TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB"

Transkript

1 billeder &ord 09

2 BILLEDER&ORD 09 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB photography s. 22, 25, 34, 56, 58, 67, 68, 76, 83, 100, 116, 134, 146, 158, 174 og 194. Casper Sejersen s. 29. Rune Holm s. 41. Johnny Anthon Wichmann s. 44. Mads Greve s. 113, 129, og 145. Design: win win agency A/S. Repro og tryk: Formula Tryxager. Papir: Omslag 300 g Dito, indhold 150 g Dito. Oplag: stk. Rettigheder: Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af dette BILLEDER&ORD 09 eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Adresse: TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby, tlf CVR-nr

3

4 INDHOLD sikkerhed SUNDHED TRIVSEL 10 En million spøgefulde reflekser Små trafikanter skal ses i mørket 12 Strøm på badesikkerheden TrygFonden kystlivredning opruster 20 En dag som redningsmand Folkeskoleelever i katastrofeøvelse 24 Brænder konserves? Børn lærer om brandsikkerhed 26 Fra vugge til rat Historisk samarbejde skal uddanne trafikanter 36 Fra bagsæde til cykelsadel Fokus på sikre skoleveje 40 Førstehjælp til Bornholm Bornholm skal lære at redde liv 44 To mand frem for en enke løb! Legepatruljer på flere og flere skoler 48 Vi vil vide, hvad der virker! 100 millioner kroner til nyt forskningscenter for forebyggelse 52 Kogt krebs eller blød nougat Solkampagne skal forebygge hudkræft 54 Trøst fra en blød ven Flere krammebamser til landets hospitaler 58 Pas på patienten Bedre vilkår for syge og døende 62 Op i gear med konditionen KRAM-resultaterne ruller ind 72 Ram på kvindevold blandt etniske minoriteter Forskningsindsats skal øge chancen for at komme volden til livs kilometer mod et bedre liv Socialt eksperiment giver unge, belastede nydanskere en ny chance 80 Brilleabe og buksevand Forskning skal forebygge mobning 82 Hvad er det for en fugl, der pipper om natten? Natteravnene skaber tryghed i gaderne 64 Sport efter skoletid Flere sportsaktiviteter for børn uden for skoletiden 66 Flere generationer af førstehjælpere Både elever og familie kan lære førstehjælp med Red liv i skolen

5 DONATIONER VED DU AT Landsdækkende donationer Oversigt og donationer i ord og billeder 104 Regionale donationer Oversigter og donationer i ord og billeder 107 Region Nordjylland 123 Region Midtjylland 139 Region Syddanmark 151 Region Sjælland 163 Region Hovedstaden 180 Fjerde tryghedsmåling på vej Sådan oplever danskerne tryghed og utryghed 182 Samfundsnytte er direktørens drivkraft Derfor brænder Gurli Martinussen for TrygFonden 186 Fem skarpe til TrygFondens forskningschef Anders Hede har svaret på spørgsmål om forebyggelse på sundhedsområdet 190 TrygFonden for en mere tryg hverdag Fakta om TrygFonden 192 Hvem er vi? Direktionen, bestyrelsen og repræsentantskabet

6

7 Tryghed til at turde! 2008 har været præget af finanskrise, og stribevis af overskrifter om krise, krak og kaos har givet anledning til en del neglebideri hos mange af os. Men midt i bekymringer om pension, privatliv og bopæl skal vi ikke glemme, at der også er andre vigtige dagsordener, som har væsentlig betydning for danskernes tryghed både nu og i fremtiden. Hvad stiller vi fx op med det faktum, at en stigende andel af befolkningen dør af dårlig livsstil? At flere og flere dør i trafikken? Eller at 2008 satte ny rekord i drukneulykker ved de danske strande? Vores svar er at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark, som giver folk mod til at tage ansvar for sig selv og andre! I TrygFonden sætter vi ind med tryghedsskabende aktiviteter der, hvor behovet er størst, og hvor samfundets indsats ikke rækker. I 2008 har vi uddelt 350 millioner kroner til almennyttige formål og det beløb vokser til 400 millioner i Behovet for effektiv forebyggelse er tydeligt for enhver. Den store nationale folkesundhedsundersøgelse KRAM, som TrygFonden har finansieret sammen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, er i 2008 barslet med de første resultater, der bl.a. har vist, at unge mænd rammer bunden, når det gælder fysisk kondition noget, der kan koste dyrt i både antal og kvalitet af leveår. Et af de initiativer, vi er særligt stolte af at løbe i gang, er TrygFondens Forebyggelsescenter, som med 100 millioner kroner i ryggen skal forske i, hvordan kommunerne kan få folk til at leve sundere og bringe dansk sygdomsforebyggelse op i verdensklasse. I samme åndedrag kan vi konstatere, at der i dag bliver oplyst i blinde. Man kunne formentlig tapetsere det meste af Danmark med oplysningskampagner, og alligevel ved vi ikke, hvad der reelt virker. Det vil vi i TrygFonden ikke sidde overhørig, og derfor har vi store forventninger til resultaterne fra TrygFondens Forebyggelsescenter, som kan være med til at lede os på rette vej i kampen for at få flere danskere til at leve et sundere liv. Sundhed er ikke vores eneste prioritering i arbejdet for et trygt Danmark. I fremtiden sætter vi også indsatsen på trafikområdet op i gear med det, der må betegnes som et historisk samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed. I tæt parløb vil vi sammen give børn og unge et hidtil uset gennemgribende uddannelsesforløb, der skal gøre dem til sikre trafikanter populært sagt fra vugge til rat. Forebyggelse er et nøgleord for mange af vores aktiviteter både vores egne projekter og de initiativer, vi støtter økonomisk lokalt og på landsplan. Men vi vil også gerne hjælpe danskerne til at hjælpe sig selv og hinanden, når ulykken opstår. I 2009 fortsætter vi derfor vores donation af hjertestartere, som foreløbig hænger omkring 300 steder i landet og allerede har reddet fem liv. Det lykkes kun, fordi modige vidner træder til og handler hurtigt! Vi tror på, at førstehjælpskundskaber giver tryghed til at turde. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til vores mange samarbejdspartnere, som med deres entusiasme og initiativ gør det muligt at realisere de mange tryghedsskabende projekter. Vi håber, at vores årsskrift kan inspirere endnu flere til at gå ind i arbejdet med at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark. Mikael Olufsen Bestyrelsesformand TryghedsGruppen smba Gurli Martinussen Direktør TrygFonden

8 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 8 SIK KER HE D

9 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 9 Det skal være trygt at færdes både ude og hjemme. Derfor arbejder vi for at forebygge og reducere antallet af ulykker i Danmark hvad enten det er brand-, drukne- eller trafikulykker. Sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed tager vi i 2009 et historisk skridt mod bedre trafikuddannelse.

10 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 10 En million spøge - fulde reflekser Bløde monstre med skæve tænder og skøre øjne. Sådan ser TrygFondens gratis reflekser ud i vinteren 2008/2009, hvor 1 million af slagsen er sendt på gaden for at sikre de små trafikanter. Reflekserne er et tilbud til alle, men indsatsen er især rettet mod skoler og børnehaver. Lærere og pædagoger har sammen med reflekserne fået materiale med opslag og klistermærker, så montering af reflekser på jakker og tasker kan blive til en hel lille happening. Med en af TrygFondens godkendte reflekser kan man ses mindst 140 meter væk, og risikoen for at blive ramt af en bil reduceres med 70 procent. Siden 2005 har TrygFonden hvert år uddelt rappe reflekser til danskerne som en del af en større indsats for at øge trafiksikkerheden. Forældre, børnehaver og skoler kan bestille reflekserne på trygfonden.dk

11 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 11

12 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 12

13 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 13 Hvert år sluger havet små og store badegæster ved de danske kyster ofte fordi vovemodige vandhunde og ubetænksomme voksne glemmer at tænke sig om. >>

14 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 14

15 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 15 TrygFonden kystlivredning intensiverer nu i samarbejde med Dansk Svømmeunion sikkerheden på de danske kyster og opruster oplysningen om badesikkerhed. strøm på badesikkerheden

16 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 16 René Højer, projektleder hos TrygFonden, har i mere end 10 år arbejdet med at øge trygheden på de danske strande. Behovet for livreddere er til at få øje på. I 2008 rykkede TrygFonden kystlivredning ud knap gange i 40 af tilfældene var personer i livsfare! TrygFondens livredderkorps ligger i den internationale liga, men det kræver hårdt slid at nå dertil. Så hvis man tror, at livreddertjansen er en hyggepost på stranden med udsigt til strandbabes og en solbrun krop, skal man nok finde sig et andet sommerjob. For at blive en del af TrygFonden kystlivredning skal aspiranterne passere flere nåleøjer. Første skridt er en hård optagelsesprøve, som stiller noget større krav til deltagerne end dem, der stilles for at blive livredder i en svømmehal. Allerede ved optagelsesprøven falder omkring en tredjedel fra, når de bl.a. testes i svømning på tid og under vand samt i bjærgning. Er man blandt de omkring 90, der har klaret sig gennem optagelsesprøven, og er man blevet udvalgt til grunduddannelsen, fortsætter udfordringerne i en lind strøm. Selve grunduddannelsen betegner uddannelsesleder Michael Iwersen som en ni dage lang jobsamtale. - Forløbet er meget intensivt. Det strækker sig over tre weekender, hvor deltagerne hele tiden bliver udfordret, lærer nye ting og faktisk er i en situation, der minder om en løbende jobsamtale, hvor de bliver holdt øje med fysisk og psykisk, siger Michael Iwersen og fortæller om nogle af de krav, der stilles til livredderne: - Det kræver en bestemt personlighed at blive livredder man skal have overskud og have selvtillid, men omvendt heller ikke for meget selvtillid. For at løfte det ansvar, det er at skulle hjælpe andre mennesker, skal man have en tro på det, man kan, være god til at samarbejde med kollegerne og kunne bevare roen i en kritisk situation. Uddannelsen til livredder falder i tre moduler, hvor aspiranterne bl.a. skal gennem et 20 timers førstehjælpskursus, en række test i bassin med såkaldt ABC-udstyr maske, svømmefødder og snorkel. - En af testene består i at dykke 10 meter lodret ned uden andet end sit ABC-udstyr. Det er en af de øvelser, som koster størst frafald på uddannelsen, fortæller Michael Iwersen og forklarer, at et dyk på 10 meter er et højt krav, også i international sammenhæng. I 2008 uddannede TrygFonden kystlivredning 32 nye livreddere, mens korpsets øvrige livreddere gennemgik repetitionskursus. Når man først er inde i livredderkorpset, er Vidste du, at TrygFonden og Dansk Svømmeunion i 10 år har sat fokus på badesikkerhed i Danmark TrygFonden og Dansk Svømmeunion har i 2008 udgivet en lærebog om livredning TrygFonden sammen med Statens Institut for Folkesundhed udkommer med landets første samlede, valide druknestatistik i 2009 Drukning vurderes til at være den tredjestørste ulykkesrelaterede dødsårsag i Danmark efter trafikog faldulykker Du kan læse mere om sikkerhed ved vand på respektforvand.dk

17 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 17 der en tendens til, at man bliver. Ved sæsonens afslutning tilkendegav 97 procent af korpsets 130 livreddere, at de gerne ville komme tilbage, når badesæsonen 2009 sætter ind. BølgeCamp For at holde fast i det gode kammeratskab og sociale sammenhold, der er limen i et godt korps, har TrygFonden og Dansk Svømmeunion sat ekstra fokus på tilbud om aktiviteter uden for sæsonen. I efteråret troppede 40 livreddere op på Henne Strand for at give Vesterhavet kamp til stregen ved et socialt og fagligt arrangement med masser af skumsprøjt. Med vindstyrker over 15 m/s og bølger på op til fire meter, blev der kæmpet og leget i bølgerne med båd og board. Livreddere slapper af før mødet med bølgerne ved Henne Strand under en BølgeCamp. - Vores BølgeCamp er et tilbud for livreddere og instruktører om at få nogle sjove, udfordrende oplevelser i bølgerne kombineret med socialt samvær. I år udspillede det sig under nogle ret voldsomme forhold. Folk var helt klart spændte, og mange havde ikke prøvet de her bølger før så der var masser af spænding og grænser, der blev flyttet. Stemningen var supergod, og alle glade for at se hinanden. Vi håber selvfølgelig, den slags oplevelser kan være med til at fastholde livredderne i korpset, fortæller Michael Iwersen. Man kan altid blive bedre Det er ikke kun niveauet blandt livredderne, der skal være i top. Flagskibet i TrygFonden kystlivredning er det rød-hvid-stribede livreddertårn, som allerede står på 22 af de mest populære strande og havnebade og bemandes af kystlivredderne otte uger i højsæsonen. Mindst to tårne mere er på vej i Udstyret er en vigtig betingelse for en professionel indsats på strandene. Derfor udvikler og tester TrygFonden løbende nyt udstyr, nye metoder og tiltag. En generation tre af livreddertårnet blev testet i 2008 og forsøget fortsætter i I 2008 indledte TrygFonden også et forsøg med præventiv skiltning på seks jyske strande. Her oplyses badegæster på baggrund af en vurdering af de lokale risici om de særlige lokale forhold, der kræver ekstra vagtsomhed fx revlehuller eller store bølger. Også det forsøg fortsætter næste år. Målet er på længere sigt at kunne øge sikkerheden på endnu flere strande for dermed at lukke munden på havet og få nedbragt antallet af tragiske drukneulykker.

18 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 18

19 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 19

20 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 20

21 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 21 En dag som redningsmand Rystelser, væltede vægge og kaos. Et jordskælv har ramt, og tilskadekomne har brug for hjælp. Nu er det op til folkeskoleeleverne at vise, at de kan yde den nødvendige førstehjælp og samarbejde om at få situationen under kontrol. Redningshold for en dag er et samarbejde mellem TrygFonden og Experimentarium, hvor folkeskoleelever fra klasse kan deltage i et livagtigt rollespil. Eleverne lærer at yde livreddende førstehjælp og bevare overblikket i en katastrofesituation. Et mobilt set-up med katastrofeområde, redningsstation og nødhospital sørger for, at eleverne rundt omkring på landets skoler får en stærk og realistisk oplevelse. Redningshold for en dag er en del af TrygFondens indsats for at uddanne en ny generation af førstehjælpere, der både kan og tør gribe ind i livstruende situationer. Projektet begyndte i 2005, og flere end elever har indtil nu været igennem katastrofeøvelsen. Elever fra 6. klasse på Nibe Skole forbereder sig på en live lektion i førstehjælp og redningsarbejde.

22 SIDE 22 Jeg er så privilegeret dagligt at beskæftige mig med projekter, som jeg kan lægge både sjæl og hjerte i Trine Heidemann er kommunikationschef i TrygFonden på syvende år og samtidig projektleder på flere af TrygFondens projekter, bl.a. om førstehjælp og hjertestartere. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se, at mit arbejde og TrygFonden i det hele taget gør en forskel. Og det mener jeg godt, at vi kan tillade os at sige. De hjertestartere, vi har placeret rundt omkring i Danmark, har jo allerede reddet fem menneskeliv. Ambitionen er at redde endnu flere liv i fremtiden. Red liv i skolen er et af de projekter, som Trine Heidemann lægger et stort personligt engagement i. Her gælder det om at skabe en generation af unge, der kan yde livreddende førstehjælp, og som ikke tøver med at bruge det, de har lært, når ulykken er ude.

23 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 23

24 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 24 Brænder konserves? Det kan de yngste elever i folkeskolen få svar på, når de i 2009 i bogstaveligste forstand får lov til at lege med ilden. Med en ny brandspand fra TrygFonden kan eleverne ved selvsyn opleve, hvordan avispapir, træklodser, sten, konservesdåser og andre materialer brænder. Brandspanden er et led i TrygFondens samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole om at udvikle brandsikkert undervisningsmateriale til folkeskolen. I 2008 udkom Da legehuset brændte til børnehaveklassebørn, og næste gang er det materialet for børn i klasse, der står for tur. Projektet er planlagt til at løbe frem til 2012.

25 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 25

26 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 26

27 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 27 Mens antallet af alvorlige trafikulykker er steget markant i de senere år, mangler Danmark en samlet indsats, der kan sætte trafikuddannelsen af både børn, unge og deres forældre op i gear. >>

28 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 28 Historisk samarbejde skal sikre trafikanter fra vugge til rat

29 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 29 Fremtidens bilister er på vej TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har indgået en historisk aftale, som dedikerer de næste fem år til at forbedre trafikundervisning og forskning på børne- og ungeområdet. I de kommende fem år sætter TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus og turbo på børns og unges trafiksikkerhed. Dermed er vejen banet for den hidtil største fremadrettede trafikuddannelses- og forskningsindsats for børn og unge mellem 3 og 24 år populært sagt fra vugge til rat. Det sker efter et par år, hvor antallet af dræbte og kvæstede i trafikken har fået et dramatisk skub i den forkerte retning. Fra 2006 til 2007 steg antallet af omkomne med mere end 30 procent. En historisk stor stigning, der desværre fortsatte i 2008, og som groft sagt betyder, at der dræbes flere end én i trafikken hver dag året rundt. Udviklingen har sin parallel i vores nabolande, og trafikforskerne har indtil videre kun løse bud på en forklaring. Det hele bliver ikke mere opmuntrende af, at mens antallet af alvorlige trafikulykker stiger, så mangler der fokus på den trafikpædagogiske indsats over for børn og unge. - Samarbejdet med TrygFonden vil trække indsatsen på trafiksikkerhedsområdet op i en helt ny liga. Vi har allerede nu sat skibe i søen, der har til formål at styrke trafiksikkerheden for børn og unge. Men nu får vi en unik mulighed for dels at lave nye målrettede tiltag, dels at give nogle af de eksisterende indsatser en saltvandsindsprøjtning, så vi når ud til mange flere. Ikke bare børn og unge, men også de voksne, der omgiver dem. Vi skal have mange flere aktører til at arbejde for sagen, og det giver det nye samarbejde med TrygFonden os mulighed for, forklarer projektleder Anna Sjöberg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Måler er klart. Der skal ske en markant reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne. Pejlemærket er Færdselssikkerhedskommissionens mål om en 40 procents reduktion i ulykkerne i aldersgruppen 0-24 år inden 2012.

