TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB

Transkript

1 billeder &ord 09

2 BILLEDER&ORD 09 TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba). Redaktion: Trine Heidemann. Tekst: GCI Mannov. Fotografer: Tine Harden, bortset fra Jens Bangsbo/GAB photography s. 22, 25, 34, 56, 58, 67, 68, 76, 83, 100, 116, 134, 146, 158, 174 og 194. Casper Sejersen s. 29. Rune Holm s. 41. Johnny Anthon Wichmann s. 44. Mads Greve s. 113, 129, og 145. Design: win win agency A/S. Repro og tryk: Formula Tryxager. Papir: Omslag 300 g Dito, indhold 150 g Dito. Oplag: stk. Rettigheder: Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af dette BILLEDER&ORD 09 eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Adresse: TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby, tlf CVR-nr

3

4 INDHOLD sikkerhed SUNDHED TRIVSEL 10 En million spøgefulde reflekser Små trafikanter skal ses i mørket 12 Strøm på badesikkerheden TrygFonden kystlivredning opruster 20 En dag som redningsmand Folkeskoleelever i katastrofeøvelse 24 Brænder konserves? Børn lærer om brandsikkerhed 26 Fra vugge til rat Historisk samarbejde skal uddanne trafikanter 36 Fra bagsæde til cykelsadel Fokus på sikre skoleveje 40 Førstehjælp til Bornholm Bornholm skal lære at redde liv 44 To mand frem for en enke løb! Legepatruljer på flere og flere skoler 48 Vi vil vide, hvad der virker! 100 millioner kroner til nyt forskningscenter for forebyggelse 52 Kogt krebs eller blød nougat Solkampagne skal forebygge hudkræft 54 Trøst fra en blød ven Flere krammebamser til landets hospitaler 58 Pas på patienten Bedre vilkår for syge og døende 62 Op i gear med konditionen KRAM-resultaterne ruller ind 72 Ram på kvindevold blandt etniske minoriteter Forskningsindsats skal øge chancen for at komme volden til livs kilometer mod et bedre liv Socialt eksperiment giver unge, belastede nydanskere en ny chance 80 Brilleabe og buksevand Forskning skal forebygge mobning 82 Hvad er det for en fugl, der pipper om natten? Natteravnene skaber tryghed i gaderne 64 Sport efter skoletid Flere sportsaktiviteter for børn uden for skoletiden 66 Flere generationer af førstehjælpere Både elever og familie kan lære førstehjælp med Red liv i skolen

5 DONATIONER VED DU AT Landsdækkende donationer Oversigt og donationer i ord og billeder 104 Regionale donationer Oversigter og donationer i ord og billeder 107 Region Nordjylland 123 Region Midtjylland 139 Region Syddanmark 151 Region Sjælland 163 Region Hovedstaden 180 Fjerde tryghedsmåling på vej Sådan oplever danskerne tryghed og utryghed 182 Samfundsnytte er direktørens drivkraft Derfor brænder Gurli Martinussen for TrygFonden 186 Fem skarpe til TrygFondens forskningschef Anders Hede har svaret på spørgsmål om forebyggelse på sundhedsområdet 190 TrygFonden for en mere tryg hverdag Fakta om TrygFonden 192 Hvem er vi? Direktionen, bestyrelsen og repræsentantskabet

