Budgetbemærkninger Budget 2015

Transkript

1 Budgetbemærkninger Budget 2015 Indhold Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Oversigt over udvalgsområde Opgaver Generelt Målsætning Væsentlige anlægsprojekter Erhvervsudvalget Oversigt over udvalgsområde Opgaver Generelt Målsætning Fokusområder Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Generelt Målsætning Mål og visioner for beskæftigelsesområdet Væsentlige anlægsprojekter Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Generelt Målsætning Mål og visioner for ældreområdet

2 Sundheds- og Psykiatriudvalget Oversigt over udvalgsområde Politikområde Psykiatri og handicap Politikområde Sundhed Generelt Politiske mål for sundhedsområdet Oversigt over udvalgsområde Trafik og Park Trafik og Park - Væsentlige anlægsprojekter Vej, Park og Havneservice Land og Miljø Land og Miljø - Væsentlige anlægsprojekter Plan og Byg Børne-, Unge- og Familieudvalget Oversigt over udvalgsområde Børn og Familie Dagtilbud Skoler Anlægsprojekter Kultur- Idræts og Fritidsudvalget Oversigt over udvalgsområde Generelt Målsætning Fokusområder Væsentlige anlægsprojekter

3 Revideret den 21. august 2014 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab Budget Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Politikområde Økonomi, Planlægning og Udvikling - Drift 293,52 281,26 288,91 284,85 283,68 283,72 Budgetramme 1 293,52 281,26 288,91 284,85 283,68 283,72 7,71 6,94 6,80 6,68 6,68 6,68 Ledelsessekretariat 26,41 37,73 34,28 33,71 34,14 34,14 Økonomi og Personale 15,31 13,97 18,15 17,87 16,15 15,10 IT 40,69 39,68 39,11 39,07 39,07 39,07 HR og Personale 10,23 14,51 14,06 14,00 14,00 14,00 Skoler 2,52 2,34 2,29 2,28 2,28 2,28 Dagtilbud 2,34 2,47 2,42 2,41 2,41 2,41 Børn og familie 16,01 16,35 16,05 15,98 15,98 15,98 Kultur og fritid 2,20 2,08 2,03 2,02 2,02 2,02 Direktion Borger og Arbejdsmarked 55,92 50,23 53,92 50,67 50,67 50,67 Psykiatri og handicap 8,60 7,76 7,84 7,81 7,81 7,81 Sundhed 2,91 2,83 2,76 2,74 2,74 2,74 Ældre 3,84 4,07 3,87 3,85 3,85 3,85 Strategi og Implementering 12,01 10,85 4,15 4,21 4,21 4,33 Trafik og Park 8,63 2,39 9,42 9,39 9,39 9,43 Plan og Byg 3,68-1,57 11,09 11,08 11,08 12,03 Land og Miljø 21,54 22,06 15,97 15,92 15,92 15,91 Kommunale bygninger 30,96 32,57 32,40 32,54 33,00 33,00 Redningsberedskab og kommission 12, ,88 9,84 9,84 9,84 9,82 3,95 2,43 2,78 2,43 2,43 Budgetramme 2 25,69 29,04 28,54 29,04 29,54 34 Tjenestemandspensioner 25,69 29,04 28,54 29,04 29,54 34 Budgetramme 3 - Anlæg 27,79 12,02 28,48 47,32 28,22 58,83 347,00 322,32 345,93 361,21 341,44 372,59 Projekter Udv. for Økonomi, Planlægning og Udvikling i alt + = Udgift, - = Indtægt Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling 3

4 Revideret den 21. august 2014 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Opgaver Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling er ansvarlig for følgende delområder: Redningsberedskab Udgifter til den politiske organisation Administrationsbygningerne Udgifter til den administrative organisation Tjenestemandspensioner Forsikringsområdet Rengøringsområdet Generelt Udvalgets samlede nettodriftsbudget er i 2015 på 317,5 mio. kr. mod 310,3 mio. kr. i budget 2014 omregnet til 2015 priser. Stigningen skyldes at der i forbindelse med omorganiseringen på områderne indenfor teknik og miljø blev rettet op på en række udgifter som tidligere var placeret på fagudvalgets driftsramme, men som rettelig er administrationsudgifter og derfor er flyttet til Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Herudover er der udmøntet en besparelse på 3 mio. kr. som er del af kommunens samlede reduktion på 20 mio. kr. og budgettet til Erhvervsudvalget er ligeledes flyttet fra budgetrammen. Budgetrammen indeholder en bevillingsreserve på 11 mio. kr. som kan bruges til uforudsete og ufinansierede udgifter i løbet af Ligesom Udviklings- og markedsføringspuljen indgår budgetrammen. Der er i årene afsat 9,6 mio. kr. til Udviklings- og markedsføringspuljen. I forbindelse med konstitueringsaftalen blev der overført 2,5 mio. kr. til Erhvervsudvalget fra den oprindelige Udviklings- og Markedsføringspulje. I nedenstående figur kan det aflæses, at Vordingborg Kommunes administrative udgifter pr. indbygger i alle årene ligger under niveauet blandt de kommuner som er statistisk sammenlignelige. Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling 4

5 Revideret den 21. august 2014 Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Kilde: ECO-nølgetal Målsætning I forlængelse af arbejdet med en ny vision for Vordingborg Kommune samt udviklingen af et nyt styringskoncept, der kan afløse den nuværende, vil der senere på året blive udarbejdet forslag til målsætninger på udvalgets område. Udvalget involveres og skal godkende det inden det tages i brug. Væsentlige anlægsprojekter Af væsentlige anlæg er der i budget 2015 hensat 3 mio. kr. til ny proces for administrationsbygning, mens der for budgetårene er hensat 88,9 mio. kr. Udvalget for Økonomi, Planlægning og udvikling 5

6 Revideret den 21. august 2014 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget Politikområde Erhvervsudvalget 0 12,3 10, Budgetramme ,30 10, Budgetramme ,3 10, Budgetramme 3 - Anlæg Politikområde i alt + = Udgift, - = Indtægt Opgaver Erhvervsudvalget består af 3 politikområder: Erhverv Turisme Internationalt samarbejde Erhvervsudvalget 6

7 Revideret den 21. august 2014 Erhvervsudvalget Generelt Erhvervsudvalgets budget omfatter aftalesummer til Vordingborg Erhverv A/S samt Vordingborg Destinationsudvikling A/S. Endvidere er der, til begge selskaber, afsat puljer til gennemførelse af projekter i regi af de 2 selskaber. Erhvervsudvalgets budget dækker desuden en række medlemsbidrag/driftsbidrag som f.eks. medlemskab af Fonden Femern Bælt og EU-kontoret i Bruxelles samt puljer afsat til enkeltstående udgifter i forbindelse med udvikling af erhvervs- og turisme indsatsen. Ligeledes indeholder Erhvervsudvalgets budget en række bevillinger til tidsbegrænsende interne og eksterne erhvervs- og turisme-projekter. Et velfungerende og dynamisk erhvervsliv er en forudsætning for, at Vordingborg Kommune også i fremtiden vil være et attraktivt sted at starte virksomhed, bosætte sig og vokse op. Skabelsen af lokale arbejdspladser er den vigtigste enkeltfaktor for, at lokalsamfundet trives og udvikles samt at nye borgere flytter til og kan få en hverdag til at fungere. En aktiv erhvervsudvikling er den bedste garant for en positiv befolkningsudvikling. Målsætning Mål og visioner for Erhvervsudvalgsområdet Visionen er: Udnytte kommunens placering mellem storbyerne til at skabe flere arbejdspladser og vækst i erhvervslivet Vi er kendt for mange iværksættere og virksomheder, som har opnået stor vækst gennem netværk med andre virksomheder og i tæt samarbejde med kommunen. Gode mobil- og bredbåndsforbindelser gør det nemt at bo og drive virksomhed eller være turist i Vordingborg Kommune. Her kan mennesker, idéer og virksomheder gro. Virksomheder med fokus på fødevarer fra landbrug, over forarbejdning, handel og til gourmet restauranter har fået en særligt stærk position og brand i Vordingborg Kommune. Masser af plads og erhvervsarealer tæt på Vordingborg station og motorvejen samt nem adgang til Kastrup Lufthavn har tiltrukket investeringer og store internationale virksomheder til kommunen. Iværksættere har skabt mindre og innovative teknologi- og produktionsvirksom heder, som med veluddannede, loyale og konkurrencedygtige medarbejdere spiller med de store. Overordnet målsætning: Vordingborg Kommune skal være en konkurrencedygtig erhvervskommune, der gennem gunstige rammevilkår bidrager til at øge omsætningen i det samlede erhvervsliv i Vordingborg Kommune. Fokusområder Globalisering og innovation o At udnytte mulighederne i forhold de store anlægs- og infrastrukturprojekter i Region Sjælland Erhvervsudvalget 7

8 Revideret den 21. august 2014 Erhvervsudvalget Kompetenceudvikling o At give de unge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne lyst til og viden om at starte selvstændig virksomhed o At der sker en løbende dialog mellem det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne omkring relevante uddannelsestilbud og virksomhedsrettede erhvervsuddannelser Virksomheder og iværksættere o At sikre virksomhederne nem adgang til kommunale serviceydelser og relevant rådgivning o At understøtte det lokale erhvervslivs muligheder for at byde ind på kommunale udbudsopgaver o At virksomhederne møder en hurtig og effektiv sagsbehandling ved henvendelse til Vordingborg Kommune Detailhandel o At der skal ske et tættere samarbejde mellem handelsstandsforeningerne og et øget samspil og koordinering med kulturlivet omkring arrangementer og events Turisme o At Møn bliver en af de førende kystdestinationer i Danmark o At der sker en udvikling af turismeprodukterne, der kan skabe en større samlet omsætning i turismeerhvervet i Vordingborg Kommune Erhvervsudvalget 8

9 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Drift Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget ,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 27,4 5,0 6,1 4,6 7,1 32,0-0,2 5,5 6,2 4,0 7,2 30,4 6,3 6,3 4,5 6,6 30,2-0,2 5,5 6,2 4,0 6,8 29,9-0,2 5,5 6,2 4,0 6,6 29,7-0,2 5,5 6,2 4,0 6,4 0,2 0,7 0,2 0,7 0,7 0,7 2,5 1,8 4,2 3,8 3,7 2,0 0,3 0,3 0,2 2,5 3,8 2,5 3,8 2,5 3,8 0,2 0,2 0,2 736,4 2,1-1,0 5,8 6,6 30,9 43,7 192,8 84,5 1,3 62,4 44,9 24,1 16,4 95,9 5,7 5,0 66,4 1,0 726,9 0,6 1,0 7,6 7,0 28,3 38,8 178,9 84,6 1,5 56,4 713,7 1,5 2,7 7,8 6,7 22,9 36,1 189,8 77,0 1,2 66,7 707,9 0,6 1,0 7,6 7,0 28,3 38,8 167,2 77,0 1,5 55,6 707,9 0,6 1,0 7,6 7,0 28,3 38,8 167,2 77,0 1,5 55,6 707,9 0,6 1,0 7,6 7,0 28,3 38,8 167,2 77,0 1,5 55,6 43,0 25,2 14,4 97,5 43,9 26,0 14,2 97,5 43,9 26,0 14,2 97,5 43,9 26,0 14,2 97,5 5,4 69,3 15,5 49,9 24,0 18,0 81,6 0,7 5,4 67,2 12,5 5,4 69,3 15,5 5,4 69,3 15,5 5,4 69,3 15,5 27,4 24,7 23,8 24,4 24,4 24,4 13,2 5,2 1,9 12,5 10,3 4,4 6,9 5,9 5,3 12,5 10,3 4,4 12,5 10,3 4,4 12,5 10,3 4,4 763,8 758,9 744,1 738,1 737,8 737,6 Arbejdsmarked Budgetramme 1 Beboelse Andre faste ejendomme Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialpædagogisk bistand til voksne Produktionsskoler Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende udda Andre sundhedsudgifter Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Øvrige sociale formål Administrationsbygninger Budgetramme 2 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Kontanthjælp til udlændinge Repatriering Personlige tillæg m.v. Førtidspension med 50 pct. kommunal medfinans. Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans. Førtidspension med 65 pct. kommunal medfinans. Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Kontanthjælp vedrørende visse grp. flygtninge Aktiverede kontant- og udd.hjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister - kommunal medfinans. Boligsikring - kommunal medfinansiering Dagpenge til forsikrede ledige Særlig udd.ordning og midlertidig arbejdsm.ydelse Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Budgetramme 3 - Anlæg Udd.- og Arbejdsmarkedsudvalget ialt + = Udgift, - = Indtægt Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 9

10 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Opgaver Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager opgaver i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats, uddannelsesvejledning og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne, den beskæftigelsesrettede integration af flygtninge og indvandrere samt administration og udbetaling af sociale ydelser. Den aktive beskæftigelsesindsats omfatter: Jobcenterets rådgivning og vejleding af ledige modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp herunder den særlige indsats over for unge ledige, der modtager uddannelseshjælp Tilvejebringelse af relevante beskæftigelsesrettede tilbud til ledige og sygemeldte herunder de kommunale tilbud Jobcenterets opfølgning og vejleding af modtagere af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse Jobcenterets opfølgning og vejleding af fleksjobberettigede herunder særlig vejledning af ledige fleksjobberettigede Jobcenterets samarbejde og dialog med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen herunder service ved rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Uddannelsesvejledningen og særlige uddannelsestilbud til unge og voksne omfatter: Ungdommens Uddannelsesvejledning Specialundervisning til voksne Ungdomsuddannelser til unge med særlige behov (STU) Produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser (EGU) m.v. Den beskæftigelsesrettede integration omfatter: Modtagelse af og bistand af borgere, der har fået asyl Jobcenterets beskæftigelsesrettede indsats over for kontanthjælpsmodtagere i integrationsperioden Rådgivning og vejledning selvforsørgede indvandrere i integrationsperioden Tilvejebringelse af tilbud om danskundervisning m.v. til målgruppen Administration og udbetaling af sociale ydelser omfatter: Ydelseskontorets administration og udbetaling af uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp herunder enkeltydelser Administration og udbetaling af sygedagpenge herunder refusion til arbejdsgivere Administration og udbetaling af ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud Administration og udbetaling af løntilskud til virksomheder ved jobtræning og fleksjob Udvalgets opgaver omfatter endvidere myndighedsopgaver i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, fleksjob, revalidering, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Udvalgets budgetområde omfatter endelig kommunens medfinansiering af diverse boligstøtteordninger, hvor sagsbehandling varetages af Udbetaling Danmark, og hvor ydelserne er lovbestemte, samt andre sundhedsordninger for pensionister, hvor ydelserne ligeledes tildele efter lovbestemte kriterier. Udvalgets opgaver varetages i tæt samarbejde med de to rådgivende organer på området Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Integrationsrådet. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 10

11 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Generelt Den kommunale beskæftigelsesindsats bliver i stort omfang tilpasset landspolitiske målsætninger og prioriteringer på området ligesom rammevilkårene for udførelsen af den kommunale beskæftigelsesindsats er afhængig den generelle økonomiske konjunkturudvikling. Beskæftigelsesindsatsen er i løbet af de seneste år blevet omlagt på mange væsentlige områder, og reformerne fortsætter også i 2015 og Reform af fleksjob og førtidspension er implementeret fra starten af 2013 bl.a. med indførelse af ressourceforløb og etablering af tværgående rehabiliteringsteams på tværs af relevante kommunale forvaltninger, som skal sikre en helhedsorienteret indsats over for borgere, der risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsreformen er indført fra Kontanthjælpsreformen betyder væsentlig ændringer i beskæftigelsesindsatsen over for specielt for unge under 30 år, som ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp, og som målrettet skal motiveres til og forberedes på at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. I sommeren 2013 er der endvidere indgået politisk aftale om en mere lempelig indfasning af den kortere dagperiode for forsikrede ledige. Det betyder bl.a. forlængelse af den særlige uddannelsesordning for ledige, der mister dagpengeretten, så denne ordning først er udløbet medio Fra starten af 2014 er i stedet indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Den 1. juli 2014 er der trådt nye sygedagpengeregler i kraft. De betyder, at alle sygemeldte er sikret forsørgelse under hele sygdomsforløbet, og at varighedsbegrænsningen på 12 måneder er ophævet. Efter 22 uger skal der ske en vurdering af den enkelte sag, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Hvis sygedagpengeperioden ikke kan forlænges efter en af forlængelsesmulighederne i loven, overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløb, hvor den sygemeldte vil modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, men uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. I juni 2014 er der indgået en politisk aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen for ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Denne aftale vil i løbet af efteråret blive udmøntet i konkret lovgivning, som træder i kraft 1. juli 2015 (og delvis allerede 1. januar 2015). Hovedelementerne i beskæftigelsesreformen er et intensivt, tidligt kontaktforløb koordineret mellem jobcenter og a-kasse, øgede muligheder for anvendelse af ordinær uddannelse i indsatsen, ansvar og medinddragelse (empowerment), fokus på virksomhedsservice og jobformidling som en kerneopgave for jobcentrene samt afbureaukratisering og en helt ny styringsmodel for beskæftigelsesindsatsen (bl.a. nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd). I forbindelse hermed har forligsparterne aftalt, at der med virkning fra 2016 skal gennemføres en omlægning af refusionssystemet baseret på, at satser for den statslige refusion aftrappes med varighed af periode på Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 11 Faktaboks borgere i kommunen indgår i de erhvervsaktive aldersgrupper, 1664 år. Heraf udgør arbejdsstyrken 70,6 % eller personer. Siden 2008 er arbejdsstyrken faldet med 12 % Der er arbejdspladser på virksomheder i kommunen. Siden 2008 er antallet af arbejdspladser reduceret med Næsten borgere i kommunen pendler til job uden for kommunegrænsen. Omvendt pendler ind i kommunen borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper har en anden etnisk baggrund end dansk knap 900 fra ikke-vestlige lande og godt 700 fra vestlige lande. De største enkeltgrupper kommer fra Polen og Tyskland personer i de erhvervsaktive aldersgrupper modtog en permanent offentlig forsørgelsesydelse i 2013 efterløn, førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse modtog sygedagpenge i løbet af 2013 (gennemsnit 700 hver dag) modtog adagpenge (gennemsnit 800) modtog kontanthjælp (gennemsnit 1.200)

