2008 og forsøget fortsætter i I 2008 indledte TrygFonden også et forsøg med præventiv skiltning på seks jyske strande. Her oplyses badegæster på baggrund af en vurdering af de lokale risici om de særlige lokale forhold, der kræver ekstra vagtsomhed fx revlehuller eller store bølger. Også det forsøg fortsætter næste år. Målet er på længere sigt at kunne øge sikkerheden på endnu flere strande for dermed at lukke munden på havet og få nedbragt antallet af tragiske drukneulykker.

18 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 18

19 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 19

20 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 20

21 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 21 En dag som redningsmand Rystelser, væltede vægge og kaos. Et jordskælv har ramt, og tilskadekomne har brug for hjælp. Nu er det op til folkeskoleeleverne at vise, at de kan yde den nødvendige førstehjælp og samarbejde om at få situationen under kontrol. Redningshold for en dag er et samarbejde mellem TrygFonden og Experimentarium, hvor folkeskoleelever fra klasse kan deltage i et livagtigt rollespil. Eleverne lærer at yde livreddende førstehjælp og bevare overblikket i en katastrofesituation. Et mobilt set-up med katastrofeområde, redningsstation og nødhospital sørger for, at eleverne rundt omkring på landets skoler får en stærk og realistisk oplevelse. Redningshold for en dag er en del af TrygFondens indsats for at uddanne en ny generation af førstehjælpere, der både kan og tør gribe ind i livstruende situationer. Projektet begyndte i 2005, og flere end elever har indtil nu været igennem katastrofeøvelsen. Elever fra 6. klasse på Nibe Skole forbereder sig på en live lektion i førstehjælp og redningsarbejde.

22 SIDE 22 Jeg er så privilegeret dagligt at beskæftige mig med projekter, som jeg kan lægge både sjæl og hjerte i Trine Heidemann er kommunikationschef i TrygFonden på syvende år og samtidig projektleder på flere af TrygFondens projekter, bl.a. om førstehjælp og hjertestartere. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se, at mit arbejde og TrygFonden i det hele taget gør en forskel. Og det mener jeg godt, at vi kan tillade os at sige. De hjertestartere, vi har placeret rundt omkring i Danmark, har jo allerede reddet fem menneskeliv. Ambitionen er at redde endnu flere liv i fremtiden. Red liv i skolen er et af de projekter, som Trine Heidemann lægger et stort personligt engagement i. Her gælder det om at skabe en generation af unge, der kan yde livreddende førstehjælp, og som ikke tøver med at bruge det, de har lært, når ulykken er ude.

23 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 23

24 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 24 Brænder konserves? Det kan de yngste elever i folkeskolen få svar på, når de i 2009 i bogstaveligste forstand får lov til at lege med ilden. Med en ny brandspand fra TrygFonden kan eleverne ved selvsyn opleve, hvordan avispapir, træklodser, sten, konservesdåser og andre materialer brænder. Brandspanden er et led i TrygFondens samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole om at udvikle brandsikkert undervisningsmateriale til folkeskolen. I 2008 udkom Da legehuset brændte til børnehaveklassebørn, og næste gang er det materialet for børn i klasse, der står for tur. Projektet er planlagt til at løbe frem til 2012.

25 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 25

26 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 26

27 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 27 Mens antallet af alvorlige trafikulykker er steget markant i de senere år, mangler Danmark en samlet indsats, der kan sætte trafikuddannelsen af både børn, unge og deres forældre op i gear. >>

28 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 28 Historisk samarbejde skal sikre trafikanter fra vugge til rat