6

7 Tryghed til at turde! 2008 har været præget af finanskrise, og stribevis af overskrifter om krise, krak og kaos har givet anledning til en del neglebideri hos mange af os. Men midt i bekymringer om pension, privatliv og bopæl skal vi ikke glemme, at der også er andre vigtige dagsordener, som har væsentlig betydning for danskernes tryghed både nu og i fremtiden. Hvad stiller vi fx op med det faktum, at en stigende andel af befolkningen dør af dårlig livsstil? At flere og flere dør i trafikken? Eller at 2008 satte ny rekord i drukneulykker ved de danske strande? Vores svar er at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark, som giver folk mod til at tage ansvar for sig selv og andre! I TrygFonden sætter vi ind med tryghedsskabende aktiviteter der, hvor behovet er størst, og hvor samfundets indsats ikke rækker. I 2008 har vi uddelt 350 millioner kroner til almennyttige formål og det beløb vokser til 400 millioner i Behovet for effektiv forebyggelse er tydeligt for enhver. Den store nationale folkesundhedsundersøgelse KRAM, som TrygFonden har finansieret sammen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, er i 2008 barslet med de første resultater, der bl.a. har vist, at unge mænd rammer bunden, når det gælder fysisk kondition noget, der kan koste dyrt i både antal og kvalitet af leveår. Et af de initiativer, vi er særligt stolte af at løbe i gang, er TrygFondens Forebyggelsescenter, som med 100 millioner kroner i ryggen skal forske i, hvordan kommunerne kan få folk til at leve sundere og bringe dansk sygdomsforebyggelse op i verdensklasse. I samme åndedrag kan vi konstatere, at der i dag bliver oplyst i blinde. Man kunne formentlig tapetsere det meste af Danmark med oplysningskampagner, og alligevel ved vi ikke, hvad der reelt virker. Det vil vi i TrygFonden ikke sidde overhørig, og derfor har vi store forventninger til resultaterne fra TrygFondens Forebyggelsescenter, som kan være med til at lede os på rette vej i kampen for at få flere danskere til at leve et sundere liv. Sundhed er ikke vores eneste prioritering i arbejdet for et trygt Danmark. I fremtiden sætter vi også indsatsen på trafikområdet op i gear med det, der må betegnes som et historisk samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed. I tæt parløb vil vi sammen give børn og unge et hidtil uset gennemgribende uddannelsesforløb, der skal gøre dem til sikre trafikanter populært sagt fra vugge til rat. Forebyggelse er et nøgleord for mange af vores aktiviteter både vores egne projekter og de initiativer, vi støtter økonomisk lokalt og på landsplan. Men vi vil også gerne hjælpe danskerne til at hjælpe sig selv og hinanden, når ulykken opstår. I 2009 fortsætter vi derfor vores donation af hjertestartere, som foreløbig hænger omkring 300 steder i landet og allerede har reddet fem liv. Det lykkes kun, fordi modige vidner træder til og handler hurtigt! Vi tror på, at førstehjælpskundskaber giver tryghed til at turde. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til vores mange samarbejdspartnere, som med deres entusiasme og initiativ gør det muligt at realisere de mange tryghedsskabende projekter. Vi håber, at vores årsskrift kan inspirere endnu flere til at gå ind i arbejdet med at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark. Mikael Olufsen Bestyrelsesformand TryghedsGruppen smba Gurli Martinussen Direktør TrygFonden

8 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 8 SIK KER HE D

9 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 9 Det skal være trygt at færdes både ude og hjemme. Derfor arbejder vi for at forebygge og reducere antallet af ulykker i Danmark hvad enten det er brand-, drukne- eller trafikulykker. Sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed tager vi i 2009 et historisk skridt mod bedre trafikuddannelse.

10 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 10 En million spøge - fulde reflekser Bløde monstre med skæve tænder og skøre øjne. Sådan ser TrygFondens gratis reflekser ud i vinteren 2008/2009, hvor 1 million af slagsen er sendt på gaden for at sikre de små trafikanter. Reflekserne er et tilbud til alle, men indsatsen er især rettet mod skoler og børnehaver. Lærere og pædagoger har sammen med reflekserne fået materiale med opslag og klistermærker, så montering af reflekser på jakker og tasker kan blive til en hel lille happening. Med en af TrygFondens godkendte reflekser kan man ses mindst 140 meter væk, og risikoen for at blive ramt af en bil reduceres med 70 procent. Siden 2005 har TrygFonden hvert år uddelt rappe reflekser til danskerne som en del af en større indsats for at øge trafiksikkerheden. Forældre, børnehaver og skoler kan bestille reflekserne på trygfonden.dk

11 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 11

13 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 13 Hvert år sluger havet små og store badegæster ved de danske kyster ofte fordi vovemodige vandhunde og ubetænksomme voksne glemmer at tænke sig om. >>

15 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 15 TrygFonden kystlivredning intensiverer nu i samarbejde med Dansk Svømmeunion sikkerheden på de danske kyster og opruster oplysningen om badesikkerhed. strøm på badesikkerheden

