Undervisningsplan for historie 6. Klasse Otterup skole. l l l l l. Kridttiden (de sidste dinosaurere) Istid Stenalderen år 0 i dag

Transkript

1 Tirsdag d. 20/10 Dagen emne: Flint (Bilag billeder) 1. Hej til klassen: Navnerunde 2. Højtlæsning på skift: side 11 flintsmeden 3. Historien om, hvordan flint er blevet skabt: - Tidslinje på tavlen: l l l l l Kridttiden (de sidste dinosaurere) Istid Stenalderen år 0 i dag 50 millioner år siden fvt fvt. Fortæl: Hvad er flint? Flint er opstået af døde alger og svampedyr i havet. De synker til bunds og bliver opløst og til syre. Syren bliver efter mange år fast og kan ses som lag imellem kalk, på f.eks. møns klint Er der nogen der kender det sted? Syren kan også ligge sig inde i muslingeskaller og andre ting, som så i dag er blevet til forsteninger. Har i set sådan nogle på stranden? Vis: Overhead 1 (flint som lag i kalk, ved en klint)og 2 ( rå flintblokke med et lag kalk udenom) Fortæl: Hvordan hentede man flint, og lavede det til redskaber? Stenaldermenneskene hentede blokkene ved stranden eller hukkede dem ud af klinten. Men det bedste flint var det, som ikke havde været udsat for vind og vejr. Hvordan fik de fat i det? Det hentede de op nede fra jorden, via miner. De gravede dybe huiller og huggede flinten ud nede fra jorden, og så hejste de det op. Vis: Overhead 3 (Tegning der viser flintminedrift) Fortæl: Hvordan blev redskaberne lavet? Flintsmeden fik den rå blok hjem til lejren. Så begynde han at hugge ud. Der kunne laves mange forskellige ting ud af sådan et stykke flint. Ved i hvilke ting man kunne lave? Økser, knive, spydspidser, skrabere Vis: Overhead 4 (En der arbejder med flinten) og 5 (eksempler på redskaber + tegning) 4. Høtlæsning på skift: side 12 Barnet på svanevingen 5. Tegneopgave: Tegn hvad I tror der ligger nede i graven. - Ligger der én eller flere personer? Side 1 af 12

2 - Har personen fået noget med i graven? - Hvilken form har graven? 6. Lektie til mandag: Lav tegningen færdig Med udgangspunkt i bogens side 11 flintsmeden går vi i dybden med materialet flint, da det netop er grunden til at, stenalderen har fået det tilnavn som den har. Eleverne får baggrunden for hvordan flinten er blevet skabt, for at give dem et blik ud på den store historie. Dvs. Den kronologiske rækkefølge for, hvordan materialet er blevet skabt, og hvordan det i stenalderen har været muligt for folket at finde og bruge materialet. Eleverne kender godt til jættestuer og de fleste har set eksampler på stendysserne fra stenalderen. Derfor sættes de til at forestille sig, hvad der ligger under stenene. Men den viden de har indtil videre (fra den læste side 12) og med deres forestillingsevne skal de give et eksempel på, hvordan de tror der kunne se ud nede i graven. Trinmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til: - at kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. - selv at formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. Mandag d. 26/10 Dagens emne: Arkæologi (Bilag 7 Krydsord) 1. Spil om arkæologi: Fortiden under lup (link fra nationalmuseet.) - Eleverne arbejder (hvis muligt) alene, ved hver deres computer ellers i par 2. Hvis tid til overs: Krydsord om stenalderen 3. Lektie til tirsdag: Krydsord færdig Side 2 af 12

3 Arkæologiske fund er kilden til den viden vi har om oldtiden. Derfor er det også vigtigt, at eleverne stifter bekendtskab med arkæologiens verden og redskaber. Samtidig giver indblikket i arkæologien eleverne en fornemmelse af at historien også er blandt dem Spillet er en god og underholdene måde til at illustrere arkæologens arbejde og den proces som fundene er igennem. Fra lærervejledningen til spillet: Hjemmesiden henvender sig til elever i Klasse. Det er den videnskabelige proces der er i centrum. Eleverne bliver selv forskere på hjemmesiden, da det er dem der skal foretage en udgravning, og efterfølgende analysere resultaterne Undervejs i spillet kommer de til at lære om absolut kronologi Screen shots fra spillet: Stenalder kryds og tværs er en repetition af det gennemgåede inden for emnet, samt en evaluering af, om eleverne har forstået og kan huske nogle af de ting vi har snakket om. Trinmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til: at kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. Fra læseplanen for 5-6 kl: Der udvælges i 5. og 6. klasse læremidler, der gør det muligt for eleverne at udvikle deres evne til at undersøge, beskrive, sammenligne, problematisere, diskutere, fortolke og forklare. Læremidlerne kan derfor omfatte: faktuelle og fiktive historiske fremstillinger og film, it-baserede materialer, herunder internettet, kildemateriale, historisk atlas og lærebøger. Side 3 af 12

