Pancrease PRODUKTINFORMATION. BØR IKKE ANVENDES: Ved akut betændelse i pancreas.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pancrease PRODUKTINFORMATION. BØR IKKE ANVENDES: Ved akut betændelse i pancreas."

Transkript

1 DECEMBER

2 Pancrease Microtabs og den kendte Hvordan virker Pancrease MicroTabs 10? Pancrease MicroTabs 10 virker ved at fremme fordøjelsen. det indeholder en række af de enzymer, som normalt produceres af bugspytkirtlen (pancreas), og udskilles i tyndtarmen. Hvis man mangler disse enzymer medfører det en dårlig fordøjelse af navnlig stivelse, fedtstoffer og æggehvidestoffer (proteiner). Hvad bruges Pancrease MicroTabs 10 imod? Pancrease MicroTabs 10 anvendes til behandling af sygdomme i bugspytkirtlen (pancreas), hvor dennes funktion er nedsat. Endvidere anvendes det efter fjernelse af dele af bugspytkirtlen eller i forbindelse med cystisk pancreasfibrose, som er en sjælden arvelig sygdom. Pancrease... still going strong kendt og effektivt! Janssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Pancrease MicroTabs 10 Pancrease Indhold: Hver Pancrease MicroTabs 10- kapsel indeholder: Ph. Eur. enh. 500 protease enh amylase enh. Pris ( ): 100 stk.: 413, stk.: 812,73 Indhold: Hver Pancrease kapsel indeholder: Ph. Eur. enh. 330 protease enh amylase enh. Pris ( ): 100 stk.: 377, stk.: 878,66 Dosering: Voksne: 2-4 enterokapsler 3 gange daglig i forbindelse med måltid. Dosering: Voksne: 1-2 enterokapsler 3 gange daglig i forbindelse med måltid. ANVENDELSE: Malabsorbtion årsaget af nedsat pankreasesekretion. BIVIRKNINGER: Er normalt uden bivirkninger. Kan have mave-tarmgener, diarré, mavesmerter, obstruktion, opkastning og kvalme. PRODUKTINFORMATION BØR IKKE ANVENDES: Ved akut betændelse i pancreas. FORSIGTIGHED: Hvis der optræder symptomer, som tyder på mave-tarmobstruktion, bør lægen kontaktes. UDLEVERING: Fås i håndkøb på apoteket. Pakningen indeholder brugerinformation, der bør læses, før lægemidlet anvendes. Yderligere information kan fås hos læge, apotek eller Janssen-Cilag A/S, tlf

3 Cystisk Fibrose december 2003 AF GITTE STARUP (JEANNE'S MOR) Lørdag den 4. oktober 2003 fik Jeanne to meget store ønsker opfyldt. Hun skulle flyve for første gang, og turen gik til Disneyland i Paris. Hun skulle rejse sammen med storesøster Louise på 13 år og Mor og Far. 14 dage før havde vi haft besøg af Ruth og Britha fra Ønskefonden, som overrakte diplom, flybilletter, billeder af hotellet i Disneyland og en masse andre rejsepapirer. De havde en journalist og en fotograf fra Dagbladet Køge med, og det blev til en masse billeder til avisen. Og så skulle de næste 14 dage bare gå, syntes Jeanne. Det hele startede i marts måned, hvor vi fik besøg første gang af Ruth og Britha fra Ønskefonden. Det gjorde vi, fordi Jeanne s Farmor havde skrevet til Ønskefonden, da hun syntes, Jeanne trængte til at blive opmuntret. De sidste mange måneder havde været meget hårde for Jeanne, som har CF og på det tidspunkt var 9 år. Hver dag i december 2002 havde hun været til behandling på RH, da hun havde fået Aspergillus svamp i lungerne og var også i behandling med Prednisolon, som gav en stor vægtøgning, der gav en del drillerier i skolen. Men endelig blev det lørdag den 4. oktober, og det havde været svært at sove den sidste nat. Men kl. 5:30 gjorde Jeanne store øjne, for da kom der en limousine og hentede os og kørte os til lufthavnen. Jeanne var meget spændt, da vi gik op i flyveren, men hun nød flyveturen. Da vi ankom til lufthavnen i Frankrig, blev vi modtaget af en chauffør, som kørte os til hotellet, der lå i Disneyland, og det var et rigtig dejligt hotel. Vi havde 3 dage - 2 overnatninger der, og vi nød det i fulde drag. Jeanne havde fået udleveret en pose på hotellet med en masse Disneyting i, bamser, tasker, kasketter, autografbog og meget mere. Men hun fik også et særligt navneskilt, som hun skulle gå med, og som betød, at vi ikke skulle stå i kø for at prøve noget, så der blev prøvet en masse! En masse autografer, knus og kram blev det også til af alle Disneyfigurerne. og det var dejligt, syntes Jeanne. Der blev taget mange billeder af alle de smukke ting, der er at se på. Nogle gange lidt pinligt med al den fotografering, syntes Jeanne, men billederne er jo dejlige at have nu bagefter, må hun indrømme. Efter 3 dejlige dage blev vi kørt til lufthavnen af den samme chauffør, og i Kastrup stod atter chaufføren med limousinen og kørte os hjem. Dagen efter i skolen blev det meste af dagen brugt til at fortælle om denne store oplevelse. 14 dage senere blev Jeanne inviteret af Stevns Lokalradio til at komme og fortælle om turen sammen med Far og Ruth fra Ønskefonden, og det klarede hun rigtig godt. Der har jo været nogle misundelige kommentarer, men de har været positive, og alle har udtrykt stor glæde på Jeanne s vegne og selvfølgelig også glæde på Farmor s vegne, som jo var utrolig glad for, at ønsket gik i opfyldelse. En stor tak til Ønskefonden og alle sponsorerne for denne dejlige oplevelse - og til Farmor og Farfar. 3

4 Cystisk Fibrose december 2003 Julemarked - ny succes for CF Et salg på de to åbningsdage på kr. det er en flot indsats, ikke mindst når man tager i betragtning, hvor mange mindre ekspeditioner, der gemmer sig bag tallet. Og et julemarked er heller ikke et arrangement, der bare bliver til af sig selv. så man i år lejrleder Klavs i juleforklædning, ind imellem afløst af bl.a. næstformand Peter, en meget slank udgave af en julemand. 4 Tak til alle, som sendte ting og sager til salg i boderne, hvad enten det var håndarbejder, julepynt, hjemmebag og meget mere. Tak for gevinster til tombolaen og til fiskedammen. Og tak til dem, der som arrangør af boder havde lagt timers arbejde i forberedelse af boderne og havde fremstillet varer til salget. Tak til Dragør-klubben, som trofast møder op år efter år og tager deres tørn i køkkenet, og til alle CFfamilierne, der udgør den store stab i køkken, cafe og øvrige boder. Og opbygningen hvordan skulle vi klare det uden den special-hær, der lige præcist ved, hvor dette og hint skal hænge eller stå. Det er et velsmurt maskineri, der går i gang, når et julemarked starter. Affald skal skaffes bort, effektivt organiseret af veteranerne Bjarne og Mogens, som også laver 100 andre ting. Og julemænd på Strøget med reklameskilte, som skaffer kunder til huse. Her Nogle kommer langvejs fra for at hjælpe, det gælder bl.a. Mormor og Morfar Grønning fra Jylland. Førstnævnte sikrer kyndig salgsassistance i Granboden også af egne produkter, og Morfar er erfaren julehjælper, hvad enten det drejer sig om at rydde caféborde, holde orden her og der og overvåge, at olielamper er fyldte og lyser kirkepladsen op. Malene styrer børneflokken, som gerne vil hjælpe i fiskedammen, og Anne-Marie fra CF-sekretariatet drømte vist om gran, bånd og lys i