29 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 29 Fremtidens bilister er på vej TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har indgået en historisk aftale, som dedikerer de næste fem år til at forbedre trafikundervisning og forskning på børne- og ungeområdet. I de kommende fem år sætter TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus og turbo på børns og unges trafiksikkerhed. Dermed er vejen banet for den hidtil største fremadrettede trafikuddannelses- og forskningsindsats for børn og unge mellem 3 og 24 år populært sagt fra vugge til rat. Det sker efter et par år, hvor antallet af dræbte og kvæstede i trafikken har fået et dramatisk skub i den forkerte retning. Fra 2006 til 2007 steg antallet af omkomne med mere end 30 procent. En historisk stor stigning, der desværre fortsatte i 2008, og som groft sagt betyder, at der dræbes flere end én i trafikken hver dag året rundt. Udviklingen har sin parallel i vores nabolande, og trafikforskerne har indtil videre kun løse bud på en forklaring. Det hele bliver ikke mere opmuntrende af, at mens antallet af alvorlige trafikulykker stiger, så mangler der fokus på den trafikpædagogiske indsats over for børn og unge. - Samarbejdet med TrygFonden vil trække indsatsen på trafiksikkerhedsområdet op i en helt ny liga. Vi har allerede nu sat skibe i søen, der har til formål at styrke trafiksikkerheden for børn og unge. Men nu får vi en unik mulighed for dels at lave nye målrettede tiltag, dels at give nogle af de eksisterende indsatser en saltvandsindsprøjtning, så vi når ud til mange flere. Ikke bare børn og unge, men også de voksne, der omgiver dem. Vi skal have mange flere aktører til at arbejde for sagen, og det giver det nye samarbejde med TrygFonden os mulighed for, forklarer projektleder Anna Sjöberg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Måler er klart. Der skal ske en markant reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne. Pejlemærket er Færdselssikkerhedskommissionens mål om en 40 procents reduktion i ulykkerne i aldersgruppen 0-24 år inden 2012.

30 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 30

31 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 31 Op i et højere gear I dag er det sådan, at færdselsundervisningen i skolerne i høj grad er båret af enkelte ildsjæle, der engagerer sig, fordi de ved, hvor vigtigt det er, at børn udvikler den rette trafikadfærd, allerede fra de er helt små. Men enkelte ildsjæle kan ikke løfte så stor og vigtig en opgave alene, og derfor er det helt afgørende for TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed, at både skole, kommune og politi i de kommende år prioriterer børns og unges færdselssikkerhed. Et af de ønsker, der står øverst på listen for det kommende arbejde, er at skabe en sammenhængende indsats, der skal uddanne og opdrage fremtidens trafikanter. - Trafiksikkerhed berører os alle. Det handler i allerhøjeste grad om tryghed. Sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed har vi mulighederne for at løfte hele området op i et højere gear, og det er der brug for. Vi mangler simpelthen en sammenhængende træning, information og adfærdspåvirkning helt fra børnehavealderen henover folkeskolen og frem til ungdomsuddannelserne. Den sammenhæng har vi nu en enestående mulighed for at skabe. Vores styrke er, at vi sammen har ressourcerne til både at iværksætte relevante initiativer, der vil betyde umiddelbare forbedringer, og til at tænke mere langsigtet, siger projektleder René Højer fra TrygFonden. Han peger bl.a. på, at det er på tide at bryde det eksisterende mønster, hvor forældre bevidstløst kører deres børn i skole. - Vi oplever i dag et sandt trafikkaos foran skolerne, fordi velmenende og bekymrede forældre kører deres børn til skole. Det bider sig selv i halen. Skolevejene bliver mere og mere trafikerede, mens børnene afskæres fra at lære at klare sig i trafikken på egen hånd, siger René Højer. Men ser man på sikkerheden omkring skolevejene, kan man måske bedre forstå forældrene. Virkeligheden er, at under halvdelen af landets skoler har en skolepatrulje, der kan hjælpe de yngste elever sikkert over skolevejen. Kun 20 procent af skolerne har en trafiksikkerhedspolitik, og færdselskontaktlærerne har ikke råd til relevante materialer og mangler inspiration til deres arbejde. Ser man på de ældste skoleelever, er der stort set ingen undervisning i trafiksikkerhed, selv om de trafikmæssigt er på vej ind i de farligste år i deres liv. Vi oplever i dag et sandt trafikkaos foran skolerne, fordi velmenende og bekymrede forældre kører deres børn til skole.

32 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE INDSATSER DE NÆSTE 5 ÅR TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har defineret 15 konkrete projekter og indsatser, der skal gennemføres i løbet af de kommende fem år. FØRSKOLE 1. Børnenes Trafikklub Skal gøre det lille barn bevidst om det at færdes i trafikken samt øge forældrenes involvering i trafiktræningen SKOLE 2. SKOLESTART Omgivelserne skal gøres opmærksomme på de nye trafikanter, og forældrene engageres i børnenes trafiktræning 3. CYKLISTINDSATSER Cyklistundervisning og -træning i skolen skal styrkes, så børnene får kendskab til færdselsreglerne og opnår de nødvendige cykelfærdigheder 4. CYKELHJELM Flere børn og unge skal spænde hjelmen 5. SKOLEPATRULJER Flere skoler skal have en skolepatrulje, der kan skabe tryghed for de børn og voksne, der færdes omkring skolen INDSATSER TIL DE ÆLDSTE 6. SKOLEELEVER De ældste skoleelever skal blive i stand til at træffe trafiksikre valg i forhold til sig selv og hinanden TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER 7. Alle skoler skal have en trafikpolitik, som fastsætter rammer for skolens færdselsundervisning, trafik omkring skolen, forældres adfærd samt ansvarsfordeling mellem skole, politi og kommune ØGET KOMPETENCEUDVIKLING 8. OG NETVÆRK Med et årligt møde i alle landets 12 politikredse mellem lærere, politi, kommuner og Rådet for Større Færdselssikkerhed skal kompetencerne og samarbejdet omkring trafikundervisning og -sikkerhed styrkes ONLINE DOKUMENTATION AF 9. FÆRDSELSUNDERVISNINGEN Lærernes brug af materialerne skal dokumenteres, og elevernes viden, holdninger og færdigheder skal testes i 0., 3., 6. og 9. klasse via et webbaseret system UNGE RAT OG RISIKO 10. Et undervisningsforløb til teknisk skole skal øge elevernes viden om risikoforhold og påvirke de unges holdninger, så de bevidst vælger at foretage sikre og ansvarlige valg i trafikken 11. FOREDRAGSKORPS Et tilbud til alle landets skoler, der skal sikre kontakt med de unge i deres egen verden/miljø 12. KAMPAGNEKOMMUNIKATION TIL UNGE Skal udstyre de unge med viden om og forståelse for særlige risikofaktorer i trafikken og klæde dem på til at påvirke andres adfærd og sige fra over for farlig kørsel FORSKNING OG VIDEN SOCIAL PEJLING 13. Social pejling er en metode til at kortlægge og forstå holdninger til risiko og forebygge risikofyldte handlinger. Social pejling skal afprøves som forebyggelsesmetode i indsatserne på ungdomsuddannelserne med henblik på at vurdere potentialet i en generel anvendelse af social pejling som forebyggelsesmetode ANALYSE AF ÅRIGES 14. ULYKKER SOM BILISTER OG KNALLERTKØRERE Skal tilvejebringe en opdateret viden om og forståelse af unge bilister og knallertkøreres involvering i færdselsuheld og give indsigt i unge bilisters ulykkeshistorik som knallertkørere INTERNATIONAL VIDEN 15. OG ERFARING Der skal skabes systematisk overblik over internationale, veldokumenterede og effektive metoder til at reducere børns og unges risiko i trafikken til brug for prioritering og implementering af danske indsatser

33 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 33 Børn, unge og store drenge med benzin i blodet TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har sammen defineret fire indsatsområder, som de nu arbejder inden for: Førskole, skole, unge samt forskning og viden. I sagens natur lever de første tre grupper med helt forskellige risikoforhold. Små børn er under deres forældres beskyttelse, mens store drenge med knallert og måske endda et dugfriskt kørekort befinder sig i en noget anden farezone. Blandt de ambitiøse mål for de næste fem år er bl.a., at halvdelen af alle 3-årige skal være medlem af Børnenes Trafikklub mod 22 procent i dag. Blandt de 6-15-årige er målet bl.a., at 75 procent af landets skoler skal undervise eleverne i trafiksikkerhed, og at deres viden skal testes i 0., 3., 6. og 9. klasse. Samtidig skal antallet af skolepatruljer øges fra 44 til 75 procent. For de årige skal 80 procent af landets tekniske skoler undervise i forløbet Rat og Risiko, som er et succesfuldt pilotprojekt mellem Silkeborg Tekniske Skole, Rådet for Større Færdselssikkerhed og TrygFonden. Rat og Risiko sætter bl.a. fokus på risikoforståelse. Der er foreløbig planlagt 15 konkrete indsatser på de fire områder. - Fremtidens generationer af børn og unge vil tilegne sig flere færdigheder og blive langt mere bevidste om, hvordan man opfører sig sikkert og ansvarligt i trafikken. De vil nemlig møde trafiksikkerhedsbudskaber på strategiske tidspunkter i deres liv, fra de begynder i børnehaven, til de er i midten af 20 erne. Vi laver simpelthen en sammenhængende trafikuddannelse, så de kommende generationer bliver bedre til at passe på sig selv og hinanden i trafikken, siger Anna Sjöberg. Afsættet for indsatsområderne er Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan , der bl.a. sætter som mål, at alle skoler skal have en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen og det lokale politi. Men ambitionsniveauet i samarbejdet mellem TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed stopper ikke der. Udover at højne niveauet for træning, undervisning og formidling lægger de to parter op til at skabe et egentligt forskningsmiljø om børn og unge og trafiksikkerhed, som skal udgøre et mere skridsikkert grundlag for fremtidig undervisning og kampagner. Den forskning findes ikke i dag. Forskning er en mangelvare Blandt trafikforskere på universiteter og læreanstalter vil det nye fokus på forskning fra TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed helt sikkert blive modtaget med kyshånd. Mette Møller, der er psykolog og seniorforsker ved DTU Transport, glæder sig i hvert fald over udsigten til flere ressourcer til området. - Der er ingen tvivl om, at der er brug for en langsigtet og bred satsning, når det gælder om at gøre fremtidens trafikanter mere bevidste om risiko og ansvar. En sådan satsning vil forbedre muligheden for at give ungeindsatsen sammenhæng og kontinuitet. For mig er det især glædeligt, hvis vi kan styrke forskningen og dermed det videngrundlag, som ungeindsatsen baseres på. Vi mangler bl.a. i meget høj grad viden om unges holdning til risikoadfærd i de helt unge år. Meget tyder på, at baggrunden for den adfærd og de holdninger 18-årige mænd og for den sags skyld kvinder med et nyudstedt kørekort har, faktisk grundlægges på et meget tidligere tidspunkt. Det er meget vigtigt med større viden om, hvordan disse holdninger etableres, fordi det er afgørende for, at vi kan sætte ind med de rigtige budskaber på de rigtige tidspunkter og med de rigtige virkemidler, siger hun. Kun 20 procent af skolerne har i dag en trafiksikkerhedspolitik. Det skal alle skoler have inden for de næste fem år.

34 Jeg bliver begejstret, når jeg samarbejder med engagerede og professionelle mennesker, som forsøger at finde nye veje TrygFonden bruger hvert år op mod en tredjedel af sit budget på forskning, og som forskningschef er Anders Hede med til at vurdere, hvilke projekter der skal realiseres. Han er især interesseret i det paradoks, at vi lever i en rig og velstillet verden, men at mange alligevel har det dårligt, er syge og dør for tidligt. For hvad kan man gøre ved det og hvor og over for hvem, skal der sættes ind? I TrygFonden har vi nogle frie rammer, og det er et kæmpe privilegium at igangsætte og udvikle projekter, som munder ud i viden og værktøjer til gavn for mange mennesker.

35

36 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 36 Fra bagsæde til cykelsadel

37 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 37 Alt for mange børn oplever vejen til og fra skole fra bagsædet af forældrenes bil. Med den årligt tilbagevendende kampagne Alle Børn Cykler kalder Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden til kamp om pladserne ved skolernes cykelstativer. Alle Børn Cykler er en konkurrence, hvor skolernes klasser kæmper om at cykle mest til og fra skole i 14 dage. Og der er ekstra point at hente for dem, der spænder hjelmen. Målet er at få børnene til at bevæge sig mere og styrke deres trafikvaner. Hvert år har deltagerantallet sat rekord, og i 2008 deltog elever i konkurrencen. Når tilmeldingen åbner igen i maj 2009, kan eleverne uploade billeder og film af deres skolevej. Målet er et interaktivt danmarkskort over landets skoleveje, som skal sætte fokus på at forbedre sikkerheden for de mange børn, der færdes til og fra skole.

38 sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 38 SUND HE D

39 Sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 39 Fysik og følelser danner rammen for vores arbejde med sundhed. Nøgleordene er sundhedsfremme, forebyggelse og helbredelse. Områderne omfatter bl.a. patientsikkerhed, akutindsatser, bedre tilbud til døende og mennesker med kronisk sygdom. Et nyt forebyggelsescenter og en styrket indsats på førstehjælpsområdet præger 2009.

40 sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 40 Førstehjælp til Bornholm Sol over Gudhjem, Krølle-Bølle og røgede sild. Billedet af Bornholm er romantisk. Men hvis uheldet er ude, er der knap så rart på solskinsøen. Hvert år falder omkring 35 personer om med hjertestop, og stort set ingen overlever uden for hospital. Et nyt projekt mellem TV2/Bornholm, Region Hovedstaden og TrygFonden sætter nu bornholmerne i gang med at lære førstehjælp og hjertestart. August Langt fra nærmeste hospital. Ude på vandet på vej til Christiansø. En mand falder pludselig om på færgen. En modig passager træder til og giver hjerte-lunge-redning, indtil færgen er sejlet de seks minutter tilbage til Allinge Havn. Det reddede mandens liv. Han var en meget heldig mand. Den kedelige statistik viser, at de fleste mennesker ender livet på Bornholm, hvis de falder om med uventet hjertestop uden for hospital på øen. I sommeren 2008 gik TV2/Bornholm, Region Hovedstaden og TrygFonden derfor sammen om at oplyse og uddanne bornholmerne i hjerte-lunge-redning og hjertestart. Det nystartede projekt skal køre i et år, hvor TrygFonden har doneret MiniAnnegenoplivningsdukker med tilhørende lærings-dvd til bornholmerne. Samtidig vil TrygFonden tilbyde hjertestarterkurser i løbet af perioden og opsætte yderligere hjertestartere på øen. - Bornholm er et yderområde, som hvert år oversvømmes af turister. Vi har i forvejen fokus på Bornholm i vores arbejde med førstehjælp, fordi der i de fleste tilfælde er meget langt til professionel hjælp. Derfor glæder vi os over det nye samarbejde, som skal gøre bornholmerne bedre til selv at yde den fornødne hjælp frem til ambulancens ankomst, siger Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden. Det var journalist Rune Holm fra TV2/Bornholm, der tog initiativ til projektet. Ideen opstod på en studietur til Stavanger, hvor han fik indsigt i nordmændenes effektive indgriben ved hjertestop uden for hospital, hvor op imod 25 procent overlever. Til sammenligning overlever kun 6 procent i Danmark. Det var Region Hovedstaden, der havde arrangeret turen, bl.a. for at vise, hvor vigtigt det er, at befolkningen kan og tør reagere, hvis de er vidne til hjertestop. Hvem er Minianne? MiniAnne er en øvedukke, som kan lære dig at redde liv Med MiniAnne-metoden tager det kun 30 minutter at lære hjerte-lunge-redning Øvedukken leveres med en lærings-dvd og ekstraudstyr, så andre i dit netværk også kan øve sig i hjerte-lunge-redning Metoden er gennemtestet og lige så effektiv som et seks timers førstehjælpskursus MiniAnne er udviklet af TrygFonden i samarbejde med norske Laerdal Medical

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Ansøgning om støtte. 1. Grundlæggende oplysninger om projektet. Beløb. Forskning. Lokalt eller landsdækkende?

Ansøgning om støtte. 1. Grundlæggende oplysninger om projektet. Beløb. Forskning. Lokalt eller landsdækkende? 1 of 5 28-02-11 18:45 Ansøgning om støtte Påbegyndt den 28. februar 2011 af tscherning@gmail.com 100% udarbejdet, endnu ikke indsendt. Ansøgningsfrist: 1. marts 2011 1. Grundlæggende oplysninger om projektet

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd

Danske Skoleelevers tilbud. til elever og elevråd Danske Skoleelevers tilbud til elever og elevråd 1 DANSKE SKOLEELEVER Hvem er vi? Danske Skoleelever, DSE, er en organisation for dig! DSE har fokus på elever, skole og uddannelse. Vi kæmper for at sikre

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere