LIVTAG. Dennis har prøvet robothånden, der kan føle Læs temaet om robot teknologi #

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # Dennis har prøvet robothånden, der kan føle Læs temaet om robot teknologi s. 6 Nyt på hjælpemiddelfronten se nogle af nyhederne fra årets REHAB messe s. 30

2 ÉN SAMLET BPA-LØSNING VI STØTTER PTU TOP-PARTNER 2014 GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning Timeregistrering Vagtplansmodul APV Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice KONTAKT OS tlf eller formidlingen.dk DEL ERFARINGER OG FÅ MEDINDFLYDELSE Deltag i en Netværksgruppe med andre BPA-brugere og del erfaringer, muligheder, udfordringer og hinandens gode selskab. Søg indflydelse på BPA-ydelsen hos BHF og meld dig, eller skriv, til Borgerpanelet. København tlf Aarhus tlf bhf@formidlingen.dk formidlingen.dk

3 I INDHOLD Medlemstelefonen til dig der har brug for en snak xx TEMA: Robotter i sundhedssektoren i dag og i morgen 6 Fascination og virkelighed 7 Robothånden du kan mærke med 10 Dennis har prøvet robothånden: Det var fantastisk at kunne føle 12 WHIPLASH- STEMMER Ny app fra PTU Bagsiden Robotskeletter i ny dansk/ europæisk forskning 17 Film med robotter 19 Et sundt og langt liv i kørestol 24 Sammen er vi stærkere 25 Nyt på hjælpemiddelfronten 30 Velfærdsteknologi gav Rina ny livskvalitet 34 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 20 Medlem til medlem 21 Opgavesiden 22 Værd at vide 28 Brevkasse 32 Medlemssider 36 Aktuelle kredsarrangementer 44

4 Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på Esbjerg. Herning. Skjern Tlf info@klapersonskade.dk Tlf Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? u været udsat for en ulykke, eller har du ist med dit forsikringsselskab? r stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end skadelidte med KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ sag. Tag en gratis og uforpligtende snak PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING A d v o k A t A kti esel ska b t elefon store borgergade kongensgade 24b 23 telef A x baghuset københavn kbh k w w. e dv.dk HJÆLP TIL ERSTATNING? Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf Marianne Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks største 10 00advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. mail@ dk med én af vores specialister ved at ringe på tlf Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på Du kan også læse mere om os på års erfaring.erstatningsspecialisten.dk. GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer en lang alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder 125 ansatte, overfor modparten, heraf 48 jurister, specialiseret som alle samarbejder sig i erstatningsinden og for forsikringsret. udelukkende i forhold de skadelidte. til egne Vi forsikringer er 11 advokater, og de 3 fuldmægtige, sociale myndigheder. studenter og Læs 6 række juridiske specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. med disse retsområder. Henvendelse til til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. Vi yder kun bistand til skadelidte. ndkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. atte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang uridiske specialer. i European Whip-lash Association. ADV Adv OKA oka TER ter Sankt Annæ Plads 7, st. st København K. Telefon Fax Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon Fax Mød os på hjemmesiden: gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # L 5 PTU PÅ VEJ MOD FREMTIDEN PTU har en lang og traditionsrig historie bag sig, hvor foreningen i mange år har været en markant forkæmper for handicappedes muligheder og rettigheder i samfundet. Vel vidende, at de stærke traditioner og værdier bygger på poliogruppens imponerende indsats, har PTU ikke skelnet mellem målgrupper men alene kæmpet ud fra en række professionelle principper om, hvad der kunne gavne vores mange medlemmer bedst muligt. De seneste årtier har medlemstallet i foreningen PTU desværre været faldende. PTU s Specialsygehus (RehabiliteringsCenter) og PTU Handicapbiler fungerer fint og er bredt anerkendt for sin objektivitet og sit meget høje faglige niveau blandt både samarbejdspartnere og brugere. Men foreningen har brug for, at der sker noget nyt. I foråret var jeg rundt i landet og snakke med rigtig mange af jer om mit kandidatur til formandskabet, og hvad jeg vil som formand. En af de ting, som jeg talte om, var, at foreningen PTU skal genopfindes. Den proces er nu skudt i gang. I september var jeg med til det første af en række møder med medarbejdere og repræsentanter for alle PTU s målgrupper, hvor vi gennem et strategidøgn drøftede PTU og fremtiden. Der var bred enighed om, at det nye PTU fortsat skal være for alle uanset baggrund, og at der ikke er nogen, der skal miste noget. Det handler tværtimod om, at PTU skal styrkes. PTU skal fortsat spille en vigtig rolle inden for tilgængeligheds- og beskæftigelsesområdet, og PTU skal fortsat være en professionel og troværdig samarbejdspartner for landets kommuner. Derudover var der enighed om, at PTU skal styrke sit relationsskabende arbejde over for diverse samarbejdspartnere, at PTU skal blive endnu stærkere inden for forskningsområdet og ikke mindst, at PTU skal være mere synlig over for nye medlemmer. Min forhåbning er, at vi til forårets repræsentantskabsmøde kan præsentere jer for vores tanker om, hvordan vi sammen udvikler PTU, så PTU også i fremtiden kan varetage medlemmernes interesser bedst muligt. Selv om vi slet ikke er færdige endnu, kan jeg godt love, at vi kommer til at tage store skridt! Niels Balle Formand for PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN Forsidebillede: Christian Grønne Oplag ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 TEMA // ROBOTTER 6 AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO PTU Robotter i sundhedssektoren i dag og i morgen Vi smiler næsten automatisk, når vi tænker på den lille trinde robot R2-D2, som vi for over 30 år siden lærte at kende i Starwars filmene. Der er noget fascinerende ved robotter, noget der rammer os på følelserne. Hvis vi bruger dem rigtigt, kan vi med dem tage kvantespring inden for genoptræning og bruge de varme hænder bedre i sundhedssektoren, fordi maskinerne udfører det mere rutinemæssige arbejde. Der er mange muligheder men også nogle faldgrupper, og i dette tema kigger vi nærmere på nogle af dem. LIVTAGS udsendte har været til international robotkonference i København og hørt om robotters rettigheder, japanske hushjælpsrobotter, mangel på uddannelse af de medarbejdere i sundhedssektoren, der skal bruge robotterne osv. Vi har også været en tur i Aalborg for at møde den dansker, der som den første har oplevet rent faktisk at kunne føle med en robothånd, ligesom vi har mødt den eneste danske forsker i et stort europæisk forskningsprojekt, der om 5-6 år vil gøre det muligt for mange flere at få proteser, der kan sende informationer tilbage til hjernen og ja formidle følelser. God læselyst!

7 7 FASCINATION OG VIRKELIGHED Både danske og udenlandske forskere på københavner-konferencen Menneskelige robotvisioner mener, at udviklingen af robotter styres for meget af fascination og for lidt af kendskab til sundhedssektoren. Vi lægger ud med fascinationen. Det er skønt at rives med og fascineres, og vi er alle sammen på, da den amerikanske professor, Jennifer Robertson på konferencen blænder op for et videoklip med den smukke unge japanske hushjælp, der både kan hente børn fra skole, gøre rent og lave mad. Det er stadig fiktion, men japanerne arbejder meget seriøst med udvikling af robotter. De ser dem på mange måder som en mulighed for at redde den traditionelle japanske familiekultur, når nu kvinderne hellere vil ud på arbejdsmarkedet. Robotterne skal ligeledes revitalisere det japanske samfund, hvor der i endnu højere grad end i vesten i de kommende år bliver en ubalance mellem de mange ældre med genoptrænings- og plejebehov og de få unge forsørgere. Japans statsminister Shinto Abe promoverer ganske enkelt ifølge Jennifer Robertson en robotafhængig livsstil. Med sit program Innovation 25 vil han med robotteknologi sætte skub i den japanske økonomi og samtidig vende tilbage til den mere traditionelle husholdning, som ellers stille og roligt overtages af take-away og lettere løsninger som i Vesten, forklarer den amerikanske professor, som har boet og arbejdet mange år i Japan. Den danske professor i social psykologi, Dorte Marie Søndergaard, kom på konferencen i København med nogle tankevækkende etiske overvejelser i forbindelse med udviklingen af robotter til private hjem eller plejesektoren. Hun mener, at man er nødt til at overveje, hvilken rolle vi som mennesker skal have i forhold til de meget menneskeliggjorte robotter. For som hun siger:? Kilde: Wikipedia? Hvad er en robot? En robot kan defineres som en programmerbar maskine med manipulatorer og sensorer. Manipulatorer er mekaniske instrumenter fx en gribearm, der kan påvirke verden omkring robotten, mens sensorer sanser omverdenen. Hvad sker der med os som mennesker, hvis vi behandler robotterne som slaver? Robot med egen dagbog Fascinationen er også til at tage og føle på, da professor i kvindestudier og teknologi i USA, Lucy Suchmann, på konferencen taler om de kendte robotter Kismet og Cog, som hun har mødt i virkeligheden. Hun interesserer sig for,