4 Med afsæt i historiske spor, som undersøges og indgår i fortællingen, styrkes elevernes lyst og evne til at skabe historiske fortællinger. Tirsdag d. 27/10 Dagens emne: Arkæologi 1. Opsamling på krydsord de rigtige svar 2. Fremvisning af stenredskaber eleverne får sendt redskaberne rundt og kan kigge på dem og røre ved dem. 3. Arkæologi: Hvordan finder man ud af, om der er noget nede i jorden? - Fly, satelitter, elektromagnetisme, bebyggelse, opførelse af nye veje, landbrugsredskaber - Undersøgelse af fundene: Dendrokronologi: datering via årringe i træ Kulstof 14: datering via måling af kulstofmængde i emnet Antropologi: Undersøgelse af skelet/knogler = alder, køn, sygdom og dødsårsag 4. Højtlæsning på skift: side 13 Gravene fortæller 5. Informationer om stenaldermennesker ud fra fund: - Gennemsnitslevealder 32 år = fik børn tidligt, som ca. 12 årige - Dødsårsager: Uhygiejne, skader, sygdomme - Gravkultur: Jættestuer, ting med i graven 6. Opgave: Eleverne skal bruge deres gravtegning som udgangspunkt for en historie om den døde. Historien skal være fortalt af deres stenalderidentitet altså som en øjenvidneberetning. Hvem var den døde? Hvordan døde personen? Hvordan foregik begravelsen? - Historien skal fylde 1 side håndskrevet eller ½ side på pc i skriftstr. 12 Da jeg havde mulighed for at låne stenredskaberne, skulle eleverne selvfølgelig have lov til at se og røre. På den måde kommer de i nærkontakt med historien, så det ikke bare altid er noget vi snakker og høre om. (De skulle selvfølgelig have været vist allerede i timen omhandlende flint, men det var desværre ikke muligt at få fat i dem før). Side 4 af 12

5 Vi sætter faglige begreber på arkæologiske metoder og snakker om hvad de kan bruges til, for at eleverne opnår kenskab til processen bag den viden vi har om f.eks. stenalderen. Informationerne omkring stenaldermenneskenes levealder, dødsårsager og gravkultur fungerer som en afslutning på emnet om arkæologi, og indleder samtidig til opgaven, hvor eleverne skal skrive en øjenvidneberetning. Informationerne kan de bruge i deres historie. Fra faget formål stk. 2: Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Med afsæt i historiske spor, som undersøges og indgår i fortællingen, styrkes elevernes lyst og evne til at skabe historiske fortællinger. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til: selv at formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden. Mandag d. 2/11 Dagens emne: Mødet med andre 1. Højtlæsning på skift: side 14 Boplads og stamme 2. Snak to og to (ca. 5 min): Er det nogen af de ting fra teksten, som man stadig gør i dag? 3. Fælles opsamling (skriv elevernes bud på tavlen). - Eksempler: Kampe mellem bopladser = kampe mellem lande (Er det stadig de stærkeste som vinder?) Fester, religion (fantes der mon flere religioner dengang, ligesom der gør i dag?), arrangerede ægteskaber. 4. Højtlæsning to og to: side 15 Lange rejser 5. Genfortælling på klassen: eleverne skal genfortælle med egne ord, hvad de har læst (Hvad bruger vi/kender vi i dag fra andre kulturer?) 6. Tidslinje på tavlen: Fra jægerstenalder til bondestenalder Jægerstenalder Bondestenalder l l l Side 5 af 12