5 Cystisk Fibrose december 2003 de sidste 3 uger før julemarkedet, da det stod klart, at vi i år havde mandskabsproblemer i Granboden pga. sygdom. Det var meget flot, at de tre gran-ildsjæle, CF-mor Heidi, Merete og Anne-Marie fik den bod på benene og arbejdede huden af fingrene i de to dage med at fremstille juledekorationer, adventskranse m.m. Ofte stod kunderne i kø og ventede på, at den udvalgte dekoration blev færdig. Og tak til de nye CF-familier, som midt i alt det nye efter at have fået CF-diagnosen for deres barn fandt overskud til at udnytte deres gode idéer og forbindelser og sendte stakke af gevinster og hjemmebag til julemarkedet eller mødte op og gav en hånd med. Også tak til vore sponsorer af de to nittegevinster til tombolaen. SOL- VAY PHARMA bidrog med et TV, og Canon Business Center MidtVest med domicil i Viborg med et digitalt kamera, leveret af Helle, som igen i år brugte en feriedag for at rejse med til København og hjælpe på julemarkedet. TAK og på gensyn til julemarked november ht 5

6 Cystisk Fibrose december 2003 Arrangementer til Bankospil på Færøerne De har gjort det adskillige gange før, og i 2003 afholdt Færoyskt Cystisk Fibrose Felag atter et stort bankospil på Færøerne. I lighed med tidligere fik arrangørerne med formand Gunnar Dahl Olsen i spidsen stor og flot opbakning fra befolkningen på Færøerne i form af gaver til bankospillet og ikke at forglemme mange deltagere til selve bankspillet. Succes'en var klar, og resultatet blev så stort som kr., som de sendte til CF-foreningen til forskning. En stor tak til alle på Færøerne, som bidrog til denne dejlige gave til CF. Et kig i de foregående år fortæller, at siden starten af den færøske lokalforening i 1987 har de sendt kr. til Danmark til CF-arbejdet. Flot tak. 2 lotterier på familiekurset Under tidligere kurser har der på initiativ af nogle iderige CF-familier været afholdt dels auktion, dels bankospil med deltagernes medbragte gaver som præmier. I år var der ikke planlagt et tilsvarende arrangement, men der var deltagere, som syntes, at kursisterne alligevel skulle hjælpe CF-foreningens slunkne kasse, og fluks blev der lørdag aften fra hver sin side af lokalet sat to lotterier i gang. Det ene blev startet af CF-mor Hanne Lise Nielsen, det andet af CF-fædrene Kjøller og Månson, og inden vi så os om, kunne Hanne LN fortælle, at hendes lotteri indbragte kr. til CF, men Kjøller-Månson-duo en annoncerede, at de havde fået kr. i kassen. Tak til alle for hjælpen! SWEDISH ORPHAN GROUP OF COMPANIES Our mission To provide patients, healthcare personnel and the pharmaceutical industry with an independent global network, specializing in the development, marke-ting and distribution of orphan products for the treatment of rare disorders, and products and services to satisfy unmet medical needs where current treatment is either unavailable or unsatisfactory. your link to a global network of orphan pharmaceutical companies... 6

7 fordel for CF Cystisk Fibrose december er fest i Esbjerg I CF-blad 3/2003 omtalte vi 60 er festen, som skulle løbe af stablen i Skads Forsamlingshus den 8. november. Nu er regnskabet gjort op, og de 120 gæster bidrog til et flot overskud til CF-arbejdet, idet arrangørerne Mona og Kurt Lund kunne sende kr. til hjælp til CF-foreningens arbejde, som der stod i følgebrevet. En stor tak til Mona og Kurt og til festdeltagerne og til de mange lokale handlende, som bidrog med bl.a. adskillige sponsorgaver til det store amerikanske lotteri, der blev afholdt under festen. Mærkedage til fordel for CF med Amerikansk Lotteri. Sarah s mor blev 40 i sommeren 2003 og havde inviteret gæster til åbent hus og Amerikansk Lotteri til fordel for CF. I invitationen skrev Helle Nøhr til sine gæster: STØT ET GODT FORMÅL. Cystisk Fibrose er en kronisk og livslang sygdom. Sarah må hver dag sammen med en hel del andre børn have megen medicin og behandling, og Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose laver hvert år indsamling til bl.a. forskning, som forhåbentlig en dag kan føre til helbredelse af sygdommen. Nu er det vores tur til at gøre en indsats for at hjælpe Støt op om lotteriet i dag. Og gæsterne efterkom Helle s opfordring, for nogle dage senere modtog CF-foreningen kr. Tak til Helle og gæsterne for hjælpen til CF. og med Auktion CF-mor Tina Petersen i Næstved sendte kr. på vegne af Onkel Birger, som på sin 40 års dag havde afholdt auktion til fordel for CF. De solgte effekter var billeder, som gæsterne selv havde malet på Onkel Birgers opfordring. Tak fra CF-foreningen for de gode idéer, de luner i CF-kassen. ht 7

8 Cystisk Fibrose december 2003 Forsknings- og behandlingsnyt Værdien af tidlig og effektiv behandling På CF-kongresser verden over er der nu stort fokus på betydningen af tidlig behandling af CF. Alle behandlere og forskere erkender, at den markant forbedrede overlevelse for CF-patienterne gennem de sidste 50 år skyldes en konstant optimering af behandlingen, ikke mindst tidligere og tidligere indsats overfor sygdomskomplikationerne ved CF - hvad enten det er infektionsproblemer i lungerne, diabetes, leverproblemer etc. I denne artikel indgår dels præsentationer på årets nordamerikanske CF-Conference (NACFC) i Anaheim, Californien, oktober 2003, dels uddrag af CF-Centrenes indlæg på CF-familiekursus november tidspunkt. Man har endnu ikke fundet den genvektor ( genfærge ), der effektivt og uden bivirkninger kan aflevere genproduktet (CFTR) på rette sted i lungecellerne. De hidtil benyttede vira/genvektorer/genfærger skabte problemer for patienterne, og forskerne er tilbage i laboratoriet for at forske videre. Men kommer tid, kommer råd. Genterapi er ikke opgivet, men er nok ikke det, vi som CF-patienter og -familier skal sætte vores lid til i de nærmeste år. Den velkendte såkaldte konventionelle medicinske behandling er fortsat det, der skal holde skibet (os patienter) på ret kurs. Det er i den forbindelse vigtigt at huske og værdsætte, at vi, danske CF-patienter, lever i et land, hvor man igennem mange år har været på absolut forkant med udviklingen, når det gælder den konventionelle behandling og haft fokus på alle tiltag, der kunne tænkes at forbedre livsudsigterne for patienterne. Vi er også heldige at leve i et land, hvor man endnu ikke diskuterer prisen på behandlingen af CF. Udgiften til CF-behandling bliver ikke vejet op imod behandling af andre sygdomme, og vi lever i land, hvor alle har lige adgang til behandlingen, hvis de ønsker det, uanset deres økonomiske situation. 8 Lad det være sagt med det samme, så ingen leder forgæves efter en nyhed om CF-genterapi i denne artikel. Der er ingen væsentlige fremskridt indenfor genterapi forskning/behandling på nuværende Hvorfor får CF patienter flere bakterielle lungeinfektioner end andre mennesker? Hos ikke-cf patienter er overfladen

