2025-PLANEN ET STÆRKERE DANMARK

Transkript

1 2025-PLANEN ET STÆRKERE DANMARK Det er en særdeles ambitiøs 2025-plan, regeringen har fremlagt. Med planen lancerer regeringen en vækstmålsætning på hele 65 mia. kr. i 2025, som skal lægges oveni den almindelige fremgang, der stammer fra de økonomiske konjunkturer. Hvis 2025-planen gennemføres som fremlagt, tilvejebringer den et såkaldt finanspolitisk råderum på ca. 57 mia. kr. i 2025 til fordeling mellem bl.a. offentligt forbrug og skattelettelser, alt efter de politiske prioriteringer. Nu udestår så de politiske forhandlinger. De traditionelle idelogiske linjer er trukket op - næsten som et valgoplæg - men det meste peger i retning af en aftale primært mellem V og resten af blå blok. Dansk Byggeri ser særdeles positivt på både ambitionsniveau og konkret indhold i planen. Vi hilser lavere skat på arbejde velkommen særligt i bunden af indkomstskalaen, men også i toppen. Det er rettidig omhu, at regeringen med 2025-planen forsøger at sætte mere gang i væksten i dansk økonomi og giver et bud på løsning af de strukturelle udfordringer, lav produktivitet og for mange på overførselsindkomster. Finansiering De vigtigste finansieringselementer i 2025-planen, Et stærkere Danmark er følgende: 1. Regeringen udskyder det tidspunkt, hvor der skal være balance på de offentlige finanser fra 2020 til 2025, hvilket giver et forøget råderum på 39,5 mia. kr. i Rentefradraget foreslås reduceret gradvist med 5 procentpoint for alle fra 2021 til Samtidig foreslås den grønne check afviklet. Det giver tilsammen 7 mia. kr. i råderum. 3. Justeringer i overførsels- og SU-systemet: Det er aftalt, at overførselsindkomster frem til 2023 reguleres med pris- i stedet for lønudvikling. Dette princip foreslås fastholdt frem til På SU-området foreslås stipendierne på kandidatdelen konverteret til studielån. Disse initiativer giver tilsammen ca. 5,5 mia. kr. i ekstra råderum i Pensionsalderen foreslås hævet fra 67 til 67½ år med virkning fra 2025, hvilket giver knapt 4 mia. kr. ekstra i finanspolitisk råderum i Dansk Byggeri støtter overordnet set finansieringselementerne. Bl.a. giver det god mening at flytte balancepunktet for balance på de offentlige finanser fra 2020 til 2025, hvis man vel at mærke bruger det ekstra råderum på en kombination af skattelettelser og investeringer i mennesker og infrastruktur, der peger fremad. Erhvervspolitik: Mange gode vitaminer i 2025-planen Som tidligere annonceret har regeringen igangsat et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen. Der kommer senere et udspil til, hvordan systemet kan gøres mere enkelt og sammenhængende på tværs af den offentlige sektor. Dansk Byggeri mener, der er brug for en større reform af det offentlige erhvervsfremmesystem. Med over 250 indgange har det vokset sig for stort og uoverskueligt, så vi ser frem til regeringens reformudspil. Der vil blive nedsat et permanent produktivitetsråd under De Økonomiske Råd, som skal bidrage til systematiske analyser af produktivitetsudfordringerne i Danmark.

