Regeringens 2025-plan og tilbagetrækningsudspil

Transkript

1 DI Nyhedsbrev den 30. maj 2017 Regeringens 2025-plan og tilbagetrækningsudspil Regeringen har fremlagt ny plan og tilbagetrækningsudspil Regeringen har i dag offentliggjort en ny 2025-plan Vækst og Balance Planen sætter rammerne for regeringens økonomiske politik frem mod Regeringen har samtidig fremlagt et tilbagetrækningsudspil, som mindsker samspilsproblemet og øger tilskyndelsen til at udskyde tilbagetrækning uden at ændre på den formelle efterløns- og pensionsalder. Ud over tilbagetrækningsforslagene er der ikke fremlagt konkrete reformforslag plan Vækst og balance i planen fremlægger ambitioner, men ikke konkrete politiske tiltag Velstanden skal øges med 80 mia. kr. Reformambitioner og finanspolitiske rammer 2025-planen skal ses som en illustration af, hvordan dansk økonomi kan udvikle sig med og uden regeringens ambitioner. Regeringen har ikke lagt sig fast på konkrete tiltag, men fremhæver en række potentialer for at forbedre dansk økonomi. Regeringen har følgende mål for dansk økonomi: Velstanden skal øges med 80 mia. kr. i Det svarer til, at væksten løftes fra 1½ til 2 pct. om året i Beskæftigelsen skal øges med personer, hvilket øger velstanden med 45 mia. kr. i Øget produktivitet skal øge velstanden med 35 mia. kr. i DI er glad for, at regeringen ligesom DI har et ambitiøst mål om at øge både arbejdsudbuddet og produktiviteten i Danmark. Højere vækst giver større velstand for alle danskere, og det er fundamentet for, at vi kan opretholde et højt offentligt serviceniveau og investere i eksempelvis uddannelse, forskning og infrastruktur. Der er behov for at øge arbejdsudbuddet så hurtigt som muligt for at lette presset på arbejdsmarkedet. DI opfordrer alle partier i folketinget til at støtte op om reformambitionen og indgå i konstruktive forhandlinger, som kan sikre virksomhederne flere hoveder og hænder allerede i Regeringen fremhæver

2 således selv, at der er risiko for mere udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet i de kommende år på trods af allerede vedtagne reformer. Hvis der ikke gennemføres yderligere reformer, kan det blive nødvendigt at stramme finanspolitikken for at undgå overophedning også mere end regeringen lægger op til, når den sigter efter et underskud på -0,1 pct. på den offentlige saldo i Højt ambitionsniveau for øget velstand Mål for øget velstand i henholdsvis DI's og regeringens 2025-planer Mia. kr. 140 DI's mål: 130 mia. kr Øget beskæftigelse (90 mia. kr.) Øget beskæftigelse Regeringens mål: 80 mia. kr. (90 mia. kr.) Øget beskæftigelse (45 mia. kr.) 20 0 Øget produktivitet (35 mia. kr.) Regeringens plan Øget produktivitet (40 mia. kr.) DI's plan Kilde: Vækst og velstand 2025 og DI's 2025-plan Ud over reformindsatsen styrer regeringen efter følgende finanspolitiske mål: Skatteindtægternes andel af BNP (skattetrykket) skal falde. De offentlige udgifter til forbrug, overførsler og investeringer som andel af BNP (udgiftstrykket) skal falde. Faste prioriteringer i regeringens plan Regeringens mål understreger, at den private vækst skal fremmes, og at den skal overstige væksten i den offentlige sektor. Det er gode og fornuftige mål. DI har tilsvarende mål om at reducere skattetrykket med 2 pct. i 2025 og reducere det offentlige forbrugs andel af BNP. Samtidig bidrager DI s forslag til arbejdsmarkedsreformer til at reducere udgiftstrykket. Regeringen lægger op til, at følgende prioriteres inden for det eksisterende råderum: En pulje på i alt 22 mia. kr. til at løfte de offentlige investeringer i trafikal infrastruktur og i offentlig digitalisering i årene En realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug på 0,3 pct. årligt. Skattestop for punktafgifter frem mod Yderligere prioriteringer afhænger af hvilke reformer, der kan gennemføres. DI kvitterer for, at regeringen så klart prioriterer et løft i de offentlige investeringer frem mod Det er med til at løfte 2