9 af cellerne i lungerne dækket af et lag vand. Ovenpå vandlaget ligger et lag mucus (slim), som fanger bakterier, der forvilder sig ned i lungerne. I vandlaget står de små fimrehår (cilier) og skubber, børster slimet op mod de store luftveje, så man automatisk kommer til at hoste og derved renser luftvejene. Hos CF er vandlaget derimod meget tyndere end hos ikke-cf ere, hvorfor fimrehårene ikke kan arbejde hensigtsmæssigt. Det bevirker, at bakterier ikke bliver fjernet på samme effektive måde som hos ikke- CF ere. Forskere er generelt nået til enighed om, at infektionerne starter tidligt efter fødslen. Den aktive antibakterielle behandling skal derfor starte meget tidligt for at mindske lungeskade og give patienterne de bedste mulige fremtidsudsigter. På årets CF-familiekursus d november fortalte Christian Koch, overlæge på CF-Center RH, at bronkoskopi-undersøgelse af CFbørn i alderen 0 til 6 mdr. viser, at halvdelen af børnene har Staph. aureus (stafylokokker) i luftvejene, og når de er 18 måneder gamle, har en tredjedel af børnene pseudomonas i luftvejene. Det betyder alt andet lige, at der er stor sandsynlighed for, at bakterierne har været der flere gange, når man første gang finder dem i ekspektoraterne (sekretprøverne) ved de bakteriologiske undersøgelser. Christian Koch nævnte også, at man i mange år har talt om kolonisation med bakterier som typisk for CF-patienter. Nyere studier peger i Overlæge Christian Koch, CF-Center-RH retning af, at det ikke er den rette betegnelse. Der er rettere tale om kontinuerlige infektioner hos patienterne, ikke om kolonisation. Ved kolonisation forstår man tilstedeværelse af bakterier, uden at det påvirker værten. Ved infektion forstår man tilstedeværelse af bakterier, som udløser en reaktion hos værten. Hvorfor er det vigtigt at behandle bakterielle lungeinfektioner ved CF? Der er umiddelbart to årsager til, at sekretet er sejt hos patienterne. For det første er der den basale (grundlæggende) fejl hos cystisk fibrose i transporten af salte og vand ind og ud af cellerne i de slimproducerende celler (se ill. herunder). For det andet er der en indirekte årsag, når kroppens naturlige forsvar mod infektioner går i aktion. Når kroppen registrerer en infektion, vil organismen prøve at bekæmpe bakterierne ved hjælp af de hvide blodlegemer. De fleste har sikkert oplevet, at de sekretprøver, der hostes op til bakteriologisk undersøgelse, kan være gulfarvet ved infektion. Det gule puds er blandt andet hvide blodlegemer, som er gået i stykker under deres kamp mod bakterierne. Hvide blodlegemer, som ikke har været i stand til at bekæmpe infektionen, går til grunde og frigiver DNA, som er det arvemateriale, der findes i cellekernen i cellernes»kommandocentral«. Men DNA har den egenskab, at det er et utrolig sejt materiale, og når DNA frigøres, gør det sekretet ekstra sejt. Det seje sekret er meget vanskeligt at transportere væk fra luftvejene. I stedet ophobes det i luftvejene, hvor det bliver grobund for infektion, hvorved de hvide blodlegemer frigør DNA, som gør sekretet sejt o.s.v. den onde cirkel er i gang. Hertil kommer, at de hvide blodlegemer frigiver enzymet elastase, når de forsøger at bekæmpe bakterierne i luftvejene. Elastase beskadiger imidlertid slimhinderne, og jo mere aggressiv en lungeinfektion er, desto mere forsøger de hvide blodlegemer at bekæmpe infektionen, og des mere elastase frigives o.s.v. endnu en ond cirkel er i gang. Derfor: Jo mindre infektionstilstand i CF-patienternes luftveje, desto færre sygdomskomplikationer, og desto større chance er der for at bevare lungevævet i bedst mulig tilstand. (Elastase var også omtalt i CF-blad ). Værdien af tidlig behandling i relation til bakterier og lungefunktionsniveau blev også omtalt på familiekurset af afdelingslæge Tania Pressler, CF-Center-RH. Her viste Tania Pressler blandt andet et diagram (kilde: Birgitte Frederiksen) over udviklingen i lungefunktionsniveau for forskellige aldersgrupper på CF-Center-RH fra 1979 og frem til På RH omfatter opgørelsen 254 F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T Cystisk Fibrose december

10 Cystisk Fibrose december F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T Afdelingslæge Tania Pressler, CF-Center-RH patienter fordelt på alle aldersgrupper. Ingen patienter under 15 år har kronisk infektion med bakterien Pseudomonas aeruginosa (P.a.). Kurverne i ovenstående diagram viser, at specielt de yngre årgange fra 0-19 år har oplevet en markant stigning i lungefunktionsniveauet i forhold til patienterne tilbage i Dengang var lungefunktionsniveauet, udtrykt ved FEV1, for de tre aldersgrupper (0-10, og år) mellem 50% og 60%. I dag er FEV1 for de tre grupper mellem 70% og 80%. Særligt de 10-årige har fået markant bedre lungefunktion end for 20 år siden. Igen en bekræftelse på, at det nytter at holde patienterne fri for kronisk infektion så længe som muligt. Tania talte også om nye metoder, som hun havde udviklet i forbindelse med sin doktordisputats, til at måle antistoffer overfor pseudomonas. Det nye ved metoden er, at den er langt mere fintfølende end den hidtil anvendte metode (måling ved precipitiner), og er dermed langt tidligere i stand til at opdage, om der er infektion på vej. Fremtiden er, at man kan bruge disse nye målinger til at tilrettelægge mere individuelle behandlingsforløb, end det var muligt med de gamle målingsmetoder. USA-forsøg med tidlig behandling af P.a.-infektion I Danmark har man siden 1989 benyttet tidlig behandling mod ikke-kronisk pseudomonas infektion (colistin-inhalationer og ciproxin (tabletter), mens det først er indenfor de seneste år, at man i USA er begyndt at fokusere på tidlig pseudomonas-behandling. Amerikanerne har tradition for kun at iværksætte behandlinger på baggrund af forsøg med et meget stort antal patienter. Dette især fordi behandlingen for langt de flestes vedkommende finansieres via private forsikringsordninger, som kræver meget veldokumenteret effekt af en behandling, før de er villige til at betale udgiften for patienten. I USA startede man derfor for et par år siden et stort forsøg for at belyse effekten af tidlig behandling af P.a.-infektion, og forsøgspersonerne var CF-patienter, hvor man første gang fandt pseudomonas infektion. De blev opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik inhalation med TOBI (antibiotikum tobramycin i inhalationsform), og den anden gruppe fik inhalation med ikke-aktivt stof (placebo, snydstof ). Forsøget var et såkaldt dobbeltblindet forsøg. Det vil sige, at lægerne ikke kunne se, om den enkelte patient fik TOBI eller placebo. Imidlertid nedsatte man fra starten en ekstern følgegruppe, som løbende overvågede resultaterne, og som vidste, om den enkelte patient fik TOBI eller placebo. Formålet med gruppen var, at man kunne gribe ind, hvis der tidligt viste sig en markant forskel mellem de to grupper. Det var som sagt meningen, at forsøget skulle køre over længere tid med et meget stort antal patienter, men det blev rent faktisk stoppet, efter at kun 20 patienter var kommet igennem, fordi den eksterne uafhængige følgegruppe kunne se, at den tidlige behandling fjernede P.a. infektionen hos den gruppe, der fik aktiv behandling, mens P.a. infektionen forblev hos de patienter, der fik ikke-aktiv (placebo) behandling. Man mente derfor, at det var uetisk at fortsætte med at give placebo og valgte at stoppe forsøget. Pseudomonas aeruginosa bakterier lever overalt i naturen og er som udgangspunkt enkeltstående bakterier. I luftveje hos patienter med CF vokser de imidlertid i kolonier, en særlig vækstform som man kalder biofilm. Bakterierne er lejret inde i en slimet substans, som beskytter dem mod vores immunforsvar og mod antibiotika. Kronisk pseudomonas infektion har indtil nu været den største sygdomsfaktor for langt de fleste CFpatienter verden over. Den tidlige behandling mod pseudomonas infektion har således høj prioritering. Når amerikanerne laver forsøg med inhalation af TOBI mod P.a. infektion og ikke med Colistin, som vi altså herhjemme har brugt siden 1989, skyldes det formentlig, at TOBI-produktet er specialfremstillet til inhalation og er registreret hertil i USA, mens Colistin, som er et andet antibiotikum, ikke er registreret i USA til inhalation.

