Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit
|
|
- Karen Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael Ingemann Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Ålens svømmeblæreorm en aggressiv parasit Hvis man undersøger 1 tilfældigt indsamlede ål fra danske vandområder, vil man opdage at på ca. hver tredje ål er svømmeblæren fyldt med sorte orm. Ormene er en parasit ved navn Anguillicola crassus, som kom til Europa fra Sydøstasien i begyndelsen af 19 erne. Parasitten angriber europæiske ål kraftigere end de japanske ål, og selvom angrebne ål ikke er synligt påvirket af parasitterne, kan gentagne kraftige parasitangreb svække ålen og gøre dens lange rejse tilbage til gydepladserne i Sargassohavet vanskelig at gennemføre. Parasitten er derfor også på listen over sandsynlige årsager til at bestanden af ål i dag er gået markant tilbage.... AGGRESSIV PARASIT 22 Parasitten kommer til Europa Parasitten Anguillicola crassus (Figur 1) blev første gang observeret i japanske ålefarme i 1969, hvor den havde inficeret europæiske ål. I løbet af 196 erne faldt fangsten af japanske glasål, som er grundlaget for japansk åledambrug. På grund af mangel på sættefisk til dambrugssektoren begyndte japanerne at importere glasål fra Europa. De europæiske ål (Anguilla anguilla) gav imidlertid et ringere udbytte i ålefarmene end de japanske ål (Anguilla japonica). En af årsagerne var at de europæiske ål blev svært angrebet af parasitter i gæller, hud og svømmeblære, hvilket ikke var tilfældet for de japanske ål. I modsætning til ålens øvrige parasitter, som anses for at være globalt udbredt, var svømmeblæreparasitten kun kendt hos japanske ål. En japansk forsker advarede om at parasitten kunne brede sig til Europa,men advarslen blev overhørt. International samhandel uden de nødvendige forholdsregler betød at parasitten kom med slagteål til Europa. Første fund af parasitten i Europa var i 192, hvor den blev påvist i Italien og i Tyskland. Tre år senere blev den observeret i Holland og det efterfølgende år, 196, i Danmark. I løbet af 19 erne spredte den sig med stor hast ud over Europa, og i dag er det vanskeligt at finde et europæisk vandsystem hvor ålene er fri for parasitten. Parasittens udviklingscyklus Parasitten Anguillicola crassus (Figur 1) er en blodsugende rundorm (en såkaldt nematod) som ernærer sig fra blodkarrene i ålens svømmeblære. For at gennemføre sin livscyklus er parasitten afhængig af at tage ophold i mindst to forskellige slags værter. Dels en mellemvært som kan være forskellige krebsdyr som vandlopper, amphipoder (strandlopper) og muslingekrebs, og dels en slutvært som er ålen. De kønsmodne parasitter, som findes i svømmeblæren, er lette at få øje på. Hannerne er ca. 3-5 mm lange og hunnerne 5-7 mm lange,og tykkelsen er fra 1-5 mm. En gravid hun-parasit kan inde-
2 fisk & hav 2 nr. 57 (A) Figur 1 Anguillicola crassus Parasitten angriber ålens svømmeblære og kan nedsætte dens funktion som opdriftsorgan. (A) En inficeret svømmeblære; de mørke parasitter kan skimtes. (B og C) Svømmeblæren er skåret op og parasitterne dissekeret ud; ormene er 3-7 mm lange (B) (C) FOTOS: MICHAEL INGEMANN PEDERSEN 23
3 AGGRESSIV PARASIT 2 holde omkring 15. æg, som den lægger i ålens svømmeblære. Æggene indeholder fuldt udviklede larver, der klækkes umiddelbart efter at de er lagt. Larvens første hudskifte har allerede fundet sted i ægget, og den nyklækkede larve befinder sig i andet larvestadie. Larven vandrer fra svømmeblæren til ålens tarm via en åbning (den pneumatiske kanal) og videre ud i vandmiljøet. De nu fritlevende larver er robuste og kan holde sig i live op til 2 måneder i ferskvand. I saltvand med op til 2 promille saltholdighed er overlevelsestiden noget mindre, ca. en måned. Inden for dette tidsrum skal den fritlevende larve ædes af en mellemvært. I mellemværtens kropshule udvikles det tredje