3 værdiskabelsen og væksten på langt sigt. I DI s 2025-plan indgår en pulje på i alt 30 mia. kr. til investeringer i infrastruktur og digitalisering i årene DI er meget enig i behovet for at holde de danske punktafgifter i ro. Dette fordrer dog først og fremmest, at der afsættes råderum til at aflyse den planlagte forhøjelse af en lang række punktafgifter pr. 1. januar Desuden er det vigtigt, at de punktafgifter, som efter planen skal hæves i 2018, er omfattet af skattestoppet DI hilser den kommende afgiftssanering velkommen. 5 indsatsområder skal øge beskæftigelsen Veje til øget beskæftigelse Regeringen har en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med yderligere personer frem mod Regeringen vil sætte ind på fem indsatsområder: 1. Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet 2. Færre på offentlig forsørgelse 3. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 4. Øget arbejdstid 5. International rekruttering DI bakker kraftigt op om regeringens ambition om at øge beskæftigelsen. I DI s 2025-plan fremlægger vi forslag, som kan øge beskæftigelsen med personer i DI er mere ambitiøse i forhold til at øge arbejdsudbuddet i 2025 Forventetstigning i arbejdsudbuddet frem mod fuldtidspersoner 140 International rekruttering Øget arbejdstid 120 Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Færre på offentlig forsørgelse 100 Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet Regeringens ambition Kilde: Regeringens 2025-plan og DI's2025-plan DI's 2025 plan Indsatsområde 1: Tidlig indtræden på arbejdsmarkedet Tidlig indtræden på arbejdsmarkedet for unge skal øge beskæftigelsen med ca fuldtidspersoner. Regeringen vil senere på året fremlægge et udspil til en omlægning af SU en, der sammen med regeringens nye bevillingssystem vil levere vigtige bidrag til at nå målet. DI tilslutter sig, at der kommer en SU-reform, så færre penge i uddannelsessystemet bruges på at forsørge unge under uddannelsen og flere bruges på at give uddannelser af høj kvalitet. I 3

4 DI s 2025-plan indgår forslag om at omlægge SU en samt at begrænse adgangen til 10. klasse for stærke unge. Indsatsområde 2: Færre på offentlig forsørgelse. Indsatsområde 3: Flere skal blive længere Indsatsområde 4: Højere arbejdstid Indsatsområde 5: International rekruttering Færre på offentlig forsørgelse skal øge beskæftigelsen med ca fuldtidspersoner. Det skal blandt andet ske i forbindelse med JobReformens anden fase, som skal øge gevinsten ved lavtlønnet arbejde. Derudover vil regeringen udbrede bestpractice i kommunernes jobindsats med henblik på at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere. DI deler ambitionen om, at det skal kunne betale sig at arbejde også for lavtlønnede. DI er enig i, at en bedre indsats i de kommunale jobcentre kan skabe et væsentligt løft af beskæftigelsen. Flere der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet skal øge beskæftigelsen med fuldtidspersoner. Regeringen har fremlagt tilbagetrækningsudspil. Se mere herom på side 6. Øget gennemsnitlig arbejdstid skal øge arbejdstiden svarende til fuldtidspersoner. Regeringen vil blandt andet fremlægge forslag om at sænke marginalskatten og reducere sygefraværet. DI deler ambitionen om at lette marginalskatten, herunder ved at adressere den høje danske topskat. At fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget vil også sænke marginalskatten for en stor gruppe beskæftigede. International rekruttering skal øge beskæftigelsen med ca fuldtidspersoner. Regeringen vil arbejde for, at Danmark skal være åbent for højtkvalificerede og højtlønnede udlændinge. DI ønsker også, at det skal være attraktivt for højt kvalificerede udlændinge at arbejde i Danmark., at den mest oplagte måde er at nedsætte beløbsgrænsen i beløbsordningen fra de nuværende kroner om året. Højere produktivitet skal øge væksten med 35 mia. kr. Veje til højere produktivitet Regeringen har en ambition om, at velstanden skal øges med 35 mia. kr. gennem tiltag som løfter produktiviteten. Løftet skal ske gennem en række indsatser: Konkurrencedygtige skatter og investeringsfremmende skattevilkår Effektiv og digitaliseringsparat regulering og færre byrder Adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden Moderne infrastruktur og velfungerende offentlig service for virksomheder og medarbejdere Velfungerende kapitalmarkeder og stabile økonomiske rammer 4