8 TEMA // ROBOTTER 8 hvad det er, der får os mennesker til rent faktisk at føle noget for de her maskiner. Den ene af de verdenskendte robotter Kismet kan findes på You Tube. Kismet blev allerede bygget i slutningen af 1990'erne og er faktisk bare en masse teknik formet som et ansigt med mund, næse og øjne. Kismet kan i meget begrænset omfang tale, men den kan genkende intonation, og så kan den via bevægelser med ørerne, øjenbrynene, læberne osv. udtrykke sig med noget, der af os beskuere opfattes som følelser. Kismet har et ansigt med nogle af de samme proportioner som Disneyfigurerne. Eksempelvis de meget store øjne, som har en effekt på os. Og tonefaldet, der skifter, mens den bruger en slags ansigtsmimik. Det til sammen er nok til at vække følelser hos os, siger professoren. En anden af de robotter, hun sammen med kollegaen Claudia Castaneda har ladet sig fascinere af, er Lucy. For at menneskeliggøre maskinen Lucy skabte man Lucys dagbog. Robotten blev altså udstyret med både en fortid, en nutid og en fremtid. I begge tilfælde er der tale om, at det var en meget iscenesat robot, der mødte verden, siger lektor Claudia Castaneda fra Emerson College i USA. Robotten bjørn, naiviteten og pengene Denne fascination af robotter! og fremtidsteknologi i det hele taget er sjov på hobbyplanet, men ifølge professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Cathrine Hasse kan den også gå hen og blive meget dyr for! Robotnik betyder slave Selve ordet robot er afledt af tjekkisk robota, som betyder hoveri eller af ordet robotnik, som betyder slave. Ordet bruges første gang i et tjekkisk skuespil i 1920 og senere i mange fiktionssammenhænge som fx den klassiske science fiction film, Metropolis fra 1926 og senere i et hav af film og litteratur (se filmliste på side 19) Kilde: Wikipedia og Politikens Etymologisk Ordbog samfundet og uhensigtsmæssig for både borgere, der har brug for genoptræning og pleje og for det personale, der skal anvende teknologien. Blandt udviklerne af robotter, som oftest er ingeniører, er der en fantastisk kreativitet og entusiasme, men de fleste af dem drives af en forestilling. De har aldrig set et rehabiliteringscenter, siger professor Catrine Hasse. Hun kalder det naivt, når udviklerne forestiller sig, at man kan bruge en fx robotplejer til at bære gamle eller handicappede mennesker. Der er udviklet store kluntede robotter, der skulle kunne bære mennesker. Men det giver ingen mening, for der findes meget bedre og sikrere hejsemaskiner, men de ligner selvfølgelig ikke mennesker, siger professoren. Disse forsøg med bærerobotter til plejesektoren er sandsynligvis inspireret af den fjernstyrede robot Bear (bjørn), som er udviklet for det amerikanske militær til at bjerge sårede soldater og fjerne farligt gods. En funktion, der umiddelbart giver langt mere mening, fordi man måske kan spare menneskeliv og netop ikke kan bruge hejsemaskiner ude på slagmarken. Hvad virker? Professor Cathrine Hasse mangler i det hele taget forskning i, hvilken effekt de få robotter, vi ser fx i plejesektoren reelt har. Sælen Paro er berømt for at have en beroligende effekt på demente. Men mig bekendt er der ikke lavet forskning på effekten, som ikke er kontrolleret af robotudviklerne selv. Robotter åbner for en masse muligheder, men vi skal være meget mere kritiske, siger Cathrine Hasse. Robotter signalerer innovation, men de er voldsomt dyre, så vi skal virkelige vide, hvad vi vil med dem, og ifølge professoren lader alt for mange af kommunernes indkøbere sig fascinere af teknologien alene. De ved noget om teknologi, men man forestiller sig ofte ikke alternativer, siger hun. Og hun har mange sjove eksempler på robotter, som efter hendes mening ikke er pengene værd. Hjernetræningsrobotten Silbot er fx i virkeligheden bare en lille tønde, der kan trille rundt med en tablet på og sige: Det var fint, når en patient har løst en opgave, siger hun. Telenoid er ifølge professoren købt af Teknologisk Institut og et typisk eksempel på ren fascination. Det er reelt en mobiltelefon, der har øjne og kan bevæge munden. Den bruges til kommunikation med blandt andet demente borgere, men personalet skal være højest 100 meter væk, før det fungerer, og jeg spørger mig selv, om det ikke ville fungere lige så godt og være langt billigere at sætte en mobil ind i en bamse? siger Cathrine Hasse.