16 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 16 René Højer, projektleder hos TrygFonden, har i mere end 10 år arbejdet med at øge trygheden på de danske strande. Behovet for livreddere er til at få øje på. I 2008 rykkede TrygFonden kystlivredning ud knap gange i 40 af tilfældene var personer i livsfare! TrygFondens livredderkorps ligger i den internationale liga, men det kræver hårdt slid at nå dertil. Så hvis man tror, at livreddertjansen er en hyggepost på stranden med udsigt til strandbabes og en solbrun krop, skal man nok finde sig et andet sommerjob. For at blive en del af TrygFonden kystlivredning skal aspiranterne passere flere nåleøjer. Første skridt er en hård optagelsesprøve, som stiller noget større krav til deltagerne end dem, der stilles for at blive livredder i en svømmehal. Allerede ved optagelsesprøven falder omkring en tredjedel fra, når de bl.a. testes i svømning på tid og under vand samt i bjærgning. Er man blandt de omkring 90, der har klaret sig gennem optagelsesprøven, og er man blevet udvalgt til grunduddannelsen, fortsætter udfordringerne i en lind strøm. Selve grunduddannelsen betegner uddannelsesleder Michael Iwersen som en ni dage lang jobsamtale. - Forløbet er meget intensivt. Det strækker sig over tre weekender, hvor deltagerne hele tiden bliver udfordret, lærer nye ting og faktisk er i en situation, der minder om en løbende jobsamtale, hvor de bliver holdt øje med fysisk og psykisk, siger Michael Iwersen og fortæller om nogle af de krav, der stilles til livredderne: - Det kræver en bestemt personlighed at blive livredder man skal have overskud og have selvtillid, men omvendt heller ikke for meget selvtillid. For at løfte det ansvar, det er at skulle hjælpe andre mennesker, skal man have en tro på det, man kan, være god til at samarbejde med kollegerne og kunne bevare roen i en kritisk situation. Uddannelsen til livredder falder i tre moduler, hvor aspiranterne bl.a. skal gennem et 20 timers førstehjælpskursus, en række test i bassin med såkaldt ABC-udstyr maske, svømmefødder og snorkel. - En af testene består i at dykke 10 meter lodret ned uden andet end sit ABC-udstyr. Det er en af de øvelser, som koster størst frafald på uddannelsen, fortæller Michael Iwersen og forklarer, at et dyk på 10 meter er et højt krav, også i international sammenhæng. I 2008 uddannede TrygFonden kystlivredning 32 nye livreddere, mens korpsets øvrige livreddere gennemgik repetitionskursus. Når man først er inde i livredderkorpset, er Vidste du, at TrygFonden og Dansk Svømmeunion i 10 år har sat fokus på badesikkerhed i Danmark TrygFonden og Dansk Svømmeunion har i 2008 udgivet en lærebog om livredning TrygFonden sammen med Statens Institut for Folkesundhed udkommer med landets første samlede, valide druknestatistik i 2009 Drukning vurderes til at være den tredjestørste ulykkesrelaterede dødsårsag i Danmark efter trafikog faldulykker Du kan læse mere om sikkerhed ved vand på respektforvand.dk