30 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 30

31 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 31 Op i et højere gear I dag er det sådan, at færdselsundervisningen i skolerne i høj grad er båret af enkelte ildsjæle, der engagerer sig, fordi de ved, hvor vigtigt det er, at børn udvikler den rette trafikadfærd, allerede fra de er helt små. Men enkelte ildsjæle kan ikke løfte så stor og vigtig en opgave alene, og derfor er det helt afgørende for TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed, at både skole, kommune og politi i de kommende år prioriterer børns og unges færdselssikkerhed. Et af de ønsker, der står øverst på listen for det kommende arbejde, er at skabe en sammenhængende indsats, der skal uddanne og opdrage fremtidens trafikanter. - Trafiksikkerhed berører os alle. Det handler i allerhøjeste grad om tryghed. Sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed har vi mulighederne for at løfte hele området op i et højere gear, og det er der brug for. Vi mangler simpelthen en sammenhængende træning, information og adfærdspåvirkning helt fra børnehavealderen henover folkeskolen og frem til ungdomsuddannelserne. Den sammenhæng har vi nu en enestående mulighed for at skabe. Vores styrke er, at vi sammen har ressourcerne til både at iværksætte relevante initiativer, der vil betyde umiddelbare forbedringer, og til at tænke mere langsigtet, siger projektleder René Højer fra TrygFonden. Han peger bl.a. på, at det er på tide at bryde det eksisterende mønster, hvor forældre bevidstløst kører deres børn i skole. - Vi oplever i dag et sandt trafikkaos foran skolerne, fordi velmenende og bekymrede forældre kører deres børn til skole. Det bider sig selv i halen. Skolevejene bliver mere og mere trafikerede, mens børnene afskæres fra at lære at klare sig i trafikken på egen hånd, siger René Højer. Men ser man på sikkerheden omkring skolevejene, kan man måske bedre forstå forældrene. Virkeligheden er, at under halvdelen af landets skoler har en skolepatrulje, der kan hjælpe de yngste elever sikkert over skolevejen. Kun 20 procent af skolerne har en trafiksikkerhedspolitik, og færdselskontaktlærerne har ikke råd til relevante materialer og mangler inspiration til deres arbejde. Ser man på de ældste skoleelever, er der stort set ingen undervisning i trafiksikkerhed, selv om de trafikmæssigt er på vej ind i de farligste år i deres liv. Vi oplever i dag et sandt trafikkaos foran skolerne, fordi velmenende og bekymrede forældre kører deres børn til skole.

32 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE INDSATSER DE NÆSTE 5 ÅR TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har defineret 15 konkrete projekter og indsatser, der skal gennemføres i løbet af de kommende fem år. FØRSKOLE 1. Børnenes Trafikklub Skal gøre det lille barn bevidst om det at færdes i trafikken samt øge forældrenes involvering i trafiktræningen SKOLE 2. SKOLESTART Omgivelserne skal gøres opmærksomme på de nye trafikanter, og forældrene engageres i børnenes trafiktræning 3. CYKLISTINDSATSER Cyklistundervisning og -træning i skolen skal styrkes, så børnene får kendskab til færdselsreglerne og opnår de nødvendige cykelfærdigheder 4. CYKELHJELM Flere børn og unge skal spænde hjelmen 5. SKOLEPATRULJER Flere skoler skal have en skolepatrulje, der kan skabe tryghed for de børn og voksne, der færdes omkring skolen INDSATSER TIL DE ÆLDSTE 6. SKOLEELEVER De ældste skoleelever skal blive i stand til at træffe trafiksikre valg i forhold til sig selv og hinanden TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER 7. Alle skoler skal have en trafikpolitik, som fastsætter rammer for skolens færdselsundervisning, trafik omkring skolen, forældres adfærd samt ansvarsfordeling mellem skole, politi og kommune ØGET KOMPETENCEUDVIKLING 8. OG NETVÆRK Med et årligt møde i alle landets 12 politikredse mellem lærere, politi, kommuner og Rådet for Større Færdselssikkerhed skal kompetencerne og samarbejdet omkring trafikundervisning og -sikkerhed styrkes ONLINE DOKUMENTATION AF 9. FÆRDSELSUNDERVISNINGEN Lærernes brug af materialerne skal dokumenteres, og elevernes viden, holdninger og færdigheder skal testes i 0., 3., 6. og 9. klasse via et webbaseret system UNGE RAT OG RISIKO 10. Et undervisningsforløb til teknisk skole skal øge elevernes viden om risikoforhold og påvirke de unges holdninger, så de bevidst vælger at foretage sikre og ansvarlige valg i trafikken 11. FOREDRAGSKORPS Et tilbud til alle landets skoler, der skal sikre kontakt med de unge i deres egen verden/miljø 12. KAMPAGNEKOMMUNIKATION TIL UNGE Skal udstyre de unge med viden om og forståelse for særlige risikofaktorer i trafikken og klæde dem på til at påvirke andres adfærd og sige fra over for farlig kørsel FORSKNING OG VIDEN SOCIAL PEJLING 13. Social pejling er en metode til at kortlægge og forstå holdninger til risiko og forebygge risikofyldte handlinger. Social pejling skal afprøves som forebyggelsesmetode i indsatserne på ungdomsuddannelserne med henblik på at vurdere potentialet i en generel anvendelse af social pejling som forebyggelsesmetode ANALYSE AF ÅRIGES 14. ULYKKER SOM BILISTER OG KNALLERTKØRERE Skal tilvejebringe en opdateret viden om og forståelse af unge bilister og knallertkøreres involvering i færdselsuheld og give indsigt i unge bilisters ulykkeshistorik som knallertkørere INTERNATIONAL VIDEN 15. OG ERFARING Der skal skabes systematisk overblik over internationale, veldokumenterede og effektive metoder til at reducere børns og unges risiko i trafikken til brug for prioritering og implementering af danske indsatser