9 Fokus på læring Det allerstørste problem er ifølge professoren, at man i sin iver efter at indføre ny teknologi glemmer, at plejepersonalet skal uddannes i at bruge robotter og anden nye teknologi på en god måde. Hun har været på en lang række plejehjem og rehabiliteringscentre i Danmark, Japan og Kina og set, at det hele Det er langt fra et rutinejob at være plejepersonale og slet ikke med de nye teknologier. Det men neskelige aspekt skal tænkes meget mere ind. stadig er meget på nybegynderstadiet, men at Danmark absolut er med fremme. Vi er rigtig godt med i Danmark, når det gælder brug af robotter og anden fremtidsteknologi i sundhedssektoren, men vi er slet ikke bevidste om hele processen menneske maskine. Personalet får slet ingen eller meget mangelfuld oplæring og indsigt i de nye robotter og teknologier, som de skal bruge i det daglige arbejde med borgerne. Det er ikke rimeligt over for hverken personale eller borgere. Det betyder, at der opstår nogle helt forståelige barrierer hos sundhedspersonalet, og at borgerne oplever, at de enkelte personaler har en meget forskellig tilgang til teknologien, siger Cathrine Hasse. Hun nævner eksemplet med den ret udbredte spiserobot, hvor en robotarm fører en ske fra tallerkenen og op til brugerens mund. Det er jo ikke lige meget om brugeren får suppen i øjet eller kartoffelmosen i næsen. Der burde være en struktur, der sagde, at personalet altid skulle være tryg ved teknologien, inden vedkommende skal anvende den med brugerne, og at det er ok at spørge, ligesom vidensdeling skal prioriteres, siger Cathrine Hasse. I det hele taget ser professoren sundhedspersonalet som en faggruppe, der mere end nogensinde hele tiden skal være i bevægelse og lære nyt. Det er langt fra et rutinejob at være plejepersonale og slet ikke med de nye teknologier. Det menneskelige aspekt skal tænkes meget mere ind, siger professor Cathrine Hasse. 9 Drømmebilen? Forhandler og opbygger i alle mærker Kom Følg ud os på og Facebook køre Se video på YouTube Innova ve hjælpemidler Hos os er et handicap ingen hindring for at komme ud og køre og vi Vores mission er at gøre dit liv nemmere og mere ua ængig, med opbygger Uanset hvilket i alle bilmærker. din drømmebil Vi har over har, 35 forhandler års erfaring og opbygger med indretning vi den hos af Langhøj. smarte og innova ve Over 35 års hjælpemidler erfaring med handicapbiler som ikke før er set i Danmark. handicapbiler, Vi gør det med æste k uanset og om kvalitet det er for en øje, standard så din bil eller bliver special flot at løsning. se på og I sam dig dit dækker Vores fysioterapeut Landsdækkende Mar n med Fog 5 kommer bilhuse og gerne 6 servicecentre ud for en demonstra on lokale alle dine Langhøj behov. For bilhus, os er er et der handicap et bredt ingen udvalg hindring af de for mest at komme anvendte ud at biler køre. Kontakt dit og kan træffes Al d direkte over 20 på biler Tlf. klar 20 l 77 hur g levering Besøg også hvor du kan læse meget mere om vores l lokale afprøvning. Langhøj bilhus Så kom for ind en uforpligtende og få en uforpligtende snak eller bes l bilsnak. en demonstra on. Bedst mulig service for borger og kommune hjælpemidler. Aalborg Jellingvej Svenstrup J Tlf Aarhus Hasselager Centervej Viby J Tlf Kolding Albuen 68 B 6000 Kolding Tlf Odense Bramstrupvej Årslev Tlf København Vibeholms Allé Brøndby Tlf

10 10 TEMA // ROBOTTER AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Patrizia Tocci, 2014 Lifehand2 FORSKNING // Forskeren fortæller om Lifehand 2 og fortsættelsen EPIONE: ROBOTHÅNDEN DU KAN MÆRKE MED Med elektroder så tynde som menneskehår opereret ind i vores nervetråde, er forskerne godt i gang med at skabe den ultimative robothånd, der kan sende beskeder tilbage til hjernen og sandsynligvis mindske fantomsmerter. Lifehand 2 hedder det europæiske robotforskningsprojekt, der både har et dansk forskerhold og en dansk forsøgsperson, og nu har fået midler til at fortsætte deres succesrige arbejde med det nye projekt EPIONE. Målet er at videreudvikle Lifehand 2 til en så præcis og driftssikker robothånd, at et stort firma vil tage over og sætte den i produktion samtidig med, at man i EPIONE vil fokusere på at lindre fantomsmerter ved hjælp af de sensoriske tilbagemeldinger til hjernen. Hånden skulle jo gerne ud og bruges i virkeligheden. Det betyder, at brugeren rent faktisk kan mærke eksempelvis kulde og varme, armens placering i rummet og kraften i et håndtryk. Det, vi håber, er at kunne hjælpe en masse håndamputerede mennesker både til at få en hånd, der er så tæt på en naturlig hånd som muligt, men også til at komme nogle af de fantomsmerter til livs, som amputerede typisk har," siger lektor Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Kommer man så langt, hvad forskeren er overbevist om, man gør, så er vejen til at udvikle eksempelvis robotfødder eller andre lemmer selvfølgelig kortere, ligesom man vil kunne anvende samme teknologi til at mindske fantomsmerter fra andre amputerede kropsdele. Tovejskommunikation robot menneske Det nye er, at de ultra tynde elektroder implanteres i brugerens arm nærmere bestemt i nervetrådene. Ved at lede strøm igennem de 64 kontakter på elektroderne er det så muligt at sende meddelelser tilbage til hjernen. Robothånden kan altså ikke bare bevæge sig via muskelkraft, som jo er igangsat via brugerens hjerne, den kan også sende informationer den anden vej. Det betyder, at brugeren rent faktisk kan mærke eksempelvis kulde og varme, armens placering i rummet og kraften i et håndtryk. Vi har gjort tovejskommunikation mellem robothånd og person mulig. Det vil give et kvantespring i kvaliteten af robothænder og andre proteser, siger lektor Winnie Jensen. Som et telefonkabel En af de ting, man nu arbejder videre med, er at gøre kommunikationen tilbage til hjernen meget mere præcis og brugbar. Vores krop fungerer via elektriske impulser, der sendes fra hjernen ud i kroppen via nervetråde og tilbage igen. Udfordringen er at finde frem til de nervetråde, som det giver mest mening at stimulere med strøm, og få overblik over i hvilken kombination de skal stimuleres, fortæller Winnie Jensen.