5 En aktiv handelspolitik via EU som fremmer frihandel og åbne markeder. Lavere skatter på virksomhederne Konkurrencedygtig selskabsskat Bedre adgang til risikovillig kapital for SMV'er DI er enig i, at produktiviteten i Danmark kan og skal øges og er enige med regeringen i, at det skal ske gennem en bred indsats, der både sikrer virksomhederne konkurrencedygtige omkostninger, færre byrder, adgang til kvalificeret arbejdskraft, velfungerende infrastruktur og øget frihandel. DI hilser regeringens ambitioner velkommen og opfordrer samtidig regeringen til i højere grad at inddrage investeringer i forskning og uddannelse, når planerne for fremtiden skal lægges. Det er afgørende i den globale konkurrence. DI anbefaler blandt andet, at de offentlige investeringer i forskning bør øges til 1,5 pct. af BNP og målrettes de områder, hvor de skaber størst værdi. Det gælder bl.a. den tekniske forskning. Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag om at sænke skatter for bl.a. erhvervslivet. DI vil først og fremmest pege på følgende initiativer: Bevar den såkaldte eksportmomsordning, som det for nyligt blev aftalt at afskaffe pr. 1. januar Indfør skattemæssig succession til erhvervsdrivende fonde. Fortsat fradrag for lønomkostninger i forbindelse med udvidelse af virksomheden. Ikke mindst af hensyn til SMV er bør fradraget udvides til at omfatte eksterne omkostninger. En række afgiftslempelser: NOx-afgiften bør afskaffes, sådan som regeringspartierne tidligere har foreslået. Arbejdsskadeafgiften afskaffes. Den kommunale dækningsafgift afskaffes (som led i en reform af kommunernes finansiering). CO2-afgiften på kvoteomfattet varmeforbrug bør ophæves, så den nuværende dobbeltregulering undgås. Regeringen bebuder, at den vil opretholde en konkurrencedygtig selskabsbeskatning og henviser i den forbindelse til bebudede selskabsskattelettelser i USA og en række andre lande. DI deler ambitionen og opfordrer til en bred politisk aftale, der sikrer, at Danmark fremover sænker selskabsskatten i takt med omverden sådan som skiftende regeringer har gjort de seneste tre årtier. Dette kunne være i form af et benchmark baseret på skattesatsen i relevante alternative investeringslande. Først og fremmest er det afgørende at få udfaset den skadelige begrænsning på virksomhedernes mulighed for at udnytte fremførte underskud. Begrænsningen er enstemmigt blevet kritiseret af den økonomiske sagkundskab og erhvervslivet. Regeringen fremhæver behovet for at især mindre opstartsvirksomheder får bedre adgang til risikovillig kapital for at kunne vokse sig store. I den forbindelse påpeger regeringen det 5