12 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget offentlig forsørgelse. Omlægning skal gennemføres samtidig med tilpasninger i det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem. Mål, strategi og rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats fastlægges årligt i beskæftigelsesplanen, der udarbejdes i tæt samarbejde mellem udvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Beskæftigelsesplanen for 2015 er udarbejdet og godkendt parallelt med godkendelse af det kommunale budget for indsatsen. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de udfordringer, Vordingborg Kommune er udsat for på det beskæftigelsespolitiske område: Erhvervsstrukturen er under forandring både de private og offentlige erhverv. Manuelle, arbejdskraftintensive funktioner bortrationaliseres eller flytter ud, og hvor det for nogle år siden primært ramte produktionsvirksomhederne, har det de senere år også ramt de serviceproducerende erhverv, herunder den offentlige sektor. Østdanmark står i de kommende år over for en række store infrastrukturinvesteringer fast forbindelse over Femern Bælt, ny Storstrømsbro, jernbane/motorveje, fængsel m.v. Det kan give en dobbelt udfordring: At sikre, at virksomheder, medarbejdere og ledige i lokalområdet får størst mulig gavn og udbytte af disse investeringer, og at modvirke, at lokale virksomheder taber i konkurrencen med infrastrukturprojekterne om at tiltrække den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Figur 1 Udviklingen i erhvervsaktive befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og job i Vordingborg Kommune 2008 til Prognose fra 2013 til 2016 Note: Prognose for udviklingen er udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og egne beregninger Der er fortsat en relativ høj ledighed på arbejdsmarkedet, men på lidt længere sigt skaber den demografiske udvikling en risiko for mangel på typer af uddannet arbejdskraft. Afgangen fra arbejdsmarkedet består fortsat af nogle af de store årgange fra efterkrigsårene, mens tilgangen kommer fra små årgange af unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Hertil kommer en meget stor fraflytning fra kommunen af unge mellem 16 og 25 år, som langt fra opvejes af tilflytning af personer senere i livsforløbet. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 12

13 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget En følge af denne udvikling er, at det kan forventes, at den erhvervsaktive aldersgruppe, arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede i 2016 vil være reduceret med % i forhold til niveauet i 2008 med de konsekvenser, det vil få for den kommunale økonomi og skattegrundlag, jf. figur 1. For først gang siden krisen satte ind i 2008 viser såvel de aktuelle tal som prognosen for de kommende år, at faldet i beskæftigelsen er bremset op, og at der frem til 2016 endog kan ventes en lille stigning i beskæftigelsen. Det indebærer, at risikoen mangel på visse typer af arbejdskraft øges. Den demografiske sammensætning af arbejdsstyrken viser, at der i de kommende år vil være en forholdsvis mange med en faglært eller videregående uddannelse, som forlader arbejdsmarkedet. Det vil forudsætte en særlig uddannelsesmæssig opkvalificering, hvis denne afgang sammen med de nye job på grund af den meget lille tilgang til arbejdsstyrken skal erstattes/varetages af personer i den eksisterende arbejdsstyrke. Ledigheden for forsikrede medlemmer af en a-kasse er faldet siden starten af 2010 og forventes fortsat at falde frem til udgangen af En del af dette fald kan forklares ud fra afkortningen af dagpengeperioden, og de personer, der har mistet deres dagpengeret, i stedet indgår i gruppen af kontanthjælpsmodtagere m.v. (inkl. den særlige uddannelsesydelse). Samlet har der fra starten af 2012 og frem til midten af 2014 været en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Den stigning forventes at tage af og falde en smule i løbet af 2015, jf. figur 2. Figur 2 Udviklingen i antal modtagere af a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Vordingborg Kommune 4. kvartal 2010 til 4. kvartal Prognose fra 2. kvartal 2014 Kilde: Egne beregninger baseret på jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Mere en hver fjerde i de erhvervsaktive aldersgrupper er afhængige af en offentlig overførselsindkomst og en stigende andel af disse borgere står helt uden for arbejdsmarkedet. Det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, og det er en stor økonomisk udfordring for kommunen. Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 13

14 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget I marts 2014 modtog i gennemsnit personer offentlig forsørgelse inkl. førtidspension og efterløn, men ekskl. SU til uddannelsessøgende. Heraf modtog personer en midlertidig offentlig forsørgelse, mens personer modtog en af de permanent forsørgelsesydelser. Tabel 1 viser en opgørelse over modtagere af forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper. Tabel 1: Modtagere af forsørgelsesydelser, Vordingborg Kommune, marts 2014 Arbejdsløshedsdagpenge (inkl. aktiverede) Særlig uddannelsesydelse** Kontanthjælp*** Jobparate Aktivitetsparate Uddannelseshjælp*** Uddannelsesparate Aktivitetsparate (Kontant- og uddannelseshjælp samlet)*** Revalidering (inkl. for-revalidering) Sygedagpenge Ressourceforløb Alle midlertidige ydelser* Modtagere af ydelse (berørte) Antal Ændring fra samme måned året før % % % % % 403 -% 112 -% 291 -% % % % 38 -% % Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Efterløn Alle permanente ydelser* Alle ydelser* Fuldtidspersoner Antal Ændring fra samme måned året før % % % % % 391 -% 106 -% 285 -% % % % 36 -% % % % % % % % % % % % % -5 % Andel af befolkningen (aldersgrupperne år) 30 % 28 % Noter: * Hvis en person har modtaget mere end én form for ydelse i løbet af en måned, er personen talt med mere end én gang under antal modtagere (berørte) ** Særlig uddannelsesydelse og ressourceforløb indført fra starten af Derfor kraftig udvikling i antal modtagere i løbet af Tal for modtagere af uddannelsesydelse er kun opdateret frem til februar 2014 *** Fra og med 1. januar 2014 er der sket en opdeling mellem modtagere af uddannelseshjælp og modtagere af kontanthjælp som følge af kontanthjælpsreformen. Uddannelses- og kontanthjælp kun opdateret frem til februar 2014 Kilde: Målsætning Beskæftigelsesministeren sætter med de årlige ministermål den overordnede ramme og retning for arbejdet på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. I 2015 tager indsatsen udgangspunkt i følgende ministermål: Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke barer påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstilliner af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den unge er rustet til fremtidens arbejdsmarked Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigt på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 14

15 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne støtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borge kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldt tilbage i job, lige som målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledighed skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding Ministeren fastholder de beskæftigelsespolitiske mål fra 2014 i De nuværende mål sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som er eller vil blive iværksat på beskæftigelsesområdet. Vordingborg Kommune vil lade de udmeldte indsatsområder og mål være retningsgivende for jobcenterets planlægning af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg vil under de enkelte indsatsområder i tæt samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd fastlægge kvantitative måltal for indsatsen, som muliggør en løbende opfølgning. Herudover vil det fortsat være kommunens mål at sikre en kvalificeret vejledning, rådgivning og aktivering af ledige uddannelses- og arbejdssøgende. Indsatsen skal øge den enkeltes muligheder for at opnå selvforsørgelse og samtidig være med til at sikre det størst mulige, kvalificerede arbejdsudbud. Endelig er det kommunens målsætning at sikre kvalitet og rettidig omhu i kontakten med ledige, sygemeldte og virksomheder. Mål og visioner for beskæftigelsesområdet Den overordnede vision for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den enkelte i at opnå selvforsørgelse og at medvirke til det størst mulige udbud af kvalificeret arbejdskraft. Gennem jobcenterets rådgivning og vejledning af ledige og virksomheder medvirker beskæftigelsesindsatsen til at understøtte og øge gennemsigtighed og mobilitet på arbejdsmarkedet. Gennem de årlige ministermål fastlægger beskæftigelsesministeren inden for rammerne af denne vision en række landsdækkende prioriteringer, som kommunens indsats tilpasses. Herudover fastlægger kommunalbestyrelsen i forbindelse med de årlige beskæftigelsesplaner en række lokale prioriteringer af indsatsen. De kvantitative mål for indsatsen vil blive fastlagt endeligt i slutningen af Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 15

16 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Væsentlige anlægsprojekter Der forventes ikke igangsat store anlægsprojekter på udvalgets område i 2015 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget 16