6 fvt fvt fvt fvt. Tundra og få mennsker Agerbrug skov og flere mennesker Nomadeliv bopladser bopladser 7. Fortæl: Svedjebrug det hed det første slag landbrug, fordi man fældede og brændte skoven væk, for at kunne så korn. Sådan en afsveden skovbund er frugtbar (god til at dyrke jord på) i et par år, derefter er den for udpint og så må man finde et nyt stykke jord. = på den måde forsvandt der en masse skov. (Lidt ligesom det sker med regnskoven i dag). Pga. at man begyndte at dyrke jorden, blev man også i højere grad bundet til et sted, og flyttede derfor ikke længere så meget rundt, som man gjorde før når man flyttede derhen hvor der var dyr der kunne jages. = Fordi man blev boende samme sted, begyndte man også at udvikle husene, så de blev bedre og bedre. Teksten på side 14 ligger op til en god snak om, hvordan vi i dag stadig laver nogle af de samme ting, som de gjorde for så mange år siden. Historien bliver nærverende. Stenaldermenneskets møde med andre kulturer førte til en udvikling i deres levevis de blev til bønder. Denne udvikling og årsagen hertil er væsentlig i forhold til den historiske sammenhæng og kronologi. Faget formål: styrke elevernes viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Trinmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til: at kende betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng. Tirsdag d. 3/11 Dagens emne: Landbrug i Danmark og i verden 1. Aflevering af lektien (Historien om graven) - Et par af eleverne (dem som har lyst) læser deres historie op Side 6 af 12

7 2. Højtlæsning på skift: side 16 Jægeren blev bonde 3. Det første landbrug: Vis tidsforskel på tavlen l l fvt fvt. Det første landbrug (asien/mellemøsten) Første landbrug i DK De første mennesker i danmark Højt udviklede civilisationer i verden 4. Var der forskel på landbruget i de forskellige lande? og hvilke? 5. Opsamling/afrundning af emnet - Grupper af 3: grupperne laver hver deres mindmap med de ting de synes er de vigtigste om stenalderen. (Jeg har lavet en tom som de for en hver af) Vi kigger ud på den store historie og ser hvordan udviklingen er forskellig alt efter hvor i verden man er. Mindmap opgaven skal tydeliggøre det væsentlige for eleverne. De skal lære at sortere udvælge informationerne. Diskussion om hvorvidt noget er vigtigt eller ej hvorfor/hvorfor ikke? Trinmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at: - Fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene. - kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder - beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Mandag d. 9/11 Dagens emne: Egypten (Bilag 8 Gombrichs verdens historie, billeder) 1. Læs op for klassen: landet ved Nilen fra Gombrichs verdens historie - Små pauser indlægges i oplæsningen for at vise på kort og billeder, hvad det er der fortælles om. Side 7 af 12

8 2. Lav tidslinje på tavlen l l l_ fvt fvt. År 0 Jægerstenalder Bondestenalder - Spørg på klassen: Hvor på tidslinjen er vi når vi snakker om oldtidens egypten? Svar: fra 7000 fvt. 200 e.kr. 3. Læs side to og to 4. Lektie til tirsdag: læs side (hvis det ikke er gjort) En god historie kan sætte gang i elevernes forestilling og indre billeder og motivere dem til at ville vide mere om emnet. Gombrichs måde at fortælle om historie på, er både humoristisk, nerværende og giver et fint men kort overblik over, hvad undervisningen skal handle om de næste par gange. Fagets formål Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Fra læseplanen for 5-6 kl: Eleverne opmuntres til at fokusere på udviklingen i dansk historie og verdens historie og forklare forskelle og ligheder. Tirsdag d. 10/11 Dagens emne: Nilen og farao 1. Opsamling på side 21 og 22: - Verdenskort ned: Er der nogen der kan vise mig hvor Nilen er på kortet? (Marianne viste jer det i går) - Fortæl: Hvad betød Nilen for Landbruget i Egypten? Tørke og ørken, intet hav eller muldjord som i DK Side 8 af 12

9 Floden er den eneste vandkilde Gik over sine breder og oversvømmede jorden = jorden blev vandet og gav næring til afgrøderne 2. Højtlæsning på skift: Side 23 Nilbønderne 3. Guderne og Farao: Hvem var det de troede på? (Kan i huske det fra historien i går?) - Er der nogen der kender nogen af faraoerne? På tavlen: Faraorækken (slutter med Kleopatra) Vis på overhead: Billeder af sarkofager eller egyptiske malerier af faraoerne 4. (Hvis tid: Tegn et sarkofag) Evt. projekt til senere (Når jeg ikke er her mere) Lav et mini sarkofag i papmache og mal det. 5. Lektie: læs side 25 (og 24) Landbruget i Egypten fandtes meget tidligere end i Danmark og det foregik også på en anden måde og under andre klimaforhold denne sammenligning viser eleverne at der også dengang var kulturelle forskelle på de forskellige lande. Ligeledes kommer man også omkring de klimatiske forskelle, og følgerne heraf. Gudedyrkelse foregår i både oldtidens Egypten og i Danmark, men forskellen på hvilke guder der er tale om, er endnu et eksempel på de hvilke forskelle der er mellem de to kulturer. (Vi kender godt nok ikke til de guder stenalderfolket troede på, men kan komme med et kvalificeret gæt). Fagets formål Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Side 9 af 12