11 Pulmozyme Pulmozyme blev introduceret som inhalationsbehandling til cystisk fibrose tilbage i 1994 og er et resultat af den genteknologiske forskning. Hos alle mennesker dannes enzymet DNase i bugspytkirtlen og i spytkirtlerne. Enzymet findes først og fremmest i høje koncentrationer i tarmen formentlig for at nedbryde det seje DNA i føden, vi spiser. Men det kan også findes og måles i blodet. Der er således ikke tale om et fremmed stof, men om et humant, et»menneske-enzym«, som vor organisme allerede kender, og som vi derfor ikke reagerer imod eller får bivirkninger af. Allerede i 1958 prøvede man at fremstille DNase, som var isoleret fra dyr. Midlet blev anvendt i behandling af nogle patienter med kronisk bronchitis, men måtte opgives igen, da resultatet var dårligt. Der var mange bivirkninger ved stoffet, som var fremmed for organismen, og som ikke var rent. Siden arbejdede man på at fremstille et rent enzym, og med de nye genteknologiske metoder i 1980 erne blev det muligt at fremstille en tro kopi af det humane enzym DNase, som kroppen opfatter som dets eget enzym og ikke som noget fremmed. Dermed var vejen banet for en behandling rettet mod det DNAmateriale, der udskilles fra døde betændelsesceller, og som gør sekretet i CF-patienternes luftveje meget sejt. Enzymet DNase spalter det henfaldne DNA og gør sekretet meget mere tyndtflydende, så det er lettere at hoste op. Hertil kommer, at Pulmozyme har en positiv indvirkning på forløbet af kroniske infektioner, eksempelvis kronisk pseudomonas-infektion, idet det tyndere sekret giver mindre grobund for bakterier. På familiekurset 2003 præsenterede Christian Koch resultater af et studie af Pulmozymes evne til at mindske mængden af bakterier i CF-patienternes nedre luftveje. Baggrunden for arbejdet er tidligere studier, som har vist, at antallet af episoder af nedre luftvejsinfektioner, som skyldes bakterier, bliver reduceret ved fast daglig Pulmozyme-behandling (inhalation). Christian Koch omtalte, at ca. 70 patienter uden kronisk P.a.- infektion, som ikke i forvejen var i behandling med Pulmozyme, deltog i studiet. De blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik Pulmozyme-inhalation, mens den anden gruppe ikke fik denne behandling over en periode på 12 måneder. Resultaterne fra de bakteriologiske undersøgelser viste, at de patienter, der havde inhaleret Pulmozyme, havde markant mindre tilbøjelighed til Staph. aureus og pseudomonas-lignende bakterier set i forhold til gruppen, der ikke havde inhaleret Pulmozyme. De havde dog lidt større tendens til Haemophilus influenzae-bakterier, hvilket ikke umiddelbart kan forklares, men det anses ikke for et problem. Det er derimod de pseudomonas-lignende bakterier og Staph. aureus, man helt klart ønsker at undgå, da disse typer af bakterier kan være problematiske. På basis af disse undersøgelsesresultater har man på CF-Center-RH nu fast ordineret daglig Pulmozyme inhalation til alle patienter med cystisk fibrose, uafhængigt af alder. Opfølgning på brugen af Zitromax (azithromycin) mod P.a. infektion Zitromax hører til gruppen af antibiotika, der kaldes macrolider. Macrolider er ikke umiddelbart virksomme til bekæmpelse af P.a. infektion på samme måde, som de typer af antibiotika man traditionelt anvender, men meget tyder imidlertid på, at Zitromax har positive effekter på andre fronter i kampen mod P.a. (se også CF-blad 4/2002). For det første lader det til, at Zitromax (azithromycin) hæmmer P.a-bakteriens evne til at vokse som såkaldt biofilm. Ved at mindske biofilm (den bakterielle forsvarsmekanisme) opnår man alt andet lige en væsentlig bedre effekt ved den traditionelle antibiotika-behandling af den kroniske P.a. infektion. For det andet ser det også ud til, at Zitromax virker hæmmende på den lokale betændelsesreaktion i luftvejene i områder, hvor der vokser kronisk P.a. infektion, så man derved opnår mindre lungevævsskade. På USA-konferencen i Anaheim præsenterede læge Frank Accurso, The Children s Hospital, Denver, Colerado, (et af de store amerikanske CF-centre) et foredrag på kongressen med titlen: Anti-inflammatory Endpoints in Cystic Fibrosis: Lessons from Clinical Trials. Udgangspunktet for hans præsentation var en stor randomiseret, dobbeltblindet og placebo-kontrolleret undersøgelse, der inkluderede 185 amerikanske CF-patienter fra 23 CF-centre. Undersøgelsen blev gennemført i perioden december 2000 til maj 2002 med en behandlingsperiode på 168 dage for blandt andet at måle effekten på lungefunktionsniveau for patienter med kronisk P.a. infektion i alderen fra 6 år og opefter ved behandling med Zitromax. En af hans konklusioner i foredraget var, at Zitromax forbedrede lungefunktionsniveauet for patienter med kronisk P.a. infektion under eet, men at der var stor individuel variation. Nogle havde større forbedringer end andre. Hovedkonklusionen var imidlertid, at den største gevinst ved Zitromax var, at elastase-udskillelsen som følge af kronisk infektion faldt meget og dermed begrænsede ødelæggelsen af lungevæv markant i forhold til ikke at anvende Zitromax. Det var Frank Accurso s holdning, at eventuelle langsigtede antibiotiske resistensproblemer ved brugen af Zitromax blev opvejet af den langsigtede positive gevinst ved Zitromax i form af mindre skader på lungevævet. En uvildig såkaldt Cochrane analyse fra foråret 2003 har gennemgået en lang række tilgængelige videnskabelige arbejder om brugen af Zitromax og konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for brug af Zitro- F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T Cystisk Fibrose december

12 12 Cystisk Fibrose december 2003 F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T max, og at det derfor kun bør anvendes i kliniske forsøg. Den foreliggende Cochrane analyse inkluderer dog ikke den omtalte store amerikanske undersøgelse og tager dermed ikke højde for de nyeste amerikanske resultater. Læs mere om det internationale Cochrane samarbejde på CF-diabetes På familiekurset 2003 orienterede Christian Koch om CF-diabetes. Ved det, vi normalt kender som børne- og ungdomssukkersyge, har patienterne kun ganske få eller slet ingen insulin-producerende celler i bugspytkirtlen, modsat den såkaldte gammelmands-sukkersyge, type 2, hvor patienterne har insulin-producerende celler som andre, men insulin virker ikke, som det skal. Insulinet kan ikke bringe sukker fra blodbanen over i kroppens celler. Hos patienter med CF aftager mængden af insulinproducerende celler med alderen. Årsagen hertil er, at bugspytkirtlen, hvor de insulin-producerende celler findes, hos CF-patienter gradvist omdannes til fedt- og bindevæv. Når CF-patienterne udvikler diabetes, har de insulin, men de har mindre end normalt. CF diabetes er en mild form for diabetes. CF-diabetes starter ved 10 års alderen og frem, og diabeteshyppigheden hos CF-patienterne stiger med alderen. Den gennemsnitlige alder ved start af diabetes er 17 år hos piger, 21 år hos drenge. CFpatienternes kliniske tilstand forværres i årene, inden diabetesdiagnosen stilles, og ubehandlet diabetes medfører generelt dårlig helbredstilstand og dårligere lungefunktionsniveau. For at fange CFdiabetes anbefaler man derfor årlig sukkerbelastning hos alle CF-patienter over 10 år. Erfaringen viser, at de milde CF mutationer ikke er udsat for diabetes i samme omfang som de klassiske F508 mutationer (DeltaF508). Generelt er lungefunktionsniveauet lidt lavere hos CF-diabetikere end hos ikke CF-diabetikere, men det kan ikke umiddelbart forklares hvorfor. Man kan ikke udskyde diabetes tidspunktet, men insulinbehandling bedrer CF-patienternes kliniske tilstand. I Danmark behandler man alle CF-diabetespatienter med insulin. Der findes diabetes behandling med tabletter, der er til mindre gene for patienterne, men man skønner, at denne form for behandling ikke er helt så effektiv som insulininjektioner. Derfor holder man fast ved insulinbehandling for at kunne tilbyde patienterne den mest effektive behandling af deres CF. Professor P. O. Schiøtz, CF-Center-SK Psykosociale problemer ved CF På familiekurset præsenterede professor P. O. Schiøtz, CF-Center-SK udvalgte resultater fra den store psykosociale undersøgelse blandt de CF-familiekursus 2003 unge CF-patienter på Skejby, (Trivselsprojektet), der søgte at afdække eventuelle psykosociale problemer ved at have cystisk fibrose. I undersøgelsen indgik et spørgeskema med 100 spørgsmål, som CFpatienterne i alderen 7-15 år har besvaret ved et interview med CF-sygeplejerske Vibsen Bregneballe, CF-Center-SK i forbindelse med kontrolbesøg på SK. I undersøgelsen deltog 43 børn ud af 44 mulige i aldersgruppen 7-17 år. Kontrolgruppen var en gruppe på 1000 almindelige danske skolebørn. Undersøgelsen har søgt at afdække de unge CF-patienters bekymring, depression, vrede, adfærdsforstyrrelse, selvværd. Resultater fra undersøgelsen viste, at CF-børn set under eet er mere bekymrede end deres jævnaldrende kammerater, og at de 7-11 årige er de mest bekymrede. Det hænger givet vis sammen med, at børnene i denne aldersgruppe tænker over de informationer om CF, som forældrene efter bedste evne har fortalt. Typisk begynder børn at spørge til deres sygdom omkring 3-5 års alderen Hvorfor skal jeg spise piller? Hvorfor skal jeg inhalere? Forældrene begynder derfor at forklare om CF, og det er disse informationer, som børnene i de følgende år bearbejder, og som giver sig udtryk i bekymring.