17 Socialudvalget Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme ,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Budgetramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder 335,8 321,0 325,0 325,3 325,7 326,4 5,5 6,9 6,9 6,9 6,9 6,9 275,4 258,0 258,0 258,0 258,0 258,0 19,8 21,1 26,5 27,0 27,5 28,3 Vordingborg Madservice Distrikter Forebyggelse & Aktivitetscentre Hjælpemidler 35,1 34,9 33,5 33,4 33,2 33,1 Øvrig udvalgsramme 64,5 89,7 88,0 94,1 100,8 112,5 5,6 6,2 6,3 6,3 6,3 6,3 Øvrig ældre 59,1 79,2 77,5 83,6 90,3 102,0 Mellemkommunal afregning - 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Budgetramme 2-8,0-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4 Bygninger m.m. -8,0-6,4-6,4-6,4-6,4-6,4 41,85 2, ,8 2,0 434,3 406,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Bygninger m.m. ANLÆG - Budgetramme 3 Anlæg Socialudvalget i alt + = Udgift, - = Indtægt Alle udgifter og indtægter er angivet i 2015-prisniveau Opgaver Socialudvalget består af et politikområde. Politikområdet Ældre har følgende ansvarsområder som myndighed og leverandør. I forhold til leverandører er der både kommunale som private leverandører: Pleje og omsorg jævnfør Serviceloven, herunder praktisk hjælp, personlig hjælp og madservice, samt tilsyn heraf. Pleje og behandling jævnfør Sundhedsloven, herunder sygepleje og delegeret sygepleje. Forebyggede indsats for ældre og handicappede, herunder aktiviteter og forebyggende besøg for de + 75-årige, samt rådgivende og vejledende indsats for bl.a. demente. Plejeboliger og ældreboliger. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring. Plejevederlag og tilknyttede udgifter til alvorligt syge og døende. Uddannelse af elever og studerende. Generelt Ældreområdet er kendetegnet ved en målrettet indsats for at modvirke en ellers forventet demografisk udfordring. Ældreområdet arbejder for andre alternativer end de traditionelle i tæt Socialudvalget 17

18 Socialudvalget tværgående samarbejde med forskellige sekretariater og udvalgsområder. Ældreområdets indsats er særligt formuleret i Politik for pleje og omsorg, samt Sundhedspolitik, Frivilligpolitik og Handicappolitik. En målrettet indsats i forhold til pleje og omsorg, tæt samarbejde med frivillige, en målrettet sundhedsfremmende, forebyggende, aktiverende og rehabiliterende indsats og særligt en tidlig indsats for at modvirke unødig indlæggelse på sygehus sikrer at ældreområdet kan holde sit budget trods planlagt og gennemført reduktion af budgetterne over årene. Indsatser er udviklet løbende og har bragt Vordingborg Kommune i front og visende vejen, trods økonomiske nøgletal i bunden af sammenlignelige kommuner. Den leverede indsats er baseret på en præcis myndighedsafgørelse, hvor rådgivning om alternativer og mulighed for uafhængighed er indarbejdet i praksis. Den leverede indsats sker med højest mulige kompetence indenfor de muligheder der er rekrutteringsmæssigt uanset geografi i Vordingborg Kommune og uanset de muligheder det afsatte budget på området giver. Erfaring med velfærdsteknologi, informationsteknologi mv. inddrages og ny erfaring søges via arbejdet i forskellige projekter lokalt og regionalt. Erfaring deles med private leverandører på Frit valgs området. Private leverandører rådgives og stilles krav om at levere på sammenligneligt niveau, herunder også at opfylde forpligtelser om at uddanne elever. Udgiftsniveau på ældreområdet kr. pr. 65+ årig (2014 priser) Vordingborg Kommune Sammenligningsgruppen Regionen Hele landet KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2014 B Sammenligningsgruppen er kendetegnet ved at Udgiftsbehovet i gruppen er høj, og ressourcepresset er moderat. Kommunerne i sammenligningsgruppen er; Brønderslev, Odsherred, Kalundborg, Aalborg, Norddjurs, Helsingør, Bornholm, Guldborgsund, Odense, Aarhus og Lolland. De samme udgifter kan også gøres op i forhold til 75+ årige. Det ændrer ikke det overordnede billede, men bringer Vordingborg Kommune under det gennemsnitlige regionale niveau. Udgiftsniveau på ældreområdet kr. pr. 75+ årig (2014 priser) Vordingborg Kommune Sammenligningsgruppen Regionen Hele landet B KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Sammenligningsgruppen er kendetegnet ved at Udgiftsbehovet i gruppen er høj, og ressourcepresset er moderat. Kommunerne i sammenligningsgruppen er; Brønderslev, Odsherred, Kalundborg, Aalborg, Norddjurs, Helsingør, Bornholm, Guldborgsund, Odense, Aarhus og Lolland. Socialudvalget 18

19 Socialudvalget Plejeboliger, aflastning mv. Visiterede ydelser pr. uge. Antal borgere Timer Gennemsnit pr. borger (uge 11) 2011 (uge 11) , ,16 (uge 11) ,12 (uge 11) ,1 Når gennemsnittet pr. borger falder fra 2013 til 2014 skyldes det, at plejepakkerne er blevet reduceret med 100 minutter pr. uge og visitation er ændret fra visitation af ydelser efter Serviceloven til ydelser efter Sundhedsloven (delegeret sygepleje). Samlet set er gennemsnittet uge på 17,77 t. pr. uge, dvs. et øget niveau af den samlede visitation set i forhold til de foregående år, hvilket afspejler opgaveflytning fra sygehus til kommune opgavetilgang af bl.a. delegeret sygepleje. På Frit valgsområdet har fordeling af opgaver mellem kommunale og private leverandører fundet et fast leje. Opgaver som vareudbringning og hjælp til tøjvask er i fornuftig stigning og bidrager til, at det samlede ældreområde fortsat kan drives rentabelt. Samtidig afspejles resultatet af den samlede forebyggende og rehabiliterende indsats så det samlede antal visiterede borgere og visitationsniveau fastholdes på et stabilt niveau over årene. Denne stabilitet er nødvendig for at ældreområdet kan overholde sit samlede budget, hvor særligt mellemkommunal refusion og kropsbårne hjælpemidler er omkostninger i en stigningstakt, der følger den demografiske udvikling. Eget hjem: kommunal leverandør Visiterede ydelser pr. uge. Antal borgere Timer Gennemsnit pr. borger Eget hjem: privat leverandør Visiterede ydelser pr. uge. Antal borgere Timer Gennemsnit pr. borger (uge 11) 2011 (uge 11) ,74 (uge 11) (uge 11) ,73 Nogle borgere har både kommunal og privat leverandør. Inkl. KRAM madservice Socialudvalget 19 (uge 11) ,02 (uge 11) ,84 (uge 11) ,28 (uge 11) ,87

20 Socialudvalget Samlet Kommunal og privat Visiterede ydelser pr. uge. (uge 11) 2011 (uge 11) 2012 (uge 11) 2013 (uge 11) 2014 Timer Ældreområdet rekrutterer personale lokalt som regionalt. De elever der uddannes har en geografisk bred regional profil og ikke alle vælger efterfølgende ansættelse med eventuel bosætning i Vordingborg Kommune. I Vordingborg Kommune arbejdes derfor målrettet med muligheder for praktikplads i forhold til eventuelt brancheskift i samarbejde med Borgerservice og Arbejdsmarkedscentret. Ældreområdet vil fortløbende have brug for at kunne rekruttere kompetent personale, særligt personale der kan levere ydelser efter Sundhedsloven. Ældreområdet vil fortløbende have behov for at kunne tilbyde kompetenceudvikling, så de krav der stilles af bl.a. tilsynsmyndigheder kan honoreres også i årene fremover. Ældreområdet er derfor engageret i arbejdet med den nye EUD-reform og udmøntningen heraf. Normering ældreomsorg Vord.borg Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet ,3 107,6 94,7 111,7 Personale pr årige ,7 107, ,6 KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning ,2 102,1 86,2 103, ,6 99,7 83, For 2013 gøres opmærksom på, at Vordingborg Kommune afholdt en større indsats med kompetenceudvikling for alle SOSU - ansatte i perioden fra uge 36 i 2012 og hele Indsatsen ses i normeringsoverblikket med et højere personaleforbrug. I 2014 forventes normeringen stort set at svare til det gennemsnitlige regionale niveau. Målsætning Målsætningerne er derfor: at ældre med få eller ingen behov for pleje og omsorg har mulighed for at være aktive borgere med et socialt og sundt liv at ældre med behov for rehabilitering og social netværk bevarer et godt liv uden afhængighed af andre at borgere med behov for pleje og omsorg modtager behandling og hjælp og ved alvorlig sygdom lindring, støtte og nærhed Mål og visioner for ældreområdet Fravær: At indsats i forhold til fremmødepolitik fortsat er i fokus Forebyggende indsats: At sundhedsfremme og forebyggelse medtænkes i enhver indsats på Socialudvalgets område Digitalisering: At digitale løsninger medtænkes i enhver indsats på Socialudvalgets område Socialudvalget 20