6 gavnlige i en mere neutral og symmetrisk beskatning af personligt kapitalafkast. DI støtter målsætningen om at forbedre SMV ers adgang til risikovillig kapital og har konkret foreslået indførelsen af en simpel konsolideret aktie- og kapitalindkomstbeskatning på 32,9 pct., svarende til højeste rentefradrag. Desuden kan man med fordel lempe reglerne for placeringen af frivillig privat pensionsopsparing (3. søjle) i unoterede aktier, samt samtænke den eksisterende iværksætterkonto med private frivillige pensioner (3. søjle), sådan at flere får bedre adgang til kapital til at stifte egen virksomhed. Sammenhængsreform Konkrete effektiviseringer En mere sammenhængende offentlig sektor Regeringen har en ambition om at forny og nytænke den offentlige sektor. Arbejdet er forankret i regeringens sammenhængsreform. Derudover vil regeringen fremlægge konkrete udspil for at sikre en mere effektiv offentlig sektor. Det gælder f.eks.: Forslag til en styrket konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor Forslag om at begrænse offentlige aktivitet på private markeder. En samlet strategi for styring af IT i staten. DI deler regeringens ønske om, at den offentlige sektor skal levere en god og effektiv service. Vi hilser sammenhængsreformen velkommen og følger arbejdet tæt. DI er enig i, at der er et betydeligt potentiale for at øge konkurrenceudsættelsen af den offentlige sektor, og vi ser frem til regeringens udspil. DI deler ligeledes regeringens ønske om at begrænse den offentlige aktivitet på private markeder og sikre en samlet strategi for styring af IT i staten. 2. Regeringens tilbagetrækningsudspil Samtidig med 2025-planen har regeringen fremlagt et tilbagetrækningsudspil med en række forslag, som har til formål at skabe bedre vilkår i overgangen fra arbejdsliv til pension og få flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Forslagene er opdelt i to: Et godt pensionssystem skal gøres endnu bedre, med initiativer til at modvirke samspilsproblemet og sikre, at flere sparer op til pension. Øget tilskyndelse til længere arbejdsliv, med forslag der skal gøre det attraktivt at bliver længere på arbejdsmarkedet. 6

7 Samspilsproblem og restgruppe Målretning af aldersopsparing skal løse samspilsproblemer for de ældste Pulje på 2½ mia. kr. til samspilsproblemer for de yngre Obligatorisk pensionsopsparing Et godt pensionssystem skal gøres endnu bedre Regeringen fremsætter i udspillet forslag, der skal bidrage til at løse problemerne omkring samspil og restgruppen i pensionssystemet. Som en del af løsningen på samspilsproblemet foreslår regeringen, at aldersopsparingen målrettes personer tæt på tilbagetrækningsalderen, så de får mulighed for at indbetale op til kroner om året i fem år før deres pensionsopsparing. Derimod reduceres beløbet, der kan indbetales til aldersopsparing til blot kroner om året i årene før. Derudover foreslår regeringen, at en pulje på 2,5 mia. kroner anvendes til at sikre, at det også kan betale sig skattemæssigt at spare op til pension i årene, der ikke ligger tæt på pensionsalderen. Endelig foreslår regeringen som en del af løsningen på restgruppeproblemet, at der etableres en obligatorisk pensionsopsparing for personer, der ikke indbetaler eller kun indbetaler lidt til pensionsopsparing i dag. DI er enig med regeringen i, at det er vigtigt at få løst samspilsproblemerne i pensionssystemet, og regeringen fortjener ros for at tage fat på problemet. dog, at der skal væsentlige mere vidtgående tiltag til for for alvor at løse samspilsproblemet. DI kan derudover have en vis bekymring omkring beløbsgrænsen på kroner årligt, når det gælder aldersopsparing. Man kan frygte, at den er sat så højt, at den kun i begrænset omfang vil komme lav- og mellemindkomstgrupper til gode, som netop er dem, der har samspilsproblemerne. Man kunne overveje at have en lavere beløbsgrænse for aldersopsparing og i stedet give en længere indbetalingsperiode end de 5 år før pension, som regeringen foreslår. Det vil i højere grad tilgodese grupperne med samspilsproblemer. En endelig afklaring af denne grænse kan med fordel afvente forhandlingerne vedrørende de af regeringen bebudede justeringer af kapitalbeskatningen. Flere aktører har rejst behovet for at indføre en såkaldt investeringssparekonto med lav, simpel beskatning af alle typer investeringer foretaget fra kontoen. Såfremt der er politisk flertal for en sådan konto, har DI tidligere påpeget, hvordan en justering af alderspensionen nemt kan imødekomme dette behov, inklusive tackle den nuværende ufavorable beskatning af såkaldte Exchange Traded Funds (ETF er). ikke, at der er behov for at etablere en obligatorisk pensionsopsparing for restgruppen. Når det gælder overførselsmodtagere skal man huske på, at langt de fleste kun er på 7