2 Dansk Byggeri er positiv over for, at der nedsættes en permanent produktivitetskommission. Regeringen vil ændre tilbudsloven så en række elementer fjernes. Formålet er især at styrke konkurrencen om de mindre bygge- og anlægsopgaver. Dansk Byggeri er dog skeptisk over for, hvis regeringen lægger op til, at helt små bygge- og anlægsopgaver fx ned til kr. konsekvent skal udsættes for en omfattende udbudsproces. Forslaget følges tæt fremover. Et af initiativerne for at øge virksomhedernes investeringslyst er, at regeringen vil indføre et ekstra fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling, så SMV er får et bonusfradrag på 50 %, mens store virksomheder får 25 % i bonusfradrag. Dansk Byggeri mener, at det med fordel kan justeres på et par områder. Bonusfradraget bør også omfatte investeringer i it, da det dermed vil højne digitaliseringen hos SMV erne. Yderligere bør bonusfradraget omdannes til en straksafskrivning, da en kontant bonus for investeringer i forskning, udvikling og it vil give et større incitament samt afhjælpe nogle af de eventuelle likviditetsudfordringer. Regeringen vil frem mod 2025 fjerne bo-, gave- og overdragelsesafgift i forbindelse med overdragelse af erhvervsvirksomhed og generationsskifte. Dansk Byggeri finder det positivt, at den fordyrende proces i forbindelse med generationsskifte kan være en hæmsko for en succesfuld virksomhedsoverdragelse med væksttab til følge. Særligt de små virksomheder har svært ved at skaffe den nødvendige kapital. Regeringen foreslår et investorfradrag, som man kender det fra Sverige og England. Det vil give personer, der investerer i små unoterede virksomheder mulighed for at fradrage op mod halvdelen af investeringerne for op mod kr. årligt. Dansk Byggeri støtter forslaget. Regeringen vil lempe reglerne for placering af private pensionsmidler, så grænsen for, hvornår der kan investeres i en virksomhed sænkes, og en større andel af pensionsformuen kan investeres i unoterede aktier. Dansk Byggeri støtter tiltaget, der kan bidrage til flere investeringer i særligt mindre virksomheder. Regeringen foreslår tre års skattelempelse for nye iværksættere. Dansk Byggeri vurderer, at en sådan model kan give kunstig støtte til virksomheder, som efter periodens udgang viser sig ikke at være levedygtige uden skattelempelsen. Det kan derudover give incitament til spekulation i lukning af selskaber for derefter at starte op på en ny periode med skattelempelse igen. Regeringen vil effektivisere forsyningssektoren, herunder konkurrenceudsætte affaldssektoren. Yderligere vil man sikre en ensrettet incitamentsbaseret regulering, god selskabsledelse og effektiv administration. Forslaget har Dansk Byggeris fulde opbakning, da forsyningssektoren i dag drives ineffektivt både grundet selskabsstrukturer med 60 selskaber, bestyrelsesmedlemmer uden tilstrækkelig kompetence inden for området og for mange sammenfald mellem kommunale bestyrel- Side 2 af 5

3 sesmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i forsyningsselskaberne, hvilket kan give problemer vedr. investeringsbeslutninger. Regeringen vil forsætte arbejdet med at etablere vækstteams for erhvervsområder af større betydning for dansk økonomi. Dansk Byggeri ser gerne etableringen af et vækstteam for bygge- og anlægsbranchen. Regeringen vil lempe de administrative byrder med 2 mia. kr. fra 2020 til Forslaget er rigtig positivt, da Dansk Byggeri arbejder for, at medlemmerne skal bruge deres tid på at drive virksomhed og ikke administrativt bøvl. Målsætningen karambolerer dog med, at der i Finansloven planlægges anseelige besparelser i Erhvervsstyrelsen, som forestår arbejdet med regelforenkling og administrative lettelser. Offentlige investeringer: Løft i investeringer, men tvivlsomt styringsredskab Regeringen ønsker i 2025-planen at opretholde et højt investeringsniveau. Det betyder, at den hidtidige udfordring med at nedbringe allerede planlagte investeringer med 5 mia. kr. fra 2018 til 2020 bortfalder. Samtidig åbnes der op for et investeringsløft på yderligere 22 mia. kr. fra 2021 til Det samlede investeringsløft på 27 mia. kr. skal bruges på digitalisering og infrastruktur. Dansk Byggeri mener, at det er positivt at allerede besluttede projekter ikke skal skrinlægges, og at rammen for investeringer øges i de kommende år. Dansk Byggeri mener, at det er meget vigtigt, at regeringen peger specifikt på