larvestadie, og parasitlarven afventer nu at dens vært bliver ædt af en ål. Når det sker, frigives larven i forbindelse med fordøjelsen i ålens tarm, hvorefter den borer sig gennem tarmvæggen ind i bughulen og videre ind i svømmeblæren. Man antager at parasitten i vores klima gennemfører sin livscyklus i løbet af et år. Spredningsvej Parasitten er formentlig blevet bragt til Europa med inficerede slagteål fra Sydøstasien. Slagteaffald eller spildevandet fra en slagtning kan indeholde store mængder parasitter, og udledes affaldet til et åbent vandområde, er skaden sket. Også selvom spildevandet har passeret et rensningsanlæg, vil de små parasitlarver stadig overleve i op til et par måneder. Ud over en livlig transport af slagteål i Europa har der ligeledes været tradition for at opkøbe vilde små-ål for eksempel i Holland, som blev brugt som sætteål i danske søer hvor man ønskede en større ålebestand. Den menneskelige aktivitet har derfor haft stor betydning for den hurtighed hvormed parasitten blev spredt. Parasitten er yderligere ikke særlig specifik når det gælder mellemværter, og da ålen er almindelig i danske vandområder, har parasitten haft gode vilkår til at gennemføre sin udviklingscyklus og etablere sig. En vigtig spredningsfaktor er at en lang række ferskvandsfisk, snegle, padder og vandinsekter fungerer som transportværter for parasitten. Da større ål ikke æder mellemværterne på grund af deres ringe størrelse, men i højere grad transportværterne, er disse antageligt af væsentlig betydning for at parasitten kan ende i ålen. Parasitten stortrives i Danmark Parasitten blev første gang observeret i enkelte ål på den åbne kyst ud for Fakse Ladeplads, ved Møn, i Lillebælt og ved Als,samt i to nordsjællandske søer Arresø og Esrom sø i efteråret 196. Parasittens størrelse gør at man forholdsvis let får øje på den når ålene slagtes, og vi regner derfor med at parasitten er blevet opdaget nogenlunde på samme tid som den er kommet til Danmark. Undersøgelser af parasittens forekomst og udbredelse på flere vandområder har vist at parasitten stortrives i danske vandområder. Det tog således kun parasitten ganske få år at inficere stort set alle ål i store vandområder som Arresø og Ringkøbing Fjord. På disse lokaliteter blev parasitten konstateret første gang i 196 i enkelte ål, men allerede i 199 og 1991 var stort set alle undersøgte ål inficeret (Figur 2). Efter at over 9 % af ålene i disse områder var blevet inficeret, faldt procenten imidlertid
4 fisk & hav 23 nr. 55 Ål med parsitter, % 1 Isefjorden Antal ål med parsitter, % Hjarbæk Fjord 199 Figur 2 Svømmeblæreormen i danske vandområder Svømmeblæreormen, Anguillicola crassus forekomst i ål i danske vandområder. 1 Ringkøbing Fjord 1 Arresø Ål med parsitter, % Ål med parsitter, % til et niveau omkring 6 %. Det tyder på at nogle af ålene er i stand til at skille sig af med parasitterne. Hvordan vides ikke, men det er kendt at ålen reagerer ved at danne specifikke antistoffer mod parasitten. I visse brakvandsområder som Hjarbæk Fjord og Isefjorden har infektionen udviklet sig mindre kraftigt med en infektionsgrad på omkring %. Disse forskelle mellem lokaliteterne afspejler antageligt forskelle i mellemværternes udbredelse og forekomst på lokaliteterne. I 1995, dvs. 1 år efter at parasitten blev konstateret første gang, viste en landsdækkende undersøgelse at parasitten var udbredt på alle de undersøgte lokaliteter med undtagelse af Kolding Fjord (Figur 3). Infektionsgraden på de undersøgte lokaliteter varierede mellem 1 og % med et gennemsnit på 3 %, svarende til at hver tredie ål i Danmark var inficeret i I gennemsnit fandt vi 5-6 kønsmodne parasitter i svømmeblæren, hvoraf halvdelen antageligt er hunparasitter, som hver lægger 15. æg. Det svarer til at i hver inficeret ål bliver der produceret omkring,5 million æg. Den høje produktion af æg forklarer hvorfor parasitten på få år kan kolonisere store vandområder. Parasitten er et problem for den vilde ålebestand Hos den japanske ål er infektionsgraden i dambrug normalt 1- procent og antallet af parasitter i svømmeblæren er mellem 1 og 3. Det er betydeligt mindre end hos den europæiske ål, hvor infektionsgraden kan være op til 9 procent, og det gennemsnitlige antal parasitter ligger på 5-6 parasitter, og i enkelte individer kan der være op til parasitter. Den japanske ål syntes at have udviklet resistens over for parasitten, hvilket den europæiske ål ikke har. 25
5 Figur 3 Svømmeblæreormen er meget udbredt I 1995 havde Anguillicola crassus bredt sig til næsten hele Danmark. Cirklen øverst til højre svarer til 1 undersøgte ål. Antal undersøgte fisk 1 uden parasitter med parasitter Hjarbæk Fjord Randers Fjord Rugård Søndersø Ringkøbing Fjord Arresø Roskilde Fjord Ribe sø Kolding Fjord Odense Fjord AGGRESSIV PARASIT Rudkøbing 26 Hvor lang tid det vil tage den europæiske ål at udvikle resistens kan der kun gættes på, men det har formentlig lange udsigter. Almindeligvis er det problemløst hvis der kun er få parasitter i svømmeblæren, men i tilfælde af kraftige parasitangreb kan de blodsugende parasitter forårsage blodmangel hos ålen. Yderligere kan der opstå infektion i svømmeblæren når larverne borer sig gennem tarm, bughule og svømmeblære, og dermed sker der en generel svækkelse af ålene. Inficerede ål syntes i det hele taget at have en lavere stresstærskel og være dårlige til at klare ugunstige forhold. Det viser sig at hvis inficerede ål udsættes for høje vandtemperaturer eller lav iltspænding, kan dødeligheden øges betydeligt. Dødelighed på grund af parasitten er imidlertid kun set i få tilfælde og er bedst kendt fra dambrug. I dambrug er det hændt at op til 65 % af ålene er døde som
6 fisk & hav 23 nr. 55 følge af parasitangreb. I dag kan dambrugeren imidlertid kontrollere parasitten ved at dræbe parasittens mellemværter, og parasitten udgør ikke længere noget problem i dambrug. På den vilde bestand anses skader i selve svømmeblæren at udgøre et problem. Infektion med parasitter kan ske fra det øjeblik ålene er i stand til at æde mellemværterne, det vil sige fra cm længde og gentagne gange gennem hele ålens livsforløb. Fortykkelse og irritation i svømmeblæren kan opstå som følge af gentagne parasitangreb. Det kan betyde at svømmeblærens funktionsevne forringes og mindske muligheden for at ålen kan gennemføre den km lange vandring tilbage til gydepladserne i Sargassohavet. Tidspunktet for hvornår mængden af glasål fra Sargassohavet begyndte at gå markant tilbage og for hvornår parasitten blev udbredt i Europa stemmer imidlertid ikke helt overens. Der er en forskydning på omkring 1 år. Glasålsmængden begyndte at gå tilbage fra slutningen af 197 erne, hvor parasitten tidligst er kommet til Europa i begyndelsen af 19 erne og først i slutningen af 19 erne har været vidt udbredt i Europa. Vi kan derfor ikke give svømmeblæreormen hele skylden for ålebestandens negative udvikling. Overfiskeri, habitat-ændringer, forurening og klima-ændringer for bestanden som helhed anses således for at være af mindst lige så afgørende betydning som svømmeblæreormen. Litteratur Køie, M. 19. Parasites in European eel Anguilla anguilla (L.) from Danish freshwater, brackish and marine localities. Ophelia 29 (2): Mellergård, S. 19. Ålens svømmeblæreorm Anguillicola en ny parasit i den europæiske ålebestand. Nordisk Aquakultur 2/ pp 5-5 Molnár, K Effect of decreased oxygen content on eels (Anguilla anguilla) infected by Anguilla crassus (Nematoda: dracunculoidea). Acta Veterinaria Hungarica, 1: Pedersen, M.I years study of the colonisation of Anguillicola crassus in Danish fresh and brackish waters. Report ICES/EIFAC working group on eel meeting in Copenhagen August 21, pp 7 27
Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion af yngel.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri MIP J.nr.: 2003-19-0005 02.09.2008 Bilag D Notat: Udsætning af yngel til målopfyldelse af forvaltningsplan for ål, effekt af udsætninger og bæredygtig produktion
Læs mere2004 nr. 57. fisk &hav. tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser
2004 nr. 57 fisk &hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser LAKS I VARDE Å UBÅDE ELLER SILD? AGGRESSIV PARASIT DYR BAKTERIE FREMTIDENS FORVALTNING Danmarks Fiskeriundersøgelser Informationsenheden
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereHjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)
Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og
Læs mereParasitter og sygdomme i fisk
Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.
Læs merewww.vet.bayer.dk Har min kat orm?
www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af
Læs mereLeverikten en gammel kending i fremgang
Leverikten en gammel kending i fremgang Af: Anna-Sofie Stensgaard, Nao Takeuchi-Storm & Mita Eva Sengupta Leverikter er en utrolig succesfuld gruppe af parasitter, der kan inficere en meget bred vifte
Læs mereog alvorligt problem i Da
Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 FORELØBIG 2005/2032(INI) 18.7.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af den europæiske
Læs mereDANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP
AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den
Læs mereSide 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereDen truede ål under lup
38 Den truede ål under lup Ålen er lidt af et mysterium for forskerne. På trods af en ihærdig ig indsats er der stadig meget, vi ikke ved om denne værdifulde de og kritisk isk truede fi sks biologi. Et
Læs mereBetænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.
Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereINDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.
INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereSamtidig har Royal Danish Seafood på deres hjemmeside, sidst set den 13-04-2011 (bilag 2), en nyhed med overskriften: NYHED: Bæredygtige danske ål.
Til Forbrugerombudsmanden København 13-04-2011 Vedr. Royal Danish Seafoods forkerte markedsføring af europæisk ål (Anguilla anguilla) som værende bæredygtige Royal Danish Seafood er leverandør af en række
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereBadevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk
Badevandsprofil Jels Nedersø, Jels Ansvarlig myndighed: Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Tlf.: +45 7996 5000 www.vejen.dk Medlemsstat Danmark Kommune Vejen Kommune DKBW Nr. 929 Station Nr. 575-F101
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereVHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur
VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger
Læs mereBaggrundsmateriale for udarbejdelse af åleforvaltningsplan i Danmark
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Baggrundsmateriale for udarbejdelse af åleforvaltningsplan i Danmark Pedersen, Michael Ingemann; Rasmussen, Gorm Publication date: 2013 Document Version Forlagets
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereEkspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling
Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948 Aktion E2 1 UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereFróðskaparsetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo
Fróðskaparsetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Foto: T. Rognes Gaula Specifikke fiskesygdomme Lakselus Lepeophtheirus salmonis Skottelus Caligus elongatus Tab på flere hundrede millioner kroner årligt
Læs mereGedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning
DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Sargassohavet: Rejsen frem og tilbage...s. 2 Fra leptocephaler til glasål...s. 2 Kønsdifferentieringen...s.