33 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 33 Børn, unge og store drenge med benzin i blodet TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har sammen defineret fire indsatsområder, som de nu arbejder inden for: Førskole, skole, unge samt forskning og viden. I sagens natur lever de første tre grupper med helt forskellige risikoforhold. Små børn er under deres forældres beskyttelse, mens store drenge med knallert og måske endda et dugfriskt kørekort befinder sig i en noget anden farezone. Blandt de ambitiøse mål for de næste fem år er bl.a., at halvdelen af alle 3-årige skal være medlem af Børnenes Trafikklub mod 22 procent i dag. Blandt de 6-15-årige er målet bl.a., at 75 procent af landets skoler skal undervise eleverne i trafiksikkerhed, og at deres viden skal testes i 0., 3., 6. og 9. klasse. Samtidig skal antallet af skolepatruljer øges fra 44 til 75 procent. For de årige skal 80 procent af landets tekniske skoler undervise i forløbet Rat og Risiko, som er et succesfuldt pilotprojekt mellem Silkeborg Tekniske Skole, Rådet for Større Færdselssikkerhed og TrygFonden. Rat og Risiko sætter bl.a. fokus på risikoforståelse. Der er foreløbig planlagt 15 konkrete indsatser på de fire områder. - Fremtidens generationer af børn og unge vil tilegne sig flere færdigheder og blive langt mere bevidste om, hvordan man opfører sig sikkert og ansvarligt i trafikken. De vil nemlig møde trafiksikkerhedsbudskaber på strategiske tidspunkter i deres liv, fra de begynder i børnehaven, til de er i midten af 20 erne. Vi laver simpelthen en sammenhængende trafikuddannelse, så de kommende generationer bliver bedre til at passe på sig selv og hinanden i trafikken, siger Anna Sjöberg. Afsættet for indsatsområderne er Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan , der bl.a. sætter som mål, at alle skoler skal have en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen og det lokale politi. Men ambitionsniveauet i samarbejdet mellem TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed stopper ikke der. Udover at højne niveauet for træning, undervisning og formidling lægger de to parter op til at skabe et egentligt forskningsmiljø om børn og unge og trafiksikkerhed, som skal udgøre et mere skridsikkert grundlag for fremtidig undervisning og kampagner. Den forskning findes ikke i dag. Forskning er en mangelvare Blandt trafikforskere på universiteter og læreanstalter vil det nye fokus på forskning fra TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed helt sikkert blive modtaget med kyshånd. Mette Møller, der er psykolog og seniorforsker ved DTU Transport, glæder sig i hvert fald over udsigten til flere ressourcer til området. - Der er ingen tvivl om, at der er brug for en langsigtet og bred satsning, når det gælder om at gøre fremtidens trafikanter mere bevidste om risiko og ansvar. En sådan satsning vil forbedre muligheden for at give ungeindsatsen sammenhæng og kontinuitet. For mig er det især glædeligt, hvis vi kan styrke forskningen og dermed det videngrundlag, som ungeindsatsen baseres på. Vi mangler bl.a. i meget høj grad viden om unges holdning til risikoadfærd i de helt unge år. Meget tyder på, at baggrunden for den adfærd og de holdninger 18-årige mænd og for den sags skyld kvinder med et nyudstedt kørekort har, faktisk grundlægges på et meget tidligere tidspunkt. Det er meget vigtigt med større viden om, hvordan disse holdninger etableres, fordi det er afgørende for, at vi kan sætte ind med de rigtige budskaber på de rigtige tidspunkter og med de rigtige virkemidler, siger hun. Kun 20 procent af skolerne har i dag en trafiksikkerhedspolitik. Det skal alle skoler have inden for de næste fem år.

34 Jeg bliver begejstret, når jeg samarbejder med engagerede og professionelle mennesker, som forsøger at finde nye veje TrygFonden bruger hvert år op mod en tredjedel af sit budget på forskning, og som forskningschef er Anders Hede med til at vurdere, hvilke projekter der skal realiseres. Han er især interesseret i det paradoks, at vi lever i en rig og velstillet verden, men at mange alligevel har det dårligt, er syge og dør for tidligt. For hvad kan man gøre ved det og hvor og over for hvem, skal der sættes ind? I TrygFonden har vi nogle frie rammer, og det er et kæmpe privilegium at igangsætte og udvikle projekter, som munder ud i viden og værktøjer til gavn for mange mennesker.