13 Nøglen til at reducere denne bekymring er dels CF-skolen, dels at centrene måske i større grad hjælper forældrene med at finde svar på spørgsmålene i de tidligere år. Undersøgelsen viste også, at lungefunktionsniveauet påvirker graden af bekymring i børnenes tilværelse. Jo dårligere lungefunktion, desto større negativ påvirkning. Til gengæld er CF-børn ikke mere vrede end andre børn. CF-børnene er generelt ikke påvirket af deres vækstmål. Det er ikke noget, som de tænker videre over. Det lader således til, at det kun er forældrene, der bekymrer sig om dette. Endelig viste undersøgelsen også, at CF-børn har mindst lige så meget selvværd som andre børn. Sondeernæring På familiekurset fortalte Oluf Schiøtz også om erfaringer på CF- Center-SK med sondeernæring. Sondeernæring har været brugt gennem mange år i CF-sammenhæng. Tidligere var erfaringerne ikke entydigt positive, fordi ernæringspræparaterne ikke var optimale. I dag er der en række nye højernæringsprodukter på markedet, specielt Emsogen. Emsogen indgives direkte i mavesækken via en såkaldt Mickey-sonde og opsuges i tarmen. Fordelen ved denne form for sondeernæring er, at patienterne kan ernæres om natten, mens de sover, og kan spise normalt om dagen. På CF-Center-SK er der for tiden ca. 10 CF-patienter i alderen 8-20 år, der får sondeernæring. Typisk er 1. reservelæge Hanne Vebert Olesen, CF-Center-SK der tale om patienter med svære lungeproblemer, hvoraf nogle er indstillet til transplantation. For gruppen som helhed tager patienterne godt og vel 5 kg på om året ved sondeernæring, dog med individuel variation. Sondeernæringen har vist sig særdeles gavnlig for de patienter, der er på venteliste til transplantation, fordi den er med til at bringe patienterne i en bedre ernæringsmæssig stand, så de er bedre rustet til transplantationen og tiden derefter. Ingen CF-Genterapi Hvad så? Som nævnt indledningsvis i denne artikel er der ingen væsentlige fremskridt indenfor genterapi forskning/behandling på nuværende tidspunkt. Man har endnu ikke fundet en tilfredsstillende metode til at indføre et normalt CF-gen i de defekte celler. Kommer tid, kommer råd. Genterapi er ikke opgivet, og en af foredragsholderne på USA-kongressen, Dr. Francis S. Collins, en af de tre berømte genforskere, der stod bag fundet af CF-genet i 1989, søgte trods de manglende genterapi-resultater at bringe optimisme til kongresdeltagerne ved til eget guitarakkompagnement at synge en sang, han skrev for nogle år siden om, at man ikke giver op, før the story of CF is history. Med sin vanlige imødekommenhed stillede Francis Collins bagefter villigt op til fotografering til CF-bladet med CFDK s medbragte kamera. Dr. Francis S. Collins Hvorfor hedder det CFTR? Da man i 1989 fandt (klonede) CFgenet, gav man det tilhørende genprodukt det protein, som CF-genet koder for, navnet CFTR (Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance Regulator protein). Man skal således være opmærksom på, at betegnelsen CFTR dækker over den korrekte version af genproduktet, altså det protein, som normale mennesker danner naturligt i cellerne, mens det hos cystisk fibrose-patienter ikke fungerer eller fungerer forkert. Det er måske lidt forvirrende, at man anvender et navn, hvori indgår navnet CF, på betegnelsen for den korrekte version af genet, men sådan er det nu engang, idet man først ved kloning af CF-genet i 1989 blev opmærksom på, at det er netop dette protein, som i ukorrekt form forårsager CF. CF-genet koder for et meget stort protein, og allerede i 1989 undrede man sig over, at det er så stort, som det er tilfældet. I forvejen var man klar over, at det måtte være et protein, der sad i cellemembranerne, og at det måtte transportere klorid. Dets sammensætning, størrelse og placering i cellemembranen minder om en gruppe af store transportmolekyler, der kan transportere langt større stoffer end små kloridioner. Det er derfor sandsynligt at CFTR-proteinet har andre funktioner end at fungere som kloridkanal. Sideløbende med den store forskningsindsats i genterapi, arbejdes der ihærdigt på andre fronter indenfor CF, der har betydning for F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T 13

14 14 Cystisk Fibrose december 2003 F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T prognosen. Man ved således, at selve CF-mutationen spiller en stor rolle, dvs. om man har en mild mutation eller en klassisk svær mutation. Man antager også, at der er såkaldte modifier genes, andre gener, der kan have en indflydelse på forløbet af CF. HTS High-Throughput Screening Jagten på små molekyler I CF-blad 4/1999 omtalte vi første gang begrebet HTS (High- Throughput Screening) som en ny, hurtig og uhyre effektiv måde at teste enkelt molekylers indvirkning på CF-celler for at se, om de skulle kunne korrigere fejlfunktionen ved CFTR i cellerne på den ene eller anden måde. Princippet er, at man tager tusindvis af cystisk fibrose-celler og dyrker dem på plastplader med sukker, så de har næring til at gro. Dernæst tager man eksempelvis 100 flasker med hver 100 specialiserede molekyler på basis af såkaldte sektormolekyler, hvor man kun har ændret ganske lidt på bindingerne i molekylerne. En dråbe fra hver flaske placeres på CF-cellekulturerne, og man kan så måle, om der er kommer ændringer i cellernes evne til at transportere klorid. Hvis der er en reaktion på en af cellekulturerne, tager man indholdet fra den pågældende flaske og deler flasken op i de 100 enkeltkomponenter, som flasken indeholder. De 100 enkeltkomponenter deles derefter ud på 100 nye CF cellekulturer, så man ender op med det molekyle, der påvirker kloridtransporten i CF-cellerne. Det hele er automatiseret og udføres af robotter og computere, så man på en formiddag kan teste tusindvis af molekylers indvirkning på CF-cellerne. En del af forskningen på dette område retter sig mod at finde stoffer (på engelsk kaldet: Correctors), der kan korrigere transporten af det defekte F508-CFTR protein inde i cellerne, så der kommer noget af CFTR-proteinet ud til overfladen af cellerne. Man ved nemlig fra forskningen i CF-mutationer, at de såkaldte klasse 4-mutationer ( milde mutationer ) er kendetegnede ved, at en del af det defekte CFTRprotein slipper forbi cellernes naturlige kontrolsystem og når ud til overfladen i cellerne, hvor det faktisk fungerer delvist, selv om proteinet ikke er 100% korrekt. Disse patienter har færre lungeproblemer end patienterne med de svære CFmutationer (klasse 1-3), hvor f.eks. F508 mutationen hører hjemme i klasse 2. Når en celle skal producere et protein, læser cellen den genetiske kode i cellekernen, hvorefter den laver en kopi af koden. Bagefter laver cellen en kopi af kopien, og det er denne kopi, der kommer ud i cellen for at udføre en given funktion. Cellerne har deres egen kvalitetskontrol, der opdager, at proteinet er behæftet med en fejl. Kontrolmekanismen nedbryder og fjerner det defekte protein, inden det bruges. Denne kvalitetskontrol i cellerne er til stede hos alle mennesker, og den er uhyre vigtig, fordi det er cellernes egen måde at forhindre fejl inde i menneskefabrikken. (Læs også CF-blad 4/1999) En anden del af HTS retter sig mod at finde stoffer, der sigter mod Iontransporten ved overfladen af cellerne ved at aktivere den lukkede kloridkanal og dermed kunne påvirke slimet (mucus) på overfladen af cellerne, (på engelsk kaldet: Potentiators). 4 år med målrettet HTS har ført til en række stoffer/molekyler, som har vist hits reaktioner i de såkaldte prækliniske forsøg (laboratorieforsøg). Næsten skridt er nu at