behovet for investeringer i infrastrukturen. For de danske anlægsvirksomheder er der behov for, at helhedsplanen følges op med en plan for de konkrete infrastrukturinvesteringer i perioden frem til Det vil styrke de danske virksomheders muligheder for at fastholde og udbygge de kompetencer, der er afgørende for virksomhedernes udvikling, forbedringer af produktiviteten og konkurrenceevne. I finanslovsforslaget beskæres rammen for Togfonden med 5 mia. kr. frem mod Samtidig gennemføres der ikke projekter udover dem, som allerede er planlagt. Der er derfor tale om en kraftig reduktion af Togfonden. Der er en bevægelse fra bane- til vejprojekter i øjeblikket. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. Dansk Byggeri mener, at det samfundsøkonomiske afkast skal bestemme både om et projekt skal gennemføres og prioriteringen af projekterne Regeringen vil etablere et nyt styrings-setup, så der kommer bedre rammestyring af udgifterne til offentlige investeringer. Det indebærer blandt andet, at prioriteringerne på anlægsområdet tager hensyn til den overordnede økonomiske politik, og at offentlige investeringer kan anvendes som et konjunkturstabiliserende instrument. Selvom det lyder besnærende at anvende infrastrukturprojekter som konjunkturstabiliserende instrument, mener Dansk Byggeri, at man skal være meget varsom med det, da infrastrukturprojekter ofte tager lang tid at igangsætte og samtidig er langvarige. Man kommer derfor meget nemt til at ramme forkert i forhold til konjunktursituationen Jobreform, fase 2: Det skal bedre betale sig at arbejde Regeringen vil nedsætte skatter og afgifter med knapt 20 mia. kr. i 2025 og øge privat beskæftigelse. Der indføres et målrettet jobfradrag (skattelempelse på 4.500) for beskæftigede Side 3 af 5

4 med lav- og mellemindkomster. Dog får personer med en arbejdsindkomst over kun det fulde jobfradrag, hvis de samtidig indbetaler til pension. Topskattesatsen nedsættes med 5 procentpoint for indkomster op til én mio. kr. I indføres en jobpræmie til langtidsledige på op til kr. over to år, ligesom PSO-afgiften afskaffes, og der indføres et socialt frikort for hjemløse i Jobreformen finansieres bl.a. af en mindre regulering af overførselsindkomster frem til 2025, dagpenge til seniorjobbere i stedet for løn på overenskomstniveau, afskaffelse af revalideringsordningen, indførelse en måneds dagpengekarens for alle dimittender samt ændring af voksenlærlingeordningen, så den fra 2020 kun er for ledige. Endelig afskaffes grøn check fra 2017, og rentefradraget nedsættes gradvist fra Dansk Byggeri støtter de foreslåede skatteændringer, der forbedrer incitamenterne for beskæftigelse. Dansk Byggeri mener dog, at det er uhensigtsmæssigt at forbeholde voksenlærlingeordningen til ledige i en situation med udsigt til mangel på faglært arbejdskraft. Der kunne have været fundet yderligere finansiering ved en endnu mere afdæmpet regulering af overførselsindkomsterne. Dansk Byggeri mener, det er fornuftigt at afskaffe den grønne check, der er en uhensigtsmæssig knopskydning i indkomstskattesystemet. Positivt med senere tilbagetrækning Efterløns- og folkepensionsalderen foreslås justeret, så de i højere grad modsvarer udviklingen i middellevetiden. Pensionsalderen forhøjes med seks måneder for personer, der pr. 1. januar 2016 er mellem 37 år og 57 år. Folkepensionsalderen bliver dermed 67½ år 2025 og 68½ år i Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder. Der indføres en ny seniorfleksjobordning for ældre med reduceret arbejdsevne, hvor visitationen sker efter enkle procedurer, og hvor jobbet bliver tilpasset den enkelte medarbejders behov. Dansk Byggeri bakker varmt op om forslaget om senere tilbagetrækning. Den senere tilbagetrækning medfører dog omkostninger for erhvervslivet på grund af, at arbejdsskadeerstatninger skal omregnes, idet erhvervslivet skal betale for den tid, skadelidte skulle have været på arbejdsmarkedet. Senere tilbagetrækning kombineret med færre ressourcer til AT (aftalt sidste år) vil blive italesat af fagbevægelsen som et problem. De vil sige, at færre ressourcer i AT giver mere nedslidning. Dansk Byggeris svar er, at arbejdsmiljøet sker i virksomhederne ikke i AT, og at parterne netop har indgået en aftale om styrket partssamarbejde, som vil betyde, at vi sammen bliver bedre til at klæde virksomhederne på til at få et godt arbejdsmiljø. Økonomisk gulerod