17 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 17 der en tendens til, at man bliver. Ved sæsonens afslutning tilkendegav 97 procent af korpsets 130 livreddere, at de gerne ville komme tilbage, når badesæsonen 2009 sætter ind. BølgeCamp For at holde fast i det gode kammeratskab og sociale sammenhold, der er limen i et godt korps, har TrygFonden og Dansk Svømmeunion sat ekstra fokus på tilbud om aktiviteter uden for sæsonen. I efteråret troppede 40 livreddere op på Henne Strand for at give Vesterhavet kamp til stregen ved et socialt og fagligt arrangement med masser af skumsprøjt. Med vindstyrker over 15 m/s og bølger på op til fire meter, blev der kæmpet og leget i bølgerne med båd og board. Livreddere slapper af før mødet med bølgerne ved Henne Strand under en BølgeCamp. - Vores BølgeCamp er et tilbud for livreddere og instruktører om at få nogle sjove, udfordrende oplevelser i bølgerne kombineret med socialt samvær. I år udspillede det sig under nogle ret voldsomme forhold. Folk var helt klart spændte, og mange havde ikke prøvet de her bølger før så der var masser af spænding og grænser, der blev flyttet. Stemningen var supergod, og alle glade for at se hinanden. Vi håber selvfølgelig, den slags oplevelser kan være med til at fastholde livredderne i korpset, fortæller Michael Iwersen. Man kan altid blive bedre Det er ikke kun niveauet blandt livredderne, der skal være i top. Flagskibet i TrygFonden kystlivredning er det rød-hvid-stribede livreddertårn, som allerede står på 22 af de mest populære strande og havnebade og bemandes af kystlivredderne otte uger i højsæsonen. Mindst to tårne mere er på vej i Udstyret er en vigtig betingelse for en professionel indsats på strandene. Derfor udvikler og tester TrygFonden løbende nyt udstyr, nye metoder og tiltag. En generation tre af livreddertårnet blev testet i 2008 og forsøget fortsætter i I 2008 indledte TrygFonden også et forsøg med præventiv skiltning på seks jyske strande. Her oplyses badegæster på baggrund af en vurdering af de lokale risici om de særlige lokale forhold, der kræver ekstra vagtsomhed fx revlehuller eller store bølger. Også det forsøg fortsætter næste år. Målet er på længere sigt at kunne øge sikkerheden på endnu flere strande for dermed at lukke munden på havet og få nedbragt antallet af tragiske drukneulykker.

21 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 21 En dag som redningsmand Rystelser, væltede vægge og kaos. Et jordskælv har ramt, og tilskadekomne har brug for hjælp. Nu er det op til folkeskoleeleverne at vise, at de kan yde den nødvendige førstehjælp og samarbejde om at få situationen under kontrol. Redningshold for en dag er et samarbejde mellem TrygFonden og Experimentarium, hvor folkeskoleelever fra klasse kan deltage i et livagtigt rollespil. Eleverne lærer at yde livreddende førstehjælp og bevare overblikket i en katastrofesituation. Et mobilt set-up med katastrofeområde, redningsstation og nødhospital sørger for, at eleverne rundt omkring på landets skoler får en stærk og realistisk oplevelse. Redningshold for en dag er en del af TrygFondens indsats for at uddanne en ny generation af førstehjælpere, der både kan og tør gribe ind i livstruende situationer. Projektet begyndte i 2005, og flere end elever har indtil nu været igennem katastrofeøvelsen. Elever fra 6. klasse på Nibe Skole forbereder sig på en live lektion i førstehjælp og redningsarbejde.

22 SIDE 22 Jeg er så privilegeret dagligt at beskæftige mig med projekter, som jeg kan lægge både sjæl og hjerte i Trine Heidemann er kommunikationschef i TrygFonden på syvende år og samtidig projektleder på flere af TrygFondens projekter, bl.a. om førstehjælp og hjertestartere. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se, at mit arbejde og TrygFonden i det hele taget gør en forskel. Og det mener jeg godt, at vi kan tillade os at sige. De hjertestartere, vi har placeret rundt omkring i Danmark, har jo allerede reddet fem menneskeliv. Ambitionen er at redde endnu flere liv i fremtiden. Red liv i skolen er et af de projekter, som Trine Heidemann lægger et stort personligt engagement i. Her gælder det om at skabe en generation af unge, der kan yde livreddende førstehjælp, og som ikke tøver med at bruge det, de har lært, når ulykken er ude.

24 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 24 Brænder konserves? Det kan de yngste elever i folkeskolen få svar på, når de i 2009 i bogstaveligste forstand får lov til at lege med ilden. Med en ny brandspand fra TrygFonden kan eleverne ved selvsyn opleve, hvordan avispapir, træklodser, sten, konservesdåser og andre materialer brænder. Brandspanden er et led i TrygFondens samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole om at udvikle brandsikkert undervisningsmateriale til folkeskolen. I 2008 udkom Da legehuset brændte til børnehaveklassebørn, og næste gang er det materialet for børn i klasse, der står for tur. Projektet er planlagt til at løbe frem til 2012.