21 Socialudvalget Akut og tidlig indsats: Hindring af genindlæggelser med opfølgning og forebyggende indsats Rehabilitering på Socialudvalgets område: Fortsat udvikling af det rehabiliterende team ældres opgaver også i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade Velfærdsteknologi: Afprøvning og implementering i driften med fokus på nytteværdi Demens: Fortsat implementering af forløbsprogram Væsentlige anlægsprojekter I 2014 står byggeriet i Præstø færdigt og halvdelen af boligerne på 1. sal af Solvang er ombygget fra ældreboliger til plejeboliger for demente. Det bør indenfor de nærmeste budgetår overvejes om den sidste halvdel af ældreboligerne på Solvang bør ombygges til almindelige plejeboliger eller til plejeboliger for demente. Det kan overvejes, om der bør reserveres 2 til 2½ mio. kr. til formålet med den begrundelse, at det er forholdsvist ukompliceret at udvide antallet af plejeboliger frem for at bygge nyt og frem for at have ledig kapacitet af ældreboliger, som det er og har været tilfældet de seneste år. Der er behov for at opgradere drifts- og vedligeholdelsesniveauet af de kommunalt ejede plejeboliger og ældreboliger. Boligerne administreres som aftalt i udbud af administrationsaftalen af 1. januar 2013 ved Boligselskabet Sjælland. Boligselskabet Sjælland har efter aftale med Ældresekretariatet udarbejdet tilstandsvurderinger og har udarbejdet udkast til budget 2015 for de enkelte boligområder. Flere af tilstandsvurderingerne peger mod væsentlige huslejestigninger, der ligger udover de, der kan forventes i et boligområde som ønskes udlejet medmindre der foretages de nødvendige investeringer. Det skal særligt bemærkes at Plejecentrene Skovbo og Aggerhus, samt Ældreboligerne ved Damsholte er udfordret af deres bygningsmæssige stand. Socialudvalget 21

22 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Regnskab ,7 Budget ,1 Budget ,1 Budget ,7 Budget ,2 Budget ,9 148,8 153,4 3,0 150,4 149,0 153,0 9,8 143,2 149,2 153,2 9,6 143,6 149,1 153,1 9,6 143,5 148,9 152,9 9,6 143,3 148,8 152,8 9,6 143,2 Betaling for egne borgere ( 108) Betaling for egne borgere ( 107) Betaling for egne borgere ( 103) Betaling for egne borgere ( 104) Betaling for egne borgere ( 85) Voksne med særl. behov ( 109 og 110) Kontaktperson- og ledsagerordninger Støt til friv. socialt arbejde ( 18) Refusioner Specialiserede landsdækkende tilbud 63,7 10,8 12,4 12,4 49,2 3,6 0,9 1,0-4,8 1,1 56,3 12,2 13,0 13,7 46,9 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,5 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,3 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,1 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 59,0 10,3 12,8 13,7 46,1 2,4 0,7 1,0-4,0 1,2 Budgetramme 2 Ældreboliger -4,6-4,6-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0-4,0 Budgetramme 3 - Anlæg 18, Politikområde Sundhed Budgetramme 1 Virksomheder Center for Rusmidler Sundhedsplejen Tandplejen Træningsenheden Øvrig udvalgsområde Tandplejen Sundhedscentre Projekter ex. (100% overf.) Tandplejen Sundhedscentre 245,9 64,0 57,2 9,6 8,0 17,2 22,4 6,8 0,2 6,6 0-0,2 0,3 246,1 65,8 56,9 9,8 7,8 15,9 23,3 8,1 7,7 0,8 0,6 244,8 65,1 57,0 9,7 7,7 16,2 23,4 8,1 7, ,6 64,8 56,2 9,4 7,4 16,1 23,2 8,6 8, ,3 64,6 55,9 9,4 7,3 15,9 23,2 8,6 8, ,1 64,3 55,7 9,4 7,2 15,8 23,2 8,6 8, Budgetramme 2 Aktivitetsbestemt medfinan. sund. 181,9 181,9 180,3 180,3 179,7 179,7 178,8 178,8 178,8 178,8 178,8 178, ,8 395,6 394,1 392,7 392,2 391,9 Drift Politikområde Psykiatri og Handicap Budgetramme 1 Virksomheder Øvrig udvalgsramme Budgetramme 3 - Anlæg Sundheds- og Psykiatriudvalget i alt + = Udgift, - = Indtægt Sundheds- og Psykiatriudvalget 22

23 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Opgaver Sundheds- og Psykiatriudvalget består af 2 politikområder, Psykiatri og handicap samt Sundhed. Politikområde Psykiatri og handicap har følgende ansvarsområder, såvel myndigheds- som driftsopgaver: Borgere med handicap med behov for hjælp, omsorg og aktiviteter Borgere med psykiske lidelser der har behov for hjælp, omsorg og aktiviteter Social virksomhed / beskyttet beskæftigelse Dagtilbud / aktivitetshuse Boliger rettet mod borgere indenfor socialpsykiatrien og Bo og naboskaber Tilbud til borgere med autisme Synscentralen Visitation psykiatri og handicap Tilsyn med tilbud inden for psykiatri og handicap i Vordingborg Kommune Godkendelse af nye tilbud inden for psykiatri og handicap i Vordingborg Kommune Støtte til frivilligt socialt arbejde 18 Institutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområdet Sundhed har følgende ansvarsområder: Forebyggelse Sundhedscentre Tandpleje Sundhedspleje Genoptræning / rehabilitering Sundhedsplejersker i nært samarbejde med Børn, Unge- og Familieudvalget Finansiering af sundhedsudgifter (Sygesikringsydelser og sygehusbetaling) Behandling af alkohol- og stofmisbrug Institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser inden for udvalgets område Samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område Politikområde Psykiatri og handicap Generelt Psykiatri og handicapområdet strækker sig over et bredt spektrum af problemstillinger. I den ene ende af spektret handler det om at udvikle løsninger med gode varierede og strukturerede dagtilbud. De skal sikre, at det enkelte menneske kan mestre sit eget liv i egen bolig så tæt på egne præmisser som muligt. På den anden side af spektret kræves der løsninger, som er meget specielle og som nogen gange skal findes i andre kommuner, i regionen eller i privat regi. Det er derfor vigtigt at fokusere på, hvad vi i Vordingborg Kommune vil være rigtig gode til hvad vi vil være kendt for. Her har vi højt specialiserede tilbud til autisme, et fagligt stærkt og godt unge miljø inden for bo og naboskabsområdet, gode væresteder og botilbud til mennesker med sindslidelser og ikke mindst meget varierede tilbud i den Sociale Virksomhed. Der tilbydes også særlig tilrettelagt uddannelse, STU, inden for området. Psykiatri og Handicap er også et område, som skaber et relativt stort udgiftspres i kommunernes budgetter. Da det samtidigt er målet at have gode løsninger så tæt på en almindelig hverdag som muligt, er der brug for at finde løsninger, som kan leveres til en mindre pris end den vi kender i dag samtidig med høj kvalitet. Det skaber udfordringer til at finde de gode politiske løsninger inden for området. Området består af skal-opgaver som samtidig er rettighedsbestemte opgaver. Det betyder, at borgeren har et grundlæggende krav på at få ydelsen eller hjælpen. Men selve indholdet og Sundheds- og Psykiatriudvalget 23

24 Sundsheds- og Psykiatriudvalget omfanget af ydelsen eller hjælpen beror på et konkret, individuelt skøn i forhold til den enkelte borgers behov. Det er derfor kun indenfor rammerne af dette skøn, at der kan strammes op på udgiftsudviklingen. I Rammeaftalen for 2015 for Region Sjælland er der aftalt en takstreduktion i 2015 på minimum 1,5 % for tilbud omfattet af rammeaftalen. Aftalen skal opfyldes for den enkelte driftsherre/kommune. Aftalen betyder, at Vordingborg Kommune vil opnå besparelser på de køb der foretages i andre kommuner i Regionen Sjælland og hos regionen. Samtidigt vil der skulle ske reduktion på egne tilbud. Da Vordingborg Kommune er netto-sælger kommune, vil størstedelen af besparelsen tilfalde køberkommunerne. Vordingborg Kommune er ligesom andre kommuner udfordret ved manglende billige boliger til unge kontanthjælpsmodtagere. Derudover er udfordringen at de unge, der visiteres til et døgntilbud ikke på samme måde som tidligere (grundet kontanthjælpsreformen) bevilges førtidspension og er derfor ikke i stand til at betale huslejen. For at borgeren kan være i tilbuddet, betyder det, at differencen som borgeren ikke er i stand til at betale, påhviler Psykiatri- og handicap afdelingen at bevilge som behandlingsudgift. De mere specifikke tendenser er, at der kommer et stigende antal yngre borgere, der har brug for støtte for at klare en hverdag. Det drejer sig ofte om behov for socialpædagogisk støtte til at få struktur på hverdagen. Udviklingen går mod flere ordninger, hvor borgerne får hjælp i eget hjem sammen med et velstruktureret dagtilbud, som gør, at de klarer sig i eget hjem så tæt på egne præmisser som muligt. Men der vil fortsat være behov for at udvikle egentlige botilbud. Området har været udfordret af flere tomme pladser pga. relative store og uventede frafald af borgere. Der arbejdes løbende for at finde de bedste løsninger og tilpasse udbud til efterspørgslen. Bøgehuset under Socialpsykiatrien er pr blevet nedlagt som et skærmet tilbud. Vordingborg Kommune har besluttet at oprette et nyt tilbud hvor man har valgt at sammenlægge Bøgehuset og Kastaniehuset som fysisk er placeret ved siden af hinanden. Der er i alt 10 pladser, hvor tre er 108 pladser og de resterende syv er afklarings/akut pladser. Grafisk materiale for Psykiatri og handicap Sundheds- og Psykiatriudvalget 24 Faktaboks Antallet af borgere der får socialpædagisk bistand i eget hjem ( 85) er kraftig stigende Antallet af borgere i døgnplads ( 108) er nogenlunde konstant Der ses en svag stigning på egne borgere i Vordingborg Kommunes egne institutioner Der er svagt faldende antal borgere fra andre kommuner i Vordingborg Kommunes egne institutioner