15 CFFT (Cystic Fibrosis Foundation Therapeutics) udvælge de stoffer med bedst hits og føre dem frem til egentlige kliniske forsøg på patienter. Den amerikanske CF-Foundation forventer selv, at den præ-kliniske fase tager ca. 5 år, hvorefter der følger ca. 4 år med kliniske forsøg, der inkluderer patienter (se ill. herover). Postponement of chronic endobronchial infection preserves normal pulmonary function in patients with cystic fibrosis AF LÆGE CHRISTINE RØNNE HANSEN, CF-CENTER-RH Arbejdet opgjorde lungefunktioner for året 2002 i en tværsnitsundersøgelse for alle CF-patienter på CF- Center-RH. Patienterne var opdelt i 3 grupper: En gruppe uden kroniske infektioner <15 år, en gruppe uden kroniske infektioner mellem 15 og 40 år, og gruppen med kronisk Pseudomonas mellem 15 og 40. Undersøgelsen viste, at gruppen uden kroniske infektioner havde stabil lungefunktion (FEV1 og FVC) uafhængigt af alder, mens i den kronisk inficerede gruppe faldt FEV1 og FVC med alderen. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at det er en tværsnitsundersøgelse. Det er ikke den enkelte patients lungefunktion og alder, der er undersøgt, men hele gruppen. Konklusionen på Christines arbejde var, at hvis man kan holde CF-patienter helt fri for kroniske infektioner, ser det ud til, at faldet i lungefunktion bliver mindre end hos gruppen af patienter med kronisk infektion. En ting er dog sikkert. De lover, at de vil vende hver en sten på vejen i jagten på mulige stoffer. PTC 124 (Gentamicin) På familiekurset var der nogle familier, der på Internet havde læst om muligheden for at behandle CF med stoffet gentamicin. Gentamicin er et antibiotikum i familie med tobramycin. Hypotesen bag nyheden om, at dette stof måske afhjælpe den basale fejl hos CF, er, at laboratorieforsøg viser, at gentamicin er i stand til at påvirke cellerne i luftvejene, så der bliver transporteret CFTR ud til celleoverfladen. Dette fandt man efter sigende frem til ved at screene en pulje på syntetiske molekyler, men den evt. mulige anvendelse sigter kun mod CFpatienter med de såkaldte stop-mutationer og bliver dermed ikke aktuel for hovedparten af de danske patienter, som har den klassiske F508 mutation på begge gener. Men det er et (lille) skridt på vejen og et godt eksempel på HTS, og hvem ved, måske dukker der andre små molekyler op, som både virker og kan hjælpe mange patienter. Uddrag af nogle af de danske videnskabelige arbejder præsenteret på den amerikanske CF-kongres 2003 Atypical Bacterial Infections Worth Looking For? AF 1. RESERVELÆGE HANNE VEBERT OLESEN, CF-CENTER-SK. F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T Atypiske bakterier kan give infektion i lungerne, men vokser ikke ved almindelig dyrkning af sug/ekspektorat. Man ved ikke helt, hvor meget infektionerne betyder ved CF, kun lidt om hvor hyppige de er ved symptomer på infektion. I arbejdet blev der undersøgt for tre bakterier: Mycoplasma pneumoniae og Chlamydia pneumoniae, som begge kan give både langvarig hoste og egentlig lungebetændelse hos personer uden CF, samt kighostebakterier (kighoste giver kraftige hosteanfald gennem måneder, og hos spædbørn kan det også give svær lungebetændelse). Man undersøgte på blodprøver ca. hver 3. måned, om patienten havde dannet antistoffer mod bakterierne i perioden. 59 patienter i alderen 0-16 år deltog i forsøget. Hyppigheden af mycoplasma infektion var noget hyppigere ved denne undersøgelse end tidligere (17,2%), mens chlamydia forekom med samme hyppig- 15 Cystisk Fibrose december 2003

16 16 Cystisk Fibrose december 2003 F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T hed, som tidligere set (7,9%). Indenfor de tre måneders perioder, hvor infektionerne var til stede, var lungefunktionen dårligere end i resten af året for det enkelte barn. Der var også flere målinger med væsentligt nedsat lungefunktion (>15% lavere end årets bedste) i infektionsperioderne. Der blev ikke dyrket flere almindelige bakterier i infektionsperioderne, så det kunne ikke forklare den dårligere lungefunktion. Til gengæld var der ikke forskel i lungefunktionen før og efter infektionsperioderne, så det ser ikke ud til, at infektionerne giver væsentlig varig skade, men det vil dog blive fulgt op om et par år. Konklusionen på Hanne Vebert Olesen s arbejde var, at disse atypiske infektioner er relativt hyppige og giver mindst lige så mange symptomer, som de mere gængse CF-bakterier. Da de ikke kan behandles med de antibiotika, som normalt anvendes ved CF, mener man, det er berettiget at undersøge for disse bakterier, hvis symptomer ikke svinder ved normal antibiotikabehandling. Hanne V.O. præsenterede også dette for deltagerne på CF-familiekurset i november Endpoints for evaluating early anti-pseudomonal treatment: Changes in pseudomonas prevalence and in pulmonary function. AF LÆGE BIRGITTE FREDERIKSEN, CF-CENTER-RH Birgitte Frederiksen præsenterede et studie over resultaterme af tidlig behandling af patienter med endnu ikke kronisk pseudomonas infektion fra CF-Center-RH. Siden 1989 er patienter på CF-Center-RH blevet behandlet med Colistin-inhalationer og Ciproxin (tabletter) fra første dyrkning af Pseudomonas aeruginosa (P.a.). Fra blev 51 patienter inkluderet i en undersøgelse, der sammenlignede 3 ugers behandling med 3 måneders behandling ved fund af pseudomonas i ekspektoratet. Det viste sig, at ved 3 måneders behandling efter fund af pseudomonas udskød man tidspunktet for næste dyrkning af P.a. fra 9 måneder til 18 måneder (P<0.02, statistisk sikkerhed). 3 måneders behandling har siden da været standard-behandling fra første dyrkning af P.a. på CF-Center-RH. Undersøgelsen viser, at i 1976 havde 50% af de 11- årige således kronisk P.a. infektion. I 1980 var alderen steget til 13 år. I 1985 var alderen 16 år. I 1990 var alderen 18 år. I 1995 var alderen 22 år, og den seneste opgørelse, i 2002, viser, at kun 50% af de 30-årige har kronisk P.a.-infektion. Den gennemsnitlige alder for debut af kronisk P.a. infektion er således steget markant takket være den intensive tidlige behandling af den intermitterende P.a. infektion. Ultrasound combined with hepatic transit-time may be a tool for evaluating liver disease related to cystic fibrosis AF 1. RESERVELÆGE, PH.D. MARIANNE HØRBY JØRGENSEN, CF-CENTER-RH. Arbejdet omhandlede metoder til at evaluere en CF-relateret leverpåvirkning hos patienterne, og på familiekurset omtalte Christian Koch ligeledes dette emne for deltagerne. Baggrunden er, at leverpåvirkning hos patienter med cystisk fibrose er velkendt, og omkring 30% af patienter med CF vil have forandringer i deres lever, men om det har nogen sikker betydning, ved man endnu ikke. Forandringerne opdages som regel inden 20 års alderen. Diagnosen CF-relateret leverpåvirkning er svær at stille, da der ikke findes nogen enkelt test, der kan beeller afkræfte leversygdom hos CF-patienter; der kan ske en bindevævsdannelse i leveren, uden at levertallene bliver forhøjede, ændringerne er sporadiske i leveren, hvorfor man ikke kan tage en leverbiopsi, ultralydsundersøgelser og HIDA scanning er først positive, når bindevævsdannelsen har fundet sted. Fra andre leversygdomme ved man, at målingen af gennemblødningen i leveren (den såkaldte transittid i leveren) kan forudsige bindevævsdannelsen, og man ville undersøge, om det samme gjorde sig gældende for CF-patienter. 20 CF-patienter med tidligere kendt leverpåvirkning (vist i blodprøver og/eller ved ultralyd) og behandlet med Ursofalk blev sammenlignet med 20 patienter uden kendt leverpåvirkning. De var ens med hensyn til alder, køn, bodymass index, CF-diabetes og pseudomonas infektion. Alle patienter fik ultralydsscannet deres lever, og 28 patienter fik målt transittid i leveren. Resultaterne viste, at i alt 62,5% af patienterne havde tegn på leverpåvirkning, heraf 70% af de patienter, der i forvejen var kendt med leverpåvirkning og 45% af de patienter, der ikke var kendt med leverpåvirkning tidligere. (Disse patienter er informeret personligt). De 30% af patienterne med tidligere leverpåvirkning havde nu normale blodprøver efter start af Ursofalk. 55% af patienterne havde forandringer i leveren påvist ved ultralyd, 47% havde lever transittid forenelig med bindevævsdannelse i leveren, 2 af disse patienter havde normal ultralydsundersøgelse. Konklusionerne på arbejdet var, at man ved ultralyd af leveren kan finde patienter med leversygdom, som ikke i deres blodprøver har tegn på leverpåvirkning. Hvis undersøgelsens data er repræsentative, har 45% af CF-patienterne med normale blodprøver leverforandringer påvist ved ultralyd. Lever transittid alene kan ikke finde alle patienter med forandringer i leveren, men undersøgelsen kan evt. være et supplement. Gruppen af patienter, man undersøgte, er lille, og hvis lever transittid skal indføres som rutineundersøgelse, er det nødvendigt først at undersøge en større gruppe patienter.