27 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 27 Mens antallet af alvorlige trafikulykker er steget markant i de senere år, mangler Danmark en samlet indsats, der kan sætte trafikuddannelsen af både børn, unge og deres forældre op i gear. >>

28 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 28 Historisk samarbejde skal sikre trafikanter fra vugge til rat

29 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 29 Fremtidens bilister er på vej TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har indgået en historisk aftale, som dedikerer de næste fem år til at forbedre trafikundervisning og forskning på børne- og ungeområdet. I de kommende fem år sætter TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus og turbo på børns og unges trafiksikkerhed. Dermed er vejen banet for den hidtil største fremadrettede trafikuddannelses- og forskningsindsats for børn og unge mellem 3 og 24 år populært sagt fra vugge til rat. Det sker efter et par år, hvor antallet af dræbte og kvæstede i trafikken har fået et dramatisk skub i den forkerte retning. Fra 2006 til 2007 steg antallet af omkomne med mere end 30 procent. En historisk stor stigning, der desværre fortsatte i 2008, og som groft sagt betyder, at der dræbes flere end én i trafikken hver dag året rundt. Udviklingen har sin parallel i vores nabolande, og trafikforskerne har indtil videre kun løse bud på en forklaring. Det hele bliver ikke mere opmuntrende af, at mens antallet af alvorlige trafikulykker stiger, så mangler der fokus på den trafikpædagogiske indsats over for børn og unge. - Samarbejdet med TrygFonden vil trække indsatsen på trafiksikkerhedsområdet op i en helt ny liga. Vi har allerede nu sat skibe i søen, der har til formål at styrke trafiksikkerheden for børn og unge. Men nu får vi en unik mulighed for dels at lave nye målrettede tiltag, dels at give nogle af de eksisterende indsatser en saltvandsindsprøjtning, så vi når ud til mange flere. Ikke bare børn og unge, men også de voksne, der omgiver dem. Vi skal have mange flere aktører til at arbejde for sagen, og det giver det nye samarbejde med TrygFonden os mulighed for, forklarer projektleder Anna Sjöberg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Måler er klart. Der skal ske en markant reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne. Pejlemærket er Færdselssikkerhedskommissionens mål om en 40 procents reduktion i ulykkerne i aldersgruppen 0-24 år inden 2012.

31 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 31 Op i et højere gear I dag er det sådan, at færdselsundervisningen i skolerne i høj grad er båret af enkelte ildsjæle, der engagerer sig, fordi de ved, hvor vigtigt det er, at børn udvikler den rette trafikadfærd, allerede fra de er helt små. Men enkelte ildsjæle kan ikke løfte så stor og vigtig en opgave alene, og derfor er det helt afgørende for TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed, at både skole, kommune og politi i de kommende år prioriterer børns og unges færdselssikkerhed. Et af de ønsker, der står øverst på listen for det kommende arbejde, er at skabe en sammenhængende indsats, der skal uddanne og opdrage fremtidens trafikanter. - Trafiksikkerhed berører os alle. Det handler i allerhøjeste grad om tryghed. Sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed har vi mulighederne for at løfte hele området op i et højere gear, og det er der brug for. Vi mangler simpelthen en sammenhængende træning, information og adfærdspåvirkning helt fra børnehavealderen henover folkeskolen og frem til ungdomsuddannelserne. Den sammenhæng har vi nu en enestående mulighed for at skabe. Vores styrke er, at vi sammen har ressourcerne til både at iværksætte relevante initiativer, der vil betyde umiddelbare forbedringer, og til at tænke mere langsigtet, siger projektleder René Højer fra TrygFonden. Han peger bl.a. på, at det er på tide at bryde det eksisterende mønster, hvor forældre bevidstløst kører deres børn i skole. - Vi oplever i dag et sandt trafikkaos foran skolerne, fordi velmenende og bekymrede forældre kører deres børn til skole. Det bider sig selv i halen. Skolevejene bliver mere og mere trafikerede, mens børnene afskæres fra at lære at klare sig i trafikken på egen hånd, siger René Højer. Men ser man på sikkerheden omkring skolevejene, kan man måske bedre forstå forældrene. Virkeligheden er, at under halvdelen af landets skoler har en skolepatrulje, der kan hjælpe de yngste elever sikkert over skolevejen. Kun 20 procent af skolerne har en trafiksikkerhedspolitik, og færdselskontaktlærerne har ikke råd til relevante materialer og mangler inspiration til deres arbejde. Ser man på de ældste skoleelever, er der stort set ingen undervisning i trafiksikkerhed, selv om de trafikmæssigt er på vej ind i de farligste år i deres liv. Vi oplever i dag et sandt trafikkaos foran skolerne, fordi velmenende og bekymrede forældre kører deres børn til skole.