11 Udviklingen af de ultra tynde og bløde elektroder er lektor Winnie Jensens speciale. Hun afprøver dem på minigrise for at se, hvor længe de kan være syet ind i grisens nervetråde, uden den tager skade. Ifølge forskeren kan en nerve sammenlignes med et telefonkabel fra Aalborg til København. Jo tættere vi kan komme på den enkelte samtale, jo bedre kan vi forstå, hvad der bliver sagt, og jo bedre kan vi vælge de rigtige kabler eller nervetråde ud og så arbejde med hvor meget strøm, de har brug for, siger hun. Med fjernbetjening i lommen Den strøm, der sendes til hjernen via de ultra tynde elektroder, er forbundet via bløde ledninger på 4-5 millimeters tykkelse under forsøgspersonens hud til kontaktpunkter, der i forsøget med Dennis stak ud af hans arm. På den måde kunne forskerne sætte strøm til dem via en ekstern computer. I nær fremtid skal alt dog implanteres, og selve computerdelen bliver en trådløs fjernbetjening, som brugeren kan have i lommen. Det kan være virkelighed om fem til ti år, hvis vi får et stort firma til at gå med ind i det her, siger lektor Winnie Jensen. Menneske og maskine Lektor Winnie Jensen ser ikke nogen etiske problemer i den sammensmeltning af menneske og maskine som Lifehand 2 er et eksempel på. Det, vi laver, er ikke så meget anderledes, end når en hjertepatient får en pacemaker. Det er bare ikke synligt på samme måde. Når vi snakker hænder og fødder, bryder det grænser, både fordi det er så synligt, men måske også fordi, det ikke er livsnødvendigt at have en hånd, der fungerer, som det er med et hjerte, siger hun. Tanken om, at nogle måske en dag vil lade sig transplantere for at få et par ben, de kan løbe hurtigere med eller en hånd, hvor man kan skrue ned for føleevnen, når man griller, generer hende heller ikke for alvor. Det er helt klart ikke mit mål at være med til at forbedre mennesker gennem disse teknologier. Men samtidig er det forbedrede menneske jo allerede et faktum, når vi bruger briller. Man kan ikke lade være med at udvikle teknologi, som kan hjælpe nogle mennesker, fordi man er bange for, at andre vil misbruge det. Udviklingen kan ikke stoppes, og jeg er meget glad for at kunne hjælpe mennesker med et handicap, siger lektor Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Har du fantomsmerter og vil deltage i forsøg? Den videre forskning EPIONE påbegyndes her i efteråret og udføres af 12 europæiske forskerhold og tre europæiske hospitaler. Fra Danmark deltager blandt andre lektor Winnie Jensen, Aalborg Universitet og neurokirurg Preben Sørensen, Aalborg Universitetshospital. I den danske del af projektet vil man særligt fokusere på afhjælpning af fantomsmerter. Man søger derfor håndamputerede med fantomsmerter, der er interesserede i at deltage. Henvendelse til lektor Winnie Jensen på wj@hst.aau.dk Læs mere om det kommende projekt EPIONE på Fantomsmerter Rigtig mange transplanterede døjer med fantomsmerter, og her har forskerne en tese om, at de sensoriske tilbagemeldinger til hjernen muligvis kan bruges til at afhjælpe disse for mange meget voldsomme og konstante smerter. Den danske forsøgsperson Dennis Aabo Sørensen afprøvede i forsøget også denne del, og for ham er der ingen tvivl om, at det er noget man bør arbejde videre med (Læs mere i artiklen med Dennis i dette tema).

12 TEMA // ROBOTTER 12 AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne DET VAR FANTASTISK AT KUNNE Dennis Aabo Sørensen blev som den eneste udtaget til det seks uger lange europæiske forsøg med at koble Lifehand 2 sammen med brugerens nervebaner. Han tror på, at han og mange andre om seks år har en tilsvarende hånd. Her fortæller han om sine oplevelser som forsøgsperson. FØLE