25 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Målsætning Målsætningen i Vordingborg Kommune er at skabe tilbud, som møder borgernes behov. Det gælder såvel de behov, som de borgere har, som bor i vores tilbud som at udvikle tilbud til nye grupper. Det handler om at skabe fleksible tilbud, som retter sig mod de aktuelle behov og de behov der vurderes at være brug for at møde fremover. Målsætningerne er derfor, at: Udvikle visitationen, så den visiterer så målrettet som muligt i forhold til loven på området og Vordingborg Kommunes serviceniveau. Dvs. til ydelser, der giver borgeren mulighed for at leve et liv så tæt på egne præmisser som muligt. Udvikle tilbud, som understøtter den enkelte borger i at få en hverdag så tæt på egne præmisser som muligt. Det handler om at udvikle til lavest effektive omkostningsniveau, det såkaldte LEON princip. Samtidig udvikles tilbuddene således, at de er attraktive for borgeren. Dvs. at vi får fagligt stærke og omkostningsbevidste tilbud. Herved kan vi udvikle flere og gode tilbud inden for en økonomisk ramme og er konkurrencedygtige i forhold til at andre kommuner ønsker at bruge vores tilbud Fortsat uddanne personalet i visitationen og i tilbuddene / virksomhederne, så de er klare til at møde nye behov Fokusere hvordan frivillige i højere grad kan være med til at gøre borgerens liv mere indholdsrigt og få en bedre balance mellem civilsamfundet og de kommunale tilbud. Vil videreudvikle koncepter som Butikken i Vordingborg By, så borgere med funktionsnedsættelse synliggøres i bybilledet som ressourcefulde medborgere Vil afholde dialogmøder med brugere og pårørende og de tilknyttede frivilligforeninger og organisationer om udvikling af tilbud Vil udvikle tilbud tilknyttet aktivitetshuset Elverhøjene i Stege til unge udviklingshæmmede med væsentlige funktionsnedsættelser Vil udvikle kompetencecentre der hver har en bestemt målgruppe tilknyttet Vision Visionen er at Vordingborg Kommune er en kommune, som er klar til at møde de behov, som er på psykiatri og handicapområdet, det såkaldte specialiserede område. Visionen er også, at der er større Sundheds- og Psykiatriudvalget 25

26 Sundsheds- og Psykiatriudvalget sammenhæng mellem det specialiserede område og det såkaldte normalområde, dvs. større inklusion med udgangspunkt i god balance mellem civilsamfundet og de kommunale tilbud. Borgerne oplever et godt møde med kommunen både i visitationen og i tilbuddene, som er attraktive såvel fagligt som økonomisk. Herved er det også gode og lærende arbejdspladser for borgerne i kommunen. Borgeren oplever sammenhæng mellem region og kommune og sammenhæng mellem de kommunale tilbud også de tilbud som andre fagsekretariater leverer. Borgeren oplever således mødet med kommunen som et helt menneske med forskellige behov på forskellige tidspunkter i livet. Politikområde Sundhed Generelt Borgernes sundhedstilstand varierer kommunerne imellem. Sammenlignet med de øvrige kommuner i Danmark, placerer Vordingborg Kommune sig i den laveste tredjedel på områderne lønindkomst, uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning. Denne placering afspejles i borgernes sundhedstilstand, da der er en tæt sammenhæng mellem indkomst og helbred. Den sociale ulighed i sundhed er en af de væsentligste, sundhedsøkonomiske udfordringer i øjeblikket - også for Vordingborg Kommune, som ligger blandt de 10 dårligste kommuner hvad angår middellevetid. På lang sigt er der både økonomiske og sundhedsmæssige gevinster ved en tidlig, forebyggende indsats. Sundhedsplejens systematiske besøg hos småbørnsfamilier, forældreuddannelse og faste undersøgelser af skolebørn på særlige klassetrin, er vigtige og veldokumenterede eksempler herpå, ligesom regelmæssig, gratis tandbehandling til børn og unge er et evidensbaseret, sundhedsfagligt effektivt og lighedsskabende tilbud. Den systematiske sundhedsscreening af alle småbørn og skolebørn Faktaboks synliggør hvor en ekstra, mere målrettet indsats, er nødvendig. Den - 21% ryger dagligt målrettede ydelse gives ofte i et tværfagligt samarbejde mellem - 15% viser tegn på sundhedsaktører som Rusmiddelcentret eller Træningsenheden og næsten alkoholafhængighed altid i et samspil med familie-, skole- eller daginstitutionsområdet. På voksenområdet er jobcentret en nær samarbejdspartner i den - 11% har et højrisikabelt helhedsorienterede, forebyggende indsats. alkoholforbrug Forebyggelse i hverdagslivet Kommuneorganisationens største potentiale består i muligheden for at servicere borgerne på tværs af forvaltningsområder. Således løses forebyggelsesopgaven kun, hvis sundhedsperspektivet integreres på skoler, i daginstitutioner, jobcenter, ældresektor, socialpsykiatrien og den fysiske planlægning i kommunen. Sundhed skal med andre ord være indtænkt, hvor borgerne færdes til hverdag. Den gældende sundhedspolitik beskriver hvordan dette kan praktiseres, og den nye sundhedspolitik, der ventes vedtaget ultimo 2014, lægger ligeledes vægt på den brede forebyggelse og det fælles ansvar. Sundhedssekretariatets anbefalinger til kommunens øvrige fagområder sker med afsæt i Sundhedsstyrelsens evidensbaserede forebyggelsespakker. Stigende ældrebefolkning kræver nye strategier Ifølge befolkningsprognosen vil gruppen af 60+-årige vokse væsentligt i Sundheds- og Psykiatriudvalget 26-16% er meget generet af psykiske symptomer - 28% er stillesiddende mere end 10 timer om dagen - 17% er svært overvægtige - 96% bruger ofte grønne områder - 7% har sjældent nogle at tale med, hvis der er problemer - 21% oplever et højt stressniveau (Kilde: Sundhedsprofil 2013 for Vordingborg Kommune samt Danmarks Statistik)

