Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Transkript

1 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til aspekter af den aktuelle økonomiske politik Kapitel II handler om udviklingen i de offentlige finanser og opfyldelsen af de finanspolitiske målsætninger. Kapitlet indeholder også vurderinger af regeringens 2025-plan Kaptitel III vurderer den langsigtede finanspolitiske holdbarhed Kapitel IV beskæftiger sig med den svage investeringsudvikling i Danmark Kapitel V indeholder en beskrivelse af udviklingen i indkomstuligheden i Danmark igennem de seneste 25 år Stigende pres på arbejdsmarkedet Fremgangen i dansk økonomi ser ud til at fortsætte. Beskæftigelsen er steget markant, og der meldes i stigende grad om mangel på arbejdskraft. Endnu er der ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, men der er ikke behov for at lempe finanspolitikken, tværtimod. En lempelse af finanspolitikken vil øge risikoen for, at der opstår et uhensigtsmæssigt pres på arbejdsmarkedet, og samtidig kan det bringe det offentlige, strukturelle underskud i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse. Vi vurderer, at den planlagte stramning af finanspolitikken i det store hele er passende afstemt med såvel konjunktursituationen som med hensynet til de offentlige finanser. Fører forhandlingerne om en 2025-plan til nævneværdige ufinansierede lempelser, risikerer vi, at beskæftigelsesvæksten bliver for voldsom plan fokuserer på produktivitet og finanspolitisk råderum Regeringen har offentliggjort en 2025-plan, som udstikker regeringens bud på rammerne for den økonomiske politik frem mod Planen har et relevant fokus på øget

2 produktivitet og beskæftigelse, og planen indeholder en række initiativer på områder som eksempelvis arbejdsindkomstbeskatning, pensionsforhold og uddannelse. Regeringen vurderer, at 2025-planen vil have positive effekter på såvel arbejdsudbuddet som produktiviteten, og planen vurderes på lang sigt at bidrage positivt til de offentlige finanser. Planen er imidlertid underfinansieret på kort sigt. Hvis effekterne på arbejdsudbuddet bliver mindre end forventet, øges presset på arbejdsmarkedet på kort sigt, og samtidig kan de offentlige finanser blive forværret i en sådan grad, at det kan blive nødvendigt at stramme finanspolitikken for at undgå, at budgetlovens underskudgrænse overskrides. På kort sigt risikerer en gennemførelse af 2025-planen at føre til, at de offentlige finanser kommer tæt på grænsen i budgetloven. Det øger risikoen for, at der opstår behov for stramninger af finanspolitikken, hvis forudsætningerne i planen skrider planen styrker de offentlige finanser i hængekøje-årene. Men planen bygger på en række usikre forudsætninger, blandt andet om størrelsen af effekten af lavere skat og SU. Derfor er det fornuftigt at vente med at bruge af råderummet, før der er sikkerhed for, at de forventede effekter realiseres. Regeringens boligskatte-udspil har mange gode elementer Regeringens udspil indebærer, at de løbende ejendomsvurderinger revitaliseres, at nominalprincippet ophæves, og at grundskylden bevares. Ejendomsværdiskatten harmoniseres på tværs af landet, sådan at der betales den samme procentsats af alle boliger, uanset hvor meget eller lidt de er steget i pris siden Herved fjernes den markante geografiske skævhed, som nominalprincippet har medført. Efter 2020 vil såvel grundskyld som ejendomsværdiskat følge boligpriserne, og boligskatterne vil dermed igen bidrage til at stabilisere udviklingen på boligmarkedet og i økonomien generelt. For at afbøde virkningerne for de nuværende boligejere er der foreløbigt afsat 24 mia. kr, i 2025-planen. Pengene går dels til at kompensere de boligejere, der har betalt for meget i boligskat siden 2011, dels til en rabat til boligejere, som ellers ville opleve en stigning i boligskatterne ved overgangen til det nye system. Rabattens reelle værdi udhules i takt med stigende priser og bortfalder helt ved salg. Da rabatten bortfalder ved salg, vil der opstå en indlåsningseffekt, der hæmmer mobiliteten på boligmarkedet. Regeringens udspil indeholder mange gode elementer og er overordnet set ganske fornuftigt. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ophæves, og dermed får man gjort op med den markantet skævvridning af boligmarkedet, som nominalprincippet har medført