Indholdsfortegnelse 1. Sargassohavet: Rejsen frem og tilbage...s. 2 Fra leptocephaler til glasål...s. 2 Kønsdifferentieringen...s. 3 2. Gulål stadiet æde stadiet s. 3 Spidssnudede og bredsnudede ål.s.
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i 2018
Handlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i 2018 Indledning Denne handlingsplan er målrettet de foreninger og personer som deltager aktivt i udsætninger af ål. Årets fordeling af ål i marine og ferske
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereAnalyseopgaver til IØ
LØS OPGAVER OM INFLATION Analyseopgaver til IØ Opgaverne henvender sig primært, men ikke kun, til undervisningen i international økonomi (IØ). Opgave A 1. Hvordan vil prisudviklingen blive påvirket af
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereFISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:
39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereSmoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014
Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereRevideret facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er
Læs mereFORURENING MED FREMMEDE ARTER
77 FORURENING MED FREMMEDE ARTER Transportskibe verden over sejler ofte med mange kubikmeter ballastvand indenbords for at holde skibet stabilt i vandet. Men hvis et skib tager vand ind nær en havn i f.eks.
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereLopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital
Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.10.2014 COM(2014) 640 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om resultaterne af åleforvaltningsplanernes gennemførelse
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereog museum i natur 2013 Nr. 2 Opdræt af dyndsmerling i Danmark 2 Snorke/dykning til fiskeobservering 7 Et hvepsefossil skifter kan 12
Opdræt af dyndsmerling i Danmark 2 2013 Nr. 2 Snorke/dykning til fiskeobservering 7 Et hvepsefossil skifter kan 12 Et biogeografisk studium på Læsø 16 Fotoidentifikation af grønlandshvaler ved Disko 20
Læs mereFakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup
Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereHandlingsplan 2017 Bilag 1. Økonomisk oversigt. kr kr 2016-budget. Fiskepleje til disposition: (Minimum)
Handlingsplan 2017 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2016-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2016 1.325.000 Fiskepleje 2017 - til disposition:
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereBilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge
BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereDa havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.
Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i 2016.
Handlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i 2016. Den Europæiske Union, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Vi investerer i hav og Fisk. Handlingsplan Ål 2016-1 Indledning Denne handlingsplan er målrettet
Læs mereIndledning Helt-fisk i Danmark
En lang næse til snæbelen? af Michael M. Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsfiskeri. (Ferskvandsfiskeribladet, 12, 280-285, 1997) Indledning Laksefiskeslægten Coregonus, hvortil helten/snæbelen
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereLUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.
Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereBedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift
K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller
Læs mereHandlingsplan 2018 Bilag 1. kr kr 2017-budget
Handlingsplan 2018 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2017-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2017 1.006.690 Fiskepleje 2018 - til disposition:
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereI FRONT MOD LOPPER OG FLÅTER
I FRONT MOD LOPPER OG FLÅTER SIDEN 1996 DRÅBER DER STOPPER FLÅTER, LUS OG LOPPER L ÆS MERE PÅ ALTOMFRONTLINE.DK. PARASITTERNES STØRSTE SKRÆK Frontline er verdens mest solgte middel mod flåter, lus og lopper
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
Læs mereBadevandsprofil for Sorø sø
Badevandsprofil for Sorø sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1195 Stationsnummer 340-002E Stationsnavn
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereHøringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.
Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereDrægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen
Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har
Læs mereIndberetningsskema for akvakultur for produktionsåret 2004
Indsendes inden 1. marts Indberetningsskema fr akvakultur fr prduktinsåret 2004 Fiskeridirektratet Nyrpsgade 30 1780 København V Såfremt der i skemaets frtrykte plysninger er fejl eller mangler, bedes
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereSapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.
FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereTrikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark
Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt
Læs mere