27 Sundsheds- og Psykiatriudvalget de kommende år. Det vil være nødvendigt at imødekomme den stigende ældrebefolkning med sundhedsfremmetilbud rettet mod vedligeholdelse af kroppens funktioner og evne til egenomsorg hos de raske årige og hos de borgere, der allerede har erhvervet en kronisk, livsstilsbetinget sygdom. Målet er, at sikre flest muligt en selvhjulpen alderdom med maksimal livskvalitet. Træningsenheden og patientskolerne har i samarbejde med ældreområdet og frivilligsektoren gennem de seneste år iværksat udvikling af mere effektive rehabiliteringsformer. Dette vigtige arbejde fortsætter i de kommende år. Fokus på det nære sundhedsvæsen Det højt specialiserede og centraliserede sygehusvæsen betyder, at mange i Vordingborg Kommune har lang afstand til nærmeste sygehus. Kommunal kapacitetsopbygning betyder, at sundhedsydelser, der ikke kræver sygehusteknologi eller speciallægelig kompetence, kan løftes lokalt på et højt fagligt niveau. Vordingborg Kommunes diagnosespecifikke patientskoler er et eksempel på, at det er muligt at tilbyde effektiv lokal rehabilitering. Og det integrerede samarbejde med jobcentret i forlængelse af de seneste reformer på førtidspensions- fleks- og sygedagpengeområderne, understreger vigtigheden af et driftsikkert og kompetent kommunalt sundhedsvæsen. For de mest syge og ressourcesvage borgere er lang transport ofte er en barriere for fremmøde. Derfor tilstræbes det, at alle sundhedstilbud findes flere steder i kommunen. Det gælder såvel træningstilbud som misbrugsbehandling og tandpleje. De tre kommunale sundhedscentre er en væsentlig ressource i den henseende. Aktivitetsbestemt medfinansiering Produktionen i det regionale sygehusvæsen øges år for år, hvilket afspejles i kommunernes udgift til medfinansiering af indlæggelser og ambulant behandling. Stigningen i medfinansiering dækker over komplekse sammenhænge, med ringe mulighed for præcise analyser, da kommunerne ikke har datamæssig adgang til at følge den enkelte patients vej genne sundhedsvæsenet. Vordingborg Kommune følger, sammen med regionens øvrige kommuner, udviklingen i medfinansiering nøje. Udviklingen i indlagte med forebyggelige diagnoser og genindlæggelser følges kvartalsvis og uventede udsving drøftes med regionen. Vordingborg Kommune ligger flot på disse parametre, som i øvrigt udgør under 10% af den samlede medfinansiering. Kommunerne arbejder gennem KL for en mere transparent afregningsmodel med incitamenter, der understøtter samarbejde mellem sektorerne. Styringsredskaber og lovgivning på sundhedsområdet Sundhedsloven om forebyggelse, sundhedspleje, tandpleje, genoptræning og alkoholbehandling Serviceloven 101 om stofmisbrug og 86 om vedligeholdelsestræning Sundhedsaftalen med Region Sjælland Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer Regions Sjællands forløbsprogrammer Vordingborg Kommunes sundhedsprofil (2014) Sundhedspolitik Vordingborg Kommune Befolkningsundersøgelser og sundhedsfremmeforskning Sundheds- og Psykiatriudvalget 27

28 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Grafisk materiale Sundhed Politiske mål for sundhedsområdet En ny sundhedspolitik for Vordingborg Kommune er netop anbefalet af Sundhedsog Psykiatriudvalget og sendt til høring. Det nye udspil har følgende vision: Sundhed er en integreret og naturlig del af hverdagslivet. Sunde valg er oplagte valg og tilgængelige for alle - uanset livssituation. Sundhedspolitikken bygger videre på principperne for, og resultaterne af, de seneste års sundhedspolitiske prioriterin ger i Vordingborg Kommune. Udvalget ønsker fortsat: At arbejde samlet, ambitiøst og fokuseret for at være med i front på sund hedsområdet. At forebygge sygdom og mistrivsel og give den rette og tilstrækkelige hjælp, når det er nødvendigt. At gøre dette gennem sundhedsfremmende rammer om hver dagslivet og målrettede tilbud til borgere med særlige behov. De kommende års indsatsområder vil være: Sundhed i kommunens tilbud Naturen tæt på Fællesskaber for alle Oplysning og opsporing Rehabilitering Behandling Politikken beskriver følgende konkrete målsætninger: Skabe rammer, der fremmer vores sunde valg i hverdagen Arbejde systematisk med forebyggelse i kommunens tilbud og kerne- ydelser Bruge Vordingborg Kommunes unikke natur som et stærkt redskab til sundhedsfremme Sikre gode rammer for leg, gature, løberuter, cykelruter sport og akti vitet til lands og til vands Integrere naturaktiviteter i de kom munale tilbud til børn, unge, voksne og ældre Understøtte flere, større og tættere netværk for ensomme, ældre og syge Understøtte inklusion af udsatte, sårbare, handicappede, ældre og syge i idræts- og kulturtilbud Understøtte frivilligt arbejde Sikre klar og malgruppebevidst information om sundhedsmæssige risikofaktorer Understøtte det øvrige sundheds væsens indsats for at opdage syg domme og risikoadfærd sa tidligt som muligt, sa helbredelse er mulig og senfølger minimeres Sikre relevant henvisning efter opsporing af sygdom Fortsat udvikle effektive, efter spurgte, lokale rehabiliterings- og træningstilbud Styrke det rehabiliterende perspek tiv i beskæftigelsesindsatsen Arbejde ud fra nyeste sundheds pædagogiske viden Sundheds- og Psykiatriudvalget 28

29 Sundsheds- og Psykiatriudvalget Sikre fagligt samarbejde og sam menhængende patientforløb pa tværs af hele sundhedsvæsenet Understøtte frivillige netværk som arena for opfølgende træning Tilbyde den nødvendige og til strækkelige behandling med afsæt i kommunens kvalitetsstandarder Benytte evidensbaserede og ef fektive behandlingsmetoder Arbejde med individuelle, malrettede behandlingsplaner Kvalitetssikre vores behandlings metoder Sikre glidende overgange til og fra sundhedsvæsenets øvrige sektorer Sundheds- og Psykiatriudvalget 29

30 Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2015 prisniveau Budget Budget Budget Budget Budget ,8 113,2 113,0 112,7 113,6 Drift Politikområde Trafik og Park Budgetramme 1 Vejdrift: Kolonihaver Planlægning af parker og grønne områder Stadion og idrætsanlæg Sydsjællandsleden Trafik- og Parksekretariatet Trafiksignaler og Vejbelysning Belægninger Parkeringsvagt-ordning Kørselsområdet: Rutebilstationer Kørselskontor - administration Off. buslinjer - Movia Handicapkørsel Flextur Drift og administration Befordring af elever i folkeskolen Lægekørsel efter sundhedsloven Budgetramme 2 Vintertjeneste Politikområde Vej, Park og Havneservice Budgetramme 1 Vejdrift: Parker og grønne områder Stadion og idrætsanlæg Offentlige toiletter Vej, Park og Havneservice (drift) Arbejde for egne forv. og institutioner Arb. udf. f/ ekst. /fremmede (reg. moms) Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v. Belægninger Færge og havneområdet: Færgedrift Kollektiv trafik havne og Lystbåde havne Politikområde Bygningsvedligeholdelse Budgetramme 1 Øvrig udvalgsområde Usolgte grunde - boligformål Usolgte grunde - erhvervsformål Faste ejendomme - fællesudgifter Faste ejendomme - vedligeh.pulje - drift Faste ejendomme - beboelse Faste ejendomme - andre faste ejendomme Politikområde Land og Miljø Budgetramme 1 Øvrig udvalgsområde 30 66,1 58,6 58,6 1,0-0,2-8,9 7,2 24,8 34,7-3,5 18,4 2,0 2,5 0,9 7,3 71,6 64,1 64,1-0,2 7,5 21,3 35,2-0,9 21,0 2,0 2,6 0,9 6,2 1,6 72,0 64,4 64,4-0,2-1,0 7,5 21,3 36,7-0,9 22,1 2,0 3,0 0,9 6,2 1,6 72,4 64,8 64,8-0,2-1,0 7,8 21,3 36,8-0,9 22,1 2,0 3,1 0,9 6,2 1,6 72,4 64,8 64,8-0,2-1,0 7,8 21,3 36,8-0,9 22,1 2,0 3,1 0,9 6,2 1,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 48,0 48,0 48,0 8,4 4,3 0,7 24,8 0,2 1,2 3,6 3,2 1,6 0,9 0,8 31,8 31,8 31,8 2,4 1,1 11,9 7,0 0,9 3,4 2,6 2,0 0,7 1,3 32,2 32,2 32,2 2,4 1,1 10,9 7,0 0,9 4,6 2,7 2,0 0,7 1,3 32,3 32,3 32,3 2,4 1,1 10,9 7,0 0,9 4,7 2,7 2,0 0,7 1,3 32,7 32,7 32,7 2,4 1,2 10,9 7,0 0,9 4,7 3,2 2,0 0,7 1,3 0,2-2,0 1,4-0,2-1,5 1,4 - -0,6-0,6-0,6 0,2-2,6 1,4 - -1,3-1,3-1,3 0,2-3,3 1,4 - -1,3-1,3-1,3 0,2-3,3 1,4-9,8 9,8 9,8 4,8 4,8 4,8 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,4 5,4 5,4