10 Fra læseplanen for 5-6 kl: Eleverne opmuntres til at fokusere på udviklingen i dansk historie og verdens historie og forklare forskelle og ligheder. Ved at bruge forskellige informationskilder styrker eleverne deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme disse. Eleverne anvender varierede erkendelses- og fremstillingsformer. Mandag d. 16/11 Dagens emne: Pyramiderne (gravkulturen) (Bilag 10 historiebladartikkel om pyramiderne)- Evt: kopier af artiklen til eleverne 1. (Udlevering af artiklen) Fokus på infoboksene og billederne - Hvordan blev pyramiderne bygget? (side 42-45) - Hvad var det inde i pyramiden? (side 46-46) - Hvad var pyramiderne beregnet til? Hvorfor skulle de bygges? (side 48-49) - Evt. fortæl ud fra teksten mens I snakker om billederne og infoboksene 2. Kongernes dal: En anden form for gravkammer - Hvem var blevet begravet der? Eks Tutankhamon 3. Tegn et sarkofag Evt. projekt til senere (når jeg ikke er her mere) Lav et mini sarkofag i papmache og mal det. 4. Lektie: Læs side 27 (evt. gå i gang hvis der er mere tid) Efter vi har haft om gravkulturen i stenalderen i Danmark er det sprændende for eleverne også at høre, hvordan gravkulturen er i en anden oltidskultur. Alle eleverne kender højst sansynligt pyramiderne, men de det er langt fra alle der kender, hvorfor, hvordan, hvornår og hvem. Tegningen er igen for at sætte eleverne forestilling i gang. Side 10 af 12

11 Fagets formål Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Fra læseplanen for 5-6 kl: Eleverne opmuntres til at fokusere på udviklingen i dansk historie og verdens historie og forklare forskelle og ligheder. Ved at bruge forskellige informationskilder styrker eleverne deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme disse. Eleverne anvender varierede erkendelses- og fremstillingsformer. Tirsdag d. 17/11 Dagens emne: Mumier og quiz (Bilag 11: historiebladsartikkel om mumificering) Kopier af artiklen til eleverne 1. Udlevering af artiklen - Gennemgang af artiklen ved at kigge på billederne, mens jeg eller eleverne læser op fra teksten. 2. Snak om teksten fra Grundbogen side 27: Hvad er en dødebog? - Hvordan ved vi så meget om oldtidensegypten i dag? Svar= billeder - Snak om hvordan deres billeder laves (og hvad de forestiller) 3. Quiz om stenalder og egypten (repetition af det lærte) - Eleverne deles ind i hold (3-4 på hvert hold) - Jeg er ordstyrer og dommer - Point skrives op på tavlen 4. Tak for denne gang Mumificering er en vigtig del af gravkulturen og troen i oldtidens egypten. Ligeledes er det væsentligt anderledes end den danske gravkultur. Side 11 af 12

12 Mumificeringen har også påvirket arkæologien, da fundene (ligene) er meget bedre bevaret end de lig man fnder som ikke er balsamerede/mumificerede. Snakken om billederne er kunsthistorisk, og omhandler bl.a. perspektiveringen i Egypternes billeder. Quizen er ment som en sjov repetition og evaluering, og er samtidig en lille konkurrence om, hvem der har hørt bedst efter Det er min måde at lave en lidt sjov afslutning på. Fagets formål Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Fra læseplanen for 5-6 kl: Eleverne opmuntres til at fokusere på udviklingen i dansk historie og verdens historie og forklare forskelle og ligheder. Ved at bruge forskellige informationskilder styrker eleverne deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme disse. Fra evalueringsafsnittet: At teste er en meget konkret form for evaluering, der kan komme på tale, hvis man vil vide, om eleven fx har lært en række væsentlige årstal i forbindelse med et særligt emne eller for at skabe sig overblik over historiefagets lange linier. Side 12 af 12