13 PORTRÆT // Dennis fortæller om at være den eneste, der har prøvet Lifehand 2: 13 Far til tre, seriøs forretningsmand i familiens ejendomsfirma og et stort legebarn Dennis Aabo Sørensen er med det, der måske er en kliché, en rigtig nordjyde, der tager tingene, som de kommer. Indtil for 10 år siden havde han to hænder, men nytårsaften 2004 gik det galt. Noget godkendt fyrværkeri eksploderede i Dennis' venstre hånd, og dagen efter vågnede han op på Aalborg Universitetshospital med venstre hånd amputeret ti centimeter over håndleddet. Siden har jeg haft tre forskellige proteser. Den, jeg har nu, ligner meget en naturlig hånd og kan dreje i håndleddet og gribe, men jeg kan ikke mærke, hvad jeg rører ved, eller hvor hårdt jeg klemmer. Jeg skal hele tiden se på hånden for at vide, hvor den er i rummet, og hvad den har gang i, ler han. Det værste problem for Dennis er fantomsmerterne. På en skala fra 0 til 10, vågner han hver morgen med en svien og brænden mellem 8 og 9 i den hånd, som ikke længere er der. Medicin hjælper ikke, så han prøver at abstrahere fra smerterne. Det var da også præcis udsigten til at kunne deltage i forskning, der måske også kunne dæmpe fantomsmerter på lang sigt, der fik Dennis til at melde sig som forsøgsperson helt tilbage i Men der skulle gå nogle år, inden han i februar 2013 fløj til Rom og fik implanteret elektroder i sine nervetråde og ad den vej blev koblet sammen med robothånden Lifehand 2.

14 TEMA // ROBOTTER 14 Jeg vil gerne have, at hånden ser så naturlig ud som muligt, men funktionen er det allervigtigste. Hvis man kunne forestille sig, at en meget kunstigt udseende hånd kunne føle og fungere langt bedre end en med et naturligt udseende, så ville jeg nok gerne have to. En med det naturlige udseende til møder og arbejdsliv og den anden til resten. I Rom Dennis læste en artikel om projektet i Ingeniøren og ringede straks til den omtalte forsker Winnie Jensen på Aalborg Universitetet. Hun fortalte, at projektet var i sin spæde start, men jeg ringede hver tredje måned, og til sidst var de jo nødt til at invitere mig på en kop kaffe, ler Dennis. Efter en lang udvælgelsesproces, hvor omkring 30 europæere havde meldt deres kandidatur, blev Dennis valgt. Jeg var spændt men ikke spor nervøs. De skulle jo operere i nogle nervebaner, der førte ned til en hånd, der ikke længere fandtes. Jeg følte mig meget privilegeret, siger Dennis. Dennis fik en lejlighed i Rom lige ved siden af det ambulatorium, hvor forsøget skulle udføres. Han blev indskrevet på hospitalet og efter fire dage med scanninger, blodprøvetagning og så videre, kom selve dagen, hvor de ultra tynde elektroder skulle syes ind i Dennis nervetråde og forbindes med fleksible kabler under huden ud til fire såkaldte kontakter, der stak ud af overarmen og kunne tilføres strøm. Selve operationen varede ti timer, og efterfølgende stak der tre kontakter ud af min venstre overarm, som var

15 15 Dennis er glad for at have være en del af forskningen og håber, at det videre arbejde, som de 12 europæiske forskningsgrupper har fået grønt lys til, vil betyde, at Lifehand 2's efterkommer er på markedet om nogle få år. dobbelt så stor som almindeligvis, fordi den var omviklet med bandager, der skulle beskytte både sår og elektronik, forklarer Dennis. Mapping Så begyndte det fascinerende arbejde, hvor forskerne skulle teste alle elektroderne og skabe en slags kort. Det kaldes på fagsprog mapping og er en masse registreringer i form af matematiske formler, som efterfølgende lægges på en computer. I ti timer om dagen arbejdede vi. Først skulle forskerne finde ud af, hvor meget strøm, jeg kunne klare. Dernæst sendte de strøm til forskellige elektroder samtidig på kryds og tværs, og så skulle jeg på en computerskærm sætte kryds ved, hvor på robothånden jeg mærkede noget, og om det, jeg mærkede, var en bølgende fornemmelse en vibration, en nappende fornemmelse, en svag berøring, en brændende følelse eller noget helt andet. Jeg var meget træt om aftenen og sov fantastisk, fortæller Dennis. Denne mapping fortsatte i to uger. Derefter skulle forskerne bruge nogle dage på at lægge alle formlerne ind i computeren, og imens havde Dennis besøg af sin kone og