8 overførselsindkomst i en meget begrænset periode, hvorefter de kommer i arbejde igen. desuden ikke, at der er noget nævneværdigt behov for at sikre yderligere opsparing hos dem, der har lav eller ingen pensionsopsparing, da de fleste af disse mennesker enten har en meget høj dækningsgrad ved de offentlige pensioner eller har en høj løn, der giver mulighed for at spare op ved hjælp af andre opsparingsformer. I stedet skal DI opfordre til, at regeringen styrker det økonomiske incitament til at spare op til pensionen. Det vil grundlæggende være hensigtsmæssigt at planlægge en langsigtet reduktion af de indkomstafhængige dele af folkepensionen således at de borgere, der kan spare op til egen pension i god tid, tilskyndes til at gøre det. Derudover kan der være grund til at se på uhensigtsmæssigheder i skattesystemet. F.eks. er det oplagt at justere på beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget, så beskæftigelsesfradraget ikke reduceres, når man indbetaler til pension. I dag beregnes beskæftigelsesfradraget på baggrund af bruttolønnen efter fradrag for pensionsbidrag (og eksklusive arbejdsgiverbidrag). Dermed får lønmodtagere med indkomster op til ca kr. ikke beskæftigelsesfradrag af den del af deres løn, som de (og deres arbejdsgiver) indbetaler til pension. Opsat pension over 10 år Frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag Øget tilskyndelse til længere arbejdsliv Regeringen vil styrke tendensen til øget beskæftigelse blandt de ældre ved at give bedre vilkår for dem, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet længst muligt. Det vil den blandt andet gøre ved at se på, hvordan rammerne for at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet kan forbedres og ved at give mulighed for, at man kan få udbetalt opsat pension over en 10-årig periode i stedet for over hele ens restlevetid. Hertil kommer, at de der har indbetalt til efterløn, får mulighed for at få bidragene udbetalt skattefrit, hvis de vælger at frasige sig retten til efterløn. Skattefriheden betyder, at værdien af bidragene vokser med omkring en tredjedel i forhold til situationen, hvor de var blevet udbetalt som almindelig løn. Muligheden for skattefri udbetaling betyder, at det bliver mere attraktivt at frasige sig retten til efterløn og blive lidt længere i jobbet. Regeringen skønner, at i størrelsesordenen af personer vil benytte sig af muligheden for at melde sig ud af efterlønsordningen, svarende til ca. 12 pct. af det forventede antal medlemmer af ordningen i Muligheden vil betyde en gradvis stigning i antallet af beskæftigede som følge af den fremtidige reduktion i antallet af personer, der er berettiget til efterløn. Frem mod 2025 forventes den strukturelle beskæftigelse at stige med ca. 700 personer. 8

9 Trepartsforhandlinger om styrket voksen- og efteruddannelse Det er positivt, at regeringen med en række forskellige virkemidler forbedrer incitamenterne til at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet og derved øger det fremtidige arbejdsudbud med velkvalificerede medarbejdere med mange års arbejdserfaring. Skal Danmark være gearet til fremtidens arbejdsmarked, kræver det blandt andet, at der er mulighed for at udvikle sig og tilegne sig de nye færdigheder og kompetencer gennem hele arbejdslivet. Regeringen vil derfor i forbindelse med trepartsforhandlingerne drøfte, hvordan vi kan styrke vores voksen- og efteruddannelsessystem i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det gælder ikke mindst i forhold til at indrette systemet til en situation, hvor en større andel af arbejdsstyrken er ældre. DI hilser sådanne drøftelser velkomne. 9