for pensionsopsparing - men risikabelt med tvungen opsparing Det foreslås, at der indføres en PensionsBonus, der øger afkastet af pensionsopsparing og tilskynder til at spare op til alderdommen: Personer med en arbejdsindkomst over kr. får kun det fulde målrettede jobfradrag, hvis de samtidig indbetaler til pension. Det sker i form af en PensionsBonus, der understøtter tilskyndelsen til at spare op til alderdommen. Med en opsparing på mindst 7¼ % får man det fulde fradrag. Dansk Byggeri støtter dette tiltag, idet det er med til at afhjælpe en del af det store samspilsproblem, vi har i dagens pensionssystem. Det foreslås, at der indføres en obligatorisk opsparing for personer uden, eller med meget lave, pensionsindbetalinger. Opsparingen indfases gradvist til 2 % af indkomsten frem mod Ordningen omfatter både overførselsmodtagere, lønmodtagere og selvstændige uden egen pensionsordning og understøtter, at flere selv sparer op til alderdommen. Side 4 af 5

5 Dansk Byggeri mener, at arbejdsmarkedets parter nøje skal have analyseret forslaget om obligatorisk pensionsopsparing, for det må ikke gå ud over incitamenterne i vores unikke arbejdsmarkedspensioner og dermed forringe den reelle værdi af vores overenskomster. Det er endnu for tidligt at konkludere i denne sag. Der indføres en ny livsvarig aldersopsparingsordning for personer over 60 år med loft for indbetalinger på kr. For personer under 60 år (mere end fem år til pension) sænkes loftet over indbetalinger til den nuværende aldersopsparingsordning fra kr. til kr. Forslaget understøtter, at det bedre kan betale sig at spare op til pension i den sidste del i arbejdslivet. Derfor hælder Dansk Byggeri til at støtte dette delelement. Gode, brugbare uddannelser og et mere robust SU-system Regeringen ønsker at omlægge SU-systemet, så støtten udgøres af halvt stipendie og halvt rentefrit lån, og så der kun er SU til normeret tid på de videregående uddannelser. Samtidig forhøjes fribeløbet, og der indføres et særligt treårigt beskæftigelsesfradrag for nyuddannede. Beskæftigelsesfradraget omfatter også dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse. SU-omlægningen skal have virkning for dem, der starter på en uddannelse fra medio En mia. kr. af besparelsen afsættes som en årlig kompetencepulje, der skal forbedre kvaliteten i hele det erhvervsrettede uddannelsessystem. Dansk Byggeri vurderer, at det grundlæggende er positivt at omlægge SU en. Dansk Byggeri er dog bekymret for, om de forringede økonomiske vilkår vil afholde faglærte fra at videreuddanne sig til fx bygningskonstruktør, byggekoordinator eller bygge- og anlægsingeniør. Dansk Byggeri finder det naturligt, at der kun gives SU til normeret tid, ligesom det er positivt, at milliarden til kompetenceløft kan finde anvendelse i det samlede erhvervsrettede uddannelsessystem. Endelig er det positivt, at beskæftigelsesfradraget også omfatter erhvervsuddannede, samt at udenlandske studerende med beskæftigelsesfradraget får et større incitament for at blive i Danmark og arbejde efter endt uddannelse. Dansk Byggeri vurderer det tvivlsomt, om forslaget gennemføres i sin nuværende form efter drøftelser i forligskredsen. Afvikling af PSO og justering af udgifter på energiområdet Regeringen lægger op til, at PSO-afgiften på elforbruget afvikles, og at udgifterne til udbygningen med vedvarende energi skal justeres. Afviklingen af PSO skal finansieres inden for det finanspolitiske råderum i 2025, herunder delvist via justeringer i udgifterne på energiområdet. Sidstnævnte indebærer, at regeringen lægger op til aflysning af udbud af kystnære havvindmøller, prisloft for havmølleparken Kriegers Flak, lavere ambitionsniveau i energiselskabernes energispareindsats mv. Dansk Byggeri ser gerne energispareindsatsen indrettet mere effektivt men mener ikke, at en nedsættelse af ambitionerne for indsatsen er rette vej at gå. Dette gælder også for udbygningen med vedvarende energi. I forhold til PSO-afgiften mener Dansk Byggeri, at afgiften skal justeres, så den lever op til EU-Kommissionens konkurrenceregler. I udgangspunktet bør PSO en ikke afvikles, som regeringen lægger op til, da PSO er med til at sikre stabile og langsigtede rammer for investeringer i vedvarende energi. Såfremt PSO afvikles, er det afgørende for Dansk Byggeri, at finansieringen sker via råderummet, som det da også er foreslået af regeringen. Side 5 af 5