31 Forpagtning af arealer m.v. Strande, Blå Flag m.v. Naturbeskyttelse og natur- og forv. Proj. Natura 2000 Fredningserstatninger Sandflugt Vandløbsvæsen Vedligeholdelse af vandløb Bidrag for vedl.arb. - vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse - fælles formål Jordforurening Bærbare batterier Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn Skadedyrsbekæmpelse -0,4 2,3 2,5 3,3 0,3-0,3 0,9-0,4 0,6 1,2 0,7 0,8-0,8-0,4 0,6 1,4 0,7 0,7-0,8-0,4 0,6 1,4 0,7 0,7-0,8-0,4 0,7 1,4 0,7 0,7 0,3-0,9 Affaldshåndtering Brugerfinansieret Generel aff.adm. - husholdn. (reg. moms) Generel aff.adm. - virksomh. (reg. moms) Dagrenovation - husholdn. (reg. moms) Dagrenovation - virksomheder (reg. moms) Storskrald og haveaffald (reg. moms) Glas, papir og pap (reg. moms) Farligt affald (reg. moms) Genbrugspladser (reg. moms) 2,9 2,9 0,3 0,9 0,6 2,9 2,9 0,3 0,9 0,6 2,9 2,9 0,3 0,9 0,6 2,9 2,9 0,3 0,9 0,6 2,9 2,9 0,3 0,9 0,6 Politikområde Plan og Byg Budgetramme 1 Øvrig udvalgsområde Byfornyelse 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 41,1 46,3 42,3 52,4 20,4 169,9 159,5 155,3 165,1 134,0 Budgetramme 3 - Anlæg i alt + = Udgift, - = Indtægt Opgaver består af 5 politikområder, Trafik og Park, Vej, Park og Havneservice, Land og Miljø, Plan og Byg og Bygningsvedligeholdelse. Politikområdet Trafik og Park har følgende ansvarsområder: Jordforsyning og kolonihaver Kommunale parker og grønne områder Stadion og idrætsanlæg Rekreative ruter Faste ejendomme - offentlige toiletter og rutebilstationer og ventesale Vejmyndighed og parkeringskontrol Kollektiv trafik og kørsel af elever, ældre m.v. Anlæg og udvikling på vej-, park- og havneområdet Bestillerfunktion i forhold til vej-, park- og havnedrift Trafiksikkerhed Generelt Trafik- og Parkområdet Trafik og Park har ansvaret for administration, styring, udvikling, og anlæg af Vordingborg Kommunes infrastruktur, parker og grønne områder samt rekreative ruter, og har ligeledes ansvaret for den kollektive trafik og den kommunale kørsel samt styring og udvikling af kommunens havne. 31

32 Trafik og Park udøver myndighedsbehandling og administration af kommunens parker og grønne områder og offentlige veje og stier, samt private fællesveje og stier. Myndighedsbehandlingen omfatter bl.a. vejtilsyn, udarbejdelse af planer og regulativer indenfor vejområdet, såsom trafiksikkerhed, vintertjeneste, renholdelse, tilgængelighed mv. Afdelingen behandler ligeledes gravetilladelser og har tilsynet med den kommunale parkeringskontrol. Trafik og Park er bestiller i forhold til kommunens vej-, park- og havnedrift. Opgaverne omfatter planlægning, styring og udvikling i forbindelse med vedligeholdelse, pleje og drift af de kommunale veje og stier og de tilhørende arealer, samt kommunale parker og grønne områder, vandrestier, offentlige toiletter, kommunale havne og færgedrift. Afdelingen er ligeledes bestiller i relation til station og idrætsanlæg, rekreative områder og ruter, legeplader og kommunale institutioners udearealer. Trafik og Park varetager administrationen af 82 kommunalt ejede kolonihaver samt en samlet udlejning af 2,6 ha i Stege til en privat kolonihaveforening. Endvidere har Trafik og Park ansvaret for at samle og koordinere de kommunale kørselsordninger og den kollektive trafik bl.a. i samarbejde med Movia. Opgaven varetages i det daglige af kørselskontoret, som også har tilsynet med Taxaområdet. Efter en større omstrukturering af havneområdet, hvor alle de kommunale havne blev organiseret i Vordingborg Havne, er man i fuld gang med at udvikle havnene og de maritime miljøer i samarbejde med de lokale havnebestyrelser. Der er etableret lokale havnebestyrelser for hver af de kommunale lystbådehavne. Havnebestyrelserne repræsenterer de lokale interessenter, og skal bl.a. søge at sikre optimale forhold for havnenes økonomi i samarbejde med havnedriften. Endvidere oprettes et havneråd, hvor alle havnebestyrelsernes for- og næstformænd samles en til to gange årligt. I havnerådet er der politisk repræsentation fra. Medio 2015 udvides Vesthavnen i Vordingborg for at opnå en højere kapacitet. Der er allerede indgået aftaler med kunder, som ønsker at lægge deres aktiviteter på havnen og dermed forventes en større udskibning. De øgede aktiviteter på havnen forventes at give flere nye arbejdspladser. Parkområdet forvaltes i henhold til Vordingborg Kommunes Naturpolitik, Strategi- og prioriteringsplan for Vordingborg Kommunes grønne områder og de 16 grønne udviklingsplaner udarbejdet i samarbejde med lokalrådene. Parkområdet er præget af et stigende fokus på naturen og dens positive indflydelse på borgernes trivsel og sundhed samt på turisme. Faktaboks Der er 974 km offentlige veje i Vordingborg Kommune Der er udlagt 407 ha til offentlige grønne områder i Vordingborg Kommune Der er 19 offentlige legepladser fordelt i kommunen Vordingborg Kommune vedligeholder 246 km vandreruter Der er 31 havne i kommunen, hvoraf 10 er kommunale Trafik og Park beskæftiger 22 medarbejdere Den kommunale kørsel og offentlige bustrafik varetages af Kørselskontoret, som årligt disponerer et beløb på ca. 40 mio. kr. Trafik og Park vil fortsat være særligt involveret i forbindelse med Femern Bælt-projektet, herunder ændringer vedrørende jernbanen. I 2014 er der lavet en plan for de fremtidige cykelstier i kommunens tre købstæder. Planen er en opfølgning til den overordnede cykelstiplan for hele kommunen. I 2015 påbegyndes udmøntningen af planens mål og de forskellige initiativer. 32

33 Efter tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsen er Trafik og Park i gang med at udvide busdriften og opgradere busstoppestederne med moderne inventar. Den samlede udgift til skolebusdriften udgjorde i 2013 ca. 9,4 mio. kr. Omfanget af skolebusdriften er i høj grad styret af skolesekretariatets behov og ønsker. Omkostningen er især det seneste år øget. Den vedtagne lovændring i Lov om trafikselskaber åbner for at den lukkede kørsel med skolebus kan benyttes af alle borgere. Kørselskontoret forventer at fremsætte dette som et forslag senere i Vordingborg Kommune har igen fået ansvaret for gadebelysningen. I 2015 skal den praktiske drift af belysningen i udbud. Samtidig arbejdes der på en udskiftningsplan så belysningen bliver opdateret til nutidig standard. På vej-, park- og havneområdet gennemføres der hvert år forskellige anlægsopgaver, som Trafik og Park er ansvarlige for. I den nuværende investeringsplan 2015 er der anlægsprojekter indenfor fritidsområder (Ore Strand, grønne udviklingsplaner), fritidsfaciliteter (renovering af idrætsanlæg), parker og grønne anlæg, havne-, bro- og vejanlæg, herunder cykelstier samt trafiksikkerhed og gadebelysning. Endvidere er der anmodet om midler til følgende anlægsprojekter, nye offentlige toiletter, udvikling af de rekreative ruter (Camønoprojektet og Kløverstiprojektet). Figur 1 Kilde Egne dataudtræk I forbindelse med nedsættelsen af taksten for Flextur blev telebusserne i 2013 nedlagt. Dette har øget brugen af Flextur-ordningen markant. Udviklingen ses i figur 1. Kommunens tilskud til Flextur forventes 3-doblet fra 2013 til Den samlede stigning gør sig gældende for næsten alle kommuner på Sjælland, hvorfor man indledt samarbejde for at undersøge mulighederne for at styre de kommunale tilskud til Flextur. 33

34 Budget 2014 Kollektive buslinjer administreret af Trafikselskabet Movia Tilskud pr. indbygger (kr.) Køreplantimer pr. indbygger Kommuner i Region Sjælland 553 1,158 Greve 284 0,633 Faxe 309 0,499 Solrød Stevns Næstved 422 1,087 Holbæk 424 0,872 Sorø 475 0,921 Vordingborg 482 1,234 Slagelse 528 1,247 Odsherred 559 1,028 Guldborgsund 600 1,18 Køge 613 1,469 Roskilde 628 1,339 Ringsted 693 1,529 Kalundborg 745 1,357 Lolland 897 1, ,843 Lejre Tabel 1 Kilde Movia Vordingborg Kommune har ca. 6 % flere køreplantimer pr. indbygger med kollektive buslinjer end gennemsnittet af kommunerne i Region Sjælland. Kommunens tilskud pr. indbygger til kollektive buslinjer er samtidig ca. 6 % lavere end gennemsnittet af kommunerne (se tabel 1). Figur 2 Kilde Egne dataudtræk

35 Figur 3 Kilde Egne dataudtræk Den samlede udgift til individuel behovsstyret kommunal kørsel udgjorde i 2013 ca. 15,2 mio. kr. Antallet af ture og den samlede omkostning har de seneste år været stigende (se figur 2 og 3). Figur 4 Kilde - ECO-Nøgletal, KORA Figur 4 viser udgiftsniveauet pr. meter vej i perioden Stigningen i 2010 i forhold til 2009 og 2011 skyldes en hård vinter. Stigningen i 2013 skyldes omplacering af midler fra anlæg til drift. I 2014 ligger udgifterne på niveau med de andre kommuner i sammenligningsgruppen. 35