32 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE INDSATSER DE NÆSTE 5 ÅR TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har defineret 15 konkrete projekter og indsatser, der skal gennemføres i løbet af de kommende fem år. FØRSKOLE 1. Børnenes Trafikklub Skal gøre det lille barn bevidst om det at færdes i trafikken samt øge forældrenes involvering i trafiktræningen SKOLE 2. SKOLESTART Omgivelserne skal gøres opmærksomme på de nye trafikanter, og forældrene engageres i børnenes trafiktræning 3. CYKLISTINDSATSER Cyklistundervisning og -træning i skolen skal styrkes, så børnene får kendskab til færdselsreglerne og opnår de nødvendige cykelfærdigheder 4. CYKELHJELM Flere børn og unge skal spænde hjelmen 5. SKOLEPATRULJER Flere skoler skal have en skolepatrulje, der kan skabe tryghed for de børn og voksne, der færdes omkring skolen INDSATSER TIL DE ÆLDSTE 6. SKOLEELEVER De ældste skoleelever skal blive i stand til at træffe trafiksikre valg i forhold til sig selv og hinanden TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER 7. Alle skoler skal have en trafikpolitik, som fastsætter rammer for skolens færdselsundervisning, trafik omkring skolen, forældres adfærd samt ansvarsfordeling mellem skole, politi og kommune ØGET KOMPETENCEUDVIKLING 8. OG NETVÆRK Med et årligt møde i alle landets 12 politikredse mellem lærere, politi, kommuner og Rådet for Større Færdselssikkerhed skal kompetencerne og samarbejdet omkring trafikundervisning og -sikkerhed styrkes ONLINE DOKUMENTATION AF 9. FÆRDSELSUNDERVISNINGEN Lærernes brug af materialerne skal dokumenteres, og elevernes viden, holdninger og færdigheder skal testes i 0., 3., 6. og 9. klasse via et webbaseret system UNGE RAT OG RISIKO 10. Et undervisningsforløb til teknisk skole skal øge elevernes viden om risikoforhold og påvirke de unges holdninger, så de bevidst vælger at foretage sikre og ansvarlige valg i trafikken 11. FOREDRAGSKORPS Et tilbud til alle landets skoler, der skal sikre kontakt med de unge i deres egen verden/miljø 12. KAMPAGNEKOMMUNIKATION TIL UNGE Skal udstyre de unge med viden om og forståelse for særlige risikofaktorer i trafikken og klæde dem på til at påvirke andres adfærd og sige fra over for farlig kørsel FORSKNING OG VIDEN SOCIAL PEJLING 13. Social pejling er en metode til at kortlægge og forstå holdninger til risiko og forebygge risikofyldte handlinger. Social pejling skal afprøves som forebyggelsesmetode i indsatserne på ungdomsuddannelserne med henblik på at vurdere potentialet i en generel anvendelse af social pejling som forebyggelsesmetode ANALYSE AF ÅRIGES 14. ULYKKER SOM BILISTER OG KNALLERTKØRERE Skal tilvejebringe en opdateret viden om og forståelse af unge bilister og knallertkøreres involvering i færdselsuheld og give indsigt i unge bilisters ulykkeshistorik som knallertkørere INTERNATIONAL VIDEN 15. OG ERFARING Der skal skabes systematisk overblik over internationale, veldokumenterede og effektive metoder til at reducere børns og unges risiko i trafikken til brug for prioritering og implementering af danske indsatser