17 Liste over samtlige danske videnskabelige arbejder præsenteret på den amerikanske CF-kongres 2003 Marianne Hørby Jørgensen ved sin poster. Endpoints for evaluating early anti-pseudomonal treatment: Changes in pseudomonas prevalence and in pulmonary function. Birgitte Frederiksen, Tanja Pressler, Christian Koch and Niels Høiby (RH). The Th1/Th2 immune response is modulated by azithromycin treatment of CF patients with chronic Pseudomonas aeruginosa lung infection. Claus Moser, Peter Østrup Jensen, Tatjana Pressler, Susanne Lanng, Christian Koch, Niels Høiby (RH). Postponement of chronic endobronchial infection preserves normal pulmonary function in patients with cystic fibrosis. Christine Rønne Hansen, Tacjana Pressler, Christian Koch and Niels Høiby (RH). Atypical bacterial infections worth looking for? HV Olesen and PO Schiotz (SK). Spread and clearance of colistinresistant (CR) Pseudomonas aeruginosa (PA) among chronically infected Danish cystic fibrosis patients. Johansen HK, Moskowitz SM, Ciofu O, Ernst RK, Koch C and Høiby N (RH). Ultrasound combined with hepatic transit-time may be a tool for evaluating liver disease related to cystic fibrosis. Jorgensen, Marianne Horby; Jensen, Flemming; Ott, Peter; Lanng Susanne (RH). LCPUFA in granulocytes, mononuclear and red blood cells in patients with cystic fibrosis and liver disease. Jorgensen, Marianne Horby; Ott, Peter; Michaelsen, Kim Fleischer; Porsgaard, Trine; Jensen, Flemming; Lanng, Susanne (RH). Fra v.thomas Bjarnsholt,Tania Pressler, Christine Rønne Hansen og Hanne Vebert Olesen på Anaheim-kongressen. NS-398 treatment improves the outcome of chronic Pseudomonas aeruginosa lung infection in susceptible mice. PØ Jensen, C Moser, T Bjarnsholt, K Kishi, J Rygaard, HP Hougen, and N Høiby (RH). Development of tobramycin tolerance of Pseudomonas aeruginosa biofilms is Quorum Sensing dependent. T. Bjarnsholt, M. Burmølle, M. Hentzer, K. Fevre, N. Høiby, M. Givskov (DTU/RH). Development of chronic Pseudomonas aeruginosa infection in cystic fibrosis is predicted by rising specific anti-pseudomonas antibodies and mucoid phenotype of bacteria. A case control study. Tacjana Pressler, Birgitte Frederiksen, Christian Koch and Niels Høiby (RH). F O R S K N I N G S - O G B E H A N D L I N G S N Y T Tak til de medvirkende i denne artikel for tålmodig hjælp og assistance ved udarbejdelse af referat fra såvel kongres som familiekursus. Erik Wendel 17 Cystisk Fibrose december 2003

18 Cystisk Fibrose december 2003 AF MY FRANKL (S), LIAT LUND (DK), BIRTHE CHRISTENSEN (N) Nordisk interessegruppe for psykologer og socialrådgivere / kuratorer, som arbejder med cystisk fibrose-patienter Der er etableret en interessegruppe for psykologer og socialrådgivere / kuratorer, som arbejder med cystisk fibrose-patienter ved CF-centrene i Norden. Gruppen består af 19 medlemmer, og 10 af disse deltog på vores første samling, som blev afholdt april 2003 i Stockholm. Temaer, som blev taget op, var: Etablering af en nordisk interessegruppe, præsentation af psykosocialt arbejde ved CF-centrene i Norden, udveksling af erfaringer og samarbejde omkring forskningsprojekter. I tillæg var professor i børne- og ungdomspsykiatri Bryan Lask fra England til stede. Han har lang erfaring indenfor CFomsorgen og holdt seminar om Udfordringer ved at følge behandlingsplaner. Det er et tema, som nu diskuteres, og som der lægges stor vægt på i fagmiljø både i Norden og internationalt, og både i og udenfor CF-området. Den nordiske interessegruppe vil satse på at mødes en gang om året. I tillæg vil vi mødes i forbindelse med internationale CF-kongresser. Der er også udnævnt en kontaktgruppe, som består af én repræsentant for hvert land, og som kommer til at have løbende kontakt. Kontaktgruppen består af: My Frankl, psykolog ved CF- Centret i Stockholm (S), Liat Lund, socialrådgiver ved CF-Centret i København (DK) og Birthe Christensen, socialkonsulent ved Norsk center for cystisk fibrose, (N). Vores erfaring efter mødet i Stockholm er, at det er nyttigt at samarbejde og udveksle erfaringer med kolleger i Norden. Vi mener, dette samarbejde bl.a. kan bidrage til at: Styrke den psykosociale kompetance ved CF-centrene i Norden. Tage initiativ til fælles nordisk forskning indenfor psykosociale temaer. Øget fokus på psykosociale konsekvenser af CF (eks. Hvordan er det at leve med CF i dag? Hvordan påvirker det familielivet? Hvordan påvirker det hverdagen praktisk, økonomisk, socialt og psykologisk?). Næste møde i den nordiske interessegruppe planlægges afholdt i Oslo i januar Vi ser frem til at videreudvikle samarbejdet. Foto bagerst fra venstre: Kristin Hansson, kurator (S), Maria Sandberg Malmborg, psykolog (S), Carin Boberg, psykolog (S), Birgitta Sjöberg, psykolog (S). Forrest fra venstre: My Frankl, psykolog (S), Liat Damsbo Lund (bag My), socialrådgiver (DK), Winnie Ødegård, psykolog (N), Christina Andersson, kurator (S), Birthe Christensen, socialkonsulent (N). I tillæg deltog: Karin Dovelius, kurator (S). Erhvervs-, ferie- og fritidsrejser Fly bil bus tog færge hoteller charterrejser og kør-selv-ferie 18 Det lokale rejsebureau for alle! Dumpen Viborg Tlf.:

19 Susanne Lanng forlader CF-Center-RH I begyndelsen af december fik alle CF'ere i behandling på RH og deres familier en invitation, de sikkert hellere havde været foruden. CF-foreningen inviterede nemlig til en lille uformel reception, for at vi kunne ønske Susanne Lanng held og lykke i hendes nye virke. Hun forlader nemlig CF-Centret med udgangen af december måned for pr. 1 januar 2004 at tiltræde stilling som overlæge på KAS Glostrup's børneafdeling. Jamen, hvorfor? vil mange spørge. Vi troede, at Susanne blev på RH for altid. Layout & produktion: S.C.Sejersen grafisk Oplag: eksemplarer ISSN Eftertryk er tilladt, dog med angivelse af kilden. Men sådan er virkelighedens verden desværre ikke, og Susanne fortæller, at det kan være svært at overskue fremtidens stillingsstruktur i hospitalsverdenen. Men pludselig dukkede der en mulighed op, hvorved Susanne kan beskæftige sig med sit 2. hjertebarn børn og diabetes, idet hun blev tilbudt en overlægestilling på Glostrup's børneafdeling. Dette er grunden til, at Susanne forlader CF-Centret, og selv om hun absolut ikke er receptionsfan, var vi sikre på, at mange CF'ere og deres familier ville give os ret i, at hun ikke skulle have lov til blot at smutte ud af døren i ubemærkethed. Derfor den lille reception. Og Susanne havde stærkt understreget: I behøver ikke at komme vi kan bare tænke på hinanden det er mere end nok. Men mange kom og fik et par hyggelige timers samvær med Susanne. Det er en elsket og værdsat læge, der forlader RH. Vi vil savne dig, Susanne! Hanne T. CF-bladets redaktion: Tania Pressler Hanne Tybkjær (ansv.) Erik Wendel Landsforeningen til Bekæmpelse af Det lykkedes: Der bliver skilejr i uge 6/2004 Vi havde næsten opgivet håbet, men lige pludselig lykkedes det hele. Først fik vi et økonomisk tilskud fra Tømrermester Martin Hansen s Legat på kr., dernæst sendte Lokalforeningen i Skanderborg kr., som de tjente i sommer ved toiletrengøring på Skanderborg Festival. Dog var det desværre ikke nok til at kunne arrangere en lejr, da vi igen i år ikke måtte bruge midler fra Handicappuljen til vore skilejre. Men så ringede en sød dame, (A s Mormor) og spurgte, om det var rigtigt, hvad hun havde hørt at der nok ikke kunne blive lejr i 2004, og vi måtte bekræfte, at det så alt andet end lyst ud. Dernæst lød spørgsmålet fra A s Mormor: Hjælper det, hvis jeg sender kr.? Vort svar: Et rungende JA. Så gik Lejrchef FinnSki på jagt og kunne efter kort tid melde tilbage til CF-sekretariatet: Hippach i Østrig bliver destinationen i uge 6, afg. fredag 30. januar, hjemkomst fredag 6. februar. Derefter kunne vi annoncere den glade nyhed på CF-websiden, at det alligevel blev muligt at sende 17 CF ere, født i årene , til Østrig i uge 6 med en selvbetalerandel på kr. Hvis flere end 17 melder sig, må vi trække lod om pladserne, som vi plejer. Som sædvanlig er lejren for CF ere uden Pseudomonas infektion, og i invitationsbrevet, som alle CF ere i årgangene har modtaget, lød opfordringen: Kontakt straks jeres CF-Center og fortæl dem, hvis I gerne vil med på denne lejr, så I kan aftale, om jeres baktusser er enige og aftal undersøgelse af ekspektorat /slimprøve, indtil lejren finder sted. Cystisk Fibrose december 2003 Hyrdebakken Viborg Fax BG Giro Med stor SKI-hilsen til A s Mormor fra FinnSki og CF-foreningen på vegne af de glade CF ere. 19

20 Postbesørget avis

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose

Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose 20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Cystisk fibrose center vest

Cystisk fibrose center vest Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet.

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009 Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2009 for CF-ere, som er født i årene 1991-1997, - uden kronisk pseudomonas-infektion og uden Burkholderia cepacia og Achromobacter-infektion Fortæl

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010 Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2010 for CF-ere, som er født i årene 1992-1998, - uden kronisk pseudomonas-infektion og uden Burkholderia cepacia og Achromobacter-infektion Fortæl

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Patienternes ønsker til den fremtidige behandling

Patienternes ønsker til den fremtidige behandling Cystisk Fibrose Center København Temaeftermiddag om voksne CF-patienter Patienternes ønsker til den fremtidige behandling af Erik Wendel, Cystisk Fibrose Foreningen 25. maj 2009 Patienternes ønsker til

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts)

Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts) Invitation til CF-SKILEJR i Alpe d Huez, Frankrig i uge 9 2013 (udrejse lørdag 23. februar hjemrejse lørdag 2. marts) for CF-ere, som er født i årene 1995-2001 - som IKKE har kronisk pseudomonas-infektion

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

På gensyn til næste JULEMARKED. 25.-26. nov. 2005 DECEMBER

På gensyn til næste JULEMARKED. 25.-26. nov. 2005 DECEMBER På gensyn til næste JULEMARKED 25.-26. nov. 2005 4 2004 DECEMBER Pancrease Microtabs 10... og den kendte Hvordan virker Pancrease MicroTabs 10? Pancrease MicroTabs 10 virker ved at fremme fordøjelsen.

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Generelt Året 2014 i n Fastelavnstur 1. -2. februar Årsberetningen er udformet således, at den forhåbentligt giver et indtryk af det arbejde, der sker såvel blandt spejderne som

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

DECEMBER. Rekordsalg på CF-julemarked 2002

DECEMBER. Rekordsalg på CF-julemarked 2002 4 2002 DECEMBER Rekordsalg på CF-julemarked 2002 DECEMBER 4 2002 Forside: CF-julemarked 2002 i Helligåndhuset i København CD Rekordsalg på CF-julemarked 2002 Indhold Leder.................................

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Danske forskningsprojekter støtte af Cystisk Fibrose Foreningen til den 37. ECFS Konference i Gøteborg, 11.-14. juni 2014

Danske forskningsprojekter støtte af Cystisk Fibrose Foreningen til den 37. ECFS Konference i Gøteborg, 11.-14. juni 2014 Danske forskningsprojekter støtte af Cystisk Fibrose Foreningen til den 37. ECFS Konference i Gøteborg, 11.-14. juni 2014 Genome changes leading to persistence of Pseudomonas aeruginosa in the airways

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Dr. James Littlewood (t.v.) modtager Ettore Rossi-medaljen af ECFS-præsident Gerd Döring (t.h.). Læs Historien om CF side 7.

Dr. James Littlewood (t.v.) modtager Ettore Rossi-medaljen af ECFS-præsident Gerd Döring (t.h.). Læs Historien om CF side 7. Dr. James Littlewood (t.v.) modtager Ettore Rossi-medaljen af ECFS-præsident Gerd Döring (t.h.). Læs Historien om CF side 7. Husk LANDSINDSAMLING se side 3 Se også Årsberetning 2003 side 22 3 2004 NOVEMBER

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Invitation til CF-familiekursus 5.-7. november 2010 på Hotel Faaborg Fjord 15. september 2010

Invitation til CF-familiekursus 5.-7. november 2010 på Hotel Faaborg Fjord 15. september 2010 Kære CF-patienter og -familier Invitation til CF-familiekursus 5.-7. november 2010 på Hotel Faaborg Fjord 15. september 2010 Vi inviterer hermed til årets familiekursus for forældre til CF-børn under 18

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Patientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse

Patientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse Patientvejledning Kronisk bugspytkirtel betændelse Hvad er bugspytkirtlen? Bugspytkirtlen er en kirtel, som ligger bag mavesækken og har en udførsels gang, der munder ud i tolvfinger tarmen. Kirtlen udskiller

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

Forskningsprojekter der har modtaget økonomisk støtte fra Cystisk Fibrose Foreningen i 2016

Forskningsprojekter der har modtaget økonomisk støtte fra Cystisk Fibrose Foreningen i 2016 Forskningsprojekter der har modtaget økonomisk støtte fra Cystisk Fibrose Foreningen i 2016 Forekomst af hypermuterende Achromobacter bakterier hos cystisk fibrose patienter Winnie Ridderberg et al. Molekylær

Læs mere

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Forspil. Sofiero den første dag.

Forspil. Sofiero den første dag. SOFIERO 2005. - iinntteerrnnaattiioonnaall hhuunnddeeddeebbuutt. Forspil. Ikke fordi det har meget med skønhedskonkurrence at gøre men altså, vi var lige til hyrdehundekursus hos Ditte og Christian ugen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)

CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre

Læs mere