35

36 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 36 Fra bagsæde til cykelsadel

37 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 37 Alt for mange børn oplever vejen til og fra skole fra bagsædet af forældrenes bil. Med den årligt tilbagevendende kampagne Alle Børn Cykler kalder Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden til kamp om pladserne ved skolernes cykelstativer. Alle Børn Cykler er en konkurrence, hvor skolernes klasser kæmper om at cykle mest til og fra skole i 14 dage. Og der er ekstra point at hente for dem, der spænder hjelmen. Målet er at få børnene til at bevæge sig mere og styrke deres trafikvaner. Hvert år har deltagerantallet sat rekord, og i 2008 deltog elever i konkurrencen. Når tilmeldingen åbner igen i maj 2009, kan eleverne uploade billeder og film af deres skolevej. Målet er et interaktivt danmarkskort over landets skoleveje, som skal sætte fokus på at forbedre sikkerheden for de mange børn, der færdes til og fra skole.

38 sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 38 SUND HE D

39 Sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 39 Fysik og følelser danner rammen for vores arbejde med sundhed. Nøgleordene er sundhedsfremme, forebyggelse og helbredelse. Områderne omfatter bl.a. patientsikkerhed, akutindsatser, bedre tilbud til døende og mennesker med kronisk sygdom. Et nyt forebyggelsescenter og en styrket indsats på førstehjælpsområdet præger 2009.

40 sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 40 Førstehjælp til Bornholm Sol over Gudhjem, Krølle-Bølle og røgede sild. Billedet af Bornholm er romantisk. Men hvis uheldet er ude, er der knap så rart på solskinsøen. Hvert år falder omkring 35 personer om med hjertestop, og stort set ingen overlever uden for hospital. Et nyt projekt mellem TV2/Bornholm, Region Hovedstaden og TrygFonden sætter nu bornholmerne i gang med at lære førstehjælp og hjertestart. August Langt fra nærmeste hospital. Ude på vandet på vej til Christiansø. En mand falder pludselig om på færgen. En modig passager træder til og giver hjerte-lunge-redning, indtil færgen er sejlet de seks minutter tilbage til Allinge Havn. Det reddede mandens liv. Han var en meget heldig mand. Den kedelige statistik viser, at de fleste mennesker ender livet på Bornholm, hvis de falder om med uventet hjertestop uden for hospital på øen. I sommeren 2008 gik TV2/Bornholm, Region Hovedstaden og TrygFonden derfor sammen om at oplyse og uddanne bornholmerne i hjerte-lunge-redning og hjertestart. Det nystartede projekt skal køre i et år, hvor TrygFonden har doneret MiniAnnegenoplivningsdukker med tilhørende lærings-dvd til bornholmerne. Samtidig vil TrygFonden tilbyde hjertestarterkurser i løbet af perioden og opsætte yderligere hjertestartere på øen. - Bornholm er et yderområde, som hvert år oversvømmes af turister. Vi har i forvejen fokus på Bornholm i vores arbejde med førstehjælp, fordi der i de fleste tilfælde er meget langt til professionel hjælp. Derfor glæder vi os over det nye samarbejde, som skal gøre bornholmerne bedre til selv at yde den fornødne hjælp frem til ambulancens ankomst, siger Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden. Det var journalist Rune Holm fra TV2/Bornholm, der tog initiativ til projektet. Ideen opstod på en studietur til Stavanger, hvor han fik indsigt i nordmændenes effektive indgriben ved hjertestop uden for hospital, hvor op imod 25 procent overlever. Til sammenligning overlever kun 6 procent i Danmark. Det var Region Hovedstaden, der havde arrangeret turen, bl.a. for at vise, hvor vigtigt det er, at befolkningen kan og tør reagere, hvis de er vidne til hjertestop. Hvem er Minianne? MiniAnne er en øvedukke, som kan lære dig at redde liv Med MiniAnne-metoden tager det kun 30 minutter at lære hjerte-lunge-redning Øvedukken leveres med en lærings-dvd og ekstraudstyr, så andre i dit netværk også kan øve sig i hjerte-lunge-redning Metoden er gennemtestet og lige så effektiv som et seks timers førstehjælpskursus MiniAnne er udviklet af TrygFonden i samarbejde med norske Laerdal Medical

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001

Læs mere

Fakta om druknedødsfald i Danmark

Fakta om druknedødsfald i Danmark Fakta om druknedødsfald i Danmark TrygFondens Nationale Druknestatistik For fjerde år i træk udkommer TrygFondens Nationale Druknestatistik, som giver et veldokumenteret billede af druknedødsfald i Danmark.