33 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 33 Børn, unge og store drenge med benzin i blodet TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed har sammen defineret fire indsatsområder, som de nu arbejder inden for: Førskole, skole, unge samt forskning og viden. I sagens natur lever de første tre grupper med helt forskellige risikoforhold. Små børn er under deres forældres beskyttelse, mens store drenge med knallert og måske endda et dugfriskt kørekort befinder sig i en noget anden farezone. Blandt de ambitiøse mål for de næste fem år er bl.a., at halvdelen af alle 3-årige skal være medlem af Børnenes Trafikklub mod 22 procent i dag. Blandt de 6-15-årige er målet bl.a., at 75 procent af landets skoler skal undervise eleverne i trafiksikkerhed, og at deres viden skal testes i 0., 3., 6. og 9. klasse. Samtidig skal antallet af skolepatruljer øges fra 44 til 75 procent. For de årige skal 80 procent af landets tekniske skoler undervise i forløbet Rat og Risiko, som er et succesfuldt pilotprojekt mellem Silkeborg Tekniske Skole, Rådet for Større Færdselssikkerhed og TrygFonden. Rat og Risiko sætter bl.a. fokus på risikoforståelse. Der er foreløbig planlagt 15 konkrete indsatser på de fire områder. - Fremtidens generationer af børn og unge vil tilegne sig flere færdigheder og blive langt mere bevidste om, hvordan man opfører sig sikkert og ansvarligt i trafikken. De vil nemlig møde trafiksikkerhedsbudskaber på strategiske tidspunkter i deres liv, fra de begynder i børnehaven, til de er i midten af 20 erne. Vi laver simpelthen en sammenhængende trafikuddannelse, så de kommende generationer bliver bedre til at passe på sig selv og hinanden i trafikken, siger Anna Sjöberg. Afsættet for indsatsområderne er Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan , der bl.a. sætter som mål, at alle skoler skal have en trafikpolitik, som er understøttet af kommunen og det lokale politi. Men ambitionsniveauet i samarbejdet mellem TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed stopper ikke der. Udover at højne niveauet for træning, undervisning og formidling lægger de to parter op til at skabe et egentligt forskningsmiljø om børn og unge og trafiksikkerhed, som skal udgøre et mere skridsikkert grundlag for fremtidig undervisning og kampagner. Den forskning findes ikke i dag. Forskning er en mangelvare Blandt trafikforskere på universiteter og læreanstalter vil det nye fokus på forskning fra TrygFonden og Rådet for Større Færdselssikkerhed helt sikkert blive modtaget med kyshånd. Mette Møller, der er psykolog og seniorforsker ved DTU Transport, glæder sig i hvert fald over udsigten til flere ressourcer til området. - Der er ingen tvivl om, at der er brug for en langsigtet og bred satsning, når det gælder om at gøre fremtidens trafikanter mere bevidste om risiko og ansvar. En sådan satsning vil forbedre muligheden for at give ungeindsatsen sammenhæng og kontinuitet. For mig er det især glædeligt, hvis vi kan styrke forskningen og dermed det videngrundlag, som ungeindsatsen baseres på. Vi mangler bl.a. i meget høj grad viden om unges holdning til risikoadfærd i de helt unge år. Meget tyder på, at baggrunden for den adfærd og de holdninger 18-årige mænd og for den sags skyld kvinder med et nyudstedt kørekort har, faktisk grundlægges på et meget tidligere tidspunkt. Det er meget vigtigt med større viden om, hvordan disse holdninger etableres, fordi det er afgørende for, at vi kan sætte ind med de rigtige budskaber på de rigtige tidspunkter og med de rigtige virkemidler, siger hun. Kun 20 procent af skolerne har i dag en trafiksikkerhedspolitik. Det skal alle skoler have inden for de næste fem år.

34 Jeg bliver begejstret, når jeg samarbejder med engagerede og professionelle mennesker, som forsøger at finde nye veje TrygFonden bruger hvert år op mod en tredjedel af sit budget på forskning, og som forskningschef er Anders Hede med til at vurdere, hvilke projekter der skal realiseres. Han er især interesseret i det paradoks, at vi lever i en rig og velstillet verden, men at mange alligevel har det dårligt, er syge og dør for tidligt. For hvad kan man gøre ved det og hvor og over for hvem, skal der sættes ind? I TrygFonden har vi nogle frie rammer, og det er et kæmpe privilegium at igangsætte og udvikle projekter, som munder ud i viden og værktøjer til gavn for mange mennesker.

35

36 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 36 Fra bagsæde til cykelsadel

37 sikkerhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 37 Alt for mange børn oplever vejen til og fra skole fra bagsædet af forældrenes bil. Med den årligt tilbagevendende kampagne Alle Børn Cykler kalder Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med TrygFonden til kamp om pladserne ved skolernes cykelstativer. Alle Børn Cykler er en konkurrence, hvor skolernes klasser kæmper om at cykle mest til og fra skole i 14 dage. Og der er ekstra point at hente for dem, der spænder hjelmen. Målet er at få børnene til at bevæge sig mere og styrke deres trafikvaner. Hvert år har deltagerantallet sat rekord, og i 2008 deltog elever i konkurrencen. Når tilmeldingen åbner igen i maj 2009, kan eleverne uploade billeder og film af deres skolevej. Målet er et interaktivt danmarkskort over landets skoleveje, som skal sætte fokus på at forbedre sikkerheden for de mange børn, der færdes til og fra skole.

38 sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 38 SUND HE D

39 Sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 39 Fysik og følelser danner rammen for vores arbejde med sundhed. Nøgleordene er sundhedsfremme, forebyggelse og helbredelse. Områderne omfatter bl.a. patientsikkerhed, akutindsatser, bedre tilbud til døende og mennesker med kronisk sygdom. Et nyt forebyggelsescenter og en styrket indsats på førstehjælpsområdet præger 2009.

40 sundhed trygfonden billeder&ord 09 SIDE 40 Førstehjælp til Bornholm Sol over Gudhjem, Krølle-Bølle og røgede sild. Billedet af Bornholm er romantisk. Men hvis uheldet er ude, er der knap så rart på solskinsøen. Hvert år falder omkring 35 personer om med hjertestop, og stort set ingen overlever uden for hospital. Et nyt projekt mellem TV2/Bornholm, Region Hovedstaden og TrygFonden sætter nu bornholmerne i gang med at lære førstehjælp og hjertestart. August Langt fra nærmeste hospital. Ude på vandet på vej til Christiansø. En mand falder pludselig om på færgen. En modig passager træder til og giver hjerte-lunge-redning, indtil færgen er sejlet de seks minutter tilbage til Allinge Havn. Det reddede mandens liv. Han var en meget heldig mand. Den kedelige statistik viser, at de fleste mennesker ender livet på Bornholm, hvis de falder om med uventet hjertestop uden for hospital på øen. I sommeren 2008 gik TV2/Bornholm, Region Hovedstaden og TrygFonden derfor sammen om at oplyse og uddanne bornholmerne i hjerte-lunge-redning og hjertestart. Det nystartede projekt skal køre i et år, hvor TrygFonden har doneret MiniAnnegenoplivningsdukker med tilhørende lærings-dvd til bornholmerne. Samtidig vil TrygFonden tilbyde hjertestarterkurser i løbet af perioden og opsætte yderligere hjertestartere på øen. - Bornholm er et yderområde, som hvert år oversvømmes af turister. Vi har i forvejen fokus på Bornholm i vores arbejde med førstehjælp, fordi der i de fleste tilfælde er meget langt til professionel hjælp. Derfor glæder vi os over det nye samarbejde, som skal gøre bornholmerne bedre til selv at yde den fornødne hjælp frem til ambulancens ankomst, siger Trine Heidemann, kommunikationschef i TrygFonden. Det var journalist Rune Holm fra TV2/Bornholm, der tog initiativ til projektet. Ideen opstod på en studietur til Stavanger, hvor han fik indsigt i nordmændenes effektive indgriben ved hjertestop uden for hospital, hvor op imod 25 procent overlever. Til sammenligning overlever kun 6 procent i Danmark. Det var Region Hovedstaden, der havde arrangeret turen, bl.a. for at vise, hvor vigtigt det er, at befolkningen kan og tør reagere, hvis de er vidne til hjertestop. Hvem er Minianne? MiniAnne er en øvedukke, som kan lære dig at redde liv Med MiniAnne-metoden tager det kun 30 minutter at lære hjerte-lunge-redning Øvedukken leveres med en lærings-dvd og ekstraudstyr, så andre i dit netværk også kan øve sig i hjerte-lunge-redning Metoden er gennemtestet og lige så effektiv som et seks timers førstehjælpskursus MiniAnne er udviklet af TrygFonden i samarbejde med norske Laerdal Medical

Vis mere