16 TEMA // ROBOTTER 16 sine tre børn. Men allerede aftenen før det egentlige forsøg skulle starte, var alle på holdet så spændte, at de måtte tyvstarte lidt. Jubel Dennis fortæller, at en af ingeniørerne om aftenen spurgte ham, om de ikke skulle prøve. Professoren, der ledte forsøget, og de andre på holdet var også til stede. De kunne slet ikke vente, og jeg var helt med på den. Jeg fik bind for øjnene og musik i ørerne, og så blev der lagt noget i min åbne robothånd. Jeg klemte om det og kunne med fingerspidserne mærke, at det var noget hårdt og rundt og tænkte straks på en bold. Det var helt fantastisk, siger Dennis. Det var en baseball, forskerne havde lagt i Dennis' robothånd, og efterfølgende prøvede de med blandt andet en flaske. De jublede og dansede rundt, da jeg også kunne mærke flasken. Det var et stort øjeblik for os alle sammen, sige Dennis. Færre fantomsmerter I de kommende 10 dage arbejdede holdet intenst med Dennis mange timer om dagen. Han skulle blandt andet trykke på en tube med en kraft fra 1 til 5 for at træne niveauerne og forsøge at mærke alle mulige andre typer materiale som fx blødt gaze. En af de ting, der gjorde allermest indtryk på Dennis, var en aften, hvor det lykkedes at stimulere nervetrådene med elektriciteten på en sådan måde, at fantomsmerterne mindskedes væsentligt. Det var som om, der gik hul på noget, og der strømmede varmt blod ned i hånden. Den nat havde jeg kun fantomsmerter mellem fire og fem på skalaen. Det var en helt fed følelse, som om det hele gik op i en højere enhed den dag, siger Dennis. Høj scoringsprocent Dennis havde en scoringsprocent på igennem de 10 dage, hvor han fortsat med bind for øjnene og musik i ørerne skulle mærke, hvad han fik i hånden. Det var et resultat alle var meget glade for, men efter 10 dage, var denne del af forsøget slut, og Dennis skulle igen under kniven og have fjernet elektroderne fra overarmen. Det var som om, der gik hul på noget, og der strømmede varmt blod ned i hånden. Den nat havde jeg kun fantomsmerter mellem fire og fem på skalaen." De havde jo tidligt i udvælgelsesfasen spurgt mig om, hvordan jeg ville have det med at skulle have fjernet noget, som rent faktisk virkede, så den del af det var jeg forberedt på. Det fantastiske er jo, at nu ved jeg, at det kan lade sig gøre en dag for både mig og andre amputerede, siger Dennis. Drømmehånden Hvilket udseende og hvilke muligheder ønsker Dennis sig af den robothånd, som man satser på, at Lifehand 2 skal udvikle sig til om måske seks eller syv år? Jeg vil gerne have, at hånden ser så naturlig ud som muligt, men funktionen er det allervigtigste. Hvis man kunne forestille sig, at en meget kunstigt udseende hånd kunne føle og fungere langt bedre end en med et naturligt udseende, så ville jeg nok gerne have to. En med det naturlige udseende til møder og arbejdsliv og den anden til resten, siger Dennis. Men han tror på, at Lifehand 2 kan udvikles, så den funktionsmæssigt er i top samtidig med, at den har et naturligt udseende. Men kunne han ikke tænke sig nogle ekstra features, når man nu alligevel var i gang med at udvikle, så hånden fik endnu flere muligheder end en almindelig hånd? Jeg har ikke noget ønske om at kunne løfte en elefant eller slå mursten over med en kommende robothånd, men hvis man kunne slukke for følelsen af varme, når man grillede, var det måske meget smart, ler Dennis. Han er først og fremmest fantastisk glad for at have været en del af forskningen og håber, at det videre arbejde, som de 12 europæiske forskningsgrupper nu har fået grønt lys til, vil betyde, at Lifehand 2's efterkommer er på markedet om nogle få år. En robothånd med følelse og mulighed for at dæmpe fantomsmerter ville gøre mit og mange andre amputeredes liv lettere, ingen tvivl om det, siger Dennis Aabo Sørensen.

17 AF Merete Rømer Engel, journalist 17 Robotskeletter i ny dansk/europæisk forskning De udvendige robotskeletter, de såkaldte exoskeletter, bruges i dag på flere danske hospitaler til genoptræning. Glostrup Hospital deltager fra efteråret i et stort europæisk forskningsprojekt. Allerede i dag træner patienter, der enten er helt lammede eller delvist lammede i benene med udvendige såkaldte exoskeletter. Robotbenene er spændt fast uden på patientens ben ved hjælp af velcrobånd og et rygskjold, og det lader til at virke. Patienterne er glade for træning en med de udvendige robotskeletter. Fordelen ved exoskeletterne er, at man kan gå flere skridt med flere gentagelser på en træningstime, end ved traditionel gangtræning. Det gælder, hvad enten man er helt eller delvist lammet efter en rygmarvsskade, siger Ph.d. studerende og læge Carsten Bach Baunsgaard. Han og resten af forskergruppen er netop nu ved at forberede det forskningsprojekt, som skal starte her i efteråret, hvor Danmark og ni andre europæiske lande skal sammenholde resultater. Vi vil selvfølgelig gerne have et forskningsmæssigt belæg for at sige, hvor i træningen robotskeletterne virkelig gør en forskel, og hvor de måske ikke gør, siger Carsten Bach Bauns gaard. BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms. Rovsingsgade København N

18 TEMA // ROBOTTER 18 I øjenhøjde Ud over selve gangtræningen, tyder det indtil videre også på, at robotskeletterne har en væsentlig funktion i forhold til, at patienterne kommer op at stå. Det ser ud til at være godt for både fordøjelse, muskler, spasticitet og desuden smertelindrende at komme op og stå. Derudover har det stor betydning for mange at komme op og være i øjenhøjde med andre mennesker. Men igen er det ikke noget, vi i dag kan sige, at vi ved med sikkerhed. Når vi har gennemført forskningsprojektet ved vi mere, siger Carsten Bach Baunsgaard. Et fremtidigt hjælpemiddel Forskeren ser umiddelbart masser af potentiale i robotskelettet, når vi taler om træning med hjælp fra fysioterapeuter, men skal det være et hjælpemiddel til hjemmebrug, er der langt igen. Det kræver, at robotskeletterne har meget mere balance og kan styres umiddelbart af brugeren, siger Carsten Bach Baunsgaard. Han forklarer, at når de i dag på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk træner med robotskelettet, skal der deltage to fysioterapeuter. Den ene skal gå lige bag brugeren og holde i de to håndtag, som sidder bag på rygskjoldet for at sikre balancen og guide skridtene. Den anden skal styre robotten via en fjernbetjening. Det vil tage nogle år, før robotskeletterne kan bruges som hjælpemidler hjemme, men så forestiller jeg mig også, at de kan blive et godt supplement til kørestolen, siger han. Forskeren forestiller sig fx, at robotskeletterne vil være velegnende, når man skal op og ned ad trapper og i det hele taget gå rundt i sit hjem, på arbejde eller i byen, fordi man så i højere grad kan være oprejst med de fordele, det giver. IRON MAN USA'S MILITÆR Exoskeletons er som megen anden teknologi udviklet af det amerikanske militær. Den amerikanske hær arbejder ifølge Jyllandsposten på at udvikle en banebrydende rustning. Den skal kunne langt mere end det robotskelet, der giver soldaterne styrke til at bære tunge våben og store fragtmængder. Dette findes nemlig allerede og er testet af hæren. Det nye er, at Talos (The Tactical Assault Light Operator Suit) skal udstyres med innovative og intelligente sensorer. Det skal blandt andet overvåge soldaternes helbred. Rustningen leder på mange måder tankerne hen på den fiktive helt Iron Man. Forskningsprojektet Projektet starter her i efteråret og skal køre i 10 europæiske lande med minimum 50 deltagere i alt. Alle deltagere skal træne med robotskeletterne tre gange en time om ugen i to måneder. Man undersøger effekten på gangfunktion, mave-tarm- og urinvejsfunktion, smerter, spasticitet, muskelstyrke, følesans samt livskvalitet. Deltagerne skal måle mellem 160 og 190 cm, veje under 100 kg og må ikke have for meget spasticitet. Disse begrænsninger handler om robotskelettets design, men på lang sigt kan man udvikle robotskeletter til andre vægtklasser og højder. Exoskeletons i Japan Allerede i 2008 udviklede japanske forskere ifølge fagbladet Ingeniøren exoskeletter, der skulle styrke ældre Japanske landmænds arme. Det skulle hjælpe den stadigt mindre gruppe gamle japanske landmænd, der endnu dyrkede deres marker. Med ny kraft i armene fra robotdragten kunne de efter sigende løfte en sæk på 20 kg så let som en skål ris. Siden har man arbejdet meget med udviklingen af exoskeletter især med henblik på at hjælpe ældre mennesker, der ikke længere går så godt og mennesker med et bevægelseshandicap.

19 19 Film med Robotter Robotter fascinerer, og filmhistorien er fuld af dem. Her er et lille udsnit, hvis man skulle have lyst til at dykke ned i denne mere underholdende del af robotuniverset. Ai Artificial Intelligence Om en robot der bliver menneske. Bladerunner Om biologiske robotter med begrænset funktion, der bliver nedkæmpet når de bliver for selvstændige og udgør en trussel mod samfundet. irobot Om en selvstændig robot. Metropolis Klassiker med en kvinderobot. Prometheus Robotten David der lærer om menneskene. Robocop To film fra 1987 og Cyborg overmenneske, der med øget funktionalitet kan nedkæmpe forbrydere, og selv bliver til en fjernstyret dims. Skatteplaneten Cyborg. Star Trek Generations filmene Robotten Data reflekterer over menneske/robot temaer. Starwars 1-6 Anakin s transformation til Darth Vader. Cyborg halvt menneske halvt robot i filmene 2-3. I film 4 møder vi R2-D2, C-3PO, de sjove robotter, der reflekterer over menneskers tåbeligheder. Desuden optræder alle mulige forskellige typer robotter både biologiske (kloner med begrænset intelligens) og fabrikerede robotter i forskellige former i filmene. Terminator-filmene Schwarzenegger som robot. Wall-E Robotfilm for børn. Westworld Western temapark med robotter man kan skyde på, og som de selvfølgelig tager over og skyder igen.

20 20 BLIV PARTNER MED PTU og bidrag til livskvaliteten for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på Sådan bliver du PTU Partner Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på eller via også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere sikre og moderigtige cykelhjelme - vi tilbyder også firmaløsninger se vores nye kollektion på P.P. Handicapservice ApS erhvervs partnere