3 Det er også positivt, at ejendomsvurderingssystemet har fået et hovedeftersyn og det er positivt, at man fastholder er særskilt beskatning af grundværdierne. Selvom forslaget indeholder mange positive elementer, er det uheldigt, at ejendomsværdiskatten fastlægges på 0,6 pct. Det niveau indebærer en fortsat skattebegunstigelse af opsparing i mursten frem for andre mere vækstfremmende investeringer. Finanspolitikken er overholdbar på lang sigt Finanspolitikken er mere end holdbar. Der er udsigt til en gradvis forbedring af de offentlige finanser frem mod omkring 2025, og selvom der må imødeses en vis forværring, når antallet af ældre i en periode stiger hurtigere end antallet af personer i arbejdsstyrken, er der udsigt til overskud fra omkring 2040 og frem. Selvom finanspolitikken vurderes at være overholdbar, er der risiko for, at de offentlige finanser kommer i konflikt med budgetlovens ½ pct.-grænse for det strukturelle underskud. Det er problemet, som af og til omtales hængekøjen. Risikoen for, at hængekøjen i den offentlige saldo bryder underskudsgrænserne er mindre end tidligere vurderet, men den er der stadig. Risikoen for, at Danmark kan løbe ind i underskudsgrænserne, selvom finanspolitikken er mere end holdbar, hænger sammen med, at reglerne ikke tager højde for, at den danske stat har store udskudte skatter på pensioner. Når reglerne ikke tager højde for de udskudte pensionsskatter, risikerer vi at løbe ind i budgetlovens underskudsgrænse, selvom finanspolitikken er mere end holdbar. Det betyder, at vi kan komme i en situation, hvor vi skal stramme op, udelukkende af hensyn til underskudsgrænserne. I den situation kan et relevant alternativ være at fremrykke beskatningen af en del af pensionsopsparingen. Svage danske investeringer afspejler lav produktivitet De danske investeringer har igennem en årrække udgjort en faldende andel af BNP. Det er en udvikling, som Danmark deler med mange andre lande. Den svage udvikling i investeringerne har været særligt udpræget i servicesektoren, som samtidig har haft en meget svag produktivitetsudvikling. En svag produktivitetsudvikling reducerer afkastet af nye investeringer og bidrager dermed til at forklare den svage investeringsudvikling. Udviklingen i investeringsniveauet har været særlig svag efter finanskrisen. Den ekstraordinært svage udvikling i Danmark skal ses i sammenhæng med, at den danske beskæftigelse faldt betydeligt i forbindelse med krisen. Faldet i beskæftigelsen bidrog til at - 3 -

4 øge kapitalmængden pr. beskæftiget betragteligt og har formentlig resulteret i en overkapacitet af kapital, som formindskede behovet for at investere. Det er en væsentlig del af baggrunden for, at investeringerne i en årrække har ligget lavt i Danmark. Der har været en svag udvikling i investeringerne i Danmark igennem en lang årrække, en udvikling Danmark deler med mange andre lande. Den svage investeringsudvikling er sandsynligvis et symptom på svag underliggende produktivitetsudvikling, især i servicesektoren. Vores analyser understreger behovet for større fokus på produktivitetsudviklingen, ikke mindst i servicesektoren. Uligheden er steget i Danmark Uligheden i de disponible indkomster er steget igennem de seneste år. Det er en udvikling, som Danmark deler med mange andre lande, men Danmark er fortsat blandt de mest lige lande i verden. En af de faktorer, der ligger bag den stigende ulighed i Danmark, er, at kapitalindkomsterne er steget mere end de øvrige indkomstkomponenter. Det har trukket i retning af en mere ulige fordeling, da kapitalindkomsterne i relativt høj grad tilfalder personer med høje indkomster. Kapitalindkomster dækker over renteindtægter, aktieindkomst samt lejeværdi af egen bolig. En anden faktor bag den stigende ulighed er, at arbejdsindkomsterne er blevet mere ulige fordelt. Det hænger blandt andet sammen med en øget lønspredning på arbejdsmarkedet, men også det forhold, at der er blevet flere studerende, der har en relativt lav indkomst, trækker i den retning. En tredje faktor er, at overførselssystemet i dag bidrager mindre til at reducere uligheden, end det gjorde for 20 år siden. Det hænger blandt andet sammen med, at en række ydelser ikke er fulgt med lønudviklingen. Men også det faktum, at der i dag er færre arbejdsløse betyder, at overførselssystemet ikke spiller en lige så stor indkomstudjævnende rolle som i midten af 1990 erne, da ledigheden var høj. Gennemslaget fra den stigende ulighed i indkomsterne til uligheden i de disponible indkomster modereres af, at skattesystemet er progressivt. En række skattereformer igennem de seneste 20 år har dog gjort skattesystemet mindre progressivt

5 Uligheden er steget i Danmark, men vi er fortsat blandt verdens mest lige lande. Der er ikke en enkelt forklaring på den stigende ulighed. Men en del af den stigende ulighed skyldes, at kapitalindkomsterne er steget, og de tilfalder i høj grad de rigeste. Formuerne er generelt mere ulige fordelt end indkomsterne, men der ikke tegn på fordelingen af formuer er blevet mere ulige de seneste år. Vismandsrapporten er udarbejdet af De Økonomiske Råds formandskab til mødet i Det Økonomiske Råd den 11. oktober Vurderinger og anbefalinger i rapporten og i denne pressemeddelelse er alene formandskabets. Det Økonomiske Råds formandskab består af: Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard samt Torben Tranæs. Der afholdes pressemøde den 11. oktober 2016 kl. 12:30 i Amaliegade 44 For yderligere oplysninger, kontakt: John Smidt Direktør for De Økonomiske Råd Tlf.: / Mail: jsm@dors.dk Læs mere om De Økonomiske Råd på