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Førstehjælp i folkeskolen

Førstehjælp i folkeskolen Førstehjælp i folkeskolen Forhold af betydning for implementering af undervisning i livreddende førstehjælp i folkeskolen Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 29. september 2014 Line

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt

Læs mere

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Sønderlandsskolens trafikpolitik Sønderlandsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre, lærere og pædagoger kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

Trafikpolitik Fjordskolen

Trafikpolitik Fjordskolen Trafikpolitik Fjordskolen Fjordskolen Fjordvej 46 (0-5. klasse) Thorsensvej 11 (6-10. klasse) 4800 Nykøbing F. www. fjordskolen-guldborgsund.dk Indholdsfortegnelse Fjordskolen Side Forord... 3... 4 På

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Kristrup Skoles trafikpolitik

Kristrup Skoles trafikpolitik Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet

Læs mere

Ansøgning om støtte. 1. Grundlæggende oplysninger om projektet. Beløb. Forskning. Lokalt eller landsdækkende?

Ansøgning om støtte. 1. Grundlæggende oplysninger om projektet. Beløb. Forskning. Lokalt eller landsdækkende? Ansøgning om støtte Påbegyndt den 26. februar 2010 af mlt@strandbysejlklub.dk 100% udarbejdet, og er indsendt. Ansøgningsfrist: 1. marts 2010 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Beredskabsplan Revideret

Beredskabsplan <Svømmeklub> Revideret <dato> Beredskabsplan Revideret Beredskabsplan Side 2 af 13 Revideret: 2015-03-01 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træners rolle: Hvis det er en mindre

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Trafikpolitik Frejlev Skole

Trafikpolitik Frejlev Skole Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde

Læs mere

Skal vi hjælpe dig med at hjælpe?

Skal vi hjælpe dig med at hjælpe? Følg os Svanemærket tryksag 541-134 Den korte afstand mellem TrygFondens projekter og danskernes hverdag afspejler sig også i vores tilgængelighed og tilstedeværelse på mange platforme. trygfonden.dk besøgshunde.dk

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen

Trafiksikkerhed. En fælles opgave for skole og forældre. 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Trafiksikkerhed En fælles opgave for skole og forældre 10 gode grunde til at arbejde med trafikpolitik på skolen Indholdsfortegnelse Læs om Hvad er en trafikpolitik?..................................................................................

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik.

Trafikpolitik for. Rådet for Sikker Trafik har erfaring med, at trafikpolitik på skolerne er et godt værktøj til at skabe mere sikker trafik. Trafikpolitik for Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, det kræver en målrettet indsats fra dem der benytter skolen. Rådet for Sikker

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Ansøgning om støtte. 1. Grundlæggende oplysninger om projektet. Beløb. Forskning. Lokalt eller landsdækkende?

Ansøgning om støtte. 1. Grundlæggende oplysninger om projektet. Beløb. Forskning. Lokalt eller landsdækkende? 1 of 5 28-02-11 18:45 Ansøgning om støtte Påbegyndt den 28. februar 2011 af tscherning@gmail.com 100% udarbejdet, endnu ikke indsendt. Ansøgningsfrist: 1. marts 2011 1. Grundlæggende oplysninger om projektet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Hylleholt Skoles Trafikpolitik

Hylleholt Skoles Trafikpolitik Hylleholt Skoles Trafikpolitik Det er Hylleholt Skole ambition, at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig Ødis Skoles trafikpolitik Vi ønsker at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. På vej til skole Mindre morgenmylder

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Det er Østskolen, afd. Hylleholts ambition at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Forældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole

Forældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole Forældrefolder Trafikpolitik 2014 Hadbjerg Skole Trafikpolitik for Hadbjerg Skole Kære forældre Hadbjerg Skole har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Trafikpolitik ved Bogense Skole

Trafikpolitik ved Bogense Skole Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Skolens trafikpolitik.. 6 På vej.. 7 Undervisning. 11 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17 3 Forord

Læs mere

Trafikpolitik Ulsted Skole

Trafikpolitik Ulsted Skole Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde

Læs mere

Unge lever livet farligt i trafikken

Unge lever livet farligt i trafikken Hver uge ringer politiet på hos en eller flere familier i Danmark for at overbringe den værst tænkelige besked om, at deres søn eller datter er blevet dræbt i en trafikulykke Unge lever livet farligt i

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Trafikpolitik Filipskolen

Trafikpolitik Filipskolen Trafikpolitik Filipskolen Indholdsfortegnelse Filipskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13 Samarbejde... 15 3 Forord

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.

Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner. Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED FAKTA 90 pct. af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Hver fjerde arbejdsulykke med døden til følge sker i trafikken. En sælger kører i gennemsnit 50.000 km om året. Ca. 1/4

Læs mere

Smørhullets trafikpolitik

Smørhullets trafikpolitik Smørhullets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Dette vil på

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere